1991 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND NR L 80 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Ingeniørforening,
Håndværksrådet,
Industrirådet og
Ingeniør-Sammenslutningen.
Der er af industriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Lovforslaget indeholder i § 4 en bestemmelse om, at industriministeren
skal fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder
bestemmelser om fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem.
Industriministeren har over for udvalget tilkendegivet, at
Erhvervsudviklingsrådet vil blive hørt, forinden disse bestemmelser sættes i
kraft.
For så vidt angår fondens årsberetning har industriministeren
tilkendegivet, at det i de ovennævnte bestemmelser vil blive fastsat, at
beretningen foruden de sædvanlige oplysninger om medfinansieringens form og
indhold også skal indeholde oplysninger om, hvilke typer af projekter der
ikke har kunnet opnå medfinansiering. Årsberetningen vil blive tilsendt
Folketingets Erhvervsudvalg og Erhvervsudviklingsrådet, når
industriministeren har modtaget den.
Industriministeren har endvidere tilkendegivet, at kravet om teknologisk
nyhedsværdi, jf. bemærkningerne til § 2 i lovforslaget, indebærer, at der
skal være tale om teknologisk nyudvikling, men at kravet også vil kunne
opfyldes ved en videreudvikling af eksisterende produkter.
Endelig har industriministeren oplyst, at der inden 3 år vil blive gjort
status over fondens virksomhed, herunder samspillet med det øvrige
Læs alt
erhvervsfremmesystem. Denne statusrapport vil tilgå Folketingets
Erhvervsudvalg og Erhvervsudviklingsrådet.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
industriministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) ønsker endvidere at bemærke følgende:
Mindretallet finder, at de stillede ændringsforslag betyder en kraftig
forbedring af lovforslaget. Især er mindretallet tilfreds med, at det nu
præciseres, at udviklingskontrakter kan finansieres under
erhvervsudviklingsfonden.
Desværre er bemærkningerne til den under nr. 1 foreslåede ændring både
uklare og ufyldestgørende. Men mindretallet forudsætter, at
udviklingskontrakter kan anvendes i en række tilfælde, herunder til udvikling
af mere avancerede produkter i forbindelse med offentlige indkøb og til
udvikling af renere teknologier i forbindelse med skærpelse af miljøkrav.
Mindretallet forudsætter ligeledes, at udviklingskontrakter vil blive
finansieret af offentlige styrelser, virksomheder og erhvervsudviklingsfonden
i fællesskab, og at offentlige styrelser, der medvirker i en
udviklingskontrakt, kan få deres udgifter dækket i form af royalty i tilfælde
af kommerciel succes.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog støtte det
under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at dette lovforslag blot er endnu
en brik i den tiltagende cigarkasseøkonomi, som regeringen fører. Statslige
fonde og aktieselskaber stiftes i en lang stime med det overordnede formål at
kunne fremvise en finanslov, der ser pænere ud, end tilfældet egentlig er. De
mange ansatte og de mange økonomiske transaktioner i fonde og aktieselskaber
optræder ikke på finansloven, hvorved regeringen kan påstå, at statens
udgifter holdes i ro, og at antallet af statsansatte enten falder eller i det
mindste ikke stiger. En sådan »kreativ bogføring-økonomi« vender
Fremskridtspartiet sig imod.
Derudover er selve intentionen om stigende statslig kontrol og styring af
erhvervslivet den rene gift for erhvervsudviklingen. Med denne fond oprettes
der endnu en klub for de rettroende. Det bliver jo vanen tro kun vennerne og
deres bekendte, som kommer i betragtning, når de daglige narkotika (tilskud
er narko) skal uddeles.
Fonden (og altså staten) kommer derved til direkte at optræde som
tilskudspusher. Fremskridtspartiet har lige så lidt tilovers for en sådan
statspushervirksomhed som for narkoverdenens pushere.
For den interesserede er der en omfattende beskrivelse af
tilskudspolitikkens dokumenterede dårligdomme i bemærkningerne til forslag
til folketingsbeslutning om oprettelse af erhvervszoner (B 24), fremsat af
Fremskridtspartiet i indeværende folketingssamling den 19. november 1991.
Fremskridtspartiet skal derfor indstille lovforslaget til forkastelse og i
øvrigt oplyse, at Fremskridtspartiet ikke vil deltage i fremskaffelsen af
fondens midler.
Ændringsforslag
Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 2
1) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og
garantier.
Stk. 4. Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne
henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.«
2) Stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Medfinansieringen i form af lån skal ved kommerciel
udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til
markedsrenten.«
Til § 3
3) Stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra
Erhvervsudviklingsrådet. Bestyrelsen sammensættes af personer med bred
erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering,
arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige problemer, der knytter sig
til små og mellemstore virksomheder.«
Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen
et selvstændigt sekretariat placeret i Industri- og Handelsstyrelsen.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved det foreslåede nye stk. 3 præciseres de forskellige former for
medfinansiering.
Tilskud vil især kunne anvendes ved medfinansiering af mindre deludgifter,
f.eks. forprojekter.
Lån med tilbagebetalingsforpligtelse ved kommerciel udnyttelse vil være
den almindelige medfinansieringsform. Tilbagebetalingen vil finde sted i form
af en royalty af den omsætning, som projektet genererer.
Garantier vil kunne anvendes med henblik på at fremme virksomhedernes
muligheder for at opnå finansiering fra andre investorer, eksempelvis
pengeinstitutter og investeringsselskaber.
Medfinansieringen skal kunne ske i forhold til enkeltvirksomheder, til
samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder samt til virksomheders udgifter
i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige
myndigheder eller institutioner.
Med det formål at optimere udviklingsforløbet skal fonden efter det
foreslåede nye stk. 4 kunne henvise til et panel af kvalificerede og
uafhængige ledelsesrådgivere. Udgifter til denne rådgivning vil kunne indgå i
medfinansieringsgrundlaget.
Til nr. 2
Ved den foreslåede ændring præciseres, at det kun er lån, der er omfattet
af tilbagebetalingsforpligtelsen.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring medfører, at Erhvervsudviklingsrådet kan indstille
3 medlemmer til fondsbestyrelsen.
Endvidere præciseres det, at bestyrelsen skal sammensættes af personer
primært fra erhvervslivet, og det understreges, at der i bestyrelsen også
skal være indsigt i de særlige problemer, der knytter sig til de små og
mellemstore virksomheder.
Til nr. 4
Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat. For at
fastholde intentionerne i erhvervsfremmeloven om et enstrenget
erhvervsfremmesystem fastslås det ved den foreslåede ændring, at
sekretariatet skal være placeret i Industri- og Handelsstyrelsen. Det
forudsættes, at samtlige udgifter til fondens administration, herunder også
bestyrelseshonorarer og udgifter i forbindelse med fondens etablering,
afholdes af fonden og således ikke opføres på Industri- og Handelsstyrelsens
bevillingsrammer.
Sekretariatets organisatoriske opbygning vil blive nærmere præciseret i de
bestemmelser, som industriministeren, jf. § 4, skal fastsætte for fondens
virksomhed.
Der vil i forbindelse hermed blive lagt vægt på, at fondens virksomhed,
f.eks. med hensyn til tilbagebetalingsregler og krav til ansøgningernes
udformning og behandling, tilrettelægges således, at der set ud fra
brugervirksomhederne er enstrengethed i det samlede udbud af
erhvervsfremmeordninger i Industri- og Handelsstyrelsen.
Lotte Henriksen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen
(S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)
Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai
Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette
Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND Retsinformation · 30. december 1991
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1989 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME Retsinformation · 14. juni 1990
- 1994 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆKSTFONDEN OG LIGNINGSLOVEN Retsinformation · 15. juni 1995
- 1995 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGISK SERVICE Retsinformation · 28. marts 1996
- 1992 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) Retsinformation · 13. maj 1993