1992 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER M.V.) NR L 8 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra De Danske
Patentagenters Forening.
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets,
Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative
Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) finder det af stor betydning for dansk erhvervsliv, at
Danmark tilslutter sig aftalen om EF-patenter. Gennem en dansk tilslutning
til Aftale om EF-patenter får danske virksomheder og opfindere mulighed for
at opnå et patent, der giver en ensartet og samlet beskyttelse i hele EF
under eet. Det vil i en lang række tilfælde indebære en besparelse med hensyn
til at erhverve og opretholde et EF-patent frem for at søge patent i de
enkelte medlemslande.
Flertallet har været særlig opmærksom på de mulige konsekvenser, en dansk
ratifikation kunne få for adgangen til patent på levende materiale, herunder
mennesker og dyr.
Flertallet understreger, at aftalen om EF-patenter ikke indeholder
bestemmelser om det patenterbare område ud over, hvad der fremgår af Den
Europæiske Patentkonvention, som Danmark allerede har ratificeret.
I de kommende forhandlinger om EF-direktiv om bioteknologiske opfindelser
skal Folketingets dagsorden af 24. januar 1991, der indebærer, at patentering
af mennesker og dyr forbydes, samt at landmandens ret til at så egen høst
uden licensbetaling (»farmers privilege«) ikke begrænses, fortsat
Læs alt
være en betingelse for Danmarks tilslutning til EF-direktivet (jf.
Folketingstidende 1990-91 (2. samling), forhandlingerne sp. 930 og sp. 953).
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. I løbet af det kommende år skal EF's direktiv om retsbeskyttelse
af bioteknologiske opfindelser til behandling. Direktivet vil indføre patent
på dyr og planter i modstrid med den danske opfattelse, som den er udtrykt i
dagsordenen af 24. januar 1991. Der må forudses vanskelige forhandlinger for
at sikre, at Danmark ikke imod sin vilje bliver tvunget til at indføre patent
på dyr og planter.
I forvejen er Den Europæiske Patentmyndighed begyndt at udstede patenter
på dyr og planter. Som det er nu, kan Danmark forhindre, at sådanne patenter
udstedes med virkning for Danmark. Hvis L 8 skulle blive vedtaget, vil denne
mulighed bortfalde, idet domstolskompetencen i så fald overgår til Den Fælles
Ankedomstol.
Derfor bør en eventuel ratificering af aftalen om EF-patentet afvente
behandlingen af direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser.
Danmark er langtfra alene i denne sag. Tværtimod er der i alle medlemslande
stor modstand mod patent på dyr og planter. Men Danmark indtager en
særstilling ved, at skeptikerne har større indflydelse på den politiske
dagsorden. Det giver Danmark en særlig forpligtelse.
Det skal tilføjes, at der i almindelighed ikke er nogen fordel for danske
patenttagere i at få udstedt EF-patent i stedet for et europæisk patent.
Tværtimod kan det i visse tilfælde være mere kompliceret, som det fremgår af
svarene på spørgsmål 3, 4 og 5.
Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)
Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai
Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette
Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse
heraf:
Spørgsmål 2:
Er det rigtigt forstået, at ved en eventuel ratificering af EF-patentet
overgår fortolkningen af Folketingets dagsorden om beskyttelse af
bioteknologiske opfindelser i sidste ende til EF-Domstolen?
Svar:
Praksis for patentering af bioteknologiske opfindelser i de enkelte
EF-lande vil - hvad enten Danmark ratificerer Aftale om EF-patenter eller ej
- være bestemt af direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske
opfindelser, hvis dette vedtages. Danmark arbejder under forhandlingerne for,
at indholdet af Folketingets dagsorden indarbejdes i direktivet.
En ratifikation af Aftale om EF-patenter vil ikke have indflydelse på
spørgsmålet om patentering af bioteknologiske opfindelser som nationale
danske patenter, ligesom danske domstole i sidste instans vil kunne
tage stilling til gyldigheden af et europæisk patents virkning i
Danmark.
Et eventuelt direktiv vil også være afgørende for patentering af
bioteknologiske opfindelser som EF-patent, jf. art. 2, stk. 2, i
Aftale om EF-patenter.
Spørgsmål om EF-patenters gyldighed afgøres af en særlig ankedomstol for
EF-patenter, Den Fælles Ankedomstol. For at sikre ensartethed i Fællesskabets
retssystem skal Ankedomstolen i alle sager, hvor der kan være tvivl om
fortolkningen af EF-retsakter, herunder direktiver, anmode EF-Domstolen om at
afgøre fortolkningstvivlen. Dette fremgår af art. 2, stk. 2, i Aftale om
EF-patenter, jf. også Romtraktatens art. 177.
Spørgsmål 3:
Er det rigtigt forstået, at efter en eventuel ratifikation af EF-patentet
og efter en overgangsperiode bortfalder muligheden for at få et europæisk
patent alene med virkning for f.eks. Danmark, Sverige, Tyskland og Holland?
Svar:
Dette er ikke rigtigt forstået. Proceduren vil derimod være anderledes end
i dag, hvis der er tale om EF-lande.
Et europæisk patent kan opnås med virkning for enkelte EF-lande, såfremt
der ikke indleveres en oversættelse til samtlige EF-landes sprog. I disse
tilfælde kan der opnås et europæisk patent i de lande, til hvis sprog
oversættelse er sket. Et sådant europæisk patent kan samtidig opnås med
virkning for Sverige.
Jeg vil i øvrigt anføre, at overgangsperioden først ophører, når
medlemslandene beslutter dette. Beslutning herom træffes af Rådet med
enstemmighed, jf. art. 81 i EF-Patentkonventionen.
Spørgsmål 4:
Hvis en patentansøger kun er interesseret i patentbeskyttelse i de nævnte
fire lande, hvor meget vil en ratifikation af EF-patentet så forøge hans
omkostninger?
Svar:
Allerede i dag viser erfaringerne, at der normalt først søges om et
europæisk patent, når mindst 6-7 lande ønskes dækket af patentet. Hvis disse
6-7 lande er EF-lande, forventes det, at det bliver billigere at vælge
EF-patent frem for et europæisk patent.
Ønsker man kun, at 4 lande dækkes af patentet, søges der i dag som regel
om nationalt patent i hvert enkelt land. Især gælder dette, når de 4 lande
inkluderer små lande som Danmark og Sverige. Efter ikrafttræden af Aftale om
EF-patenter vil det fortsat være muligt at opnå nationale patenter i de
enkelte lande. Ratifikationen vil dermed ikke forøge omkostningerne for en
patentbeskyttelse i de nævnte fire lande.
Spørgsmål 5:
Hvis en patentansøger efter overgangsperiodens udløb alene ønsker patent i
de fire nævnte lande og derfor kun indleverer dokumenterne på disse fire
landes sprog, vil han da alligevel skulle betale for et fuldt EF-patent, selv
om patentet kun får virkning for de fire lande, på hvis sprog ansøgningen er
indleveret?
Svar:
Det er vanskeligt at udtale sig konkret om omkostningsspørgsmålene, idet
reglerne om gebyrerne og gebyrernes størrelse endnu ikke er fastlagt.
Omkostningsspørgsmålene vil typisk være forskellige i ansøgningsfasen og
fra det tidspunkt, hvor der er udstedt et EF-patent.
I ansøgningsfasen gælder følgende:
Der kan ikke på dette tidspunkt fravælges EF-lande.
Behandlingssproget ved Den Europæiske Patentmyndighed er engelsk, fransk
eller tysk. Ansøgerne skal således vælge et af de tre sprog, når ansøgningen
indsendes.
For at et EF-patent kan få virkning, skal patentet oversættes til de andre
officielle sprog i medlemslandene. Indleveres ikke alle oversættelser af det
udstedte patent, kan patentet dog opretholdes som et europæisk patent i de
lande, til hvis sprog der rettidigt er indleveret en oversættelse.
Patenthaveren skal skriftligt underrette Den Europæiske Patentmyndighed
om, at patentet ønskes opretholdt som et europæisk patent for de pågældende
lande. Desuden skal patenthaveren ud over det allerede betalte
ansøgningsgebyr for et EF-patent betale et endnu ikke fastlagt tillægsgebyr
samt et yderligere designeringsgebyr for hver yderligere kontraherende stat
ud over de tre første.
Når patentet er udstedt gælder følgende:
Når det europæiske patent har fået virkning i de pågældende lande, skal
patenthaveren alene betale de nationale årsgebyrer i de 4 lande. Dette må
antages at blive billigere end at betale gebyret for et EF-patent.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 156 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF DEN EUROPÆISKE PATENTKONVENTION) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HEMMELIGE PATENTER NR L 156 OG L 157 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 13. september 1989
- 1990 BTB 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØTTE TIL DRIFTEN AF ET SØFARTSMEDICINSK INSTITUT I ESBJERG NR B 79 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- 1989 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V. NR L 133 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1987 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKYTTELSE AF HALVLEDERPRODUKTERS UDFORMNING (TOPOGRAFI) NR L 28 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993