1991 BTL 198 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE NR L 198 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå
er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Hareavlerforening,
Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pelsdyravlerforening,
Dansk Skovforening,
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark,
Friluftsrådet,
Jysk Hareeksportforening og
Landsforeningen af Danske Hjorteavlere.
Der er af landbrugsministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) udtaler, at mindretallet er godt tilfreds med, at
landbrugsministeren nu vil forbyde opdræt af harer i bur, ligesom
mindretallet af hensyn til dyrenes velfærd er tilfreds med, at ministeren
foreslår en kort overgangsperiode på et år, inden for hvilken de eksisterende
opdræt af harer i bur skal afvikles.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9 og 12
stillede ændringsforslag og bemærker:
Mindretallet støtter med henvisning til svaret på spørgsmål 24, at
landbrugsministeren kan forlænge afviklingsperioden i op til 2 år.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 5, 7, 9, 11
Læs alt
og 12 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1,
3, 5, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 6 og 12
stillede ændringsforslag og udtaler:
Lov om opdræt af vildt og ræve er en følge af beslutningsforslag nr. B 58
om lovgivning på vildtområdet af 30. maj 1990.
Det viser sig igen at være et af de forslag, som forskellige
miljøorganisationer kan presse igennem på et usagligt og et fuldstændig
udokumenteret grundlag.
I Landbrugsministeriets redegørelse vedrørende opdræt af vildt står der
for rævenes vedkommende: ». . . dyrenes vanskelige tilpasning og snævre
fangenskab samt de anvendte bursystemers utilstrækkelige beskyttelse for
kulde og træk.«
Rådet konkluderer, at der endnu ikke er udviklet burmiljøer eller
alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper,
fysisk såvel som mentalt. En sådan påstand er både grov og urimelig og
fuldstændig udokumenteret.
Rævene burde under ingen omstændigheder være taget med i lovforslaget, da
de ikke hører til vildtgruppen eller har oprindelse i den danske fauna. Alle
farmræve og mutationer af disse er importeret til Danmark og har været i
fangenskab i over 100 år. Hermed kan de under ingen omstændigheder betragtes
som vildt, men bør som hidtil sidestilles og ligestilles med andre husdyr.
Ligeledes nævner man i redegørelsen, at BØR-infektion udgør et stort
problem i flere rævefarme, og at infektionen i de fleste tilfælde skyldes
dårlig hygiejne i forbindelse med brunstmåling. Det er en komplet
udokumenteret og igen en usaglig påstand, som Landbrugsministeriet ikke burde
lægge navn til.
Endvidere lægger landbrugsministeren op til, at hareavl skal forbydes i
Danmark. Hvis man ud fra dette må drage den konklusion, at hareproduktion og
hareavl i fangenskab er etisk uforsvarligt, må man yde den erstatning, som
de, der har etableret harefarme, under alle omstændigheder må have krav på.
Hareavlerne har gjort det i tillid til, at der her var en nicheproduktion med
et lille afkast ved siden af den produktion, de f.eks. måtte have i
landbruget. Det er en ganske uacceptabel løsning blot at forlange, at
hareproduktionen skal afvikles uden nogen form for erstatning.
Hvis der ikke samles flertal for mindretallets ændringsforslag, kan
mindretallet tilslutte sig, at hareavlerne får en 2-årig afviklingsperiode.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om opdræt af vildt m.v.«
Af et mindretal (FP):
2) I titlen udgår ordene »og ræve«.
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
3) Paragraffen affattes således:
»§ 1. Opdræt af vildt er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog efter forhandling med
justitsministeren, miljøministeren og de organisationer, der efter
landbrugsministerens skøn særligt berøres, tillade opdræt af nærmere bestemte
arter af vildt. Der kan dog ikke tillades opdræt af harer.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til
opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.«
Af et mindretal (FP):
4) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Til § 2
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
5) Paragraffen udgår.
Af et mindretal (FP):
6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt der nedlægges forbud i henhold til stk. 1,
kan landbrugsministeren fastsætte regler om udbetaling af kompensation til
hel eller delvis dækning af det økonomiske tab, som forbudet påfører
opdrætterne.«
Til § 4
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
7) I stk. 1 udgår »fjervildt«, og i stedet
indsættes: »fugle«.
Af et mindretal (SF):
8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2 . Anvendelse af sonder til at konstatere hunræves
brunst er ikke tilladt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af FP):
9) I stk. 4, nr. 1 , indsættes efter
»tilgodeses«: »i overensstemmelse med anerkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer«.
Af et mindretal (SF):
Til § 7
10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om
ejendomsretten til opdrættet vildt, som undslipper fra bedrifter.«
Til § 15
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
11) I stk. 1, nr. 2 , udgår »§§ 2 og 9«, og i
stedet indsættes: »§ 1, stk. 3, og § 9«.
Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget :
12) I stk. 4 indsættes efter »andelsselskaber«:
», anpartsselskaber«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at alle arter, der lever vildt i
Danmark, bør betragtes som vildt, således også ræve.
Til nr. 2 og 4
Hensigten med ændringsforslagene er, at ræve ikke skal være omfattet af
lovforslaget, idet den ræveart, der opdrættes i Danmark, importeres fra
Canada, og således ikke tilhører den danske vildtfauna.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget sikres en konkret vurdering af og forhandling om
tilladelse til opdræt af hver enkelt vildtart.
På grund af særlige dyrevelfærds- og etiske grunde er haren ikke omfattet
af landbrugsministerens bemyndigelse. Haren er således omfattet af forbudet i
stk. 1.
Til nr. 5 og 11
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 6
Bestemmelsen åbner mulighed for at udstede regler om, at der af
statskassen ydes økonomisk kompensation for investeringer m.v. til
opdrættere, der har etableret sig før et forbuds ikrafttræden. Bestemmelsen
vil finde anvendelse, såfremt der nedlægges forbud mod opdræt af harer i bur.
Eventuelle udgifter til udbetaling af erstatning vil blive søgt ved
forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget.
Til nr. 8
Bestemmelsen tilsigter at undgå gentagne, unødvendige gener for rævene,
hvis brunst også kan konstateres på anden vis uden gener.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget præciseres, at dyrenes behov skal fastlægges ud fra
anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Til nr. 12
Justitsministeriet har efter fremsættelsen af lovforslaget henstillet, at
der foretages en præcisering af lovforslagets straffebestemmelse, hvorved
bestemmelsen udvides til udtrykkeligt også at omfatte anpartsselskaber.
Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam
Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn
Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl
(V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Aage Brusgaard (FP)
Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes besvarelse
heraf:
Spørgsmål 23:
»Hvor mange har hareopdræt som fuldtidsbeskæftigelse?»
Svar:
Der eksisterer ikke nogen offentlig registrering af hareopdræt. Ifølge
tidligere indhentede oplysninger fra Danmarks Hareavlerforening findes der i
Danmark ca. 400 harefarme med i alt 3.000 avlspar. Der er efter det
foreliggende overvejende tale om hobbyerhverv. Jeg er ikke bekendt med, om
der er producenter og i givet fald hvor mange, der er fuldtidsbeskæftigede
med hareopdræt.
Spørgsmål 24:
»I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 14 udbedes
ministerens kommentar til en bestemmelse, som sikrer hareavlerne yderligere
en avlssæson - altså to års afviklingsperiode efter lovens
ikrafttræden.«
Svar:
Ved fastlæggelse af længden på overgangsperioden, inden for hvilken de
eksisterende opdræt af harer i bur skal afvikles, må der tages hensyn såvel
til opdrætterne som til de dyrevelfærdsmæssige aspekter. Jeg vil efter
omstændighederne ikke have indvendinger over for at etablere en 2-årig
afviklingsperiode for de eksisterende opdræt af harer.
Spørgsmål 14:
»Ministerens kommentar udbedes til udtalelsen fra Det Veterinære
Sundhedsråd, jf. L 198 - bilag 18.«
Svar:
Det fremgår af Det Veterinære Sunhedsråds udtalelse, at rådet har
indhentet en række oplysninger til belysning af de velfærdsmæssige aspekter
ved hold af harer i bure, og at medlemmer af rådet desuden har besigtiget
opdrætsanlæg på Forskningscenter Foulum samt fem produktionsfarme.
På baggrund af disse undersøgelser konkluderer rådet, at hold af harer i
bure indebærer forhold, der er stærkt betænkelige i dyreværnsmæssig
henseende. Rådet finder, at harehold i bure ikke tilgodeser dyrenes
fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, jf. dyreværnslovens §
2 og § 4, stk. 4, i forslaget til lov om opdræt af vildt og ræve. Rådet
anfører samtidig, at det er rådets opfattelse, at der ikke inden for en
overskuelig årrække vil kunne tilvejebringes forhold, der gør burharehold
ubetænkeligt i dyreværnsmæssig henseende. Rådet foreslår derfor, at
burharehold forbydes i henhold til § 2, stk. 1, i lovforslaget.
Lovforslagets § 2, stk. 1, åbner mulighed for at forbyde opdræt af
bestemte arter af vildt. I lyset af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse
samt af de i lovforslaget nævnte tidligere afgivne udtalelser fra Det
Veterinære Sundhedsråd og Det Etiske Råd vedrørende Husdyr er det min hensigt
at udarbejde regler, hvorefter ny opdræt af harer i bure forbydes, så længe
det ikke kan ske under forhold, der gør det ubetænkeligt i dyreværnsmæssig
henseende, og hvorefter opdræt af harer i bure, der er etableret, skal være
afviklet senest 1 år efter lovens ikrafttræden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 255 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE Retsinformation · 24. april 1996
- 1996 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VISSE DYREARTER Retsinformation · 13. juni 1997
- 1991 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE Retsinformation · 18. maj 1992
- 1988 BTL 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET NR L 70 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 14. juli 1989
- 1988 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM NATURFORVALTNING NR L 89 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om skove Retsinformation · 25. juni 2004