Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE

1991/1 LSF 198Lovforslag som fremsatFolketinget18. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr

og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.

Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende

anvendelse for opdræt af ræve.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

anmeldelsen af opdræt af vildt.

§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af

vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til

opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.

§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til

jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte

jagtformer på den pågældende vildtart.

§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og

drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af

dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og

indberetning af tilgang og afgang af dyr.

Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især

sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,

1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov

tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige

erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse

mod vejrliget,

2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr

eller til den fritlevende vildtbestand, og

3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i

kontakt med den fritlevende vildtbestand.

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som

Læs alt

er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren

godkendt kursus i vildtopdræt.

§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at

være i stand til at overleve i naturen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og

aflivning af opdrættet vildt.

§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i

menneskelig varetægt.

Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med

opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i

mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.

§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis

at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til

loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser,

registreringer og undersøgelser inden for lovens område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold

til stk. 1 og 2.

§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat

med hjemmel i loven.

§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver

i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig

bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der

iværksættes i henhold til loven.

§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af

landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra

regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår

til en sådan undtagelse.

§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan

landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller

3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.

Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i

forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte

lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne

lov.

Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver

i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt

af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om

hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1.

april 1993.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr

og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.

Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende

anvendelse for opdræt af ræve.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

anmeldelsen af opdræt af vildt.

§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af

vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til

opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.

§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til

jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte

jagtformer på den pågældende vildtart.

§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og

drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af

dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og

indberetning af tilgang og afgang af dyr.

Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 - 3 skal det især

sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,

1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov

tilgodeses, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse

mod vejrliget,

2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr

eller til den fritlevende vildtbestand, og

3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i

kontakt med den fritlevende vildtbestand.

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som

er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren

godkendt kursus i vildtopdræt.

§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at

være i stand til at overleve i naturen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og

aflivning af opdrættet vildt.

§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i

menneskelig varetægt.

Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med

opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i

mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.

§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis

at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til

loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser,

registreringer og undersøgelser inden for lovens område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold

til stk. 1 og 2.

§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat

med hjemmel i loven.

§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver

i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig

bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der

iværksættes i henhold til loven.

§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af

landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra

regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår

til en sådan undtagelse.

§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan

landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller

3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.

Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i

forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 16. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte

lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne

lov.

Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver

i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt

af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om

hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1.

april 1993.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Den 30. maj 1990 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 58, der

pålagde regeringen at fremsætte forslag til en lovgivning på vildtområdet.

Landbrugsministeren fremlagde den 13. marts 1991 i Folketinget en

skriftlig redegørelse om opdræt af vildt (Redegørelse nr. R 3), der

indeholder en nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, som efter

regeringens opfattelse bør gennemføres på området.

I henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold

skal forslag til revision af denne lov fremsættes 3 år efter lovens

ikrafttræden.

Formålet med nærværende lovforslag er at opstille de grundlæggende regler

for hold af vildt, når dette sker med henblik på udsætning, kød- eller

pelsproduktion eller salg af avls- eller brugsdyr. Det er hensigten med

forslaget at sikre, at sådant opdræt af vildt sker på en måde, som tilgodeser

hensynet til dyrenes naturlige adfærd, som sikrer den frie vildtbestand, og

som forebygger husdyrsygdomme.

Opdræt af hjorte er reguleret ved lov nr. 224 af 22. april 1987 om

hjortehold (hjorteloven), som bl.a. fastsætter rammerne for hold af hjorte

med henblik på erhvervsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr. Der er

derimod ikke fastlagt særskilte regler for hold af andre arter af vildt såsom

ræve, harer og fjervildt.

Lovforslaget omfatter opdrættet vildt, så længe vildtet er i menneskelig

varetægt. Opdrættet vildt, som undslipper eller udsættes, er som hovedregel,

jf. dog § 7, stk. 2, ikke omfattet af forslaget, men vil være omfattet af

lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987 om jagt og vildtforvaltning.

Det tilsigtes med lovforslaget alene at dække de særlige forhold, som er

knyttet til hold af traditionelt vildtlevende dyr. Hold af vildt vil i øvrigt

være omfattet af reglerne for husdyr i bl.a. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11.

december 1987 om mark- og vejfred, lov nr. 814 af 21. december 1988 om

husdyrsygdomme og dyreværnslov nr. 386 af 6. juni 1991. Lovforslaget berører

endvidere ikke regler om indførsel pattedyr og fugle udstedt i medfør af

jagtloven eller naturfredningsloven, lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober

1984.

Det foreliggende lovforslag omfatter landbrugsmæssigt opdræt af alle arter

af vildt. Forslaget dækker således den form for opdræt af vildt, som i

henhold til dyreværnslovens § 18, stk. 3, ikke kræver tilladelse fra

politimesteren. Zoologiske haver, dyreparker og lignende, som i henhold til

dyreværnslovens § 17, stk. 3, kun kan etableres med tilladelse fra

politimesteren, er ikke omfattet af loven.

Afgrænsningen af de aktiviteter, som er omfattet af loven, vil ske med

udgangspunkt i praksis i relation til landbrugslovens § 7 b, der omfatter de

former for dyreopdræt, der kan finde sted på en landbrugsejendom som led i

den landbrugsmæssige udnyttelse. Det vil dog ikke være afgørende, om

opdrættet sker på en ejendom, der er noteret som landbrugsejendom, eller om

opdrættet kan karakteriseres som erhvervsmæssigt.

De bedrifter, som herefter vil være omfattet af loven, er eksempelvis

bedrifter med opdræt af hjorte, herunder dyrehaver, eller bedrifter med

opdræt af ræve, harer eller fjervildt.

Hjorte.

I henhold til hjorteloven skal alle indhegninger med hjortedyr - bortset

fra zoologiske haver, dyreparker og lignende - registreres enten som

hjortefarm eller som anden indhegning med hjorte (dyrehave). I henhold til

hjortelovens § 3, stk. 1, kan en indhegning med hjortedyr registreres som

hjortefarm, hvis en række betingelser er opfyldt. Der er bl.a. krav om, at

indhegningen skal have et areal på mindst 1 ha, og at hjortedyrene skal

holdes med henblik på erhvevsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr.

Der er for hjortefarme fastsat regler om mærkning af dyrene, om indhegning

og om aflivningsfolde. For dyrehaver er der fastsat samme krav til indhegning

som til hjortefarme bortset fra, at færiste er tilladt i dyrehaver.

Ifølge hjortelovens § 4 må der som udgangspunkt kun holdes krondyr og

dådyr i indhegninger, idet hold af andre arter af hjortedyr kræver særlig

tilladelse. Af hjortelovens § 5 fremgår, at hjortedyr i en hjortefarm

betragtes som husdyr. Hjortedyr i en dyrehave betragtes som vildt. Hjortedyr,

som undslipper fra en hjortefarm, må indfanges i indtil 2 måneder efter, at

de er undsluppet, hvorimod hjortedyr fra en dyrehave betragtes som

vildtlevende, straks de er undsluppet fra indhegningen.

Der sondres i hjorteloven som nævnt mellem hjortefarme og andre

indhegninger med hjorte (dyrehaver). De hidtidige erfaringer har dog vist, at

hjortefarme og dyrehaver frembyder ensartede dyrevelfærdsmæssige og

husdyrsygdomsmæssige problemer, og det foreliggende lovforslag sidestiller

derfor alle typer hjortehold. Der er dog i § 12 i forslaget åbnet mulighed

for, at dyrehaver kan undtages helt eller delvis fra de påtænkte regler for

hjorteopdræt.

De eksisterende regler tænkes derudover suppleret eller ændret således, at

det sikres, at dyrene har adgang til beskyttelse mod vejrliget, at

græsproduktionen på arealer med hjorte kan dække de voksne dyrs foderbehov i

hele sommerhalvåret, og at personer, der er beskæftiget med hjorteopdræt, har

den nødvendige faglige indsigt. Der påtænkes endvidere indført krav om, at

den enkelte bedrift med hjorteopdræt skal godkendes af Veterinærdirektoratet.

Forslaget åbner endelig mulighed for fastsættelse af særlige regler for

transport af hjorte.

Reglen i hjortelovens § 6, stk. 1, hvorefter vildtlevende individer af den

art hjortedyr, der holdes i indhegningen, ikke må jages inden for en afstand

af 300 m fra indhegningen, er ikke medtaget i nærværende lovforslag. Regler

for udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure o.lign., hvor der

opdrættes vildt, bør fastsættes med hjemmel i jagtloven.

Ræve.

Ræve har været opdrættet i Danmark siden 1930'erne og holdes med henblik

på senere aflivning og pelsning på bedriften. Det er fra erhvervets side

fremført, at de ræve, som opdrættes her i landet, er farm-domesticerede

gennem en lang årrække, og at den art, som findes vildtlevende i Danmark,

ikke anvendes som farmræv. Erhvervet har derfor fundet, at opdræt af ræve må

betragtes som almindeligt husdyropdræt og derfor ikke bør være omfattet af en

lov om opdræt af vildt. Opdræt af ræve har imidlertid en række lighedspunkter

med vildtopdræt, som gør det hensigtsmæssigt at lade ræveopdræt være omfattet

af det foreliggende lovforslag.

Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har i en udtalelse af 13. juni 1989

vedrørende ræveopdræt konstateret, at der på daværende tidspunkt ikke var

udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrede, at dyrene ikke

bliver påført urimelige ulemper. Rådet fandt på den baggrund, at

produktionen, som den praktiseredes, var etisk uacceptabel.

Det er derfor hensigten at betinge etableringen af bedrifter med

ræveopdræt af, at bedrifterne opfylder en række krav med hensyn til burenes

indretning. Det vil således blive krævet, at rævetæver skal have adgang til

en redekasse, samt at rævene skal være beskyttede mod træk. For eksisterende

rævefarme tænkes der fastsat en frist, inden for hvilken de nævnte krav skal

være opfyldt.

Harer.

Opdræt af harer, som er en relativ ny produktionsform i Danmark, og som

primært sker med eksport til udsætning for øje, er ikke i dag underkastet

særlig regulering. Såvel Det Veterinære Sundhedsråd som Det Etiske Råd

vedrørende Husdyr har udtalt, at opdræt af harer i de nuværende bursystemer

ikke på forsvarlig vis tilgodeser harernes adfærdsmæssige behov.

Statens Husdyrbrugsforsøg har siden 1988 gennemført en række forsøg med

opdræt af harer i forskellige burtyper og har på baggrund af disse forsøg nu

opstillet en række anbefalinger for indretning af bure. Disse anbefalinger er

af Landbrugsministeriet forelagt Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse.

Landbrugsministeriet har til hensigt på baggrund af Sundhedsrådets udtalelse

og efter inddragelse af Det Dyreetiske Råd nedsat i medfør af dyreværnsloven

at fastsætte de nødvendige regler for opdræt af harer. Disse skal især sikre,

at opdræt af harer kun finder sted under former, hvor haren har mulighed for

at følge basale adfærdsmønstre såsom flugt ved utryghed, og at dyrene må

antages at have etablerings- og overlevelsesevne ved udsætning.

Fjervildt.

Opdræt af fjervildt omfatter især fasaner, gråænder og agerhøns. Fjervildt

opdrættes næsten udelukkende med henblik på udsætning til jagt. Opdræt af

fjervildt er ikke i dag underkastet særlig regulering. Efter forslagets § 4,

stk. 1, vil opdræt af fjervildt i mørkekammer fremover være forbudt.

Med udgangspunkt i de eksisterende vejledninger for opdræt af fjervildt

påtænkes der bl.a. stillet krav til indretning af volierer og bure, herunder

til antallet af dyr deri. Det er hensigten at udforme reglerne på en sådan

måde, at anvendelsen af næbringe og såkaldte »briller« kan bringes

til ophør. Det er desuden hensigten at stille krav om, at personer

beskæftiget med opdræt af fjervildt har den nødvendige faglige indsigt.

Udførsel af opdrættet vildt.

I lovforslagets § 3 foreslås et generelt forbud mod udførsel af opdrættet

vildt til jagtformål til lande, som på den pågældende vildtart praktiserer

jagtformer, der ud fra dyreværnsmæssige hensyn er forbudt her i landet. For

hjorte er et sådant forbud mod udførsel med henblik på jagt nedlagt med

hjemmel i hjortelovens § 7.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Administration af loven, herunder modtagelse af anmeldelser og godkendelse

af bedrifter med opdræt af hjorte, agtes henlagt til Veterinærdirektoratet,

der allerede varetager administrationen af hjorteloven. De 2 årsværk med en

samlet lønsum på 0,5 mill. kr., der for nærværende er afsat til

Veterinærdirektoratets administration af hjorteloven, agtes ved lovens

ikrafttræden overført til administration af denne.

På baggrund af bl.a. de hidtidige erfaringer med hjorteloven og ud fra

skøn over antallet af vildtopdrættere forventes den yderligere administration

som følge af, at lovforslaget omfatter opdræt af alle arter af vildt, at

ville medføre en øget arbejdsbelastning for Veterinærdirektoratet svarende

til 4 årsværk, henholdsvis 3 akademiske medarbejdere og 1 kontorfunktionær,

med dertil hørende lønudgift på 1,2 mill. kr.

Udover de sammenlagt 6 årsværk med dertil hørende lønudgift på 1,7 mill.

kr. skønnes adminitrationen af loven at medføre en årlig udgift for

Veterinærdirektoratet på 0,5 mill. kr. samt en eengangsudgift til etablering

i forbindelse med iværksættelse af loven på 0,2 mill. kr.

Udgifterne ved administration af loven vil blive søgt dækket ved

opkrævning dels af gebyrer for registrering, dels af årlige gebyrer for

tilsyn hvert andet år. Med et gebyr for registrering på 400 kr. forventes

indtægterne ved registrering af eksisterende bedrifter med opdræt af vildt at

kunne dække de merudgifter til etablering, der er forbundet med ordningens

første år. Det forventes, at ca. 2000 vildtopdrættere vil skulle underkastes

tilsyn gennemsnitligt hvert andet år, og det kan på den baggrund skønnes, at

det årlige gebyr for tilsyn vil blive ca. 1100 kr. pr. bedrift. Det er

imidlertid hensigten at tilpasse gebyrsatserne bl.a. efter arten af

vildthold.

Det er hensigten af optage udgifter og indtægter for Veterinærdirektoratet

ved lovens administration på Veterinærdirektoratets konto § 24.32.17. Kontrol

i forbindelse med samhandel med levende dyr og kød m.m. (Statsvirksomhed),

således som det fremgår af nedenstående tabel.

Statens udgifter og indtægter ved administration.

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1993 1994 1995 1996

---------------------------------------------------------------------

Udgifter 2,4 2,2 2,2 2,2

Lønninger 1,7 1,7 1,7 1,7

Øvrige udgifter

løbende udgifter 0,5 0,5 0,5 0,5

etableringsomkostninger 0,2 0,0 0,0 0,0

Indtægter

Gebyrer 2,4 2,2 2,2 2,2

---------------------------------------------------------------------

Samlet virkning for nettotal 0 0 0 0

---------------------------------------------------------------------

Som konsekvens af overførselen af de ovennævnte 2 årsværk fra

administrationen af hjorteloven til administrationen af denne lov vil der fra

1993 på Veterinærdirektoratets konto ordinær drift, § 24.32.01.10, ske en

nedskrivning af udgifterne på 625.000 kr., heraf lønsum 500.000 og af

indtægterne fra gebyrer på 22.000 kr.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative

konsekvenser for amter eller kommuner.

Følgende organisationer er hørt over lovforslaget:

Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,

Tolvmandsforeningerne, Landsforeningen af Danske Hjorteavlere, Dansk

Pelsdyravlerforening, Danmarks Hareavlerforening, Foreningen af Danske

Vildtfugleopdrættere, Dansk Skovforening, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Danmarks

Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet, Det Veterinære

Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i

Danmark, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening,

Jagtorganisationernes Fællesudvalg, Sammenslutningen af Danske

Herregårdsjægere, Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og

Strandjagtforningen, de tre sidstnævnte organisationer er fra den 1. januar

1992 sammensluttet i Jægerne - Danmarks Jægerforbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Anmeldelsespligten omfatter landbrugsmæssigt opdræt af alle arter af

traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle og derunder også arter, der ikke

findes vildtlevende her i landet. Krydsninger mellem vildt og tamdyr vil også

være omfattet af anmeldelsespligten, såfremt krydsningen adfærdsmæssigt kan

sidestilles med vildt.

Ved denne generelle anmeldelsespligt sikres, at der, når opdræt af nye

arter af vildt påbegyndes, kan foretages en vurdering af, om opdræt af den

pågældende art kan ske på forsvarlig måde i relation til dyrevelfærd, den

eksisterende vildtbestand og dyresundheden.

Om afgrænsningen af landbrugsmæssigt opdræt af vildt over for andre former

for opdræt henvises til de almindelige bemærkninger.

Stk. 2 fastsætter, at opdræt af ræve er omfattet af loven jf. almindelige

bemærkninger.

Det vil med hjemmel i stk. 3 kunne fastsættes, til hvilken myndighed

anmeldelse skal indgives, og hvilke oplysninger vedrørende bl.a. bedriftens

indretning og drift samt uddannelse af personer beskæftiget i bedriften,

anmeldelsen skal indeholde. Administrationen af reglerne forventes henlagt

til Veterinærdirektoratet.

Til § 2

Der vil med hjemmel i stk. 1 kunne nedlægges forbud mod opdræt af bestemte

arter af vildt, hvis det skønnes, at et sådant opdræt ikke kan ske på en

dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis, eller hvis det vil kunne udgøre en fare

for den eksisterende vildtbestand. Med hjemmel i denne bestemmelse vil det

gældende forbud mod opdræt af andre hjortedyr end krondyr og dådyr blive

opretholdt.

Forbud mod opdræt kan være begrænset herunder som anført i bestemmelsen

til et forbud mod, at bestemte arter af vildt opdrættes på samme bedrift. Der

vil med hjemmel i bestemmelsen også kunne indføres et forbud mod opdræt af

bestemte arter af vildt i dele af landet.

Forbud i henhold til stk. 2 mod indførsel af dyr og avlsmateriale af vildt

kan omfatte forbud mod indførsel af alle dyr og alt avlsmateriale af en

bestemt dyreart, når indførslen sker med henblik på opdræt. Et sådant forbud

vil kunne være begrundet i hensynet til dyrevelfærd eller til vildtbestanden

her i landet.

Et indførselsforbud vil dog også kunne være begrænset. Det gældende forbud

mod indførsel af krondyr, samt sæd og embryoner heraf, der genetisk afviger

fra den danske stamme, vil blive opretholdt med hjemmel i bestemmelsen.

Til § 3

Ansvaret for, at udførsel af opdrættet vildt til jagtformål ikke sker til

lande med jagtformer, som er forbudt i Danmark, påhviler eksportøren.

Overholdelsen af det eksisterende udførselsforbud i henhold til hjorteloven

sikres ved, at eksportøren skal afgive skriftlig erklæring til

Veterinærdirektoratet om formålet med eksporten. En lignende fremgangsmåde

påtænkes anvendt for alt opdrættet vildt, som udføres levende.

Til § 4

Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har i en udtalelse af 28. december 1990

om opdræt af fasaner og agerhøns anført, at opdræt i mørke ikke bør finde

sted, da det forringer fuglenes evne til at overleve i naturen. I

overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1 at forbyde opdræt af fjervildt

i mørke.

Stk. 2 giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte regler for

indretning og drift af bedrifter med opdræt af vildt. Bestemmelsen omfatter

de samme forhold, som er omhandlet i dyreværnslovens § 3 og § 4, stk. 1. De

påtænkte regler for opdræt af de forskellige arter af vildt fremgår i

hovedtræk af de almindelige bemærkninger.

For bedrifter med opdræt af hjorte er det hensigten at indføre en

godkendelse af den enkelte bedrift. Der vil ved godkendelsen af bedriften

blive fastsat det maksimale antal hjorte, som må holdes på det areal, som er

udlagt til opdræt.

Der påtænkes endvidere fastsat specifikationer for bursystemer, som skal

anvendes ved opdræt af ræve og harer.

Med hjemmel i stk. 3 tænkes de gældende regler for mærkning af hjorte og

for indberetning af undslupne hjortedyr opretholdt. Overholdelse af disse

regler tænkes fortsat at skulle være en betingelse for, at undslupne

hjortedyr lovligt kan genindfanges eller kan nedlægges uden for jagttiden.

Stk. 4 fastsætter, at de tre væsentligste kriterier, som skal lægges til

grund ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3, er hensynet til

dyrevelfærd, forebyggelse af husdyrsygdomme og sikring af den naturlige fauna

mod uønsket påvirkning. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil

opdræt af vildt fortsat være omfattet af husdyrsygdomsloven, og stk. 2 og 3

tænkes i husdyrsygdomsmæssig henseende kun anvendt til at regulere særlige

forhold for bedrifter med opdræt af vildt.

Til § 5

Der tænkes stillet krav om, at personer, som forestår driften af bedrifter

med opdræt af vildt, skal have gennemgået et af Veterinærdirektoratet

godkendt kursus i vildtopdræt.

Personer, som i en længere periode inden lovens ikrafttræden har forestået

opdræt af vildt, tænkes undtaget fra kravet om at skulle gennemgå et kursus i

vildtopdræt.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 pålægger enhver, som udsætter opdrættet vildt på den

fri vildtbane eller afhænder opdrættet vildt med henblik på udsætning,

ansvaret for, at de pågældende dyr efter udsætningen må forventes at have den

nødvendige etablerings- og overlevelsesevne. Bestemmelsen omfatter ikke

hensynet til beskyttelse af den fritlevende vildtbestand, da dette spørgsmål

er reguleret i jagtloven.

Stk. 2 bemyndiger landbrugsministeren til at fastsætte regler for

transport og aflivning af opdrættet vildt. Det er tanken at fastsætte regler

på disse områder i det omfang, særlige forhold af især dyreværnsmæssig

karakter gør det nødvendigt.

Bestemmelsen tænkes for nærværende anvendt til at opretholde de gældende

regler for slagtning af opdrættede hjorte, herunder kravet om, at opdrættede

hjortedyr på bedriften kun må aflives af ejeren, dennes personale eller af

personer, som Veterinærdirektoratet har bemyndiget til det.

Det vil desuden være nødvendigt at fastsætte regler om slagtning af

opdrættet vildt til opfyldelse af Rådets direktiv af 27. november 1990 om

sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion

og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt (91/495/EØF). Direktivets

art. 6 fastsætter, at opdrættet klovbærende vildt som hovedregel skal slagtes

på slagteri, men at det kan tillades slagtet på bedriften, hvis det

opdrættede vildt af dyrevelfærdsmæssige årsager eller for at undgå risiko for

personer, der skal håndtere dyrene, ikke kan transporteres.

Til § 7

Stk. 1 svarer til § 5, stk. 1, i hjorteloven. Bestemmelsen indebærer, at

vildt, som opdrættes, ikke er omfattet af jagtloven, men af

husdyrlovgivningen, herunder mark- og vejfredsloven.

Stk. 2 viderefører reglerne i hjortelovens § 5, stk. 2 og 4, idet den dog

er begrænset til kun at omfatte dyr, som er mærket i overensstemmelse med de

gældende regler herom. For at ejeren af undslupne hjortedyr lovligt kan

indfange eller nedskyde dyrene i henhold til denne bestemmelse, er det tanken

fortsat at stille krav om, at der forud skal være sket indberetning til

Veterinærdirektoratet om de undslupne dyr.

Ræve i opdræt vil som hidtil være omfattet af reglen i mark- og

vejfredslovens § 1, stk. 2, hvorefter et undsluppet opdrættet pelsdyr først

betragtes som vildt, når det har været undsluppet i 2 måneder. Harer og

fjervildt, som opdrættes, adskiller sig ikke fra de i Danmark fritlevende

dyr, og da det ikke er hensigten at stille krav om mærkning af disse dyr, vil

det ikke være muligt at foretage en sikker identifikation af undslupne dyr,

hvorfor indfangning eller nedskydning ikke vil være tilladt i større omfang,

end hvad der gælder efter jagtloven.

Til § 8

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger tænkes udgifterne ved den

løbende administration af lovforslaget søgt dækket gennem opkrævning af

gebyrer.

Stk. 1 bemyndiger landbrugsministeren til at udstede regler, hvorefter det

pålægges ejeren af bedrifter, hvor der opdrættes vildt, helt eller delvist at

betale udgifterne, herunder en andel af udgifterne til administration, ved

tilsyn og kontrol efter loven. Der tilsigtes gennemført en ordning, hvor der

fastsættes faste gebyrer for sædvanlige tilsyn eller kontrol med bedrifter.

Såfremt yderligere tilsyn eller kontrol er nødvendig, tænkes den enkelte

bedrift pålagt at dække udgifterne herved.

Stk. 2 åbner mulighed for at opkræve gebyrer for registrering og

godkendelse m.v. af bedrifter med opdræt af vildt. Det er hensigten at

fastsætte gebyrer for godkendelse af bedrifter med opdræt af hjorte, samt

gebyrer for registrering af bedrifter med opdræt af andre arter af vildt.

Til § 10

Tilsvarende bestemmelser findes bl.a. i husdyrsygdomsloven og hjorteloven.

Til § 11

Tilsvarende bestemmelse findes i husdyrsygdomsloven.

Til § 12

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger omfatter lovforslaget som

udgangspunkt alle indhegninger med hjortedyr. En række indhegninger med

hjorte, som f.eks. Jægersborg Dyrehave, er dog etableret primært med

jagtmæssige eller rekreative formål for øje. Bestemmelsen åbner derfor

mulighed for at undtage sådanne dyrehaver helt eller delvis fra reglerne om

opdræt af hjorte.

Ved afgørelse af, om en dyrehave kan opnå dispensation fra regler om

hjorteopdræt, er det hensigten at lægge afgørende vægt på, at ejeren kan

godtgøre, at den ikke vil blive drevet med henblik på kødproduktion eller

salg af levende dyr. Der kan knyttes særlige vilkår til dispensationer,

herunder at jagtlovens regler for indhegninger med hjorte skal overholdes.

Til § 13

Administrationen af loven agtes henlagt til Veterinærdirektoratet. Stk. 1

giver mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser truffet af Veterinærdirektoratet og om begrænsning af

klageadgangen.

Stk. 2 åbner mulighed for efter forhandling med vedkommende minister at

henlægge opgaver til andre ministeriers institutioner.

Til § 14

Som led i den fælles landbrugspolitik i EF, herunder fjernelsen af

handelshindringer, gennemføres der løbende harmonisering på landbrugsområdet.

Bestemmelsen bemyndiger landbrugsministeren til at udstede de regler, som er

nødvendige for at gennemføre de af EF vedtagne beslutninger, direktiver og

forordninger.

Til § 15

Under hensyn til, at grovere forhold vil være undergivet sanktioner i

henhold til anden lovgivning, bl.a. dyreværnsloven, skønnes det

tilstrækkeligt, at der er mulighed for at pålægge bøde- eller hæftestraf,

hvilket svarer til sanktionsniveauet for overtrædelse af tilsvarende

bestemmelser i dyreværnsloven.

Til § 17

Bestemmelsen giver ejere af bedrifter med opdræt af vildt, som er i drift

ved forslagets ikrafttræden, en frist på 3 måneder til at foretage

anmeldelse. Bedrifter, der er registrerede som enten hjortefarme eller

dyrehaver i henhold til hjorteloven, er ikke omfattede af denne

anmeldelsespligt, men vil automatisk blive registrerede som bedrifter med

opdræt af hjorte, og tænkes efter en kort overgangsperiode underlagt de

foreslåede nye regler om bl.a. godkendelse.

Efter 2. behandling den 30. april 1992

§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr

og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.

Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende

anvendelse for opdræt af ræve.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

anmeldelsen af opdræt af vildt.

§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af

vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til

opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.

§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til

jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte

jagtformer på den pågældende vildtart.

§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og

drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af

dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og

indberetning af tilgang og afgang af dyr.

Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især

sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,

1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov

tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige

erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse

mod vejrliget,

2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr

eller til den fritlevende vildtbestand, og

3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i

kontakt med den fritlevende vildtbestand.

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som

er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren

godkendt kursus i vildtopdræt.

§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at

være i stand til at overleve i naturen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og

aflivning af opdrættet vildt.

§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i

menneskelig varetægt.

Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med

opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i

mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.

§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis

at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til

loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser,

registreringer og undersøgelser inden for lovens område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold

til stk. 1 og 2.

§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat

med hjemmel i loven.

§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver

i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig

bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der

iværksættes i henhold til loven.

§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af

landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra

regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår

til en sådan undtagelse.

§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan

landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller

3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.

Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i

forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte

lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne

lov.

Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver

i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt

af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om

hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1.

april 1993.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter