Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

1999/1 BTL 43Betænkning over lovforslagFolketinget8. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

17. november 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og

lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Tyskland

(Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer,

Chaufførernes Fagforening, Aabenraa,

Dansk Industri,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Europæiske Grænsependlere,

Kværner Oil & Gas,

Ledernes Hovedorganisation,

Munksø, Henning, Hvidovre,

Nielsen, Bent W., Støvring,

Palm, Kasper P., Vanløse,

PricewaterhouseCoopers,

Q-Star og SID Transport, Esbjerg,

Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og

ABB Operation Group JV og

VikTeam Lægevikarbureau ApS.

Nogle af de skriftlige henvendelser til udvalget og

Læs alt

skatteministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,

Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget

til forkastelse ved 3. behandling.

Disse partier bemærker, at de synspunkter og

argumenter mod en hastig gennemførelse af lovforslaget, der af en

række personer, virksomheder og organisationer, herunder

Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, er anført i de

henvendelser, der er optrykt i bilaget til betænkningen, deles af disse

partier.

På trods af, at det er påvist, at en

uændret vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at en række

personer vil blive udsat for en betydelig nedgang i disponibel indkomst, at

danske virksomheders konkurrenceevne vil blive forringet, at Danmark vil

miste eksportindtægter, og at loven helt ændrer de

forudsætninger, som ligger til grund for aftaler/kontrakter, som danske

firmaer har indgået om opgaver f.eks. i Norge eller Tyskland, har

skatteministeren og flertallet i Folketinget ikke været til at

bevæge til at indføre selv en overgangsordning.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 beklager samtidig,

at skatteministeren og et flertal i Folketinget har ønsket at presse

en vedtagelse af lovforslaget igennem på trods af, at der kun har

været givet erhvervslivet og andre, der kan blive berørt af

lovforslaget, en måned til af forholde sig til dette.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd.

Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Bilag

Nogle af de skriftlige henvendelser til udvalget og

skatteministerens kommentarer hertil

Indholdsfortegnelse:

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 2)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen,

Støvring (L 43 - bilag 36)

Henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 3)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kværner Oil &

Gas (L 43 - bilag 37)

Henvendelse fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 4)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Erhvervenes

Skattesekretariat (L 43 - bilag 19)

Henvendelse fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 6)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kasper P. Palm,

Vanløse (L 43 - bilag 29)

Henvendelse fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg,

Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag

13)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Semco Maritime A/S, MT

Services, Esbjerg,

Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag

25)

Henvendelse fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag

16)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Arthur Andersen,

Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 39)

Henvendelse fra Dansk Industri (L 43 - bilag 17)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri (L 43 -

bilag 28)

Henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 22)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Ledernes

Hovedorganisation (L 43 - bilag 27)

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 24)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen,

Støvring (L 43 - bilag 26)

Henvendelse fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43

- bilag 33)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Foreningen af

Europæiske Grænsependlere (L 43 - bilag 41)

Henvendelse fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag

34)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Chaufførernes

Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 39)

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 2)

Visionsløst lovforslag om ændring af lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst i dette tilfælde

med Tyskland fremsat af skatteminister Ole Stavad.

Eksportchef MBA, Bent W. Nielsen,

Nihøjevej 30, 9530 Støvring

Undertegnede har arbejdet med eksport de sidste 21

år som agent, eksportkonsulent, eksportchef m.v. på markederne

Frankrig, England og p.t. Tyskland.

Det er således erfaring kontra teori, der kan

opstilles i denne sag, der på arrogant vis fremlægges af

skatteministeren, der med et velkendt manglende overblik i sit arbejde endnu

en gang mener at have fundet en niche, hvor det skulle være muligt at

indhente skattekroner til statskassen, denne gang endog fra sagesløse

grupper, der gør det arbejde, Danmark har så hårdt brug

for!

Ministeren påstår, at skatteprovenuet i

år 2000 ved ændringen beløber sig til ca. 20 mio. kr.

men nævner intet om det eksporttab staten vil få ved

indførelse af en sådan ordning et tab, der efter min bedste

overbevisning vil have størrelsesorden af ca. 1 mia. kr.

Dette beløb stammer fra eksportchefers/-folks

arbejde i udlandet konkret Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Island.

(Lægers vikarjob og langturschaufførers arbejde kommenteres ikke

i dette indlæg).

Arbejdet som eksportchef/-leder er et arbejde, der for

mange ser spændende ud hvad det også indimellem naturligvis er

men det er primært hårdt arbejde, der har sin pris, når

man arbejder i udlandet i dette tilfælde Tyskland 3-4 dage om ugen,

svarende til ca. 200 dage om året.

Især familien må lide store afsavn

herfor!!!

Den erfaring, der er opnået i eksportsektoren, har

med al tydelighed vist, at en eksportleders indsats og mulighed for at hente

projekter hjem til Danmark forøges væsentligt, når han er

til stede i eksportlandet ikke kun på et tilfældigt hotel men

med fast bolig/telefon/-fax.

Grundene hertil er indlysende.

1. Eksportlederen er i eksportlandet 3-4 dage pr. uge.

2. Han er nem at få fat i ved et indenlandsk

opkald!

3. Han har hyppigere mødeaktivitet, idet

møder ikke altid skal tilrettelægges i Danmark med inflexible

tider og besværlige transporter.

4. Han har væsentligt bedre føling med

markedet ikke alene erhvervsmæssigt, men også politisk,

økonomisk og kulturelt.

5. Den tyske klient betragter den danske virksomhed som

mere seriøs, når der til stadighed er en »fastboende« dansk

eksportleder i landet.

6. Eksportlederen bliver integreret i det tyske samfund

med de fordele dette indebærer ikke mindst sproglige!!

Disse grunde har i høj grad været medvirkende

til undertegnedes anseelige ordreportefølje på årsbasis

en ordremængde, der efter min erfaring aldrig kunne have været

opnået, hvis der skulle arbejdes fra Danmark pr. telefon.

Ministeren er blevet forarget over, at personer, der

bidrager betydeligt til en bedring af Danmarks valutabalance, får en

påskønnelse herfor ved en skattelempelse, der henholder sig til

eksemptionsprincippet, dvs. at den danske skat nedsættes efter

forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den samlede

indkomst.

Denne ordning er grundlæggende god for Danmark, da

der vil være et incitament til at påtage sig

grænseoverskridende arbejde, der er en vigtig forudsætning for

øget eksport.

Det, der kan ske ved skatteministerens forslag ved et

frataget incitament til at arbejde i udlandet er følgende tre

muligheder:

Eksportlederen vælger at trække sig tilbage

til Danmark og dermed arbejde mindre end 183 dage her og samtidig blive 100

pct. skattepligtig til Danmark.

Dette vil ifølge tidligere forklaring betyde en

væsentlig mindre eksport og dermed en forringet valutabalance

skønnet størrelsesorden 1 mia. kr.

Eksportlederen immigrerer pga. det høje skattetryk

i Danmark og tager sin familie med sig.

I dette tilfælde tilfalder der ikke den danske stat

nogen skat.

Eksportlederen arbejder som før og udsætter

sin familie og sig selv for de besværligheder der ligger i en

adskillelse på ca. 200 dage om året og hvem vil gøre

dette uden en eller anden form for incitament?

For der er vel ingen der tror, at de

pågældende firmaer vil kompensere for den af ministeren

pålagte skat?

Det er ikke småbeløb, der her tales om, og

det er misvisende, at ministeren nævner et beløb på ca.

kr. 15.000,-/år. Det kan løbe op i mere end kr.

80.000,-/år hvilket svarer til en merskat for de involverede

eksportfolk på kr. 6-7.000,-/måned.

Dette svarer til en lønkompensation på kr.

170-200.000,-/år, hvilket for de involverede firmaer vil være

fuldstændig urealistisk!

Ministerens arbejde, der er finansieret af os

skatteborgere, består i at finde retfærdige muligheder for

beskatning af forskellige arbejder og således skaffe rimelige

indtægter til staten men man må forvente, at ministeren og hans

embedsmænd også har det overblik, der er nødvendigt til at

gennemskue komplicerede markedsforhold og dermed ikke udsætte Danmarks

valutabalance for alvorlige tilbageslag!

Det er deprimerende at lønnen for at have medvirket

til at holde liv i Danmarks valutabalance i de sidste 21 år ifald Ole

Stavads forslag vedtages vil blive:

1. En forringelse af valutabalancen på

skønnet kr. 1 mia. og en reduceret mobilitet i vore

nærmarkeder.

2. Et incitament for danske eksportfolk til at blive i

Danmark eller immigrere.

3. En katastrofal forøgelse af eksportfolks

skatteudgifter, der budgetmæssigt selvfølgelig er baseret

på tillid til landets gældende love!!

Danskerne er og har alle tider været et handelsfolk,

og vor levestandard er i høj grad afhængig af de

eksportbetingelser, staten kan tilvejebringe. Befolkningen har i denne sag

som i mange andre ikke brug for skyklapsteorier, men realistiske globale

mål, skabt af visionære politikere!

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen,

Støvring (L 43 - bilag 36)

Spørgsmål:

Eksportchef Bent W. Nielsen

anfører i henvendelsen, at lovforslaget er niche-lovgivning, der

rammer en sagesløs gruppe, der arbejder for Danmarks eksport. Han

mener, konsekvensen vil være, at eksportfolkene enten immigrerer eller

holder op med at arbejde udenlands. Dette vil have en uheldig virkning for

eksporten, hvorfor han skønner, at lovforslaget vil medføre et

provenutab i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Henvendelsen er tidligere omdelt som alm. del - bilag 709

i folketingsåret 1998-99. Denne henvendelse var foranlediget af, at

lovforslaget blev lagt ud på Skatteministeriets hjemmeside på

nettet den 23. august 1999.

Svar:

Lovforslaget omfatter de personer, der

ikke efter Rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land,

hvor de arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper

billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de

arbejder. I lovforslaget er indeholdt en oversigt over de persongrupper, der

er omfattet af lovforslaget. Heraf fremgår, at lovforslaget ikke alene

omfatter de personer, der arbejder med eksport. Lovforslaget omfatter

håndværkere, lastbilchauffører, kontorpersonale m.v.

Valget af creditprincippet som lempelsesprincip er i

overensstemmelse med danske beskatningsprincipper, hvorefter enhver indkomst

beskattes, men samtidig sikres en neutral skattemæssig behandling, idet

der gives fradrag for skat betalt i udlandet.

Det skattemæssige incitament til at tage arbejde i

udlandet fjernes med lovforslaget. Ved at ændre lempelsesprincip

ligestilles arbejdet i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig

henseende. Dette skønnes imidlertid at have større betydning

for arbejde for udenlandske arbejdsgivere, hvor lønmodtagernes

skattemæssige incitament til at påtage sig arbejde i udlandet for

en udenlandsk arbejdsgiver, frem for for en dansk arbejdsgiver, forsvinder.

Henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 3)

Kværner Oil & Gas

Skatteudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Den

24.09.99

Ændringer af lempelsesprincipper i den nordiske og

dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring

vedrørende ændringer af lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland.

Ændringerne angår lempelsesprincipperne for

lønindkomst.

I henhold til lovforslaget rammes vikarlæger,

ansatte i internationale koncerner og langturschauffører af

lovforslaget. Efter vor opfattelse vil lovforslaget imidlertid ramme langt

bredere end man får indtryk af ved at læse forslaget. Danske

håndværkere m.fl., der af deres danske arbejdersgiver

udstationeres eller udlejes i typisk relativt korte perioder eller arbejder i

rotation mellem Danmark og f.eks. Norge, vil også blive ramt, hvilket

ikke kan være meningen.

På baggrund heraf anmoder vi Skatteudvalget om

nøje at overveje forslaget, idet forringelserne vil føre

til:

1. lønpres i branchen

2. forringelse af danske eksportmuligheder

3. konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem.

Kort om ændringerne

Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

og beskatningsoverenskomsten med Tyskland lemper Danmark i øjeblikket

efter eksemptionsprincippet, når det gælder

lønindkomst.

Dette ændres med forslagene således at det fra

1. januar 2000 alene vil være personer med lønindkomst fra

Finland, Island, Norge, Sverige, Tyskland, som samtidig er omfattet af

lovgivningen om social sikring i de nævnte lande, der kan opnå

eksemptionslempelse vedrørende lønnen.

I andre tilfælde vil lempelsesmetoden dermed

være credit.

Retsstillingen ønskes ifølge

bemærkningerne ændret for de dansk bosatte lønmodtagere,

der ved en kombination af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, interne

skatteregler og EU-retslige regler om social sikring betaler udenlandsk skat,

men ikke de udenlandske sociale bidrag. Hensigten er at ligestille arbejde i

udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.

Eksempel på den skattemæssige betydning for

en ansat hos Kværner Oil og Gas Danmark A/S

Vi har nedenfor med et taleksempel illustreret den

skattemæssige betydning for en af vore medarbejdere, hvis

lempelsesprincippet for lønindkomst ændres fra exemption til

credit.

Beregningerne er lavet under følgende

forudsætninger:

Årslån: kr. 220.000 heraf er kr. 80.000

optjent ved arbejde udført i Danmark

Kr. 140.000 optjenes ved arbejde udført i Norge,

som beskatter indtægten

Norsk skat er estimeret til kr. 25.000, beregnet

helårligt for en enlig person med anvendelsen af 1999-satser

Omfattet af dansk social sikring

Skatteprocenter 1999 for Esbjerg Kommune anvendes

Fuld skattepligt i Danmark.

Lempelse efter exemptionsmetoden

Lempelse efter creditmetoden

Løn optjent i Danmark

80.000

80.000

Løn optjent i Norge

140.000

140.000

Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag

19.800

19.800

Dansk skat

70.029

70.029

Norsk

skat

25.000

25.000

Samlet skat

95.029

95.029

Dansk skat efter lempelse

25.465

45.029

Tab ved overgang fra exemption til credit

19.564

Eksemplet viser, at med overgang til lempelse efter

creditprincippet reduceres medarbejderens rådighedsbeløb fra kr.

149.735 til kr. 130.171, hvilket svarer til et nettoindtægtstab

på godt kr. 1.600 kr. pr. måned.

Med venlig hilsen

Kværner Oil & Gas Danmark A/S

Johnny Mortensen

Adm. Direktør

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Kværner Oil &

Gas (L 43 - bilag 37)

Spørgsmål:

Henvendelsen er foranlediget

af det udkast til lovforslaget, der blev lagt ud på Skatteministeriets

hjemmeside den 23. august 1999. Henvendelsen er tidligere omdelt som alm. del

- bilag 714 i folketingsåret 1998-99.

I henvendelsen anføres, at det i lovforslaget er

angivet, at lovforslaget omfatter vikarlæger, ansatte i internationale

koncerner og langturschauffører. Det anføres, at danske

håndværkere m.fl., der af deres danske arbejdsgivere

udstationeres eller udlejes i typisk relativt korte perioder eller arbejder i

rotation mellem Danmark og f.eks. Norge, også vil blive ramt, hvilket

ikke kan være meningen. Det anføres endvidere, at lovforslaget

vil føre til lønpres i branchen, forringelse af danske

eksportmuligheder og konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem.

Svar:

Formålet med lovforslaget er at

ophæve utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med

bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller

Tyskland.

I det endelige lovforslag er det søgt

præciseret, at lovforslaget omfatter alle de personer, der ikke efter

Rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de

arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere

end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder.

Der er indsat en oversigt over de persongrupper, der er omfattet af

lovforslaget, dvs. hvor der ved lovforslaget skiftes fra eksemption til

credit. Der er endvidere indeholdt en oversigt over beskatningen af 100.000

kr. tjent i henholdsvis Danmark og Sverige.

Det er tilsigtet, at håndværkere, der udsendes

til midlertidigt arbejde i et af de pågældende lande, skal

være omfattet. Ved at ændre lempelsesprincip ligestilles arbejdet

i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.

I eksemplet på den skattemæssige betydning for

en ansat hos Kværner Oil & Gas Danmark A/S er det korrekt, at

skiftet i lempelsesprincip betyder et fald i den ansattes

rådighedsbeløb. Dette rådighedsbeløb bliver

imidlertid ikke mindre, end hvad det ville have været, såfremt

arbejdet var udført i Danmark for en tilsvarende løn.

Det er anført, at lovforslaget vil føre til

lønpres i branchen, forringelse af danske eksportmuligheder og

konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem. Idet lovforslaget

imidlertid ligestiller arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i

skattemæssig henseende, er det ikke helt klart, hvordan det samtidig

kan føre til lønpres i branchen.

Samspillet mellem eksemptionsprincippet og

lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i visse tilfælde til at

udføre arbejde, herunder også rent danske opgaver, uden for

Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes dette incitament til eksport

af dansk arbejdskraft. Lønmodtagerne mister samtidig incitamentet til

at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, frem

for i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den tidligere favorisering af

arbejdsgivere i de pågældende lande på bekostning af danske

arbejdsgivere skulle således bortfalde.

Helt generelt er det i danske arbejdsgiveres interesse, at

det ikke alene på grund af skattereglerne er muligt for udenlandske

arbejdsgivere at tilbyde dansk arbejdskraft et betydeligt større

rådighedsbeløb, end de selv er i stand til.

Henvendelse fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 4)

Erhvervenes

Skattesekretariat

26. oktober 1999

Til Folketingets Skatteudvalg

Vedr.: Lovforslag nr. L 43 om ændring af

lempelsesprincippet for udenlandsk skat af lønindkomst

Den foreslåede ændring af lempelsesmetode fra

exemption til credit i relation til lønindkomst ved arbejde i Tyskland

og de nordiske lande vil efter omstændighederne kunne betyde en

væsentlig skærpelse af den effektive beskatning af de

berørte.

Forslaget retter sig imod, hvad der betegnes som

utilsigtet skattemæssig favorisering af visse lønmodtagere, der

arbejder i de pågældende lande. Det må imidlertid

understreges, at den lempeligere beskatning skyldes samspillet mellem danske

og udenlandske regler for beskatning og social sikring, og at det har

været helt legalt og naturligt ved tilrettelæggelse af

udstationeringer at tage hensyn til disse forhold.

Dette bør tages i betragtning i relation til lovens

ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ifølge lovforslagets § 3 skal loven have virkning

fra 1. januar 2000, respektive indkomstår, der påbegyndes 1.

januar 2000 eller senere. I en række tilfælde vil dette

indebære, at ændringen af lempelsesprincippet vil få

virkning for aftaler, der er indgået før lovforslagets

fremsættelse, og hvor parterne har indrettet sig på den hidtil

gældende retstilstand.

Dette forekommer ikke rimeligt, og det henstilles derfor,

at der indføjes en overgangsbestemmelse, hvorefter det hidtil anvendte

lempelsesprincip fortsat finder anvendelse, når aftale i det

pågældende ansættelsesforhold er indgået den 12.

oktober 1999 eller tidligere.

Med venlig hilsen

Steen Askholt

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Erhvervenes

Skattesekretariat (L 43 - bilag 19)

Erhvervenes Skattesekretariat anfører bl.a., at

loven skal have virkning fra 1. januar 2000, respektive indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. Dette vil if. Erhvervenes

Skattesekretariat indebære, at ændringen af lempelsesprincip vil

få virkning for aftaler, der er indgået før lovforslagets

fremsættelse, og hvor parterne har indrettet sig på den hidtil

gældende retstilstand. Erhvervenes Skattesekretariat ønsker, at

det hidtil gældende lempelsesprincip fortsat skal kunne finde

anvendelse, når aftale om ansættelsesforhold er indgået

før den 12. oktober 1999.

Hertil bemærkes:

Formålet med lovforslaget er at fjerne en utilsigtet

skattemæssig favorisering af personer, som har bopæl i Danmark,

og som arbejder i et af de andre nordiske lande eller i Tyskland. Efter

forslagets gennemførelse vil indkomst blive beskattet på samme

niveau, hvad enten denne indkomst er indtjent i Danmark eller i et af de

nævnte lande.

Det er korrekt som anført i henvendelsen, at

ansættelsesforhold indgået før lovforslagets

fremsættelse også vil blive omfattet af ændringen. Det

gælder dog for lønmodtagere, der er ansat under en kollektiv

overenskomst i et af de andre nordiske lande eller Tyskland, at lønnen

i sagens natur ikke er fastsat under hensyn til skatteeksemptionen i Danmark.

Endvidere gælder for lønmodtagere ansat under individuelle

ansættelseskontrakter, hvor arbejdsgiver og lønmodtager

måske deler skattefordelen, at sådanne

ansættelseskontrakter hurtigt vil kunne ændres.

Endelig kan et ansættelsesforhold løbe fra nu

af, og frem til den pågældende skal pensioneres, og det vil

næppe være praktisk muligt at holde styr på, hvem der er

blevet ansat hvor og hvornår. Desuden gør de hensyn, der ligger

bag lovforslaget, sig gældende, uanset om en skatteyder har

indgået en arbejdskontrakt før eller efter lovforslagets

fremsættelse.

Det forhold, at overgang til nyt lempelsesprincip

medfører en øget skattebetaling til Danmark, kan ikke i sig

selv begrunde, at der indføres en overgangsbestemmelse. Jeg har

således ikke til hensigt at foreslå en sådan bestemmelse

indsat.

Henvendelse fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 6)

Kasper P. Palm

Sallingvej 5 1. th.

2720

Vanløse

Efter at have læst resuméet til »Forslag til

Lov om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske

lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og Tyskland« er der efter min mening nogle spørgsmål der

melder sig!

1. Er meningen at få de danskere der arbejder i

udlandet, som indlejet arbejdskraft, til at søge tilbage til

Danmark?

2. Er det ud fra et synspunkt om retfærdighed?

3. Er det for at få de 20 mio. kr. mere i

skattekassen?

Det fremgår ikke tydeligt af teksten, selvom de

tanker der ligger til baggrund for en lovændring, vel burde være

mindst lige så vigtige at få frem som selve forslaget.

Under alle omstændigheder virker det ikke, som om

den valutaindtjening der er, som følge af denne form for

udlandsarbejde, er medregnet i det samlede regnestykke. Hvis man

forudsætter at den gennemsnitlige årlige nettoindkomst er

på ca. 200.000-250.000 d.kr. for alm. håndværkere, drejer

det sig om 300-375 mio. d.kr. ved Skatteministeriets skøn på

1500 personer, og dette er uden at medregne de involverede danske

vikarbureauer og udlejningsfirmaers indtjening, og dette vil sandsynligvis

få den samlede valutaindtjening over 500 mio. d.kr.

Om det er påregnet, at en del af de folk man herved

fjerner incitamentet til at arbejde udenlands, overgår til sociale

ydelser, ved jeg ikke, men helt eller delvist at fjerne en så stor

valutaindtjening for at få indkrævet 20 mio. kr. mere i skatter

kan set udefra virke temmelig uigennemtænkt.

For vores vedkommende, som elektrikere, er

timelønnen sjældent væsentligt højere, nogle steder

endda en smule lavere, ved at arbejde i Norge kontra Danmark, og hele

incitamentet til at arbejde som denne form for rejsemontører er derfor

skattemæssigt. Dette gør sig sandsynligvis gældende for de

fleste håndværkere, der arbejder på denne måde.

Yderligere kan vi ikke se, hvordan lovforslaget kan være forudset i

overenskomsterne, da vi der arbejder på denne måde, delvist er

dækket af udenlandske overenskomster.

Set ud fra et synspunkt om skattemæssig

retfærdighed, er det indlysende, at den nuværende lovgivning

giver denne form for rejsemontører en stor fordel i forhold til de

danskere, der vælger at arbejde i Danmark. Men det har

sømænd, der også arbejder i længere perioder

væk fra hjemmet, også. Desuden har vi jo også i Danmark

specielle skatteregler for udlændinge der hentes hertil.

Mange af os der arbejder på denne måde,

gør det selvfølgelig pga. den højere indtjening, men

også for, i naverstil, at blive rig på oplevelser og erfaring,

for så at vende tilbage og arbejde i Danmark. Denne måde at

opsamle erfaringer på og den reklame for dansk håndværk der

herigennem måtte være, vil sandsynligvis ophøre med dette

lovforslag.

Set i lyset af dette kan det virke mildt sagt uklogt at

fjerne en væsentlig del af incitamentet til at søge denne form

for arbejde.

Kasper P. Palm

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra

Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 29)

Spørgsmål:

Kasper P. Palm efterlyser de

tanker, der ligger til grund for lovforslaget. Endvidere anføres, at

den valutaindtjening, denne form for arbejde medfører, ikke er

afspejlet i bemærkningerne. Kasper P. Palm anfører, at hele

incitamentet til at arbejde som rejsemontør ligger i de

skattemæssige fordele. Ved at rejse ud opsamler de danske

håndværkere erfaringer og gør reklame for dansk

håndværk.

Kasper P. Palm m.fl. afleverede ved foretræde for

Skatteudvalget den 3. november 1999 materiale, der er indgået som bilag

11.

Svar:

Hensigten med lovforslaget er at ligestille

arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.

Lempelse efter eksemptionsprincippet for lønindkomst tilsigter at

kompensere for det forhold, at der betales høje sociale bidrag i

udlandet, som der ikke gives lempelse for. Personer, der er socialt sikret i

Danmark, er hidtil blevet utilsigtet skattemæssigt favoriseret, idet de

har betalt en lav udenlandsk skat og samtidig har opnået en lempelse,

der var uafhængig af den betalte skat i udlandet, dvs. på niveau

med den danske skat. Tanken med lovforslaget er at ophæve denne

skattemæssige favorisering.

Det er ikke min vurdering, at lovforslaget vil have den

omtalte effekt på medarbejdernes villighed til fortsat at arbejde i et

af de omfattede lande. Lovforslagets ændring fra eksemption til credit

indebærer udelukkende, at arbejde i udlandet skattemæssigt

ligestilles med arbejde i Danmark. Endvidere er lovforslaget med til at

mindske det incitament, som internationale koncerner måtte have til at

tilrettelægge deres arbejdsgange, således at medarbejdere

bosiddende i Danmark af rent skattemæssige grunde udfører deres

arbejde i udlandet.

Det kan heller ikke forventes, at en arbejdsgiver, som

anser det for at være profitabelt at udbyde sine ydelser i et af de

omfattede lande, vil ophøre med dette på grund af lovforslaget.

Det må endvidere anses for meget usandsynligt, at en arbejdstager som

følge af lovforslaget vælger at opsige sit job for at

overgå til sociale ydelser i Danmark. De privatøkonomiske

konsekvenser heraf kan være ganske betydelige.

I det omfang der vil være arbejdstagere, som

vælger at arbejde i Danmark i stedet for i et af de omfattede lande,

kan der inden for visse brancher endog vise sig at være fordele for

Danmark, i det omfang problemer med flaskehalse mindskes. Dermed kan et pres

på lønningerne falde, og konkurrenceevnen over for udlandet kan

bedres.

Afslutningsvis skal nævnes, at lovforslaget er

forudset i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, der er forskellige fra

arbejdsoverenskomsterne.

Henvendelse fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield

Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag 13)

SEMCO

Maritime

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

1999.11.05

Vedr. udkast til lov om ændring af lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og

lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Tyskland (lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst).

I forbindelse med skatteministerens fremsættelse af

L 43 angående forslag om ændring af

dobbeltbeskatningsoverenskomst, blandt andet mellem de nordiske lande,

tillader undertegnede virksomheder, alle med domicil i Esbjerg,

Semco Maritime

MT Services Esbjerg

Esbjerg Oilfield Services og

ABB Operation Group JV

at rette henvendelse til skatteudvalget.

Gennem vor henvendelse vil vi påpege de

problemstillinger af formentlig helt utilsigtet karakter, en vedtagelse af

lovændringen vil betyde.

Vore virksomheder, der beskæftiger sig med projekter

og service inden for offshore, værfts- og marineindustrien, har det som

en afgørende og nødvendig målsætning, at vore

medarbejdere har en optimal viden og knowhow, der til stadighed

ajourføres med den løbende udvikling der sker i de industrier,

vi arbejder inden for.

Det er derfor af betydning at kunne sikre en så fast

som mulig tilknytning til en stab af dygtige medarbejdere, herunder

håndværkere, således at den knowhow der ligger i danske

virksomheder, har et sådant kvalitetsniveau, at vi på lige fod

kan konkurrere med vore udenlandske kolleger og opnå vor part af de

opgaver, der udbydes, og dermed sikre, vedligeholde og udbygge dansk eksport

og arbejdspladser. I de perioder, hvor konjunkturerne er vigende, har det, ud

over medarbejderes naturlige involvering i udenlandske projekter med

eksempelvis installation, været muligt at bibeholde tilknytningen til

en relevant medarbejderstab ved at tilbyde disse arbejde, hovedsageligt i den

norske værfts- og offshoreindustri gennem videreudlejning til den

norske arbejdsgiver.

Den personkreds, der her er tale om, er i al

væsentlighed håndværkere med elektrikeruddannelse,

smedeuddannelse, svejseuddannelse og lignende specialiserede

håndværkere. De muligheder, der er på det nuværende

lovgrundlag, har en helt tydelig positiv effekt for den del af dansk

industri, der beskæftiger sig hermed. Det er samtidig helt uden tvivl,

at der oparbejdes en uvurderlig og hele tiden ajourført knowhow

derved.

Derudover er kundskabet hos den danske arbejdskraft

endvidere ofte en væsentlig betingelse for, at en arbejdsopgave i

udlandet kan udføres af danske virksomheder.

I indeværende år har vore virksomheder

tilsammen i kortere eller længere perioder beskæftiget 760

ansatte, der bliver berørt af lovforslaget nu eller senere. Disse

svarer til ca. 25% af vore virksomheders totale arbejdsstyrke.

Typisk er det, at en medarbejder i kortere eller

længere tid ansættes på et projekt i 9/12-dages-rotation,

dvs. 12 dages arbejde i Norge og 9 dages afspadsering i Danmark, 12 dages

arbejde i Norge o.s.v. Medarbejdernes lønniveau er dikteret af

lønningerne på det norske arbejdsmarked, idet vi konkurrerer med

norske virksomheder og norsk arbejdskraft.

Fagforeningerne i Norge fører kontrol med, at

lønniveauet for de danske medarbejdere overholder norske

lønaftaler for tilsvarende arbejde. Dette accepteres på den

anden side af f.eks. Dansk Elforbund.

Forslagets indvirkning på lønmodtagerne kan

derfor ikke kompenseres via højere lønninger.

Af bemærkningerne til lovforslaget forstås, at

hensigten er at ophæve en utilsigtet skattemæssig favorisering af

personer med bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande

eller Tyskland. Det fremgår, at lovforslaget omfatter alene personer,

der ikke betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er

social sikret i Danmark. De slipper derfor billigere end andre skatteydere

både i Danmark og i det land de arbejder. Af lovforslaget fremgår

det, at det er skatteministerens opfattelse, at der herved fjernes de

skattemæssige incitamenter for lønmodtagere, der nemt kan

flytte deres arbejdspladser uden at flytte bopæl, til at lade sig

beskatte i Tyskland eller et af de andre nordiske lande i stedet for

Danmark.

Som det fremgår af det ovenanførte, må

vi fra vor side i erhvervslivet se med stor alvor på, hvis en

sådan lovændring, der her er lagt op til, vedtages. Det

forekommer åbenbart, at de lønmodtagere, der her er tale om,

ikke er den type personer der nemt kan flytte deres arbejdspladser. Der er

tale om personer, der naturligvis har ikke ubetydelige familiemæssige

og personlige ulemper ved at arbejde udenlands, men som af mange grunde har

valgt dog at bevare et arbejde og vedligeholde en tilknytning til

arbejdsmarkedet og vedligeholde og udbygge den uddannelse man én gang

har skaffet sig.

Ændres loven som foreslået, må det

være hævet over enhver tvivl, at stort set alle disse

lønmodtagere vil opgive arbejdet udenlands. Incitamentet herfor

forsvinder.

Dertil kommer, at de fleste givet vil gå ud i

arbejdsløshed. De lønmodtagere, der her er tale om, har typisk

tidligere været tilknyttet den tunge industri, f.eks.

værftsindustrien, men har efter de meget betydelige

personalereduktioner inden for denne industrigren fundet arbejde i den norske

offshore-sektor. Der er givet ikke arbejdspladser i større omfang, der

kan imødekomme den uddannelse de har.

Den skattemæssige betydning af lovændring som

foreslået er beregnet for os af PriceWaterHouse Cooper.

Som udgangspunkt for beregningerne er valgt en ugift og

gift elektriker udstationeret på projekt i Norge på en

9/12-turnus med en årlig lønindtægt på ca. 266.000

kr. oppebåret fra et fast driftssted i Norge.

Beregningerne viser en lønmæssig nedgang i

nettobeløbet pr. måned efter skat på hhv. 4.137 og 4.972

kr., eller over 20%.

Der skal i denne sammenhæng gøres

opmærksom på, at et overvejende antal af de beskæftigede,

vore virksomheder har, og som berøres af den påtænkte

ordning, arbejder delvis i Danmark og de berørte lande i løbet

af et år og derved oppebærer såvel dansk som udenlandsk

indkomst.

Da man ikke kan kompensere herfor som arbejdsgiver

på grund af den faktiske kontrol, der udføres i Norge, over for

omtalt lønniveauet, er det svært at forestille sig, at en ansat

vil acceptere en sådan lønnedgang i nettolønnen, hvorved

der ingen dansk arbejdskraft findes til vore projekter i Norge.

Det er vor bedømmelse, at der på landsplan

vil være op mod 10.000 personer, der årligt vil være

berørte. På baggrund af den omsætning vi opnår i

vore virksomheder, ca. 150 mio., er det vor bedømmelse, at der

på landsplan mindst er tale om en omsætning på kr. 1,5 mia.

om året. Det må anses for overvejende sandsynligt, at denne del

af vort eksportmarked stort set vil blive opgivet og derfor gå

tabt.

Konkluderende er det vor opfattelse, at en

lovændring ikke blot er et skattepolitisk spørgsmål, men

har langt større betydning og konsekvenser inden for det

erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske område.

Vi skal derfor opfordre skatteudvalget til at

gennemgå lovforslagets konsekvenser for berørte medarbejdere og

arbejdsgiverne og ikke mindst de samfundsmæssige konsekvenser dette

måtte indebære for dansk erhvervsliv og danske

arbejdspladser.

Der bør efter vor opfattelse ikke gribes ind

på denne måde, blot fordi et lille mindretal, uden at

påføre sig selv ulempe, oppebærer nogle utilsigtede

fordele. Lovforslaget bør, som det fremgår, ses i en bred

samfundsmæssig synsvinkel.

Vi beder skatteudvalget overveje følgende:

Er det hensigten med lovforslaget at danske selskaber

med arbejdsopgaver og arbejdsområder, der rækker ud over de

danske grænser, ikke længere skal anvende dansk arbejdskraft, men

skal benytte sig af lokal arbejdskraft i arbejdslandene?

Med hvilken begrundelse skal lønmodtagere, der

efter Forordning 1408/71 s regler ikke har mulighed for at være

omfattet af social sikring i arbejdslandet, rammes af lovforslaget?

Ligger der i lovforslaget en opfordring til de

berørte medarbejdere om at flytte bopæl til arbejdslandet og

dermed undgå dansk beskatning af arbejde i udlandet?

Vi er meget gerne til rådighed for det

tilfælde, at udvalget eller medlemmer af udvalget ønsker

yderligere dokumentation for vore oplysninger.

Skatteudvalgets svar til de ovenfor rejste punkter

imødeses venligst.

Nærværende brev sendes såvel pr. telefax

som almindeligt.

Med venlig hilsen

For Semco Maritime:

Kaj Lindvig

Direktør

For MT Services Esbjerg:

Ole Poulsen

Direktør

For ABB Operation Group JV:

Steen Brødbæk

Divisionsdirektør

For Esbjerg Oilfield Services A/S:

Henrik Jesper Jørgensen

Adm. direktør

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Semco Maritime A/S, MT

Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L

43 - bilag 25)

Spørgsmål:

I henvendelsen

beskrives en række problemstillinger, som vil blive aktuelle ved en

vedtagelse af lovforslaget. Der stilles dernæst en række

spørgsmål, der i besvarelsen er nummereret:

Det bemærkes, at henvendelserne i bilag 13 og 14 er

identiske.

1. Er det hensigten med lovforslaget, at danske selskaber

med arbejdsopgaver og arbejdsområder, der rækker ud over de

danske grænser, ikke længere skal anvende dansk arbejdskraft, men

skal benytte sig af lokal arbejdskraft i arbejdslandene?

Svar:

Hensigten med lovforslaget er at ligestille

arbejde i udlandet med arbejde i Danmark. De gældende regler

indebærer en skattemæssig favorisering af personer med arbejde i

Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland.

Lovforslaget omfatter personer, der er socialt sikret i Danmark og derfor

slipper billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land,

hvor de arbejder. Forskellen skyldes, at der ikke ved lempelsen for

udenlandsk skat tages højde for, at der ikke betales sociale bidrag i

udlandet.

Det er muligt, at denne ligestilling vil betyde, at

færre vil foretrække at tage til udlandet for at arbejde, idet

det skattemæssige incitament til at arbejde i udlandet frem for i

Danmark vil forsvinde.

Spørgsmål:

2. Med hvilken begrundelse skal lønmodtagere, der

efter forordning 1408/71's regler ikke har mulighed for at være

omfattet af social sikring i arbejdslandet, rammes af lovforslaget?

Svar:

Hensigten med lovforslaget er at ophæve

den utilsigtede skattemæssige favorisering af personer, der ikke

betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt

sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i

både Danmark og i det land, hvor de arbejder.

Lovforslaget tilsigter således at ophæve det

utilsigtede samspil mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om

social sikring. Dette gennemføres mest hensigtsmæssigt ved at

lade valget af lempelsesprincip afhænge af lovvalgsreglerne om social

sikring, dvs. reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71.

Spørgsmål:

3. Ligger der i lovforslaget en opfordring til de

berørte medarbejdere om at flytte bopæl til arbejdslandet og

dermed undgå dansk beskatning af arbejde i udlandet?

Svar:

Såfremt de berørte medarbejdere

flytter bopæl til arbejdslandet, vil de i stedet skulle betale skat og

sociale bidrag i dette land. Det kan ikke antages, at en større andel

af de berørte medarbejdere vil vælge dette alternativ.

Henvendelse fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag

16)

Arthur Andersen

Statsautoriserede Revisorer

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1218 København K

5. november 1999

L 43 Forslag til lov om ændring af lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og

lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Tyskland. (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst).

Vi tillader os hermed høfligst at anmode

Skatteudvalget om at forelægge følgende spørgsmål

for Skatteministeren i forbindelse med behandlingen af ovennævnte

lovforslag:

1. Kan Skatteministeren bekræfte, at der med dette

lovforslag indføres et nyt princip i dansk skatteret, hvorefter den

skattemæssige behandling, lempelsesmetode, kommer til at afhænge

af, hvor den pågældende er socialt sikret og betaler sociale

bidrag?

2. Kan Skatteministeren præcisere, hvorvidt reglerne

kun skal have virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes

efter den 1. januar 2000, eller om reglerne ligeledes skal have virkning for

allerede indgåede ansættelseskontrakter?

Vedr. spørgsmål 1

Efter det gældende lempelsesprincip for så

vidt angår lønindkomst i forhold til de nordiske lande og

Tyskland nedsættes den danske skat uden hensyn til størrelsen af

den udenlandske skat (eksemptionsprincippet).

I henhold til lovforslaget skal princippet for lempelse

for udenlandsk skat ændres således, at lempelsen højst

svarer til den faktisk betalte udenlandske skat (creditprincippet), hvis den

pågældende er socialt sikret i Danmark og dermed ikke betaler

sociale bidrag i arbejdslandet (Finland, Island, Norge, Sverige og

Tyskland).

Er den pågældende ikke socialt sikret i

Danmark, vil det fortsat være eksemptionsprincippet, der skal

være gældende, hvis den pågældende betaler sociale

bidrag til arbejdslandet.

Hidtil har den sociale sikring øvet indflydelse

på indkomstskatten, således at der ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst er fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag.

Princippet om at lade lempelsesmetoden afhænge af,

om hvorvidt den pågældende er omfattet af dansk social sikring,

synes at være et nyt princip, der med en eventuel vedtagelse af L 43

indføres i dansk skatteret.

Det kunne således tyde på, at social sikring i

fremtiden i højere grad end tidligere skal øve indflydelse

på indkomstskatten.

Det kunne være interessant at få afklaret, om

dette er en udvikling, der efter Skatteministerens opfattelse skal

fortsætte. Hvis dette er tilfældet, kunne man forestille sig, at

der skulle svares én skattesats af de indkomster, der er

arbejdsmarkedsbidragspligtige, og en anden skattesats af indkomster, der ikke

er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Vedr. spørgsmål 2

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt det er

hensigten, at der skal indføres en overgangsordning, ligesom

tilfældet f.eks. var i forbindelse med

grænsegængerreglerne.

Grænsegængerreglerne blev således

afskaffet med virkning fra 1. januar 1997. Personer der allerede var omfattet

af reglen, kunne dog fortsætte med at anvende denne, så

længe betingelserne var opfyldt.

Man kunne således forestille sig en

overgangsordning, hvorefter indkomst i henhold til

ansættelseskontrakter indgået efter den 1. januar 2000 blev

omfattet af den nye lempelsesmetode, således at lempelsesmetoden er

afhængig af i hvilket land man betaler sociale bidrag. For så

vidt angår indkomst i henhold til ansættelseskontrakter

indgået før den 1. januar 2000, bør lempelsesmetoden

derimod ikke afhænge af, hvor man er socialt sikret.

Såfremt lovforslaget også omfatter allerede

indgåede kontrakter, anses lovforslaget for indirekte at have

tilbagevirkende kraft.

Hvis der indføres overgangsbestemmelser som

ovenstående, sikres, at det kun er fremtidige dispositioner som

omfattes af lovforslaget, medens allerede foretagne dispositioner ikke

omfattes af lovforslaget. Dette må af hensyn til retssikkerheden

være at foretrække.

Såfremt der er spørgsmål eller

kommentarer, er De naturligvis velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

ARTHUR ANDERSEN

Ved:

Doris Erlandsen

/ Charlotte A. Rasmussen

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Arthur Andersen,

Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 30)

Spørgsmål:

1. Kan Skatteministeren bekræfte, at der med dette

lovforslag indføres et nyt princip i dansk skatteret, hvorefter den

skattemæssige behandling, lempelsesmetode, kommer til at afhænge

af, hvor den pågældende er socialt sikret og betaler sociale

bidrag?

Svar:

Hensigten med lovforslaget er at ophæve

den utilsigtede skattemæssige favorisering af personer, der ikke

betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt

sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i

både Danmark og i det land, hvor de arbejder.

Lovforslaget tilsigter således at ophæve det

utilsigtede samspil mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om

social sikring. Dette gennemføres mest hensigtsmæssigt ved at

lade valget af lempelsesprincip afhænge af lovvalgsreglerne om social

sikring, dvs. reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71.

I det omfang man fremover i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil acceptere at lempe efter

eksemptionsprincippet for lønindkomst af hensyn til høje

sociale bidrag, vil denne lempelse i sagens natur ikke komme til at omfatte

tilfælde, hvor der ikke betales sociale bidrag i det

pågældende land.

Spørgsmål:

2. Kan skatteministeren præcisere, hvorvidt reglerne

kun skal have virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes

efter den 1. januar 2000, eller om reglerne ligeledes skal have virkning for

allerede indgåede ansættelseskontrakter?

Svar:

Reglerne skal have virkning for alle, dvs.

også for allerede indgåede ansættelseskontrakter.

Spørgsmålet om en overgangsbestemmelse er tillige behandlet i

bilag 4, hvor jeg oplyste, at jeg ikke har til hensigt at foreslå en

sådan overgangsbestemmelse indsat.

Henvendelse fra Dansk Industri (L 43 - bilag 17)

DANSK INDUSTRI

Folketingets

Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

10. november 1999

L 43 om skift af lempelsesprincip for lønindkomst i

dobbeltbeskatningsoverenskomster med Tyskland/Norden

Dansk Industri ønsker hermed at tilkendegive vore

synspunkter på det fremsatte lovforslag L 43 om ændring af lov om

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland og de nordiske lande.

DI er opmærksom på, at der kan opstå

utilsigtede virkninger ved samspillet mellem de forskelligt indrettede

skattesystemer og systemer til social sikring i Danmark og vore nabolande.

Imidlertid finder vi, at forslaget om allerede med virkning fra 1. januar

2000 at skifte lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet i udlandet

af personer bosiddende og socialt sikret i Danmark er meget problematisk for

såvel de berørte medarbejdere som for virksomhederne.

For det første forringes skattevilkårene for

de eksportmedarbejdere bosiddende i Danmark, der som et naturligt led i

virksomhedens organisering arbejder skiftevis hjemme i Danmark og ude

på eksportmarkederne. Mange eksportvirksomheder har indrettet sig

på denne måde for at styrke eksportindsatsen ved at bygge bro

mellem den danske virksomhed og samarbejdspartnere på

eksportmarkederne. En forringelse af vilkårene vil derfor skade

virksomhedernes eksport og dermed valutaindtjening. Dette fremgår ikke

på tilfredsstillende vis af lovforslagets bemærkninger om de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

For det andet forringes konkurrencepositionen for de

virksomheder, der tjener valuta til landet ved at udleje dansk arbejdskraft,

idet skattereglerne vil blive ringere end vore konkurrentlandes (bl.a. de

andre nordiske lande). Kunderne vil ikke betale højere priser end de

udenlandske konkurrenter, og det vil være vanskeligt at få

medarbejdere til at rejse frem og tilbage, hvis lønnen efter skat

beskæres af stram beskatning. Dermed vil grundlaget for denne

valutaindtægt i mange tilfælde bortfalde, fordi ændringen

er ensidig og ikke koordineres med de andre lande.

De pågældende medarbejdere vil i givet fald

vælge enten at vende hjem til Danmark eller mere permanent at tage

ophold i udlandet til en samlet udenlandsk skat, der ofte er lavere end den

danske. Danmark risikerer således at miste en del af den mest mobile

kvalificerede arbejdskraft til udlandet med tabt skatteprovenu til

følge.

For det tredje vil ændringen med virkning allerede

fra 1. januar 2000 grundlæggende forrykke vilkårene for de

virksomheder og medarbejdere, der har handlet i tillid til gældende

skatteregler, uden at de har nogen reel mulighed for at tilpasse sig de nye

vilkår.

For de berørte eksportmedarbejdere og udlejede

håndværkere vil forringelsen med et slag grundlæggende

forrykke balancen i privatøkonomien. En tilpasning af de faste

udgifter for at kompensere for en så stor påvirkning af den

enkeltes privatøkonomi vil for mange ikke kunne lade sig gøre

med så kort varsel.

En del virksomheder, der har indgået kontrakter, som

rækker ind i 2000, om eksport eller arbejdsudleje på basis af de

gældende regler, vil komme i klemme, idet kontrakterne er baseret

på gældende regler, men vil forpligte virksomhederne til at

levere varer eller tjenesteydelser til en fastsat pris, som efter de nye

regler ikke længere vil være rentabel, hvis den skal involvere

hårdere beskattet dansk arbejdskraft.

Derfor bør en evt. ændring ikke omfatte de

berørte medarbejdere og virksomheder som allerede har indgået

aftaler om berørte ansættelsesforhold og/eller leverancer af

varer og tjenesteydelser, der berøres heraf.

Samlet set vil forslaget forringe vilkårene for

bl.a. virksomheder med eksportmedarbejdere og arbejdsudlejning samt deres

medarbejdere. Det meget begrænsede merprovenu på ca. 30 mio. kr.,

som forslaget angives at indbringe, må således vurderes ikke at

stå mål med forslagets skadevirkninger i form af danske

virksomheders tabte valutaindtjening. Set i lyset af de betydelige

ændringer af gældende vilkår for en række

medarbejdere og virksomheder bør ikrafttræden som minimum

udskydes, så en grundigere behandling af forslaget muliggøres,

ligesom det bør overvejes at indføre overgangsregler, der som

minimum friholder allerede indgåede aftaler indgået i tillid til

gældende regler.

Med venlig hilsen

Richard B. Larsen

Per Nielsen

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri (L 43 -

bilag 28)

Dansk Industri skriver indledningsvis, at de er

opmærksom på, at der kan opstå utilsigtede virkninger ved

samspillet mellem de forskelligt indrettede skattesystemer og systemer til

social sikring i Danmark og vore nabolande. Imidlertid finder de, at

forslaget om allerede med virkning fra 1. januar 2000 at skifte

lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet i udlandet af personer

bosiddende og socialt sikret i Danmark er meget problematisk for såvel

de berørte medarbejdere som for virksomhederne.

For det første forringes skattevilkårene for

de eksportmedarbejdere bosiddende i Danmark, der som et naturligt led i

virksomhedens organisering arbejder skiftevis hjemme i Danmark og ude

på eksportmarkederne. En forringelse af vilkårene vil skade

virksomhedernes eksport og dermed valutaindtjening, hvilket efter Dansk

Industris mening ikke fremgår på tilstrækkelig vis af

lovforslagets bemærkninger om de erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Dernæst anføres, at konkurrencepositionen

forringes for de virksomheder, der tjener valuta til landet ved at udleje

dansk arbejdskraft, idet skattereglerne vil blive ringere end vore

konkurrentlandes (bl.a. de andre nordiske lande). Endvidere risikerer Danmark

som følge heraf at miste en del af den mest mobile arbejdskraft til

udlandet med tabt skatteprovenu til følge.

For det tredje vil ændringen med virkning allerede

fra 1. januar 2000 grundlæggende forrykke vilkårene for de

virksomheder og medarbejdere, der har handlet i tillidtil gældende

skatteregler, uden at de har nogen reel mulighed for at tilpasse sig de nye

vilkår. Dansk Industri er derfor af den opfattelse, at lovforslaget

bør indeholde overgangsregler, der som minimum friholder allerede

indgåede aftaler indgået i tillid til gældende regler.

Kommentarer:

For så vidt angår den første indvending

mod lovforslaget, kan anføres, at det ikke er min vurdering, at

lovforslaget vil have denne effekt på medarbejdernes villighed til

fortsat at arbejde i et af de omfattede lande. Lovforslagets ændring

fra eksemptionslempelse til creditlempelse indebærer nemlig

udelukkende, at arbejde i udlandet skattemæssigt ligestilles med

arbejde i Danmark.

Såfremt skattefordelen ved eksemptionslempelsen ikke

reelt er tilfaldet virksomheden, må det imidlertid ventes, at de

berørte arbejdstagere må kompenseres med højere

løn. I det omfang dette vil være tilfældet, bortfalder en

utilsigtet fordel for de pågældende virksomheder, som

eksemptionsprincippet indebærer. Der er dog ikke grund til at

opretholde en sådan særordning, der jo i givet fald i realiteten

ville fungere som en eksportstøtte.

Spørgsmålet om erhvervslivets

rammevilkår, herunder hvilken skat henholdsvis virksomhederne og

medarbejderne skal betale, er en diskussion med et videre perspektiv. Som

eksempel kan nævnes publikationen »Erhvervslivets skattemæssige

rammevilkår« fra oktober 1999.

For så vidt angår konkurrencepositionen for

virksomhederne, kan anføres, at samspillet mellem

eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i

visse tilfælde til at udføre arbejde, herunder også rent

danske opgaver uden for Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes

dette incitament til eksport af dansk arbejdskraft. Lønmodtagerne

mister samtidig incitamentet til at påtage sig arbejde i udlandet for

en udenlandsk arbejdsgiver frem for i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den

tidligere favorisering af arbejdsgivere i de pågældende lande

på bekostning af danske arbejdsgivere skulle således

bortfalde.

Helt generelt er det i danske arbejdsgiveres interesse, at

det ikke alene på grund af skattereglerne er muligt for udenlandske

arbejdsgivere at tilbyde dansk arbejdskraft et betydeligt større

rådighedsbeløb, end de selv er i stand til.

Det kan endvidere ikke antages, at et større antal

medarbejdere vil flytte til udlandet, idet de så skal betale skat og

sociale bidrag i det pågældende land.

Spørgsmålet om indsættelse af en

overgangsregel er behandlet i kommentarerne til bilag 4, der indeholdt en

henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg. I kommentarerne var bl.a. angivet,

at det forhold, at en overgang til nyt lempelsesprincip medfører en

øget skattebetaling til Danmark, ikke i sig selv kan begrunde, at der

indføres en overgangsbestemmelse. Jeg oplyste endvidere, at jeg ikke

har til hensigt at foreslå en sådan bestemmelse indsat.

Henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 22)

LEDERNES

HOVEDORGANISATION

Folketingets

Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

København, den 10.

november 1999

L 43 lov om ændring af lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Tyskland

Hensigten med lovforslaget er at ophæve en

utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl og

social sikring i Danmark og arbejde i et af de nævnte lande.

Ledernes Hovedorganisation er enige i, at en egentlig

utilsigtet skattemæssig favorisering af persongrupper, som alene af

skattemæssige årsager har indrettet sig efter de gældende

lempelsesprincipper, bør ophæves.

Lovforslaget indebærer imidlertid også efter

Ledernes Hovedorganisations vurdering, at en række

lønmodtagergrupper i det private erhvervsliv, som helt naturligt vil

bevare dansk bopæl og dansk social sikring, mens de arbejder i et af de

pågældende lande, vil blive stillet væsentligt ringere med

den foreslåede ændring.

Det fremgår af lovforslaget, at også

udstationerede i et vist omfang bliver omfattet af de ændrede

lempelsesprincipper. I en lang række tilfælde er det af

familiemæssige årsager naturligt, at udstationerede bevarer dansk

bopæl og dansk social sikring.

For en familie med to arbejdende ægtefæller og

børn vil udstationering af den ene ægtefælle langtfra

være ensbetydende med, at hele familien flytter. Dels er der hensynet

til børnene, dels er der hensynet til den anden ægtefælles

nuværende job og karriere i Danmark i forhold til jobmulighederne i

udstationeringslandet.

I de situationer vil ægtefællen og

børnene i mange tilfælde blive i Danmark, og den udstationerede

ægtefælle vil derfor også helt naturligt bevare dansk

bopæl og dansk social sikring.

Disse familier vil derfor også have udgifter til

dobbelt husholdning, for familien, som er forblevet i Danmark, og for den

udstationerede ægtefælle.

Den foreslåede ændring af de gældende

lempelsesprincipper vil tilsyneladende også ramme disse familier. Hvis

forslaget vedtages, bør der samtidig være sikkerhed for, at der

er fuld fradragsret for udgifterne til dobbelt husholdning i disse

tilfælde.

Konsekvensen af en vedtagelse af lovforslaget i sin

nuværende form kan være en lavere transnational mobilitet, som

betyder, at den internationale videns- og erfaringsopsamling, som er

nødvendig for danske virksomheders konkurrenceevne, går

tabt.

Med venlig hilsen

Kim Røjgaard

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Ledernes

Hovedorganisation (L 43 - bilag 27)

Spørgsmål:

Ledernes Hovedorganisation

skriver indledningsvis, at de er enige i, at en egentlig utilsigtet

skattemæssig favorisering af persongrupper, som alene af

skattemæssige årsager har indrettet sig efter de gældende

lempelsesprincipper, bør ophæves.

Ledernes Hovedorganisation er imidlertid bekymrede for de

udstationerede, der bliver omfattet af lovforslaget. De anfører, at

det i en lang række tilfælde af familiemæssige

årsager vil være helt naturligt, at de udstationerede bevarer

dansk bopæl og dansk social sikring.

Ledernes Hovedorganisation er derfor af den opfattelse, at

det bør sikres, at der er fuld fradragsret for udgifterne til dobbelt

husholdning i disse tilfælde.

Svar:

Udstationerede, der opretholder bopæl i

Danmark af familiemæssige årsager, vil normalt ikke kunne

opnå fradrag for udgifterne til dobbelt husholdning, idet det er en

betingelse, at opretholdelsen af dobbelt husførelse skyldes

erhvervsmæssige forhold.

De udstationerede vil imidlertid kunne anvende

ligningslovens § 33 A. Denne bestemmelse finder anvendelse for personer, der

er fuldt skattepligtige i Danmark, men som erhverver lønindkomst under

ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af

opholdet end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse

med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på

højst 42 dage. Efter denne bestemmelse kan der opnås en

eksemptionslempelse, dvs. nedslag med hele den del af den danske skat, der

falder på den udenlandske indkomst uanset størrelsen af den

udenlandske skat. Ligningslovens § 33A berøres ikke af

lovforslaget. Alene udstationerede, der ikke kan opfylde betingelserne i

ligningslovens § 33 A, og som er socialt sikret i Danmark, vil være

omfattede af lovforslaget.

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 24)

Vedr. lovforslag om ændring af lov om indgåelse

af dobbeltbeskatningsoverenskomst Tyskland

Eksportchef, MBA Bent W. Nielsen

Nihøjevej 30, 9530 Støvring

I tilknytning til min skrivelse af 21.09.99 er der et par

ting mere, der efter min mening bør efterprøves ved 2.

Behandlingen af forslaget.

Det er utroligt, at der kan fremsættes et lovforslag

som nærværende, hvor totalt forskellige elementer af befolkningen

med differentierede arbejder der er mere eller mindre

valutaindkomstskabende skal behandles efter samme regler.

1. Lægevikarer

Det er vel efterhånden velkendt, at diverse vikarbureauer sender

læger til udlandet og lukrerer af de skattemæssige fordele, der

ligger i dette arbejde.

2. Langturschauffører.

Kører tur fra Danmark til f.eks. Tyskland bliver betalt af den

danske arbejdsgiver og skaber ingen ekstra valutaindtægt.

3. Eksportledere,

der arbejder mere end 183 dage i udlandet, skaber en kraftig

forøgelse af eksportsalget og dermed forøgede

valutaindtægter.

Det er nødvendigt at differentiere mellem disse 3

grupper og forstå, hvilke grupper der behøver incitament til at

arbejde over et halvt år i udlandet, hvilke grupper der skaber en

øget valutaindtægt herved og endelig, hvilke grupper der

udnyttes af andre.

Jeg har desværre ikke tid til en fordybelse i emnet,

men kodeordet er differentiering, og man må håbe, at de politiske

skatteordførere får mere tid til de nødvendige

forundersøgelser og dermed mulighed for at stille kvalificerede

ændringsforslag.

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Bent W. Nielsen,

Støvring (L 43 - bilag 26)

Spørgsmål:

Bent W. Nielsen

anfører, at det er forkert, at forskellige erhvervsgrupper ved

lovforslaget behandles efter samme regler. Han mener, det er

nødvendigt at differentiere mellem lægevikarer,

langturschauffører og eksportledere og forstå, hvilke grupper

der behøver incitament til at arbejde over et halvt år i

udlandet, hvilke grupper der skaber en øget valutaindtægt herved

og endelig, hvilke grupper der udnyttes af andre.

Svar:

Lovforslaget tilsigter at ligestille arbejde

i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende. Lempelse

efter eksemptionsprincippet for lønindkomst tilsigter at kompensere

for det forhold, at der betales høje sociale bidrag i udlandet, som

der ikke gives lempelse for. Personer, der er socialt sikret i Danmark, er

hidtil blevet utilsigtet skattemæssigt favoriseret, idet de har betalt

en lav udenlandsk skat og samtidig har opnået en lempelse, der var

uafhængig af den betalte skat i udlandet, dvs. på niveau med den

danske skat.

Den foreslåede ændring tilsigter at omfatte

alle med lønindkomst fra de pågældende lande. En

differentiering af de omfattede personer er ikke i overensstemmelse med

lovens formål.

Såfremt skattefordelen ved eksemptionslempelsen ikke

er tilfaldet virksomheden, må det forventes, at de berørte

arbejdstagere må kompenseres med højere løn. I det omfang

dette vil være tilfældet, bortfalder en utilsigtet fordel for de

pågældende virksomheder, som eksemptionsprincippet

indebærer. Der er dog ikke grund til at opretholde en sådan

særordning, der jo i givet fald i realiteten ville fungere som en

eksportstøtte.

Afslutningsvis skal nævnes, at såfremt der

arbejdes uden for Danmark i over et halvt år, kan ligningslovens § 33 A

anvendes. Denne bestemmelse finder anvendelse for personer, der er fuldt

skattepligtige i Danmark, men som erhverver lønindkomst under ophold

uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet

end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse med

udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på

højst 42 dage. Efter denne bestemmelse kan der opnås en

eksemptionslempelse, dvs. nedslag med hele den del af den danske skat, der

falder på den udenlandske indkomst uanset størrelsen af den

udenlandske skat. Ligningslovens § 33A berøres ikke af

lovforslaget.

Henvendelse fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43

- bilag 33)

VEG

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

att. Fmd. Mariann Fischer Boel

Aabenraa, den 12.11.99

Lovforslag Nr. L 43 af 13. oktober 1999

Kære Mariann Fischer Boel,

Som interesseorganisation for grænsependlerne

bosiddende i Danmark med arbejde i Tyskland vil vi tillade os at gøre

opmærksom på utilsigtede konsekvenser af lovforslag L 43 af 13.

oktober 1999, som har til hensigt at beskatte de grænsependlere efter

credit-metoden, der er social sikret i Danmark, men ikke betaler til social

sikring hverken i Danmark eller Tyskland.

Som vi har læst og forstået lovteksten, er

tjenestemænd med rette undtaget af denne nye regel, fordi de som en del

af deres lønforhold er social sikret i Tyskland, selvom de ikke

betaler til den sociale sikring i Tyskland. Anderledes forholder det sig for

personer ansat i tjenestemandslignende forhold, sådan som det f.eks. er

tilfældet for en række af lærere ansat ved Dansk

Skoleforening for Sydslesvig, men bosat i Danmark. Skatteministeren har i et

svar af oktober 1999 på forespørgsel af MF Frode Sørensen

(af 21.04.99) henvist til, at denne gruppe med rette fortsat vil være

berettiget til skattelempelse efter eksemptionsmetoden. Det er rigtigt, fordi

den gruppe i princip er socialsikret efter samme regler som

tjenestemænd i Tyskland, men ikke betaler for disse ydelser. Det er

efter vores opfattelse ikke helt korrekt oplyst af Sikringsstyrelsen iht.

Svarskrivelse, og derfor vil vi endnu en gang gøre opmærksom

på netop dette forhold.

En anden gruppe kan blive ramt utilsigtet, alt efter

hvordan lovreglerne i Tyskland bliver fremover. Det er den gruppe, der

arbejder for mindre end 630 DEM om måneden (Gesetz über

geringfügig Beschäftigte/630 DM Gesetz). Reglerne er blevet

ændret, så denne gruppe nu betaler sociale bidrag i Tyskland

(også hvis de er bosiddende i Danmark), men det overvejes at

ændre reglerne igen. Sker det, vil en gruppe med meget lave indkomster

blive hårdt ramt af foreliggende lovforslag.

Vi håber, disse bemærkninger til L 43 kan

tilgodeses. Foreningen af Europæiske Grænsependlere/Sektion

Danmark står gerne til rådighed for at besvare yderligere

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

(navn)

(formand)

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Foreningen af

Europæiske grænsependlere (L 43 - bilag 41)

Interesseorganisationen Foreningen af Europæiske

Grænsependlere ønsker bekræftet, at lærere ansat ved

de danske skoleforeninger i Tyskland er socialt sikret i Tyskland og dermed

er fritaget fra ændret beskatning, uagtet af de ikke i Tyskland skal

betale en række af de sociale bidrag. Endvidere anfører

foreningen, at en gruppe personer med meget små indtægter kan

blive omfattet af forslaget, alt efter om de kommer til at betale sociale

bidrag i Tyskland eller ej.

Kommentar:

Det er korrekt, at de ansatte ved de

danske skoleforeninger er socialt sikret i Tyskland. At de ikke i Tyskland er

pligtig til at betale alle bidrag, gør i denne forbindelse ikke nogen

forskel, så længe de betaler de bidrag, de er pligtige til at

betale efter tysk ret. Jeg kan derfor bekræfte, at de ansatte ved de

danske skoleforeninger ikke bliver omfattet af lovforslaget.

Hvad angår spørgsmålet om personer med

meget lav tysk indkomst, vil disse kun være omfattet af lovforslaget,

hvis de er socialt sikret i Danmark. Hvis de er socialt sikret i Tyskland,

vil de ikke være omfattet af lovforslaget, uanset om Tyskland

vælger at indrette deres lovgivning således, at der ikke

opkræves sociale bidrag.

Kravet i lovforslaget om, at en person skal betale sociale

bidrag, er et krav om, at der sker en faktisk betaling af de bidrag, de er

pligtige til at betale efter det pågældende lands lovgivning.

Henvendelse fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag

34)

Chaufførernes

Fagforening

15. november 1999

Til Skatteudvalgets medlemmer.

Vedr.: Forslag til ændring af

Dobbeltbeskatningsaftalen Lovforslag nr. L 43

Med henvisning til ovenstående har jeg anmodet om

foretræde for udvalget.

Fakta om Chaufførernes Fagforening i Aabenraa:

Afdelingen består af 1150 medlemmer, hvoraf ca. 700 er

eksportchauffører, heraf er 128 tyskere, og derudover har vi medlemmer

fra Spanien, Portugal, Holland, Sverige og England. Resten af medlemmerne er

buschauffører, taxachauffører, fragt- og

vognmandschauffører samt firmachauffører. Langt den overvejende

del af afdelingens medlemmer er altså eksportchauffører, hvilket

medfører at vi har den ekspertise der skal til for at servicere disse

medlemmer. Vi ved ganske enkelt hvad det handler om, og hvilke problemer

transportbranchen er omfattet af.

Det vi ligeledes ved, er, at der i forbindelse med

eksportchaufførerne er utrolig mange problemstillinger i forbindelse

med beskatning samt social sikring. Der spekuleres i et eller andet omfang og

hvor det er muligt i ovennævnte.

Grunden til at jeg har anmodet om foretræde, er

på baggrund af lovforslag nr. L 43, og som jeg læser forslaget,

vil man hindre de danske chauffører der kreativt spekulerer i at lade

sig bosætte og beskatte i Tyskland, for på denne måde at

spare i skat, i fremtiden at gøre brug af denne mulighed. Personligt

har jeg ikke noget imod at denne fremgangsmåde begrænses.

Det er så ikke anderledes end hvis man ønsker

at løse problemer, mener jeg der skal være tale om

helhedsløsninger, og lovforslag L 43 opfatter jeg blot som en kvart

løsning for at begrænse de muligheder, der er for spekulation i

beskatning og social sikring. Det er ikke anderledes end at den spekulation

der foregår den anden vej over grænsen fra Tyskland til Danmark,

ligeledes burde stoppes.

Hos Chaufførernes Fagforening i Aabenraa har vi en

arbejdsløshed på 3 pct., hvilket er det samme som ingenting. I

Schleswig-Holsten er der en arbejdsløshed på 15-17 pct., hvilket

medfører at mange arbejdstagere søger arbejde i Danmark og

specielt i Sønderjylland, og det er vel en af intentionerne med det

indre marked.

Når jeg sidder med en tysk statsborger der

ønsker arbejde hos en dansk arbejdsgiver inden for transportbranchen,

spørger jeg altid vedkommende om grunden til at søge arbejde i

Danmark. En grund kan være at vedkommende ingen job har, men denne

forklaring hører til sjældenhederne. Anderledes ofte er det

muligheden for social forsikring i Danmark, samt den forholdsvis gode

løn der kan optjenes. Vedkommende chauffør ønsker

ligeledes besked om hvorledes de skattemæssige vilkår er, tit og

ofte har man fra tyske kolleger ansatte i danske vognmandsvirksomheder,

hørt et og andet.

Det er således at arbejder en tysk chauffør,

ansat i en dansk vognmandsvirksomhed, mere end 50 pct. i bopælslandet,

skal man her socialt forsikre sig selv. Dette er meget dyrt hvis man skal

have en fornuftig forsikring, i og med den tyske chauffør skal betale

hele beløbet selv. I Tyskland har en tysk arbejdsgiver pligt til at

indbetale social forsikring i lighed med arbejdstageren. En tysk

chauffør ansat i en dansk vognmandsvirksomhed, har alene muligheden

til indbetaling af både eget og arbejdsgiverens bidrag i forbindelse

med social sikring, arbejdsløshed og sygekasse, og den danske

arbejdsgiver pålægger den tyske chauffør at skrive under

på at disse ting bringes i orden, inden arbejdsforholdets opstart. Af

hensyn til konkurrencemæssige årsager er det besynderligt at

tyske vognmænd accepterer denne konkurrenceforvridning, idet man siger

at lønudgiften for en tysk vognmand til en chauffør er

månedslønnen, ikke ganget med 12, men med 18, de 6 mdr. er det

sociale bidrag til chaufførens løn.

Det der i denne forbindelse hurtigt bliver til et problem,

er at den tyske chauffør har mulighed for valg af en dyr forsikring

eller en billig, hvilket medfører at der er stor forskel på hvad

vedkommende kan få, når chaufføren på det ene eller

andet tidspunkt får et problem. Er der mulighed for valg af forsikring,

er det ikke anderledes end det ofte vil være den billigste der

vælges, og i denne forbindelse har vi haft de første

tilfælde hvor medlemmer er kommet i klemme.

Chauffører der er omfattet af 50 pct.-reglen, skal

af den danske lønandel svare skat i Danmark i forhold til indtjening.

Der udstedes af arbejdsgiveren to lønsedler, en dansk og en tysk.

Anderledes ser det ud med internationale

transportarbejdere. De er alle omfattet af social sikring i Danmark, idet det

vil være svært at fastslå hvor man opholder sig mest. Man

betaler skat til Danmark af den lønandel der er optjent i landet,

hvilket i realiteten vil sige at man stort set er skattefrie. Med

udgangspunkt i Danmarks størrelse vil det være de færreste

eksportchauffører der kommer over den skattefrie bundgrænse,

uden at yde kan man alligevel nyde af de sociale ydelser.

Eksempel: En spansk chauffør og med

ansættelse hos en dansk arbejdsgiver kommer til Danmark 2 gange

på en måned, vedkommende er international transportarbejder og

vil være skattepligtig til Danmark, men jeg stiller

spørgsmålstegn ved om vedkommende chauffør overhovedet

betaler skat til Danmark i og med han ikke når over den skattefrie

bundgrænse. Det er så ikke anderledes end hvis chaufføren

er skattepligtig til Danmark og social forsikret i Danmark, modtager

vedkommende familieydelse på lige fod med vi, der bidrager til

samfundsøkonomien. Min egen personlige holdning til den ting er

måske uvæsentlig og opfattes måske af udvalget som

misundelse, og det kan jeg leve med. Hvis det skinner igennem at jeg finder

denne spekulation i dansk sociallovgivning uhensigtsmæssig, vil det

være korrekt opfattet, blot er det ikke hvad jeg mener der i denne

forbindelse er interessant, men udelukkende et forsøg fra min side

på at forklare de mange problemstillinger der er vedr. spekulation i

social sikring.

Jeg opfatter lovforslag nr. L 43 som et forsøg

på at stoppe eksportchauffører der spekulerer kreativt i

beskatning, men kun den ene vej. Der vil i fremtiden hvis lovforslaget

vedtages, fortsat være utallige muligheder for spekulation, og da man

fra lovgivernes side har besluttet at standse mulighed for spekulation den

ene vej, hvorfor så ikke lave en helhedsløsning på alle

disse mange problemstillinger.

Mit forslag til løsning af disse ting vil

være at omfatte eksportchaufførerne af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Kort og godt man

arbejder hos en dansk arbejdsgiver, betaler på lige fod med de i

Danmark bosatte chauffører, skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hvad der

ellers måtte være, og udligner efterfølgende landene

imellem. Kunne denne øvelse lykkes, ville vi i fremtiden være

mange problemer foruden. Det ville være en normalisering af

tilstandene, det ville være til at forklare og forstå. Som det

foregår for nærværende, er der ingen der fatter noget som

helst, og så er det vanskeligt at forklare.

Der vil hvis vi på området får nogle

fornuftige regler og uden mulighed for spekulation, blive en overgangsfase

med mangel på arbejdskraft. For nærværende er der

beskæftiget ca. 1200 eksportchauffører af udenlandsk herkomst i

Danmark, heraf langt størsteparten tyskere, og det er ikke anderledes,

end hvis der ikke er mulighed for spekulation i social sikring samt

beskatning, er det mit bud at over halvdelen af de udenlandske

chauffører ikke for fremtiden ønsker at arbejde i Danmark,

hvilket de i et eller andet omfang selv giver udtryk for. Bliver mangelen

på arbejdskraften et problem, løser vi det.

* Der vedlægges avisartikel fra Flensborg Avis. Der

vedlægges ligeledes materiale fra lokal revisor, samt materiale fra en

kreativ skatterådgiver i Sønderborg. Vedkommende har tidligere

været ansat i Gråsten Kommune og har i de sidste år levet

mere end godt af at rådgive danske eksportchauffører.

Med venlig hilsen

P.a.v.

Johnny Schytt-Nielsen

Formand

* Avisartiklerne er ikke optrykt.

Revisionsfirmaet

LEO HANSEN

Statsautoriserede revisorer

Haderslev, den 13.09.99

Vedr. lovforslag om ændring af reglerne for

skattenedsættelse ved arbejde i udlandet

Til orientering kan vi oplyse, at skatteministeren har

fremsat lovforslag om ændring af reglerne for nedsættelse af

dansk skat på lønindkomst, som er optjent ved arbejde i

udlandet, bl.a. Tyskland.

Vedtages lovforslaget i sin nuværende udformning,

kan det have betydelige økonomiske konsekvenser for bl.a.

langturschauffører, som optjener en stor del af indkomsten i

Tyskland.

Vi vedlægger et uddrag af bemærkningerne til

lovforslaget, hvor de økonomiske konsekvenser for en

langturschauffør under visse nærmere angivne

forudsætninger fremgår.

Reglerne skal ifølge lovforslaget træde i

kraft med virkning fra 1. januar 2000.

Med venlig hilsen

REVISIONSFIRMAET LEO HANSEN

Karl Erik Nielsen

statsaut. revisor

Ivan Kjeldsen

statsaut. revisor

Uddrag af forslag til ændring af lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske

lande/Danmark og Tyskland/Danmark j.nr. 10.99-711-59

Lønmodtagere, der er beskæftiget ved

international transport, vil også blive berørt af skiftet fra

eksemption til credit. Som eksempel kan nævnes en person, der arbejder

i udlandet en stor del af året. Er dette tilfældet, vil personen

være skattepligtig til udlandet, men socialt sikret i Danmark. Der

betales dansk arbejdsmarkedsbidrag af lønnen.

En eksportchauffør, der kører en stor del af

tiden i Tyskland, beskattes af den tyske del af lønnen, men er

fritaget for at betale tyske sociale bidrag, idet den pågældende

er socialt sikret i Danmark.

Eksempel 2: Langturschauffør som tjener 80 pct.

af sin indkomst i Tyskland

Eksemption

Credit

Beskattes i Danmark

Dansk indkomst

50.000

50.000

250.000

Udenlandsk indkomst

200.000

200.000

0

Indkomst i alt

250.000

250.000

250.000

Dansk skat (40 pct. af globale indkomst)

100.000

100.000

100.000

Udenlandsk skat (25 pct. af udenlandsk indkomst)

50.000

50.000

0

Samlet skat før lempelse

150.000

150.000

100.000

DBO-lempelse

80.000

50.000

0

Skat i alt

70.000

100.000

0

Indkomst efter skat

180.000

150.000

150.000

Mistet lempelse ved overgang fra eksemption til credit

30.000

En enlig langturschauffør bosat i Danmark har en

indkomst på 250.000 kr. årligt, hvoraf 80 pct. indtjenes og

beskattes i Tyskland. Med udgangspunkt i et tysk skatteniveau på 25

pct. og et dansk skatteniveau på 40 pct. vil skatten beregnet efter

eksemptionsprincippet udgøre 70.000 kr. og efter creditprincippet

100.000 kr. Arbejdstageren betaler altså årligt 30.000 kr. mere i

skat efter overgang til credit. Efter overgangen til credit betaler

langturschaufføren imidlertid samme skat uanset om han beskattes i

Tyskland eller udelukkende i Danmark, hvorfor der fremover ikke vil

være noget økonomisk incitament til at overgå til tysk

beskatning.

SKATTERÅDGIVEREN

Jens Peter

Petersen

29-10-99

SID Chaufførernes Fagforening

Gasværksvej 4

6200 Aabenraa

Att. Johnny Schytt-Nielsen!

Et forslag til en artikel i »Ratholderen«:

Skatteministeren bøffer eksporterhvervene

Ministeren har bebudet ændring af de skattefrie

rejse- og befordringsgodtgørelser.

Dette bliver lidt gunstigere end før, men det er

som at tisse i bukserne.

Sagen er nemlig, at ministeren har indgivet lovforslag til

folketinget, som skal have virkning fra 1.1. 2000.

Dette forslag går kraftigt ud over alle de

eksporterhverv, som sender medarbejderne ud for at arbejde i udlandet.

Eksporten vil falde kraftigt, hvis forslaget vedtages.

Ingen af medarbejderne vil nemlig arbejde i udlandet

fremover.

Incitamentet er væk!

Indtil udgangen af 1998 har medarbejderne været

interesseret i at arbejde i udlandet fordi:

1. De fik relevante diæter eller fradrag

2. De fik i en del tilfælde lempelse i den

pålignede danske skat, idet de blev beskattet i udlandet.

Dette kompenserede en del for, at de var væk fra

deres familie og venner i kortere eller længere tid.

Skatteministeren indfører ændring i

overenskomsterne til undgåelse af dobbeltbeskatning med Tyskland og

Norden. Lempelsesmetoden ændres til credit.

Nedenstående eksempel belyser forholdet: (Tyskland

er anvendt)

NU

FREMOVER

Exemption med progressionsforbehold

Creditreglen

Lempelse i Danmark

100.000

65.000

- skat til udlandet

-65.000

-65.000

35.000

0

Renter

3.500

1.050

Tilovers

38.500

1.050

Denne reduktion er mere katastrofal for skatteyderne end

de reguleringer af diæter, som har fundet sted.

Det kan tænkes, at Danmark taber 5-6 mia. i

eksportindtægter kontra en merindtægt fra skatteyderne på

2-300 mio.

Det er dårligt købmandsskab!

Med venlig hilsen

J. P. Petersen

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Chaufførernes

Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 39)

Chaufførernes Fagforening påpeger, at L 43

løser spekulationen i, at dansk bosiddende chauffører lader sig

beskatte i Tyskland, men at man bør gå videre og løse

problemer med, at udenlandsk bosatte chauffører kan opnå dansk

social sikring uden at betale den fulde danske skat. Det foreslås, at

udenlandske chauffører ansat hos danske arbejdsgivere skal beskattes

fuldt ud på linie med de dansk ansatte, det vil sige inklusive den

løn, der betales for arbejde i udlandet.

Kommentar:

Jeg har stor forståelse og sympati

for forslaget fra Chaufførernes Fagforening i Åbenrå.

Spørgsmålet om social sikring er reguleret af EU-forordning

1408, på dette område kan vi ikke ændre reglerne. Når

samtidig de danske socialbidrag er betydeligt mindre end i udlandet, kan der

opstå skævvridninger i form af »billig« dansk social sikring

for en person, der ikke betaler fuld dansk skat.

Udgangspunktet i de danske regler for beskatning af

ikkebosiddende er, at kun løn for arbejde udført i Danmark kan

beskattes i Danmark. Dette stemmer overens med

OECD-model-dobbeltbeskatningsaftalen og dermed også de af Danmark

indgåede aftaler. At beskatte ansatte med bopæl i udlandet for

arbejde udført i udlandet vil simpelthen ikke være i

overensstemmelse med de internationalt anerkendte principper for beskatning

af lønindkomst. Men det betyder ikke, at Chaufførernes

Fagforening i Åbenrå ikke har ret i, at der er et problem det

er bare ikke nemt at løse uden en omkalfatring af den danske

skattestruktur dvs. en ændret fordeling mellem sociale bidrag (der er

forholdsvis lave i Danmark) og personlige indkomstskatter (der omvendt er

forholdsvis høje i Danmark).

Lignende dokumenter