1991 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (STIPENDIUM TIL FORSKERUDDANNELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.
december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Før kapitel 1 indsættes:
»Afsnit I
Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau«.
2. § 1 affattes således:
» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån
til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«
3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit
II i denne lov.«
4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:
»afsnit I i«.
5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter
»en«: »efter afsnit I i denne lov«.
6. I § 8 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med
et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået
kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7. I § 8 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
8. Før kapitel 9 indsættes:
»Afsnit II
Støtte til forskeruddannelse
Kapitel 8 a
Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,
klageadgang m.v.
§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse
Læs alt
efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens
bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som
1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,
2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst
og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske
statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i medfør af § 7,
stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere
for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,
3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre
forskeruddannelsen,
4) ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i
denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1,
2. pkt., og
5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer,
som uddannelsesinstitutionen fastsætter.
Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan
efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til
studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller
udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendiet gives efter bestemmelserne i
stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om
uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v.,
der formidler forskeruddannelse.
Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier
til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte
uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for
tildeling af stipendium til forskeruddannelse.
§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr.
kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31.
december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige
stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b,
jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af
stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af
uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate.
Udbetaling sker månedsvis forud.
Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende
kraft inden for støtteåret.
§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen,
gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den
studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i
udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i
det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn
om støtte eller løn til forskeruddannelsen.
Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af
forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som
den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere
forbrug højst gives 149 stipendierater.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater
ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der
kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for
en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et
antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der
blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf.
Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til
uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en
rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at
fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.
Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller
adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk.
3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær
fra uddannelsen.
Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter
uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.
§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og
statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til
enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af
støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.
Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer
1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,
2) frister for ansøgninger,
3) udbetalingsmåden for stipendium,
4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i
uddannelsestiden,
5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og
adoption,
6) hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og
7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af
forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.
§ 25 e. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og
private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en
ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder
fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den
studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. §
25 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs
udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte
antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer,
perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere
tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte
stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en
studerende forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen
umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal
stipendierater.
Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at
oplysningerne skal gives i elektronisk form.
Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at
det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det
maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen
uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes
uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal
stipendierater overstiger det tildelte antal rater.
§ 25 g. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle
spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af
forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil.
Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen
oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles
anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c.
Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1
eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende
tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan
indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at
afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til
enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der
følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives een gang om
året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.
Afsnit III ».
9. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.
december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Før Kapitel 1 indsættes:
»Afsnit I
Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau«.
2. § 1 affattes således:
» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån
til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«.
3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit
II i denne lov.«.
4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:
»afsnit I i«.
5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter
»en«: »efter afsnit I i denne lov«.
6. I § 8 a, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med
et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået
kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7. I § 8 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
8. Før Kapitel 9 indsættes:
»Afsnit II
Støtte til forskeruddannelse
Kapitel 8 a
Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,
klageadgang m.v.
§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse
efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens
bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som
1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,
2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst
og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske
statsborgere eller af undervisning- og forskningsministeren i medfør af § 7,
stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere
for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,
3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre
forskeruddannelsen,
4) ikke får anden offentlig støtte, bortset fra støtte efter afsnit I i
denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1,
2. pkt., og
5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer,
som uddannelsesinstitutionen fastsætter.
Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan
efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til
studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller
udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendiet gives efter bestemmelserne i
stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b - 25 i. Bestemmelserne i §§ 25 b - 25 i om
uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v.,
der formidler forskeruddannelse.
Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier
til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte
uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for
tildeling af stipendium til forskeruddannelse.
§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr.
kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31.
december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige
stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b,
jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af
stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af
uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate.
Udbetaling sker månedsvis forud.
Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende
kraft inden for støtteåret.
§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen,
gives 144 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den
studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i
udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i
det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn
om støtte eller løn til forskeruddannelsen.
Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af
forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som
den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere
forbrug højst gives 144 stipendierater.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater
ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der
kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for
en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et
antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der
blev udbetalt umiddelbart før sygdommen indtraf.
Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til
uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en
rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at
fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.
Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller
adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk.
3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær
fra uddannelsen.
Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter
uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.
§ 25 d. Uddannelsesinstitutionen kan give et særligt tillæg i
forbindelse med udbetaling af stipendierater efter §§ 25 b og 25 c på indtil
5.000 kr. pr. støttemåned til studerende på fagområder, hvor
uddannelsesforløbet, rekrutteringsproblemer eller andre særlige forhold
begrunder dette. Tillægget reguleres efter bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3,
i denne lov, første gang den 1. januar 1993. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.
§ 25 e. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og
statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til
enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af
støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.
Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer:
1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,
2) frister for ansøgninger,
3) udbetalingsmåden for stipendium,
4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i
uddannelsestiden,
5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og
adoption,
6) hvilke oplysninger, som skal gives skriftligt, og
7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af
forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.
§ 25 f. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og
private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en
ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder
fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
§ 25 g. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den
studerendes navn, personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. § 25
c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs
udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte
antal stipendierater og om summen af eventuelt udbetalte tillæg i medfør af §
25 d til en studerende med angivelse af navn, personnummer, perioder, hvori
udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere tildelte
stipendierater efter §§ 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte stipendierater
efter 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en studerende
forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen umiddelbart
styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal stipendierater
og summen af eventuelt udbetalte tillæg efter § 25 d.
Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at
oplysningerne skal gives i elektronisk form.
Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at
det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det
maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen
uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes
uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal
stipendierater overstiger det tildelte antal rater.
§ 25 h. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle
spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af
forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil.
Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 25 i. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen
oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles
anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a - 25 d.
Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1
eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende
tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette, herunder tillæg i medfør af
§ 25 d. Uddannelsesinstitutionen kan indgå aftale om en afdragsvis
tilbagebetaling, dog således at afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne
trods påkrav udebliver. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en
årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket
betaling. Renten tilskrives een gang om året. Inddrivelse sker efter
bestemmelserne i § 20 a.
Afsnit III ».
9. Overskriften i kapitel 9 affattes således:
» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte er senest ændret
ved lov nr. 951 af 27. december 1991. Loven er senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 965 af 30. december 1991.
Formålet med lovforslaget:
Folketinget pålagde i en dagsorden, som blev vedtaget den 23. marts 1990,
undervisnings- og forskningsministeren at fremkomme med forslag, som kan
sikre kvaliteten i forskeruddannelsen.
Ministeriet har herefter overvejet, hvilke ændringer der med dette sigte
bør gennemføres. I disse overvejelser har ministeriet i høj grad inddraget
synspunkter fra de berørte institutioner og organisationer m.v., og på
grundlag heraf er der foretaget væsentlige ændringer både i det lovforslag,
der nu fremsættes, i forhold til et tidligere udkast og i det udkast til
bekendtgørelse, der senest var udsendt til høring. Ministeriet vil overveje
yderligere ændringer heri i lyset af de fremkomne synspunkter.
Hovedelementerne i forslaget berøres dog ikke heraf. Disse er:
- en uddannelsesbekendtgørelse for Ph.D.-studier i Danmark,
- oprettelse af stipendier via statens uddannelsesstøtte til delvis
finansiering af studier efter den nye bekendtgørelse,
- indførelse af taxameterbevillinger til dækning af institutionernes
udgifter til undervisning af Ph.D.-studerende.
Kun stipendiestøtten kræver lovgivning, og forslag til lov om ændring af
lov om statens uddannelsesstøtte fremlægges hermed. Men reformen må ses som
en helhed, fordi realiseringen af reformens kvalitetssigte hænger sammen med
en mere intensiv uddannelsesindsats, herunder mere undervisning, flere
vejledere, rejser, udlandsophold m.v. til Ph.D.-studerende.
Derfor redegøres i det følgende for den samlede reform.
Reformens afgørende nybrud er, at forskeruddannelse anskues netop som en
uddannelse, tilrettelagt efter internationalt mønster. Uddannelsens rammer
fastlægges i en ny bekendtgørelse for erhvervelse af Ph.D.-graden, hvori der
stilles skærpede krav til forskeruddannelsens indhold, herunder til
vejledning og bedømmelse under uddannelsesforløbet.
De gældende regler for tildeling af Ph.D.-graden er fastsat i
bekendtgørelse nr. 627 af 17. oktober 1988. Efter disse regler tildeles
Ph.D.-graden, der niveaumæssigt skal ligge mellem kandidatgrad og doktorgrad,
på grundlag af en afhandling. Normalt indskrives man som Ph.D.-studerende og
får tildelt vejleder(e), men der er ikke fastsat krav om, at der forud for
tildelingen af Ph.D.-graden skal være gennemgået et egentligt
uddannelsesforløb.
Skal dansk forskeruddannelse sikres på internationalt niveau, må det efter
Undervisnings- og Forskningsministeriets opfattelse fastslås som et normalt
krav, at den studerende gennemgår et studieforløb svarende til 3 studieår.
Den studerende skal i denne periode have tilknyttet en eller gerne flere
vejledere og gennemgå det studieprogram, der er fastsat for vedkommende.
De enkelte institutioner fastsætter selv inden for bekendtgørelsens ramme
generelle studieprogrammer for de enkelte Ph.D.-studier, som gøres
tilgængelige for interesserede i ind- og udland. Institutionen har selv
ansvaret for optagelsen af studerende, som er kvalificerede til at gennemføre
en forskeruddannelse på internationalt niveau.
Det skal sikres, at den studerende indgår i aktive forskermiljøer ikke
alene ved den institution, som har indskrevet den studerende, men også uden
for denne enten ved ophold på andre, primært udenlandske,
forskningsinstitutioner eller på anden måde.
Studieprogrammet skal indeholde kurser af et omfang svarende til ca. 1/2
år.
Endvidere skal den studerende i et omfang svarende til 1/2 år opnå
erfaring med formaliseret undervisningsvirksomhed eller anden form for
videnformidling, f.eks. ved den institution eller virksomhed, hvor
forskningsprojektet gennemføres.
Samtidig skal der inden for de 3 år være afsat den nødvendige tid til
gennemførelsen af den studerendes eget selvstændige forskningsarbejde og til
udarbejdelse af afhandlingen.
Uddannelsesindsatsen skal kombineres med selvstændige studier og erfaring
med forskningssamarbejde og -formidling.
Reformforslaget må ses i sammenhæng med den reform af de højere
uddannelser, der er under gennemførelse. Overgangen til et
bachelor-kandidat-Ph.D.-system sikrer på den ene side muligheden for en
tidlig afgang fra universitetsstudier, men øger på den anden side behovet for
en systematisk tilrettelæggelse af forskeruddannelsen for de særligt
kvalificerede, der evner at nå det højeste videnskabelige uddannelsesniveau.
Under indtryk af igangværende forsøg på det naturvidenskabelige område
åbner reformen mulighed for, at institutionerne i deres studieordning kan
lade forskeruddannelsen starte forud for afsluttet kandidatuddannelse på
fagområder, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Forudsætningen er, at det
tilsigtede niveau ikke forringes.
Reformen af de højere uddannelser har ført til og vil føre til en meget
betragtelig forkortelse af de hidtidige studietider på flere hovedområder.
Også hvor forskeruddannelsen tilrettelægges som et 3-årigt forløb efter
kandidatgraden, forventes den ofte at kunne afsluttes indenfor, hvad der
hidtil er blevet opfattet som den normale studietid for en
kandidatuddannelse. Herved nås det væsentlige mål, at en Ph.D.-grad kan
erhverves i alderen 25-30 år.
Ved den foreslåede omlægning bliver forskeruddannelsen en integreret del
af det samlede uddannelsessystem. I konsekvens heraf foreslås det, at de
studerendes leveomkostninger finansieres ved en ny stipendietype -
Ph.D.-stipendier. Forslaget indebærer som minimum ca. 153.000 kr. i årlig
stipendiestøtte over 3 år. Støtten ydes som en art klippekort, således at den
efter institutionens bestemmelse kan udstrækkes over flere år eller kan
udbetales med varierende størrelse over uddannelsesforløbet. Støtten ydes
uafhængigt af egenindtægt.
Også studerende, der ønsker at erhverve Ph.D.-graden ved en udenlandsk
forskningsinstitution, kan tildeles Ph.D.-stipendier.
I modsætning til det nuværende kandidatstipendium indebærer et
Ph.D.-stipendium ikke undervisningsforpligtelser. I udkastet til ny
Ph.D.-bekendtgørelse er det angivet, at den studerende skal opnå erfaring med
undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling i et omfang
svarende til 1/2 år. Efter de gældende timelønsatser for undervisning vil de
studerende, hvis de ansættes som undervisningsassistenter, samlet kunne opnå
en indtægt herved på op til ca. 120.000 kr. eller 40.000 kr. pr. år.
Den studerende vil derfor efter reformen, hvis vedkommende ansættes som
undervisningsassistent, kunne få ca. 193.000 kr. årligt over 3 år. Hertil
kommer, at forslaget åbner mulighed for, at den studerendes aktive deltagelse
i (studie)relevante forskningsopgaver kan aflønnes i overensstemmelse med
gældende aftaler om kvotalønninger. De forskningsmiljøer, der deltager aktivt
i eksternt finansierede forskningsprogrammer og lignende, vil ofte have
mulighed for at inddrage de Ph.D.-studerende, hvis samlede indkomst kan blive
både større og mindre end de nuværende kandidatstipendier. Med henblik på at
sikre effektive studieforløb kan stipendiemodtagere kun have lønnet arbejde
uden for uddannelsen inden for de rammer, som institutionen fastsætter.
I høringssvarene er der imidlertid peget på, at der trods dette vil kunne
opstå rekrutteringsvanskeligheder ved en række områder. For at undgå
problemer på områder med særlige rekrutteringsproblemer foreslås det, at der
etableres mulighed for, at institutionerne ud over de ordinære
Ph.D.-stipendier kan yde særlige rekrutteringstillæg på op til 60.000 kr. pr.
år på områder, hvor dette er nødvendigt for at tiltrække kvalificerede
Ph.D.-studerende. Denne mulighed tænkes f.eks. anvendt, hvis det er
ønskeligt, at der forud for forskeruddannelsen er opnået erfaring med
fagområdet i praksis.
Ud over den beskrevne formaliserede forskeruddannelse vil institutionerne
fortsat have mulighed for at tildele Ph.D.-graden til personer, der ad anden
vej kan leve op til uddannelsens krav, og som indleverer en afhandling til
bedømmelse.
Endelig har institutionen mulighed for at optage studerende, som på anden
måde får finansieret sin uddannelse. Forskeruddannelse har længe været
finansieret af flere - både offentlige og private - kilder, herunder
kandidatstipendier ved universiteter og højere læreanstalter. Over halvdelen
af de studerende, der i dag er indskrevet ved Ph.D.-uddannelsen, modtager
ikke kandidatstipendium ved den institution, der tildeler Ph.D.-graden, men
får dækket deres leveomkostninger fra anden side. Der har aldrig bestået
nogen formel sammenhæng mellem forskeruddannelsen og kandidatstipendierne, og
kandidatstipendierne har kunnet tildeles andre end forskerstuderende. Af de
forskellige finansieringskilder kan nævnes forskningsrådene, private fonde,
f.eks. Carlsbergfonden, Forskerakademiet, som samfinansierer med
forskningsråd, sektorforskningsinstitutioner og private virksomheder, samt
erhvervsforskerudvalget, som står for erhvervsforskeruddannelsen.
Denne form for samfinansiering af forskeruddannelse skal naturligvis
fortsætte, og institutionerne skal derfor som hidtil have mulighed for at
optage studerende, der på en anden måde end med Ph.D.-stipendier får
finansieret deres uddannelse. Da den centrale del af
forskeruddannelsesreformen er en formaliseret og forbedret forskeruddannelse,
hvortil institutionerne skal have dækket deres omkostninger, må også eksterne
finansieringskilder fremover forudsættes at bidrage hertil. Institutionerne
må selv fastsætte, hvilke omkostninger der skal dækkes, og skal kunne modtage
tilskud hertil. Det forudsættes også, at institutionerne kan modtage tilskud
for udenlandske studerendes gennemførelse af forskeruddannelsen.
Til dækning af uddannelsesomkostningerne for studerende, der får tildelt
Ph.D.-stipendium, vil der fremtidig blive budgetteret med gennemsnitligt ca.
100.000 kr. pr. årsstuderende - til institutionerne til dækning af selve
uddannelsesudgifterne, herunder til vejledning, kurser, biblioteks-, edb- og
laboratorieforbrug, administrationsomkostninger, udlandsophold,
konferencedeltagelse m.v. Bevillingerne gives efter taxameterprincippet med
takster fastsat på de årlige finanslove. Når institutionerne således via
taxametret får finansieret den del af de faste læreres arbejdstid, der medgår
til Ph.D.-uddannelsen, vil de få frigjort lønmidler til ansættelse af
undervisningsassistenter. Det vil sige, at det bliver finansieringsmæssigt
muligt at tilbyde den studerende arbejde som undervisningsassistent.
Der er herved taget højde for de øgede krav, som de nye uddannelsesregler
stiller til institutionernes indsats i forskeruddannelsen.
Finansieringsomlægningen medfører en aflastning af ansøgninger til
forskningsråd, Forskerakademi, fonde m.v. om dækning af omkostninger ved
Ph.D.-studier. Virkningen vil være, at der ad disse kanaler kan
tilvejebringes et yderligere antal stipendier. Det må forventes, at
forskningsrådene og private fonde følger den her foreslåede
finansieringsomlægning op i deres bevillingspraksis og dermed opretholder
støtten til et uændret antal forskerstuderende.
Der er ikke med reformforslaget taget stilling til spørgsmålet om
kandidatstipendiernes videreførelse. Kandidatstipendierne har både været
anvendt som forskeruddannelsesstipendier og været et led i
stillingsstrukturen ved de højere uddannelsesinstitutioner. De giver således
mulighed for, at unge forskere kvalificerer sig med henblik på videre
ansættelse i forskningsstillinger. Deres fremtidige funktion i relation til
den samlede stillingsstruktur vil blive forhandlet med AC.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Den samlede stipendiepulje og dermed antallet af årsstuderende med
Ph.D.-stipendium og hermed samhørende undervisningstaxameter vil blive
fastlagt på de årlige finanslove. Dimensioneringens overgrænse vil være
antallet af studerende, der er egnede til at gennemføre en forskeruddannelse
på internationalt niveau. Der må endvidere lægges afgørende vægt på
udviklingen på arbejdsmarkedet for Ph.D.-ere, der primært vil være forskning
og udvikling i erhvervsvirksomheder og inden for den offentlige sektor. En
mere forsknings- og udviklingsintensiv erhvervsudvikling vil i sig selv give
behov for en forøget forskeruddannelsesindsats.
Et samlet 3-årigt forskeruddannelsesforløb vil med det nye stipendie- og
taxametersystem koste som minimum 460.000 kr. i stipendium og i gennemsnit
300.000 kr. i uddannelsesomkostninger, dvs. 760.000 kr. i alt. Med disse
enhedsomkostninger er det nødvendigt, at forskeruddannelsen løbende
prioriteres i forhold til den samlede forskningsindsats, og
forskeruddannelsen vil blive finansieret ved en omprioritering inden for de
samlede forskningsbevillinger.
De administrative konsekvenser af reformen vil især berøre de
institutioner, som modtager forskerstuderende, og kun i mindre grad
SU-styrelsen.
Administrationen af stipendieudbetalingen forudsættes ikke at medføre
nævneværdige merudgifter.
Institutionen, der modtager forskerstuderende, skal administrere den
samlede forskeruddannelse og herunder sørge for, at træk på stipendiestøtten
sker i overensstemmelse med uddannelsesprogrammerne. De administrative
udgifter, der er forbundet hermed, skal afholdes af institutionerne inden for
de midler, der er afsat til uddannelsesudgifter m.v.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Som følge af de ved nr. 8 foreslåede nye bestemmelser om stipendium til
forskeruddannelse findes det hensigtsmæssigt at dele loven op i afsnit.
Afsnit I indeholder herefter de hidtil gældende bestemmelser om
uddannelsesstøtte. Der sker en præcisering af den gældende praksis, hvorefter
bestemmelserne kun finder anvendelse, indtil studerende ved universiteter og
højere læreanstalter har nået kandidatniveau. Som hidtil skal det dog være
muligt for magisterstuderende at få støtte efter afsnit I i hele
uddannelsesforløbet.
Afsnit II indeholder de foreslåede nye bestemmelser om stipendium til
forskeruddannelse ved danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Afsnit III er en konsekvens af opdelingen i afsnit I og II og indeholder
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. til den oprindelige lov.
Til nr. 3
Uddannelsessøgende, der er tildelt stipendium efter det i nr. 8 foreslåede
afsnit II til forskeruddannelse, men som endnu ikke har nået kandidatniveau,
får med den foreslåede ændring mulighed for at få støtte efter både afsnit I
og afsnit II i loven. Støtte efter afsnit I gives helt efter bestemmelserne i
dette afsnit, bortset fra lovens § 7, stk. 1, nr. 5, og efter de regler, som
undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i medfør af loven.
De Ph.D-studerende skal således, hvis de vil oppebære normal
uddannelsesstøtte, opfylde samtlige støttebetingelser, herunder lovens
bestemmelser om egenindkomst, bopælsstatus og studieaktivitet samt
bestemmelserne i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte, herunder at støtte
efter lovens afsnit I ikke kan oppebæres i større takt end svarende til den
konstaterede studiemæssige placering i kandidatuddannelsen.
De forskeruddannelsesstuderende skal hermed også være indskrevet ved
kandidatuddannelsen for at kunne modtage uddannelsesstøtte efter afsnit I.
Men studieordningerne kan tilrettelægges således, at en forskerstuderende
først opnår kandidatgraden efter 6 års studier mod normalt 5 år, og 2 år
efter kandidatgraden kan den studerende herefter opnå Ph.D.-graden. Med det
samordnede klipsystem for kandidatstudiet og Ph.D.-studiet opnår man, at den
studerende over det samlede 8-årige forløb kan udnytte sine samlede
stipendierettigheder optimalt.
Ved den foreslåede bestemmelse vil forskeruddannelsesstuderende, der også
er indskrevet ved kandidatuddannelsen, kunne modtage et højere samlet
stipendium end studerende, der ikke samtidig er optaget på
forskeruddannelsen. Dermed gives der Ph.D.-studerende, der ikke har nået
kandidatniveau, mulighed for at undgå erhvervsarbejde, som ikke er relevant i
forhold til forskeruddannelsen. Den støtte, som de studerende modtager efter
det foreslåede afsnit II før opnået kandidatniveau, medregnes ved opgørelsen
af det samlede stipendium, som maksimalt kan gives til forskeruddannelse, jf.
de almindelige bemærkninger samt den foreslåede § 25 c.
Selv om en Ph.D.-studerende kan få højere støtte end studerende, som alene
er optaget på en kandidatuddannelse, bevares ved den i nr. 6 foreslåede
ændring muligheden for have samme egenindkomst, herunder i form af
kapitalafkast og udbytteindkomst, som uddannelsessøgende, der alene modtager
støtte efter afsnit I, jf. dog den foreslåede § 25 a, stk. 1, nr. 5, og
bemærkninger hertil. Stipendiemodtagere kan efter denne bestemmelse kun have
lønnet arbejdet ved siden af forskeruddannelsen efter
uddannelsesinstitutionens forudgående godkendelse.
Til nr. 4 og 5
Redaktionelle ændringer.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til nr. 3. Fribeløbet, jf. lovens § 8 a,
forhøjes med et beløb, der svarer til det stipendium, som en
uddannelsessøgende i et støtteår indtil opnået kandidatniveau har modtaget
efter det foreslåede afsnit II. Uddannelsesinstitutionen vil i medfør af den
foreslåede § 25 g automatisk underrette Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte herom.
Til nr. 7
Konsekvensændring af nr. 6.
Til nr. 8
Der henvises til de almindelige bemærkninger. Til de enkelte bestemmelser
bemærkes:
Til § 25 a
Støtte til forskeruddannelse gives alene som stipendium. Stipendiet kan
gives til studerende, som uddannelsesinstitutionen har optaget til en
forskeruddannelse i medfør af en af undervisnings- og forskningsministeren
udstedt bekendtgørelse om erhvervelse af Ph.D.-graden, eller efter en af
kulturministeren udstedt bekendtgørelse om forskeruddannelse på
uddannelsesinstitutioner under dette ministerium. Stipendiet vil efter
undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse også kunne gives af
Forskerakademiet eller andre myndigheder, institutioner og organer, som
formidler forskeruddannelse ved danske eller udenlandske
uddannelsesinstitutioner.
Ph.D.-stipendiet gives - som uddannelsesstøtte i øvrigt - som en lovbunden
ydelse. Når Ph.D.-stipendiet er tildelt, har den studerende, når
støttebetingelserne er opfyldt, således et egentligt retskrav. Ved
gennemførelse af hele forskeruddannelsen gives ret til 144 stipendierater
(klip), jf. § 25 c, stk. 1, 1. pkt. De løbende støttebetingelser er, at den
studerende 1) er studieaktiv, 2) fortsat anses for kvalificeret til at
fuldføre forskeruddannelsen og 3) ikke får støtte eller løn fra anden side
til at gennemgå forskeruddannelsen, som ikke er godkendt af
uddannelsesinstitutionen. Som ved almindelig uddannelsesstøtte, jf. afsnit I,
gælder også her, at støtten (klippekortet) følger den studerende, hvis der
skiftes institution.
I modsætning til hvad der gælder for almindelig uddannelsesstøtte, jf.
afsnit I, skal det samlede stipendieforbrug til forskeruddannelse
rammestyres. Inden for den samlede bevilling, som fastlægges på finansloven,
tildeler undervisnings- og forskningsministeren delrammer for de enkelte
institutioners forbrug af Ph.D.-stipendier. Kulturministeren vil tilsvarende
inden for en eventuel bevilling, som fastlægges på finansloven, kunne tildele
delrammer for enkelte uddannelsesinstitutioners forbrug af Ph.D.-stipendier.
Rammen vil kunne fastlægges som et antal stipendierater, der kan anvendes
inden for et finansår. En sådan »klippulje« vil give institutionen
fleksible muligheder for optagelse af nye Ph.D.-studerende. Supplerende
stipendierater i forbindelse med sygdom vil skulle afholdes inden for puljen,
hvorimod supplerende stipendierater i forbindelse med fødsel og adoption vil
blive afholdt af en central pulje for at undgå, at institutionerne af
økonomiske grunde fravælger kvinder til forskeruddannelse.
Som nævnt følger klippekortet (de resterende stipendierater) med den
studerende ved institutionsskift. Ved et sådant skift vil den modtagende
institution få de resterende stipendierater fra den afgivende institution. En
sådan ordning forventes at ville øge konkurrencen mellem institutionerne og
hermed generelt højne kvaliteten. Den modtagende institution vil hermed kunne
anvende sin egen stipendiepulje uafhængigt af overflytninger.
I den foreslåede bestemmelse fastsættes de støttebetingelser, som
stipendiemodtageren til stadighed skal opfylde.
Uddannelsesinstitutionen skal løbende vurdere den Ph.D.-studerendes
uddannelsesaktivitet og kvalifikationer til at gennemføre forskeruddannelsen.
Uddannelsesinstitutionen skal standse stipendieudbetalingen, hvis den
konstaterer, at den studerende ikke opfylder betingelserne for at oppebære
stipendium.
Tildeling af stipendium efter det foreslåede afsnit II vil i modsætning
til tildeling af støtte efter afsnit I normalt være endelig i og med
udbetaling finder sted. Der er ikke fastsat egenindkomstgrænser for
studerende, som alene er i gang med en forskeruddannelse, og den studerende
vil ved siden af forskeruddannelsesstipendiet kunne have en i princippet
ubegrænset indkomst, herunder også i form af formueafkast, bortset fra
støtteår, hvori der også er modtaget støtte efter lovens afsnit I. Af hensyn
til aktivitetskravet er det dog som efter de gældende
forskeruddannelsesregler bestemt, at den studerende kun vil kunne have lønnet
arbejde uden for forskeruddannelsen efter forud indhentet godkendelse af
uddannelsesinstitutionen.
Gennemgang af forskeruddannelse medfører udsættelse af pligten til at
betale stats- og studielån samt statsgaranterede studielån tilbage.
Til § 25 b
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger forudsættes
forskeruddannelsen normalt at vare 3 år for en studerende, som har opnået
kandidatgraden. Stipendiet vil normalt udgøre, jf. § 25 c, stk. 1, de
maksimale 144 stipendierater a 3.198 kr. (1992-niveau) eller i alt 460.512
kr. Fordelt over 3 år svarer det til 153.504 kr. årligt.
Uddannelsesinstitutionen kan imidlertid i samråd med den Ph.D.-studerende
fastsætte en fordeling af stipendieudbetalingen, der afspejler det fastlagte
studieforløb. Der kan tages hensyn til den studerendes studieophold i
udlandet, perioder med indtægt fra undervisningsopgaver samt eventuelle
perioder med indtægt fra deltagelse i et lønnet forskningsprojekt inden for
uddannelsen, og til at forskeruddannelsen påbegyndes før opnået kandidatgrad.
Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionen ved fastsættelsen af
udbetalingsforløbet har for øje, at den studerende kan finansieres frem til
opnået Ph.D.-grad.
Ligeledes forudsættes det, at uddannelsesinstitutionen ved fastlæggelsen
af udbetaling af stipendierater til studerende, der endnu ikke har nået
kandidatniveauet, tager den studerendes støttemulighed efter lovens afsnit I
i betragtning, så der kun i begrænset omfang forbruges af
forskeruddannelsesstipendiet før opnået kandidatniveau. Endelig forudsættes
det, at en studerende, der før opnået kandidatniveau har forbrugt enhver
støttemulighed efter afsnit I, ikke af den grund får flere
forskeruddannelsesstipendierater udbetalt før opnået kandidatniveau end den
studerende, som endnu har det normale antal støttemåneder tilbage af den i
lovens § 3 fastsatte støttetid.
Til § 25 c
Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionerne til enhver tid vil kunne
få oplysning om en Ph.D.-studerendes samlede forbrug af stipendierater til
forskeruddannelse, herunder antallet af eventuelt tildelte supplerende
stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Der foretages derfor en central
registrering heraf i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. den
foreslåede § 25 g. Indskrives en Ph.D.-studerende i løbet af
forskeruddannelsen ved en anden uddannelsesinstitution end den, hvor
vedkommende begyndte forskeruddannelsen, får den modtagende institution i
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte oplyst den studerendes samlede
forbrug af stipendierater, så institutionen kan tildele den studerende det
nødvendige antal stipendierater af et samlet forbrug på højst 144 rater.
Modtager en studerende støtte eller løn af private eller offentlige midler
(bortset fra støtte efter afsnit I) til at gennemgå forskeruddannelsen, kan
uddannelsesinstitutionen under hensyn hertil tildele et færre antal
stipendierater, eller nedsætte antallet af det oprindeligt tildelte samlede
antal stipendierater til forskeruddannelsen.
Ansøger en studerende først om forskeruddannelsestipendium i forbindelse
med de afsluttende dele af forskeruddannelsen, tildeles alene stipendierater
til dette forløb af uddannelsen. Som udgangspunkt regnes med 4 stipendierater
pr. uddannelsesmåned, hvis den studerende ikke modtager anden støtte eller
løn til forskeruddannelsen.
Ingen uddannelsessøgende kan modtage mere end i alt 144 stipendierater til
forskeruddannelse, jf. dog forslagets § 25 c, stk. 3 og 5. Tildeling af
supplerende stipendierater i tilfælde af sygdom, fødsel eller adoption kan
kun ske, hvis alle ordinære stipendierater ikke er forbrugt.
Til § 25 d
I forbindelse med høringen om lovforslaget har en række institutioner
udtrykt bekymring for, at det vil være vanskeligt at rekruttere
forskningsegnede studerende på grundlag af den foreslåede nye stipendiesats.
Det gælder særligt for områder, hvor der er en stærk efterspørgsel fra det
private arbejdsmarked, hvor der til kandidatuddannelsen forudsættes en
klinisk efteruddannelse (f.eks. lægestudiet), eller hvor man finder det
ønskeligt af hensyn til området at rekruttere kandidater, som i et par år
eller mere har haft en for uddannelsen relevant erhvervsmæssig beskæftigelse.
I lyset af de fremførte synspunkter indeholder lovforslaget derfor en
mulighed for, at institutionerne kan yde et rekrutteringstillæg til
Ph.D.-stipendiet på indtil 5.000 kr. om måneden. Dette tillæg kan ydes under
henvisning til ovennævnte forhold.
Forskningsmiljøer, der ikke er involveret i eksterne forskningsprogrammer
og herved har mulighed for at lønne de studerende i forbindelse med eksternt
forskningsarbejde, får gennem denne bestemmelse også mulighed for at forhøje
de studerendes indkomst.
Til § 25 e
Stipendietildeling og udbetaling samt administrationen i øvrigt sker
decentralt på den enkelte uddannelsesinstitution, der ligeledes sørger for
skattetræk, indberetning til skattemyndighederne m.v. i forbindelse med
stipendieudbetaling. I lighed med afgørelser i forbindelse med tildeling af
støtte efter afsnit I, som er tillagt institutionerne, skal kompetencen være
hos institutionens leder, dvs. rektor. Rektor kan overlade sine beføjelser
helt eller delvis til institutionens medarbejdere, f.eks. dekaner, som så
træffer afgørelse på rektors ansvar.
En studerendes tildeling (klippekort) og løbende forbrug af stipendierater
(klip) registreres centralt i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. §
25 g.
Uddannelsesinstitutionen skal ved godkendelsen af, om en studerende kan
have lønnet arbejde uden for uddannelsen i forskeruddannelsestiden, lægge
vægt på arbejdets karakter og det tidsmæssige omfang i forhold til
forskeruddannelsen.
Til § 25 g
Ved indberetning om udbetalte stipendierater i et støtteår, hvor den
uddannelsessøgende også har modtaget støtte efter lovens afsnit I, forhøjer
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte automatisk det for den
uddannelsessøgende beregnede fribeløb efter lovens § 8 a med et beløb, som
svarer til udbetalt støtte efter lovens afsnit II. Udbetalt støtte efter
lovens afsnit II hindrer derved ikke den studerende i at få maksimal støtte
efter lovens afsnit I.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.
december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Før Kapitel 1 indsættes:
»Afsnit I
Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau ».
Kapitel 1
Støtteformer og støttebeløb
2. § 1 affattes således:
» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån
til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«.
§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte i form af stipendium og
studielån.
3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit
II i denne lov.«.
§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som
1) . . . . . . . . .
. . . . . . . . .
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne.
4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:
»afsnit I i«.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres
til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og
udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 2, med fradrag af
stipendium efter denne lov, overskud af danske ejendomme, jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og renter af beløb opsparet i henhold
til lov om uddannelsesopsparing.
5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter
»en«: »efter afsnit I i denne lov«.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med:
1) . . . . . .
. . . . . .
4) 15.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende:
a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i
udlandet,
b) . . . . . .
6. I § 8 a, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med
et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået
kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-3 for legater eller
lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i
henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis
sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8,
stk. 2.
7. I § 8 a, stk 5 , der bliver stk. 6, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
Stk. 5. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere
end det efter stk. 1-4 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium,
herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med
det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
8. Før Kapitel 9 indsættes:
»Afsnit II
Støtte til forskeruddannelse
Kapitel 8 a
Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,
klageadgang m.v.
§ 25 a. . . . . . . .
. . . . . . .
§ 25 i. . . . . . . . Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.
Afsnit III ».
9. Overskriften i kapitel 9 affattes således:
» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».
Kapitel 9
Ikrafttrædelse m.v.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren:
Til § 1
6) I den under nr. 8 foreslåede § 25 i , som bliver
§ 25 h, udgår i stk. 2, 1. pkt. », herunder tillæg i medfør af §
25 d«.
Bemærkninger
Til nr. 6
Der er tale om en yderligere redaktionel ændring som følge af det i
betænkningen stillede ændringsforslag nr. 3, hvorefter den under
lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede § 25 d udgår.
Efter 2. behandling den 16. juni 1992
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 30.
december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Før kapitel 1 indsættes:
»Afsnit I
Støtte til uddannelse indtil opnået kandidatniveau«.
2. § 1 affattes således:
» § 1. Staten giver støtte i form af stipendium og studielån
til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.«
3. I § 7, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»leveomkostningerne«: », bortset fra stipendium efter afsnit
II i denne lov.«
4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »efter«:
»afsnit I i«.
5. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter
»en«: »efter afsnit I i denne lov«.
6. I § 8 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med
et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået
kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7. I § 8 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
8. Før kapitel 9 indsættes:
»Afsnit II
Støtte til forskeruddannelse
Kapitel 8 a
Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,
klageadgang m.v.
§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse
efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens
bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som
1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,
2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst
og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske
statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i medfør af § 7,
stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere
for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,
3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre
forskeruddannelsen,
4) ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i
denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1,
2. pkt., og
5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer,
som uddannelsesinstitutionen fastsætter.
Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan
efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til
studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller
udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendiet gives efter bestemmelserne i
stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om
uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v.,
der formidler forskeruddannelse.
Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier
til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte
uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for
tildeling af stipendium til forskeruddannelse.
§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr.
kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31.
december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige
stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b,
jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af
stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af
uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate.
Udbetaling sker månedsvis forud.
Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende
kraft inden for støtteåret.
§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen,
gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den
studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i
udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i
det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn
om støtte eller løn til forskeruddannelsen.
Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af
forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som
den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere
forbrug højst gives 149 stipendierater.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater
ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der
kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for
en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et
antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der
blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf.
Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til
uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en
rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at
fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.
Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller
adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk.
3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær
fra uddannelsen.
Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter
uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.
§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og
statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til
enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af
støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.
Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer
1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,
2) frister for ansøgninger,
3) udbetalingsmåden for stipendium,
4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i
uddannelsestiden,
5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og
adoption,
6) hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og
7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af
forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.
§ 25 e. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og
private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en
ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder
fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den
studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. §
25 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs
udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte
antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer,
perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere
tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte
stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en
studerende forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen
umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal
stipendierater.
Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at
oplysningerne skal gives i elektronisk form.
Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at
det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det
maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen
uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes
uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal
stipendierater overstiger det tildelte antal rater.
§ 25 g. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle
spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af
forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil.
Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen
oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles
anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c.
Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1
eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende
tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan
indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at
afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til
enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der
følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives een gang om
året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.
Afsnit III ».
9. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
» Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I ».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 15. juni 1995
- 1995 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (SUPPLERENDE STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIEREJSER I DANMARK, FRIBELØB M.V.) Retsinformation · 29. april 1996
- 1997 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE OG LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN (STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDIUM INDTIL OPNÅELSE AF KANDIDATGRAD M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) Retsinformation · 26. februar 2015
- Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Retsinformation · 21. april 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 11. november 2004