Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND NR L 80 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 80Betænkning over lovforslagFolketinget16. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Ingeniørforening,

Håndværksrådet,

Industrirådet og

Ingeniør-Sammenslutningen.

Der er af industriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Lovforslaget indeholder i § 4 en bestemmelse om, at industriministeren

skal fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder

bestemmelser om fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem.

Industriministeren har over for udvalget tilkendegivet, at

Erhvervsudviklingsrådet vil blive hørt, forinden disse bestemmelser sættes i

kraft.

For så vidt angår fondens årsberetning har industriministeren

tilkendegivet, at det i de ovennævnte bestemmelser vil blive fastsat, at

beretningen foruden de sædvanlige oplysninger om medfinansieringens form og

indhold også skal indeholde oplysninger om, hvilke typer af projekter der

ikke har kunnet opnå medfinansiering. Årsberetningen vil blive tilsendt

Folketingets Erhvervsudvalg og Erhvervsudviklingsrådet, når

industriministeren har modtaget den.

Industriministeren har endvidere tilkendegivet, at kravet om teknologisk

nyhedsværdi, jf. bemærkningerne til § 2 i lovforslaget, indebærer, at der

skal være tale om teknologisk nyudvikling, men at kravet også vil kunne

opfyldes ved en videreudvikling af eksisterende produkter.

Endelig har industriministeren oplyst, at der inden 3 år vil blive gjort

status over fondens virksomhed, herunder samspillet med det øvrige

Læs alt

erhvervsfremmesystem. Denne statusrapport vil tilgå Folketingets

Erhvervsudvalg og Erhvervsudviklingsrådet.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker endvidere at bemærke følgende:

Mindretallet finder, at de stillede ændringsforslag betyder en kraftig

forbedring af lovforslaget. Især er mindretallet tilfreds med, at det nu

præciseres, at udviklingskontrakter kan finansieres under

erhvervsudviklingsfonden.

Desværre er bemærkningerne til den under nr. 1 foreslåede ændring både

uklare og ufyldestgørende. Men mindretallet forudsætter, at

udviklingskontrakter kan anvendes i en række tilfælde, herunder til udvikling

af mere avancerede produkter i forbindelse med offentlige indkøb og til

udvikling af renere teknologier i forbindelse med skærpelse af miljøkrav.

Mindretallet forudsætter ligeledes, at udviklingskontrakter vil blive

finansieret af offentlige styrelser, virksomheder og erhvervsudviklingsfonden

i fællesskab, og at offentlige styrelser, der medvirker i en

udviklingskontrakt, kan få deres udgifter dækket i form af royalty i tilfælde

af kommerciel succes.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog støtte det

under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at dette lovforslag blot er endnu

en brik i den tiltagende cigarkasseøkonomi, som regeringen fører. Statslige

fonde og aktieselskaber stiftes i en lang stime med det overordnede formål at

kunne fremvise en finanslov, der ser pænere ud, end tilfældet egentlig er. De

mange ansatte og de mange økonomiske transaktioner i fonde og aktieselskaber

optræder ikke på finansloven, hvorved regeringen kan påstå, at statens

udgifter holdes i ro, og at antallet af statsansatte enten falder eller i det

mindste ikke stiger. En sådan »kreativ bogføring-økonomi« vender

Fremskridtspartiet sig imod.

Derudover er selve intentionen om stigende statslig kontrol og styring af

erhvervslivet den rene gift for erhvervsudviklingen. Med denne fond oprettes

der endnu en klub for de rettroende. Det bliver jo vanen tro kun vennerne og

deres bekendte, som kommer i betragtning, når de daglige narkotika (tilskud

er narko) skal uddeles.

Fonden (og altså staten) kommer derved til direkte at optræde som

tilskudspusher. Fremskridtspartiet har lige så lidt tilovers for en sådan

statspushervirksomhed som for narkoverdenens pushere.

For den interesserede er der en omfattende beskrivelse af

tilskudspolitikkens dokumenterede dårligdomme i bemærkningerne til forslag

til folketingsbeslutning om oprettelse af erhvervszoner (B 24), fremsat af

Fremskridtspartiet i indeværende folketingssamling den 19. november 1991.

Fremskridtspartiet skal derfor indstille lovforslaget til forkastelse og i

øvrigt oplyse, at Fremskridtspartiet ikke vil deltage i fremskaffelsen af

fondens midler.

Ændringsforslag

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 2

1) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og

garantier.

Stk. 4. Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne

henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.«

2) Stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Medfinansieringen i form af lån skal ved kommerciel

udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til

markedsrenten.«

Til § 3

3) Stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra

Erhvervsudviklingsrådet. Bestyrelsen sammensættes af personer med bred

erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering,

arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige problemer, der knytter sig

til små og mellemstore virksomheder.«

Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen

et selvstændigt sekretariat placeret i Industri- og Handelsstyrelsen.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved det foreslåede nye stk. 3 præciseres de forskellige former for

medfinansiering.

Tilskud vil især kunne anvendes ved medfinansiering af mindre deludgifter,

f.eks. forprojekter.

Lån med tilbagebetalingsforpligtelse ved kommerciel udnyttelse vil være

den almindelige medfinansieringsform. Tilbagebetalingen vil finde sted i form

af en royalty af den omsætning, som projektet genererer.

Garantier vil kunne anvendes med henblik på at fremme virksomhedernes

muligheder for at opnå finansiering fra andre investorer, eksempelvis

pengeinstitutter og investeringsselskaber.

Medfinansieringen skal kunne ske i forhold til enkeltvirksomheder, til

samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder samt til virksomheders udgifter

i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige

myndigheder eller institutioner.

Med det formål at optimere udviklingsforløbet skal fonden efter det

foreslåede nye stk. 4 kunne henvise til et panel af kvalificerede og

uafhængige ledelsesrådgivere. Udgifter til denne rådgivning vil kunne indgå i

medfinansieringsgrundlaget.

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring præciseres, at det kun er lån, der er omfattet

af tilbagebetalingsforpligtelsen.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring medfører, at Erhvervsudviklingsrådet kan indstille

3 medlemmer til fondsbestyrelsen.

Endvidere præciseres det, at bestyrelsen skal sammensættes af personer

primært fra erhvervslivet, og det understreges, at der i bestyrelsen også

skal være indsigt i de særlige problemer, der knytter sig til de små og

mellemstore virksomheder.

Til nr. 4

Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat. For at

fastholde intentionerne i erhvervsfremmeloven om et enstrenget

erhvervsfremmesystem fastslås det ved den foreslåede ændring, at

sekretariatet skal være placeret i Industri- og Handelsstyrelsen. Det

forudsættes, at samtlige udgifter til fondens administration, herunder også

bestyrelseshonorarer og udgifter i forbindelse med fondens etablering,

afholdes af fonden og således ikke opføres på Industri- og Handelsstyrelsens

bevillingsrammer.

Sekretariatets organisatoriske opbygning vil blive nærmere præciseret i de

bestemmelser, som industriministeren, jf. § 4, skal fastsætte for fondens

virksomhed.

Der vil i forbindelse hermed blive lagt vægt på, at fondens virksomhed,

f.eks. med hensyn til tilbagebetalingsregler og krav til ansøgningernes

udformning og behandling, tilrettelægges således, at der set ud fra

brugervirksomhederne er enstrengethed i det samlede udbud af

erhvervsfremmeordninger i Industri- og Handelsstyrelsen.

Lotte Henriksen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen

(S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai

Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette

Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter