1991 BTL 150 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM ANPARTSSELSKABER (KAPITALKRAV) NR L 150 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirmaet Jens Roel,
Advokatrådet og
Foreningen af Registrerede Revisorer.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative
Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) opfordrer regeringen til at
fremsætte lovforslag, hvorefter eksisterende selskaber, der som følge af den
foreslåede forhøjelse af kapitalkravene foretager en forhøjelse af aktie-
eller anpartskapitalen i perioden fra den 1. januar 1992 til den 31. december
1993, fritages for kapitaltilførselsafgift ved kapitalforhøjelsen.
Flertallet er dog opmærksomt på, at en sådan fritagelse ikke er i
overensstemmelse med kapitaltilførselsdirektivet. Efter dette direktiv skal
medlemsstaterne anvende en enhedssats på højst 1 pct.
For bestemte typer af dispositioner eller selskaber er der dog mulighed
for fritagelse, nedsættelse eller forhøjelse af satsen enten for at skabe
skattemæssig rimelighed, af sociale grunde eller for at gøre det muligt for
en medlemsstat at tage hensyn til en særlig situation. En medlemsstat, der
overvejer en sådan forholdsregel, skal tidligst muligt henvende sig til
EF-Kommissionen med henblik på anvendelse af traktatens artikel 102.
Flertallet er indforstået med, at der forinden fremsættelse af lovforslag
sker henvendelse til EF-Kommissionen med henblik på at få Kommissionens og de
øvrige medlemsstaters accept.
Læs alt
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men ønsker dog at
stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at dette lovforslag er helt
unødvendigt. Det mål, man har med lovforslaget, nemlig at komme
konkursryttere osv. til livs, opnås ikke. For de »smarte«
erhvervsfolk, som opretter og sælger skuffeselskaber, er det ikke noget
problem at skaffe den ekstra kapital til selskabsmanipulation.
Til gengæld kommer man til at ramme de gode, sunde virksomheder, som hver
dag søger at overleve de høje skatter, den urimelige miljøpolitik og de
absurde love og regler, dette Folketing i øvrigt belaster dem med - og hvad
er så takken? Man får en ekstra regning på 10 mia. kr. til betaling senest 1.
januar 1997, eller man må lukke sin virksomhed.
Jyllands-Posten kunne den 19. oktober 1991 offentliggøre det hårrejsende
resultat, at 40 pct. af alle danske selskaber har underskud. Hver tredje
virksomhed vil lukke, hvis gælden forøges, osv. Der er ingen tvivl om, at
dette lovforslags 10 mia. kr. store regning vil få tusinder af virksomheder
til at bukke under for statens tunge åg.
Lovforslaget er endnu et led i den kæde, regeringen har lagt om halsen på
dansk erhvervsliv. Nu skal der rigtig strammes til! Resultatet bliver
tusinder af virksomhedslukninger og deraf følgende arbejdsløshed,
bistandsmodtagere, skilsmisser, tvangsauktioner, børnetvangsfjernelser og al
den anden råddenskab, som årtiers kontinuerlig erhvervsfjendsk politik fra
Folketingets flertal har ført med sig.
Fremskridtspartiet vender sig imod lovforslaget. Mindretallet er
selvfølgelig parat til at diskutere, om kapitalkravene bør sættes op. Der er
jo gået en række år siden sidste forhøjelse i 1982. Men såvel regeringens
bemærkninger som svarene på de optrykte spørgsmål viser, at lovforslagets
egentlige intention er at tvangsstyre, skræmme og slagte løs i dansk
erhvervsliv, og så ønsker Fremskridtspartiet ikke at deltage i debatten - den
er ganske enkelt afsporet.
Ændringsforslag
Af et mindretal (FP):
Til § 4
1) Stk. 2 og 3 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det kan diskuteres, om tiden er inde til en forhøjelse af kravene til
kapital for etablering af aktie- og anpartsselskaber. Men det forekommer
aldeles urimeligt, at loven får den tilbagevirkende kraft, at alle
eksisterende selskaber skal forhøje deres kapital. Formålet med lovforslaget
er at forhindre, at selskaberne får betydelig gæld til det offentlige. Men
hvad med det lille familieaktieselskab med en beskeden omsætning, og som i 5
generationer har betalt enhver sit? Det vil blive lukket som følge af denne
lovgivning. Hertil svarer skatteministeren i svaret på spørgsmål 18 og 19, at
sådanne selskaber er »useriøse« og nærmest til gene for det
offentlige og samfundet som helhed - magen til hovmod skal man lede længe
efter.
Ændringsforslaget går derfor ud på at fjerne den tilbagevirkende effekt.
Lotte Henriksen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen
(S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)
Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai
Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette
Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3:
Det oplyses i bemærkningerne til §§ 3 og 4, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen foranlediger selskabet opløst. I den anledning bedes
oplyst:
- Hvorledes sker det i praksis?
- Får virksomheden en særlig frist?
- Vil der blive taget hensyn til, om de pågældende virksomheder har haft
misligholdt gæld til det offentlige eller ej?
Svar:
Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter overgangsperiodens udløb
konstaterer, at et selskab ikke opfylder lovens kapitalkrav, anmoder
styrelsen selskabet om at berigtige forholdet.
Hertil får selskabet en frist på 4-6 uger, således at selskabets
generalforsamling kan træffe foranstaltninger til gennemførelse af
kapitalforhøjelsen. Har styrelsen ikke ved fristens udløb modtaget den
fornødne anmeldelse, vil selskabet uden yderligere varsel blive oversendt til
skifteretten med anmodning om opløsning.
Der er tale om lovbestemte krav til selskaberne, hvori der ikke indgår
kriterier om gæld til det offentlige.
Spørgsmål 5:
Hvor mange aktieselskaber er skønsmæssigt i dag under grænsen på 500.000
kr.?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der den 30. oktober 1991 var registreret i alt 27.361
aktieselskaber, der ikke var i likvidation, oversendt til opløsning i
skifteretten eller under konkurs. Af disse havde omkring 17.000 en
registreret aktiekapital på under 500.000 kr.
Spørgsmål 6:
Hvor mange anpartsselskaber er skønsmæssigt i dag under grænsen på
200.000 kr.?
Svar:
Det kan oplyses, at der den 30. oktober 1991 var registreret i alt 55.578
anpartsselskaber, der ikke var i likvidation, oversendt til opløsning i
skifteretten eller under konkurs. Af disse havde omkring 52.000 en
registreret indskudskapital på under 200.000 kr.
Spørgsmål 11:
Hvad vil statens samlede akkumulerede merprovenu være fra
kapitaltilførselsafgiften, når denne lov er fuldt gennemført i 1997?
Svar:
Jeg har fra skatteministeren indhentet følgende udtalelse:
»På baggrund af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om
aktie- og indskudskapitalen i de eksisterende selskaber kan provenuet af
kapitaltilførselsafgiften på 1 pct. ved den nødvendige kapitalforhøjelse for
samtlige selskaber skønnes til i alt ca. 100 mio. kr.«
Spørgsmål 12:
Hvorledes fordeler private virksomheders gæld til staten sig på de
forskellige virksomhedskategorier: A/S, ApS, I/S, andelsselskaber, personligt
ejede virksomheder osv.?
Svar:
Jeg har nu fra skatteministeren modtaget følgende oplysninger:
»Der kan oplyses følgende om fordelingen af private virksomheders
skatte- og afgiftsrestancer på personligt ejede virksomheder (inkl. I/S) og
øvrige virksomhedsformer (A/S, ApS osv.):
---------------------------------------------------
Personligt Øvrige
ejede virksomheder
virksomheder
---------------------------------------------------
Mia. kr.
A-skat, moms m.v. 4,1 4,3
Selskabsskat m.v. - 1,7
(*)Personskat m.v. 3,6(*) -
---------------------------------------------------
I alt 7,7 6,0
---------------------------------------------------
(Alle tal er opgjort primo november 1991).
(*) Andelen af den samlede personskatterestance, der kan henføres til
private virksomheder, er skønnet ud fra størrelsen af B-skatterestancer samt
eventuelle restskatterestancer, der med rimelighed kan henføres til
selvstændigt erhvervsdrivende.
Som det fremgår, fordeler den samlede »virksomhedsrestance« på
skatte- og afgiftssiden sig med ca. 56% til de personligt ejede virksomheder
og ca. 44% til øvrige virksomheder.
På A-skatte- og momsområdet er fordelingen 50:50.'
Spørgsmål 14:
Udvalget udbeder sig ministerens kommentar til henvendelse af 12.
december 1991 fra Advokatrådet vedrørende ovennævnte lovforslag, navnlig for
så vidt angår det under pkt. 4 anførte, jf. L 150, bilag 9.
Svar:
Som jeg tilkendegav i min besvarelse af spørgsmål 8, har
ikrafttrædelsesbestemmelsen fået den foreliggende udformning for at forhindre
misbrug af overgangsordningen.
Jeg er enig med Advokatrådet i, at der kan opstå overgangsproblemer for
nogle af de selskaber, der er blevet stiftet, men ikke anmeldt i perioden til
og med den 6. december 1991.
Det er imidlertid meget vanskeligt at fastsætte en overgangsordning, der
yder alle den absolutte retfærdighed og samtidig er præcis og administrerbar.
Regeringen har derfor som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 8 valgt
anmeldelsestidspunktet som skæringsdato. Dette tidspunkt er objektivt
konstaterbart.
Advokatrådets forslag vil komplicere overgangsreglerne og dermed bevirke
en øget administration. Endvidere kan jeg oplyse, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter lovforslagets fremsættelse har modtaget et
betragteligt antal anmeldelser af såkaldte skuffeselskaber, der formentlig
vil blive omfattet af den overgangsordning, som Advokatrådet foreslår.
Spørgsmål 15:
I forlængelse af svaret på spørgsmål 2 ønskes oplyst, hvorledes
ministeren forventer at kapitaltilførselsafgiftsprovenuet til staten vil
fordele sig over den 5-års-tidsfrist, virksomhederne har?
Vil det efter ministerens vurdering ikke være mest sandsynligt, at de
fleste virksomheder venter med at tilføre kapitalen - og dermed betale
afgiften - til lige inden tidsfristen udløber?
Svar:
Det er min forventning, at de fleste selskaber vil vente med at forhøje
kapitalen til hen imod overgangsperiodens udløb. Kapitaltilførselsafgiften
vil blive indbetalt i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål 17:
I forlængelse af svaret på spørgsmål 10, hvori det oplyses, at det må
anses for lidet sandsynligt, at der vil kunne frembringes det nødvendige
kapitalindskud, ønskes oplyst, om der i den formulering ligger en erkendelse
af, at en lang række virksomheder vil gå konkurs eller blive administrativt
lukket som følge af denne lov. Og i givet fald: Hvilket skøn har ministeren
om omfanget af disse virksomhedslukninger?
Svar:
Det forhold, at et selskab ikke vil kunne frembringe det nødvendige
kapitalindskud inden overgangsperiodens udløb, medfører ikke nødvendigvis
konkurs eller tvangsopløsning.
Nogle selskaber kan vælge at fusionere med deres naturlige
samarbejdspartnere, mens aktieselskaber f.eks. vil kunne omdanne sig til
anpartsselskab. Endelig er der også den nærliggende mulighed, at selskabet
træder i likvidation med henblik på at føre virksomheden videre i et
personligt drevet firma, f.eks. under virksomhedsskatteordningen.
Spørgsmål 18:
I forlængelse af svaret på spørgsmål 11 ønskes bekræftet, at den kapital,
virksomhederne skal fremskaffe inden 1. januar 1997, er ca. 10 mia. kr.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes give en vurdering af, hvorledes det vil påvirke danske
virksomheders investeringer, beskæftigelse og konkurrenceevne, når der skal
fremskaffes 10 mia. kr. til opfyldelse af denne lov.
Svar:
Jeg har fra skatteministeren indhentet følgende udtalelse:
»Det kan bekræftes, at det anførte skøn over
kapitaltilførselsafgiften på ca. 100 mio. kr. bygger på et skøn over den
nødvendige kapitaltilførsel på i størrelsesordenen 10 mia. kr. i løbet af
overgangsperioden.
Dette skøn bygger på oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om
aktie- og indskudskapitalen i de eksisterende selskaber.«
I tilslutning hertil skal jeg påpege de alternative muligheder for
omdannelse, som er angivet i min besvarelse af spørgsmål 17. Anvendelse af
disse muligheder vil gøre beløbet mindre.
Endvidere må man være opmærksom på, at nogle selskaber har frie reserver,
som kan anvendes til den kapitalforhøjelse, som lovforslaget kræver. Jeg
henviser til min besvarelse af spørgsmål 4 (bilag 2). Overførelse af frie
reserver til aktie- eller indskudskapital indebærer ikke øgede
investeringsomkostninger.
I de selskaber, som må tilvejebringe den nødvendige kapitalforhøjelse ved
indskud fra aktionærer eller anpartshavere, vil disse indskud forøge
selskabernes egenkapital og dermed formindske behovet for lån og andre former
for fremmedkapital. Styrkelse af selskabernes egenkapital er netop forslagets
formål, og jeg har ingen grund til at tro, at denne omlægning fra
fremmedkapital til egenkapital vil indebære højere samlede
finansieringsomkostninger.
Med et stærkere økonomisk grundlag vil aktie- og anpartsselskaber fremstå
mere tillidvækkende over for leverandører, kreditorer og andre
samhandelspartnere, og dette vil styrke selskabernes konkurrenceevne.
Samtidig vil lovforslaget gøre det vanskeligere for useriøse virksomheder
at udøve erhvervsdrift i selskabsform. Investering og beskæftigelse i sådanne
virksomheder vil derfor blive påvirket. Til gengæld begrænses den urimelige
konkurrence og de andre skadevirkninger, som useriøse virksomheder påfører
det øvrige erhvervsliv og det offentlige.
Alt i alt er det min vurdering, at lovforslaget vil styrke selskabernes
soliditet og begrænse misbrug af selskabsformen uden at have andet end
beskeden virkning for virksomhedernes investeringer, beskæftigelse og
konkurrenceevne.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder haft samråd med industriministeren.
Industriministerens skriftlige besvarelse af samrådsspørgsmål A er optrykt
som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
Lotte Henriksen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S)
Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk
Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige
Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just
(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Industriministerens skriftlige besvarelse af samrådsspørgsmål A
Spørgsmål:
Vil industriministeren overveje et ændringsforslag, der alene går ud på
at etablere en overgangsregel for selskaber, der kan fremlægge attestation
fra pengeinstitut for kontant indbetaling af aktiekapital på mindst 300.000
kr. eller indskudskapital på mindst 80.000 kr. inden den 6. december 1991?
Svar:
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af spørgsmål 8 og 14.
Lovforslaget indgår som bekendt i regeringens bestræbelser for at
nedbringe restancerne til det offentlige ved at styrke selskabernes
soliditet. Lovforslaget hjælper samtidig med at dæmme op for konkursrytteri.
For at opnå den tilsigtede effekt af lovændringen finder jeg det
nødvendigt at forbeholde overgangsordningen for selskaber, der er registreret
eller anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 6. december i år.
Jeg erkender, at der kan opstå overgangsproblemer for nogle af de
selskaber, der er stiftet før den 6. december, men ikke har nået at blive
anmeldt senest denne dag.
Jeg må imidlertid påpege, at det ikke er muligt effektivt at kontrollere,
hvornår et selskabs stiftelse rent faktisk har fundet sted. Jeg finder det
derfor mest forsvarligt at lægge anmeldelsestidspunktet over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen til grund.
Til orientering kan jeg oplyse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen siden
lovforslagets fremsættelse den 6. december har modtaget anmeldelse af ca.
1.000 »skuffeselskaber« fra en anmelder. Disse selskaber er efter
det oplyste stiftet henholdsvis den 1. og den 2. december 1991, men er alle
anmeldt efter den 6. december. Fra anmelderens side er der fremlagt sædvanlig
dokumentation for, at den kontante indskudskapital er til stede.
En overgangsordning som den forslåede vil i det konkrete tilfælde ud over
at give den pågældende anmelder en særlig økonomisk gevinst medføre, at et
betragteligt antal selskaber vil blive omfattet af den 5-årige
overgangsperiode.
Disse selskaber får således mulighed for i overgangsperioden at drive
erhvervsvirksomhed på et svagere økonomisk grundlag end det, lovforslaget
tilsigter.
Det er derfor min opfattelse, at en ændring af overgangsbestemmelsen som
den i spørgsmålet skitserede vil medføre en væsentlig forsinkelse af
regeringens bestræbelser for en reduktion af offentlige tilgodehavender og
først på længere sigt dæmme op for konkursrytteri.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1989 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V. NR L 133 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1995 BTL 199 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ANPARTSSELSKABER NR L 199 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 14. maj 1996
- 1992 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER M.V.) NR L 8 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1991 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF KRAV OM TILBAGEBETALING AF ARBEJDSMARKEDSBIDRAG M.V. NR L 259 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- 1992 BTL 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (GENNEMFØRELSE AF ÆNDRINGER TIL 4. OG 7. SELSKABSRETSDIREKTIV SAMT UNDERSØGELSE AF REGNSKABER M.V.) NR L 52 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993