Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om statsautoriserede revisorer, lov om registrerede revisorer, lov om translatører og tolke samt lov om dispachører
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget
den 18. marts 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
omsætning af fast ejendom, lov om statsautoriserede revisorer, lov om
registrerede revisorer, lov om translatører og tolke samt lov om
dispachører
(Gennemførelse af Boligrapporten)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Dansk Ejendomsmæglerforening,
Domicil,
Finansrådet,
Forbrugerrådet,
Realkreditrådet og
Søndagsavisen.
Der er af erhvervsministeren og et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer
af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af
erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
Læs alt
vedtagelse med det af erhvervsministeren og de af mindretallet
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af erhvervsministeren
og de af et mindretal under nr. 1-6 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL
og KRF):
1) Det under nr. 4 foreslåede § 10,
stk. 1, affattes således:
»
Aftale om formidlingsopdrag
skal være skriftlig. Aftalen skal bl.a. indeholde vilkår om
opdragets varighed og vederlæggelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter nærmere regler om aftalens indhold. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan herved fravige § 11, stk. 3, for så vidt
angår betaling til tredjemand for afgivelse af erklæring om
forhold, som indgår i beslutningsgrundlaget for en handel.«
2)
Nr. 7 affattes således:
»
7. § 11, stk.
1, ophæves, og i stedet indsættes:
»
Formidleren
kan i aftalen kun betinge sig vederlag, hvis
1) der indgås en købsaftale inden formidlingsaftalens
ophør eller
2) der efter formidlingsaftalens ophør indgås en
købsaftale på grundlag af formidlerens indsats og uden en anden
formidlers medvirken, dog kun såfremt det må antages, at
indgåelsen af købsaftalen er blevet udskudt for at holde
formidleren ude.
Stk. 2. Går formidlerens opdrag ud på salg,
bortfalder vederlagskravet, hvis handelen ikke bliver gennemført
på grund af den anviste købers forhold. Går opdraget ud
på køb, bortfalder vederlagskravet, hvis handelen ikke bliver
gennemført på grund af den anviste sælgers forhold.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«
3)
Den under nr. 8 foreslåede § 11
a affattes således:
»
§ 11 a.
Af opgørelsen af det endelige vederlag skal tydeligt fremgå,
hvilke ydelser forbrugeren har modtaget samt vederlaget for den enkelte
ydelse.
Stk. 2.
Ejendomsformidleren kan ikke kræve
vederlag ved fremvisning af ejendommen i forbindelse med berigtigelse eller
ændring af en indgået finansieringsaftale, jf. § 18, stk. 2.
«
4)
Det under nr. 9 foreslåede § 17,
stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal herunder fastsætte indholdet af en
standardkøbsaftale, som formidlere skal anvende. Eventuelle
fravigelser af standardkøbsaftalen skal fremgå ved tydelig
påtegning af denne.«
5)
I nr. 10 indsættes efter den
foreslåede affattelse af § 18, stk. 1, som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Standardkøbsaftalen skal opdeles i to selvstændige aftaler,
der vedrører dels et selvstændigt handelsdokument, som alene
indeholder ejendommens kontantpris, og dels et selvstændigt
finansieringsdokument med oplysning om indestående lån, der kan
overtages, og med forslag til mindst to alternative finansieringsmuligheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler
herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 18, stk.
2, der bliver stk. 3, ændres »en købsaftale« til »finansieringsdokumentet«.«
Af et mindretal (SF) tiltrådt af et mindretal
(EL):
7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»
02. Efter § 28
indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift:
»
Etiske
regler og branchekodeks
»
§ 28 a.
Har en eller flere brancheorganisationer, som repræsenterer det
overvejende flertal af ejendomsformidlere, fastsat regler til sikring af lige
og rimelige vilkår mellem ejendomsformidlere til gavn for forbrugerne,
kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at bestemmelserne skal
være bindende for alle formidlere. Fastsætter branchen ikke efter
opfordring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sådanne regler i
samarbejde med forbrugerorganisationerne, kan styrelsen selv fastsætte
disse.««
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 6
8) I paragraffen ændres »1. januar 2000«
til: »1. juli 2000« .
Bemærkninger
Til nr. 1-7
Ændringsforslagene tager udgangspunkt i
Forbrugerrådets forslag til yderligere forbedringer af forbrugernes
retsstilling ved ejendomshandler. Forslagsstilleren beklager i den
forbindelse, at erhvervsministeren ikke har taget disse forslag i
betragtning.
Til nr. 1, 2 og 3
Bemærkningerne skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 1-3. I den nuværende lovgivnings § 10 og § 11,
stk. 1 og 2, gælder det princip, at sælger kun skal betale
mæglersalær og udgifter til annoncering, hvis huset bliver solgt.
Dette princip betegnes »no cure no
pay«. Forslagsstillerne finder, at
gældende ret bør opretholdes af følgende grunde:
I sin tid blev det indført, fordi sælgerne
blev afkrævet betaling for avisannoncer, selv om deres hus ikke blev
solgt. Ejendomsmægleren fik returkommission på annoncer og
sikrede sig derved en vis indtjening, selv om det ikke lykkedes at få
solgt boligen. Situationen var ekstra graverende, idet visse
ejendomsmæglere lokkede med urealistisk høje salgspriser, blot
for at kunne indgå en for dem fordelagtig formidlingaftale.
En genindførelse af »efter regning«-princippet betyder, at sælger skal betale for alle
tjenester i form af salgsvurdering, salgsopstilling, fremvisning og udgifter
til registertræk, som ejendomsmæglerne leverer, uanset om huset
bliver solgt eller ej. Da omsætning af fast ejendom bør
indebære den maksimale forbrugerbeskytttelse, er det ikke
hensigtsmæssigt, at lovgivningen alene hviler på
konjunktursvingninger på ejendomsmarkedet. Den nuværende
situation på boligmarkedet kan meget hurtigt vende, og mange private
forbrugere vil da være hjulpet af »no cure-no pay«-princippet.
Allerede i dag kan ejendomsmæglerne kontrollere
deres risici dels ved at foretage en mere realis- tisk salgsvurdering og dels
ved ikke at indgå en given formidlingsaftale. Desuden bør der
gøres opmærksom på, at »efter regning«-princippet kan
føre til større uigennemsigtighed, jf. problematikken fra
banker, hvor kombinationen af renter og gebyrer har gjort det sværere
for forbrugerne at gennemskue, hvad det egentlig koster at have f.eks. en
kassekredit. Det kan have negative konsekvenser for konkurrencen.
Den 1. april 1993 svarede daværende
industriminister, Jan Trøjborg, Folketingets Erhvervsudvalg, at »no cure-no pay« dels gjorde det lettere for forbrugerne at overskue
prisen for ejendomsformidling, dels ville stimulere omkostningsminimeringen
hos ejendomsformidleren. Værdien af denne argumentation har ikke
ændret sig siden 1993.
Det foreslåede § 11 a, stk. 2, indeholder en regel
om, at formidler ikke må opkræve gebyrer for fremvisning af
ejendommen. Dette må hverken ske hos køber eller sælger,
uanset om den forudsatte finansiering opretholdes eller ændres.
Formålet hermed er bl.a. at sikre køber et nogenlunde frit valg
af finansiering og at sikre, at der ikke opstilles økonomiske
hindringer for udøvelsen af dette valg. Det fastslås derfor, at
det er en del af formidlerens salgsopdrag at fremvise ejendommen til
potentielle købere og disses rådgivere vederlagsfrit. Dette
gælder, uanset om fremvisning sker før eller efter, at en
købsaftale er indgået.
I det nugældende § 18, stk. 2, er princippet om
købers frie valg i finansieringen lovfæstet: »køber er i forhold til
sælger og formidler berettiget til at finansiere købet på
anden måde, såfremt dette kan ske uden tab eller væsentlig
ulempe for sælger.«
I denne sammenhæng er problemet, at
ejendomsformidlerens fremvisningsgebyr netop påfører
sælger en meromkostning (provenuetab), hvorfor det
standardmæssigt kræves, at køber refunderer selve gebyret
(+ moms). Så længe ejendomsformidlerne selvstændigt
udøver gebyropkrævning og fastsætter størrelsen
heraf, afgør de således også suverænt, om valget af
anden finansiering kan ske uden tab for sælger. Da sælger
betinger sig videresendelse af regningen til køber, er slutresultatet,
at købers valg af anden finansiering næppe er helt » frit«, da det nu bliver dyrere at leve med den af
sælger/ejendomsformidler foreslåede finansiering.
En sådan praksis er i strid med intentionerne i lov
om omsætning af fast ejendom, som de udtrykkes i Børge
Dahl-betænkningen, med den konsekvens, at køberens frie
finansieringsvalg ikke opnås.
Af reglen i § 17, stk. 1, nr. 6, følger, at
formidleren skal yde sælgeren fornøden bistand i forbindelse med
handelens efterfølgende berigtigelse. Hvis handelen skal berigtiges
ved optagelse af lån i et af køber valgt realkreditinstitut,
skal formidleren altså bistå hermed vederlagsfrit, herunder
fremvise ejendommen for dette realkreditinstitut.
Til nr. 4
Ved ændringsforslaget sikres det, at der kun
udformes én standardkøbsaftale. Det vil skabe gennemsigtighed
for sælger og køber og lette rådgivernes arbejde, at der
kun kommer til at gælde én standard på området, og
at denne standard skal anvendes i alle tilfælde.
Der vil fortsat være aftalefrihed, idet
standardkøbsaftalen kan fraviges, såfremt fravigelserne
fremgår ved tydelig påtegning på
standardkøbsaftalen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter den
nærmere udformning af standardkøbsaftalen i samarbejde med det
rådgivende udvalg vedrørende ejendomsomsætning.
Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan der udarbejdes en
standardkøbsaftale for hver af de forskellige typer ejendomme, f.eks.
parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Det forudsættes, at standardkøbsaftalens
opdeling i to adskilte dokumenter medfører en klar risikofordeling
baseret på princippet om, at køber bærer den finansielle
risiko for indgåelse af handelsaftalen, således at
standardkøbsaftalen ikke indeholder reguleringsklausuler.
Standardkøbsaftalen forudsættes i et separat dokument at
indeholde vilkår om finansiering, der som udgangspunkt udelukkende er
et spørgsmål mellem køberen og køberens
finansieringskilder. Dette emne er nærmere reguleret i et
selvstændigt finansieringsdokument, jf. § 1, nr. 10, samt
bemærkninger hertil.
Standardkøbsaftalen skal være på plads
ved lovens ikrafttræden år 2000.
Til nr. 5
Det foreslåede nye stk. 2 i § 18, hvorefter
standardkøbsaftalens oplysninger om selve handelen og forslaget til
finansiering skal splittes op i to selvstændige aftaledokumenter, har
til formål at henlede køberens opmærksomhed på det
forhold, at der i en ejendomshandel er tale om to forskellige beslutninger:
en, der vedrører køb, og en, der vedrører finansiering
af det købte.
Bestemmelserne indeholder et krav om, at oplysninger m.v.
om, hvordan ejendommen kan finansieres på en anden måde end den
eksisterende, skal fremgå af et selvstændigt dokument, der er
fysisk adskilt fra salgsopstillingen og handelsdokumentet. Der skal fortsat
gives oplysninger om indestående lån i ejendommen, der kan
overtages, herunder om der er særlige overtagelsesbetingelser.
Det er netop på grund af beslutningens
vidtrækkende betydning for den enkelte, at der på dette
særlige område er grund til at gå videre i retning af at
beskytte køber. Et frit finansieringsvalg er mere aktuelt i dag end
tidligere, hvor der gjorde sig den opfattelse gældende, at finansiering
var et vedhæng til ejendommen. I dag har køber flere forskellige
belåningsmuligheder, og der findes ikke nogen
standardfinansieringsløsning. Der er derfor et særligt behov for
rammer, der skærper købers opmærksomhed på
finansieringsbeslutningens vigtighed.
Som noget særligt for Danmark gælder det, at
sælger i mange tilfælde indhenter tilbud om finansiering, selv om
det er køber, der skal leve med finansieringen, og sammenvævning
i købsaftalen af ejendommens pris og ejendommens finansiering
understøtter den nuværende praksis, hvor
sælger/sælgers ejendomsformidler tilrettelægger
finansieringen. Denne sammenkædning betyder, at køber bør
tilskyndes til selvstændigt at overveje finansieringsvalget.
Ved at adskille køb og finansiering i to
selvstændige aftaledokumenter synliggøres det over for
køber, at han står over for to beslutninger, og at han ikke
nødvendigvis bør underskrive en finansieringsaftale samtidig
med købsaftalen, men i stedet indrømme sig selv en
tænkepause til at søge rådgivning og eventuelt et
alternativt finansieringstilbud.
Hvis der kunne kræves et finansieringsforslag
opstillet, må det formodes, at ejendomsformidleren vil opstille det
forslag, der medfører den laveste månedlige nettoydelse det
første år. Hidtil har dette ført til finansieringsforslag
baseret på kontantlån (p.t. 5 pct.- eller 6 pct.-obligationer),
hvilket er betænkeligt på grund af kontantlånets
skattemæssige status samt reducerede fremtidige
konverteringsmuligheder.
Afhængigt af mindsterenten kan man frygte, at
mæglerne vil lade sig friste til at opstille forslag, som ensidigt vil
være i sælgers interesse, og som klart må frarådes
køber. Som modvægt mod sælgers finansieringsforslag er der
behov for opstilling af alternative forslag, der tilgodeser købers
interesse. Derfor foreslås det, at der ud over de eksisterende
lån i ejendommen opstilles to eller flere finansieringsforslag.
Til nr. 6
Inden for de liberale erhverv er der tradition for, at
brancheorganisationerne fastsætter regler, som er bindende for
medlemmerne. En del af disse er af foreningsmæssig karakter, men der
fastsættes sædvanligvis også regler, som regulerer adgangen
til at rette henvendelse til forbrugerne (etiske regler) og regler om
medlemmernes indbyrdes forhold (branchekodeks).
I det omfang sådanne regler under
forudsætning af lige og fair konkurrence sikrer forbrugerne
kvalitetsydelser fra ejendomsmæglere, tilgodeses et væsentligt
sigte.
Det overordnede hensyn, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
skal påse ved bedømmelse af branchens regler, er, at forbrugerne
sikres. De etiske regler og branchekodeksen skal tilpasses formidlernes
rolle, som siden 1. januar 1997 blev udvidet med mulighed for
skødeskrivning.
Det forventes, at sådanne etiske regler og en
branchekodeks også omfatter forbud mod konkurrencebegrænsende
vilkår på ejendomsmarkedet, salgsvurdering og standardiseret
annoncemateriale.
Det er en væsentlig forudsætning, at et
overvejende flertal af ejendomsformidlerne indfører de
nødvendige regler i samarbejde med forbrugersiden
(Forbrugerrådet). Et overvejende flertal af ejendomsformidlerne vil
være repræsenteret ved Dansk Ejendomsmæglerforening. Dansk
Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet har siden august 1998
været i dialog med henblik på at udarbejde et sæt etiske
retningslinjer, som forventes at være færdigforhandlet i
begyndelsen af 1999.
Skulle dette mod forventning ikke ske, eller findes
branchens regler ikke at være tilstrækkelige, hvad angår
hensynet til forbrugerne, indeholder forslaget en adgang for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen til i samarbejde med forbrugersiden (Forbrugerrådet)
at fastsætte disse bestemmelser. Der er ikke foreslået fastsat
hjemmel til at kunne straffe for overtrædelse af forskrifterne. Handler
en formidler i strid med sådanne bestemmelser, vil der efter
omstændighederne være tale om overtrædelse af det generelle
krav om god skik (ejendomsmæglerskik, markedsføringsskik,
rådgivningsskik, advokatskik, m.v.).
Til nr. 8
Som det allerede fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 6, skal branchen have den fornødne tid til at indrette
sig på de ændrede forhold, som er reguleret i § 1. Forslaget
forudsætter på to punkter, at der er tid til det forberedende
arbejde inden ikrafttrædelsen. Dels skal Det Rådgivende Udvalg
vedrørende Ejendomsomsætning inddrages i udformningen af de
administrative forskrifter, dels har Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyst, at arbejdet med at foretage ændringer i blanketter og orientere
medlemmerne om de nye regler ventes at tage et halvt år, efter at de
administrative forskrifter foreligger. Da det forberedende arbejde ikke kan
igangsættes før lovforslagets endelige vedtagelse,
foreslås det at udsætte ikrafttrædelsen et halvt år
til den 1. juli 2000.
René Skau Johansen (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S)
Claus Larsen-Jensen (S)
Frode Sørensen (S) nfmd.
Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)
Kim Andersen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Pernille Sams (KF) Christian Jensen (FP)
Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (21. oktober 1998) - L 50 Retsinformation · 21. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om statsautoriserede revisorer, lov om registrerede revisorer, lov om translatører og tolke samt lov om dispachører Retsinformation · 8. april 1999
- Tillægsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om translatører og tolke og lov om dispachører (Ophævelse af krav om indfødsret, bopæl og alder samt indførelse af mulighed for elektronisk ansøgning om beskikkelse og elektronisk beskikkelse) Retsinformation · 15. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om translatører og tolke og lov om dispachører (Ophævelse af krav om indfødsret, bopæl og alder samt indførelse af mulighed for elektronisk ansøgning om beskikkelse og elektronisk beskikkelse) Retsinformation · 8. december 2004
- Lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke og lov om dispachører samt ophævelse af lov om registrerede arkitekter (Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark) Retsinformation · 15. februar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke og lov om dispachører samt ophævelse af lov om registrerede arkitekter (Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark) Retsinformation · 8. februar 2007