1992 BTL 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (GENNEMFØRELSE AF ÆNDRINGER TIL 4. OG 7. SELSKABSRETSDIREKTIV SAMT UNDERSØGELSE AF REGNSKABER M.V.) NR L 52 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Mindretallet er enig i, at erhvervslivet naturligvis skal overholde
gældende lovgivning. Mindretallet mener imidlertid ikke, at der er behov for
en så omfattende offentlig kontrol med almindelig virksomhed, som er
indeholdt i de af et mindretal stillede ændringsforslag, men at en
stikprøvekontrol som oprindeligt foreslået er tilstrækkelig af følgende
grunde:
1) Det grundlæggende princip i selskabslovene er, at bestyrelsen og
direktionen er ansvarlig for, at selskaberne lever op til lovens krav, samt
at revisor kontrollerer dette.
2) Bestyrelsens ansvar præciseres i forslag til lov om ændring af lov om
aktieselskaber, lov om anpartsselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse
af årsregnskab m.v. (Forenkling og fremtidstilpasning) (L 61), og i forslag
til lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om
registrerede revisorer. (Disciplinærsystem) (L 11) er der foreslået en
styrkelse af disciplinærsystemet for revisorer.
3) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er primært en registreringsmyndighed og
ikke en tilsynsmyndighed, og ændringsforslagene vil afgørende ændre heri.
Læs alt
4) Mindretallet mener, at de i industriministerens svar på udvalgets
spørgsmål 3 nævnte 30 personer er et minimum for at udføre den obligatoriske
kontrol med samtlige regnskaber. Svaret er optrykt som bilag til
betænkningen.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at der er et stort behov for at få
reglerne vedrørende årsregnskaber strammet gevaldigt op.
Det er dog også Fremskridtspartiets opfattelse, at det aktuelle lovforslag
er alt for bureaukratisk. Der er en uheldig tendens til, at når embedsmænd og
jurister skal lave nye bestemmelser, så handler det mere om at skabe ekstra
beskæftigelse til kolleger, som skal fortolke bestemmelserne, end at man er
interesseret i at lave nogle klare og tydelige bestemmelser.
Fremskridtspartiet vil derfor anbefale, at den samlede lovgivning på
området bliver udsat for en modernisering og kraftig afbureaukratisering.
Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin
stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF):
Til § 1
1 ) I den under nr. 11 foreslåede § 63 c ændres
»kan« til: »skal«.
Til § 2
2 ) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 8 og 12, træder i kraft
den 1. januar 1993. Bestemmelsen i § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar
1994.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Af industriministerens optrykte besvarelser af udvalgets spørgsmål 3 og 4
fremgår det, dels at en gennemgang af samtlige indsendte regnskaber vil
afsløre et så betydeligt antal åbenbare lovovertrædelser, at det vil kræve
knap 30 årsværk at behandle sagerne, dels at merudgifterne hertil, som efter
mindretallets opfattelse kunne dækkes ved brugerbetaling og/eller bøder,
ville være i størrelsesordenen 140 kr. pr. regnskabsaflæggende selskab. Dette
finder mindretallet er en rimelig risikopræmie.
Den omstændighed, at § 1, nr. 11, først træder i kraft den 1. januar 1994,
vil ikke være til hinder for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1993 kan
undersøge regnskaber som angivet i bestemmelsen, jf. § 1, nr. 12.
Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen
(S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy
Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)
nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander
(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 3:
Hvad vil det koste at gøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ret til at
granske de indsendte årsregnskaber til en pligt?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet forudsætter jeg, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal foretage en gennemgang af samtlige modtagne
årsregnskaber med henblik på konstatering af åbenbare overtrædelser af
selskabslovene.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager for nuværende alene en kontrol af
de modtagne årsregnskaber med henblik på at sikre, at der i formen er tale om
et årsregnskab, d.v.s. at dokumentet fremtræder som et årsregnskab forsynet
med dato og underskrift af direktion og bestyrelse samt med
revisionspåtegning.
En gennemgang af årsregnskaberne kan mest hensigtsmæssigt ske ved en
gennemlæsning af regnskabets revisionspåtegning. Af en korrekt udarbejdet
revisionspåtegning skal i givet fald fremgå selskabets overtrædelse af
reglerne om aktionærlån/anpartshaverlån, egne aktier/anparter,
udbyttebetalinger, tab af indskudskapitalen i anpartsselskaber samt
overtrædelse af bogføringsloven.
Styrelsen har overfor mig oplyst, at en gennemgang af årsregnskaberne ved
gennemlæsning af revisionspåtegningen vil koste 1 årsværk, beregnet på
baggrund af de 74.074 årsregnskaber, styrelsen i 1991 modtog fra aktie- og
anpartsselskaber. En sådan gennemgang vil resultere i et antal årsregnskaber,
som styrelsen skønner bør gøres til genstand for egentlig sagsbehandling.
Hvis styrelsen skal følge op på de overtrædelser af reglerne, der
umiddelbart fremgår af reevisionspåtegningerne, skønner styrelsen på baggrund
af en foretagen stikprøvekontrol, at der hertil vil medgå knap 30 årsværk,
svarende til 8,4 mio. kr. i årlig lønsum. Dette beløb må forventes at falde
væsentligt i løbet af 1-2 år, når selskaberne er blevet opmærksomme på
kontrollen.
Ud over udgifter til lønsum vil der skulle afholdes årlige driftsudgifter
på ca. 1,4 mio. kr. Hertil kommer udgifter til etablering af arbejdspladser
på ca. 2,7 mio. kr.
På denne baggrund vil jeg gerne understrege, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens primære opgave er registrering og offentliggørelse af en
række oplysninger - herunder årsregnskaber - om aktie- og anpartsselskaber.
Styrelsen er kun på enkelte områder tillagt egentlige kontrolfunktioner.
En kontrol som ovenfor beskrevet ville indebære et brud med Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens nuværende struktur og ville i øvrigt, som det vil fremgå,
nødvendiggøre tilførelse af betydelige ressourcer til styrelsen.
Spørgsmål 4:
Hvor meget vil en granskning af samtlige årsregnskaber efter ministerens
vurdering øge de enkelte selskabers brugerbetaling?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
oplyser:
»I øjeblikket er der ingen brugerbetaling for så vidt angår
undersøgelse af årsregnskaber, men hvert selskab betaler en årsafgift på 350
kr., anpartsselskaber dog 200 kr., der dækker styrelsens udgifter til
modtagelse og offentliggørelse af selskabernes årsregnskaber samt visse
anmeldelser af ændringer i selskabernes forhold.
Hvis samtlige selskaber, der aflægger årsregnskab, pålægges at betale de i
forbindelse med undersøgelsen nødvendige merudgifter, vurderer styrelsen, at
hvert selskabs betaling vil udgøre ca. 140 kr.
Ved beregningen af omkostningerne for hvert selskab er der ikke taget
højde for styrelsens udgifter til EDB-udvikling.«
Jeg henviser i øvrigt til mine afsluttende bemærkninger om styrelsens
primære opgaver i svaret til spørgsmål 3.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder haft industriministeren i samråd.
Industriministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der inden 1.
april 1993 vil blive gennemført en nærmere analyse af, i hvilket omfang de
årsregnskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager, indeholder
oplysninger om åbenbare overtrædelser af selskabs- og bogføringslovgivningen.
På baggrund af denne analyse vil industriministeren være indstillet på
inden 1. oktober 1993 at fremkomme med forslag til, hvilke tiltag der er
nødvendige til at imødegå sådanne lovovertrædelser, herunder hvilke midler
der bør være til revisors rådighed, hvis et ulovligt forhold, hvorom revisor
har gjort anmærkning i revisionspåtegningen, ikke bringes til ophør.
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) skal understrege, at hvis ikke det videre
arbejde resulterer i konkrete forslag, der i højere grad end i dag sikrer
lovens overholdelse, vil flertallet tage sagen op igen, eventuelt ved
genfremsættelse af de af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ved 2.
behandling forkastede ændringsforslag.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse
uændret .
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling
Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk
Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige
Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just
(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1992 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 62 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1993
- 1989 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V. NR L 133 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1991 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 145 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 11. november 1992
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1990 BTB 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØTTE TIL DRIFTEN AF ET SØFARTSMEDICINSK INSTITUT I ESBJERG NR B 79 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991