Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 319 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG REALKREDITLOVEN (DECENTRALISERING AF DET STØTTEDE BYGGERI) NR L 319 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 319Betænkning over lovforslagFolketinget12. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Boligselskabernes Landsforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer og

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget og Kommunernes Landsforening.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne

ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

Læs alt

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af et flertal

(S, CD, RV og KRF):

Til § 1 1) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 53 indsættes i kapitel 7 som ny paragraf:

»§ 53 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et

maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved

beregning af den statslige støtte til opførelse af almennyttige boliger,

ungdomsboliger og boliger efter lov om boliger for ældre og personer med

handicap. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver

tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger

det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i

de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til

ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte

anskaffelsessummer.«»

2) I den under nr. 25 foreslåede affattelse af overskriften

til kapitel 8 udgår »almennyttigt«.

3) Den under nr. 25 foreslåede § 53 a betegnes

»§ 54«, og i stk. 1 indsættes efter »boliger«:

», ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap«.

4) Den under nr. 25 foreslåede § 53 a, stk. 2 , der

bliver § 54, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200

almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for

ældre og personer med handicap som led i forsøg på at tilvejebringe passende

boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.«

5) Den under nr. 25 foreslåede § 53 b affattes

således:

»§ 54 a. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter

tilsvarende regler som anført i kapitel 4, 6, 7 og 9. Staten kan dog inden

for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til

nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens

eller kommunens udgifter til byggeriet.«

6) Den under nr. 25 foreslåede § 53 c betegnes

»§ 54 b«, og stk. 2 udgår.

Det foreslåede stk. 3 bliver herefter stk. 2.

7) I det under nr. 28 foreslåede § 56, stk. 2, 2.

pkt., indsættes efter »familier«: »og for personer med

handicap«.

8) Efter nr. 47 indsættes som nyt nummer:

»02. Efter § 72 d indsættes som ny paragraf:

»§ 72 e. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter

tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en

ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af

anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens

udgifter til byggeriet.«»

9) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:

»03. § 73 b, stk. 2 ophæves.

Stk. 3-13 bliver herefter stk. 2-12.«

10) Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 73 b, stk. 9, 11 og 12 , der bliver

stk. 8, 10 og 11, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.'

11) Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 90 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december

måned til boligministeren det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger,

kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere

indberettes det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger,

kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.'

Til § 2 12) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 16 indsættes som nye paragraffer:

»§ 16 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et

maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved

beregning af den statslige støtte til opførelse af ældreboliger samt

almennyttige boliger og ungdomsboliger efter lov om boligbyggeri. Såfremt

kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig

støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum,

reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med

beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold

til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.

§ 16 b. Støtten til de i § 54 i lov om boligbyggeri omtalte

boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten

kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et

tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for

bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.«»

13) I det under nr. 10 foreslåede § 21 a, stk. 2, 1.

pkt., ændres ordene »meddelt ibrugtagningstilladelse« til:

»givet meddelelse om færdigmelding«.

14) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»02. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december

måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen

påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal

ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende

år.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 12 (§ 16 a) Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil

der blive fastsat et omdrejningspunkt, som for byggeriet af ældreboliger,

ungdomsboliger og almennyttige boliger under eet vil angive det byggeomfang,

der hvert år kan ydes statslig finansieringsstøtte til.

Det betyder, at der i boligbyggeriloven og ældreboligloven anføres, at en

overskridelse i et givet år af dette omdrejningspunkt medfører reduktion af

det samlede primærkommunale bloktilskud. Bloktilskuddet vil således for de

følgende finansår blive reduceret med et beløb svarende til de statslige

merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de fastsatte anskaffelsessummer.

Det bemærkes i den forbindelse, at de offentlige udgifter til ydelsesstøtte

først vil begynde at komme til udbetaling, når byggeriet er opført, hvilket i

langt de overvejende tilfælde først vil blive i det første eller andet år

efter tilsagnet.

Til nr. 2-6, 8 og 12 (§ 16 b) Ifølge lovforslaget skal forsøgsbyggeri

vedrørende nye byggemetoder m.v. finansieres som almennyttigt boligbyggeri,

og forsøgsbyggeri vedrørende hjemløse m.fl. skal finansieres som

ungdomsboligbyggeri, dog i begge tilfælde således, at staten refunderer

kommunen 1 pct. af ejendommens værdi.

Ændringsforslagene indebærer, at begge former for forsøgsbyggeri kan

finansieres enten som almennyttigt boligbyggeri, som ungdomsboligbyggeri

eller som ældreboligbyggeri efter de respektive finansieringsregler.

Samtidig ændres statens deltagelse i finansieringen til, at staten inden

for en ramme, der optages på de årlige finanslove, f.eks. kan yde et tilskud

til byggeriet til nedsættelse af den anskaffelsessum, der skal finansieres

efter reglerne for det pågældende byggeri. Tilskuddet kan alternativt ydes

til bygningsejeren. Endelig kan tilskuddet ydes til kommunen som refusion af

en del af den kommunale grundkapital. Hvorledes tilskuddet ydes, afhænger af,

hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete byggeris

forsøgsindhold.

Det forudsættes, at statstilskuddet som gennemsnit vil blive ydet med ca.

1 pct. af anskaffelsessummen, hvilket svarer til forsøgsmidler på 4 mio. kr.

i 1994. Som eksempler på, hvad der kan ydes tilskud til, kan nævnes

bygningsøkologiske og energi- og ressourcebesparende forsøg, miljøforbedrende

forsøg samt forsøg af boligsocial karakter.

Som en beregningsmæssig forudsætning i relation til fastsættelsen af

omdrejningspunktet lægges det til grund, at tilskuddet ydes til byggeriet,

således at indeksbelåningen nedsættes med ca. 1 procentpoint.

Herved stiger de kommunale nettoudgifter, da kommunerne for

forsøgsbyggerierne ikke længere som forudsat i lovforslaget får refunderet

1/7 af grundkapitalen på 7 pct. af anskaffelsessummen. Dette svarer til, at

omdrejningspunktet reduceres med 55 mio. kr. til i alt 4.755 mio. kr.

Denne finansiering af tilskuddet betyder, at statens og kommunernes

udgifter til ydelsesstøtte reduceres i forhold til deres respektive andele af

ydelsesstøtten. Denne virkning slår kun langsomt igennem.

Af nedenstående oversigt fremgår, at statens udgifter i forhold til

lovforslaget falder med ca. 1 mio. kr. i 1996 og ca. 2 mio. kr. i 1997.

Kommunernes udgifter falder med ca. 1 mio. kr. i 1997.

Nedenstående oversigt viser de samlede offentlige mer-/mindreudgifter ved

det samlede lovforslag under hensyntagen til den her foreslåede ændring

vedrørende statstilskuddet til forsøgsbyggeri. Tabellen erstatter således den

nederste del af tabellen på side 14 i lovforslaget.

---------------------------------------------------------------------

(1994-priser

i mio. kr.) 1994 1995 1996 1997

---------------------------------------------------------------------

Staten 6 8 13 16

Kommunerne -13 -15 -24 -30 1)

---------------------------------------------------------------------

I alt -7 -7 -11 -14

---------------------------------------------------------------------

1) De kommunale mindreudgifter ved lovforslaget udgør 29 mio. kr. i 1997

og ikke som anført i tabellen i lovforslaget 24 mio. kr.

Til nr. 7 Den foreslåede bestemmelse vil give kommunerne hjemmel til at

kræve, at en del af lejlighederne i det almennyttige byggeri indrettes for

handicappede. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med den foreslåede nye

bestemmelse i lovens § 56, stk. 2, 1. pkt., hvorefter lejlighederne i videst

muligt omfang skal være velegnede for ældre og handicappede.

Til nr. 9 Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af, at

afskaffelsen af den centrale kvotestyring for så vidt angår ungdomsboliger

skal omfatte både støtte til nyopførelse og støtte til renoveringsarbejder

m.v.

Til nr. 10 Ændringen er redaktionel.

Til nr. 11 Efter den gældende lovs § 90, stk. 4, har boligministeren

(Bygge- og Boligstyrelsen) hjemmel til at forlange, at kommunalbestyrelserne

skal indsende indberetninger om byggeri, der opføres med støtte efter loven.

Ændringsforslaget indeholder en udtrykkelig, uddybende bestemmelse om, at

kommunalbestyrelserne hvert år i december måned skal indberette det antal

boliger, der påtænkes givet tilsagn til, samt det antal, der forventes

påbegyndt det følgende år. Denne indberetning vil have betydning for

Boligministeriets vurdering af konjunkturudviklingen.

Til nr. 13 Ændringsforslaget indebærer ikke nogen realitetsændring.

Til nr. 14 Den gældende bestemmelse i ældreboligloven om indberetninger

til boligministeren foreslås ændret, så den kommer til at svare til den

bestemmelse, der foreslås for almennyttige boliger og ungdomsboliger, jf.

ændringsforslag nr. 11.

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter