1991 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL FÆRDIGGØRELSE AF FJERNVARMENET NR L 95 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har i den
forbindelse modtaget skriftlig henvendelse fra Fanø Kommune.
Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det af flertallet stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling, vil redegøre for sin stilling til
ændringsforslaget ved 2. behandling og henviser i øvrigt til sin udtalelse i
udvalgets betænkning over lovforslag nr. L 92 (forslag til lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug).
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan stemme
for det af flertallet stillede ændringsforslag og bemærker i den anledning
følgende:
Hele udgangspunktet for indførelsen af en CO2-afgift er at dømme efter
bemærkningerne fra forslagsstillerne (S, SF og RV) et ønske om at få
reduceret den samlede produktion af CO2 her i landet. Formålet med en sådan
reduktion skal være at reducere den såkaldte drivhuseffekt. Det er
Fremskridtspartiets opfattelse, at denne teori ikke er korrekt. Flere og
flere af de mest respekterede forskere og videnskabsmænd udtaler tvivl om
drivhuseffektens rigtighed, og, i fald den er rigtig, hvor hurtigt den
opstår. Senest har f.eks. professor i meteorologi Aksel Wiin i en
Midtpunktartikel i Jyllands-Posten den 20. august 1991 gjort opmærksom på, at
der i forhold til alle målinger ikke er tegn på en drivhuseffekt, tværtimod.
De seneste 30 år er Danmark blevet 0,3 grader koldere. Det eneste sted, hvor
der er tegn på drivhuseffekt, er i 5 km's højde over jordoverfladen. Men som
Læs alt
professoren skriver. Det er jo ikke der, vi bor.
Der er en urimelig tendens til, at blot fordi moderne måleinstrumenter og
-metoder kan registrere marginale udsving, så bruges det som dokumentation.
Hvis meteorologer skal udtale sig om vejret, så bruger de registreringer over
kort tid. Men skal de udtale sig om klimaet, skal der 30 års målinger til.
Drivhuseffektdisciplene har ikke haft teknisk mulighed for at foretage
målinger i ret lang tid, eftersom det tekniske udstyr er af nyere dato.
Alligevel tillader man sig uvidenskabeligt at drage hastige konklusioner på
baggrund af det spinkle kildemateriale.
Tilhængerne af drivhuseffektteorien vælger totalt at se bort fra det
faktum, at mange ikkemenneskeskabte hændelser giver mange flere
CO2-problemer, end vi nogen sinde kan præstere. F.eks. vil vulkanudbrud og
solstormeaktivitet give CO2-variationer, der er ekstreme sammenlignet med
menneskelig aktivitet. Drivhusfolket vælger helt at se bort fra, at Jorden
har en genial termostat i form af cirkulation mellem vand, skyer og nedbør.
Når drivhusfanatikerne »glemmer« de mange forbehold, skyldes det
givet, at deres mål er et ganske andet end bekymring for Jordens fremtid.
Hvis de virkelig ville begrænse CO2-emissionen, måtte de ubetinget støtte
nuklear energi, der uden forurening skaber billig elektricitet, men det gør
de som bekendt ikke. Det uudtalte formål med drivhusspøgelset er at bremse
menneskets udvikling, at lave nulvækstsamfund. Det er de samme folk, der i
1968 sang »Flower-power« og siden spiste mikro-makro-mad. Så skulle
det være kommunisme, så var de imod a-kraft, så kæmpede de for fred, og nu er
det drivhuseffekten, der er in for 68'erne.
Forslagsbuketten fra Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har så
den yderligere dimension, at man ønsker at opkræve nogle flere skatter fra
befolkningen. Alle erkender, at man ikke kan dreje indkomstskatteskruen
længere rundt, hvorfor man opfinder andre skatter og afgifter til
finansiering af den fortsat stigende offentlige sektor.
Fremskridtspartiet må ud fra alle forhold totalt afvise en CO2-afgift og
kan kun appellere til alle andre om at gøre det samme. I den forbindelse er
det forstemmende at se, hvorledes Venstre og Det Konservative Folkeparti godt
vil have CO2-afgift, hvis bare de andre EF-lande er lige så dumme. Det er en
antierhvervspolitik langt ud over det rimelige.
Dette lovforslag er så en udløber af CO2-forslaget. I dette lovforslag vil
de tre desperadopartier så med mild hånd dele tilskud ud til dem, der opfører
sig »rigtigt«. En sådan totalitær samfundsdirigering kan man kun
tage afstand fra. Tilskud virker som narkotika. Modtagerne bliver mere og
mere afhængige og vil dag for dag blive svagere og svagere.
Desperadopartierne vil så på bedste pushervis uddele tilskud alt efter, hvor
meget modtagerne vil betale i form af fornuftig adfærd.
Fremskridtspartiet håber, at alle virksomheder vil vende sig imod
CO2-afgiften og nægte at betale den absurde afgift.
Fremskridtspartiet håber, at CO2-afgiften bliver underkendt af EF.
Fremskridtspartiet håber med andre ord, at der bliver gjort alt praktisk
muligt for at forhindre denne nye afgiftsvirus i at brede sig i det i
forvejen afkræftede danske samfundslegeme.
Fremskridtspartiet skal med ovenstående argumenter afvise dette
lovforslag.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 8
Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et mindretal (FP):
1) Paragraffen affattes således:
»§ 8. Loven træder i kraft den 1. marts 1992.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes til den 1. marts 1992. Hermed
skabes der bedre muligheder for såvel tilrettelæggelsen af den administrative
indkøring som gennemførelsen af en mere almen informationsvirksomhed om denne
og de øvrige love i CO2-pakken.
Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Karen Jespersen (S) Tove
Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) nfmd. Ingrid
Rasmussen (S) Riishøj (SF) fmd. Duetoft (CD) Flemming Hansen (KF) Per
Tærsbøl (KF) Aagaard (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke
(FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL FREMME AF DECENTRAL KRAFTVARME OG UDNYTTELSE AF BIOBRÆNDSLER NR L 94 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 16. januar 1992
- 1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1991
- 1989 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING NR L 115 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. august 1990
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hunde (Ændring af bestemmelsen om skambid, optagning af strejfende hunde m.v.) Retsinformation · 16. maj 2014
- 1992 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER) NR L 142 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1989 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER NR L 116 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990