1992 BTL 319 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG REALKREDITLOVEN (DECENTRALISERING AF DET STØTTEDE BYGGERI) NR L 319 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Boligselskabernes Landsforening,
De Samvirkende Invalideorganisationer og
Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget og Kommunernes Landsforening.
Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne
ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
Læs alt
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af et flertal
(S, CD, RV og KRF):
Til § 1 1) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 53 indsættes i kapitel 7 som ny paragraf:
»§ 53 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et
maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved
beregning af den statslige støtte til opførelse af almennyttige boliger,
ungdomsboliger og boliger efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver
tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger
det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i
de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til
ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte
anskaffelsessummer.«»
2) I den under nr. 25 foreslåede affattelse af overskriften
til kapitel 8 udgår »almennyttigt«.
3) Den under nr. 25 foreslåede § 53 a betegnes
»§ 54«, og i stk. 1 indsættes efter »boliger«:
», ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap«.
4) Den under nr. 25 foreslåede § 53 a, stk. 2 , der
bliver § 54, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200
almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for
ældre og personer med handicap som led i forsøg på at tilvejebringe passende
boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.«
5) Den under nr. 25 foreslåede § 53 b affattes
således:
»§ 54 a. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter
tilsvarende regler som anført i kapitel 4, 6, 7 og 9. Staten kan dog inden
for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til
nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens
eller kommunens udgifter til byggeriet.«
6) Den under nr. 25 foreslåede § 53 c betegnes
»§ 54 b«, og stk. 2 udgår.
Det foreslåede stk. 3 bliver herefter stk. 2.
7) I det under nr. 28 foreslåede § 56, stk. 2, 2.
pkt., indsættes efter »familier«: »og for personer med
handicap«.
8) Efter nr. 47 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 72 d indsættes som ny paragraf:
»§ 72 e. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter
tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en
ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af
anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens
udgifter til byggeriet.«»
9) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
»03. § 73 b, stk. 2 ophæves.
Stk. 3-13 bliver herefter stk. 2-12.«
10) Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 73 b, stk. 9, 11 og 12 , der bliver
stk. 8, 10 og 11, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.'
11) Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 90 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december
måned til boligministeren det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger,
kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere
indberettes det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger,
kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.'
Til § 2 12) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 16 indsættes som nye paragraffer:
»§ 16 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et
maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved
beregning af den statslige støtte til opførelse af ældreboliger samt
almennyttige boliger og ungdomsboliger efter lov om boligbyggeri. Såfremt
kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig
støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum,
reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med
beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold
til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.
§ 16 b. Støtten til de i § 54 i lov om boligbyggeri omtalte
boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten
kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et
tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for
bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.«»
13) I det under nr. 10 foreslåede § 21 a, stk. 2, 1.
pkt., ændres ordene »meddelt ibrugtagningstilladelse« til:
»givet meddelelse om færdigmelding«.
14) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02. § 29, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december
måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen
påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal
ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende
år.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 og 12 (§ 16 a) Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil
der blive fastsat et omdrejningspunkt, som for byggeriet af ældreboliger,
ungdomsboliger og almennyttige boliger under eet vil angive det byggeomfang,
der hvert år kan ydes statslig finansieringsstøtte til.
Det betyder, at der i boligbyggeriloven og ældreboligloven anføres, at en
overskridelse i et givet år af dette omdrejningspunkt medfører reduktion af
det samlede primærkommunale bloktilskud. Bloktilskuddet vil således for de
følgende finansår blive reduceret med et beløb svarende til de statslige
merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de fastsatte anskaffelsessummer.
Det bemærkes i den forbindelse, at de offentlige udgifter til ydelsesstøtte
først vil begynde at komme til udbetaling, når byggeriet er opført, hvilket i
langt de overvejende tilfælde først vil blive i det første eller andet år
efter tilsagnet.
Til nr. 2-6, 8 og 12 (§ 16 b) Ifølge lovforslaget skal forsøgsbyggeri
vedrørende nye byggemetoder m.v. finansieres som almennyttigt boligbyggeri,
og forsøgsbyggeri vedrørende hjemløse m.fl. skal finansieres som
ungdomsboligbyggeri, dog i begge tilfælde således, at staten refunderer
kommunen 1 pct. af ejendommens værdi.
Ændringsforslagene indebærer, at begge former for forsøgsbyggeri kan
finansieres enten som almennyttigt boligbyggeri, som ungdomsboligbyggeri
eller som ældreboligbyggeri efter de respektive finansieringsregler.
Samtidig ændres statens deltagelse i finansieringen til, at staten inden
for en ramme, der optages på de årlige finanslove, f.eks. kan yde et tilskud
til byggeriet til nedsættelse af den anskaffelsessum, der skal finansieres
efter reglerne for det pågældende byggeri. Tilskuddet kan alternativt ydes
til bygningsejeren. Endelig kan tilskuddet ydes til kommunen som refusion af
en del af den kommunale grundkapital. Hvorledes tilskuddet ydes, afhænger af,
hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete byggeris
forsøgsindhold.
Det forudsættes, at statstilskuddet som gennemsnit vil blive ydet med ca.
1 pct. af anskaffelsessummen, hvilket svarer til forsøgsmidler på 4 mio. kr.
i 1994. Som eksempler på, hvad der kan ydes tilskud til, kan nævnes
bygningsøkologiske og energi- og ressourcebesparende forsøg, miljøforbedrende
forsøg samt forsøg af boligsocial karakter.
Som en beregningsmæssig forudsætning i relation til fastsættelsen af
omdrejningspunktet lægges det til grund, at tilskuddet ydes til byggeriet,
således at indeksbelåningen nedsættes med ca. 1 procentpoint.
Herved stiger de kommunale nettoudgifter, da kommunerne for
forsøgsbyggerierne ikke længere som forudsat i lovforslaget får refunderet
1/7 af grundkapitalen på 7 pct. af anskaffelsessummen. Dette svarer til, at
omdrejningspunktet reduceres med 55 mio. kr. til i alt 4.755 mio. kr.
Denne finansiering af tilskuddet betyder, at statens og kommunernes
udgifter til ydelsesstøtte reduceres i forhold til deres respektive andele af
ydelsesstøtten. Denne virkning slår kun langsomt igennem.
Af nedenstående oversigt fremgår, at statens udgifter i forhold til
lovforslaget falder med ca. 1 mio. kr. i 1996 og ca. 2 mio. kr. i 1997.
Kommunernes udgifter falder med ca. 1 mio. kr. i 1997.
Nedenstående oversigt viser de samlede offentlige mer-/mindreudgifter ved
det samlede lovforslag under hensyntagen til den her foreslåede ændring
vedrørende statstilskuddet til forsøgsbyggeri. Tabellen erstatter således den
nederste del af tabellen på side 14 i lovforslaget.
---------------------------------------------------------------------
(1994-priser
i mio. kr.) 1994 1995 1996 1997
---------------------------------------------------------------------
Staten 6 8 13 16
Kommunerne -13 -15 -24 -30 1)
---------------------------------------------------------------------
I alt -7 -7 -11 -14
---------------------------------------------------------------------
1) De kommunale mindreudgifter ved lovforslaget udgør 29 mio. kr. i 1997
og ikke som anført i tabellen i lovforslaget 24 mio. kr.
Til nr. 7 Den foreslåede bestemmelse vil give kommunerne hjemmel til at
kræve, at en del af lejlighederne i det almennyttige byggeri indrettes for
handicappede. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med den foreslåede nye
bestemmelse i lovens § 56, stk. 2, 1. pkt., hvorefter lejlighederne i videst
muligt omfang skal være velegnede for ældre og handicappede.
Til nr. 9 Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af, at
afskaffelsen af den centrale kvotestyring for så vidt angår ungdomsboliger
skal omfatte både støtte til nyopførelse og støtte til renoveringsarbejder
m.v.
Til nr. 10 Ændringen er redaktionel.
Til nr. 11 Efter den gældende lovs § 90, stk. 4, har boligministeren
(Bygge- og Boligstyrelsen) hjemmel til at forlange, at kommunalbestyrelserne
skal indsende indberetninger om byggeri, der opføres med støtte efter loven.
Ændringsforslaget indeholder en udtrykkelig, uddybende bestemmelse om, at
kommunalbestyrelserne hvert år i december måned skal indberette det antal
boliger, der påtænkes givet tilsagn til, samt det antal, der forventes
påbegyndt det følgende år. Denne indberetning vil have betydning for
Boligministeriets vurdering af konjunkturudviklingen.
Til nr. 13 Ændringsforslaget indebærer ikke nogen realitetsændring.
Til nr. 14 Den gældende bestemmelse i ældreboligloven om indberetninger
til boligministeren foreslås ændret, så den kommer til at svare til den
bestemmelse, der foreslås for almennyttige boliger og ungdomsboliger, jf.
ændringsforslag nr. 11.
Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen
(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle
Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John
Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 320 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM BOLIGBYGGERI OG REALKREDITLOVEN (BOFÆLLESSKABER, STØTTE TIL ETABLERING OG DRIFT SAMT INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE) NR L 320 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juli 1993
- 1994 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. NR L 142 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 24. marts 1995
- 1988 BTL 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1989, ÆNDRET FINANSIERING AF PRIVAT ANDELSBOLIGBYGGERI OG BYGGESKADER I ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, GODKENDELSE AF NYE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABER) NR L 104 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (KVOTER FOR 1988, UDVIDET MEDBESTEMMELSE, TILSKUD TIL FORSØG M.V.) NR L 101 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 102 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1986 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP NR L 112 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 880 Retsinformation · 21. maj 1988