Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER M.V.) NR L 8 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 8Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra De Danske

Patentagenters Forening.

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå

er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) finder det af stor betydning for dansk erhvervsliv, at

Danmark tilslutter sig aftalen om EF-patenter. Gennem en dansk tilslutning

til Aftale om EF-patenter får danske virksomheder og opfindere mulighed for

at opnå et patent, der giver en ensartet og samlet beskyttelse i hele EF

under eet. Det vil i en lang række tilfælde indebære en besparelse med hensyn

til at erhverve og opretholde et EF-patent frem for at søge patent i de

enkelte medlemslande.

Flertallet har været særlig opmærksom på de mulige konsekvenser, en dansk

ratifikation kunne få for adgangen til patent på levende materiale, herunder

mennesker og dyr.

Flertallet understreger, at aftalen om EF-patenter ikke indeholder

bestemmelser om det patenterbare område ud over, hvad der fremgår af Den

Europæiske Patentkonvention, som Danmark allerede har ratificeret.

I de kommende forhandlinger om EF-direktiv om bioteknologiske opfindelser

skal Folketingets dagsorden af 24. januar 1991, der indebærer, at patentering

af mennesker og dyr forbydes, samt at landmandens ret til at så egen høst

uden licensbetaling (»farmers privilege«) ikke begrænses, fortsat

Læs alt

være en betingelse for Danmarks tilslutning til EF-direktivet (jf.

Folketingstidende 1990-91 (2. samling), forhandlingerne sp. 930 og sp. 953).

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. I løbet af det kommende år skal EF's direktiv om retsbeskyttelse

af bioteknologiske opfindelser til behandling. Direktivet vil indføre patent

på dyr og planter i modstrid med den danske opfattelse, som den er udtrykt i

dagsordenen af 24. januar 1991. Der må forudses vanskelige forhandlinger for

at sikre, at Danmark ikke imod sin vilje bliver tvunget til at indføre patent

på dyr og planter.

I forvejen er Den Europæiske Patentmyndighed begyndt at udstede patenter

på dyr og planter. Som det er nu, kan Danmark forhindre, at sådanne patenter

udstedes med virkning for Danmark. Hvis L 8 skulle blive vedtaget, vil denne

mulighed bortfalde, idet domstolskompetencen i så fald overgår til Den Fælles

Ankedomstol.

Derfor bør en eventuel ratificering af aftalen om EF-patentet afvente

behandlingen af direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser.

Danmark er langtfra alene i denne sag. Tværtimod er der i alle medlemslande

stor modstand mod patent på dyr og planter. Men Danmark indtager en

særstilling ved, at skeptikerne har større indflydelse på den politiske

dagsorden. Det giver Danmark en særlig forpligtelse.

Det skal tilføjes, at der i almindelighed ikke er nogen fordel for danske

patenttagere i at få udstedt EF-patent i stedet for et europæisk patent.

Tværtimod kan det i visse tilfælde være mere kompliceret, som det fremgår af

svarene på spørgsmål 3, 4 og 5.

Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)

Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai

Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette

Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse

heraf:

Spørgsmål 2:

Er det rigtigt forstået, at ved en eventuel ratificering af EF-patentet

overgår fortolkningen af Folketingets dagsorden om beskyttelse af

bioteknologiske opfindelser i sidste ende til EF-Domstolen?

Svar:

Praksis for patentering af bioteknologiske opfindelser i de enkelte

EF-lande vil - hvad enten Danmark ratificerer Aftale om EF-patenter eller ej

- være bestemt af direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske

opfindelser, hvis dette vedtages. Danmark arbejder under forhandlingerne for,

at indholdet af Folketingets dagsorden indarbejdes i direktivet.

En ratifikation af Aftale om EF-patenter vil ikke have indflydelse på

spørgsmålet om patentering af bioteknologiske opfindelser som nationale

danske patenter, ligesom danske domstole i sidste instans vil kunne

tage stilling til gyldigheden af et europæisk patents virkning i

Danmark.

Et eventuelt direktiv vil også være afgørende for patentering af

bioteknologiske opfindelser som EF-patent, jf. art. 2, stk. 2, i

Aftale om EF-patenter.

Spørgsmål om EF-patenters gyldighed afgøres af en særlig ankedomstol for

EF-patenter, Den Fælles Ankedomstol. For at sikre ensartethed i Fællesskabets

retssystem skal Ankedomstolen i alle sager, hvor der kan være tvivl om

fortolkningen af EF-retsakter, herunder direktiver, anmode EF-Domstolen om at

afgøre fortolkningstvivlen. Dette fremgår af art. 2, stk. 2, i Aftale om

EF-patenter, jf. også Romtraktatens art. 177.

Spørgsmål 3:

Er det rigtigt forstået, at efter en eventuel ratifikation af EF-patentet

og efter en overgangsperiode bortfalder muligheden for at få et europæisk

patent alene med virkning for f.eks. Danmark, Sverige, Tyskland og Holland?

Svar:

Dette er ikke rigtigt forstået. Proceduren vil derimod være anderledes end

i dag, hvis der er tale om EF-lande.

Et europæisk patent kan opnås med virkning for enkelte EF-lande, såfremt

der ikke indleveres en oversættelse til samtlige EF-landes sprog. I disse

tilfælde kan der opnås et europæisk patent i de lande, til hvis sprog

oversættelse er sket. Et sådant europæisk patent kan samtidig opnås med

virkning for Sverige.

Jeg vil i øvrigt anføre, at overgangsperioden først ophører, når

medlemslandene beslutter dette. Beslutning herom træffes af Rådet med

enstemmighed, jf. art. 81 i EF-Patentkonventionen.

Spørgsmål 4:

Hvis en patentansøger kun er interesseret i patentbeskyttelse i de nævnte

fire lande, hvor meget vil en ratifikation af EF-patentet så forøge hans

omkostninger?

Svar:

Allerede i dag viser erfaringerne, at der normalt først søges om et

europæisk patent, når mindst 6-7 lande ønskes dækket af patentet. Hvis disse

6-7 lande er EF-lande, forventes det, at det bliver billigere at vælge

EF-patent frem for et europæisk patent.

Ønsker man kun, at 4 lande dækkes af patentet, søges der i dag som regel

om nationalt patent i hvert enkelt land. Især gælder dette, når de 4 lande

inkluderer små lande som Danmark og Sverige. Efter ikrafttræden af Aftale om

EF-patenter vil det fortsat være muligt at opnå nationale patenter i de

enkelte lande. Ratifikationen vil dermed ikke forøge omkostningerne for en

patentbeskyttelse i de nævnte fire lande.

Spørgsmål 5:

Hvis en patentansøger efter overgangsperiodens udløb alene ønsker patent i

de fire nævnte lande og derfor kun indleverer dokumenterne på disse fire

landes sprog, vil han da alligevel skulle betale for et fuldt EF-patent, selv

om patentet kun får virkning for de fire lande, på hvis sprog ansøgningen er

indleveret?

Svar:

Det er vanskeligt at udtale sig konkret om omkostningsspørgsmålene, idet

reglerne om gebyrerne og gebyrernes størrelse endnu ikke er fastlagt.

Omkostningsspørgsmålene vil typisk være forskellige i ansøgningsfasen og

fra det tidspunkt, hvor der er udstedt et EF-patent.

I ansøgningsfasen gælder følgende:

Der kan ikke på dette tidspunkt fravælges EF-lande.

Behandlingssproget ved Den Europæiske Patentmyndighed er engelsk, fransk

eller tysk. Ansøgerne skal således vælge et af de tre sprog, når ansøgningen

indsendes.

For at et EF-patent kan få virkning, skal patentet oversættes til de andre

officielle sprog i medlemslandene. Indleveres ikke alle oversættelser af det

udstedte patent, kan patentet dog opretholdes som et europæisk patent i de

lande, til hvis sprog der rettidigt er indleveret en oversættelse.

Patenthaveren skal skriftligt underrette Den Europæiske Patentmyndighed

om, at patentet ønskes opretholdt som et europæisk patent for de pågældende

lande. Desuden skal patenthaveren ud over det allerede betalte

ansøgningsgebyr for et EF-patent betale et endnu ikke fastlagt tillægsgebyr

samt et yderligere designeringsgebyr for hver yderligere kontraherende stat

ud over de tre første.

Når patentet er udstedt gælder følgende:

Når det europæiske patent har fået virkning i de pågældende lande, skal

patenthaveren alene betale de nationale årsgebyrer i de 4 lande. Dette må

antages at blive billigere end at betale gebyret for et EF-patent.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter