Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
17. november 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og
lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Tyskland
(Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer,
Chaufførernes Fagforening, Aabenraa,
Dansk Industri,
Erhvervenes Skattesekretariat,
Foreningen af Europæiske Grænsependlere,
Kværner Oil & Gas,
Ledernes Hovedorganisation,
Munksø, Henning, Hvidovre,
Nielsen, Bent W., Støvring,
Palm, Kasper P., Vanløse,
PricewaterhouseCoopers,
Q-Star og SID Transport, Esbjerg,
Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og
ABB Operation Group JV og
VikTeam Lægevikarbureau ApS.
Nogle af de skriftlige henvendelser til udvalget og
Læs alt
skatteministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,
Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Disse partier bemærker, at de synspunkter og
argumenter mod en hastig gennemførelse af lovforslaget, der af en
række personer, virksomheder og organisationer, herunder
Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, er anført i de
henvendelser, der er optrykt i bilaget til betænkningen, deles af disse
partier.
På trods af, at det er påvist, at en
uændret vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at en række
personer vil blive udsat for en betydelig nedgang i disponibel indkomst, at
danske virksomheders konkurrenceevne vil blive forringet, at Danmark vil
miste eksportindtægter, og at loven helt ændrer de
forudsætninger, som ligger til grund for aftaler/kontrakter, som danske
firmaer har indgået om opgaver f.eks. i Norge eller Tyskland, har
skatteministeren og flertallet i Folketinget ikke været til at
bevæge til at indføre selv en overgangsordning.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 beklager samtidig,
at skatteministeren og et flertal i Folketinget har ønsket at presse
en vedtagelse af lovforslaget igennem på trods af, at der kun har
været givet erhvervslivet og andre, der kan blive berørt af
lovforslaget, en måned til af forholde sig til dette.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd.
Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)
Bilag
Nogle af de skriftlige henvendelser til udvalget og
skatteministerens kommentarer hertil
Indholdsfortegnelse:
Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 2)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen,
Støvring (L 43 - bilag 36)
Henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 3)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kværner Oil &
Gas (L 43 - bilag 37)
Henvendelse fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 4)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Erhvervenes
Skattesekretariat (L 43 - bilag 19)
Henvendelse fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 6)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kasper P. Palm,
Vanløse (L 43 - bilag 29)
Henvendelse fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg,
Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag
13)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Semco Maritime A/S, MT
Services, Esbjerg,
Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag
25)
Henvendelse fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag
16)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Arthur Andersen,
Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 39)
Henvendelse fra Dansk Industri (L 43 - bilag 17)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri (L 43 -
bilag 28)
Henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 22)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Ledernes
Hovedorganisation (L 43 - bilag 27)
Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 24)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen,
Støvring (L 43 - bilag 26)
Henvendelse fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43
- bilag 33)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Foreningen af
Europæiske Grænsependlere (L 43 - bilag 41)
Henvendelse fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag
34)
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Chaufførernes
Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 39)
Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 2)
Visionsløst lovforslag om ændring af lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst i dette tilfælde
med Tyskland fremsat af skatteminister Ole Stavad.
Eksportchef MBA, Bent W. Nielsen,
Nihøjevej 30, 9530 Støvring
Undertegnede har arbejdet med eksport de sidste 21
år som agent, eksportkonsulent, eksportchef m.v. på markederne
Frankrig, England og p.t. Tyskland.
Det er således erfaring kontra teori, der kan
opstilles i denne sag, der på arrogant vis fremlægges af
skatteministeren, der med et velkendt manglende overblik i sit arbejde endnu
en gang mener at have fundet en niche, hvor det skulle være muligt at
indhente skattekroner til statskassen, denne gang endog fra sagesløse
grupper, der gør det arbejde, Danmark har så hårdt brug
for!
Ministeren påstår, at skatteprovenuet i
år 2000 ved ændringen beløber sig til ca. 20 mio. kr.
men nævner intet om det eksporttab staten vil få ved
indførelse af en sådan ordning et tab, der efter min bedste
overbevisning vil have størrelsesorden af ca. 1 mia. kr.
Dette beløb stammer fra eksportchefers/-folks
arbejde i udlandet konkret Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Island.
(Lægers vikarjob og langturschaufførers arbejde kommenteres ikke
i dette indlæg).
Arbejdet som eksportchef/-leder er et arbejde, der for
mange ser spændende ud hvad det også indimellem naturligvis er
men det er primært hårdt arbejde, der har sin pris, når
man arbejder i udlandet i dette tilfælde Tyskland 3-4 dage om ugen,
svarende til ca. 200 dage om året.
Især familien må lide store afsavn
herfor!!!
Den erfaring, der er opnået i eksportsektoren, har
med al tydelighed vist, at en eksportleders indsats og mulighed for at hente
projekter hjem til Danmark forøges væsentligt, når han er
til stede i eksportlandet ikke kun på et tilfældigt hotel men
med fast bolig/telefon/-fax.
Grundene hertil er indlysende.
1. Eksportlederen er i eksportlandet 3-4 dage pr. uge.
2. Han er nem at få fat i ved et indenlandsk
opkald!
3. Han har hyppigere mødeaktivitet, idet
møder ikke altid skal tilrettelægges i Danmark med inflexible
tider og besværlige transporter.
4. Han har væsentligt bedre føling med
markedet ikke alene erhvervsmæssigt, men også politisk,
økonomisk og kulturelt.
5. Den tyske klient betragter den danske virksomhed som
mere seriøs, når der til stadighed er en »fastboende« dansk
eksportleder i landet.
6. Eksportlederen bliver integreret i det tyske samfund
med de fordele dette indebærer ikke mindst sproglige!!
Disse grunde har i høj grad været medvirkende
til undertegnedes anseelige ordreportefølje på årsbasis
en ordremængde, der efter min erfaring aldrig kunne have været
opnået, hvis der skulle arbejdes fra Danmark pr. telefon.
Ministeren er blevet forarget over, at personer, der
bidrager betydeligt til en bedring af Danmarks valutabalance, får en
påskønnelse herfor ved en skattelempelse, der henholder sig til
eksemptionsprincippet, dvs. at den danske skat nedsættes efter
forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den samlede
indkomst.
Denne ordning er grundlæggende god for Danmark, da
der vil være et incitament til at påtage sig
grænseoverskridende arbejde, der er en vigtig forudsætning for
øget eksport.
Det, der kan ske ved skatteministerens forslag ved et
frataget incitament til at arbejde i udlandet er følgende tre
muligheder:
Eksportlederen vælger at trække sig tilbage
til Danmark og dermed arbejde mindre end 183 dage her og samtidig blive 100
pct. skattepligtig til Danmark.
Dette vil ifølge tidligere forklaring betyde en
væsentlig mindre eksport og dermed en forringet valutabalance
skønnet størrelsesorden 1 mia. kr.
Eksportlederen immigrerer pga. det høje skattetryk
i Danmark og tager sin familie med sig.
I dette tilfælde tilfalder der ikke den danske stat
nogen skat.
Eksportlederen arbejder som før og udsætter
sin familie og sig selv for de besværligheder der ligger i en
adskillelse på ca. 200 dage om året og hvem vil gøre
dette uden en eller anden form for incitament?
For der er vel ingen der tror, at de
pågældende firmaer vil kompensere for den af ministeren
pålagte skat?
Det er ikke småbeløb, der her tales om, og
det er misvisende, at ministeren nævner et beløb på ca.
kr. 15.000,-/år. Det kan løbe op i mere end kr.
80.000,-/år hvilket svarer til en merskat for de involverede
eksportfolk på kr. 6-7.000,-/måned.
Dette svarer til en lønkompensation på kr.
170-200.000,-/år, hvilket for de involverede firmaer vil være
fuldstændig urealistisk!
Ministerens arbejde, der er finansieret af os
skatteborgere, består i at finde retfærdige muligheder for
beskatning af forskellige arbejder og således skaffe rimelige
indtægter til staten men man må forvente, at ministeren og hans
embedsmænd også har det overblik, der er nødvendigt til at
gennemskue komplicerede markedsforhold og dermed ikke udsætte Danmarks
valutabalance for alvorlige tilbageslag!
Det er deprimerende at lønnen for at have medvirket
til at holde liv i Danmarks valutabalance i de sidste 21 år ifald Ole
Stavads forslag vedtages vil blive:
1. En forringelse af valutabalancen på
skønnet kr. 1 mia. og en reduceret mobilitet i vore
nærmarkeder.
2. Et incitament for danske eksportfolk til at blive i
Danmark eller immigrere.
3. En katastrofal forøgelse af eksportfolks
skatteudgifter, der budgetmæssigt selvfølgelig er baseret
på tillid til landets gældende love!!
Danskerne er og har alle tider været et handelsfolk,
og vor levestandard er i høj grad afhængig af de
eksportbetingelser, staten kan tilvejebringe. Befolkningen har i denne sag
som i mange andre ikke brug for skyklapsteorier, men realistiske globale
mål, skabt af visionære politikere!
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen,
Støvring (L 43 - bilag 36)
Spørgsmål:
Eksportchef Bent W. Nielsen
anfører i henvendelsen, at lovforslaget er niche-lovgivning, der
rammer en sagesløs gruppe, der arbejder for Danmarks eksport. Han
mener, konsekvensen vil være, at eksportfolkene enten immigrerer eller
holder op med at arbejde udenlands. Dette vil have en uheldig virkning for
eksporten, hvorfor han skønner, at lovforslaget vil medføre et
provenutab i størrelsesordenen 1 mia. kr.
Henvendelsen er tidligere omdelt som alm. del - bilag 709
i folketingsåret 1998-99. Denne henvendelse var foranlediget af, at
lovforslaget blev lagt ud på Skatteministeriets hjemmeside på
nettet den 23. august 1999.
Svar:
Lovforslaget omfatter de personer, der
ikke efter Rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land,
hvor de arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper
billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de
arbejder. I lovforslaget er indeholdt en oversigt over de persongrupper, der
er omfattet af lovforslaget. Heraf fremgår, at lovforslaget ikke alene
omfatter de personer, der arbejder med eksport. Lovforslaget omfatter
håndværkere, lastbilchauffører, kontorpersonale m.v.
Valget af creditprincippet som lempelsesprincip er i
overensstemmelse med danske beskatningsprincipper, hvorefter enhver indkomst
beskattes, men samtidig sikres en neutral skattemæssig behandling, idet
der gives fradrag for skat betalt i udlandet.
Det skattemæssige incitament til at tage arbejde i
udlandet fjernes med lovforslaget. Ved at ændre lempelsesprincip
ligestilles arbejdet i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig
henseende. Dette skønnes imidlertid at have større betydning
for arbejde for udenlandske arbejdsgivere, hvor lønmodtagernes
skattemæssige incitament til at påtage sig arbejde i udlandet for
en udenlandsk arbejdsgiver, frem for for en dansk arbejdsgiver, forsvinder.
Henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 3)
Kværner Oil & Gas
Skatteudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den
24.09.99
Ændringer af lempelsesprincipper i den nordiske og
dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring
vedrørende ændringer af lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland.
Ændringerne angår lempelsesprincipperne for
lønindkomst.
I henhold til lovforslaget rammes vikarlæger,
ansatte i internationale koncerner og langturschauffører af
lovforslaget. Efter vor opfattelse vil lovforslaget imidlertid ramme langt
bredere end man får indtryk af ved at læse forslaget. Danske
håndværkere m.fl., der af deres danske arbejdersgiver
udstationeres eller udlejes i typisk relativt korte perioder eller arbejder i
rotation mellem Danmark og f.eks. Norge, vil også blive ramt, hvilket
ikke kan være meningen.
På baggrund heraf anmoder vi Skatteudvalget om
nøje at overveje forslaget, idet forringelserne vil føre
til:
1. lønpres i branchen
2. forringelse af danske eksportmuligheder
3. konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem.
Kort om ændringerne
Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
og beskatningsoverenskomsten med Tyskland lemper Danmark i øjeblikket
efter eksemptionsprincippet, når det gælder
lønindkomst.
Dette ændres med forslagene således at det fra
1. januar 2000 alene vil være personer med lønindkomst fra
Finland, Island, Norge, Sverige, Tyskland, som samtidig er omfattet af
lovgivningen om social sikring i de nævnte lande, der kan opnå
eksemptionslempelse vedrørende lønnen.
I andre tilfælde vil lempelsesmetoden dermed
være credit.
Retsstillingen ønskes ifølge
bemærkningerne ændret for de dansk bosatte lønmodtagere,
der ved en kombination af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, interne
skatteregler og EU-retslige regler om social sikring betaler udenlandsk skat,
men ikke de udenlandske sociale bidrag. Hensigten er at ligestille arbejde i
udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.
Eksempel på den skattemæssige betydning for
en ansat hos Kværner Oil og Gas Danmark A/S
Vi har nedenfor med et taleksempel illustreret den
skattemæssige betydning for en af vore medarbejdere, hvis
lempelsesprincippet for lønindkomst ændres fra exemption til
credit.
Beregningerne er lavet under følgende
forudsætninger:
Årslån: kr. 220.000 heraf er kr. 80.000
optjent ved arbejde udført i Danmark
Kr. 140.000 optjenes ved arbejde udført i Norge,
som beskatter indtægten
Norsk skat er estimeret til kr. 25.000, beregnet
helårligt for en enlig person med anvendelsen af 1999-satser
Omfattet af dansk social sikring
Skatteprocenter 1999 for Esbjerg Kommune anvendes
Fuld skattepligt i Danmark.
Lempelse efter exemptionsmetoden
Lempelse efter creditmetoden
Løn optjent i Danmark
80.000
80.000
Løn optjent i Norge
140.000
140.000
Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
19.800
19.800
Dansk skat
70.029
70.029
Norsk
skat
25.000
25.000
Samlet skat
95.029
95.029
Dansk skat efter lempelse
25.465
45.029
Tab ved overgang fra exemption til credit
19.564
Eksemplet viser, at med overgang til lempelse efter
creditprincippet reduceres medarbejderens rådighedsbeløb fra kr.
149.735 til kr. 130.171, hvilket svarer til et nettoindtægtstab
på godt kr. 1.600 kr. pr. måned.
Med venlig hilsen
Kværner Oil & Gas Danmark A/S
Johnny Mortensen
Adm. Direktør
Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Kværner Oil &
Gas (L 43 - bilag 37)
Spørgsmål:
Henvendelsen er foranlediget
af det udkast til lovforslaget, der blev lagt ud på Skatteministeriets
hjemmeside den 23. august 1999. Henvendelsen er tidligere omdelt som alm. del
- bilag 714 i folketingsåret 1998-99.
I henvendelsen anføres, at det i lovforslaget er
angivet, at lovforslaget omfatter vikarlæger, ansatte i internationale
koncerner og langturschauffører. Det anføres, at danske
håndværkere m.fl., der af deres danske arbejdsgivere
udstationeres eller udlejes i typisk relativt korte perioder eller arbejder i
rotation mellem Danmark og f.eks. Norge, også vil blive ramt, hvilket
ikke kan være meningen. Det anføres endvidere, at lovforslaget
vil føre til lønpres i branchen, forringelse af danske
eksportmuligheder og konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem.
Svar:
Formålet med lovforslaget er at
ophæve utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med
bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller
Tyskland.
I det endelige lovforslag er det søgt
præciseret, at lovforslaget omfatter alle de personer, der ikke efter
Rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de
arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere
end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder.
Der er indsat en oversigt over de persongrupper, der er omfattet af
lovforslaget, dvs. hvor der ved lovforslaget skiftes fra eksemption til
credit. Der er endvidere indeholdt en oversigt over beskatningen af 100.000
kr. tjent i henholdsvis Danmark og Sverige.
Det er tilsigtet, at håndværkere, der udsendes
til midlertidigt arbejde i et af de pågældende lande, skal
være omfattet. Ved at ændre lempelsesprincip ligestilles arbejdet
i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.
I eksemplet på den skattemæssige betydning for
en ansat hos Kværner Oil & Gas Danmark A/S er det korrekt, at
skiftet i lempelsesprincip betyder et fald i den ansattes
rådighedsbeløb. Dette rådighedsbeløb bliver
imidlertid ikke mindre, end hvad det ville have været, såfremt
arbejdet var udført i Danmark for en tilsvarende løn.
Det er anført, at lovforslaget vil føre til
lønpres i branchen, forringelse af danske eksportmuligheder og
konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem. Idet lovforslaget
imidlertid ligestiller arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i
skattemæssig henseende, er det ikke helt klart, hvordan det samtidig
kan føre til lønpres i branchen.
Samspillet mellem eksemptionsprincippet og
lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i visse tilfælde til at
udføre arbejde, herunder også rent danske opgaver, uden for
Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes dette incitament til eksport
af dansk arbejdskraft. Lønmodtagerne mister samtidig incitamentet til
at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, frem
for i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den tidligere favorisering af
arbejdsgivere i de pågældende lande på bekostning af danske
arbejdsgivere skulle således bortfalde.
Helt generelt er det i danske arbejdsgiveres interesse, at
det ikke alene på grund af skattereglerne er muligt for udenlandske
arbejdsgivere at tilbyde dansk arbejdskraft et betydeligt større
rådighedsbeløb, end de selv er i stand til.
Henvendelse fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 4)
Erhvervenes
Skattesekretariat
26. oktober 1999
Til Folketingets Skatteudvalg
Vedr.: Lovforslag nr. L 43 om ændring af
lempelsesprincippet for udenlandsk skat af lønindkomst
Den foreslåede ændring af lempelsesmetode fra
exemption til credit i relation til lønindkomst ved arbejde i Tyskland
og de nordiske lande vil efter omstændighederne kunne betyde en
væsentlig skærpelse af den effektive beskatning af de
berørte.
Forslaget retter sig imod, hvad der betegnes som
utilsigtet skattemæssig favorisering af visse lønmodtagere, der
arbejder i de pågældende lande. Det må imidlertid
understreges, at den lempeligere beskatning skyldes samspillet mellem danske
og udenlandske regler for beskatning og social sikring, og at det har
været helt legalt og naturligt ved tilrettelæggelse af
udstationeringer at tage hensyn til disse forhold.
Dette bør tages i betragtning i relation til lovens
ikrafttrædelsesbestemmelser.
Ifølge lovforslagets § 3 skal loven have virkning
fra 1. januar 2000, respektive indkomstår, der påbegyndes 1.
januar 2000 eller senere. I en række tilfælde vil dette
indebære, at ændringen af lempelsesprincippet vil få
virkning for aftaler, der er indgået før lovforslagets
fremsættelse, og hvor parterne har indrettet sig på den hidtil
gældende retstilstand.
Dette forekommer ikke rimeligt, og det henstilles derfor,
at der indføjes en overgangsbestemmelse, hvorefter det hidtil anvendte
lempelsesprincip fortsat finder anvendelse, når aftale i det
pågældende ansættelsesforhold er indgået den 12.
oktober 1999 eller tidligere.
Med venlig hilsen
Steen Askholt
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Erhvervenes
Skattesekretariat (L 43 - bilag 19)
Erhvervenes Skattesekretariat anfører bl.a., at
loven skal have virkning fra 1. januar 2000, respektive indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. Dette vil if. Erhvervenes
Skattesekretariat indebære, at ændringen af lempelsesprincip vil
få virkning for aftaler, der er indgået før lovforslagets
fremsættelse, og hvor parterne har indrettet sig på den hidtil
gældende retstilstand. Erhvervenes Skattesekretariat ønsker, at
det hidtil gældende lempelsesprincip fortsat skal kunne finde
anvendelse, når aftale om ansættelsesforhold er indgået
før den 12. oktober 1999.
Hertil bemærkes:
Formålet med lovforslaget er at fjerne en utilsigtet
skattemæssig favorisering af personer, som har bopæl i Danmark,
og som arbejder i et af de andre nordiske lande eller i Tyskland. Efter
forslagets gennemførelse vil indkomst blive beskattet på samme
niveau, hvad enten denne indkomst er indtjent i Danmark eller i et af de
nævnte lande.
Det er korrekt som anført i henvendelsen, at
ansættelsesforhold indgået før lovforslagets
fremsættelse også vil blive omfattet af ændringen. Det
gælder dog for lønmodtagere, der er ansat under en kollektiv
overenskomst i et af de andre nordiske lande eller Tyskland, at lønnen
i sagens natur ikke er fastsat under hensyn til skatteeksemptionen i Danmark.
Endvidere gælder for lønmodtagere ansat under individuelle
ansættelseskontrakter, hvor arbejdsgiver og lønmodtager
måske deler skattefordelen, at sådanne
ansættelseskontrakter hurtigt vil kunne ændres.
Endelig kan et ansættelsesforhold løbe fra nu
af, og frem til den pågældende skal pensioneres, og det vil
næppe være praktisk muligt at holde styr på, hvem der er
blevet ansat hvor og hvornår. Desuden gør de hensyn, der ligger
bag lovforslaget, sig gældende, uanset om en skatteyder har
indgået en arbejdskontrakt før eller efter lovforslagets
fremsættelse.
Det forhold, at overgang til nyt lempelsesprincip
medfører en øget skattebetaling til Danmark, kan ikke i sig
selv begrunde, at der indføres en overgangsbestemmelse. Jeg har
således ikke til hensigt at foreslå en sådan bestemmelse
indsat.
Henvendelse fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 6)
Kasper P. Palm
Sallingvej 5 1. th.
2720
Vanløse
Efter at have læst resuméet til »Forslag til
Lov om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske
lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Tyskland« er der efter min mening nogle spørgsmål der
melder sig!
1. Er meningen at få de danskere der arbejder i
udlandet, som indlejet arbejdskraft, til at søge tilbage til
Danmark?
2. Er det ud fra et synspunkt om retfærdighed?
3. Er det for at få de 20 mio. kr. mere i
skattekassen?
Det fremgår ikke tydeligt af teksten, selvom de
tanker der ligger til baggrund for en lovændring, vel burde være
mindst lige så vigtige at få frem som selve forslaget.
Under alle omstændigheder virker det ikke, som om
den valutaindtjening der er, som følge af denne form for
udlandsarbejde, er medregnet i det samlede regnestykke. Hvis man
forudsætter at den gennemsnitlige årlige nettoindkomst er
på ca. 200.000-250.000 d.kr. for alm. håndværkere, drejer
det sig om 300-375 mio. d.kr. ved Skatteministeriets skøn på
1500 personer, og dette er uden at medregne de involverede danske
vikarbureauer og udlejningsfirmaers indtjening, og dette vil sandsynligvis
få den samlede valutaindtjening over 500 mio. d.kr.
Om det er påregnet, at en del af de folk man herved
fjerner incitamentet til at arbejde udenlands, overgår til sociale
ydelser, ved jeg ikke, men helt eller delvist at fjerne en så stor
valutaindtjening for at få indkrævet 20 mio. kr. mere i skatter
kan set udefra virke temmelig uigennemtænkt.
For vores vedkommende, som elektrikere, er
timelønnen sjældent væsentligt højere, nogle steder
endda en smule lavere, ved at arbejde i Norge kontra Danmark, og hele
incitamentet til at arbejde som denne form for rejsemontører er derfor
skattemæssigt. Dette gør sig sandsynligvis gældende for de
fleste håndværkere, der arbejder på denne måde.
Yderligere kan vi ikke se, hvordan lovforslaget kan være forudset i
overenskomsterne, da vi der arbejder på denne måde, delvist er
dækket af udenlandske overenskomster.
Set ud fra et synspunkt om skattemæssig
retfærdighed, er det indlysende, at den nuværende lovgivning
giver denne form for rejsemontører en stor fordel i forhold til de
danskere, der vælger at arbejde i Danmark. Men det har
sømænd, der også arbejder i længere perioder
væk fra hjemmet, også. Desuden har vi jo også i Danmark
specielle skatteregler for udlændinge der hentes hertil.
Mange af os der arbejder på denne måde,
gør det selvfølgelig pga. den højere indtjening, men
også for, i naverstil, at blive rig på oplevelser og erfaring,
for så at vende tilbage og arbejde i Danmark. Denne måde at
opsamle erfaringer på og den reklame for dansk håndværk der
herigennem måtte være, vil sandsynligvis ophøre med dette
lovforslag.
Set i lyset af dette kan det virke mildt sagt uklogt at
fjerne en væsentlig del af incitamentet til at søge denne form
for arbejde.
Kasper P. Palm
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra
Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 29)
Spørgsmål:
Kasper P. Palm efterlyser de
tanker, der ligger til grund for lovforslaget. Endvidere anføres, at
den valutaindtjening, denne form for arbejde medfører, ikke er
afspejlet i bemærkningerne. Kasper P. Palm anfører, at hele
incitamentet til at arbejde som rejsemontør ligger i de
skattemæssige fordele. Ved at rejse ud opsamler de danske
håndværkere erfaringer og gør reklame for dansk
håndværk.
Kasper P. Palm m.fl. afleverede ved foretræde for
Skatteudvalget den 3. november 1999 materiale, der er indgået som bilag
11.
Svar:
Hensigten med lovforslaget er at ligestille
arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.
Lempelse efter eksemptionsprincippet for lønindkomst tilsigter at
kompensere for det forhold, at der betales høje sociale bidrag i
udlandet, som der ikke gives lempelse for. Personer, der er socialt sikret i
Danmark, er hidtil blevet utilsigtet skattemæssigt favoriseret, idet de
har betalt en lav udenlandsk skat og samtidig har opnået en lempelse,
der var uafhængig af den betalte skat i udlandet, dvs. på niveau
med den danske skat. Tanken med lovforslaget er at ophæve denne
skattemæssige favorisering.
Det er ikke min vurdering, at lovforslaget vil have den
omtalte effekt på medarbejdernes villighed til fortsat at arbejde i et
af de omfattede lande. Lovforslagets ændring fra eksemption til credit
indebærer udelukkende, at arbejde i udlandet skattemæssigt
ligestilles med arbejde i Danmark. Endvidere er lovforslaget med til at
mindske det incitament, som internationale koncerner måtte have til at
tilrettelægge deres arbejdsgange, således at medarbejdere
bosiddende i Danmark af rent skattemæssige grunde udfører deres
arbejde i udlandet.
Det kan heller ikke forventes, at en arbejdsgiver, som
anser det for at være profitabelt at udbyde sine ydelser i et af de
omfattede lande, vil ophøre med dette på grund af lovforslaget.
Det må endvidere anses for meget usandsynligt, at en arbejdstager som
følge af lovforslaget vælger at opsige sit job for at
overgå til sociale ydelser i Danmark. De privatøkonomiske
konsekvenser heraf kan være ganske betydelige.
I det omfang der vil være arbejdstagere, som
vælger at arbejde i Danmark i stedet for i et af de omfattede lande,
kan der inden for visse brancher endog vise sig at være fordele for
Danmark, i det omfang problemer med flaskehalse mindskes. Dermed kan et pres
på lønningerne falde, og konkurrenceevnen over for udlandet kan
bedres.
Afslutningsvis skal nævnes, at lovforslaget er
forudset i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, der er forskellige fra
arbejdsoverenskomsterne.
Henvendelse fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield
Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag 13)
SEMCO
Maritime
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
1999.11.05
Vedr. udkast til lov om ændring af lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og
lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Tyskland (lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst).
I forbindelse med skatteministerens fremsættelse af
L 43 angående forslag om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomst, blandt andet mellem de nordiske lande,
tillader undertegnede virksomheder, alle med domicil i Esbjerg,
Semco Maritime
MT Services Esbjerg
Esbjerg Oilfield Services og
ABB Operation Group JV
at rette henvendelse til skatteudvalget.
Gennem vor henvendelse vil vi påpege de
problemstillinger af formentlig helt utilsigtet karakter, en vedtagelse af
lovændringen vil betyde.
Vore virksomheder, der beskæftiger sig med projekter
og service inden for offshore, værfts- og marineindustrien, har det som
en afgørende og nødvendig målsætning, at vore
medarbejdere har en optimal viden og knowhow, der til stadighed
ajourføres med den løbende udvikling der sker i de industrier,
vi arbejder inden for.
Det er derfor af betydning at kunne sikre en så fast
som mulig tilknytning til en stab af dygtige medarbejdere, herunder
håndværkere, således at den knowhow der ligger i danske
virksomheder, har et sådant kvalitetsniveau, at vi på lige fod
kan konkurrere med vore udenlandske kolleger og opnå vor part af de
opgaver, der udbydes, og dermed sikre, vedligeholde og udbygge dansk eksport
og arbejdspladser. I de perioder, hvor konjunkturerne er vigende, har det, ud
over medarbejderes naturlige involvering i udenlandske projekter med
eksempelvis installation, været muligt at bibeholde tilknytningen til
en relevant medarbejderstab ved at tilbyde disse arbejde, hovedsageligt i den
norske værfts- og offshoreindustri gennem videreudlejning til den
norske arbejdsgiver.
Den personkreds, der her er tale om, er i al
væsentlighed håndværkere med elektrikeruddannelse,
smedeuddannelse, svejseuddannelse og lignende specialiserede
håndværkere. De muligheder, der er på det nuværende
lovgrundlag, har en helt tydelig positiv effekt for den del af dansk
industri, der beskæftiger sig hermed. Det er samtidig helt uden tvivl,
at der oparbejdes en uvurderlig og hele tiden ajourført knowhow
derved.
Derudover er kundskabet hos den danske arbejdskraft
endvidere ofte en væsentlig betingelse for, at en arbejdsopgave i
udlandet kan udføres af danske virksomheder.
I indeværende år har vore virksomheder
tilsammen i kortere eller længere perioder beskæftiget 760
ansatte, der bliver berørt af lovforslaget nu eller senere. Disse
svarer til ca. 25% af vore virksomheders totale arbejdsstyrke.
Typisk er det, at en medarbejder i kortere eller
længere tid ansættes på et projekt i 9/12-dages-rotation,
dvs. 12 dages arbejde i Norge og 9 dages afspadsering i Danmark, 12 dages
arbejde i Norge o.s.v. Medarbejdernes lønniveau er dikteret af
lønningerne på det norske arbejdsmarked, idet vi konkurrerer med
norske virksomheder og norsk arbejdskraft.
Fagforeningerne i Norge fører kontrol med, at
lønniveauet for de danske medarbejdere overholder norske
lønaftaler for tilsvarende arbejde. Dette accepteres på den
anden side af f.eks. Dansk Elforbund.
Forslagets indvirkning på lønmodtagerne kan
derfor ikke kompenseres via højere lønninger.
Af bemærkningerne til lovforslaget forstås, at
hensigten er at ophæve en utilsigtet skattemæssig favorisering af
personer med bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande
eller Tyskland. Det fremgår, at lovforslaget omfatter alene personer,
der ikke betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er
social sikret i Danmark. De slipper derfor billigere end andre skatteydere
både i Danmark og i det land de arbejder. Af lovforslaget fremgår
det, at det er skatteministerens opfattelse, at der herved fjernes de
skattemæssige incitamenter for lønmodtagere, der nemt kan
flytte deres arbejdspladser uden at flytte bopæl, til at lade sig
beskatte i Tyskland eller et af de andre nordiske lande i stedet for
Danmark.
Som det fremgår af det ovenanførte, må
vi fra vor side i erhvervslivet se med stor alvor på, hvis en
sådan lovændring, der her er lagt op til, vedtages. Det
forekommer åbenbart, at de lønmodtagere, der her er tale om,
ikke er den type personer der nemt kan flytte deres arbejdspladser. Der er
tale om personer, der naturligvis har ikke ubetydelige familiemæssige
og personlige ulemper ved at arbejde udenlands, men som af mange grunde har
valgt dog at bevare et arbejde og vedligeholde en tilknytning til
arbejdsmarkedet og vedligeholde og udbygge den uddannelse man én gang
har skaffet sig.
Ændres loven som foreslået, må det
være hævet over enhver tvivl, at stort set alle disse
lønmodtagere vil opgive arbejdet udenlands. Incitamentet herfor
forsvinder.
Dertil kommer, at de fleste givet vil gå ud i
arbejdsløshed. De lønmodtagere, der her er tale om, har typisk
tidligere været tilknyttet den tunge industri, f.eks.
værftsindustrien, men har efter de meget betydelige
personalereduktioner inden for denne industrigren fundet arbejde i den norske
offshore-sektor. Der er givet ikke arbejdspladser i større omfang, der
kan imødekomme den uddannelse de har.
Den skattemæssige betydning af lovændring som
foreslået er beregnet for os af PriceWaterHouse Cooper.
Som udgangspunkt for beregningerne er valgt en ugift og
gift elektriker udstationeret på projekt i Norge på en
9/12-turnus med en årlig lønindtægt på ca. 266.000
kr. oppebåret fra et fast driftssted i Norge.
Beregningerne viser en lønmæssig nedgang i
nettobeløbet pr. måned efter skat på hhv. 4.137 og 4.972
kr., eller over 20%.
Der skal i denne sammenhæng gøres
opmærksom på, at et overvejende antal af de beskæftigede,
vore virksomheder har, og som berøres af den påtænkte
ordning, arbejder delvis i Danmark og de berørte lande i løbet
af et år og derved oppebærer såvel dansk som udenlandsk
indkomst.
Da man ikke kan kompensere herfor som arbejdsgiver
på grund af den faktiske kontrol, der udføres i Norge, over for
omtalt lønniveauet, er det svært at forestille sig, at en ansat
vil acceptere en sådan lønnedgang i nettolønnen, hvorved
der ingen dansk arbejdskraft findes til vore projekter i Norge.
Det er vor bedømmelse, at der på landsplan
vil være op mod 10.000 personer, der årligt vil være
berørte. På baggrund af den omsætning vi opnår i
vore virksomheder, ca. 150 mio., er det vor bedømmelse, at der
på landsplan mindst er tale om en omsætning på kr. 1,5 mia.
om året. Det må anses for overvejende sandsynligt, at denne del
af vort eksportmarked stort set vil blive opgivet og derfor gå
tabt.
Konkluderende er det vor opfattelse, at en
lovændring ikke blot er et skattepolitisk spørgsmål, men
har langt større betydning og konsekvenser inden for det
erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske område.
Vi skal derfor opfordre skatteudvalget til at
gennemgå lovforslagets konsekvenser for berørte medarbejdere og
arbejdsgiverne og ikke mindst de samfundsmæssige konsekvenser dette
måtte indebære for dansk erhvervsliv og danske
arbejdspladser.
Der bør efter vor opfattelse ikke gribes ind
på denne måde, blot fordi et lille mindretal, uden at
påføre sig selv ulempe, oppebærer nogle utilsigtede
fordele. Lovforslaget bør, som det fremgår, ses i en bred
samfundsmæssig synsvinkel.
Vi beder skatteudvalget overveje følgende:
Er det hensigten med lovforslaget at danske selskaber
med arbejdsopgaver og arbejdsområder, der rækker ud over de
danske grænser, ikke længere skal anvende dansk arbejdskraft, men
skal benytte sig af lokal arbejdskraft i arbejdslandene?
Med hvilken begrundelse skal lønmodtagere, der
efter Forordning 1408/71 s regler ikke har mulighed for at være
omfattet af social sikring i arbejdslandet, rammes af lovforslaget?
Ligger der i lovforslaget en opfordring til de
berørte medarbejdere om at flytte bopæl til arbejdslandet og
dermed undgå dansk beskatning af arbejde i udlandet?
Vi er meget gerne til rådighed for det
tilfælde, at udvalget eller medlemmer af udvalget ønsker
yderligere dokumentation for vore oplysninger.
Skatteudvalgets svar til de ovenfor rejste punkter
imødeses venligst.
Nærværende brev sendes såvel pr. telefax
som almindeligt.
Med venlig hilsen
For Semco Maritime:
Kaj Lindvig
Direktør
For MT Services Esbjerg:
Ole Poulsen
Direktør
For ABB Operation Group JV:
Steen Brødbæk
Divisionsdirektør
For Esbjerg Oilfield Services A/S:
Henrik Jesper Jørgensen
Adm. direktør
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Semco Maritime A/S, MT
Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L
43 - bilag 25)
Spørgsmål:
I henvendelsen
beskrives en række problemstillinger, som vil blive aktuelle ved en
vedtagelse af lovforslaget. Der stilles dernæst en række
spørgsmål, der i besvarelsen er nummereret:
Det bemærkes, at henvendelserne i bilag 13 og 14 er
identiske.
1. Er det hensigten med lovforslaget, at danske selskaber
med arbejdsopgaver og arbejdsområder, der rækker ud over de
danske grænser, ikke længere skal anvende dansk arbejdskraft, men
skal benytte sig af lokal arbejdskraft i arbejdslandene?
Svar:
Hensigten med lovforslaget er at ligestille
arbejde i udlandet med arbejde i Danmark. De gældende regler
indebærer en skattemæssig favorisering af personer med arbejde i
Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland.
Lovforslaget omfatter personer, der er socialt sikret i Danmark og derfor
slipper billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land,
hvor de arbejder. Forskellen skyldes, at der ikke ved lempelsen for
udenlandsk skat tages højde for, at der ikke betales sociale bidrag i
udlandet.
Det er muligt, at denne ligestilling vil betyde, at
færre vil foretrække at tage til udlandet for at arbejde, idet
det skattemæssige incitament til at arbejde i udlandet frem for i
Danmark vil forsvinde.
Spørgsmål:
2. Med hvilken begrundelse skal lønmodtagere, der
efter forordning 1408/71's regler ikke har mulighed for at være
omfattet af social sikring i arbejdslandet, rammes af lovforslaget?
Svar:
Hensigten med lovforslaget er at ophæve
den utilsigtede skattemæssige favorisering af personer, der ikke
betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt
sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i
både Danmark og i det land, hvor de arbejder.
Lovforslaget tilsigter således at ophæve det
utilsigtede samspil mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om
social sikring. Dette gennemføres mest hensigtsmæssigt ved at
lade valget af lempelsesprincip afhænge af lovvalgsreglerne om social
sikring, dvs. reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71.
Spørgsmål:
3. Ligger der i lovforslaget en opfordring til de
berørte medarbejdere om at flytte bopæl til arbejdslandet og
dermed undgå dansk beskatning af arbejde i udlandet?
Svar:
Såfremt de berørte medarbejdere
flytter bopæl til arbejdslandet, vil de i stedet skulle betale skat og
sociale bidrag i dette land. Det kan ikke antages, at en større andel
af de berørte medarbejdere vil vælge dette alternativ.
Henvendelse fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag
16)
Arthur Andersen
Statsautoriserede Revisorer
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1218 København K
5. november 1999
L 43 Forslag til lov om ændring af lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og
lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Tyskland. (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst).
Vi tillader os hermed høfligst at anmode
Skatteudvalget om at forelægge følgende spørgsmål
for Skatteministeren i forbindelse med behandlingen af ovennævnte
lovforslag:
1. Kan Skatteministeren bekræfte, at der med dette
lovforslag indføres et nyt princip i dansk skatteret, hvorefter den
skattemæssige behandling, lempelsesmetode, kommer til at afhænge
af, hvor den pågældende er socialt sikret og betaler sociale
bidrag?
2. Kan Skatteministeren præcisere, hvorvidt reglerne
kun skal have virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes
efter den 1. januar 2000, eller om reglerne ligeledes skal have virkning for
allerede indgåede ansættelseskontrakter?
Vedr. spørgsmål 1
Efter det gældende lempelsesprincip for så
vidt angår lønindkomst i forhold til de nordiske lande og
Tyskland nedsættes den danske skat uden hensyn til størrelsen af
den udenlandske skat (eksemptionsprincippet).
I henhold til lovforslaget skal princippet for lempelse
for udenlandsk skat ændres således, at lempelsen højst
svarer til den faktisk betalte udenlandske skat (creditprincippet), hvis den
pågældende er socialt sikret i Danmark og dermed ikke betaler
sociale bidrag i arbejdslandet (Finland, Island, Norge, Sverige og
Tyskland).
Er den pågældende ikke socialt sikret i
Danmark, vil det fortsat være eksemptionsprincippet, der skal
være gældende, hvis den pågældende betaler sociale
bidrag til arbejdslandet.
Hidtil har den sociale sikring øvet indflydelse
på indkomstskatten, således at der ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst er fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag.
Princippet om at lade lempelsesmetoden afhænge af,
om hvorvidt den pågældende er omfattet af dansk social sikring,
synes at være et nyt princip, der med en eventuel vedtagelse af L 43
indføres i dansk skatteret.
Det kunne således tyde på, at social sikring i
fremtiden i højere grad end tidligere skal øve indflydelse
på indkomstskatten.
Det kunne være interessant at få afklaret, om
dette er en udvikling, der efter Skatteministerens opfattelse skal
fortsætte. Hvis dette er tilfældet, kunne man forestille sig, at
der skulle svares én skattesats af de indkomster, der er
arbejdsmarkedsbidragspligtige, og en anden skattesats af indkomster, der ikke
er arbejdsmarkedsbidragspligtige.
Vedr. spørgsmål 2
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt det er
hensigten, at der skal indføres en overgangsordning, ligesom
tilfældet f.eks. var i forbindelse med
grænsegængerreglerne.
Grænsegængerreglerne blev således
afskaffet med virkning fra 1. januar 1997. Personer der allerede var omfattet
af reglen, kunne dog fortsætte med at anvende denne, så
længe betingelserne var opfyldt.
Man kunne således forestille sig en
overgangsordning, hvorefter indkomst i henhold til
ansættelseskontrakter indgået efter den 1. januar 2000 blev
omfattet af den nye lempelsesmetode, således at lempelsesmetoden er
afhængig af i hvilket land man betaler sociale bidrag. For så
vidt angår indkomst i henhold til ansættelseskontrakter
indgået før den 1. januar 2000, bør lempelsesmetoden
derimod ikke afhænge af, hvor man er socialt sikret.
Såfremt lovforslaget også omfatter allerede
indgåede kontrakter, anses lovforslaget for indirekte at have
tilbagevirkende kraft.
Hvis der indføres overgangsbestemmelser som
ovenstående, sikres, at det kun er fremtidige dispositioner som
omfattes af lovforslaget, medens allerede foretagne dispositioner ikke
omfattes af lovforslaget. Dette må af hensyn til retssikkerheden
være at foretrække.
Såfremt der er spørgsmål eller
kommentarer, er De naturligvis velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
ARTHUR ANDERSEN
Ved:
Doris Erlandsen
/ Charlotte A. Rasmussen
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Arthur Andersen,
Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 30)
Spørgsmål:
1. Kan Skatteministeren bekræfte, at der med dette
lovforslag indføres et nyt princip i dansk skatteret, hvorefter den
skattemæssige behandling, lempelsesmetode, kommer til at afhænge
af, hvor den pågældende er socialt sikret og betaler sociale
bidrag?
Svar:
Hensigten med lovforslaget er at ophæve
den utilsigtede skattemæssige favorisering af personer, der ikke
betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt
sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i
både Danmark og i det land, hvor de arbejder.
Lovforslaget tilsigter således at ophæve det
utilsigtede samspil mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om
social sikring. Dette gennemføres mest hensigtsmæssigt ved at
lade valget af lempelsesprincip afhænge af lovvalgsreglerne om social
sikring, dvs. reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71.
I det omfang man fremover i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil acceptere at lempe efter
eksemptionsprincippet for lønindkomst af hensyn til høje
sociale bidrag, vil denne lempelse i sagens natur ikke komme til at omfatte
tilfælde, hvor der ikke betales sociale bidrag i det
pågældende land.
Spørgsmål:
2. Kan skatteministeren præcisere, hvorvidt reglerne
kun skal have virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes
efter den 1. januar 2000, eller om reglerne ligeledes skal have virkning for
allerede indgåede ansættelseskontrakter?
Svar:
Reglerne skal have virkning for alle, dvs.
også for allerede indgåede ansættelseskontrakter.
Spørgsmålet om en overgangsbestemmelse er tillige behandlet i
bilag 4, hvor jeg oplyste, at jeg ikke har til hensigt at foreslå en
sådan overgangsbestemmelse indsat.
Henvendelse fra Dansk Industri (L 43 - bilag 17)
DANSK INDUSTRI
Folketingets
Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
10. november 1999
L 43 om skift af lempelsesprincip for lønindkomst i
dobbeltbeskatningsoverenskomster med Tyskland/Norden
Dansk Industri ønsker hermed at tilkendegive vore
synspunkter på det fremsatte lovforslag L 43 om ændring af lov om
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland og de nordiske lande.
DI er opmærksom på, at der kan opstå
utilsigtede virkninger ved samspillet mellem de forskelligt indrettede
skattesystemer og systemer til social sikring i Danmark og vore nabolande.
Imidlertid finder vi, at forslaget om allerede med virkning fra 1. januar
2000 at skifte lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet i udlandet
af personer bosiddende og socialt sikret i Danmark er meget problematisk for
såvel de berørte medarbejdere som for virksomhederne.
For det første forringes skattevilkårene for
de eksportmedarbejdere bosiddende i Danmark, der som et naturligt led i
virksomhedens organisering arbejder skiftevis hjemme i Danmark og ude
på eksportmarkederne. Mange eksportvirksomheder har indrettet sig
på denne måde for at styrke eksportindsatsen ved at bygge bro
mellem den danske virksomhed og samarbejdspartnere på
eksportmarkederne. En forringelse af vilkårene vil derfor skade
virksomhedernes eksport og dermed valutaindtjening. Dette fremgår ikke
på tilfredsstillende vis af lovforslagets bemærkninger om de
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
For det andet forringes konkurrencepositionen for de
virksomheder, der tjener valuta til landet ved at udleje dansk arbejdskraft,
idet skattereglerne vil blive ringere end vore konkurrentlandes (bl.a. de
andre nordiske lande). Kunderne vil ikke betale højere priser end de
udenlandske konkurrenter, og det vil være vanskeligt at få
medarbejdere til at rejse frem og tilbage, hvis lønnen efter skat
beskæres af stram beskatning. Dermed vil grundlaget for denne
valutaindtægt i mange tilfælde bortfalde, fordi ændringen
er ensidig og ikke koordineres med de andre lande.
De pågældende medarbejdere vil i givet fald
vælge enten at vende hjem til Danmark eller mere permanent at tage
ophold i udlandet til en samlet udenlandsk skat, der ofte er lavere end den
danske. Danmark risikerer således at miste en del af den mest mobile
kvalificerede arbejdskraft til udlandet med tabt skatteprovenu til
følge.
For det tredje vil ændringen med virkning allerede
fra 1. januar 2000 grundlæggende forrykke vilkårene for de
virksomheder og medarbejdere, der har handlet i tillid til gældende
skatteregler, uden at de har nogen reel mulighed for at tilpasse sig de nye
vilkår.
For de berørte eksportmedarbejdere og udlejede
håndværkere vil forringelsen med et slag grundlæggende
forrykke balancen i privatøkonomien. En tilpasning af de faste
udgifter for at kompensere for en så stor påvirkning af den
enkeltes privatøkonomi vil for mange ikke kunne lade sig gøre
med så kort varsel.
En del virksomheder, der har indgået kontrakter, som
rækker ind i 2000, om eksport eller arbejdsudleje på basis af de
gældende regler, vil komme i klemme, idet kontrakterne er baseret
på gældende regler, men vil forpligte virksomhederne til at
levere varer eller tjenesteydelser til en fastsat pris, som efter de nye
regler ikke længere vil være rentabel, hvis den skal involvere
hårdere beskattet dansk arbejdskraft.
Derfor bør en evt. ændring ikke omfatte de
berørte medarbejdere og virksomheder som allerede har indgået
aftaler om berørte ansættelsesforhold og/eller leverancer af
varer og tjenesteydelser, der berøres heraf.
Samlet set vil forslaget forringe vilkårene for
bl.a. virksomheder med eksportmedarbejdere og arbejdsudlejning samt deres
medarbejdere. Det meget begrænsede merprovenu på ca. 30 mio. kr.,
som forslaget angives at indbringe, må således vurderes ikke at
stå mål med forslagets skadevirkninger i form af danske
virksomheders tabte valutaindtjening. Set i lyset af de betydelige
ændringer af gældende vilkår for en række
medarbejdere og virksomheder bør ikrafttræden som minimum
udskydes, så en grundigere behandling af forslaget muliggøres,
ligesom det bør overvejes at indføre overgangsregler, der som
minimum friholder allerede indgåede aftaler indgået i tillid til
gældende regler.
Med venlig hilsen
Richard B. Larsen
Per Nielsen
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri (L 43 -
bilag 28)
Dansk Industri skriver indledningsvis, at de er
opmærksom på, at der kan opstå utilsigtede virkninger ved
samspillet mellem de forskelligt indrettede skattesystemer og systemer til
social sikring i Danmark og vore nabolande. Imidlertid finder de, at
forslaget om allerede med virkning fra 1. januar 2000 at skifte
lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet i udlandet af personer
bosiddende og socialt sikret i Danmark er meget problematisk for såvel
de berørte medarbejdere som for virksomhederne.
For det første forringes skattevilkårene for
de eksportmedarbejdere bosiddende i Danmark, der som et naturligt led i
virksomhedens organisering arbejder skiftevis hjemme i Danmark og ude
på eksportmarkederne. En forringelse af vilkårene vil skade
virksomhedernes eksport og dermed valutaindtjening, hvilket efter Dansk
Industris mening ikke fremgår på tilstrækkelig vis af
lovforslagets bemærkninger om de erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Dernæst anføres, at konkurrencepositionen
forringes for de virksomheder, der tjener valuta til landet ved at udleje
dansk arbejdskraft, idet skattereglerne vil blive ringere end vore
konkurrentlandes (bl.a. de andre nordiske lande). Endvidere risikerer Danmark
som følge heraf at miste en del af den mest mobile arbejdskraft til
udlandet med tabt skatteprovenu til følge.
For det tredje vil ændringen med virkning allerede
fra 1. januar 2000 grundlæggende forrykke vilkårene for de
virksomheder og medarbejdere, der har handlet i tillidtil gældende
skatteregler, uden at de har nogen reel mulighed for at tilpasse sig de nye
vilkår. Dansk Industri er derfor af den opfattelse, at lovforslaget
bør indeholde overgangsregler, der som minimum friholder allerede
indgåede aftaler indgået i tillid til gældende regler.
Kommentarer:
For så vidt angår den første indvending
mod lovforslaget, kan anføres, at det ikke er min vurdering, at
lovforslaget vil have denne effekt på medarbejdernes villighed til
fortsat at arbejde i et af de omfattede lande. Lovforslagets ændring
fra eksemptionslempelse til creditlempelse indebærer nemlig
udelukkende, at arbejde i udlandet skattemæssigt ligestilles med
arbejde i Danmark.
Såfremt skattefordelen ved eksemptionslempelsen ikke
reelt er tilfaldet virksomheden, må det imidlertid ventes, at de
berørte arbejdstagere må kompenseres med højere
løn. I det omfang dette vil være tilfældet, bortfalder en
utilsigtet fordel for de pågældende virksomheder, som
eksemptionsprincippet indebærer. Der er dog ikke grund til at
opretholde en sådan særordning, der jo i givet fald i realiteten
ville fungere som en eksportstøtte.
Spørgsmålet om erhvervslivets
rammevilkår, herunder hvilken skat henholdsvis virksomhederne og
medarbejderne skal betale, er en diskussion med et videre perspektiv. Som
eksempel kan nævnes publikationen »Erhvervslivets skattemæssige
rammevilkår« fra oktober 1999.
For så vidt angår konkurrencepositionen for
virksomhederne, kan anføres, at samspillet mellem
eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i
visse tilfælde til at udføre arbejde, herunder også rent
danske opgaver uden for Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes
dette incitament til eksport af dansk arbejdskraft. Lønmodtagerne
mister samtidig incitamentet til at påtage sig arbejde i udlandet for
en udenlandsk arbejdsgiver frem for i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den
tidligere favorisering af arbejdsgivere i de pågældende lande
på bekostning af danske arbejdsgivere skulle således
bortfalde.
Helt generelt er det i danske arbejdsgiveres interesse, at
det ikke alene på grund af skattereglerne er muligt for udenlandske
arbejdsgivere at tilbyde dansk arbejdskraft et betydeligt større
rådighedsbeløb, end de selv er i stand til.
Det kan endvidere ikke antages, at et større antal
medarbejdere vil flytte til udlandet, idet de så skal betale skat og
sociale bidrag i det pågældende land.
Spørgsmålet om indsættelse af en
overgangsregel er behandlet i kommentarerne til bilag 4, der indeholdt en
henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg. I kommentarerne var bl.a. angivet,
at det forhold, at en overgang til nyt lempelsesprincip medfører en
øget skattebetaling til Danmark, ikke i sig selv kan begrunde, at der
indføres en overgangsbestemmelse. Jeg oplyste endvidere, at jeg ikke
har til hensigt at foreslå en sådan bestemmelse indsat.
Henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 22)
LEDERNES
HOVEDORGANISATION
Folketingets
Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
København, den 10.
november 1999
L 43 lov om ændring af lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Tyskland
Hensigten med lovforslaget er at ophæve en
utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl og
social sikring i Danmark og arbejde i et af de nævnte lande.
Ledernes Hovedorganisation er enige i, at en egentlig
utilsigtet skattemæssig favorisering af persongrupper, som alene af
skattemæssige årsager har indrettet sig efter de gældende
lempelsesprincipper, bør ophæves.
Lovforslaget indebærer imidlertid også efter
Ledernes Hovedorganisations vurdering, at en række
lønmodtagergrupper i det private erhvervsliv, som helt naturligt vil
bevare dansk bopæl og dansk social sikring, mens de arbejder i et af de
pågældende lande, vil blive stillet væsentligt ringere med
den foreslåede ændring.
Det fremgår af lovforslaget, at også
udstationerede i et vist omfang bliver omfattet af de ændrede
lempelsesprincipper. I en lang række tilfælde er det af
familiemæssige årsager naturligt, at udstationerede bevarer dansk
bopæl og dansk social sikring.
For en familie med to arbejdende ægtefæller og
børn vil udstationering af den ene ægtefælle langtfra
være ensbetydende med, at hele familien flytter. Dels er der hensynet
til børnene, dels er der hensynet til den anden ægtefælles
nuværende job og karriere i Danmark i forhold til jobmulighederne i
udstationeringslandet.
I de situationer vil ægtefællen og
børnene i mange tilfælde blive i Danmark, og den udstationerede
ægtefælle vil derfor også helt naturligt bevare dansk
bopæl og dansk social sikring.
Disse familier vil derfor også have udgifter til
dobbelt husholdning, for familien, som er forblevet i Danmark, og for den
udstationerede ægtefælle.
Den foreslåede ændring af de gældende
lempelsesprincipper vil tilsyneladende også ramme disse familier. Hvis
forslaget vedtages, bør der samtidig være sikkerhed for, at der
er fuld fradragsret for udgifterne til dobbelt husholdning i disse
tilfælde.
Konsekvensen af en vedtagelse af lovforslaget i sin
nuværende form kan være en lavere transnational mobilitet, som
betyder, at den internationale videns- og erfaringsopsamling, som er
nødvendig for danske virksomheders konkurrenceevne, går
tabt.
Med venlig hilsen
Kim Røjgaard
Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Ledernes
Hovedorganisation (L 43 - bilag 27)
Spørgsmål:
Ledernes Hovedorganisation
skriver indledningsvis, at de er enige i, at en egentlig utilsigtet
skattemæssig favorisering af persongrupper, som alene af
skattemæssige årsager har indrettet sig efter de gældende
lempelsesprincipper, bør ophæves.
Ledernes Hovedorganisation er imidlertid bekymrede for de
udstationerede, der bliver omfattet af lovforslaget. De anfører, at
det i en lang række tilfælde af familiemæssige
årsager vil være helt naturligt, at de udstationerede bevarer
dansk bopæl og dansk social sikring.
Ledernes Hovedorganisation er derfor af den opfattelse, at
det bør sikres, at der er fuld fradragsret for udgifterne til dobbelt
husholdning i disse tilfælde.
Svar:
Udstationerede, der opretholder bopæl i
Danmark af familiemæssige årsager, vil normalt ikke kunne
opnå fradrag for udgifterne til dobbelt husholdning, idet det er en
betingelse, at opretholdelsen af dobbelt husførelse skyldes
erhvervsmæssige forhold.
De udstationerede vil imidlertid kunne anvende
ligningslovens § 33 A. Denne bestemmelse finder anvendelse for personer, der
er fuldt skattepligtige i Danmark, men som erhverver lønindkomst under
ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af
opholdet end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse
med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på
højst 42 dage. Efter denne bestemmelse kan der opnås en
eksemptionslempelse, dvs. nedslag med hele den del af den danske skat, der
falder på den udenlandske indkomst uanset størrelsen af den
udenlandske skat. Ligningslovens § 33A berøres ikke af
lovforslaget. Alene udstationerede, der ikke kan opfylde betingelserne i
ligningslovens § 33 A, og som er socialt sikret i Danmark, vil være
omfattede af lovforslaget.
Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 24)
Vedr. lovforslag om ændring af lov om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst Tyskland
Eksportchef, MBA Bent W. Nielsen
Nihøjevej 30, 9530 Støvring
I tilknytning til min skrivelse af 21.09.99 er der et par
ting mere, der efter min mening bør efterprøves ved 2.
Behandlingen af forslaget.
Det er utroligt, at der kan fremsættes et lovforslag
som nærværende, hvor totalt forskellige elementer af befolkningen
med differentierede arbejder der er mere eller mindre
valutaindkomstskabende skal behandles efter samme regler.
1. Lægevikarer
Det er vel efterhånden velkendt, at diverse vikarbureauer sender
læger til udlandet og lukrerer af de skattemæssige fordele, der
ligger i dette arbejde.
2. Langturschauffører.
Kører tur fra Danmark til f.eks. Tyskland bliver betalt af den
danske arbejdsgiver og skaber ingen ekstra valutaindtægt.
3. Eksportledere,
der arbejder mere end 183 dage i udlandet, skaber en kraftig
forøgelse af eksportsalget og dermed forøgede
valutaindtægter.
Det er nødvendigt at differentiere mellem disse 3
grupper og forstå, hvilke grupper der behøver incitament til at
arbejde over et halvt år i udlandet, hvilke grupper der skaber en
øget valutaindtægt herved og endelig, hvilke grupper der
udnyttes af andre.
Jeg har desværre ikke tid til en fordybelse i emnet,
men kodeordet er differentiering, og man må håbe, at de politiske
skatteordførere får mere tid til de nødvendige
forundersøgelser og dermed mulighed for at stille kvalificerede
ændringsforslag.
Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Bent W. Nielsen,
Støvring (L 43 - bilag 26)
Spørgsmål:
Bent W. Nielsen
anfører, at det er forkert, at forskellige erhvervsgrupper ved
lovforslaget behandles efter samme regler. Han mener, det er
nødvendigt at differentiere mellem lægevikarer,
langturschauffører og eksportledere og forstå, hvilke grupper
der behøver incitament til at arbejde over et halvt år i
udlandet, hvilke grupper der skaber en øget valutaindtægt herved
og endelig, hvilke grupper der udnyttes af andre.
Svar:
Lovforslaget tilsigter at ligestille arbejde
i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende. Lempelse
efter eksemptionsprincippet for lønindkomst tilsigter at kompensere
for det forhold, at der betales høje sociale bidrag i udlandet, som
der ikke gives lempelse for. Personer, der er socialt sikret i Danmark, er
hidtil blevet utilsigtet skattemæssigt favoriseret, idet de har betalt
en lav udenlandsk skat og samtidig har opnået en lempelse, der var
uafhængig af den betalte skat i udlandet, dvs. på niveau med den
danske skat.
Den foreslåede ændring tilsigter at omfatte
alle med lønindkomst fra de pågældende lande. En
differentiering af de omfattede personer er ikke i overensstemmelse med
lovens formål.
Såfremt skattefordelen ved eksemptionslempelsen ikke
er tilfaldet virksomheden, må det forventes, at de berørte
arbejdstagere må kompenseres med højere løn. I det omfang
dette vil være tilfældet, bortfalder en utilsigtet fordel for de
pågældende virksomheder, som eksemptionsprincippet
indebærer. Der er dog ikke grund til at opretholde en sådan
særordning, der jo i givet fald i realiteten ville fungere som en
eksportstøtte.
Afslutningsvis skal nævnes, at såfremt der
arbejdes uden for Danmark i over et halvt år, kan ligningslovens § 33 A
anvendes. Denne bestemmelse finder anvendelse for personer, der er fuldt
skattepligtige i Danmark, men som erhverver lønindkomst under ophold
uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet
end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse med
udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på
højst 42 dage. Efter denne bestemmelse kan der opnås en
eksemptionslempelse, dvs. nedslag med hele den del af den danske skat, der
falder på den udenlandske indkomst uanset størrelsen af den
udenlandske skat. Ligningslovens § 33A berøres ikke af
lovforslaget.
Henvendelse fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43
- bilag 33)
VEG
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
att. Fmd. Mariann Fischer Boel
Aabenraa, den 12.11.99
Lovforslag Nr. L 43 af 13. oktober 1999
Kære Mariann Fischer Boel,
Som interesseorganisation for grænsependlerne
bosiddende i Danmark med arbejde i Tyskland vil vi tillade os at gøre
opmærksom på utilsigtede konsekvenser af lovforslag L 43 af 13.
oktober 1999, som har til hensigt at beskatte de grænsependlere efter
credit-metoden, der er social sikret i Danmark, men ikke betaler til social
sikring hverken i Danmark eller Tyskland.
Som vi har læst og forstået lovteksten, er
tjenestemænd med rette undtaget af denne nye regel, fordi de som en del
af deres lønforhold er social sikret i Tyskland, selvom de ikke
betaler til den sociale sikring i Tyskland. Anderledes forholder det sig for
personer ansat i tjenestemandslignende forhold, sådan som det f.eks. er
tilfældet for en række af lærere ansat ved Dansk
Skoleforening for Sydslesvig, men bosat i Danmark. Skatteministeren har i et
svar af oktober 1999 på forespørgsel af MF Frode Sørensen
(af 21.04.99) henvist til, at denne gruppe med rette fortsat vil være
berettiget til skattelempelse efter eksemptionsmetoden. Det er rigtigt, fordi
den gruppe i princip er socialsikret efter samme regler som
tjenestemænd i Tyskland, men ikke betaler for disse ydelser. Det er
efter vores opfattelse ikke helt korrekt oplyst af Sikringsstyrelsen iht.
Svarskrivelse, og derfor vil vi endnu en gang gøre opmærksom
på netop dette forhold.
En anden gruppe kan blive ramt utilsigtet, alt efter
hvordan lovreglerne i Tyskland bliver fremover. Det er den gruppe, der
arbejder for mindre end 630 DEM om måneden (Gesetz über
geringfügig Beschäftigte/630 DM Gesetz). Reglerne er blevet
ændret, så denne gruppe nu betaler sociale bidrag i Tyskland
(også hvis de er bosiddende i Danmark), men det overvejes at
ændre reglerne igen. Sker det, vil en gruppe med meget lave indkomster
blive hårdt ramt af foreliggende lovforslag.
Vi håber, disse bemærkninger til L 43 kan
tilgodeses. Foreningen af Europæiske Grænsependlere/Sektion
Danmark står gerne til rådighed for at besvare yderligere
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
(navn)
(formand)
Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Foreningen af
Europæiske grænsependlere (L 43 - bilag 41)
Interesseorganisationen Foreningen af Europæiske
Grænsependlere ønsker bekræftet, at lærere ansat ved
de danske skoleforeninger i Tyskland er socialt sikret i Tyskland og dermed
er fritaget fra ændret beskatning, uagtet af de ikke i Tyskland skal
betale en række af de sociale bidrag. Endvidere anfører
foreningen, at en gruppe personer med meget små indtægter kan
blive omfattet af forslaget, alt efter om de kommer til at betale sociale
bidrag i Tyskland eller ej.
Kommentar:
Det er korrekt, at de ansatte ved de
danske skoleforeninger er socialt sikret i Tyskland. At de ikke i Tyskland er
pligtig til at betale alle bidrag, gør i denne forbindelse ikke nogen
forskel, så længe de betaler de bidrag, de er pligtige til at
betale efter tysk ret. Jeg kan derfor bekræfte, at de ansatte ved de
danske skoleforeninger ikke bliver omfattet af lovforslaget.
Hvad angår spørgsmålet om personer med
meget lav tysk indkomst, vil disse kun være omfattet af lovforslaget,
hvis de er socialt sikret i Danmark. Hvis de er socialt sikret i Tyskland,
vil de ikke være omfattet af lovforslaget, uanset om Tyskland
vælger at indrette deres lovgivning således, at der ikke
opkræves sociale bidrag.
Kravet i lovforslaget om, at en person skal betale sociale
bidrag, er et krav om, at der sker en faktisk betaling af de bidrag, de er
pligtige til at betale efter det pågældende lands lovgivning.
Henvendelse fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag
34)
Chaufførernes
Fagforening
15. november 1999
Til Skatteudvalgets medlemmer.
Vedr.: Forslag til ændring af
Dobbeltbeskatningsaftalen Lovforslag nr. L 43
Med henvisning til ovenstående har jeg anmodet om
foretræde for udvalget.
Fakta om Chaufførernes Fagforening i Aabenraa:
Afdelingen består af 1150 medlemmer, hvoraf ca. 700 er
eksportchauffører, heraf er 128 tyskere, og derudover har vi medlemmer
fra Spanien, Portugal, Holland, Sverige og England. Resten af medlemmerne er
buschauffører, taxachauffører, fragt- og
vognmandschauffører samt firmachauffører. Langt den overvejende
del af afdelingens medlemmer er altså eksportchauffører, hvilket
medfører at vi har den ekspertise der skal til for at servicere disse
medlemmer. Vi ved ganske enkelt hvad det handler om, og hvilke problemer
transportbranchen er omfattet af.
Det vi ligeledes ved, er, at der i forbindelse med
eksportchaufførerne er utrolig mange problemstillinger i forbindelse
med beskatning samt social sikring. Der spekuleres i et eller andet omfang og
hvor det er muligt i ovennævnte.
Grunden til at jeg har anmodet om foretræde, er
på baggrund af lovforslag nr. L 43, og som jeg læser forslaget,
vil man hindre de danske chauffører der kreativt spekulerer i at lade
sig bosætte og beskatte i Tyskland, for på denne måde at
spare i skat, i fremtiden at gøre brug af denne mulighed. Personligt
har jeg ikke noget imod at denne fremgangsmåde begrænses.
Det er så ikke anderledes end hvis man ønsker
at løse problemer, mener jeg der skal være tale om
helhedsløsninger, og lovforslag L 43 opfatter jeg blot som en kvart
løsning for at begrænse de muligheder, der er for spekulation i
beskatning og social sikring. Det er ikke anderledes end at den spekulation
der foregår den anden vej over grænsen fra Tyskland til Danmark,
ligeledes burde stoppes.
Hos Chaufførernes Fagforening i Aabenraa har vi en
arbejdsløshed på 3 pct., hvilket er det samme som ingenting. I
Schleswig-Holsten er der en arbejdsløshed på 15-17 pct., hvilket
medfører at mange arbejdstagere søger arbejde i Danmark og
specielt i Sønderjylland, og det er vel en af intentionerne med det
indre marked.
Når jeg sidder med en tysk statsborger der
ønsker arbejde hos en dansk arbejdsgiver inden for transportbranchen,
spørger jeg altid vedkommende om grunden til at søge arbejde i
Danmark. En grund kan være at vedkommende ingen job har, men denne
forklaring hører til sjældenhederne. Anderledes ofte er det
muligheden for social forsikring i Danmark, samt den forholdsvis gode
løn der kan optjenes. Vedkommende chauffør ønsker
ligeledes besked om hvorledes de skattemæssige vilkår er, tit og
ofte har man fra tyske kolleger ansatte i danske vognmandsvirksomheder,
hørt et og andet.
Det er således at arbejder en tysk chauffør,
ansat i en dansk vognmandsvirksomhed, mere end 50 pct. i bopælslandet,
skal man her socialt forsikre sig selv. Dette er meget dyrt hvis man skal
have en fornuftig forsikring, i og med den tyske chauffør skal betale
hele beløbet selv. I Tyskland har en tysk arbejdsgiver pligt til at
indbetale social forsikring i lighed med arbejdstageren. En tysk
chauffør ansat i en dansk vognmandsvirksomhed, har alene muligheden
til indbetaling af både eget og arbejdsgiverens bidrag i forbindelse
med social sikring, arbejdsløshed og sygekasse, og den danske
arbejdsgiver pålægger den tyske chauffør at skrive under
på at disse ting bringes i orden, inden arbejdsforholdets opstart. Af
hensyn til konkurrencemæssige årsager er det besynderligt at
tyske vognmænd accepterer denne konkurrenceforvridning, idet man siger
at lønudgiften for en tysk vognmand til en chauffør er
månedslønnen, ikke ganget med 12, men med 18, de 6 mdr. er det
sociale bidrag til chaufførens løn.
Det der i denne forbindelse hurtigt bliver til et problem,
er at den tyske chauffør har mulighed for valg af en dyr forsikring
eller en billig, hvilket medfører at der er stor forskel på hvad
vedkommende kan få, når chaufføren på det ene eller
andet tidspunkt får et problem. Er der mulighed for valg af forsikring,
er det ikke anderledes end det ofte vil være den billigste der
vælges, og i denne forbindelse har vi haft de første
tilfælde hvor medlemmer er kommet i klemme.
Chauffører der er omfattet af 50 pct.-reglen, skal
af den danske lønandel svare skat i Danmark i forhold til indtjening.
Der udstedes af arbejdsgiveren to lønsedler, en dansk og en tysk.
Anderledes ser det ud med internationale
transportarbejdere. De er alle omfattet af social sikring i Danmark, idet det
vil være svært at fastslå hvor man opholder sig mest. Man
betaler skat til Danmark af den lønandel der er optjent i landet,
hvilket i realiteten vil sige at man stort set er skattefrie. Med
udgangspunkt i Danmarks størrelse vil det være de færreste
eksportchauffører der kommer over den skattefrie bundgrænse,
uden at yde kan man alligevel nyde af de sociale ydelser.
Eksempel: En spansk chauffør og med
ansættelse hos en dansk arbejdsgiver kommer til Danmark 2 gange
på en måned, vedkommende er international transportarbejder og
vil være skattepligtig til Danmark, men jeg stiller
spørgsmålstegn ved om vedkommende chauffør overhovedet
betaler skat til Danmark i og med han ikke når over den skattefrie
bundgrænse. Det er så ikke anderledes end hvis chaufføren
er skattepligtig til Danmark og social forsikret i Danmark, modtager
vedkommende familieydelse på lige fod med vi, der bidrager til
samfundsøkonomien. Min egen personlige holdning til den ting er
måske uvæsentlig og opfattes måske af udvalget som
misundelse, og det kan jeg leve med. Hvis det skinner igennem at jeg finder
denne spekulation i dansk sociallovgivning uhensigtsmæssig, vil det
være korrekt opfattet, blot er det ikke hvad jeg mener der i denne
forbindelse er interessant, men udelukkende et forsøg fra min side
på at forklare de mange problemstillinger der er vedr. spekulation i
social sikring.
Jeg opfatter lovforslag nr. L 43 som et forsøg
på at stoppe eksportchauffører der spekulerer kreativt i
beskatning, men kun den ene vej. Der vil i fremtiden hvis lovforslaget
vedtages, fortsat være utallige muligheder for spekulation, og da man
fra lovgivernes side har besluttet at standse mulighed for spekulation den
ene vej, hvorfor så ikke lave en helhedsløsning på alle
disse mange problemstillinger.
Mit forslag til løsning af disse ting vil
være at omfatte eksportchaufførerne af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Kort og godt man
arbejder hos en dansk arbejdsgiver, betaler på lige fod med de i
Danmark bosatte chauffører, skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hvad der
ellers måtte være, og udligner efterfølgende landene
imellem. Kunne denne øvelse lykkes, ville vi i fremtiden være
mange problemer foruden. Det ville være en normalisering af
tilstandene, det ville være til at forklare og forstå. Som det
foregår for nærværende, er der ingen der fatter noget som
helst, og så er det vanskeligt at forklare.
Der vil hvis vi på området får nogle
fornuftige regler og uden mulighed for spekulation, blive en overgangsfase
med mangel på arbejdskraft. For nærværende er der
beskæftiget ca. 1200 eksportchauffører af udenlandsk herkomst i
Danmark, heraf langt størsteparten tyskere, og det er ikke anderledes,
end hvis der ikke er mulighed for spekulation i social sikring samt
beskatning, er det mit bud at over halvdelen af de udenlandske
chauffører ikke for fremtiden ønsker at arbejde i Danmark,
hvilket de i et eller andet omfang selv giver udtryk for. Bliver mangelen
på arbejdskraften et problem, løser vi det.
* Der vedlægges avisartikel fra Flensborg Avis. Der
vedlægges ligeledes materiale fra lokal revisor, samt materiale fra en
kreativ skatterådgiver i Sønderborg. Vedkommende har tidligere
været ansat i Gråsten Kommune og har i de sidste år levet
mere end godt af at rådgive danske eksportchauffører.
Med venlig hilsen
P.a.v.
Johnny Schytt-Nielsen
Formand
* Avisartiklerne er ikke optrykt.
Revisionsfirmaet
LEO HANSEN
Statsautoriserede revisorer
Haderslev, den 13.09.99
Vedr. lovforslag om ændring af reglerne for
skattenedsættelse ved arbejde i udlandet
Til orientering kan vi oplyse, at skatteministeren har
fremsat lovforslag om ændring af reglerne for nedsættelse af
dansk skat på lønindkomst, som er optjent ved arbejde i
udlandet, bl.a. Tyskland.
Vedtages lovforslaget i sin nuværende udformning,
kan det have betydelige økonomiske konsekvenser for bl.a.
langturschauffører, som optjener en stor del af indkomsten i
Tyskland.
Vi vedlægger et uddrag af bemærkningerne til
lovforslaget, hvor de økonomiske konsekvenser for en
langturschauffør under visse nærmere angivne
forudsætninger fremgår.
Reglerne skal ifølge lovforslaget træde i
kraft med virkning fra 1. januar 2000.
Med venlig hilsen
REVISIONSFIRMAET LEO HANSEN
Karl Erik Nielsen
statsaut. revisor
Ivan Kjeldsen
statsaut. revisor
Uddrag af forslag til ændring af lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske
lande/Danmark og Tyskland/Danmark j.nr. 10.99-711-59
Lønmodtagere, der er beskæftiget ved
international transport, vil også blive berørt af skiftet fra
eksemption til credit. Som eksempel kan nævnes en person, der arbejder
i udlandet en stor del af året. Er dette tilfældet, vil personen
være skattepligtig til udlandet, men socialt sikret i Danmark. Der
betales dansk arbejdsmarkedsbidrag af lønnen.
En eksportchauffør, der kører en stor del af
tiden i Tyskland, beskattes af den tyske del af lønnen, men er
fritaget for at betale tyske sociale bidrag, idet den pågældende
er socialt sikret i Danmark.
Eksempel 2: Langturschauffør som tjener 80 pct.
af sin indkomst i Tyskland
Eksemption
Credit
Beskattes i Danmark
Dansk indkomst
50.000
50.000
250.000
Udenlandsk indkomst
200.000
200.000
0
Indkomst i alt
250.000
250.000
250.000
Dansk skat (40 pct. af globale indkomst)
100.000
100.000
100.000
Udenlandsk skat (25 pct. af udenlandsk indkomst)
50.000
50.000
0
Samlet skat før lempelse
150.000
150.000
100.000
DBO-lempelse
80.000
50.000
0
Skat i alt
70.000
100.000
0
Indkomst efter skat
180.000
150.000
150.000
Mistet lempelse ved overgang fra eksemption til credit
30.000
En enlig langturschauffør bosat i Danmark har en
indkomst på 250.000 kr. årligt, hvoraf 80 pct. indtjenes og
beskattes i Tyskland. Med udgangspunkt i et tysk skatteniveau på 25
pct. og et dansk skatteniveau på 40 pct. vil skatten beregnet efter
eksemptionsprincippet udgøre 70.000 kr. og efter creditprincippet
100.000 kr. Arbejdstageren betaler altså årligt 30.000 kr. mere i
skat efter overgang til credit. Efter overgangen til credit betaler
langturschaufføren imidlertid samme skat uanset om han beskattes i
Tyskland eller udelukkende i Danmark, hvorfor der fremover ikke vil
være noget økonomisk incitament til at overgå til tysk
beskatning.
SKATTERÅDGIVEREN
Jens Peter
Petersen
29-10-99
SID Chaufførernes Fagforening
Gasværksvej 4
6200 Aabenraa
Att. Johnny Schytt-Nielsen!
Et forslag til en artikel i »Ratholderen«:
Skatteministeren bøffer eksporterhvervene
Ministeren har bebudet ændring af de skattefrie
rejse- og befordringsgodtgørelser.
Dette bliver lidt gunstigere end før, men det er
som at tisse i bukserne.
Sagen er nemlig, at ministeren har indgivet lovforslag til
folketinget, som skal have virkning fra 1.1. 2000.
Dette forslag går kraftigt ud over alle de
eksporterhverv, som sender medarbejderne ud for at arbejde i udlandet.
Eksporten vil falde kraftigt, hvis forslaget vedtages.
Ingen af medarbejderne vil nemlig arbejde i udlandet
fremover.
Incitamentet er væk!
Indtil udgangen af 1998 har medarbejderne været
interesseret i at arbejde i udlandet fordi:
1. De fik relevante diæter eller fradrag
2. De fik i en del tilfælde lempelse i den
pålignede danske skat, idet de blev beskattet i udlandet.
Dette kompenserede en del for, at de var væk fra
deres familie og venner i kortere eller længere tid.
Skatteministeren indfører ændring i
overenskomsterne til undgåelse af dobbeltbeskatning med Tyskland og
Norden. Lempelsesmetoden ændres til credit.
Nedenstående eksempel belyser forholdet: (Tyskland
er anvendt)
NU
FREMOVER
Exemption med progressionsforbehold
Creditreglen
Lempelse i Danmark
100.000
65.000
- skat til udlandet
-65.000
-65.000
35.000
0
Renter
3.500
1.050
Tilovers
38.500
1.050
Denne reduktion er mere katastrofal for skatteyderne end
de reguleringer af diæter, som har fundet sted.
Det kan tænkes, at Danmark taber 5-6 mia. i
eksportindtægter kontra en merindtægt fra skatteyderne på
2-300 mio.
Det er dårligt købmandsskab!
Med venlig hilsen
J. P. Petersen
Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Chaufførernes
Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 39)
Chaufførernes Fagforening påpeger, at L 43
løser spekulationen i, at dansk bosiddende chauffører lader sig
beskatte i Tyskland, men at man bør gå videre og løse
problemer med, at udenlandsk bosatte chauffører kan opnå dansk
social sikring uden at betale den fulde danske skat. Det foreslås, at
udenlandske chauffører ansat hos danske arbejdsgivere skal beskattes
fuldt ud på linie med de dansk ansatte, det vil sige inklusive den
løn, der betales for arbejde i udlandet.
Kommentar:
Jeg har stor forståelse og sympati
for forslaget fra Chaufførernes Fagforening i Åbenrå.
Spørgsmålet om social sikring er reguleret af EU-forordning
1408, på dette område kan vi ikke ændre reglerne. Når
samtidig de danske socialbidrag er betydeligt mindre end i udlandet, kan der
opstå skævvridninger i form af »billig« dansk social sikring
for en person, der ikke betaler fuld dansk skat.
Udgangspunktet i de danske regler for beskatning af
ikkebosiddende er, at kun løn for arbejde udført i Danmark kan
beskattes i Danmark. Dette stemmer overens med
OECD-model-dobbeltbeskatningsaftalen og dermed også de af Danmark
indgåede aftaler. At beskatte ansatte med bopæl i udlandet for
arbejde udført i udlandet vil simpelthen ikke være i
overensstemmelse med de internationalt anerkendte principper for beskatning
af lønindkomst. Men det betyder ikke, at Chaufførernes
Fagforening i Åbenrå ikke har ret i, at der er et problem det
er bare ikke nemt at løse uden en omkalfatring af den danske
skattestruktur dvs. en ændret fordeling mellem sociale bidrag (der er
forholdsvis lave i Danmark) og personlige indkomstskatter (der omvendt er
forholdsvis høje i Danmark).
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Retsinformation · 22. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 43 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst) Retsinformation · 13. oktober 1999
- Sagerne, der er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, vedrører kendelse afsagt af Landsskatteretten i sag om, hvorvidt sagsøgerne har haft pligt til at indeholde kildeskat af rentetilskrivninger på lån ydet til sagsøgerne af deres moderselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf. kildeskattelovens § 65 D, jf. § 69 Domsdatabasen · 19. maj 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven Retsinformation · 28. marts 2001
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007