1991 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KREDITAFTALER (KREDITOPLYSNINGER I FORBINDELSE MED LÅN MOD PANT I FAST EJENDOM) NR L 186 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra:
Dansk Ejendomsmæglerforening,
Finansrådet,
Forbrugerrådet og
Realkreditrådet.
Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Justitsministeren har oplyst, at hensigten med ændringsforslagene er at
imødekomme et ønske fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet,
Forbrugerrådet og Realkreditrådet om, at justitsministeren bør have hjemmel
til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om afgivelse af
kreditoplysninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom. Der henvises
herom til de nævnte organisationers skrivelse af 24. februar 1992 til
Folketingets Retsudvalg. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet på grundlag af
nærmere drøftelser med de berørte organisationer.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) I nr. 1 indsættes efter den foreslåede § 8 a som
ny paragraf:
»§ 8 b. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger efter § 8 a. Justitsministeren
kan herunder navnlig fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en
anden form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal undtages
fra pligten til at afgive kreditoplysninger.«
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 56, stk. 3 , indsættes efter »i medfør
Læs alt
af« ordene: »§ 8 b og«.'
Til § 2 3) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditaftaler, hvor
kreditgiverens tilbud er fremsat efter lovens ikrafttræden. Ved kreditaftaler
som nævnt i § 8 a, stk. 2, finder loven anvendelse, når aftalen om
ejendommens overdragelse er indgået efter lovens ikrafttræden.«
4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. De hidtil gældende regler kan finde anvendelse på
kreditaftaler, der er indgået inden den 1. januar 1993.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Introduktion
I bestemmelsen foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger i forbindelse med lån
mod pant i fast ejendom. I bestemmelsen er det udtrykkeligt angivet, at
justitsministeren kan fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en
modificeret form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal være
undtaget fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Afgørende for
udnyttelsen af bemyndigelsen vil være, at forbrugerne fortsat får mulighed
for at sammenligne forskellige tilbud om lån mod pant i fast ejendom med
andre tilbud om lån.
Udtrykket »anden form« betyder, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler dels om, at visse af de kreditoplysninger, der er
angivet i kreditaftalelovens §§ 9 og 14, ikke skal afgives, dels om, at
kreditgiveren under visse omstændigheder kan nøjes med at angive nogle af de
oplysninger, der indgår som en bestanddel af de kreditoplysninger, der er
nævnt i §§ 9 og 14. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.
Forenklet og standardiseret form
Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om den
form, som kreditoplysningerne efter § 8 a skal afgives i, således at
kreditoplysningerne i forskellige lånetilbud m.v. bliver overskuelige og
umiddelbart sammenlignelige.
Bemyndigelsen tænkes også anvendt til at forenkle og modificere de
kreditoplysninger, der skal afgives efter kreditaftalelovens §§ 9 og 14.
Der kan herunder f.eks. fastsættes nærmere regler om, at kreditgiveren
ikke behøver at angive alle ydelserne, disses antal og forfaldstid som nævnt
i kreditaftalelovens § 9, stk. 1, nr. 6.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at realkreditinstitutter skal
oplyse, hvilken dagskurs der ligger til grund for angivelsen af
realkreditobligationernes kursværdi i de foreløbige kreditoplysninger, der
skal fremgå af realkreditinstitutternes lånetilbud. Formålet med disse regler
vil være at forbedre forbrugerens mulighed for at sammenligne forskellige
lånetilbud ved, at realkreditobligationernes kursværdi på lånetilbudene
angives på grundlag af kursen på en bestemt dag.
Kreditoplysninger i tilfælde, hvor der alene udfærdiges skøde
Det fremgår af ændringsforslaget til § 8 a, stk. 2, at kreditoplysningerne
skal gives i aftalen om ejendommens overdragelse i den situation, hvor en
sælger af en fast ejendom yder kredit mod udstedelse af pantebrev i den faste
ejendom. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at bestemmelsen i
praksis vil betyde, at kreditoplysningerne skal gives af ejendomsmægleren
eller ejendomshandleren i slutsedlen. I praksis udfærdiges i de fleste
tilfælde både en slutseddel og et skøde. Som anført skal kreditoplysningerne
gives i slutsedlen, og der foreslås ingen pligt til at gentage
kreditoplysningerne i skødet. Da det alene er skødet, der tinglyses, vil
kreditoplysningerne ikke optage plads i tinglysningsdokumentet (skødet) og
dermed ikke give problemer med hensyn til opbevaring på
tinglysningskontorerne.
Hvis der imidlertid undtagelsesvis alene udfærdiges skøde i forbindelse
med en ejendomshandel, indebærer bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, at
kreditoplysningerne skal gives i skødet. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at
kreditoplysningerne kan gives i et bilag til skødet under forudsætning af, at
bilaget er en del af aftalen om ejendommens overdragelse. Denne forudsætning
vil være opfyldt, såfremt der i skødet er henvist til dette bilag, og såfremt
køberen af ejendommen har modtaget dette bilag senest samtidig med indgåelsen
af aftalen om ejendommens overdragelse. Når skødet herefter skal tinglyses,
kan man i praksis undlade at sende bilaget med kreditoplysningerne til
tinglysningskontoret. Herved tilgodeses det formål med lovforslaget, der
består i at udelade kreditoplysninger i dokumenter, der skal tinglyses.
Under hensyn til den tvivl, som organisationerne i henvendelsen til
Retsudvalget har tilkendegivet om dette spørgsmål, vil Justitsministeriet i
bekendtgørelsen præcisere, at kreditoplysningerne i tilfælde, hvor der alene
udfærdiges et skøde, kan angives i et bilag til skødet, således som dette er
beskrevet ovenfor.
Endelige kreditoplysninger
Forslaget til § 8, stk. 3, går ud på, at kreditgiveren i det tilfælde,
hvor de afgivne kreditoplysninger er af foreløbig karakter, snarest muligt
skal sende meddelelse om de endelige kreditoplysninger til forbrugeren.
Bestemmelsen tager navnlig sigte på realkreditlån, hvor de kreditoplysninger,
der fremgår af tilbudet, ofte vil være af foreløbig karakter, jf. nærmere
herom afsnit 4.2. i bemærkningerne til lovforslaget.
For så vidt angår realkreditinstitutternes pligt til at afgive meddelelse
til forbrugeren om de endelige kreditoplysninger er det i bemærkningerne til
lovforslaget præciseret, at denne pligt ikke gælder i den situation, hvor
realkreditlånet afregnes ved udlevering af obligationer til forbrugeren, som
realkreditinstitutterne ikke skal realisere på forbrugerens vegne. Dette
skyldes, at realkreditinstitutterne i disse tilfælde ikke vil få oplysninger
om obligationernes realisering og dermed heller ikke om størrelsen af det
endelige låneprovenu, jf. nærmere pkt. 5.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget (side 12) og bemærkningerne til lovforslagets § 1 (side 13).
Efter Justitsministeriets opfattelse forudsætter bestemmelsen for så vidt
angår sælgerpantebreve på tilsvarende måde, at der alene er pligt for en
ejendomsmægler eller ejendomshandler til at sende forbrugeren meddelelse om
de endelige kreditoplysninger i den situation, hvor ejendomsmægleren eller
ejendomshandleren hjemtager ejerskiftelånet på sælgerens vegne og dermed
kommer i besiddelse af de oplysninger, der medfører en endelig regulering af
sælgerpantebrevet.
Bemyndigelsen tænkes i denne forbindelse også anvendt til at fastsætte
nærmere regler om afgivelse af endelige kreditoplysninger som nævnt i
forslaget til § 8 a, stk. 3. Der kan således f.eks. fastsættes regler om, at
de endelige kreditoplysninger skal være begrænset til nogle af de
oplysninger, der er nævnt i kreditaftalelovens §§ 9 og 14, f.eks. til
angivelse af realkreditobligationernes eller sælgerpantebrevenes endelige
kursværdi.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om, at
realkreditinstitutterne skal oplyse forbrugeren om, hvilken kurs
realkreditobligationerne har på det tidspunkt, hvor obligationerne bliver
udleveret til forbrugeren eller dennes pengeinstitut, selv om
realkreditinstitutterne som nævnt ikke er forpligtet til at give endelige
kreditoplysninger i denne situation.
Henstand
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til helt eller delvis at undtage
visse aftaler om henstand fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Det
forudsættes i den forbindelse, at aftalen om henstand har en varighed på
maksimalt 1 år. Kreditoplysningerne kan eventuelt begrænses til at vedrøre
f.eks. de kreditomkostninger, der er forbundet med henstanden, herunder rente
og stiftelsesomkostninger (gebyr).
Forbrugerbegrebet
Bemyndigelsen kan også anvendes til at foretage en nærmere afgrænsning af
forbrugerbegrebet i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom, f.eks. set i
relation til de ejendomskategorier, der er fastsat i realkreditloven. Det er
i den forbindelse ikke tanken at fravige eller på nogen måde svække det
forbrugerbegreb, som er fastsat i kreditaftalelovens § 1, men alene hvis det
er muligt at præcisere, hvad der følger af dette forbrugerbegreb med hensyn
til lån mod pant i fast ejendom.
Opbevaring
Der er ikke i kreditaftaleloven fastsat regler om, hvor længe
kreditgiverne skal opbevare de kreditoplysninger, som er afgivet til
forbrugeren i medfør af kreditaftaleloven. Der er imidlertid særlige regler i
loven, som giver kreditgiveren et incitament til at opbevare
kreditoplysningerne, i hvert fald så længe kreditaftalen består. Som eksempel
kan nævnes kreditaftalelovens § 23, stk. 1, der fastsætter, at forbrugeren
højst skal betale lånebeløbet og en årlig rente af den til enhver tid værende
restgæld, der svarer til Nationalbankens diskonto med et tillæg af 5 pct.,
hvis kreditomkostningerne ikke er afgivet i overensstemmelse med kreditlovens
§ 9, stk. 1, nr. 3. Det er kreditgiveren, der i almindelighed skal bevise, at
oplysningspligten er iagttaget. For at sikre sig dette bevis vil
kreditgiveren derfor typisk opbevare de afgivne kreditoplysninger.
Justitsministeriet vil overveje, om det er hensigtsmæssigt, at der i
bekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om, hvor længe det har relevans for
en kreditgiver at opbevare de afgivne kreditoplysninger. I bekræftende fald
vil der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse være skabt udtrykkelig
hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte sådanne regler. Det vil dog
være en forudsætning for den eventuelle fastsættelse af regler om opbevaring,
at forbrugernes retsstilling ikke svækkes.
Til nr. 2 Bestemmelsen fastsætter udtrykkeligt, at der i de forskrifter,
der udfærdiges i medfør af § 8 b, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af forskrifterne.
Til nr. 3 De berørte organisationer har under et møde i Justitsministeriet
foreslået, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for loven blev ændret, således at
loven gælder for kreditaftaler, hvor kreditgiverens tilbud er fremsat efter
lovens ikrafttræden.
Ændringsforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.
For sælgerpantebreve gælder det imidlertid, at kreditoplysningerne ikke
skal afgives i tilbudet, men i aftalen om ejendommens overdragelse, jf.
forslaget til § 8 a, stk. 2. Det foreslås derfor, at loven finder anvendelse
på sådanne kreditaftaler, når aftalen om ejendommens overdragelse er indgået
efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 4 De berørte organisationer har endvidere foreslået, at de hidtil
gældende regler skal kunne anvendes i en overgangsperiode på 3 måneder fra
lovens ikrafttræden.
I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen, at de hidtil
gældende regler kan finde anvendelse indtil den 1. januar 1993, dvs. til og
med den 31. december 1992.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen
(S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert
Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller
(KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V)
Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KREDITAFTALER (KREDITOPLYSNINGER I FORBINDELSE MED LÅN MOD PANT I FAST EJENDOM) Retsinformation · 29. april 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet) Retsinformation · 16. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 12. juli 2001
- 1989 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KREDITAFTALER NR L 78 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 22. august 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om statsautoriserede revisorer, lov om registrerede revisorer, lov om translatører og tolke samt lov om dispachører Retsinformation · 23. marts 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 28. september 2023. — MW og CY mod VR Bank Ravensburg-Weingarten eG. EU-domme · 28. september 2023