Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 198 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE NR L 198 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 198Betænkning over lovforslagFolketinget28. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Hareavlerforening,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Pelsdyravlerforening,

Dansk Skovforening,

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark,

Friluftsrådet,

Jysk Hareeksportforening og

Landsforeningen af Danske Hjorteavlere.

Der er af landbrugsministeren og af nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) udtaler, at mindretallet er godt tilfreds med, at

landbrugsministeren nu vil forbyde opdræt af harer i bur, ligesom

mindretallet af hensyn til dyrenes velfærd er tilfreds med, at ministeren

foreslår en kort overgangsperiode på et år, inden for hvilken de eksisterende

opdræt af harer i bur skal afvikles.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9 og 12

stillede ændringsforslag og bemærker:

Mindretallet støtter med henvisning til svaret på spørgsmål 24, at

landbrugsministeren kan forlænge afviklingsperioden i op til 2 år.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 5, 7, 9, 11

Læs alt

og 12 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1,

3, 5, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 6 og 12

stillede ændringsforslag og udtaler:

Lov om opdræt af vildt og ræve er en følge af beslutningsforslag nr. B 58

om lovgivning på vildtområdet af 30. maj 1990.

Det viser sig igen at være et af de forslag, som forskellige

miljøorganisationer kan presse igennem på et usagligt og et fuldstændig

udokumenteret grundlag.

I Landbrugsministeriets redegørelse vedrørende opdræt af vildt står der

for rævenes vedkommende: ». . . dyrenes vanskelige tilpasning og snævre

fangenskab samt de anvendte bursystemers utilstrækkelige beskyttelse for

kulde og træk.«

Rådet konkluderer, at der endnu ikke er udviklet burmiljøer eller

alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper,

fysisk såvel som mentalt. En sådan påstand er både grov og urimelig og

fuldstændig udokumenteret.

Rævene burde under ingen omstændigheder være taget med i lovforslaget, da

de ikke hører til vildtgruppen eller har oprindelse i den danske fauna. Alle

farmræve og mutationer af disse er importeret til Danmark og har været i

fangenskab i over 100 år. Hermed kan de under ingen omstændigheder betragtes

som vildt, men bør som hidtil sidestilles og ligestilles med andre husdyr.

Ligeledes nævner man i redegørelsen, at BØR-infektion udgør et stort

problem i flere rævefarme, og at infektionen i de fleste tilfælde skyldes

dårlig hygiejne i forbindelse med brunstmåling. Det er en komplet

udokumenteret og igen en usaglig påstand, som Landbrugsministeriet ikke burde

lægge navn til.

Endvidere lægger landbrugsministeren op til, at hareavl skal forbydes i

Danmark. Hvis man ud fra dette må drage den konklusion, at hareproduktion og

hareavl i fangenskab er etisk uforsvarligt, må man yde den erstatning, som

de, der har etableret harefarme, under alle omstændigheder må have krav på.

Hareavlerne har gjort det i tillid til, at der her var en nicheproduktion med

et lille afkast ved siden af den produktion, de f.eks. måtte have i

landbruget. Det er en ganske uacceptabel løsning blot at forlange, at

hareproduktionen skal afvikles uden nogen form for erstatning.

Hvis der ikke samles flertal for mindretallets ændringsforslag, kan

mindretallet tilslutte sig, at hareavlerne får en 2-årig afviklingsperiode.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om opdræt af vildt m.v.«

Af et mindretal (FP):

2) I titlen udgår ordene »og ræve«.

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

3) Paragraffen affattes således:

»§ 1. Opdræt af vildt er ikke tilladt.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog efter forhandling med

justitsministeren, miljøministeren og de organisationer, der efter

landbrugsministerens skøn særligt berøres, tillade opdræt af nærmere bestemte

arter af vildt. Der kan dog ikke tillades opdræt af harer.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til

opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.«

Af et mindretal (FP):

4) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

5) Paragraffen udgår.

Af et mindretal (FP):

6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Såfremt der nedlægges forbud i henhold til stk. 1,

kan landbrugsministeren fastsætte regler om udbetaling af kompensation til

hel eller delvis dækning af det økonomiske tab, som forbudet påfører

opdrætterne.«

Til § 4

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

7) I stk. 1 udgår »fjervildt«, og i stedet

indsættes: »fugle«.

Af et mindretal (SF):

8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2 . Anvendelse af sonder til at konstatere hunræves

brunst er ikke tilladt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

9) I stk. 4, nr. 1 , indsættes efter

»tilgodeses«: »i overensstemmelse med anerkendte praktiske og

videnskabelige erfaringer«.

Af et mindretal (SF):

Til § 7

10) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

ejendomsretten til opdrættet vildt, som undslipper fra bedrifter.«

Til § 15

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

11) I stk. 1, nr. 2 , udgår »§§ 2 og 9«, og i

stedet indsættes: »§ 1, stk. 3, og § 9«.

Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget :

12) I stk. 4 indsættes efter »andelsselskaber«:

», anpartsselskaber«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at alle arter, der lever vildt i

Danmark, bør betragtes som vildt, således også ræve.

Til nr. 2 og 4

Hensigten med ændringsforslagene er, at ræve ikke skal være omfattet af

lovforslaget, idet den ræveart, der opdrættes i Danmark, importeres fra

Canada, og således ikke tilhører den danske vildtfauna.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget sikres en konkret vurdering af og forhandling om

tilladelse til opdræt af hver enkelt vildtart.

På grund af særlige dyrevelfærds- og etiske grunde er haren ikke omfattet

af landbrugsministerens bemyndigelse. Haren er således omfattet af forbudet i

stk. 1.

Til nr. 5 og 11

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 6

Bestemmelsen åbner mulighed for at udstede regler om, at der af

statskassen ydes økonomisk kompensation for investeringer m.v. til

opdrættere, der har etableret sig før et forbuds ikrafttræden. Bestemmelsen

vil finde anvendelse, såfremt der nedlægges forbud mod opdræt af harer i bur.

Eventuelle udgifter til udbetaling af erstatning vil blive søgt ved

forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget.

Til nr. 8

Bestemmelsen tilsigter at undgå gentagne, unødvendige gener for rævene,

hvis brunst også kan konstateres på anden vis uden gener.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget præciseres, at dyrenes behov skal fastlægges ud fra

anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Til nr. 12

Justitsministeriet har efter fremsættelsen af lovforslaget henstillet, at

der foretages en præcisering af lovforslagets straffebestemmelse, hvorved

bestemmelsen udvides til udtrykkeligt også at omfatte anpartsselskaber.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam

Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn

Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl

(V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Aage Brusgaard (FP)

Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes besvarelse

heraf:

Spørgsmål 23:

»Hvor mange har hareopdræt som fuldtidsbeskæftigelse?»

Svar:

Der eksisterer ikke nogen offentlig registrering af hareopdræt. Ifølge

tidligere indhentede oplysninger fra Danmarks Hareavlerforening findes der i

Danmark ca. 400 harefarme med i alt 3.000 avlspar. Der er efter det

foreliggende overvejende tale om hobbyerhverv. Jeg er ikke bekendt med, om

der er producenter og i givet fald hvor mange, der er fuldtidsbeskæftigede

med hareopdræt.

Spørgsmål 24:

»I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 14 udbedes

ministerens kommentar til en bestemmelse, som sikrer hareavlerne yderligere

en avlssæson - altså to års afviklingsperiode efter lovens

ikrafttræden.«

Svar:

Ved fastlæggelse af længden på overgangsperioden, inden for hvilken de

eksisterende opdræt af harer i bur skal afvikles, må der tages hensyn såvel

til opdrætterne som til de dyrevelfærdsmæssige aspekter. Jeg vil efter

omstændighederne ikke have indvendinger over for at etablere en 2-årig

afviklingsperiode for de eksisterende opdræt af harer.

Spørgsmål 14:

»Ministerens kommentar udbedes til udtalelsen fra Det Veterinære

Sundhedsråd, jf. L 198 - bilag 18.«

Svar:

Det fremgår af Det Veterinære Sunhedsråds udtalelse, at rådet har

indhentet en række oplysninger til belysning af de velfærdsmæssige aspekter

ved hold af harer i bure, og at medlemmer af rådet desuden har besigtiget

opdrætsanlæg på Forskningscenter Foulum samt fem produktionsfarme.

På baggrund af disse undersøgelser konkluderer rådet, at hold af harer i

bure indebærer forhold, der er stærkt betænkelige i dyreværnsmæssig

henseende. Rådet finder, at harehold i bure ikke tilgodeser dyrenes

fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, jf. dyreværnslovens §

2 og § 4, stk. 4, i forslaget til lov om opdræt af vildt og ræve. Rådet

anfører samtidig, at det er rådets opfattelse, at der ikke inden for en

overskuelig årrække vil kunne tilvejebringes forhold, der gør burharehold

ubetænkeligt i dyreværnsmæssig henseende. Rådet foreslår derfor, at

burharehold forbydes i henhold til § 2, stk. 1, i lovforslaget.

Lovforslagets § 2, stk. 1, åbner mulighed for at forbyde opdræt af

bestemte arter af vildt. I lyset af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse

samt af de i lovforslaget nævnte tidligere afgivne udtalelser fra Det

Veterinære Sundhedsråd og Det Etiske Råd vedrørende Husdyr er det min hensigt

at udarbejde regler, hvorefter ny opdræt af harer i bure forbydes, så længe

det ikke kan ske under forhold, der gør det ubetænkeligt i dyreværnsmæssig

henseende, og hvorefter opdræt af harer i bure, der er etableret, skal være

afviklet senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter