1991 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr
og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende
anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af
vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til
opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til
jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte
jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og
drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af
dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og
indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især
sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov
tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse
mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr
eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i
kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som
Læs alt
er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren
godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at
være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og
aflivning af opdrættet vildt.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i
menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med
opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i
mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis
at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til
loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser,
registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold
til stk. 1 og 2.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der
anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat
med hjemmel i loven.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver
i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig
bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der
iværksættes i henhold til loven.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af
landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra
regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår
til en sådan undtagelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan
landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i
forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte
lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne
lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver
i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt
af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om
hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1.
april 1993.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr
og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende
anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af
vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til
opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til
jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte
jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og
drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af
dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og
indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 - 3 skal det især
sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov
tilgodeses, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse
mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr
eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i
kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som
er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren
godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at
være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og
aflivning af opdrættet vildt.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i
menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med
opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i
mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis
at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til
loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser,
registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold
til stk. 1 og 2.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der
anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat
med hjemmel i loven.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver
i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig
bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der
iværksættes i henhold til loven.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af
landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra
regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår
til en sådan undtagelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan
landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i
forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte
lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne
lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver
i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt
af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om
hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1.
april 1993.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger.
Den 30. maj 1990 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 58, der
pålagde regeringen at fremsætte forslag til en lovgivning på vildtområdet.
Landbrugsministeren fremlagde den 13. marts 1991 i Folketinget en
skriftlig redegørelse om opdræt af vildt (Redegørelse nr. R 3), der
indeholder en nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, som efter
regeringens opfattelse bør gennemføres på området.
I henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold
skal forslag til revision af denne lov fremsættes 3 år efter lovens
ikrafttræden.
Formålet med nærværende lovforslag er at opstille de grundlæggende regler
for hold af vildt, når dette sker med henblik på udsætning, kød- eller
pelsproduktion eller salg af avls- eller brugsdyr. Det er hensigten med
forslaget at sikre, at sådant opdræt af vildt sker på en måde, som tilgodeser
hensynet til dyrenes naturlige adfærd, som sikrer den frie vildtbestand, og
som forebygger husdyrsygdomme.
Opdræt af hjorte er reguleret ved lov nr. 224 af 22. april 1987 om
hjortehold (hjorteloven), som bl.a. fastsætter rammerne for hold af hjorte
med henblik på erhvervsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr. Der er
derimod ikke fastlagt særskilte regler for hold af andre arter af vildt såsom
ræve, harer og fjervildt.
Lovforslaget omfatter opdrættet vildt, så længe vildtet er i menneskelig
varetægt. Opdrættet vildt, som undslipper eller udsættes, er som hovedregel,
jf. dog § 7, stk. 2, ikke omfattet af forslaget, men vil være omfattet af
lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987 om jagt og vildtforvaltning.
Det tilsigtes med lovforslaget alene at dække de særlige forhold, som er
knyttet til hold af traditionelt vildtlevende dyr. Hold af vildt vil i øvrigt
være omfattet af reglerne for husdyr i bl.a. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11.
december 1987 om mark- og vejfred, lov nr. 814 af 21. december 1988 om
husdyrsygdomme og dyreværnslov nr. 386 af 6. juni 1991. Lovforslaget berører
endvidere ikke regler om indførsel pattedyr og fugle udstedt i medfør af
jagtloven eller naturfredningsloven, lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober
1984.
Det foreliggende lovforslag omfatter landbrugsmæssigt opdræt af alle arter
af vildt. Forslaget dækker således den form for opdræt af vildt, som i
henhold til dyreværnslovens § 18, stk. 3, ikke kræver tilladelse fra
politimesteren. Zoologiske haver, dyreparker og lignende, som i henhold til
dyreværnslovens § 17, stk. 3, kun kan etableres med tilladelse fra
politimesteren, er ikke omfattet af loven.
Afgrænsningen af de aktiviteter, som er omfattet af loven, vil ske med
udgangspunkt i praksis i relation til landbrugslovens § 7 b, der omfatter de
former for dyreopdræt, der kan finde sted på en landbrugsejendom som led i
den landbrugsmæssige udnyttelse. Det vil dog ikke være afgørende, om
opdrættet sker på en ejendom, der er noteret som landbrugsejendom, eller om
opdrættet kan karakteriseres som erhvervsmæssigt.
De bedrifter, som herefter vil være omfattet af loven, er eksempelvis
bedrifter med opdræt af hjorte, herunder dyrehaver, eller bedrifter med
opdræt af ræve, harer eller fjervildt.
Hjorte.
I henhold til hjorteloven skal alle indhegninger med hjortedyr - bortset
fra zoologiske haver, dyreparker og lignende - registreres enten som
hjortefarm eller som anden indhegning med hjorte (dyrehave). I henhold til
hjortelovens § 3, stk. 1, kan en indhegning med hjortedyr registreres som
hjortefarm, hvis en række betingelser er opfyldt. Der er bl.a. krav om, at
indhegningen skal have et areal på mindst 1 ha, og at hjortedyrene skal
holdes med henblik på erhvevsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr.
Der er for hjortefarme fastsat regler om mærkning af dyrene, om indhegning
og om aflivningsfolde. For dyrehaver er der fastsat samme krav til indhegning
som til hjortefarme bortset fra, at færiste er tilladt i dyrehaver.
Ifølge hjortelovens § 4 må der som udgangspunkt kun holdes krondyr og
dådyr i indhegninger, idet hold af andre arter af hjortedyr kræver særlig
tilladelse. Af hjortelovens § 5 fremgår, at hjortedyr i en hjortefarm
betragtes som husdyr. Hjortedyr i en dyrehave betragtes som vildt. Hjortedyr,
som undslipper fra en hjortefarm, må indfanges i indtil 2 måneder efter, at
de er undsluppet, hvorimod hjortedyr fra en dyrehave betragtes som
vildtlevende, straks de er undsluppet fra indhegningen.
Der sondres i hjorteloven som nævnt mellem hjortefarme og andre
indhegninger med hjorte (dyrehaver). De hidtidige erfaringer har dog vist, at
hjortefarme og dyrehaver frembyder ensartede dyrevelfærdsmæssige og
husdyrsygdomsmæssige problemer, og det foreliggende lovforslag sidestiller
derfor alle typer hjortehold. Der er dog i § 12 i forslaget åbnet mulighed
for, at dyrehaver kan undtages helt eller delvis fra de påtænkte regler for
hjorteopdræt.
De eksisterende regler tænkes derudover suppleret eller ændret således, at
det sikres, at dyrene har adgang til beskyttelse mod vejrliget, at
græsproduktionen på arealer med hjorte kan dække de voksne dyrs foderbehov i
hele sommerhalvåret, og at personer, der er beskæftiget med hjorteopdræt, har
den nødvendige faglige indsigt. Der påtænkes endvidere indført krav om, at
den enkelte bedrift med hjorteopdræt skal godkendes af Veterinærdirektoratet.
Forslaget åbner endelig mulighed for fastsættelse af særlige regler for
transport af hjorte.
Reglen i hjortelovens § 6, stk. 1, hvorefter vildtlevende individer af den
art hjortedyr, der holdes i indhegningen, ikke må jages inden for en afstand
af 300 m fra indhegningen, er ikke medtaget i nærværende lovforslag. Regler
for udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure o.lign., hvor der
opdrættes vildt, bør fastsættes med hjemmel i jagtloven.
Ræve.
Ræve har været opdrættet i Danmark siden 1930'erne og holdes med henblik
på senere aflivning og pelsning på bedriften. Det er fra erhvervets side
fremført, at de ræve, som opdrættes her i landet, er farm-domesticerede
gennem en lang årrække, og at den art, som findes vildtlevende i Danmark,
ikke anvendes som farmræv. Erhvervet har derfor fundet, at opdræt af ræve må
betragtes som almindeligt husdyropdræt og derfor ikke bør være omfattet af en
lov om opdræt af vildt. Opdræt af ræve har imidlertid en række lighedspunkter
med vildtopdræt, som gør det hensigtsmæssigt at lade ræveopdræt være omfattet
af det foreliggende lovforslag.
Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har i en udtalelse af 13. juni 1989
vedrørende ræveopdræt konstateret, at der på daværende tidspunkt ikke var
udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrede, at dyrene ikke
bliver påført urimelige ulemper. Rådet fandt på den baggrund, at
produktionen, som den praktiseredes, var etisk uacceptabel.
Det er derfor hensigten at betinge etableringen af bedrifter med
ræveopdræt af, at bedrifterne opfylder en række krav med hensyn til burenes
indretning. Det vil således blive krævet, at rævetæver skal have adgang til
en redekasse, samt at rævene skal være beskyttede mod træk. For eksisterende
rævefarme tænkes der fastsat en frist, inden for hvilken de nævnte krav skal
være opfyldt.
Harer.
Opdræt af harer, som er en relativ ny produktionsform i Danmark, og som
primært sker med eksport til udsætning for øje, er ikke i dag underkastet
særlig regulering. Såvel Det Veterinære Sundhedsråd som Det Etiske Råd
vedrørende Husdyr har udtalt, at opdræt af harer i de nuværende bursystemer
ikke på forsvarlig vis tilgodeser harernes adfærdsmæssige behov.
Statens Husdyrbrugsforsøg har siden 1988 gennemført en række forsøg med
opdræt af harer i forskellige burtyper og har på baggrund af disse forsøg nu
opstillet en række anbefalinger for indretning af bure. Disse anbefalinger er
af Landbrugsministeriet forelagt Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse.
Landbrugsministeriet har til hensigt på baggrund af Sundhedsrådets udtalelse
og efter inddragelse af Det Dyreetiske Råd nedsat i medfør af dyreværnsloven
at fastsætte de nødvendige regler for opdræt af harer. Disse skal især sikre,
at opdræt af harer kun finder sted under former, hvor haren har mulighed for
at følge basale adfærdsmønstre såsom flugt ved utryghed, og at dyrene må
antages at have etablerings- og overlevelsesevne ved udsætning.
Fjervildt.
Opdræt af fjervildt omfatter især fasaner, gråænder og agerhøns. Fjervildt
opdrættes næsten udelukkende med henblik på udsætning til jagt. Opdræt af
fjervildt er ikke i dag underkastet særlig regulering. Efter forslagets § 4,
stk. 1, vil opdræt af fjervildt i mørkekammer fremover være forbudt.
Med udgangspunkt i de eksisterende vejledninger for opdræt af fjervildt
påtænkes der bl.a. stillet krav til indretning af volierer og bure, herunder
til antallet af dyr deri. Det er hensigten at udforme reglerne på en sådan
måde, at anvendelsen af næbringe og såkaldte »briller« kan bringes
til ophør. Det er desuden hensigten at stille krav om, at personer
beskæftiget med opdræt af fjervildt har den nødvendige faglige indsigt.
Udførsel af opdrættet vildt.
I lovforslagets § 3 foreslås et generelt forbud mod udførsel af opdrættet
vildt til jagtformål til lande, som på den pågældende vildtart praktiserer
jagtformer, der ud fra dyreværnsmæssige hensyn er forbudt her i landet. For
hjorte er et sådant forbud mod udførsel med henblik på jagt nedlagt med
hjemmel i hjortelovens § 7.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Administration af loven, herunder modtagelse af anmeldelser og godkendelse
af bedrifter med opdræt af hjorte, agtes henlagt til Veterinærdirektoratet,
der allerede varetager administrationen af hjorteloven. De 2 årsværk med en
samlet lønsum på 0,5 mill. kr., der for nærværende er afsat til
Veterinærdirektoratets administration af hjorteloven, agtes ved lovens
ikrafttræden overført til administration af denne.
På baggrund af bl.a. de hidtidige erfaringer med hjorteloven og ud fra
skøn over antallet af vildtopdrættere forventes den yderligere administration
som følge af, at lovforslaget omfatter opdræt af alle arter af vildt, at
ville medføre en øget arbejdsbelastning for Veterinærdirektoratet svarende
til 4 årsværk, henholdsvis 3 akademiske medarbejdere og 1 kontorfunktionær,
med dertil hørende lønudgift på 1,2 mill. kr.
Udover de sammenlagt 6 årsværk med dertil hørende lønudgift på 1,7 mill.
kr. skønnes adminitrationen af loven at medføre en årlig udgift for
Veterinærdirektoratet på 0,5 mill. kr. samt en eengangsudgift til etablering
i forbindelse med iværksættelse af loven på 0,2 mill. kr.
Udgifterne ved administration af loven vil blive søgt dækket ved
opkrævning dels af gebyrer for registrering, dels af årlige gebyrer for
tilsyn hvert andet år. Med et gebyr for registrering på 400 kr. forventes
indtægterne ved registrering af eksisterende bedrifter med opdræt af vildt at
kunne dække de merudgifter til etablering, der er forbundet med ordningens
første år. Det forventes, at ca. 2000 vildtopdrættere vil skulle underkastes
tilsyn gennemsnitligt hvert andet år, og det kan på den baggrund skønnes, at
det årlige gebyr for tilsyn vil blive ca. 1100 kr. pr. bedrift. Det er
imidlertid hensigten at tilpasse gebyrsatserne bl.a. efter arten af
vildthold.
Det er hensigten af optage udgifter og indtægter for Veterinærdirektoratet
ved lovens administration på Veterinærdirektoratets konto § 24.32.17. Kontrol
i forbindelse med samhandel med levende dyr og kød m.m. (Statsvirksomhed),
således som det fremgår af nedenstående tabel.
Statens udgifter og indtægter ved administration.
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1993 1994 1995 1996
---------------------------------------------------------------------
Udgifter 2,4 2,2 2,2 2,2
Lønninger 1,7 1,7 1,7 1,7
Øvrige udgifter
løbende udgifter 0,5 0,5 0,5 0,5
etableringsomkostninger 0,2 0,0 0,0 0,0
Indtægter
Gebyrer 2,4 2,2 2,2 2,2
---------------------------------------------------------------------
Samlet virkning for nettotal 0 0 0 0
---------------------------------------------------------------------
Som konsekvens af overførselen af de ovennævnte 2 årsværk fra
administrationen af hjorteloven til administrationen af denne lov vil der fra
1993 på Veterinærdirektoratets konto ordinær drift, § 24.32.01.10, ske en
nedskrivning af udgifterne på 625.000 kr., heraf lønsum 500.000 og af
indtægterne fra gebyrer på 22.000 kr.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative
konsekvenser for amter eller kommuner.
Følgende organisationer er hørt over lovforslaget:
Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,
Tolvmandsforeningerne, Landsforeningen af Danske Hjorteavlere, Dansk
Pelsdyravlerforening, Danmarks Hareavlerforening, Foreningen af Danske
Vildtfugleopdrættere, Dansk Skovforening, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet, Det Veterinære
Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i
Danmark, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening,
Jagtorganisationernes Fællesudvalg, Sammenslutningen af Danske
Herregårdsjægere, Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og
Strandjagtforningen, de tre sidstnævnte organisationer er fra den 1. januar
1992 sammensluttet i Jægerne - Danmarks Jægerforbund.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Anmeldelsespligten omfatter landbrugsmæssigt opdræt af alle arter af
traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle og derunder også arter, der ikke
findes vildtlevende her i landet. Krydsninger mellem vildt og tamdyr vil også
være omfattet af anmeldelsespligten, såfremt krydsningen adfærdsmæssigt kan
sidestilles med vildt.
Ved denne generelle anmeldelsespligt sikres, at der, når opdræt af nye
arter af vildt påbegyndes, kan foretages en vurdering af, om opdræt af den
pågældende art kan ske på forsvarlig måde i relation til dyrevelfærd, den
eksisterende vildtbestand og dyresundheden.
Om afgrænsningen af landbrugsmæssigt opdræt af vildt over for andre former
for opdræt henvises til de almindelige bemærkninger.
Stk. 2 fastsætter, at opdræt af ræve er omfattet af loven jf. almindelige
bemærkninger.
Det vil med hjemmel i stk. 3 kunne fastsættes, til hvilken myndighed
anmeldelse skal indgives, og hvilke oplysninger vedrørende bl.a. bedriftens
indretning og drift samt uddannelse af personer beskæftiget i bedriften,
anmeldelsen skal indeholde. Administrationen af reglerne forventes henlagt
til Veterinærdirektoratet.
Til § 2
Der vil med hjemmel i stk. 1 kunne nedlægges forbud mod opdræt af bestemte
arter af vildt, hvis det skønnes, at et sådant opdræt ikke kan ske på en
dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis, eller hvis det vil kunne udgøre en fare
for den eksisterende vildtbestand. Med hjemmel i denne bestemmelse vil det
gældende forbud mod opdræt af andre hjortedyr end krondyr og dådyr blive
opretholdt.
Forbud mod opdræt kan være begrænset herunder som anført i bestemmelsen
til et forbud mod, at bestemte arter af vildt opdrættes på samme bedrift. Der
vil med hjemmel i bestemmelsen også kunne indføres et forbud mod opdræt af
bestemte arter af vildt i dele af landet.
Forbud i henhold til stk. 2 mod indførsel af dyr og avlsmateriale af vildt
kan omfatte forbud mod indførsel af alle dyr og alt avlsmateriale af en
bestemt dyreart, når indførslen sker med henblik på opdræt. Et sådant forbud
vil kunne være begrundet i hensynet til dyrevelfærd eller til vildtbestanden
her i landet.
Et indførselsforbud vil dog også kunne være begrænset. Det gældende forbud
mod indførsel af krondyr, samt sæd og embryoner heraf, der genetisk afviger
fra den danske stamme, vil blive opretholdt med hjemmel i bestemmelsen.
Til § 3
Ansvaret for, at udførsel af opdrættet vildt til jagtformål ikke sker til
lande med jagtformer, som er forbudt i Danmark, påhviler eksportøren.
Overholdelsen af det eksisterende udførselsforbud i henhold til hjorteloven
sikres ved, at eksportøren skal afgive skriftlig erklæring til
Veterinærdirektoratet om formålet med eksporten. En lignende fremgangsmåde
påtænkes anvendt for alt opdrættet vildt, som udføres levende.
Til § 4
Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har i en udtalelse af 28. december 1990
om opdræt af fasaner og agerhøns anført, at opdræt i mørke ikke bør finde
sted, da det forringer fuglenes evne til at overleve i naturen. I
overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1 at forbyde opdræt af fjervildt
i mørke.
Stk. 2 giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte regler for
indretning og drift af bedrifter med opdræt af vildt. Bestemmelsen omfatter
de samme forhold, som er omhandlet i dyreværnslovens § 3 og § 4, stk. 1. De
påtænkte regler for opdræt af de forskellige arter af vildt fremgår i
hovedtræk af de almindelige bemærkninger.
For bedrifter med opdræt af hjorte er det hensigten at indføre en
godkendelse af den enkelte bedrift. Der vil ved godkendelsen af bedriften
blive fastsat det maksimale antal hjorte, som må holdes på det areal, som er
udlagt til opdræt.
Der påtænkes endvidere fastsat specifikationer for bursystemer, som skal
anvendes ved opdræt af ræve og harer.
Med hjemmel i stk. 3 tænkes de gældende regler for mærkning af hjorte og
for indberetning af undslupne hjortedyr opretholdt. Overholdelse af disse
regler tænkes fortsat at skulle være en betingelse for, at undslupne
hjortedyr lovligt kan genindfanges eller kan nedlægges uden for jagttiden.
Stk. 4 fastsætter, at de tre væsentligste kriterier, som skal lægges til
grund ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3, er hensynet til
dyrevelfærd, forebyggelse af husdyrsygdomme og sikring af den naturlige fauna
mod uønsket påvirkning. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil
opdræt af vildt fortsat være omfattet af husdyrsygdomsloven, og stk. 2 og 3
tænkes i husdyrsygdomsmæssig henseende kun anvendt til at regulere særlige
forhold for bedrifter med opdræt af vildt.
Til § 5
Der tænkes stillet krav om, at personer, som forestår driften af bedrifter
med opdræt af vildt, skal have gennemgået et af Veterinærdirektoratet
godkendt kursus i vildtopdræt.
Personer, som i en længere periode inden lovens ikrafttræden har forestået
opdræt af vildt, tænkes undtaget fra kravet om at skulle gennemgå et kursus i
vildtopdræt.
Til § 6
Bestemmelsen i stk. 1 pålægger enhver, som udsætter opdrættet vildt på den
fri vildtbane eller afhænder opdrættet vildt med henblik på udsætning,
ansvaret for, at de pågældende dyr efter udsætningen må forventes at have den
nødvendige etablerings- og overlevelsesevne. Bestemmelsen omfatter ikke
hensynet til beskyttelse af den fritlevende vildtbestand, da dette spørgsmål
er reguleret i jagtloven.
Stk. 2 bemyndiger landbrugsministeren til at fastsætte regler for
transport og aflivning af opdrættet vildt. Det er tanken at fastsætte regler
på disse områder i det omfang, særlige forhold af især dyreværnsmæssig
karakter gør det nødvendigt.
Bestemmelsen tænkes for nærværende anvendt til at opretholde de gældende
regler for slagtning af opdrættede hjorte, herunder kravet om, at opdrættede
hjortedyr på bedriften kun må aflives af ejeren, dennes personale eller af
personer, som Veterinærdirektoratet har bemyndiget til det.
Det vil desuden være nødvendigt at fastsætte regler om slagtning af
opdrættet vildt til opfyldelse af Rådets direktiv af 27. november 1990 om
sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion
og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt (91/495/EØF). Direktivets
art. 6 fastsætter, at opdrættet klovbærende vildt som hovedregel skal slagtes
på slagteri, men at det kan tillades slagtet på bedriften, hvis det
opdrættede vildt af dyrevelfærdsmæssige årsager eller for at undgå risiko for
personer, der skal håndtere dyrene, ikke kan transporteres.
Til § 7
Stk. 1 svarer til § 5, stk. 1, i hjorteloven. Bestemmelsen indebærer, at
vildt, som opdrættes, ikke er omfattet af jagtloven, men af
husdyrlovgivningen, herunder mark- og vejfredsloven.
Stk. 2 viderefører reglerne i hjortelovens § 5, stk. 2 og 4, idet den dog
er begrænset til kun at omfatte dyr, som er mærket i overensstemmelse med de
gældende regler herom. For at ejeren af undslupne hjortedyr lovligt kan
indfange eller nedskyde dyrene i henhold til denne bestemmelse, er det tanken
fortsat at stille krav om, at der forud skal være sket indberetning til
Veterinærdirektoratet om de undslupne dyr.
Ræve i opdræt vil som hidtil være omfattet af reglen i mark- og
vejfredslovens § 1, stk. 2, hvorefter et undsluppet opdrættet pelsdyr først
betragtes som vildt, når det har været undsluppet i 2 måneder. Harer og
fjervildt, som opdrættes, adskiller sig ikke fra de i Danmark fritlevende
dyr, og da det ikke er hensigten at stille krav om mærkning af disse dyr, vil
det ikke være muligt at foretage en sikker identifikation af undslupne dyr,
hvorfor indfangning eller nedskydning ikke vil være tilladt i større omfang,
end hvad der gælder efter jagtloven.
Til § 8
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger tænkes udgifterne ved den
løbende administration af lovforslaget søgt dækket gennem opkrævning af
gebyrer.
Stk. 1 bemyndiger landbrugsministeren til at udstede regler, hvorefter det
pålægges ejeren af bedrifter, hvor der opdrættes vildt, helt eller delvist at
betale udgifterne, herunder en andel af udgifterne til administration, ved
tilsyn og kontrol efter loven. Der tilsigtes gennemført en ordning, hvor der
fastsættes faste gebyrer for sædvanlige tilsyn eller kontrol med bedrifter.
Såfremt yderligere tilsyn eller kontrol er nødvendig, tænkes den enkelte
bedrift pålagt at dække udgifterne herved.
Stk. 2 åbner mulighed for at opkræve gebyrer for registrering og
godkendelse m.v. af bedrifter med opdræt af vildt. Det er hensigten at
fastsætte gebyrer for godkendelse af bedrifter med opdræt af hjorte, samt
gebyrer for registrering af bedrifter med opdræt af andre arter af vildt.
Til § 10
Tilsvarende bestemmelser findes bl.a. i husdyrsygdomsloven og hjorteloven.
Til § 11
Tilsvarende bestemmelse findes i husdyrsygdomsloven.
Til § 12
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger omfatter lovforslaget som
udgangspunkt alle indhegninger med hjortedyr. En række indhegninger med
hjorte, som f.eks. Jægersborg Dyrehave, er dog etableret primært med
jagtmæssige eller rekreative formål for øje. Bestemmelsen åbner derfor
mulighed for at undtage sådanne dyrehaver helt eller delvis fra reglerne om
opdræt af hjorte.
Ved afgørelse af, om en dyrehave kan opnå dispensation fra regler om
hjorteopdræt, er det hensigten at lægge afgørende vægt på, at ejeren kan
godtgøre, at den ikke vil blive drevet med henblik på kødproduktion eller
salg af levende dyr. Der kan knyttes særlige vilkår til dispensationer,
herunder at jagtlovens regler for indhegninger med hjorte skal overholdes.
Til § 13
Administrationen af loven agtes henlagt til Veterinærdirektoratet. Stk. 1
giver mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser truffet af Veterinærdirektoratet og om begrænsning af
klageadgangen.
Stk. 2 åbner mulighed for efter forhandling med vedkommende minister at
henlægge opgaver til andre ministeriers institutioner.
Til § 14
Som led i den fælles landbrugspolitik i EF, herunder fjernelsen af
handelshindringer, gennemføres der løbende harmonisering på landbrugsområdet.
Bestemmelsen bemyndiger landbrugsministeren til at udstede de regler, som er
nødvendige for at gennemføre de af EF vedtagne beslutninger, direktiver og
forordninger.
Til § 15
Under hensyn til, at grovere forhold vil være undergivet sanktioner i
henhold til anden lovgivning, bl.a. dyreværnsloven, skønnes det
tilstrækkeligt, at der er mulighed for at pålægge bøde- eller hæftestraf,
hvilket svarer til sanktionsniveauet for overtrædelse af tilsvarende
bestemmelser i dyreværnsloven.
Til § 17
Bestemmelsen giver ejere af bedrifter med opdræt af vildt, som er i drift
ved forslagets ikrafttræden, en frist på 3 måneder til at foretage
anmeldelse. Bedrifter, der er registrerede som enten hjortefarme eller
dyrehaver i henhold til hjorteloven, er ikke omfattede af denne
anmeldelsespligt, men vil automatisk blive registrerede som bedrifter med
opdræt af hjorte, og tænkes efter en kort overgangsperiode underlagt de
foreslåede nye regler om bl.a. godkendelse.
Efter 2. behandling den 30. april 1992
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr
og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende
anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af
vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til
opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til
jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte
jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og
drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af
dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og
indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især
sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov
tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse
mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr
eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i
kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som
er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren
godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at
være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og
aflivning af opdrættet vildt.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i
menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med
opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i
mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis
at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til
loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser,
registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold
til stk. 1 og 2.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der
anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat
med hjemmel i loven.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver
i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig
bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der
iværksættes i henhold til loven.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af
landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra
regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår
til en sådan undtagelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan
landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i
forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte
lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne
lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver
i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt
af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om
hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1.
april 1993.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VISSE DYREARTER Retsinformation · 13. juni 1997
- 1995 LSF 255 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE Retsinformation · 24. april 1996
- 1991 BTL 198 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE NR L 198 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 28. april 1992
- Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt Retsinformation · 11. december 2015
- 1992 LSF 18 FORSLAG TIL FORSLAG TIL LOV OM JAGT OG VILDTFORVALTNING (* 1) Retsinformation · 13. maj 1993
- DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 12. juli 2007 EU-domme · 12. juli 2007