Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 150 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM ANPARTSSELSKABER (KAPITALKRAV) NR L 150 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 150Betænkning over lovforslagFolketinget21. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå

er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirmaet Jens Roel,

Advokatrådet og

Foreningen af Registrerede Revisorer.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) opfordrer regeringen til at

fremsætte lovforslag, hvorefter eksisterende selskaber, der som følge af den

foreslåede forhøjelse af kapitalkravene foretager en forhøjelse af aktie-

eller anpartskapitalen i perioden fra den 1. januar 1992 til den 31. december

1993, fritages for kapitaltilførselsafgift ved kapitalforhøjelsen.

Flertallet er dog opmærksomt på, at en sådan fritagelse ikke er i

overensstemmelse med kapitaltilførselsdirektivet. Efter dette direktiv skal

medlemsstaterne anvende en enhedssats på højst 1 pct.

For bestemte typer af dispositioner eller selskaber er der dog mulighed

for fritagelse, nedsættelse eller forhøjelse af satsen enten for at skabe

skattemæssig rimelighed, af sociale grunde eller for at gøre det muligt for

en medlemsstat at tage hensyn til en særlig situation. En medlemsstat, der

overvejer en sådan forholdsregel, skal tidligst muligt henvende sig til

EF-Kommissionen med henblik på anvendelse af traktatens artikel 102.

Flertallet er indforstået med, at der forinden fremsættelse af lovforslag

sker henvendelse til EF-Kommissionen med henblik på at få Kommissionens og de

øvrige medlemsstaters accept.

Læs alt

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men ønsker dog at

stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at dette lovforslag er helt

unødvendigt. Det mål, man har med lovforslaget, nemlig at komme

konkursryttere osv. til livs, opnås ikke. For de »smarte«

erhvervsfolk, som opretter og sælger skuffeselskaber, er det ikke noget

problem at skaffe den ekstra kapital til selskabsmanipulation.

Til gengæld kommer man til at ramme de gode, sunde virksomheder, som hver

dag søger at overleve de høje skatter, den urimelige miljøpolitik og de

absurde love og regler, dette Folketing i øvrigt belaster dem med - og hvad

er så takken? Man får en ekstra regning på 10 mia. kr. til betaling senest 1.

januar 1997, eller man må lukke sin virksomhed.

Jyllands-Posten kunne den 19. oktober 1991 offentliggøre det hårrejsende

resultat, at 40 pct. af alle danske selskaber har underskud. Hver tredje

virksomhed vil lukke, hvis gælden forøges, osv. Der er ingen tvivl om, at

dette lovforslags 10 mia. kr. store regning vil få tusinder af virksomheder

til at bukke under for statens tunge åg.

Lovforslaget er endnu et led i den kæde, regeringen har lagt om halsen på

dansk erhvervsliv. Nu skal der rigtig strammes til! Resultatet bliver

tusinder af virksomhedslukninger og deraf følgende arbejdsløshed,

bistandsmodtagere, skilsmisser, tvangsauktioner, børnetvangsfjernelser og al

den anden råddenskab, som årtiers kontinuerlig erhvervsfjendsk politik fra

Folketingets flertal har ført med sig.

Fremskridtspartiet vender sig imod lovforslaget. Mindretallet er

selvfølgelig parat til at diskutere, om kapitalkravene bør sættes op. Der er

jo gået en række år siden sidste forhøjelse i 1982. Men såvel regeringens

bemærkninger som svarene på de optrykte spørgsmål viser, at lovforslagets

egentlige intention er at tvangsstyre, skræmme og slagte løs i dansk

erhvervsliv, og så ønsker Fremskridtspartiet ikke at deltage i debatten - den

er ganske enkelt afsporet.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP):

Til § 4

1) Stk. 2 og 3 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det kan diskuteres, om tiden er inde til en forhøjelse af kravene til

kapital for etablering af aktie- og anpartsselskaber. Men det forekommer

aldeles urimeligt, at loven får den tilbagevirkende kraft, at alle

eksisterende selskaber skal forhøje deres kapital. Formålet med lovforslaget

er at forhindre, at selskaberne får betydelig gæld til det offentlige. Men

hvad med det lille familieaktieselskab med en beskeden omsætning, og som i 5

generationer har betalt enhver sit? Det vil blive lukket som følge af denne

lovgivning. Hertil svarer skatteministeren i svaret på spørgsmål 18 og 19, at

sådanne selskaber er »useriøse« og nærmest til gene for det

offentlige og samfundet som helhed - magen til hovmod skal man lede længe

efter.

Ændringsforslaget går derfor ud på at fjerne den tilbagevirkende effekt.

Lotte Henriksen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen

(S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai

Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette

Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3:

Det oplyses i bemærkningerne til §§ 3 og 4, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen foranlediger selskabet opløst. I den anledning bedes

oplyst:

- Hvorledes sker det i praksis?

- Får virksomheden en særlig frist?

- Vil der blive taget hensyn til, om de pågældende virksomheder har haft

misligholdt gæld til det offentlige eller ej?

Svar:

Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter overgangsperiodens udløb

konstaterer, at et selskab ikke opfylder lovens kapitalkrav, anmoder

styrelsen selskabet om at berigtige forholdet.

Hertil får selskabet en frist på 4-6 uger, således at selskabets

generalforsamling kan træffe foranstaltninger til gennemførelse af

kapitalforhøjelsen. Har styrelsen ikke ved fristens udløb modtaget den

fornødne anmeldelse, vil selskabet uden yderligere varsel blive oversendt til

skifteretten med anmodning om opløsning.

Der er tale om lovbestemte krav til selskaberne, hvori der ikke indgår

kriterier om gæld til det offentlige.

Spørgsmål 5:

Hvor mange aktieselskaber er skønsmæssigt i dag under grænsen på 500.000

kr.?

Svar:

Jeg kan oplyse, at der den 30. oktober 1991 var registreret i alt 27.361

aktieselskaber, der ikke var i likvidation, oversendt til opløsning i

skifteretten eller under konkurs. Af disse havde omkring 17.000 en

registreret aktiekapital på under 500.000 kr.

Spørgsmål 6:

Hvor mange anpartsselskaber er skønsmæssigt i dag under grænsen på

200.000 kr.?

Svar:

Det kan oplyses, at der den 30. oktober 1991 var registreret i alt 55.578

anpartsselskaber, der ikke var i likvidation, oversendt til opløsning i

skifteretten eller under konkurs. Af disse havde omkring 52.000 en

registreret indskudskapital på under 200.000 kr.

Spørgsmål 11:

Hvad vil statens samlede akkumulerede merprovenu være fra

kapitaltilførselsafgiften, når denne lov er fuldt gennemført i 1997?

Svar:

Jeg har fra skatteministeren indhentet følgende udtalelse:

»På baggrund af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om

aktie- og indskudskapitalen i de eksisterende selskaber kan provenuet af

kapitaltilførselsafgiften på 1 pct. ved den nødvendige kapitalforhøjelse for

samtlige selskaber skønnes til i alt ca. 100 mio. kr.«

Spørgsmål 12:

Hvorledes fordeler private virksomheders gæld til staten sig på de

forskellige virksomhedskategorier: A/S, ApS, I/S, andelsselskaber, personligt

ejede virksomheder osv.?

Svar:

Jeg har nu fra skatteministeren modtaget følgende oplysninger:

»Der kan oplyses følgende om fordelingen af private virksomheders

skatte- og afgiftsrestancer på personligt ejede virksomheder (inkl. I/S) og

øvrige virksomhedsformer (A/S, ApS osv.):

---------------------------------------------------

Personligt Øvrige

ejede virksomheder

virksomheder

---------------------------------------------------

Mia. kr.

A-skat, moms m.v. 4,1 4,3

Selskabsskat m.v. - 1,7

(*)Personskat m.v. 3,6(*) -

---------------------------------------------------

I alt 7,7 6,0

---------------------------------------------------

(Alle tal er opgjort primo november 1991).

(*) Andelen af den samlede personskatterestance, der kan henføres til

private virksomheder, er skønnet ud fra størrelsen af B-skatterestancer samt

eventuelle restskatterestancer, der med rimelighed kan henføres til

selvstændigt erhvervsdrivende.

Som det fremgår, fordeler den samlede »virksomhedsrestance« på

skatte- og afgiftssiden sig med ca. 56% til de personligt ejede virksomheder

og ca. 44% til øvrige virksomheder.

På A-skatte- og momsområdet er fordelingen 50:50.'

Spørgsmål 14:

Udvalget udbeder sig ministerens kommentar til henvendelse af 12.

december 1991 fra Advokatrådet vedrørende ovennævnte lovforslag, navnlig for

så vidt angår det under pkt. 4 anførte, jf. L 150, bilag 9.

Svar:

Som jeg tilkendegav i min besvarelse af spørgsmål 8, har

ikrafttrædelsesbestemmelsen fået den foreliggende udformning for at forhindre

misbrug af overgangsordningen.

Jeg er enig med Advokatrådet i, at der kan opstå overgangsproblemer for

nogle af de selskaber, der er blevet stiftet, men ikke anmeldt i perioden til

og med den 6. december 1991.

Det er imidlertid meget vanskeligt at fastsætte en overgangsordning, der

yder alle den absolutte retfærdighed og samtidig er præcis og administrerbar.

Regeringen har derfor som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 8 valgt

anmeldelsestidspunktet som skæringsdato. Dette tidspunkt er objektivt

konstaterbart.

Advokatrådets forslag vil komplicere overgangsreglerne og dermed bevirke

en øget administration. Endvidere kan jeg oplyse, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter lovforslagets fremsættelse har modtaget et

betragteligt antal anmeldelser af såkaldte skuffeselskaber, der formentlig

vil blive omfattet af den overgangsordning, som Advokatrådet foreslår.

Spørgsmål 15:

I forlængelse af svaret på spørgsmål 2 ønskes oplyst, hvorledes

ministeren forventer at kapitaltilførselsafgiftsprovenuet til staten vil

fordele sig over den 5-års-tidsfrist, virksomhederne har?

Vil det efter ministerens vurdering ikke være mest sandsynligt, at de

fleste virksomheder venter med at tilføre kapitalen - og dermed betale

afgiften - til lige inden tidsfristen udløber?

Svar:

Det er min forventning, at de fleste selskaber vil vente med at forhøje

kapitalen til hen imod overgangsperiodens udløb. Kapitaltilførselsafgiften

vil blive indbetalt i overensstemmelse hermed.

Spørgsmål 17:

I forlængelse af svaret på spørgsmål 10, hvori det oplyses, at det må

anses for lidet sandsynligt, at der vil kunne frembringes det nødvendige

kapitalindskud, ønskes oplyst, om der i den formulering ligger en erkendelse

af, at en lang række virksomheder vil gå konkurs eller blive administrativt

lukket som følge af denne lov. Og i givet fald: Hvilket skøn har ministeren

om omfanget af disse virksomhedslukninger?

Svar:

Det forhold, at et selskab ikke vil kunne frembringe det nødvendige

kapitalindskud inden overgangsperiodens udløb, medfører ikke nødvendigvis

konkurs eller tvangsopløsning.

Nogle selskaber kan vælge at fusionere med deres naturlige

samarbejdspartnere, mens aktieselskaber f.eks. vil kunne omdanne sig til

anpartsselskab. Endelig er der også den nærliggende mulighed, at selskabet

træder i likvidation med henblik på at føre virksomheden videre i et

personligt drevet firma, f.eks. under virksomhedsskatteordningen.

Spørgsmål 18:

I forlængelse af svaret på spørgsmål 11 ønskes bekræftet, at den kapital,

virksomhederne skal fremskaffe inden 1. januar 1997, er ca. 10 mia. kr.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes give en vurdering af, hvorledes det vil påvirke danske

virksomheders investeringer, beskæftigelse og konkurrenceevne, når der skal

fremskaffes 10 mia. kr. til opfyldelse af denne lov.

Svar:

Jeg har fra skatteministeren indhentet følgende udtalelse:

»Det kan bekræftes, at det anførte skøn over

kapitaltilførselsafgiften på ca. 100 mio. kr. bygger på et skøn over den

nødvendige kapitaltilførsel på i størrelsesordenen 10 mia. kr. i løbet af

overgangsperioden.

Dette skøn bygger på oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om

aktie- og indskudskapitalen i de eksisterende selskaber.«

I tilslutning hertil skal jeg påpege de alternative muligheder for

omdannelse, som er angivet i min besvarelse af spørgsmål 17. Anvendelse af

disse muligheder vil gøre beløbet mindre.

Endvidere må man være opmærksom på, at nogle selskaber har frie reserver,

som kan anvendes til den kapitalforhøjelse, som lovforslaget kræver. Jeg

henviser til min besvarelse af spørgsmål 4 (bilag 2). Overførelse af frie

reserver til aktie- eller indskudskapital indebærer ikke øgede

investeringsomkostninger.

I de selskaber, som må tilvejebringe den nødvendige kapitalforhøjelse ved

indskud fra aktionærer eller anpartshavere, vil disse indskud forøge

selskabernes egenkapital og dermed formindske behovet for lån og andre former

for fremmedkapital. Styrkelse af selskabernes egenkapital er netop forslagets

formål, og jeg har ingen grund til at tro, at denne omlægning fra

fremmedkapital til egenkapital vil indebære højere samlede

finansieringsomkostninger.

Med et stærkere økonomisk grundlag vil aktie- og anpartsselskaber fremstå

mere tillidvækkende over for leverandører, kreditorer og andre

samhandelspartnere, og dette vil styrke selskabernes konkurrenceevne.

Samtidig vil lovforslaget gøre det vanskeligere for useriøse virksomheder

at udøve erhvervsdrift i selskabsform. Investering og beskæftigelse i sådanne

virksomheder vil derfor blive påvirket. Til gengæld begrænses den urimelige

konkurrence og de andre skadevirkninger, som useriøse virksomheder påfører

det øvrige erhvervsliv og det offentlige.

Alt i alt er det min vurdering, at lovforslaget vil styrke selskabernes

soliditet og begrænse misbrug af selskabsformen uden at have andet end

beskeden virkning for virksomhedernes investeringer, beskæftigelse og

konkurrenceevne.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder haft samråd med industriministeren.

Industriministerens skriftlige besvarelse af samrådsspørgsmål A er optrykt

som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Lotte Henriksen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S)

Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk

Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige

Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just

(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Industriministerens skriftlige besvarelse af samrådsspørgsmål A

Spørgsmål:

Vil industriministeren overveje et ændringsforslag, der alene går ud på

at etablere en overgangsregel for selskaber, der kan fremlægge attestation

fra pengeinstitut for kontant indbetaling af aktiekapital på mindst 300.000

kr. eller indskudskapital på mindst 80.000 kr. inden den 6. december 1991?

Svar:

Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af spørgsmål 8 og 14.

Lovforslaget indgår som bekendt i regeringens bestræbelser for at

nedbringe restancerne til det offentlige ved at styrke selskabernes

soliditet. Lovforslaget hjælper samtidig med at dæmme op for konkursrytteri.

For at opnå den tilsigtede effekt af lovændringen finder jeg det

nødvendigt at forbeholde overgangsordningen for selskaber, der er registreret

eller anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 6. december i år.

Jeg erkender, at der kan opstå overgangsproblemer for nogle af de

selskaber, der er stiftet før den 6. december, men ikke har nået at blive

anmeldt senest denne dag.

Jeg må imidlertid påpege, at det ikke er muligt effektivt at kontrollere,

hvornår et selskabs stiftelse rent faktisk har fundet sted. Jeg finder det

derfor mest forsvarligt at lægge anmeldelsestidspunktet over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen til grund.

Til orientering kan jeg oplyse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen siden

lovforslagets fremsættelse den 6. december har modtaget anmeldelse af ca.

1.000 »skuffeselskaber« fra en anmelder. Disse selskaber er efter

det oplyste stiftet henholdsvis den 1. og den 2. december 1991, men er alle

anmeldt efter den 6. december. Fra anmelderens side er der fremlagt sædvanlig

dokumentation for, at den kontante indskudskapital er til stede.

En overgangsordning som den forslåede vil i det konkrete tilfælde ud over

at give den pågældende anmelder en særlig økonomisk gevinst medføre, at et

betragteligt antal selskaber vil blive omfattet af den 5-årige

overgangsperiode.

Disse selskaber får således mulighed for i overgangsperioden at drive

erhvervsvirksomhed på et svagere økonomisk grundlag end det, lovforslaget

tilsigter.

Det er derfor min opfattelse, at en ændring af overgangsbestemmelsen som

den i spørgsmålet skitserede vil medføre en væsentlig forsinkelse af

regeringens bestræbelser for en reduktion af offentlige tilgodehavender og

først på længere sigt dæmme op for konkursrytteri.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter