Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KREDITAFTALER (KREDITOPLYSNINGER I FORBINDELSE MED LÅN MOD PANT I FAST EJENDOM) NR L 186 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 186Betænkning over lovforslagFolketinget9. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra:

Dansk Ejendomsmæglerforening,

Finansrådet,

Forbrugerrådet og

Realkreditrådet.

Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Justitsministeren har oplyst, at hensigten med ændringsforslagene er at

imødekomme et ønske fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet,

Forbrugerrådet og Realkreditrådet om, at justitsministeren bør have hjemmel

til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om afgivelse af

kreditoplysninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom. Der henvises

herom til de nævnte organisationers skrivelse af 24. februar 1992 til

Folketingets Retsudvalg. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet på grundlag af

nærmere drøftelser med de berørte organisationer.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I nr. 1 indsættes efter den foreslåede § 8 a som

ny paragraf:

»§ 8 b. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger efter § 8 a. Justitsministeren

kan herunder navnlig fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en

anden form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal undtages

fra pligten til at afgive kreditoplysninger.«

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 56, stk. 3 , indsættes efter »i medfør

Læs alt

af« ordene: »§ 8 b og«.'

Til § 2 3) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditaftaler, hvor

kreditgiverens tilbud er fremsat efter lovens ikrafttræden. Ved kreditaftaler

som nævnt i § 8 a, stk. 2, finder loven anvendelse, når aftalen om

ejendommens overdragelse er indgået efter lovens ikrafttræden.«

4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. De hidtil gældende regler kan finde anvendelse på

kreditaftaler, der er indgået inden den 1. januar 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Introduktion

I bestemmelsen foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger i forbindelse med lån

mod pant i fast ejendom. I bestemmelsen er det udtrykkeligt angivet, at

justitsministeren kan fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en

modificeret form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal være

undtaget fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Afgørende for

udnyttelsen af bemyndigelsen vil være, at forbrugerne fortsat får mulighed

for at sammenligne forskellige tilbud om lån mod pant i fast ejendom med

andre tilbud om lån.

Udtrykket »anden form« betyder, at justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler dels om, at visse af de kreditoplysninger, der er

angivet i kreditaftalelovens §§ 9 og 14, ikke skal afgives, dels om, at

kreditgiveren under visse omstændigheder kan nøjes med at angive nogle af de

oplysninger, der indgår som en bestanddel af de kreditoplysninger, der er

nævnt i §§ 9 og 14. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Forenklet og standardiseret form

Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om den

form, som kreditoplysningerne efter § 8 a skal afgives i, således at

kreditoplysningerne i forskellige lånetilbud m.v. bliver overskuelige og

umiddelbart sammenlignelige.

Bemyndigelsen tænkes også anvendt til at forenkle og modificere de

kreditoplysninger, der skal afgives efter kreditaftalelovens §§ 9 og 14.

Der kan herunder f.eks. fastsættes nærmere regler om, at kreditgiveren

ikke behøver at angive alle ydelserne, disses antal og forfaldstid som nævnt

i kreditaftalelovens § 9, stk. 1, nr. 6.

Der kan endvidere fastsættes regler om, at realkreditinstitutter skal

oplyse, hvilken dagskurs der ligger til grund for angivelsen af

realkreditobligationernes kursværdi i de foreløbige kreditoplysninger, der

skal fremgå af realkreditinstitutternes lånetilbud. Formålet med disse regler

vil være at forbedre forbrugerens mulighed for at sammenligne forskellige

lånetilbud ved, at realkreditobligationernes kursværdi på lånetilbudene

angives på grundlag af kursen på en bestemt dag.

Kreditoplysninger i tilfælde, hvor der alene udfærdiges skøde

Det fremgår af ændringsforslaget til § 8 a, stk. 2, at kreditoplysningerne

skal gives i aftalen om ejendommens overdragelse i den situation, hvor en

sælger af en fast ejendom yder kredit mod udstedelse af pantebrev i den faste

ejendom. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at bestemmelsen i

praksis vil betyde, at kreditoplysningerne skal gives af ejendomsmægleren

eller ejendomshandleren i slutsedlen. I praksis udfærdiges i de fleste

tilfælde både en slutseddel og et skøde. Som anført skal kreditoplysningerne

gives i slutsedlen, og der foreslås ingen pligt til at gentage

kreditoplysningerne i skødet. Da det alene er skødet, der tinglyses, vil

kreditoplysningerne ikke optage plads i tinglysningsdokumentet (skødet) og

dermed ikke give problemer med hensyn til opbevaring på

tinglysningskontorerne.

Hvis der imidlertid undtagelsesvis alene udfærdiges skøde i forbindelse

med en ejendomshandel, indebærer bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, at

kreditoplysningerne skal gives i skødet. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at

kreditoplysningerne kan gives i et bilag til skødet under forudsætning af, at

bilaget er en del af aftalen om ejendommens overdragelse. Denne forudsætning

vil være opfyldt, såfremt der i skødet er henvist til dette bilag, og såfremt

køberen af ejendommen har modtaget dette bilag senest samtidig med indgåelsen

af aftalen om ejendommens overdragelse. Når skødet herefter skal tinglyses,

kan man i praksis undlade at sende bilaget med kreditoplysningerne til

tinglysningskontoret. Herved tilgodeses det formål med lovforslaget, der

består i at udelade kreditoplysninger i dokumenter, der skal tinglyses.

Under hensyn til den tvivl, som organisationerne i henvendelsen til

Retsudvalget har tilkendegivet om dette spørgsmål, vil Justitsministeriet i

bekendtgørelsen præcisere, at kreditoplysningerne i tilfælde, hvor der alene

udfærdiges et skøde, kan angives i et bilag til skødet, således som dette er

beskrevet ovenfor.

Endelige kreditoplysninger

Forslaget til § 8, stk. 3, går ud på, at kreditgiveren i det tilfælde,

hvor de afgivne kreditoplysninger er af foreløbig karakter, snarest muligt

skal sende meddelelse om de endelige kreditoplysninger til forbrugeren.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på realkreditlån, hvor de kreditoplysninger,

der fremgår af tilbudet, ofte vil være af foreløbig karakter, jf. nærmere

herom afsnit 4.2. i bemærkningerne til lovforslaget.

For så vidt angår realkreditinstitutternes pligt til at afgive meddelelse

til forbrugeren om de endelige kreditoplysninger er det i bemærkningerne til

lovforslaget præciseret, at denne pligt ikke gælder i den situation, hvor

realkreditlånet afregnes ved udlevering af obligationer til forbrugeren, som

realkreditinstitutterne ikke skal realisere på forbrugerens vegne. Dette

skyldes, at realkreditinstitutterne i disse tilfælde ikke vil få oplysninger

om obligationernes realisering og dermed heller ikke om størrelsen af det

endelige låneprovenu, jf. nærmere pkt. 5.2. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget (side 12) og bemærkningerne til lovforslagets § 1 (side 13).

Efter Justitsministeriets opfattelse forudsætter bestemmelsen for så vidt

angår sælgerpantebreve på tilsvarende måde, at der alene er pligt for en

ejendomsmægler eller ejendomshandler til at sende forbrugeren meddelelse om

de endelige kreditoplysninger i den situation, hvor ejendomsmægleren eller

ejendomshandleren hjemtager ejerskiftelånet på sælgerens vegne og dermed

kommer i besiddelse af de oplysninger, der medfører en endelig regulering af

sælgerpantebrevet.

Bemyndigelsen tænkes i denne forbindelse også anvendt til at fastsætte

nærmere regler om afgivelse af endelige kreditoplysninger som nævnt i

forslaget til § 8 a, stk. 3. Der kan således f.eks. fastsættes regler om, at

de endelige kreditoplysninger skal være begrænset til nogle af de

oplysninger, der er nævnt i kreditaftalelovens §§ 9 og 14, f.eks. til

angivelse af realkreditobligationernes eller sælgerpantebrevenes endelige

kursværdi.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om, at

realkreditinstitutterne skal oplyse forbrugeren om, hvilken kurs

realkreditobligationerne har på det tidspunkt, hvor obligationerne bliver

udleveret til forbrugeren eller dennes pengeinstitut, selv om

realkreditinstitutterne som nævnt ikke er forpligtet til at give endelige

kreditoplysninger i denne situation.

Henstand

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til helt eller delvis at undtage

visse aftaler om henstand fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Det

forudsættes i den forbindelse, at aftalen om henstand har en varighed på

maksimalt 1 år. Kreditoplysningerne kan eventuelt begrænses til at vedrøre

f.eks. de kreditomkostninger, der er forbundet med henstanden, herunder rente

og stiftelsesomkostninger (gebyr).

Forbrugerbegrebet

Bemyndigelsen kan også anvendes til at foretage en nærmere afgrænsning af

forbrugerbegrebet i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom, f.eks. set i

relation til de ejendomskategorier, der er fastsat i realkreditloven. Det er

i den forbindelse ikke tanken at fravige eller på nogen måde svække det

forbrugerbegreb, som er fastsat i kreditaftalelovens § 1, men alene hvis det

er muligt at præcisere, hvad der følger af dette forbrugerbegreb med hensyn

til lån mod pant i fast ejendom.

Opbevaring

Der er ikke i kreditaftaleloven fastsat regler om, hvor længe

kreditgiverne skal opbevare de kreditoplysninger, som er afgivet til

forbrugeren i medfør af kreditaftaleloven. Der er imidlertid særlige regler i

loven, som giver kreditgiveren et incitament til at opbevare

kreditoplysningerne, i hvert fald så længe kreditaftalen består. Som eksempel

kan nævnes kreditaftalelovens § 23, stk. 1, der fastsætter, at forbrugeren

højst skal betale lånebeløbet og en årlig rente af den til enhver tid værende

restgæld, der svarer til Nationalbankens diskonto med et tillæg af 5 pct.,

hvis kreditomkostningerne ikke er afgivet i overensstemmelse med kreditlovens

§ 9, stk. 1, nr. 3. Det er kreditgiveren, der i almindelighed skal bevise, at

oplysningspligten er iagttaget. For at sikre sig dette bevis vil

kreditgiveren derfor typisk opbevare de afgivne kreditoplysninger.

Justitsministeriet vil overveje, om det er hensigtsmæssigt, at der i

bekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om, hvor længe det har relevans for

en kreditgiver at opbevare de afgivne kreditoplysninger. I bekræftende fald

vil der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse være skabt udtrykkelig

hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte sådanne regler. Det vil dog

være en forudsætning for den eventuelle fastsættelse af regler om opbevaring,

at forbrugernes retsstilling ikke svækkes.

Til nr. 2 Bestemmelsen fastsætter udtrykkeligt, at der i de forskrifter,

der udfærdiges i medfør af § 8 b, kan fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af forskrifterne.

Til nr. 3 De berørte organisationer har under et møde i Justitsministeriet

foreslået, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for loven blev ændret, således at

loven gælder for kreditaftaler, hvor kreditgiverens tilbud er fremsat efter

lovens ikrafttræden.

Ændringsforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

For sælgerpantebreve gælder det imidlertid, at kreditoplysningerne ikke

skal afgives i tilbudet, men i aftalen om ejendommens overdragelse, jf.

forslaget til § 8 a, stk. 2. Det foreslås derfor, at loven finder anvendelse

på sådanne kreditaftaler, når aftalen om ejendommens overdragelse er indgået

efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 4 De berørte organisationer har endvidere foreslået, at de hidtil

gældende regler skal kunne anvendes i en overgangsperiode på 3 måneder fra

lovens ikrafttræden.

I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen, at de hidtil

gældende regler kan finde anvendelse indtil den 1. januar 1993, dvs. til og

med den 31. december 1992.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen

(S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert

Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller

(KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V)

Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter