Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL FÆRDIGGØRELSE AF FJERNVARMENET NR L 95 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 95Betænkning over lovforslagFolketinget16. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har i den

forbindelse modtaget skriftlig henvendelse fra Fanø Kommune.

Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det af flertallet stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling, vil redegøre for sin stilling til

ændringsforslaget ved 2. behandling og henviser i øvrigt til sin udtalelse i

udvalgets betænkning over lovforslag nr. L 92 (forslag til lov om

statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder

med et stort energiforbrug).

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan stemme

for det af flertallet stillede ændringsforslag og bemærker i den anledning

følgende:

Hele udgangspunktet for indførelsen af en CO2-afgift er at dømme efter

bemærkningerne fra forslagsstillerne (S, SF og RV) et ønske om at få

reduceret den samlede produktion af CO2 her i landet. Formålet med en sådan

reduktion skal være at reducere den såkaldte drivhuseffekt. Det er

Fremskridtspartiets opfattelse, at denne teori ikke er korrekt. Flere og

flere af de mest respekterede forskere og videnskabsmænd udtaler tvivl om

drivhuseffektens rigtighed, og, i fald den er rigtig, hvor hurtigt den

opstår. Senest har f.eks. professor i meteorologi Aksel Wiin i en

Midtpunktartikel i Jyllands-Posten den 20. august 1991 gjort opmærksom på, at

der i forhold til alle målinger ikke er tegn på en drivhuseffekt, tværtimod.

De seneste 30 år er Danmark blevet 0,3 grader koldere. Det eneste sted, hvor

der er tegn på drivhuseffekt, er i 5 km's højde over jordoverfladen. Men som

Læs alt

professoren skriver. Det er jo ikke der, vi bor.

Der er en urimelig tendens til, at blot fordi moderne måleinstrumenter og

-metoder kan registrere marginale udsving, så bruges det som dokumentation.

Hvis meteorologer skal udtale sig om vejret, så bruger de registreringer over

kort tid. Men skal de udtale sig om klimaet, skal der 30 års målinger til.

Drivhuseffektdisciplene har ikke haft teknisk mulighed for at foretage

målinger i ret lang tid, eftersom det tekniske udstyr er af nyere dato.

Alligevel tillader man sig uvidenskabeligt at drage hastige konklusioner på

baggrund af det spinkle kildemateriale.

Tilhængerne af drivhuseffektteorien vælger totalt at se bort fra det

faktum, at mange ikkemenneskeskabte hændelser giver mange flere

CO2-problemer, end vi nogen sinde kan præstere. F.eks. vil vulkanudbrud og

solstormeaktivitet give CO2-variationer, der er ekstreme sammenlignet med

menneskelig aktivitet. Drivhusfolket vælger helt at se bort fra, at Jorden

har en genial termostat i form af cirkulation mellem vand, skyer og nedbør.

Når drivhusfanatikerne »glemmer« de mange forbehold, skyldes det

givet, at deres mål er et ganske andet end bekymring for Jordens fremtid.

Hvis de virkelig ville begrænse CO2-emissionen, måtte de ubetinget støtte

nuklear energi, der uden forurening skaber billig elektricitet, men det gør

de som bekendt ikke. Det uudtalte formål med drivhusspøgelset er at bremse

menneskets udvikling, at lave nulvækstsamfund. Det er de samme folk, der i

1968 sang »Flower-power« og siden spiste mikro-makro-mad. Så skulle

det være kommunisme, så var de imod a-kraft, så kæmpede de for fred, og nu er

det drivhuseffekten, der er in for 68'erne.

Forslagsbuketten fra Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har så

den yderligere dimension, at man ønsker at opkræve nogle flere skatter fra

befolkningen. Alle erkender, at man ikke kan dreje indkomstskatteskruen

længere rundt, hvorfor man opfinder andre skatter og afgifter til

finansiering af den fortsat stigende offentlige sektor.

Fremskridtspartiet må ud fra alle forhold totalt afvise en CO2-afgift og

kan kun appellere til alle andre om at gøre det samme. I den forbindelse er

det forstemmende at se, hvorledes Venstre og Det Konservative Folkeparti godt

vil have CO2-afgift, hvis bare de andre EF-lande er lige så dumme. Det er en

antierhvervspolitik langt ud over det rimelige.

Dette lovforslag er så en udløber af CO2-forslaget. I dette lovforslag vil

de tre desperadopartier så med mild hånd dele tilskud ud til dem, der opfører

sig »rigtigt«. En sådan totalitær samfundsdirigering kan man kun

tage afstand fra. Tilskud virker som narkotika. Modtagerne bliver mere og

mere afhængige og vil dag for dag blive svagere og svagere.

Desperadopartierne vil så på bedste pushervis uddele tilskud alt efter, hvor

meget modtagerne vil betale i form af fornuftig adfærd.

Fremskridtspartiet håber, at alle virksomheder vil vende sig imod

CO2-afgiften og nægte at betale den absurde afgift.

Fremskridtspartiet håber, at CO2-afgiften bliver underkendt af EF.

Fremskridtspartiet håber med andre ord, at der bliver gjort alt praktisk

muligt for at forhindre denne nye afgiftsvirus i at brede sig i det i

forvejen afkræftede danske samfundslegeme.

Fremskridtspartiet skal med ovenstående argumenter afvise dette

lovforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 8

Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et mindretal (FP):

1) Paragraffen affattes således:

»§ 8. Loven træder i kraft den 1. marts 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes til den 1. marts 1992. Hermed

skabes der bedre muligheder for såvel tilrettelæggelsen af den administrative

indkøring som gennemførelsen af en mere almen informationsvirksomhed om denne

og de øvrige love i CO2-pakken.

Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Karen Jespersen (S) Tove

Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) nfmd. Ingrid

Rasmussen (S) Riishøj (SF) fmd. Duetoft (CD) Flemming Hansen (KF) Per

Tærsbøl (KF) Aagaard (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke

(FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter