Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 291 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (LEMPELSE AF BESKATNINGEN AF EJERBOLIGER M.V.) NR L 291 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 291Betænkning over lovforslagFolketinget27. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er tillige med ministerens kommentar til en

henvendelse optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Assurandør-Societetet,

Bech, Pernille, Århus,

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark,

Høyberg-Christensen, Steen, Ebeltoft,

Larsen, Søren, Tisvildeleje,

Mortensen, Jørgen, Bjerringbro,

Peitersen, Steen, Herlev,

Realkreditrådet og

Ældre Sagen.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev

det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en

skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.

Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:

- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig

Læs alt

måtte ikke forringes.

- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de

forskellige boligformer.

- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster

blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,

således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre

fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes

højt.

- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til

miljøskatter.

Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte

lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes

konkurrenceevne.

Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer

markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.

Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt

gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.

Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og

fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på

bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der

alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende

sammenhæng.

Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber

og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi

hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt

efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og

kalkulationer.

Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.

Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er

tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og

misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft

mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres

forbrugsmuligheder.

Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for

lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at

de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter,

kompenseres.

De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en

normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.

Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i

finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.

Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske

vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af

skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer

mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det

ændrede renteniveau.

Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger

herved er forøget.

På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af

skatteomlægningen er sikret

- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,

- øget miljøansvarlighed i beskatningen,

- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur

og beskatningsprocenter angår,

- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og

dynamik i samfundet,

- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,

- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de

kommende år.

Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,

arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i

det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende

projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en

»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har

partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre

sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen

bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og

pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som

følge af de voksende offentlige udgifter.

Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den

private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive

forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil

bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt

beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på

dette forhold.

Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske

system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn

til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.

Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill

vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i

erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med

betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i

allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har

mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske

incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i

samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.

Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af

kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere

være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket

forekommer uheldigt og ulogisk.

Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til

Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge

ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos

den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om

størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl

om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.

Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og

arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om

afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at

henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten

efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste

erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den

skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder

for fradrag for befordringsudgifter.

I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds

bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået

af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling

i Folketinget.

Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende

indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter

over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis

indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor

uretfærdighed.

Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde

specielt efter 1997.

Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes

konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har

ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.

Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle

socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.

Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i

allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil

blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til

aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får

udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem

lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret

til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette

misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker

krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.

De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.

Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig

med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt

problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren

indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag

ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den

årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet

forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får

mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer

ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.

Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med

bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere

forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.

Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster

skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke

kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.

Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort

til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt

gennemført.

Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig

belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne

nedsættelse af lejeværdien.

Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere

skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere

ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere

lejeværdi.

Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af

rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en

bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke

komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.

Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af

benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.

Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.

De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt

børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af

fradragsværdien af de nævnte bidrag.

Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det

uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil

disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.

Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens

forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.

Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i

beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet

med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode

til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag

en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk

retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor

afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23

lovforslag i reformen til forkastelse.

Mindretallet noterer sig i øvrigt med tilfredshed, at regeringen nu har

taget tanken om omlægning af kontantlån til sig på trods af regeringens

tidligere meget markante afvisning af et tilsvarende forslag (lovforslag nr.

L 191). Samtidig beklager mindretallet, at regeringen langtfra vil kompensere

boligejerne for rentefradragets lavere værdi. Der er efter mindretallets

opfattelse tale om en markant og ensidig forøgelse, som er helt urimelig og

burde være fuldt kompenseret med en væsentlig større sænkning af lejeværdien.

Regeringen har som nævnt selv oplyst, at den forøgede årlige belastning af

boligejerne er på 2,6 mia. kr., og mindretallet beklager, at regeringen ikke

har vist forhandlingsvilje og ikke har ønsket at sænke lejeværdien yderligere

og dermed kompensere fuldt ud for rentefradragets sænkning, herunder også for

pensionister, som slet ikke er medtaget i regeringens lejeværdinedsættelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Især opfatter mindretallet ændringsforslaget om nedsættelse af lejeværdien

for store luksushuse fra 7,5 pct. til 6 pct. som aldeles skamløst. Det

illustrerer særdeles klart den sociale slagside, regeringens reform har.

For så vidt angår de af Fremskridtspartiet stillede ændringsforslag vil SF

redegøre for sin stilling ved 2. behandling af lovforslaget. Til ministerens

ændringsforslag agter SF at stemme således:

Nr. 1-4: Undlader. Teknik i forbindelse med kontantlån.

Nr. 6: Imod. Der er tale om en nedsættelse af lejeværdien, herunder også

lejeværdien på særlig luksusbetonede huse, der ifølge svar bebos af familier,

der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på over 500.000 kr.,

formentlig med en gennemsnitlig bruttoindkomst omkring 700.000 kr.

Mindretallet mener, at der var andre boligejere, der var mere trængende end

disse millionærer i Rungsted og omegn, som regeringen nu kommer til hjælp.

Nr. 8: Imod. Der er tale om en nedsættelse af lejeværdien fra 2,5 pct. til

2 pct. for de pensionister, der har tilladelse til at bebo deres sommerhus

hele året. Forslaget er en logisk konsekvens af nr. 6 og forøger kredsen, som

får lempet lejeværdien, hvorfor mindretallet er imod.

Nr. 10 og 12: For. Sommerhuse, der lovligt benyttes som helårsbolig, kan

ikke også skattemæssigt få lov til at få fordel af sommerhusreglen ved

eventuel fremleje.

Nr. 13, 14 og 15: Undlader. Teknik i forbindelse med kontantlån.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de af skatteministeren stillede

ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet har dog stillet de under nr.

5, 7, 9 og 11 anførte ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD,

RV og KRF):

1) Den under nr. 1 foreslåede nye paragraf betegnes »§

6«.

2) I den under nr. 1 foreslåede § 5 D , der ændres

til § 6, indsættes i stk. 1 efter sidste pkt. som nyt punktum:

»Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af

eet realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden

på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de

lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet.«

3) I den under nr. 1 foreslåede § 5 D , der ændres

til § 6, affattes stk. 2 således:

»Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles

over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det

årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved

kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på

indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede

amortisationskonto.«

4) I den under nr. 1 foreslåede § 5 D , der ændres

til § 6, indsættes i stk. 4 efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de

pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen

(skæringsdatoen).«

Af et mindretal (FP):

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 15 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Ejere af en udlejningsejendom med højst 6

lejligheder, som bebor en lejlighed i den pågældende ejendom, kan begære

denne lejlighed vurderet efter vurderingslovens § 33, stk. 8. Vurderingen

skal tage udgangspunkt i lejlighedens areal i forhold til ejendommens samlede

areal sammenholdt med den samlede ejendoms ejendomsværdi. Såfremt en sådan

vurdering er begæret, udgør denne grundlaget for

lejeværdiberegningen.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

6) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt. , ændres »2,5

pct.« til: »2,0 pct.«, og »7,5 pct.« ændres til:

»6 pct.«

Af et mindretal (FP):

7) Nr. 4 udgår.

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

8) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse

anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5

pct.«»

Af et mindretal (FP):

9) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., ændres »1,2

pct.« til: »0,8 pct.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

10) I den under nr. 6 foreslåede § 15 O affattes

stk. 1 således:

»Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E, stk. 1, 2.

pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende

gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra

sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en

betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender

fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten

efter 1. og 2. pkt.«

Af et mindretal (FP):

11) I den under nr. 6 foreslåede § 15 O, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Særskilt betaling for el, gas, varme, telefon og lign. medregnes

ikke i bruttolejeindtægten.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

12) I den under nr. 6 foreslåede § 15 O ændres i

stk. 3, 1. pkt., »stk. 1, 1. pkt.« til: »stk. 1, 1. og

2. pkt.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

Til § 3 13) I det under nr. 2 foreslåede § 8 P, stk. 2,

nr. 10 , ændres »§ 5 D« til: »§ 6«.

Ny paragraf 14) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01 I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som

senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende

ændring:

§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens

§ 6,».«

Til § 4 15) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2, § 3 og § 01 har virkning fra

og med indkomståret 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.

Til nr. 2 Det foreslås, at adgangen til at opnå fradragsret for kurstabet

ved omlægning af eet kontantlån udvides til også at omfatte den situation,

hvor flere kontantlån omlægges til eet nyt realkreditlån. I tilknytning

hertil foreslås det, at minimumsløbetiden på det nye lån beregnes som et

vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries. Sammenvejningen

skal ske efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på

indfrielsestidpunktet.

Ved ændringsforslaget opnås det, at det for låntagere med flere kontantlån

bliver mindre omkostningskrævende at foretage en omlægning af lånene.

Til nr. 3 Det foreslås, at fordelingsnøglen for det fradragsberettigede

kurstab ændres fra lige store årlige beløb fordelt over løbetiden på det nye

lån til lige store beløb pr. termin fordelt over det samlede antal terminer

på det nye lån. Det samlede årlige fradrag opgøres som summen af de

kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer i løbet af året.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det med den oprindeligt foreslåede

fordeling på årsbasis i modstrid med intentionen bag lovforslaget ville være

muligt i omlægningsåret at opnå såvel et helt års kurstabsfradrag som fradrag

for alle kontantlånsrenter på det gamle kontantlån ved at vælge at omlægge i

slutningen af året.

Til nr. 4 Ved den foreslåede ændring præciseres det, hvorledes

kursfradragsbeløbet skal fordeles mellem de involverede parter, når der sker

debitorskifte.

Til nr. 5 Efter de nuværende regler beskattes ejeren af udlejningsværdien

for den lejlighed, vedkommende selv bebor. Lejeværdien medregnes til den

personlige indkomst.

Fremskridtspartiet har i den senere tid samlet mange eksempler på, hvad

den nuværende ordning betyder for folk, og hvad der vil ske, hvis man

anvender den procentuelle lejeværdiberegning.

Et eksempel fra Aalborg viser, at ejeren i dag beskattes af en lejeværdi

på 55.000 kr. Efter procentreglerne ville beskatningen være 8.417 kr.

Et andet eksempel fra Nykøbing F. viser, at ejeren nu betaler 36.000 kr. i

lejeværdi. Efter procentreglerne vil lejeværdien blive 3.400 kr.

Endelig viser et eksempel fra Silkeborg, at der i dag betales 21.468 kr.,

som efter procentreglerne ville blive 2.570 kr. Fremskridtspartiet har på den

baggrund spurgt skatteministeren, om han vil lade byejendomme med mindre end

seks lejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene, være omfattet af den

procentuelle lejeværdiberegning.

Fordi man bor som ejer i sin egen udlejningsejendom, skal lejeværdien ikke

beskatte en fra hus og hjem. Flere af de ovennævnte eksempler gør det

nødvendigt for ejeren at sælge ejendommen, fordi der ikke længere er

lånemuligheder til at betale skatten af lejeværdien. Derfor må reglerne

ændres.

Systemet er fuldstændig grotesk, og det offentlige skovler mellem otte og

10 gange så meget ind på grund af systemet, som de ville have gjort, hvis man

anvendte procentreglerne, som gælder for ejerboliger. Der henvises i øvrigt

til bilag 61, svar på spørgsmål 29, og bilag 31, svar på spørgsmål 12.

Til nr. 6 Det foreslås at nedsætte den procentsats, som anvendes ved

lejeværdiberegning, for den del af ejendomsværdien, som overstiger 1.440.000

kr. (1993-niveau), fra 7,5 pct. til 6 pct.

Ændringsforslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 15 mio. kr.

årligt.

Til nr. 7 Hvorfor sommerhusejere skal diskrimineres ved ikke at få nedsat

lejeværdien, har regeringen ikke givet nogen forklaring på. Skatteministeren

har heller ikke villet medvirke til, at der kom en klar definition på, hvad

der var »sommerhuse«, og hvad der var helårsboliger og dermed

skulle beskattes efter den nedsatte lejeværdi.

Det vil give en helt urimelig forskelsbehandling af boligejere, hvilket

Fremskridtspartiet ønsker at rette op på med dette ændringsforslag.

Til nr. 8 Kredsen af boligejere, som får nedsat lejeværdiprocentsatsen fra

2,5 pct. til 2 pct. foreslås udvidet til også at gælde de sommerhusejere, som

efter tilladelse anvender boligen til helårsbeboelse.

Sommerhusejere, som ønsker at bo i deres sommerhus hele året, kan få

tilladelse hertil efter reglerne i planlægningslovens §§ 40 og 41.

Sommerhusejere, der er fyldt 67 år, sommerhusejere, der er fyldt 60 år og

oppebærer pension eller efterløn, samt sommerhusejere, der er

førtidspensionister efter lov om social pension, kan uden ansøgt tilladelse

bo i deres sommerhus hele året, når de pågældende har ejet deres sommerhus i

8 år. Andre persongrupper skal søge om tilladelse til helårsbeboelse.

Ændringsforslaget skønnes at medføre engangsudgifter til edb i Told- og

Skattestyrelsen på 500.000 kr. i 1994. Herudover skønnes ændringsforslaget

ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Ændringsforslaget skønnes at medføre et yderst beskedent provenutab.

Til nr. 9 Ændringsforslaget skal sikre, at pensionister ikke bliver

ringere stillet på grund af skattereformen end andre boligejere.

Oplysninger fra Ældre Sagen viser klart gennem konkrete regneeksempler, at

pensionister får en nedgang i deres rådighedsbeløb, såfremt de ikke får

nedsat lejeværdisatsen. Bilaget fra Ældre Sagen er optrykt som bilag til

denne betænkning.

Til nr. 10 og 12 Efter den foreslåede affattelse af § 15 O, stk 1, kan

ejere, som anvender deres sommerhus til helårsbeboelse efter tilladelse, jf.

bemærkningerne til nr. 3, ikke få det foreslåede bundfradrag på 7.000 kr.

eller fradrage 40 pct. af lejeindtægten ved udlejning af sommerhuset en del

af året. Herved ligestilles de ejere, der må benytte deres sommerhus til

helårsbeboelse, med ejere af andre helårsboliger, der får nedsat

lejeværdisatsen til 2,0 pct., men til gengæld heller ikke får noget

bundfradrag.

Til nr. 11 At indregne forbrugsafgifter i sommerhusudlejerens lejeindtægt,

er helt urimeligt og medfører en grotesk forskelsbehandling.

Forskelsbehandlingen fremgår med al ønskelig tydelighed af bilag nr. 32,

spørgsmål nr. 6, som er optrykt som bilag til denne betænkning.

Indregningen af forbrugsafgifter i lejeindtægten er en smart måde at

nedsætte fradragsprocenten på. Denne praksis er oven i købet af tvivlsom

juridisk karakter, idet loven hidtil har talt om, at det faste fradrag på 40

pct. »skulle dække alle de omkostninger, der var forbundet med

udlejningen«. Definitionen og betydningen af denne formulering

har Fremskridtspartiet bedt Justitsministeriets lovkontor om at definere. Det

svar, som den fungerende justitsminister (skatteministeren) har givet, ville

blive kasseret af enhver lærer ved landets juridiske fakulteter. Både den

første og anden definition findes i svar på spørgsmål 30, der er optrykt som

bilag til betænkningen.

Til nr. 13 og 14 Det tydeliggøres, at det foreslåede fradrag for kurstab

ved omlægning af gamle kontantlån sker i kapitalindkomsten.

Til nr. 15 Det foreslås, at ændringen af personskatteloven, hvorved det

tydeliggøres, at kurstabet skal fradrages i kapitalindkomsten, skal have

virkning fra og med indkomståret 1993.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og

nogle skriftlige henvendelser til udvalget samt skatteministerens kommentarer

til nogle henvendelser

Spørgsmål 2:

Regneeksemplerne bedes udregnet under forudsætning af de nuværende

skatteregler samt herefter omregnet til en situation, hvor regeringens

skattereform er gennemført fuldt ud som fremlagt.

Hvilke skattelettelser efter betalte boligudgifter inkl. ejendomsskatter

og vedligeholdelsesudgifter bliver der tale om i følgende eksempler:

Hvor store nettoboligudgifter bliver der tale om for ejerboligfamilierne

før og efter reformen for:

1. En familie med een indtægt på 300.000 kr. og ingen hjemmeboende børn i

ejerlejlighed til 1 mill. kr. med renteudgift på kr. 90.000, ejendomsværdi

kr. 800.000, ejendomsskat kr. 8.000, vedligeholdelse kr. 10.000.

1a. Den samme familie boende i en stor, lejet lejlighed i København

(Lagkagehuset) med en årlig husleje på kr. 50.000. I huslejen er inkluderet

både ind- og udvendig vedligeholdelse.

2. En familie med 2 børn (5 og 7 år) og to indtægter: Manden kr. 250.000

og konen kr. 200.000. Ejerbolig/rækkehus, ejendomsværdi kr. 750.000,

renteudgifter kr. 65.000, fællesudgifter kr. 6.000 kr. pr. år.

Ejendomsskatter kr. 7.000. Vedligeholdelse kr. 5.000 pr. år.

2a. Samme familie i lejet rækkehus (samme størrelse), leje kr. 50.000.

3. Folkepensionistægtepar med fuld folkepension og en privatpension på kr.

3.000 pr. måned. Indestående (bankbog kr. 25.000 og obligationer kr. 30.000),

renteindtægt kr. 5.000 pr. år. Ejerbolig - ejendomsværdi kr. 500.000.

Renteudgift kr. 40.000, vedligeholdelsesudgifter kr. 5.000. Ejendomsskat kr.

6.000.

3a. Samme ægtepar i lejet, ældre bolig, 80 m2 ældrebolig. Husleje på kr.

40.000 ekskl. boligydelse inkl. vedligeholdelse.

4.+4a. Samme beregninger ønskes for ægtepar, der består af en

efterlønsmodtager og en førtidspensionist med samme boligforhold som nævnt

under pkt. 3 og 3a.

Svar:

De ønskede beregninger er vist i oversigten på side 3.

Det er forudsat, at afdrag på lånet udgør 1/3 af renteudgifterne, og

nettoboligudgifterne for ejerfamilier er opgjort således:

----------------------------------

Bruttoydelse på lån

Ejendomsskat

Vedligeholdelsesudgifter

----------------------------------

Bruttoydelse i alt (1)

----------------------------------

Lejeværdi

- Standardfradrag

- Renteudgifter

----------------------------------

Skatteværdi heraf (2)

----------------------------------

Nettoboligudgift (1) - 2

---------------------------------- Nettohuslejen for lejerfamilierne er

udregnet som husleje fratrukket evt. boligstøtte.

Beregningerne viser, at alle familierne får fremgange i rådighedsbeløb

efter skat og boligudgifter på 3-6 pct. af indkomsten i 1998.

Ændring i rådighedsbeløb og nettoboligudgift for familietyper af

skatteomlægningen i 1998 i forhold til gældende regler. Gennemsnitskommune

1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat

---------------------------------------------------------------------

Gældende regler 1993 Lovforslag 1998

----------------------------------------------

Rådigheds- Rådig-

beløb Netto- hedsbe- Ændring Netto-

efter skat boligud- løb ef- i rådig- bolig-

og bolig- gifter ter skat hedsbe- udgif-

udgifter og bo- løb ter

ligudgif-

ter (* 1)

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

1. Ægtepar i ejerlejlighed.

Indkomst 300.000 kr.

Ejendomsværdi 800.000 kr.

Renteudgift 90.000 kr.

Ejendomsskat 8.000 kr.

Vedligeholdelse

10.000 kr. ......... 67.452 101.460 75.989 8.537 109.732

1a. Ægtepar i lejebolig.

Indkomst 300.000 kr.

Husleje 50.000 kr... 118.913 50.000 134.587 15.674 50.000

2. Ægtepar med 2 børn

i ejerbolig. Indkomst

450.000 kr. (250.000/

200.000 kr.).

Ejendomsværdi 750.000 kr.

Renteudgifter 65.000 kr.

Fællesudgifter 6.000 kr.

Ejendomsskat 7.000 kr.

Vedligeholdelse

5.000 kr. .......... 158.387 84.480 183.967 25.580 86.683

2a. Ægtepar med 2 børn i

lejebolig. Indkomst

450.000 kr. (250.000/

200.000 kr.).

Husleje 50.000 kr... 192.868 50.000 220.650 27.782 50.000

3. Folkepensionistægtepar

i ejerbolig. Privat

pension 36.000 kr.

Ejendomsværdi 500.000 kr.

Renteudgifter 40.000 kr.

Renteindtægter 5.000 kr.

Vedligeholdelse 5.000 kr.

Ejendomsskat

6.000 kr. .......... 75.048 45.540 79.226 3.179 50.580

3a. Folkepensionistægtepar

i lejebolig. Husleje

40.000 kr. inkl. ved-

ligeholdelse. Bolig-

ydelse 17.300 kr. .. 90.671 22.700 98.542 7.872 22.264

4. Efterlønsmodtager

gift med førtids-

pensionist i ejerbolig.

Privat pension 36.000 kr.

Ejendomsværdi 500.000 kr.

Renteudgifter 40.000 kr.

Renteindtægter 5.000 kr.

Vedligeholdelse 10.000 kr.

Ejendomsskat 6.000 kr.

Skattefrit invaliditets-

beløb 20.994 kr. ... 116.410 48.933 119.539 3.129 52.108

4a. Efterlønsmodtager gift

med førtidspensionist

i lejebolig.

Husleje 40.000 kr. inkl.

vedligeholdelse. Bolig-

ydelse 4.700 kr. ... 130.043 35.300 139.579 9.536 32.068

Anm.: For folkepensionistægteparret i ejerbolig er ikke indregnet evt.

boligydelse.

(* 1) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag og bortfald af

AUD-bidrag. Ekskl. grønne afgifter.

Spørgsmål 5:

Ad bemærkningerne til nr. 6.

Hvordan kan betaling for el, telefon etc., som afregnes særskilt, blive

betragtet som en indtægt?

Svar:

Emnet har været behandlet 3 gange tidligere i denne folketingssamling. Jeg

skal dog gerne gentage, at det fremgår af Ligningsrådets anvisning, at 40

pct.s-fradraget ved sommerhusudlejning en del af året skal beregnes af

lejeindtægten inkl. særskilt betaling for el og lignende.

I stedet for fradrag for faktiske udgifter kan 40 pct. af den samlede

lejeindtægt fradrages. De 40 pct. er valgt ud fra en vurdering af, at et

fradrag af denne størrelse er tilstrækkeligt til at dække alle de med

udlejningen forbundne udgifter.

Betaling for el og lignende svarer til en yderligere lejebetaling fra

lejer. Ved betalingen får udlejer af lejer refunderet sine udgifter til de

pågældende ydelser.

Lejers betaling for el er en indtægt for udlejeren, som derfor kan

fradrage 40 pct. heraf i lighed med anden lejeindtægt. Når 40 pct.s-fradraget

vurderes, skal der ikke ses isoleret på f.eks. elregnskabet. Det særlige ved

40 pct.s-fradraget er netop, at også 40 pct. af den del af den samlede

lejeindtægt, som ikke kræver direkte udgifter, kan fradrages. Herved skulle

det samlede fradrag kunne dække de samlede udgifter, som er forbundet med

udlejningen.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes oplyse nettogevinsten, når der er betalt skat efter

lovforslaget og 40 pct.-reglen er anvendt, for følgende to ens sommerhuse:

Lejeindtægt 35.000 kr. ved 10 ugers udlejning.

Sommerhus 1 har el-varme. El bruges således til opvarmning, til varmt

vand, lys og køleskab. Der regnes med normalforbrug, som afregnes særskilt.

Sommerhus 2 har brændeovn til opvarmning, og der bruges kosangas til

komfur og det varme vand. Brænde og gas købes af lejerne hos den lokale

købmand. Der bruges endvidere el til lys og køleskab. Der regnes med

normalforbrug, som afregnes særskilt.

Svar:

I de nedenfor anførte regneeksempler er det forudsat, at elforbruget er

ens med det, som var opgivet i spørgsmål 3, dvs. 4.000 kr. for sommerhus 1 og

500 kr. for sommerhus 2.

---------------------------------------------------------------------

Sommerhus 1 Sommerhus 2

---------------------------------------------------------------------

Lejeindtægt ............................. 35.000 kr. 35.000 kr.

Betaling for el ......................... 4.000 kr. 500 kr.

---------------------------------------------------------------------

Bruttolejeindtægt ....................... 39.000 kr. 35.500 kr.

Skat af bruttolejeindtægt efter

bundfradrag+40 pct.s-fradrag ............ 8.486 kr. 7.558 kr.

---------------------------------------------------------------------

Bruttoleje til rådighed efter skat 1998 . 30.514 kr. 27.942 kr.

Bruttoleje til rådighed efter skat

og eludgift ............................. 26.514 kr. 27.442 kr.

Spørgsmål 24:

Kan ministeren oplyse den gennemsnitlige husstandsindkomst for personer,

der ejer en ejendom, der skal beskattes med den høje lejeværdisats?

(Ejendomsværdi over 1,4 mill. kr.).

Svar:

Den gennemsnitlige personlige indkomst for familier, der bor i ejendomme,

der ligger over progressionsgrænsen (1.440.000 kr. i 1993), skønnes til ca.

503.000 kr.

Spørgsmål 25:

Hvad vil provenutabet være, hvis lejeværdibeskatningen blev nedsat fra 7,5

til 6 pct.? Hvis dette provenutab i stedet for blev anvendt til at nedsætte

pensionisternes lejeværdibeskatning, hvor meget vil denne så kunne nedsættes?

Svar:

Provenutabet ved at nedsætte den progressive lejeværdisats fra 7,5 pct.

til 6 pct. skønnes at medføre et provenutab på ca. 15 mill. kr. i 1994.

En nedsættelse af lejeværdisatsen for pensionister fra 1,2 pct. til ca.

1,17 pct. vil medføre et tilsvarende provenutab.

Spørgsmål 26:

Hvor mange husejeres ejendom er på grund af den 19. alm. vurdering kommet

over 1,4 mill. kr.-grænsen? Hvor meget skal grænsen på 1,4 mill. kr.

nedsættes for at kompensere for stigningerne på grund af den 19. alm.

vurdering?

Svar:

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der efter 19. alm. vurdering er

ca. 4.000 flere husejere end i 1991, der ejer ejendomme, der ligger over

progressionsgrænsen (1.440.000 kr. i 1993).

En forhøjelse af progressionsgrænsen med ca. 160.000 kr. til ca. 1.600.000

kr. skønnes at bringe antallet af ejere, der ejer ejendomme over

progressionsgrænsen, tilbage til 1991-niveauet.

Spørgsmål 27:

Hvad vil provenutabet være ved at indføre standardfradrag for

ejerlejligheder (2.000 kr.)?

Svar:

Indførelse af standardfradrag for ejerlejligheder skønnes at medføre et

provenutab på ca. 140 mill. kr. i 1994 og ca. 125 mill. kr. i 1998.

Spørgsmål 28:

Ad spm. 5, jf. bilag 35.

Kan ministeren bekræfte, at renter skal være forfaldne og betalt, før der

kan indrømmes fradrag, og er dobbelt fradrag derfor, som nævnt i svaret, ikke

muligt? Er ministeren ikke enig i, at netop de familier der har restancer på

højt forrentet kontantlån, har mest brug for hjælp? Hvis ikke restancerne kan

indgå, får de ikke nedsat deres boligudgift. Kan ministeren bekræfte, at det

ikke vil medføre en øget risiko for kreditforeningerne?

Svar:

Hovedreglen er, at renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til

betaling, jf. ligningslovens § 5, stk. 1. Det er således ikke en betingelse

for fradragsretten, at renterne er betalt. Hvor renter i samme gældsforhold i

et tidligere indkomstår ikke er blevet betalt, udskydes fradragsretten for

forfaldne renter imidlertid til betalingstidspunktet (faktisk betaling), jf.

ligningslovens § 5, stk. 7.

Når der optages et nyt realkreditlån med henblik på fuld indfrielse

(betaling af restgæld og eventuelle restancer) af et gammelt lån, vil der

samtidig hermed ske betaling af eventuelle renterestancer. Det følger af de

ovenfor omtalte regler i ligningslovens § 5, at såfremt der ikke allerede er

opnået rentefradrag i kraft af hovedreglen, vil låntageren opnå fradrag for

renterestancen i det indkomstår, hvori omlægningen sker, idet der ved

omlægningen sker en faktisk betaling.

Ved restancer på kontantlån sker der rent teknisk det, at såvel

kontantlånets pantebrevsrestgæld som den til lånet knyttede

amortisationskonto bliver nedskrevet, uanset at låntager ikke rent faktisk

har betalt renter og afdrag på lånet. Der vil således indgå tre komponenter:

en nedskrevet restgæld, en nedskrevet amortisationskonto og et restancebeløb.

Under hensyntagen hertil er det min opfattelse, at der ikke med den

foreslåede formulering af reglen om omlægning af kontantlån er noget til

hinder for, at en eventuel restance kan indgå i omlægningen.

Formålet med den foreslåede regel om bevarelse af kurstabsfradraget ved en

omlægning er også at gøre det økonomisk muligt for de låntagere, der

sidder med gamle højtforrentede kontantlån, at omlægge disse til nye

billigere lån. Hvorvidt omlægningen rent faktisk kan gennemføres,

herunder gennemføres for låntagere, der er i restance, er alene et spørgsmål,

det er op til låntager og realkreditinstitut at afklare.

Spørgsmål 30:

Ad svar på spørgsmål 6, jf. bilag 32.

Vil ministeren indhente en udtalelse fra Justitsministeriets lovkontor om

fortolkning af begrebet: »samtlige udgifter, der er forbundet med

udlejninger«, jf. lovforslagets § 1, nr. 6?

Endvidere ønskes justitsministerens kommentar til, om den skattemæssige

forskel, som kommer til udtryk i svaret på spørgsmål 6, er i overensstemmelse

med princippet om »lighed for loven«.

Svar:

Jeg kan henvise til følgende udtalelse modtaget fra Justitsministeriet:

»1. For så vidt angår forltolkningen af begrebet »samtlige

udgifter, der er forbundet med udlejningen«, jf. lovforslagets § 1, nr.

6, må Justitsministeriet henvise til bemærkningerne til bestemmelsen. Det

fremgår heraf, at 40 pct.s-fradraget ligesom efter hidtil gældende regler

skal dække samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare

egen lejeværdi i udlejningsperioden. Egen lejeværdi opgjort efter

ligningslovens regler medregnes for hele indkomståret, selv om sommerhuset

har været udlejet en del af året. Ifølge bemærkningerne foreslås det

herudover, at fradraget også dækker ejendomsskatter, hvilket må forstås

således, at ejendomsskatter ikke vil kunne fradrages ved siden af 40

pct.s-fradraget, heller ikke for så vidt angår den andel af

ejendomsskatterne, der vedrører den periode, i hvilken sommerhuset har været

udlejet.

Justitsministeriet har ingen bemærkninger til den måde, hvorpå man i

lovforslagets bemærkninger har præciseret, hvad 40 pct.s-fradraget dækker.

2. For så vidt angår anden del af spørgsmål nr. 30 fra Folketingets

Skatteudvalg skal det fremhæves, at lighedsgrundsætninger som uskrevne

retsgrundsætninger først og fremmest tager sigte på forvaltningens

afgørelser. I denne sammenhæng indebærer retsgrundsætningen, at ensartede

fakta skal føre til ensartede retsfølger, jf. herved Bent Christensen,

Forvaltningsret, opgaver, hjemmel, organisation, 1991, side 160.

Denne retsgrundsætning, der retter sig til forvaltningen, gælder ikke for

lovgivningsmagten. Inden for grundlovens rammer har lovgivningsmagten adgang

til frit at afgøre, i hvilket omfang forskellige situationer bør behandles

ensartet eller forskelligt i skattemæssig henseende.'

Bilag

Finansrådet

Den 2. juni 1993

Finansrådet ønsker hermed at afgive kommentarer til ovenstående

lovforslag, som er fremsat af skatteministeren i forbindelse med regeringens

økonomisk-politiske udspil »Ny kurs mod bedre tider«.

Finansrådets generelle kommentarer til regeringens skattereformudspil

fremgår af Finansrådets henvendelse vedrørende L 283. Finansrådet er positiv

over for regeringens forslag til stimulering af ejerboligmarkedet.

Finansrådet forventer, at rentefaldet og skattereformen tilsammen vil medføre

en svag stigning i boligpriserne og skabe den fornødne tillid, så folk igen

tør disponere.

Finansrådet kan støtte lovforslagets bestemmelse om omlægning af

kontantlån, hvorved det gøres økonomisk muligt for låntagere med gamle, højt

forrentede kontantlån at omlægge disse til nye, lavere forrentede lån.

Ifølge forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 1, skal det gamle lån

ombyttes til et nyt realkreditlån. Finansrådet finder, at der af hensyn til

låntagernes frie adgang til at vælge institut tillige bør gives adgang til,

at de nye lån kan optages i et pengeinstitut mod pant i den faste ejendom.

Dette skal også ses ud fra et ønske om konkurrencemæssig ligestilling mellem

realkredit- og pengeinstitutter ved belåning af fast ejendom i

overensstemmelse med Børge Dahl-udvalgets anbefalinger.

Ifølge forslaget skal kurstabet ved indfrielse af kontantlånet kunne

fradrages med lige store beløb over løbetiden på det nye lån. Finansrådet

skal anbefale, at bestemmelsen ændres, således at kurstabet kan fradrages

over en periode svarende til restløbetiden på det gamle lån og i

overensstemmelse med afdragsprofilen på dette. En sådan ændring medfører, at

låntager uden hensyntagen til fradrag af kurstab vil kunne tilrettelægge den

afviklingstid på det nye lån, som passer låntager bedst. Hvis fradraget

knyttes op til løbetiden på det nye lån, vil det størst mulige fradrag kunne

opnås ved at optage et lån med kortest mulig løbetid, men et sådant lån vil

alt efter restløbetiden være vanskeligere at overføre til en eventuel senere

køber af ejendommen. Alt i alt er det Finansrådets opfattelse, at fradraget

bør være neutralt i forhold til løbetiden på det nye lån, hvilket bedst opnås

ved at fordele fradraget over en periode svarende til restløbetiden på det

gamle lån.

Ifølge forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 4, gives der adgang til

debitorskifte uden bortfald af fradragsretten. Af hensyn til konkurrencen og

kundens frie mobilitet skal Finansrådet opfordre til, at der ligeledes gives

adgang til kreditorskifte uden bortfald af fradragsretten.

Det forekommer i øvrigt ikke helt klart, hvorledes bestemmelsen i

forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 2, 2. pkt. (om definition af

kurstabet) skal forstås. Finansrådet skal anmode om, at bestemmelsen

præciseres.

Såfremt debitor er et selskab, er kurstabet omfattet af kursgevinstlovens

§ 5, stk. 4, hvorefter der ikke er fradragsret. For at forebygge

regelsammenstød bør kursgevinstloven tilpasses i overensstemmelse med

forslaget til ligningslovens § 5 D, stk. 1 og 2.

Lovforslagets bestemmelser om blåstemplede obligationslån forekommer at

være en udmærket foranstaltning til styrkelse af obligationsmarkedet. Henset

til den forventede gavnlige effekt heraf skal det foreslås, at ordningen

gøres tidsubegrænset.

Derimod virker forslaget om adgang til udstedelse af inkonverterbare

kontantlån med rentetilpasning mindre interessant set fra boligejernes

synspunkt. Finansrådet anser det for tvivlsomt, om der fra låntagernes side

vil opstå særligt behov for sådanne lån.

Bilag

Det Danske Advokatsamfund

Advokatrådet

Den 8. juni 1993

Advokatrådets skatteudvalg har gennemgået lovforslagene i regeringens

skatteomlægning, og Advokatrådet afgiver på dette grundlag nedenstående

kommentarer til lovforslaget.

L 291 - (Lempelse af beskatning af ejerboliger m.v.)

Fritidsbolig - lovforslagets § 1, nr. 6.

I den foreslåede § 15 O til ligningsloven bør i lovteksten udtrykkeligt

anføres, hvad der forstås ved begrebet bruttolejeindtægt.

Af bemærkningerne fremgår - som det også fremgår af ligningsvejledningen

A.D.3.2.7. - at der ved bruttolejeindtægt forstås dels selve lejeindtægten og

dels betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lignende.

Det sker i praksis, at der anlægges forskellig fortolkning af

bruttolejeindtægtsbegrebet i de lignende myndigheder landet over, og det

anbefales derfor, at der indføjes en definition i lovteksten.

Det bemærkes, at den foreslåede § 15 O, stk. 2, er en stramning af

beskatningen af sommerhusejere, som foretager udlejning, og som anvender 40

pct.s-fradraget, idet man hidtil også har kunnet fradrage den forholdsmæssige

del af ejendomsskatterne, som hviler på udlejningsperioderne. Dette udelukkes

i henhold til lovforslaget.

Bilag

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Den 10. juni 1993

Vedrørende regeringens skatteomlægningspakke

Foreningen har den 19. maj 1993 med tak modtaget de samtidig fremsatte

lovforslag vedrørende regeringens skatteomlægningspakke. Med fremsendelsen

anmodede ministeren foreningen om at fremkomme med eventuelle bemærkninger

til forslagene.

Vi har på den baggrund i det følgende fremført foreningens væsentligste

bemærkninger til de nævnte forslag. Vi benytter lejligheden til tillige at

fremkomme med enkelte bemærkninger til det af regeringen den 25. maj 1993

fremsatte lovforslag om arbejdsmarkedsfonde.

Vi skal tillade os at nævne, at vore bemærkninger er tilstræbt ikke at

være påvirket af fordelingspolitiske hensyn, interesseorganisationer m.v.,

men alene af faglige hensyn.

Generelle bemærkninger

- Det er afgørende for at sikre den for erhvervslivet nødvendige ro

omkring - og tillid til - skattesystemet, at så væsentlige ændringer af vort

skattesystem ikke gennemføres på et politisk spinkelt grundlag. Vi vil derfor

henstille til såvel regeringen som til oppositionen, at der opnås en

forhandlingsløsning.

- De fremsatte lovforslag indeholder endog særdeles komplicerede

sammenhænge. Sammenhænge, som ikke fuldt ud lader sig afdække på den korte

tid, der er til rådighed inden det bebudede tidspunkt for lovkompleksets

vedtagelse i indeværende måned.

Vi skal derfor foreslå, at i det omfang lovforslagene vedtages inden

sommerferien, forpligter partierne bag vedtagelsen hinanden til inden et

nærmere fastsat tidspunkt at revurdere de vedtagne love.

- Det er generelt vor opfattelse, at lovforslagenes overgangsbestemmelser

ikke er tilstrækkeligt omfattende. Ud over at mangelen på disse bestemmelser

i de fremsatte lovforslag vil have urimelige konsekvenser for et betydeligt

antal skatteydere, jf. nedenfor, vil det skabe usikkerhed og uro forud for

fremsættelsen af fremtidige skattelovforslag. Det finder vi selvsagt

uheldigt.

- Vi kan fuldt ud tilslutte os ønsket om bedst muligt og effektivt at

imødegå forskellige »skattetænkningsarrangementer«. Det være sig

handel med »overskudsselskaber«, investeringsarrangementer på

Madeira m.v. De fremsatte lovforslag bærer præg af, at regeringen er meget

fikseret på at imødegå sådanne arrangementer. Så meget, at man efter vor

opfattelse ikke i rimeligt omfang tager hensyn til de fremsatte lovforslags

negative konsekvenser for andre skatteydere. Vi vil derfor foreslå, at flere

af de fremsatte forslags lovtekster gøres mindre generelle. Herved vil

lovteksternes konsekvenser og anvendelse blive bragt bedre i overensstemmelse

med de respektive lovforslags bemærkninger, jf. nedenfor.

- Der foreslås indført skærpet beskatning af kapitalgevinster på en række

aktiver. Derimod foreslås kun i meget begrænset omfang fradrag for tab.

Begrundelsen for manglende - eller begrænset - fradrag for tab har hidtil -

som hovedregel - været, at avancer på de pågældende aktiver har været

skattefrie. Dette argument synes med det foreslåede udvidede

beskatningsgrundlag ikke længere at kunne opretholdes. En mere

»symmetrisk« beskatning end den foreslåede synes at være rimelig på

aktier, herunder børsnoterede aktier, ejendomme, ombygning af lejede lokaler

og visse finansielle kontrakter.

- Vi har med stor tilfredshed bemærket, at de såkaldte holdingregler i

ligningsloven foreslås ophævet. Vi har også noteret os forskellige andre

forenklinger. Det er dog vor opfattelse, at der samlet ikke er tale om nogen

forenkling af de danske skatteregler.

Såfremt ministeren/Folketingets Skatteudvalg måtte ønske det, står FSR

naturligvis til disposition for en eventuel uddybning af ovenstående

bemærkninger.

Bilag

Ældre Sagen

Den 16. juni 1993

Kære Ole Stavad.

Landsforeningen Ældre Sagen har i den senere tid udført en række

konsekvensberegninger vedrørende den samlede virkning af skattereformen og

bruttoficeringen af den sociale pension for en række pensionistøkonomier.

Ældre Sagen har blandt andet interresseret sig for forholdene for

pensionister i ejerbolig.

Tallene i bilag 1 i nederste linie ud for forspalten »ændring«

viser ændringen i rådighedsbeløb for et samgift pensionistægtepar med en

ekstra indtægt på 20.000 kr., et hus, der er vurderet til 800.000 kr., boende

i Rødovre Kommune med en skatteprocent på 31,73, med 375.000 kr. i lån og som

er omlagt således, at forrentningen er 8 pct. pr. år. Som det ses, vil en

sådan familie direkte i adskillige af årene komme ud med et negativt

rådighedsbeløb. Først i 1998 og 1999 vil denne familie få et positivt

rådighedsbeløb. Modellen er udregnet i faste priser og tager højde for den

ene procents reduktion i satsreguleringen i hvert af årene 1995, 1996 og 1997

som følge af arbejdsmarkedsbidragenes virkning på satsreguleringen.

I bilag 2 er der taget udgangspunkt i en enlig pensionist i ejerlejlighed

på 65 m2, boende i København. Ejerlejligheden/boligen er vurderet til 325.000

kr., og der er lån for 250.000 kr. i ejerlejligheden med en forrentning på 8

pct. pr. år. Den enlige pensionist har en ekstra indtægt på 20.000 kr. om

året. Som det ses, er der enten meget beskedne beløb i overskud i

rådighedsbeløb eller endda nettotab. Hertil skal også lægges virkningen af de

grønne afgifter.

I bilag 3 og bilag 4 er det samme eksempel vist, hvis den enlige

pensionist boede i henholdsvis Århus Kommune og en højskattekommune som

Dronninglund Kommune. I tilfælde med højskattekommunen Dronninglund er der

kun overskud i et enkelt af årene, nemlig 1998, og i resten af årene vil der

være underskud.

I bilag 5, 6 og 7 er vist eksempel på udviklingen for et samgift

pensionistægtepar i en ejerlejlighed på 85 m2. Ejerlejligheden er vurderet

til 525.000 kr., og der er 375.000 kr. i lån i boligen til en rente på 8 pct.

pr. år. Der er vist eksempler for Københavns Kommune (bilag 5), Århus Kommune

(bilag 6) og Dronninglund Kommune (bilag 7). Som det ses, er der kun beskedne

fremgange i rådighedsbeløb, og man skal igen tage højde for, at der fra de

beskedne fremgange i rådighedsbeløbet skal trækkes resultatet af de grønne

afgifter.

På denne baggrund skal Ældre Sagen hermed udbede sig skatteministerens

kommentarer til disse beregninger, især i lyset af, at pensionister i

ejerboliger ikke vil få den reduktion i lejeværdien på 0,5 pct., som personer

under 67 år i ejerboliger vil komme til at nyde godt af.

Bilag 1.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=800.000 kr. Rødovre Kommune

(31,73 pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendomsvur-

dering ...... 800.000 800.000 800.000 800.00 800.000 800.000 800.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108

Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513

Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620

---------------------------------------------------------------------

Ekstraind-

tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Nettorenter . -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000

---------------------------------------------------------------------

Bruttoind-

komst ....... 98.284 104.152 102.613 101.048 99.620 99.620 99.620

---------------------------------------------------------------------

Skattegrundlag

Personlig

indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst M ..... -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 -30.400 -30.400

Skattepligtig

indkomst M .. 33.668 38.676 37.906 37.124 36.410 36.410 36.410

Personlig

indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skattepligtig

indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810

--------------------------------------------------------------------~

Skatteberegning

Kommuneskat M 0.339 3.229 2.985 2.736 2.510 2.510 2.510

Bundskat M ... 0.235 1.476 1.223 1.035 0.791 0.633 0.633

6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat M . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat M .... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat M ....... 0.574 4.704 4.207 3.771 3.301 3.143 3.143

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat K 9.985 12.875 12.631 12.382 12.156 12.156 12.156

Bundskat K ... 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065

6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat K . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat K .... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat K ....... 16.908 18.758 17.805 17.065 15.987 15.221 15.221

---------------------------------------------------------------------

Skat i alt ... 17.481 23.463 22.013 20.837 19.238 18.363 18.363

---------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 80.803 80.689 80.600 80.212 80.333 81.257 81.257

Ændring ...... 0.000 -0.113 -0.203 -0.591 -0.470 0.454 0.454

---------------------------------------------------------------------

Bilag 2.

Konsekvensberegning for enlig pensionist ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=325.000 kr. Københavns Kommune

(31,57 pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendoms-

vurdering ... 325.000 325.000 325.000 325.00 325.000 325.000 325.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 47.046 43.128 42.593 42.050 41.554 41.554 41.554

Pensionstillæg,

enlig ....... 12.096 18.948 21.676 25.299 29.818 35.599 41.195

Særligt

pensionstillæg 0.000 23.808 20.550 16.388 11.377 5.596 0.000

Folkepension 59.142 85.884 84.819 83.737 82.749 82.749 82.749

---------------------------------------------------------------------

Anden indkomst 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Personlig

indkomst .... 79.142 105.884 104.819 103.737 102.749 102.749 102.749

---------------------------------------------------------------------

Renteindtægter 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Renteudgifter 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020

Værdi af egen

bolig ....... 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900

Kapitalind-

komst ....... -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120

---------------------------------------------------------------------

Indkomst i alt 59.122 85.864 84.799 83.717 82.729 82.729 82.729

---------------------------------------------------------------------

Skatteberegning

Skattepligtig

indkomst .... 57.048 86.164 85.799 85.417 85.129 85.829 86.529

3 pct.-fradrag 2.374 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Personfradrag 58.000 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500

Rentenedslag 3.600 3.600 2.900 2.200 1.500 0.800 0.100

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat . 0.000 18.205 18.089 17.969 17.878 18.099 18.320

Bundskat .... 0.000 8.361 7.449 6.830 5.663 4.586 4.642

6. pct.-skat 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Nedslag skrå 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat i alt .. 0.000 26.566 25.538 24.799 23.541 22.685 22.962

---------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 59.122 59.298 59.261 58.918 59.188 60.044 59.767

Ændring ..... 0.000 0.176 0.139 -0.204 0.066 0.922 0.645

---------------------------------------------------------------------

Bilag 3.

Konsekvensberegning for enlig pensionist ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=325.000 kr. Århus Kommune (30,9

pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendoms-

vurdering ... 325.000 325.000 325.000 325.00 325.000 325.000 325.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 47.046 43.128 42.593 42.050 41.554 41.554 41.554

Pensionstillæg

enlig ....... 12.096 18.948 21.676 25.299 29.818 35.599 41.195

Særligt

pensionstillæg 0.000 23.808 20.550 16.388 11.377 5.596 0.000

Folkepension 59.142 85.884 84.819 83.737 82.749 82.749 82.749

---------------------------------------------------------------------

Anden indkomst 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Personlig

indkomst .... 79.142 105.884 104.819 103.737 102.749 102.749 102.749

---------------------------------------------------------------------

Renteindtægter 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Renteudgifter 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020

Værdi af egen

bolig ....... 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900

Kapitalind-

komst ....... -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120

---------------------------------------------------------------------

Indkomst i alt 59.122 85.864 84.799 83.717 82.729 82.729 82.729

---------------------------------------------------------------------

Skatteberegning

Skattepligtig

indkomst .... 57.048 86.164 85.799 85.417 85.129 85.829 86.529

3 pct.-fradrag 2.374 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Personfradrag 58.000 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500

Rentenedslag . 3.600 3.600 2.900 2.200 1.500 0.800 0.100

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat .. 0.000 17.818 17.705 17.587 17.498 17.715 17.931

Bundskat ..... 0.000 8.361 7.449 6.830 5.663 4.586 4.642

6. pct.-skat . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat ...... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Nedslag skrå . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat i alt ... 0.000 26.179 25.154 24.417 23.161 22.301 22.573

---------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 59.122 59.685 59.645 59.300 59.568 60.428 60.156

Ændring ...... 0.000 0.563 0.523 0.178 0.446 1.306 1.034

---------------------------------------------------------------------

Bilag 4.

Konsekvensberegning for enlig pensionist ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=325.000 kr. Dronninglund Kommune

(32,7 pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendoms-

vurdering ... 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 47.046 43.128 42.593 42.050 41.554 41.554 41.554

Pensionstillæg

enlig ....... 12.096 18.948 21.676 25.299 29.818 35.599 41.195

Særligt

pensionstillæg 0.000 23.808 20.550 16.388 11.377 5.596 0.000

Folkepension 59.142 85.884 84.819 83.737 82.749 82.749 82.749

---------------------------------------------------------------------

Anden indkomst 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Personlig

indkomst .... 79.142 105.884 104.813 103.737 102.749 102.749 102.749

---------------------------------------------------------------------

Renteindtægter 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Renteudgifter 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020 20.020

Værdi af egen

bolig ....... 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900

Kapitalind-

komst ....... -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120 -16.120

---------------------------------------------------------------------

Indkomst i alt 59.122 85.864 84.799 83.717 82.729 82.729 82.729

---------------------------------------------------------------------

Skatteberegning

Skattepligtig

indkomst .... 57.048 86.164 85.799 85.417 85.129 85.829 86.529

3 pct.-fradrag 2.374 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Personfradrag 58.000 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500

Rentenedslag 3.600 3.600 2.900 2.200 1.500 0.800 0.100

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat . 0.000 18.356 18.737 18.612 18.518 18.747 18.976

Bundskat .... 0.000 8.361 7.449 6.830 5.663 4.586 4.642

6 pct.-skat . 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Nedslag skrå 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat i alt .. 0.000 27.217 26.186 25.442 24.181 23.333 23.618

---------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 59.122 58.647 58.613 58.275 58.549 59.396 59.111

Ændring ..... 0.000 -0.475 -0.509 -0.847 -0.573 0.274 -0.011

---------------------------------------------------------------------

Bilag 5.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=525.000 kr. Københavns Kommune

(31,57 pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendoms-

vurdering ... 525.000 525.000 525.000 525.000 525.000 525.000 525.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108

Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513

Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620

---------------------------------------------------------------------

Ekstraind-

tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Nettorenter . -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000

---------------------------------------------------------------------

Bruttoind-

komst ....... 108.284 114.152 112.613 111.048 109.621 109.621 109.621

--------------------------------------------------------------------

Skattegrundlag

Personlig

indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst M ..... -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700

Skattepligtig

indkomst M .. 40.368 45.376 44.606 43.824 43.110 43.110 43.110

Personlig

indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skattepligtig

indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810

---------------------------------------------------------------------

Skatteberegning

Kommuneskat M 2.432 5.328 5.085 4.838 4.613 4.613 4.613

Bundskat M .. 1.709 2.447 2.094 1.839 1.461 1.169 1.169

6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat M ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat M ...... 4.161 7.775 7.179 6.677 6.074 5.781 5.781

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat K 9.934 12.810 12.567 12.320 12.095 12.095 12.095

Bundskat K .. 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065

6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat K ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat K ...... 16.857 18.693 17.742 17.003 15.926 15.159 15.159

---------------------------------------------------------------------

Skat i alt .. 21.019 26.468 24.920 23.680 21.999 20.941 20.941

---------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 87.266 87.684 87.692 87.369 87.622 88.680 88.680

Ændring ..... 0.000 0.418 0.427 0.103 0.356 1.414 1.414

---------------------------------------------------------------------

Bilag 6.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=525.000 kr. Århus Kommune (30,9

pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendoms-

vurdering ... 525.000 525.000 525.000 525.00 525.000 525.000 525.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108

Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513

Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620

---------------------------------------------------------------------

Ekstraind-

tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Nettorenter . -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000

--------------------------------------------------------------------~

Bruttoind-

komst ....... 108.284 114.152 112.613 111.048 109.621 109.621 129.621

---------------------------------------------------------------------

Skattegrundlag

Personlig

indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst M ..... -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700

Skattepligtig

indkomst M .. 40.368 45.376 44.606 43.824 43.110 43.110 43.110

Personlig

indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skattepligtig

indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810

---------------------------------------------------------------------

Skatteberegning

Kommuneskat M 2.400 5.215 4.977 4.735 4.515 4.515 4.515

Bundskat M .. 1.709 2.447 2.094 1.839 1.461 1.169 1.169

6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat M ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat M ...... 4.109 7.662 7.071 6.574 5.976 5.683 5.683

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat K 9.724 12.538 12.300 12.058 11.838 11.838 11.838

Bundskat K .. 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065

6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat K ... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat K ...... 16.646 18.422 17.475 16.741 15.669 14.903 14.903

---------------------------------------------------------------------

Skat i alt .. 20.756 26.083 24.546 23.315 21.645 20.586 20.586

--------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 87.529 88.069 88.067 87.733 87.976 89.035 89.035

Ændring ..... 0.000 0.540 0.539 0.204 0.448 1.506 1.506

---------------------------------------------------------------------

Bilag 7.

Konsekvensberegning for samgift pensionistægtepar ved ny skattereform

Beregningen er udført i faste priser

Alternativ: ekstraindtægt=20.000 kr. hus=525.000 kr. Dronninglund Kommune

(32,7 pct.).

---------------------------------------------------------------------

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Ejendoms-

vurdering ... 525.000 525.000 525.000 525.00 525.000 525.000 525.000

---------------------------------------------------------------------

Indtægter

Grundbeløb .. 94.092 86.256 85.186 84.100 83.108 83.108 83.108

Pensionstillæg 24.192 37.896 37.426 36.949 36.513 36.513 36.513

Folkepension 118.284 124.152 122.613 121.048 119.620 119.620 119.620

---------------------------------------------------------------------

Ekstraind-

tægter ...... 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000

Nettorenter . -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000

---------------------------------------------------------------------

Bruttoind-

komst ....... 108.284 114.152 112.613 111.048 109.621 109.621 109.621

---------------------------------------------------------------------

Skattegrundlag

Personlig

indkomst M .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst M ..... -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700 -23.700

Skattepligtig

indkomst M .. 40.368 45.376 44.606 43.824 43.110 43.110 43.110

Personlig

indkomst K .. 69.142 72.076 71.306 70.524 69.810 69.810 69.810

Kapitalind-

komst K ..... 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skattepligtig

indkomst K .. 64.068 69.076 68.306 67.524 66.810 66.810 66.810

---------------------------------------------------------------------

Skatteberegning

Kommuneskat M 2.540 5.519 5.267 5.011 4.778 4.778 4.778

Bundskat M .. 1.709 2.447 2.094 1.839 1.461 1.169 1.169

6 pct.-skat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat M 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat M .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat M ..... 4.249 7.966 7.361 6.850 6.239 5.946 5.946

---------------------------------------------------------------------

Kommuneskat K 10.290 13.268 13.017 12.761 12.527 12.527 12.527

Bundskat K . 6.923 5.884 5.175 4.683 3.831 3.065 3.065

6 pct.-skat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Mellemskat K 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Topskat K .. 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

Skat K ..... 17.213 19.152 18.191 17.444 16.358 15.592 15.592

---------------------------------------------------------------------

Skat i alt . 21.462 27.117 25.552 24.294 22.597 21.539 21.539

---------------------------------------------------------------------

Rådighedsbeløb 86.822 87.035 87.061 86.755 87.024 88.082 88.082

Ændring .... 0.000 0.212 0.238 -0.068 0.201 1.260 1.260

---------------------------------------------------------------------

Bilag

Skatteministeriet

Den 11. juni 1993

Steen Høyberg-Christensen, Ebeltoft, har i et brev modtaget den 1. juni

1993 (L 291 - bilag 3) rettet henvendelse til Skatteudvalget om nævnte

lovforslag.

Steen Høyberg-Christensen gør opmærksom på, at nogle borgere har fået

tilladelse til at bo i deres sommerhuse hele året. Der anmodes om udvalgets

bekræftelse af, at forslaget om nedsættelse af lejeværdien også gælder

fritidshuse ejet af ikke-pensionister, som har fået tilladelse til

helårsbeboelse.

Efter lovforslaget bibeholdes den gældende lejeværdisats på 2,5 pct. for

fritidshuse, når ejeren er under 67 år. Denne lejeværdisats gælder for alle

sommerhuse, som er registreret som sådanne. Har ejeren fået tilladelse til at

anvende sommerhuset til helårsbeboelse ud fra personlige forhold, er boligen

stadig en fritidsbolig med lejeværdisats på 2,5 pct. Er tilladelsen til

helårsbeboelse af ikke-personlig karakter, betragtes boligen som et

helårshus. I sidstnævnte tilfælde gælder den foreslåede nedsatte

lejeværdisats.

Regeringen har noteret problemstillingen. Det vil indgå i regeringens

samlede overvejelser omkring eventuelle justeringer i regeringens lovforslag

om en skatteomlægning, om den foreslåede nedsatte lejeværdisats også skal

gælde for ejere af sommerhuse, som har fået personlig tilladelse til at bebo

sommerhuset hele året.

Bilag

Skatteministeriet

Den 13. juni 1993

Realkreditrådet har i brev af 9. juni 1993 (L 291 - bilag 19) rettet

henvendelse til Skatteudvalget vedrørende L 291.

Realkreditrådet kritiserer, at den foreslåede ændring vedrørende andre

blåstemplede kontantlån end rentetilpasningslån, jf. forslagets § 2, nr. 2,

er begrænset til lån ydet inden udgangen af 1995.

Baggrunden for den foreslåede tidsbegrænsning er, at det under hensyntagen

til de hidtidige erfaringer vedrørende kontantlån ikke er fundet

hensigtsmæssigt her og nu at indføre permanente regler.

Realkreditrådet kritiserer tilsvarende, at den foreslåede regel ved

omlægning af kontantlån er begrænset til omlægninger, der foretages inden

udgangen af 1995.

Når der i bestemmelsen er indlagt denne tidsbegrænsning, hænger det sammen

med, at bestemmelsen henset til de nuværende rentevilkår har til formål at

gøre det økonomisk muligt for låntagere med gamle højtforrentede kontantlån

at omlægge disse til nye lavere forrentede lån.

Endelig har Realkreditrådet en række tekniske bemærkninger til den

foreslåede bestemmelse (forslagets § 1, nr. 1) vedrørende omlægning af

kontantlån.

1) Fordeling af kurstab.

Det er korrekt som anført af Realkreditrådet, at det ikke med den

foreslåede fordelingsnøgle for kurstabet har været intentionen at give de

låntagere, der vælger at omlægge sent på året, en særlig fordel i dette år i

form af både et helt års kurstabsfradrag og fradrag for alle

kontantlånsrenter på det gamle kontantlån. Jeg vil derfor positivt overveje

en ændring af bestemmelsen, således at kurstabet, som foreslået af

Realkreditrådet, i stedet skal fordeles over det nye låns samlede antal

terminer med lige store beløb pr. termin.

2) Ikrafttrædelsestidspunkt.

Jeg kan bekræfte, at ikrafttrædelssbestemmelsen skal forstås således, at

kun de omlægninger af gamle kontantlån, der foretages efter lovforslagets

ikrafttrædelse, vil være omfattet af bestemmelsen.

3) Omlægningslånets størrelse.

Jeg kan bekræfte, at betingelsen om, at der skal optages et nyt

realkreditlån til indfrielse af det gamle kontantlån, skal forstås således,

at det nye låns kursværdi på tilbudstidspunktet (for kontantlån hovedstolen)

mindst skal svare til kursværdien af det indfriede lån eksklusiv indfrielses-

og omlægningsomkostninger.

4) Ekstraordinær indfrielse.

Den foreslåede regel vedrørende ekstraordinær indfrielse skal, som også

Realkreditrådet er inde på, forstås således, at uanset om det nye lån er

større end nødvendigt til indfrielse af det gamle kontantlån, så skal

fradragsbeløbene nedsættes efter forholdet mellem hele det ekstraordinært

indbetalte beløb og hele obligationsrestgælden på det nye lån.

5) Løbetiden på det nye lån.

Jeg er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at revidere den foreslåede

bestemmelse, således at der også kan opnås fradrag for kurstabet ved en

omlægning af flere gamle kontantlån til eet nyt lån med en løbetid, der

beregnes som et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, som indfries.

6) Identitet på debitorsiden.

Jeg kan bekræfte, at den foreslåede bestemmelse skal forstås således, at

det ikke er et krav for bevarelse af fradragsretten for kurstabet, at debitor

i henhold til det nye lån er identisk med debitor i henhold til det gamle

kontantlån, når blot den pantsatte ejendom fortsat er den samme.

7) Fradragsret ved debitorskifte.

Jeg er enig i, at det vil være rimeligt at revidere den foreslåede

bestemmelse, således at der i relation til debitorskifte indsættes en regel

om fordeling af kurstabsfradraget i salgsåret.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Arbejdsmarkedspensionsrådet og Assurandør-Societetet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Det kan ikke undre, at Fremskridtspartiet er meget positiv over for dette

lovforslag. Fremskridtspartiet har fremsat et langt mere vidtgående forslag

til nedsættelse af lejeværdien, til opregulering af standardfradraget osv.

Lovforslaget har været til 1. behandling og er henvist til Skatteudvalget.

Det er lidt sørgeligt, at Folketinget gennem uendelig mange debatter i

Folketinget har fremhævet, at boligejerne kunne være helt trygge, og at der

ikke ville ske dem noget. Under 1. behandling af lovforslaget sagde

regeringen næsten, at boligejerne nu blev forgyldt. Det er desværre ikke

virkeligheden. Det er derimod en notorisk kendsgerning, at nettoboligudgiften

for boligejerne stiger. Det er intet argument, at regeringen så siger: Nå ja,

men de, der får stigende boligudgifter, kan jo bare omlægge deres lån. Det

næste bliver vel, at regeringen så også skal til at tage æren for

rentefaldet. Men at man inkorporerer det i sine argumenter, taler vel for sig

selv.

Det, der er galt med lovforslaget, er blandt andet, at boligejerne, som

får lavere skat med denne omlægning, skal betale de penge, de får, i ekstra

boligudgifter, hvorimod lejerne får fuld glæde af deres lavere trækprocenter.

Den form for ulighed finder Fremskridtspartiet er urimelig, og den er i

modstrid med alle de løfter, der har været givet, også af Socialdemokratiet.

Når Fremskridtspartiet har foreslået, at lejeværdien helt skulle afvikles,

og at der skulle ske en opregulering af standardfradraget, foruden at der

burde være fuldt fradrag for renter, så skyldes det, at Fremskridtspartiet

har den opfattelse, at Folketinget skylder boligejerne noget.

Det er en kendsgerning, at siden 1986 har boligejere været udsat for det

ene overgreb efter det andet, og senest har man ved hjælp af den nye

vurdering opkrævet 4 mia. kr. fra denne i forvejen hårdt ramte gruppe. Så

kommer man og siger til dem: Nu får I guld og grønne skove. Vi nedsætter

lejeværdien med en halv procent. Fremskridtspartiet stiller sig tvivlende

over for, om det ville være fuld kompensation, hvis man nedsatte lejeværdien

til en halv procent.

Folketinget har måttet udføre et utal af nattegerninger for at afværge et

antal af tvangsauktioner på op imod 20.000, og der er stadig væk ca. 15.000

tvangsauktioner om året. Under normale forhold i begyndelsen af 1980'erne var

der et antal af gennemførte tvangsauktioner på 2.500.

Af lovforslagets elementer er det nødvendigt at gennemgå nogle enkelte.

Vedrørende omlægningen af kontantlån vil Fremskridtspartiet gerne

komplimentere regeringen, fordi man har foretaget denne ændring. Helt fra

1989 ved den første boligpakke har Fremskridtspartiet kæmpet for, at

forholdene kunne forbedres.

Med hensyn til lejeværdisatsen mener Fremskridtspartiet, at regeringen

svigter ved ikke at sikre, at pensionisterne får samme nedsættelse som andre

boligejere.

Fremskridtspartiet vil stemme for lovforslaget, selv om mindretallet

synes, at det er helt utilstrækkeligt, og at det er en alt for dårlig

kompensation.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter