1992 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE, LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (HUSLEJETILSKUD) NR L 147 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra
Boligselskabernes Landsforening.
Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han i november
1993 sammen med skatteministeren vil give udvalget en redegørelse for de
foreløbige erfaringer med ordningen. Redegørelsen skal danne grundlag for en
efterfølgende forhandling mellem de partier, der står bag ordningen, med
henblik på en vurdering af, om der med virkning fra og med 1994 er behov for
justeringer i realrenteafgiftsloven og reglerne om huslejestøtte til privat
byfornyelse.
Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) er tilfreds med, at der med denne huslejetilskudsordning bliver
skabt økonomisk grundlag for, at ejere og lejere kan aftale
forbedringsarbejder efter loven om privat byfornyelse. Socialdemokratiet har
- også før loven om privat byfornyelse blev vedtaget - påpeget, at uden
offentlig støtte af et vist omfang ville loven ikke komme til at virke i
praksis. Nu viser virkeligheden, at Socialdemokratiet fik ret, og med
lovforslaget her har regeringen altså måttet bøje sig. Det er meget glædeligt
- ikke mindst af hensyn til beskæftigelsen i byggesektoren.
Desværre er det ikke lykkedes at få Socialdemokratiets model, som den er
skitseret i beslutningsforslag nr. B 5 om fremme af beskæftigelsen i bygge-
og boligsektoren, igennem fuldt ud.
Det er således mindretalles opfattelse, at både den almennyttige
Læs alt
boligsektor og den private andelsboligform også bør omfattes af
huslejetilskudsordningen, således at alle dele af den ældre boligmasse, der
trænger til forbedringer, ligestilles i relation til loven om privat
byfornyelse. Denne ligestilling er regeringen ikke indstillet på, hvilket
afspejler den ideologisk bestemte negative holdning til den almennyttige
sektor, som desværre præger regeringen.
Men ønsket om at få gang i den private byfornyelse og den dermed forbundne
beskæftigelse i byggesektoren har vejet tungt for Socialdemokratiet, da
aftalen om finansloven for 1993 blev indgået. Derfor kan mindretallet i dette
tilfælde leve med denne diskriminering af den almennyttige boligsektor og den
private andelsboligform, hvorfor der ikke stilles ændringsforslag.
Hvad angår støtteniveauet, så har Socialdemokratiet i det tidligere
omtalte beslutningsforslag i denne samling vurderet behovet til at være
højere end det, finanslovaftalen resulterer i. Derfor er det vigtigt for
Socialdemokratiet, at statstilskuddet til forbedringer gøres permanent i en
forbedret form, og at der samtidig indføres mulighed for at træffe kollektive
beslutninger om at søge forbedringstilskud, samtidig med at den individuelle
mulighed for lejerne bevares, jf. L 142.
Der er således skabt gode muligheder for at kombinere den private
byfornyelse inkl. huslejetilskuddet med boligforbedringsordningen, så
huslejestigningerne i det hele begrænses, men desværre altså kun i det
private udlejningsbyggeri.
De til lovforslaget stillede ændringsforslag indebærer, at den mulige
beskæftigelsesvirkning af dette lovforslag bliver større end først forventet,
hvilket mindretallet hilser med tilfredshed.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil endvidere stemme imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet kan ikke acceptere, at den byfornyelse, der ikke frivilligt
har kunnet gennemføres efter lov om privat byfornyelse, nu skal statsstøttes
med huslejetilskud på op til 10.000 kr. pr. år i 8 år for derefter at
aftrappes over de næste 8 år.
Det er det rene betonkommunisme at have den holdning, at det, der ikke kan
igangsættes på frivillig basis, skal gennemtrumfes uanset
milliardomkostningerne.
ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og FP):
Til titlen 1) Efter »boligforholdene« indsættes:
»m.v.«
Til § 1 2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
1 ændres »2 mia. kr.« til: »2,5 mia. kr.«, og som nyt
stykke indsættes:
»Stk. 2. Rammen som nævnt i stk. 1 fordeles med 1 mia. kr.
til gennemførelse af privat byfornyelse i ejendomme, der ejes af
realrenteafgiftspligtige institutioner, der fritages for afgift efter § 3 b i
lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., og med 1,5 mia.
kr. til gennemførelse af privat byfornyelse i andre private
udlejningsejendomme.«
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.'
4) Nr. 7 affattes således:
»7. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Ejere af ejendomme, der opnår fritagelse for afgift
efter § 3 b i lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., kan
højst opkræve en lejeforhøjelse, der i 8 år efter den aftalte lejeforhøjelses
ikrafttræden udgør 85 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Lejen
forhøjes herefter hvert år i 3 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse
uden tilskud. Forhøjelsen af lejen som nævnt i 2. pkt. kan ske alene ved
udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.
Stk. 5. Det påhviler ejere af ejendomme, hvortil der ydes tilskud
jf. § 6 a, at sikre, at den opkrævede lejeforhøjelse beregnes under
hensyntagen til det bevilgede tilskud til hvert enkelt
beboelseslejemål.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.'
5) I den under nr. 9 foreslåede § 6 a indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Tilskud til de i § 5, stk. 4, nævnte ejere udgør i
11 år 25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de i henhold til
loven gennemførte arbejder, jf. § 2, stk. 1. Herefter nedsættes tilskuddet
hvert af de følgende 5 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden
tilskud.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
6) I den under nr. 9 foreslåede § 6 a, stk. 2, der
bliver stk. 3, indsættes efter »Tilskuddet« ordene: »til andre
ejere end de i § 5, stk. 4, nævnte«.
7) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:
»§ 10 a. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af 1993 og
1994 overføres til næste finansår.«»
8) I nr. 11 ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
9) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 12, stk. 2, ændres »stk. 4« til:
»stk. 6«.'
10) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
»§ 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved § 4 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende
ændring:
I § 7 F indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilskud, der er ydet til nedsættelse af
lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a, skal ikke
medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.«»
Bemærkninger
Til nr. 1-10 I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at der inden for
en investeringsramme på 2 mia. kr. årligt i årene 1993-95 kan ydes et
huslejetilskud på 40 pct. til nedbringelse af den aftalte lejestigning i
forbindelse med gennemførelse af private byfornyelsesarbejder.
Som en opfølgning på aftalen om finanslov 1993 er det foreslået, at den
samlede investeringspulje forhøjes med 500 mio. kr. til i alt 2,5 mia. kr.
hvert af årene 1993, 1994 og 1995. Rammen deles samtidig op, således at de
realrenteafgiftspligtige investorer, der opnår fritagelse efter
realrenteafgiftsloven i forbindelse med gennemførelse af arbejder efter lov
om privat byfornyelse, maksimalt kan investere inden for en ramme på 1 mia.
kr. hvert år. I øvrige private udlejningsejendomme vil der maksimalt kunne
investeres 1,5 mia. kr. hvert år. Uudnyttet ramme i finansårene 1993 og 1994
vil kunne overføres til næste finansår, men der kan ikke ske overførsel
mellem de ovenfor nævnte rammer. Uudnyttet ramme ved udgangen af 1995
bortfalder således, idet forsøget med privat byfornyelse udløber på det
tidspunkt.
Endvidere er det aftalt, at i ejendomme, der ejes af
realrenteafgiftspligtige institutioner, som ønsker fritagelse for
realrenteafgift efter realrenteafgiftsloven, ydes der inden for den ovenfor
nævnte ramme på 1 mia. kr. et tilskud på 25 pct. af den aftalte
lejeforhøjelse til nedbringelse af lejen, mens det samtidig er en betingelse,
at ejeren i de første 8 år yder et tilskud på 15 pct. af den aftalte
lejeforhøjelse, således at lejeforhøjelsen ikke gennemføres fuldt ud. Lejerne
opnår herved samme vilkår, uanset om ejendommen ejes af en privat udlejer
eller af en realrenteafgiftspligtig institution.
Der henvises i øvrigt til det allerede fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (L 149).
Økonomiske og administrative konsekvenser
Nedenstående økonomiske bemærkninger omfatter den samlede effekt af de
tidligere fremsatte forslag til lov om ændring af lov om privat byfornyelse
(L 78 og L 147) og disse ændringsforslag.
I forbindelse med det oprindelige lovforslag om privat byfornyelse i maj
1992 blev det beregningsmæssigt forudsat, at der ville blive besluttet
investeringer på 1 mia. kr. i 1993.
Indførelsen af en egentlig tilskudsordning med en ramme på 2,5 mia. kr.
pr. år vil betyde, at omfanget af arbejder, iværksat i medfør af loven, kan
stige med 1,5 mia. kr. til 2,5 mia. kr. i 1993. Det forudsættes, at dette
niveau vil blive fastholdt i såvel 1994 som 1995, hvor forsøget udløber. På
baggrund af en skønnet samlet gennemførelsesperiode på op til 2 år skønnes
merbeskæftigelsen at blive relativ beskeden i 1993 (i størrelsesordenen
900-1.000 personer, heraf 7-800 i byggesektoren). Herefter skønnes
merbeskæftigelsen som følge af de ekstra årlige investeringer på 2,5 mia. kr.
at udgøre omkring 4.600 personer i 1994, heraf 3.700 i byggesektoren, og
omkring 6.500 personer i 1995, heraf 5.200 i byggesektoren, hvorefter tallet
vil være gradvis faldende i de følgende 2 år.
Ændringsforslagene om indførelse af en tilskudsordning vil medføre
statslige merudgifter.
Ifølge ændringsforslagene kan der ydes tilskud til nedsættelse af
lejeforhøjelser som følge af investeringer på maksimalt 2,5 mia. kr. i hvert
af årene 1993-95 fordelt på de ovennævnte delrammer på henholdsvis 1 og 1,5
mia. kr. pr. år. Det antages videre, at tilpasningsperioden for
huslejeforhøjelsen aftales til, hvad der i gennemsnit svarer til 4 år, samt
at renteniveauet er 10 pct. p.a. Som følge af den ovenfor nævnte
tidsforskydning samt optrapningsperioden vil et givet års investeringsramme
først oppebære maksimalt tilskud efter 6 år. De samlede udgifter til tilskud
skønnes herefter til 0 mio. kr. i 1993, 6 mio. kr. i 1994, 13 mio. kr. i 1995
og 52 mio. kr. i 1996.
Det samlede tilskud vil stige frem til år 2001, hvor det vil udgøre godt
310 mio. kr. Herefter vil tilskuddet være faldende, da der ikke bevilges nye
tilskud efter 1995.
Investeringen i privat byfornyelse skønnes som nævnt at andrage 2,5 mia.
kr. i årene 1993, 1994 og 1995. Dette vil medføre merudgifter til individuel
boligstøtte, der skønnes at udgøre omkring en tredjedel af de aftalte
huslejeforhøjelser. Da der for den gældende lov om privat byfornyelse
allerede er inddraget boligstøttekonsekvensen af en aktivitet på 1 mia. kr. i
1993, regnes der nedenfor alene på en meraktivitet på 1,5 mia. kr. i 1993 og
2,5 mia. kr. i 1994 og 1995. Med de ovenfor anførte forudsætninger om
optrapningsperiode, tidsforskydning og renteniveau skønnes det, at disse
merinvesteringer vil give merudgifter til individuel boligstøtte på 0 mio.
kr. i 1993, 3 mio. kr. i 1994, 8 mio. kr. i 1995 og 36 mio. kr. i 1996. Det
skønnes, at der i 1995 og 1996 i et meget begrænset omfang bliver tale om
merudgifter til kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med ordningen.
Med de samme beregningsforudsætninger vil merinvesteringerne på lang sigt,
når alle huslejenedsættelser og tilskud er aftrappet, resultere i en
huslejeforhøjelse på ca. 800 mio. kr. om året, hvoraf omkring en tredjedel
vil blive dækket af den individuelle boligstøtte.
Da tilskuddene fuldt ud anvendes til huslejenedsættelser, vil de samlede
udgifter til boligstøtte imidlertid blive reduceret som følge af tilskuddet.
Endvidere vil boligstøtteudgifterne blive nedsat som følge af den
lejenedsættelse på op til 15 pct., der er en forudsætning for at opnå
realrenteafgiftsfritagelse. Reduktionen svarer til ca. en tredjedel af
huslejenedsættelsen på 40 pct. som følge af enten tilskud på 40 pct. eller
som følge af tilskud på 25 pct. plus lejenedsættelse på 15 pct. Reduktionen
vedrører dels de ovennævnte merudgifter som følge af aktivitetsstigningen,
dels merudgifterne til boligstøtte som følge af den investering på 1 mia.
kr., der som nævnt allerede er indregnet for 1993 som følge af den gældende
lov. Der skønnes herefter at blive tale om en reduktion i udgifterne til
boligstøtte som følge af den samlede huslejenedsættelse på 0 mio. kr. i 1993,
2 mio. kr. i 1994, 5 mio. kr. i 1995 og 21 mio. kr. i 1996.
De samlede offentlige merudgifter og besparelser er angivet i nedenstående
tabel.
Tabel 1. Udgifter til tilskudsordningen i forbindelse med privat
byfornyelse (mio. kr.)
---------------------------------------------------------------------
År 1993 1994 1995 1996
---------------------------------------------------------------------
Udgifter til tilskud ................ 0 6 13 52
Boligstøtteudgifter pga.
merinvesteringen .................... 0 3 8 36
Boligstøttebesparelse pga. tilskud .. 0 -2 -5 -21
---------------------------------------------------------------------
Samlede nettomerudgift .............. 0 7 16 67
---------------------------------------------------------------------
Ad nr. 2
Med ændringsforslaget deles den samlede årlige investeringsramme på 2,5
mia. kr. op i 2 delrammer. Realrenteafgiftspligtige institutioner, der
fritages for realrenteafgift, vil ifølge forslaget kunne foretage
investeringer inden for maksimalt 1 mia. kr. årligt. I øvrige private
udlejningsejendomme er loftet over de samlede investeringer 1,5 mia. kr.
årligt.
Ad nr. 3, 8 og 9
Ændringerne er redaktionelle.
Ad nr. 4, 5 og 6
Det foreslås, at i ejendomme, der ombygges af realrenteafgiftspligtige
institutioner, som opnår fritagelse for realrenteafgift, kan der inden for de
første 8 år højst opkræves en lejeforhøjelse på 85 pct. af den mellem ejer og
lejere aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. De følgende 3 år forhøjes lejen
hvert år med 5 pct. af den aftalte huslejeforhøjelse uden tilskud. Hertil
kommer, at der i 11 år tillige ydes tilskud til nedbringelse af lejen på 25
pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Tilskuddet nedsættes
herefter hvert år med 5 pct.point i 5 år. Lejeforhøjelsen som følge af de
aftalte arbejder er således uafhængig af ejendommens ejerforhold.
Det understreges, at når lejeforhøjelsen skal beregnes under hensyntagen
til det bevilgede tilskud til hvert enkelt lejemål, vil det betyde, at det
bevilgede tilskud fuldt ud skal komme den enkelte lejer til gode.
Ad nr. 7
Det foreslås, at den del af den årlige investeringsramme, der ikke er
udnyttet ved udgangen af henholdsvis 1993 og 1994 kan overføres til næste
finansår. Uudnyttet ramme ved udgangen af 1995 bortfalder således, idet
forsøget med privat byfornyelse udløber på dette tidspunkt. Der er ikke
herved åbnet mulighed for, at der kan ske overførsel fra den ene delramme til
den anden.
Ad nr. 1 og 10
Tilskud til nedsættelse af huslejeforhøjelsen, der er aftalt som et led i
aftalen mellem ejeren og lejerne om gennemførelse af privat byfornyelse,
udgør indtil 40 pct. af den aftalte huslejeforhøjelse. Tilskuddet er
skattepligtigt for tilskudsmodtager, ejeren. Alt efter de konkrete
omstændigheder vil tilskuddet endvidere kunne udgøre en økonomisk værdi for
lejerne, som er skattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler.
Da det ikke er hensigten, at også lejerne skal beskattes af tilskuddet,
bestemmes det i forslaget, at tilskuddet ikke skal medregnes ved lejernes
indkomstopgørelse.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen
(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle
Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John
Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (FORLÆNGELSE AF FORSØGSPERIODEN, ÆNDREDE REGLER OM LEJERTILSLUTNING, ANVENDELSESOMRÅDE OG HUSLEJEFASTSÆTTELSE) NR L 78 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1992 BTL 322 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (PRIVATE ANDELSBOLIGFORENINGER OG STATSGARANTI FOR LÅN) NR L 322 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- 1992 BTL 149 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. NR L 149 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1993
- 1995 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (GRØN POSITIVLISTE, KOMMUNAL RÅDGIVNINGSTJENESTE OG AFTALEKOMPETENCE FOR BEBOERREPRÆSENTANTER M.V.) NR L 105 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 23. januar 1996
- 1996 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(ÆNDRINGER SOM KONSEKVENS AF LOV OM BYFORNYELSE) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1986 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1987, VEDLIGEHOLDELSE I BOPERIODEN OG ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, ÆNDRET FINANSIERING AF ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, UNGDOMSBOLIGER SAMT BYGGESKADER OG RENOVERINGSARBEJDER I KOLLEGIER M.V.) NR L 101 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 338 Retsinformation · 21. maj 1988