Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (STIPENDIUM TIL FORSKERUDDANNELSE)

1991/1 LSF 207Lovforslag som fremsatFolketinget1. juli 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.

december 1991, foretages følgende ændringer:

1. Før kapitel 1 indsættes:

»Afsnit I

Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau«.

2. § 1 affattes således:

» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån

til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«

3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter

»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit

II i denne lov.«

4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:

»afsnit I i«.

5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter

»en«: »efter afsnit I i denne lov«.

6. I § 8 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med

et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået

kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7. I § 8 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk.

1-4« til: »stk. 1-5«.

8. Før kapitel 9 indsættes:

»Afsnit II

Støtte til forskeruddannelse

Kapitel 8 a

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,

klageadgang m.v.

§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse

Læs alt

efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens

bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som

1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,

2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst

og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske

statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i medfør af § 7,

stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere

for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,

3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre

forskeruddannelsen,

4) ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i

denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1,

2. pkt., og

5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer,

som uddannelsesinstitutionen fastsætter.

Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan

efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til

studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller

udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendiet gives efter bestemmelserne i

stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om

uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v.,

der formidler forskeruddannelse.

Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier

til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte

uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for

tildeling af stipendium til forskeruddannelse.

§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr.

kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31.

december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige

stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b,

jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af

stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af

uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate.

Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende

kraft inden for støtteåret.

§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen,

gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den

studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i

udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i

det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn

om støtte eller løn til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af

forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som

den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere

forbrug højst gives 149 stipendierater.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater

ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der

kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for

en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et

antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der

blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til

uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en

rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at

fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.

Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller

adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk.

3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær

fra uddannelsen.

Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter

uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.

§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og

statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til

enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af

støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer

1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,

2) frister for ansøgninger,

3) udbetalingsmåden for stipendium,

4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i

uddannelsestiden,

5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og

adoption,

6) hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og

7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af

forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.

§ 25 e. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og

private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en

ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder

fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den

studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. §

25 c, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs

udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte

antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer,

perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere

tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte

stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en

studerende forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen

umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal

stipendierater.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at

oplysningerne skal gives i elektronisk form.

Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at

det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det

maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen

uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes

uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal

stipendierater overstiger det tildelte antal rater.

§ 25 g. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle

spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af

forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil.

Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen

oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles

anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c.

Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1

eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende

tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan

indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at

afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til

enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der

følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives een gang om

året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.

Afsnit III ».

9. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.

december 1991, foretages følgende ændringer:

1. Før Kapitel 1 indsættes:

»Afsnit I

Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau«.

2. § 1 affattes således:

» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån

til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«.

3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter

»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit

II i denne lov.«.

4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:

»afsnit I i«.

5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter

»en«: »efter afsnit I i denne lov«.

6. I § 8 a, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med

et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået

kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7. I § 8 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres

»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

8. Før Kapitel 9 indsættes:

»Afsnit II

Støtte til forskeruddannelse

Kapitel 8 a

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,

klageadgang m.v.

§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse

efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens

bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som

1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,

2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst

og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske

statsborgere eller af undervisning- og forskningsministeren i medfør af § 7,

stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere

for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,

3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre

forskeruddannelsen,

4) ikke får anden offentlig støtte, bortset fra støtte efter afsnit I i

denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1,

2. pkt., og

5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer,

som uddannelsesinstitutionen fastsætter.

Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan

efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til

studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller

udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendiet gives efter bestemmelserne i

stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b - 25 i. Bestemmelserne i §§ 25 b - 25 i om

uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v.,

der formidler forskeruddannelse.

Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier

til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte

uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for

tildeling af stipendium til forskeruddannelse.

§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr.

kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31.

december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige

stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b,

jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af

stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af

uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate.

Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende

kraft inden for støtteåret.

§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen,

gives 144 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den

studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i

udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i

det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn

om støtte eller løn til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af

forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som

den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere

forbrug højst gives 144 stipendierater.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater

ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der

kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for

en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et

antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der

blev udbetalt umiddelbart før sygdommen indtraf.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til

uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en

rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at

fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.

Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller

adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk.

3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær

fra uddannelsen.

Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter

uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.

§ 25 d. Uddannelsesinstitutionen kan give et særligt tillæg i

forbindelse med udbetaling af stipendierater efter §§ 25 b og 25 c på indtil

5.000 kr. pr. støttemåned til studerende på fagområder, hvor

uddannelsesforløbet, rekrutteringsproblemer eller andre særlige forhold

begrunder dette. Tillægget reguleres efter bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3,

i denne lov, første gang den 1. januar 1993. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.

§ 25 e. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og

statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til

enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af

støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer:

1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,

2) frister for ansøgninger,

3) udbetalingsmåden for stipendium,

4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i

uddannelsestiden,

5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og

adoption,

6) hvilke oplysninger, som skal gives skriftligt, og

7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af

forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.

§ 25 f. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og

private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en

ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder

fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 25 g. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den

studerendes navn, personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. § 25

c, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs

udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte

antal stipendierater og om summen af eventuelt udbetalte tillæg i medfør af §

25 d til en studerende med angivelse af navn, personnummer, perioder, hvori

udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere tildelte

stipendierater efter §§ 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte stipendierater

efter 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en studerende

forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen umiddelbart

styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal stipendierater

og summen af eventuelt udbetalte tillæg efter § 25 d.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at

oplysningerne skal gives i elektronisk form.

Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at

det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det

maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen

uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes

uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal

stipendierater overstiger det tildelte antal rater.

§ 25 h. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle

spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af

forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil.

Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 25 i. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen

oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles

anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a - 25 d.

Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1

eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende

tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette, herunder tillæg i medfør af

§ 25 d. Uddannelsesinstitutionen kan indgå aftale om en afdragsvis

tilbagebetaling, dog således at afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne

trods påkrav udebliver. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en

årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket

betaling. Renten tilskrives een gang om året. Inddrivelse sker efter

bestemmelserne i § 20 a.

Afsnit III ».

9. Overskriften i kapitel 9 affattes således:

» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte er senest ændret

ved lov nr. 951 af 27. december 1991. Loven er senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 965 af 30. december 1991.

Formålet med lovforslaget:

Folketinget pålagde i en dagsorden, som blev vedtaget den 23. marts 1990,

undervisnings- og forskningsministeren at fremkomme med forslag, som kan

sikre kvaliteten i forskeruddannelsen.

Ministeriet har herefter overvejet, hvilke ændringer der med dette sigte

bør gennemføres. I disse overvejelser har ministeriet i høj grad inddraget

synspunkter fra de berørte institutioner og organisationer m.v., og på

grundlag heraf er der foretaget væsentlige ændringer både i det lovforslag,

der nu fremsættes, i forhold til et tidligere udkast og i det udkast til

bekendtgørelse, der senest var udsendt til høring. Ministeriet vil overveje

yderligere ændringer heri i lyset af de fremkomne synspunkter.

Hovedelementerne i forslaget berøres dog ikke heraf. Disse er:

- en uddannelsesbekendtgørelse for Ph.D.-studier i Danmark,

- oprettelse af stipendier via statens uddannelsesstøtte til delvis

finansiering af studier efter den nye bekendtgørelse,

- indførelse af taxameterbevillinger til dækning af institutionernes

udgifter til undervisning af Ph.D.-studerende.

Kun stipendiestøtten kræver lovgivning, og forslag til lov om ændring af

lov om statens uddannelsesstøtte fremlægges hermed. Men reformen må ses som

en helhed, fordi realiseringen af reformens kvalitetssigte hænger sammen med

en mere intensiv uddannelsesindsats, herunder mere undervisning, flere

vejledere, rejser, udlandsophold m.v. til Ph.D.-studerende.

Derfor redegøres i det følgende for den samlede reform.

Reformens afgørende nybrud er, at forskeruddannelse anskues netop som en

uddannelse, tilrettelagt efter internationalt mønster. Uddannelsens rammer

fastlægges i en ny bekendtgørelse for erhvervelse af Ph.D.-graden, hvori der

stilles skærpede krav til forskeruddannelsens indhold, herunder til

vejledning og bedømmelse under uddannelsesforløbet.

De gældende regler for tildeling af Ph.D.-graden er fastsat i

bekendtgørelse nr. 627 af 17. oktober 1988. Efter disse regler tildeles

Ph.D.-graden, der niveaumæssigt skal ligge mellem kandidatgrad og doktorgrad,

på grundlag af en afhandling. Normalt indskrives man som Ph.D.-studerende og

får tildelt vejleder(e), men der er ikke fastsat krav om, at der forud for

tildelingen af Ph.D.-graden skal være gennemgået et egentligt

uddannelsesforløb.

Skal dansk forskeruddannelse sikres på internationalt niveau, må det efter

Undervisnings- og Forskningsministeriets opfattelse fastslås som et normalt

krav, at den studerende gennemgår et studieforløb svarende til 3 studieår.

Den studerende skal i denne periode have tilknyttet en eller gerne flere

vejledere og gennemgå det studieprogram, der er fastsat for vedkommende.

De enkelte institutioner fastsætter selv inden for bekendtgørelsens ramme

generelle studieprogrammer for de enkelte Ph.D.-studier, som gøres

tilgængelige for interesserede i ind- og udland. Institutionen har selv

ansvaret for optagelsen af studerende, som er kvalificerede til at gennemføre

en forskeruddannelse på internationalt niveau.

Det skal sikres, at den studerende indgår i aktive forskermiljøer ikke

alene ved den institution, som har indskrevet den studerende, men også uden

for denne enten ved ophold på andre, primært udenlandske,

forskningsinstitutioner eller på anden måde.

Studieprogrammet skal indeholde kurser af et omfang svarende til ca. 1/2

år.

Endvidere skal den studerende i et omfang svarende til 1/2 år opnå

erfaring med formaliseret undervisningsvirksomhed eller anden form for

videnformidling, f.eks. ved den institution eller virksomhed, hvor

forskningsprojektet gennemføres.

Samtidig skal der inden for de 3 år være afsat den nødvendige tid til

gennemførelsen af den studerendes eget selvstændige forskningsarbejde og til

udarbejdelse af afhandlingen.

Uddannelsesindsatsen skal kombineres med selvstændige studier og erfaring

med forskningssamarbejde og -formidling.

Reformforslaget må ses i sammenhæng med den reform af de højere

uddannelser, der er under gennemførelse. Overgangen til et

bachelor-kandidat-Ph.D.-system sikrer på den ene side muligheden for en

tidlig afgang fra universitetsstudier, men øger på den anden side behovet for

en systematisk tilrettelæggelse af forskeruddannelsen for de særligt

kvalificerede, der evner at nå det højeste videnskabelige uddannelsesniveau.

Under indtryk af igangværende forsøg på det naturvidenskabelige område

åbner reformen mulighed for, at institutionerne i deres studieordning kan

lade forskeruddannelsen starte forud for afsluttet kandidatuddannelse på

fagområder, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Forudsætningen er, at det

tilsigtede niveau ikke forringes.

Reformen af de højere uddannelser har ført til og vil føre til en meget

betragtelig forkortelse af de hidtidige studietider på flere hovedområder.

Også hvor forskeruddannelsen tilrettelægges som et 3-årigt forløb efter

kandidatgraden, forventes den ofte at kunne afsluttes indenfor, hvad der

hidtil er blevet opfattet som den normale studietid for en

kandidatuddannelse. Herved nås det væsentlige mål, at en Ph.D.-grad kan

erhverves i alderen 25-30 år.

Ved den foreslåede omlægning bliver forskeruddannelsen en integreret del

af det samlede uddannelsessystem. I konsekvens heraf foreslås det, at de

studerendes leveomkostninger finansieres ved en ny stipendietype -

Ph.D.-stipendier. Forslaget indebærer som minimum ca. 153.000 kr. i årlig

stipendiestøtte over 3 år. Støtten ydes som en art klippekort, således at den

efter institutionens bestemmelse kan udstrækkes over flere år eller kan

udbetales med varierende størrelse over uddannelsesforløbet. Støtten ydes

uafhængigt af egenindtægt.

Også studerende, der ønsker at erhverve Ph.D.-graden ved en udenlandsk

forskningsinstitution, kan tildeles Ph.D.-stipendier.

I modsætning til det nuværende kandidatstipendium indebærer et

Ph.D.-stipendium ikke undervisningsforpligtelser. I udkastet til ny

Ph.D.-bekendtgørelse er det angivet, at den studerende skal opnå erfaring med

undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling i et omfang

svarende til 1/2 år. Efter de gældende timelønsatser for undervisning vil de

studerende, hvis de ansættes som undervisningsassistenter, samlet kunne opnå

en indtægt herved på op til ca. 120.000 kr. eller 40.000 kr. pr. år.

Den studerende vil derfor efter reformen, hvis vedkommende ansættes som

undervisningsassistent, kunne få ca. 193.000 kr. årligt over 3 år. Hertil

kommer, at forslaget åbner mulighed for, at den studerendes aktive deltagelse

i (studie)relevante forskningsopgaver kan aflønnes i overensstemmelse med

gældende aftaler om kvotalønninger. De forskningsmiljøer, der deltager aktivt

i eksternt finansierede forskningsprogrammer og lignende, vil ofte have

mulighed for at inddrage de Ph.D.-studerende, hvis samlede indkomst kan blive

både større og mindre end de nuværende kandidatstipendier. Med henblik på at

sikre effektive studieforløb kan stipendiemodtagere kun have lønnet arbejde

uden for uddannelsen inden for de rammer, som institutionen fastsætter.

I høringssvarene er der imidlertid peget på, at der trods dette vil kunne

opstå rekrutteringsvanskeligheder ved en række områder. For at undgå

problemer på områder med særlige rekrutteringsproblemer foreslås det, at der

etableres mulighed for, at institutionerne ud over de ordinære

Ph.D.-stipendier kan yde særlige rekrutteringstillæg på op til 60.000 kr. pr.

år på områder, hvor dette er nødvendigt for at tiltrække kvalificerede

Ph.D.-studerende. Denne mulighed tænkes f.eks. anvendt, hvis det er

ønskeligt, at der forud for forskeruddannelsen er opnået erfaring med

fagområdet i praksis.

Ud over den beskrevne formaliserede forskeruddannelse vil institutionerne

fortsat have mulighed for at tildele Ph.D.-graden til personer, der ad anden

vej kan leve op til uddannelsens krav, og som indleverer en afhandling til

bedømmelse.

Endelig har institutionen mulighed for at optage studerende, som på anden

måde får finansieret sin uddannelse. Forskeruddannelse har længe været

finansieret af flere - både offentlige og private - kilder, herunder

kandidatstipendier ved universiteter og højere læreanstalter. Over halvdelen

af de studerende, der i dag er indskrevet ved Ph.D.-uddannelsen, modtager

ikke kandidatstipendium ved den institution, der tildeler Ph.D.-graden, men

får dækket deres leveomkostninger fra anden side. Der har aldrig bestået

nogen formel sammenhæng mellem forskeruddannelsen og kandidatstipendierne, og

kandidatstipendierne har kunnet tildeles andre end forskerstuderende. Af de

forskellige finansieringskilder kan nævnes forskningsrådene, private fonde,

f.eks. Carlsbergfonden, Forskerakademiet, som samfinansierer med

forskningsråd, sektorforskningsinstitutioner og private virksomheder, samt

erhvervsforskerudvalget, som står for erhvervsforskeruddannelsen.

Denne form for samfinansiering af forskeruddannelse skal naturligvis

fortsætte, og institutionerne skal derfor som hidtil have mulighed for at

optage studerende, der på en anden måde end med Ph.D.-stipendier får

finansieret deres uddannelse. Da den centrale del af

forskeruddannelsesreformen er en formaliseret og forbedret forskeruddannelse,

hvortil institutionerne skal have dækket deres omkostninger, må også eksterne

finansieringskilder fremover forudsættes at bidrage hertil. Institutionerne

må selv fastsætte, hvilke omkostninger der skal dækkes, og skal kunne modtage

tilskud hertil. Det forudsættes også, at institutionerne kan modtage tilskud

for udenlandske studerendes gennemførelse af forskeruddannelsen.

Til dækning af uddannelsesomkostningerne for studerende, der får tildelt

Ph.D.-stipendium, vil der fremtidig blive budgetteret med gennemsnitligt ca.

100.000 kr. pr. årsstuderende - til institutionerne til dækning af selve

uddannelsesudgifterne, herunder til vejledning, kurser, biblioteks-, edb- og

laboratorieforbrug, administrationsomkostninger, udlandsophold,

konferencedeltagelse m.v. Bevillingerne gives efter taxameterprincippet med

takster fastsat på de årlige finanslove. Når institutionerne således via

taxametret får finansieret den del af de faste læreres arbejdstid, der medgår

til Ph.D.-uddannelsen, vil de få frigjort lønmidler til ansættelse af

undervisningsassistenter. Det vil sige, at det bliver finansieringsmæssigt

muligt at tilbyde den studerende arbejde som undervisningsassistent.

Der er herved taget højde for de øgede krav, som de nye uddannelsesregler

stiller til institutionernes indsats i forskeruddannelsen.

Finansieringsomlægningen medfører en aflastning af ansøgninger til

forskningsråd, Forskerakademi, fonde m.v. om dækning af omkostninger ved

Ph.D.-studier. Virkningen vil være, at der ad disse kanaler kan

tilvejebringes et yderligere antal stipendier. Det må forventes, at

forskningsrådene og private fonde følger den her foreslåede

finansieringsomlægning op i deres bevillingspraksis og dermed opretholder

støtten til et uændret antal forskerstuderende.

Der er ikke med reformforslaget taget stilling til spørgsmålet om

kandidatstipendiernes videreførelse. Kandidatstipendierne har både været

anvendt som forskeruddannelsesstipendier og været et led i

stillingsstrukturen ved de højere uddannelsesinstitutioner. De giver således

mulighed for, at unge forskere kvalificerer sig med henblik på videre

ansættelse i forskningsstillinger. Deres fremtidige funktion i relation til

den samlede stillingsstruktur vil blive forhandlet med AC.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den samlede stipendiepulje og dermed antallet af årsstuderende med

Ph.D.-stipendium og hermed samhørende undervisningstaxameter vil blive

fastlagt på de årlige finanslove. Dimensioneringens overgrænse vil være

antallet af studerende, der er egnede til at gennemføre en forskeruddannelse

på internationalt niveau. Der må endvidere lægges afgørende vægt på

udviklingen på arbejdsmarkedet for Ph.D.-ere, der primært vil være forskning

og udvikling i erhvervsvirksomheder og inden for den offentlige sektor. En

mere forsknings- og udviklingsintensiv erhvervsudvikling vil i sig selv give

behov for en forøget forskeruddannelsesindsats.

Et samlet 3-årigt forskeruddannelsesforløb vil med det nye stipendie- og

taxametersystem koste som minimum 460.000 kr. i stipendium og i gennemsnit

300.000 kr. i uddannelsesomkostninger, dvs. 760.000 kr. i alt. Med disse

enhedsomkostninger er det nødvendigt, at forskeruddannelsen løbende

prioriteres i forhold til den samlede forskningsindsats, og

forskeruddannelsen vil blive finansieret ved en omprioritering inden for de

samlede forskningsbevillinger.

De administrative konsekvenser af reformen vil især berøre de

institutioner, som modtager forskerstuderende, og kun i mindre grad

SU-styrelsen.

Administrationen af stipendieudbetalingen forudsættes ikke at medføre

nævneværdige merudgifter.

Institutionen, der modtager forskerstuderende, skal administrere den

samlede forskeruddannelse og herunder sørge for, at træk på stipendiestøtten

sker i overensstemmelse med uddannelsesprogrammerne. De administrative

udgifter, der er forbundet hermed, skal afholdes af institutionerne inden for

de midler, der er afsat til uddannelsesudgifter m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Som følge af de ved nr. 8 foreslåede nye bestemmelser om stipendium til

forskeruddannelse findes det hensigtsmæssigt at dele loven op i afsnit.

Afsnit I indeholder herefter de hidtil gældende bestemmelser om

uddannelsesstøtte. Der sker en præcisering af den gældende praksis, hvorefter

bestemmelserne kun finder anvendelse, indtil studerende ved universiteter og

højere læreanstalter har nået kandidatniveau. Som hidtil skal det dog være

muligt for magisterstuderende at få støtte efter afsnit I i hele

uddannelsesforløbet.

Afsnit II indeholder de foreslåede nye bestemmelser om stipendium til

forskeruddannelse ved danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Afsnit III er en konsekvens af opdelingen i afsnit I og II og indeholder

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. til den oprindelige lov.

Til nr. 3

Uddannelsessøgende, der er tildelt stipendium efter det i nr. 8 foreslåede

afsnit II til forskeruddannelse, men som endnu ikke har nået kandidatniveau,

får med den foreslåede ændring mulighed for at få støtte efter både afsnit I

og afsnit II i loven. Støtte efter afsnit I gives helt efter bestemmelserne i

dette afsnit, bortset fra lovens § 7, stk. 1, nr. 5, og efter de regler, som

undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i medfør af loven.

De Ph.D-studerende skal således, hvis de vil oppebære normal

uddannelsesstøtte, opfylde samtlige støttebetingelser, herunder lovens

bestemmelser om egenindkomst, bopælsstatus og studieaktivitet samt

bestemmelserne i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte, herunder at støtte

efter lovens afsnit I ikke kan oppebæres i større takt end svarende til den

konstaterede studiemæssige placering i kandidatuddannelsen.

De forskeruddannelsesstuderende skal hermed også være indskrevet ved

kandidatuddannelsen for at kunne modtage uddannelsesstøtte efter afsnit I.

Men studieordningerne kan tilrettelægges således, at en forskerstuderende

først opnår kandidatgraden efter 6 års studier mod normalt 5 år, og 2 år

efter kandidatgraden kan den studerende herefter opnå Ph.D.-graden. Med det

samordnede klipsystem for kandidatstudiet og Ph.D.-studiet opnår man, at den

studerende over det samlede 8-årige forløb kan udnytte sine samlede

stipendierettigheder optimalt.

Ved den foreslåede bestemmelse vil forskeruddannelsesstuderende, der også

er indskrevet ved kandidatuddannelsen, kunne modtage et højere samlet

stipendium end studerende, der ikke samtidig er optaget på

forskeruddannelsen. Dermed gives der Ph.D.-studerende, der ikke har nået

kandidatniveau, mulighed for at undgå erhvervsarbejde, som ikke er relevant i

forhold til forskeruddannelsen. Den støtte, som de studerende modtager efter

det foreslåede afsnit II før opnået kandidatniveau, medregnes ved opgørelsen

af det samlede stipendium, som maksimalt kan gives til forskeruddannelse, jf.

de almindelige bemærkninger samt den foreslåede § 25 c.

Selv om en Ph.D.-studerende kan få højere støtte end studerende, som alene

er optaget på en kandidatuddannelse, bevares ved den i nr. 6 foreslåede

ændring muligheden for have samme egenindkomst, herunder i form af

kapitalafkast og udbytteindkomst, som uddannelsessøgende, der alene modtager

støtte efter afsnit I, jf. dog den foreslåede § 25 a, stk. 1, nr. 5, og

bemærkninger hertil. Stipendiemodtagere kan efter denne bestemmelse kun have

lønnet arbejdet ved siden af forskeruddannelsen efter

uddannelsesinstitutionens forudgående godkendelse.

Til nr. 4 og 5

Redaktionelle ændringer.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3. Fribeløbet, jf. lovens § 8 a,

forhøjes med et beløb, der svarer til det stipendium, som en

uddannelsessøgende i et støtteår indtil opnået kandidatniveau har modtaget

efter det foreslåede afsnit II. Uddannelsesinstitutionen vil i medfør af den

foreslåede § 25 g automatisk underrette Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte herom.

Til nr. 7

Konsekvensændring af nr. 6.

Til nr. 8

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Til de enkelte bestemmelser

bemærkes:

Til § 25 a

Støtte til forskeruddannelse gives alene som stipendium. Stipendiet kan

gives til studerende, som uddannelsesinstitutionen har optaget til en

forskeruddannelse i medfør af en af undervisnings- og forskningsministeren

udstedt bekendtgørelse om erhvervelse af Ph.D.-graden, eller efter en af

kulturministeren udstedt bekendtgørelse om forskeruddannelse på

uddannelsesinstitutioner under dette ministerium. Stipendiet vil efter

undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse også kunne gives af

Forskerakademiet eller andre myndigheder, institutioner og organer, som

formidler forskeruddannelse ved danske eller udenlandske

uddannelsesinstitutioner.

Ph.D.-stipendiet gives - som uddannelsesstøtte i øvrigt - som en lovbunden

ydelse. Når Ph.D.-stipendiet er tildelt, har den studerende, når

støttebetingelserne er opfyldt, således et egentligt retskrav. Ved

gennemførelse af hele forskeruddannelsen gives ret til 144 stipendierater

(klip), jf. § 25 c, stk. 1, 1. pkt. De løbende støttebetingelser er, at den

studerende 1) er studieaktiv, 2) fortsat anses for kvalificeret til at

fuldføre forskeruddannelsen og 3) ikke får støtte eller løn fra anden side

til at gennemgå forskeruddannelsen, som ikke er godkendt af

uddannelsesinstitutionen. Som ved almindelig uddannelsesstøtte, jf. afsnit I,

gælder også her, at støtten (klippekortet) følger den studerende, hvis der

skiftes institution.

I modsætning til hvad der gælder for almindelig uddannelsesstøtte, jf.

afsnit I, skal det samlede stipendieforbrug til forskeruddannelse

rammestyres. Inden for den samlede bevilling, som fastlægges på finansloven,

tildeler undervisnings- og forskningsministeren delrammer for de enkelte

institutioners forbrug af Ph.D.-stipendier. Kulturministeren vil tilsvarende

inden for en eventuel bevilling, som fastlægges på finansloven, kunne tildele

delrammer for enkelte uddannelsesinstitutioners forbrug af Ph.D.-stipendier.

Rammen vil kunne fastlægges som et antal stipendierater, der kan anvendes

inden for et finansår. En sådan »klippulje« vil give institutionen

fleksible muligheder for optagelse af nye Ph.D.-studerende. Supplerende

stipendierater i forbindelse med sygdom vil skulle afholdes inden for puljen,

hvorimod supplerende stipendierater i forbindelse med fødsel og adoption vil

blive afholdt af en central pulje for at undgå, at institutionerne af

økonomiske grunde fravælger kvinder til forskeruddannelse.

Som nævnt følger klippekortet (de resterende stipendierater) med den

studerende ved institutionsskift. Ved et sådant skift vil den modtagende

institution få de resterende stipendierater fra den afgivende institution. En

sådan ordning forventes at ville øge konkurrencen mellem institutionerne og

hermed generelt højne kvaliteten. Den modtagende institution vil hermed kunne

anvende sin egen stipendiepulje uafhængigt af overflytninger.

I den foreslåede bestemmelse fastsættes de støttebetingelser, som

stipendiemodtageren til stadighed skal opfylde.

Uddannelsesinstitutionen skal løbende vurdere den Ph.D.-studerendes

uddannelsesaktivitet og kvalifikationer til at gennemføre forskeruddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal standse stipendieudbetalingen, hvis den

konstaterer, at den studerende ikke opfylder betingelserne for at oppebære

stipendium.

Tildeling af stipendium efter det foreslåede afsnit II vil i modsætning

til tildeling af støtte efter afsnit I normalt være endelig i og med

udbetaling finder sted. Der er ikke fastsat egenindkomstgrænser for

studerende, som alene er i gang med en forskeruddannelse, og den studerende

vil ved siden af forskeruddannelsesstipendiet kunne have en i princippet

ubegrænset indkomst, herunder også i form af formueafkast, bortset fra

støtteår, hvori der også er modtaget støtte efter lovens afsnit I. Af hensyn

til aktivitetskravet er det dog som efter de gældende

forskeruddannelsesregler bestemt, at den studerende kun vil kunne have lønnet

arbejde uden for forskeruddannelsen efter forud indhentet godkendelse af

uddannelsesinstitutionen.

Gennemgang af forskeruddannelse medfører udsættelse af pligten til at

betale stats- og studielån samt statsgaranterede studielån tilbage.

Til § 25 b

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger forudsættes

forskeruddannelsen normalt at vare 3 år for en studerende, som har opnået

kandidatgraden. Stipendiet vil normalt udgøre, jf. § 25 c, stk. 1, de

maksimale 144 stipendierater a 3.198 kr. (1992-niveau) eller i alt 460.512

kr. Fordelt over 3 år svarer det til 153.504 kr. årligt.

Uddannelsesinstitutionen kan imidlertid i samråd med den Ph.D.-studerende

fastsætte en fordeling af stipendieudbetalingen, der afspejler det fastlagte

studieforløb. Der kan tages hensyn til den studerendes studieophold i

udlandet, perioder med indtægt fra undervisningsopgaver samt eventuelle

perioder med indtægt fra deltagelse i et lønnet forskningsprojekt inden for

uddannelsen, og til at forskeruddannelsen påbegyndes før opnået kandidatgrad.

Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionen ved fastsættelsen af

udbetalingsforløbet har for øje, at den studerende kan finansieres frem til

opnået Ph.D.-grad.

Ligeledes forudsættes det, at uddannelsesinstitutionen ved fastlæggelsen

af udbetaling af stipendierater til studerende, der endnu ikke har nået

kandidatniveauet, tager den studerendes støttemulighed efter lovens afsnit I

i betragtning, så der kun i begrænset omfang forbruges af

forskeruddannelsesstipendiet før opnået kandidatniveau. Endelig forudsættes

det, at en studerende, der før opnået kandidatniveau har forbrugt enhver

støttemulighed efter afsnit I, ikke af den grund får flere

forskeruddannelsesstipendierater udbetalt før opnået kandidatniveau end den

studerende, som endnu har det normale antal støttemåneder tilbage af den i

lovens § 3 fastsatte støttetid.

Til § 25 c

Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionerne til enhver tid vil kunne

få oplysning om en Ph.D.-studerendes samlede forbrug af stipendierater til

forskeruddannelse, herunder antallet af eventuelt tildelte supplerende

stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Der foretages derfor en central

registrering heraf i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. den

foreslåede § 25 g. Indskrives en Ph.D.-studerende i løbet af

forskeruddannelsen ved en anden uddannelsesinstitution end den, hvor

vedkommende begyndte forskeruddannelsen, får den modtagende institution i

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte oplyst den studerendes samlede

forbrug af stipendierater, så institutionen kan tildele den studerende det

nødvendige antal stipendierater af et samlet forbrug på højst 144 rater.

Modtager en studerende støtte eller løn af private eller offentlige midler

(bortset fra støtte efter afsnit I) til at gennemgå forskeruddannelsen, kan

uddannelsesinstitutionen under hensyn hertil tildele et færre antal

stipendierater, eller nedsætte antallet af det oprindeligt tildelte samlede

antal stipendierater til forskeruddannelsen.

Ansøger en studerende først om forskeruddannelsestipendium i forbindelse

med de afsluttende dele af forskeruddannelsen, tildeles alene stipendierater

til dette forløb af uddannelsen. Som udgangspunkt regnes med 4 stipendierater

pr. uddannelsesmåned, hvis den studerende ikke modtager anden støtte eller

løn til forskeruddannelsen.

Ingen uddannelsessøgende kan modtage mere end i alt 144 stipendierater til

forskeruddannelse, jf. dog forslagets § 25 c, stk. 3 og 5. Tildeling af

supplerende stipendierater i tilfælde af sygdom, fødsel eller adoption kan

kun ske, hvis alle ordinære stipendierater ikke er forbrugt.

Til § 25 d

I forbindelse med høringen om lovforslaget har en række institutioner

udtrykt bekymring for, at det vil være vanskeligt at rekruttere

forskningsegnede studerende på grundlag af den foreslåede nye stipendiesats.

Det gælder særligt for områder, hvor der er en stærk efterspørgsel fra det

private arbejdsmarked, hvor der til kandidatuddannelsen forudsættes en

klinisk efteruddannelse (f.eks. lægestudiet), eller hvor man finder det

ønskeligt af hensyn til området at rekruttere kandidater, som i et par år

eller mere har haft en for uddannelsen relevant erhvervsmæssig beskæftigelse.

I lyset af de fremførte synspunkter indeholder lovforslaget derfor en

mulighed for, at institutionerne kan yde et rekrutteringstillæg til

Ph.D.-stipendiet på indtil 5.000 kr. om måneden. Dette tillæg kan ydes under

henvisning til ovennævnte forhold.

Forskningsmiljøer, der ikke er involveret i eksterne forskningsprogrammer

og herved har mulighed for at lønne de studerende i forbindelse med eksternt

forskningsarbejde, får gennem denne bestemmelse også mulighed for at forhøje

de studerendes indkomst.

Til § 25 e

Stipendietildeling og udbetaling samt administrationen i øvrigt sker

decentralt på den enkelte uddannelsesinstitution, der ligeledes sørger for

skattetræk, indberetning til skattemyndighederne m.v. i forbindelse med

stipendieudbetaling. I lighed med afgørelser i forbindelse med tildeling af

støtte efter afsnit I, som er tillagt institutionerne, skal kompetencen være

hos institutionens leder, dvs. rektor. Rektor kan overlade sine beføjelser

helt eller delvis til institutionens medarbejdere, f.eks. dekaner, som så

træffer afgørelse på rektors ansvar.

En studerendes tildeling (klippekort) og løbende forbrug af stipendierater

(klip) registreres centralt i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. §

25 g.

Uddannelsesinstitutionen skal ved godkendelsen af, om en studerende kan

have lønnet arbejde uden for uddannelsen i forskeruddannelsestiden, lægge

vægt på arbejdets karakter og det tidsmæssige omfang i forhold til

forskeruddannelsen.

Til § 25 g

Ved indberetning om udbetalte stipendierater i et støtteår, hvor den

uddannelsessøgende også har modtaget støtte efter lovens afsnit I, forhøjer

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte automatisk det for den

uddannelsessøgende beregnede fribeløb efter lovens § 8 a med et beløb, som

svarer til udbetalt støtte efter lovens afsnit II. Udbetalt støtte efter

lovens afsnit II hindrer derved ikke den studerende i at få maksimal støtte

efter lovens afsnit I.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.

december 1991, foretages følgende ændringer:

1. Før Kapitel 1 indsættes:

»Afsnit I

Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau ».

Kapitel 1

Støtteformer og støttebeløb

2. § 1 affattes således:

» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån

til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«.

§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte i form af stipendium og

studielån.

3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter

»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit

II i denne lov.«.

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1) . . . . . . . . .

. . . . . . . . .

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække

leveomkostningerne.

4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:

»afsnit I i«.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres

til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og

udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 2, med fradrag af

stipendium efter denne lov, overskud af danske ejendomme, jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og renter af beløb opsparet i henhold

til lov om uddannelsesopsparing.

5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter

»en«: »efter afsnit I i denne lov«.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med:

1) . . . . . .

. . . . . .

4) 15.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende:

a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i

udlandet,

b) . . . . . .

6. I § 8 a, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med

et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået

kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-3 for legater eller

lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i

henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis

sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8,

stk. 2.

7. I § 8 a, stk 5 , der bliver stk. 6, ændres

»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

Stk. 5. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere

end det efter stk. 1-4 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium,

herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med

det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

8. Før Kapitel 9 indsættes:

»Afsnit II

Støtte til forskeruddannelse

Kapitel 8 a

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,

klageadgang m.v.

§ 25 a. . . . . . . .

. . . . . . .

§ 25 i. . . . . . . . Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.

Afsnit III ».

9. Overskriften i kapitel 9 affattes således:

» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».

Kapitel 9

Ikrafttrædelse m.v.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren:

Til § 1

6) I den under nr. 8 foreslåede § 25 i , som bliver

§ 25 h, udgår i stk. 2, 1. pkt. », herunder tillæg i medfør af §

25 d«.

Bemærkninger

Til nr. 6

Der er tale om en yderligere redaktionel ændring som følge af det i

betænkningen stillede ændringsforslag nr. 3, hvorefter den under

lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede § 25 d udgår.

Efter 2. behandling den 16. juni 1992

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.

december 1991, foretages følgende ændringer:

1. Før kapitel 1 indsættes:

»Afsnit I

Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau«.

2. § 1 affattes således:

» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån

til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«

3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter

»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit

II i denne lov.«

4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:

»afsnit I i«.

5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter

»en«: »efter afsnit I i denne lov«.

6. I § 8 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med

et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået

kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7. I § 8 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk.

1-4« til: »stk. 1-5«.

8. Før kapitel 9 indsættes:

»Afsnit II

Støtte til forskeruddannelse

Kapitel 8 a

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,

klageadgang m.v.

§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse

efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens

bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som

1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,

2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst

og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske

statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i medfør af § 7,

stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere

for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,

3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre

forskeruddannelsen,

4) ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i

denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1,

2. pkt., og

5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer,

som uddannelsesinstitutionen fastsætter.

Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan

efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til

studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller

udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendiet gives efter bestemmelserne i

stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om

uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v.,

der formidler forskeruddannelse.

Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier

til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte

uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for

tildeling af stipendium til forskeruddannelse.

§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr.

kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31.

december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige

stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b,

jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af

stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af

uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate.

Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende

kraft inden for støtteåret.

§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen,

gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den

studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i

udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i

det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn

om støtte eller løn til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af

forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som

den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere

forbrug højst gives 149 stipendierater.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater

ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der

kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for

en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et

antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der

blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til

uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en

rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at

fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.

Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller

adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk.

3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær

fra uddannelsen.

Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter

uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.

§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og

statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til

enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af

støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer

1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,

2) frister for ansøgninger,

3) udbetalingsmåden for stipendium,

4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i

uddannelsestiden,

5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og

adoption,

6) hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og

7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af

forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.

§ 25 e. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og

private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en

ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder

fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den

studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. §

25 c, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs

udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte

antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer,

perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere

tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte

stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en

studerende forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen

umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal

stipendierater.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at

oplysningerne skal gives i elektronisk form.

Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at

det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det

maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen

uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes

uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal

stipendierater overstiger det tildelte antal rater.

§ 25 g. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle

spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af

forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil.

Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen

oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles

anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c.

Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1

eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende

tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan

indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at

afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til

enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der

følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives een gang om

året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.

Afsnit III ».

9. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter