Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (GENNEMFØRELSE AF ÆNDRINGER TIL 4. OG 7. SELSKABSRETSDIREKTIV SAMT UNDERSØGELSE AF REGNSKABER M.V.) NR L 52 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 52Betænkning over lovforslagFolketinget18. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå

er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet er enig i, at erhvervslivet naturligvis skal overholde

gældende lovgivning. Mindretallet mener imidlertid ikke, at der er behov for

en så omfattende offentlig kontrol med almindelig virksomhed, som er

indeholdt i de af et mindretal stillede ændringsforslag, men at en

stikprøvekontrol som oprindeligt foreslået er tilstrækkelig af følgende

grunde:

1) Det grundlæggende princip i selskabslovene er, at bestyrelsen og

direktionen er ansvarlig for, at selskaberne lever op til lovens krav, samt

at revisor kontrollerer dette.

2) Bestyrelsens ansvar præciseres i forslag til lov om ændring af lov om

aktieselskaber, lov om anpartsselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse

af årsregnskab m.v. (Forenkling og fremtidstilpasning) (L 61), og i forslag

til lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om

registrerede revisorer. (Disciplinærsystem) (L 11) er der foreslået en

styrkelse af disciplinærsystemet for revisorer.

3) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er primært en registreringsmyndighed og

ikke en tilsynsmyndighed, og ændringsforslagene vil afgørende ændre heri.

Læs alt

4) Mindretallet mener, at de i industriministerens svar på udvalgets

spørgsmål 3 nævnte 30 personer er et minimum for at udføre den obligatoriske

kontrol med samtlige regnskaber. Svaret er optrykt som bilag til

betænkningen.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at der er et stort behov for at få

reglerne vedrørende årsregnskaber strammet gevaldigt op.

Det er dog også Fremskridtspartiets opfattelse, at det aktuelle lovforslag

er alt for bureaukratisk. Der er en uheldig tendens til, at når embedsmænd og

jurister skal lave nye bestemmelser, så handler det mere om at skabe ekstra

beskæftigelse til kolleger, som skal fortolke bestemmelserne, end at man er

interesseret i at lave nogle klare og tydelige bestemmelser.

Fremskridtspartiet vil derfor anbefale, at den samlede lovgivning på

området bliver udsat for en modernisering og kraftig afbureaukratisering.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin

stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF):

Til § 1

1 ) I den under nr. 11 foreslåede § 63 c ændres

»kan« til: »skal«.

Til § 2

2 ) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 8 og 12, træder i kraft

den 1. januar 1993. Bestemmelsen i § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar

1994.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Af industriministerens optrykte besvarelser af udvalgets spørgsmål 3 og 4

fremgår det, dels at en gennemgang af samtlige indsendte regnskaber vil

afsløre et så betydeligt antal åbenbare lovovertrædelser, at det vil kræve

knap 30 årsværk at behandle sagerne, dels at merudgifterne hertil, som efter

mindretallets opfattelse kunne dækkes ved brugerbetaling og/eller bøder,

ville være i størrelsesordenen 140 kr. pr. regnskabsaflæggende selskab. Dette

finder mindretallet er en rimelig risikopræmie.

Den omstændighed, at § 1, nr. 11, først træder i kraft den 1. januar 1994,

vil ikke være til hinder for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1993 kan

undersøge regnskaber som angivet i bestemmelsen, jf. § 1, nr. 12.

Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen

(S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy

Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)

nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander

(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 3:

Hvad vil det koste at gøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ret til at

granske de indsendte årsregnskaber til en pligt?

Svar:

Ved besvarelsen af spørgsmålet forudsætter jeg, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen skal foretage en gennemgang af samtlige modtagne

årsregnskaber med henblik på konstatering af åbenbare overtrædelser af

selskabslovene.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager for nuværende alene en kontrol af

de modtagne årsregnskaber med henblik på at sikre, at der i formen er tale om

et årsregnskab, d.v.s. at dokumentet fremtræder som et årsregnskab forsynet

med dato og underskrift af direktion og bestyrelse samt med

revisionspåtegning.

En gennemgang af årsregnskaberne kan mest hensigtsmæssigt ske ved en

gennemlæsning af regnskabets revisionspåtegning. Af en korrekt udarbejdet

revisionspåtegning skal i givet fald fremgå selskabets overtrædelse af

reglerne om aktionærlån/anpartshaverlån, egne aktier/anparter,

udbyttebetalinger, tab af indskudskapitalen i anpartsselskaber samt

overtrædelse af bogføringsloven.

Styrelsen har overfor mig oplyst, at en gennemgang af årsregnskaberne ved

gennemlæsning af revisionspåtegningen vil koste 1 årsværk, beregnet på

baggrund af de 74.074 årsregnskaber, styrelsen i 1991 modtog fra aktie- og

anpartsselskaber. En sådan gennemgang vil resultere i et antal årsregnskaber,

som styrelsen skønner bør gøres til genstand for egentlig sagsbehandling.

Hvis styrelsen skal følge op på de overtrædelser af reglerne, der

umiddelbart fremgår af reevisionspåtegningerne, skønner styrelsen på baggrund

af en foretagen stikprøvekontrol, at der hertil vil medgå knap 30 årsværk,

svarende til 8,4 mio. kr. i årlig lønsum. Dette beløb må forventes at falde

væsentligt i løbet af 1-2 år, når selskaberne er blevet opmærksomme på

kontrollen.

Ud over udgifter til lønsum vil der skulle afholdes årlige driftsudgifter

på ca. 1,4 mio. kr. Hertil kommer udgifter til etablering af arbejdspladser

på ca. 2,7 mio. kr.

På denne baggrund vil jeg gerne understrege, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens primære opgave er registrering og offentliggørelse af en

række oplysninger - herunder årsregnskaber - om aktie- og anpartsselskaber.

Styrelsen er kun på enkelte områder tillagt egentlige kontrolfunktioner.

En kontrol som ovenfor beskrevet ville indebære et brud med Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens nuværende struktur og ville i øvrigt, som det vil fremgå,

nødvendiggøre tilførelse af betydelige ressourcer til styrelsen.

Spørgsmål 4:

Hvor meget vil en granskning af samtlige årsregnskaber efter ministerens

vurdering øge de enkelte selskabers brugerbetaling?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

oplyser:

»I øjeblikket er der ingen brugerbetaling for så vidt angår

undersøgelse af årsregnskaber, men hvert selskab betaler en årsafgift på 350

kr., anpartsselskaber dog 200 kr., der dækker styrelsens udgifter til

modtagelse og offentliggørelse af selskabernes årsregnskaber samt visse

anmeldelser af ændringer i selskabernes forhold.

Hvis samtlige selskaber, der aflægger årsregnskab, pålægges at betale de i

forbindelse med undersøgelsen nødvendige merudgifter, vurderer styrelsen, at

hvert selskabs betaling vil udgøre ca. 140 kr.

Ved beregningen af omkostningerne for hvert selskab er der ikke taget

højde for styrelsens udgifter til EDB-udvikling.«

Jeg henviser i øvrigt til mine afsluttende bemærkninger om styrelsens

primære opgaver i svaret til spørgsmål 3.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder haft industriministeren i samråd.

Industriministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der inden 1.

april 1993 vil blive gennemført en nærmere analyse af, i hvilket omfang de

årsregnskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager, indeholder

oplysninger om åbenbare overtrædelser af selskabs- og bogføringslovgivningen.

På baggrund af denne analyse vil industriministeren være indstillet på

inden 1. oktober 1993 at fremkomme med forslag til, hvilke tiltag der er

nødvendige til at imødegå sådanne lovovertrædelser, herunder hvilke midler

der bør være til revisors rådighed, hvis et ulovligt forhold, hvorom revisor

har gjort anmærkning i revisionspåtegningen, ikke bringes til ophør.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) skal understrege, at hvis ikke det videre

arbejde resulterer i konkrete forslag, der i højere grad end i dag sikrer

lovens overholdelse, vil flertallet tage sagen op igen, eventuelt ved

genfremsættelse af de af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ved 2.

behandling forkastede ændringsforslag.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse

uændret .

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling

Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk

Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige

Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just

(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter