Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE, LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (HUSLEJETILSKUD) NR L 147 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 147Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra

Boligselskabernes Landsforening.

Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han i november

1993 sammen med skatteministeren vil give udvalget en redegørelse for de

foreløbige erfaringer med ordningen. Redegørelsen skal danne grundlag for en

efterfølgende forhandling mellem de partier, der står bag ordningen, med

henblik på en vurdering af, om der med virkning fra og med 1994 er behov for

justeringer i realrenteafgiftsloven og reglerne om huslejestøtte til privat

byfornyelse.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) er tilfreds med, at der med denne huslejetilskudsordning bliver

skabt økonomisk grundlag for, at ejere og lejere kan aftale

forbedringsarbejder efter loven om privat byfornyelse. Socialdemokratiet har

- også før loven om privat byfornyelse blev vedtaget - påpeget, at uden

offentlig støtte af et vist omfang ville loven ikke komme til at virke i

praksis. Nu viser virkeligheden, at Socialdemokratiet fik ret, og med

lovforslaget her har regeringen altså måttet bøje sig. Det er meget glædeligt

- ikke mindst af hensyn til beskæftigelsen i byggesektoren.

Desværre er det ikke lykkedes at få Socialdemokratiets model, som den er

skitseret i beslutningsforslag nr. B 5 om fremme af beskæftigelsen i bygge-

og boligsektoren, igennem fuldt ud.

Det er således mindretalles opfattelse, at både den almennyttige

Læs alt

boligsektor og den private andelsboligform også bør omfattes af

huslejetilskudsordningen, således at alle dele af den ældre boligmasse, der

trænger til forbedringer, ligestilles i relation til loven om privat

byfornyelse. Denne ligestilling er regeringen ikke indstillet på, hvilket

afspejler den ideologisk bestemte negative holdning til den almennyttige

sektor, som desværre præger regeringen.

Men ønsket om at få gang i den private byfornyelse og den dermed forbundne

beskæftigelse i byggesektoren har vejet tungt for Socialdemokratiet, da

aftalen om finansloven for 1993 blev indgået. Derfor kan mindretallet i dette

tilfælde leve med denne diskriminering af den almennyttige boligsektor og den

private andelsboligform, hvorfor der ikke stilles ændringsforslag.

Hvad angår støtteniveauet, så har Socialdemokratiet i det tidligere

omtalte beslutningsforslag i denne samling vurderet behovet til at være

højere end det, finanslovaftalen resulterer i. Derfor er det vigtigt for

Socialdemokratiet, at statstilskuddet til forbedringer gøres permanent i en

forbedret form, og at der samtidig indføres mulighed for at træffe kollektive

beslutninger om at søge forbedringstilskud, samtidig med at den individuelle

mulighed for lejerne bevares, jf. L 142.

Der er således skabt gode muligheder for at kombinere den private

byfornyelse inkl. huslejetilskuddet med boligforbedringsordningen, så

huslejestigningerne i det hele begrænses, men desværre altså kun i det

private udlejningsbyggeri.

De til lovforslaget stillede ændringsforslag indebærer, at den mulige

beskæftigelsesvirkning af dette lovforslag bliver større end først forventet,

hvilket mindretallet hilser med tilfredshed.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil endvidere stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan ikke acceptere, at den byfornyelse, der ikke frivilligt

har kunnet gennemføres efter lov om privat byfornyelse, nu skal statsstøttes

med huslejetilskud på op til 10.000 kr. pr. år i 8 år for derefter at

aftrappes over de næste 8 år.

Det er det rene betonkommunisme at have den holdning, at det, der ikke kan

igangsættes på frivillig basis, skal gennemtrumfes uanset

milliardomkostningerne.

ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og FP):

Til titlen 1) Efter »boligforholdene« indsættes:

»m.v.«

Til § 1 2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

1 ændres »2 mia. kr.« til: »2,5 mia. kr.«, og som nyt

stykke indsættes:

»Stk. 2. Rammen som nævnt i stk. 1 fordeles med 1 mia. kr.

til gennemførelse af privat byfornyelse i ejendomme, der ejes af

realrenteafgiftspligtige institutioner, der fritages for afgift efter § 3 b i

lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., og med 1,5 mia.

kr. til gennemførelse af privat byfornyelse i andre private

udlejningsejendomme.«

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:

»stk. 1-4«.'

4) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Ejere af ejendomme, der opnår fritagelse for afgift

efter § 3 b i lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., kan

højst opkræve en lejeforhøjelse, der i 8 år efter den aftalte lejeforhøjelses

ikrafttræden udgør 85 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Lejen

forhøjes herefter hvert år i 3 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse

uden tilskud. Forhøjelsen af lejen som nævnt i 2. pkt. kan ske alene ved

udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.

Stk. 5. Det påhviler ejere af ejendomme, hvortil der ydes tilskud

jf. § 6 a, at sikre, at den opkrævede lejeforhøjelse beregnes under

hensyntagen til det bevilgede tilskud til hvert enkelt

beboelseslejemål.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.'

5) I den under nr. 9 foreslåede § 6 a indsættes

efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Tilskud til de i § 5, stk. 4, nævnte ejere udgør i

11 år 25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de i henhold til

loven gennemførte arbejder, jf. § 2, stk. 1. Herefter nedsættes tilskuddet

hvert af de følgende 5 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden

tilskud.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6) I den under nr. 9 foreslåede § 6 a, stk. 2, der

bliver stk. 3, indsættes efter »Tilskuddet« ordene: »til andre

ejere end de i § 5, stk. 4, nævnte«.

7) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»02. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 10 a. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af 1993 og

1994 overføres til næste finansår.«»

8) I nr. 11 ændres »stk. 1-4« til: »stk.

1-5«.

9) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 12, stk. 2, ændres »stk. 4« til:

»stk. 6«.'

10) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved § 4 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende

ændring:

I § 7 F indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilskud, der er ydet til nedsættelse af

lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a, skal ikke

medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.«»

Bemærkninger

Til nr. 1-10 I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at der inden for

en investeringsramme på 2 mia. kr. årligt i årene 1993-95 kan ydes et

huslejetilskud på 40 pct. til nedbringelse af den aftalte lejestigning i

forbindelse med gennemførelse af private byfornyelsesarbejder.

Som en opfølgning på aftalen om finanslov 1993 er det foreslået, at den

samlede investeringspulje forhøjes med 500 mio. kr. til i alt 2,5 mia. kr.

hvert af årene 1993, 1994 og 1995. Rammen deles samtidig op, således at de

realrenteafgiftspligtige investorer, der opnår fritagelse efter

realrenteafgiftsloven i forbindelse med gennemførelse af arbejder efter lov

om privat byfornyelse, maksimalt kan investere inden for en ramme på 1 mia.

kr. hvert år. I øvrige private udlejningsejendomme vil der maksimalt kunne

investeres 1,5 mia. kr. hvert år. Uudnyttet ramme i finansårene 1993 og 1994

vil kunne overføres til næste finansår, men der kan ikke ske overførsel

mellem de ovenfor nævnte rammer. Uudnyttet ramme ved udgangen af 1995

bortfalder således, idet forsøget med privat byfornyelse udløber på det

tidspunkt.

Endvidere er det aftalt, at i ejendomme, der ejes af

realrenteafgiftspligtige institutioner, som ønsker fritagelse for

realrenteafgift efter realrenteafgiftsloven, ydes der inden for den ovenfor

nævnte ramme på 1 mia. kr. et tilskud på 25 pct. af den aftalte

lejeforhøjelse til nedbringelse af lejen, mens det samtidig er en betingelse,

at ejeren i de første 8 år yder et tilskud på 15 pct. af den aftalte

lejeforhøjelse, således at lejeforhøjelsen ikke gennemføres fuldt ud. Lejerne

opnår herved samme vilkår, uanset om ejendommen ejes af en privat udlejer

eller af en realrenteafgiftspligtig institution.

Der henvises i øvrigt til det allerede fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (L 149).

Økonomiske og administrative konsekvenser

Nedenstående økonomiske bemærkninger omfatter den samlede effekt af de

tidligere fremsatte forslag til lov om ændring af lov om privat byfornyelse

(L 78 og L 147) og disse ændringsforslag.

I forbindelse med det oprindelige lovforslag om privat byfornyelse i maj

1992 blev det beregningsmæssigt forudsat, at der ville blive besluttet

investeringer på 1 mia. kr. i 1993.

Indførelsen af en egentlig tilskudsordning med en ramme på 2,5 mia. kr.

pr. år vil betyde, at omfanget af arbejder, iværksat i medfør af loven, kan

stige med 1,5 mia. kr. til 2,5 mia. kr. i 1993. Det forudsættes, at dette

niveau vil blive fastholdt i såvel 1994 som 1995, hvor forsøget udløber. På

baggrund af en skønnet samlet gennemførelsesperiode på op til 2 år skønnes

merbeskæftigelsen at blive relativ beskeden i 1993 (i størrelsesordenen

900-1.000 personer, heraf 7-800 i byggesektoren). Herefter skønnes

merbeskæftigelsen som følge af de ekstra årlige investeringer på 2,5 mia. kr.

at udgøre omkring 4.600 personer i 1994, heraf 3.700 i byggesektoren, og

omkring 6.500 personer i 1995, heraf 5.200 i byggesektoren, hvorefter tallet

vil være gradvis faldende i de følgende 2 år.

Ændringsforslagene om indførelse af en tilskudsordning vil medføre

statslige merudgifter.

Ifølge ændringsforslagene kan der ydes tilskud til nedsættelse af

lejeforhøjelser som følge af investeringer på maksimalt 2,5 mia. kr. i hvert

af årene 1993-95 fordelt på de ovennævnte delrammer på henholdsvis 1 og 1,5

mia. kr. pr. år. Det antages videre, at tilpasningsperioden for

huslejeforhøjelsen aftales til, hvad der i gennemsnit svarer til 4 år, samt

at renteniveauet er 10 pct. p.a. Som følge af den ovenfor nævnte

tidsforskydning samt optrapningsperioden vil et givet års investeringsramme

først oppebære maksimalt tilskud efter 6 år. De samlede udgifter til tilskud

skønnes herefter til 0 mio. kr. i 1993, 6 mio. kr. i 1994, 13 mio. kr. i 1995

og 52 mio. kr. i 1996.

Det samlede tilskud vil stige frem til år 2001, hvor det vil udgøre godt

310 mio. kr. Herefter vil tilskuddet være faldende, da der ikke bevilges nye

tilskud efter 1995.

Investeringen i privat byfornyelse skønnes som nævnt at andrage 2,5 mia.

kr. i årene 1993, 1994 og 1995. Dette vil medføre merudgifter til individuel

boligstøtte, der skønnes at udgøre omkring en tredjedel af de aftalte

huslejeforhøjelser. Da der for den gældende lov om privat byfornyelse

allerede er inddraget boligstøttekonsekvensen af en aktivitet på 1 mia. kr. i

1993, regnes der nedenfor alene på en meraktivitet på 1,5 mia. kr. i 1993 og

2,5 mia. kr. i 1994 og 1995. Med de ovenfor anførte forudsætninger om

optrapningsperiode, tidsforskydning og renteniveau skønnes det, at disse

merinvesteringer vil give merudgifter til individuel boligstøtte på 0 mio.

kr. i 1993, 3 mio. kr. i 1994, 8 mio. kr. i 1995 og 36 mio. kr. i 1996. Det

skønnes, at der i 1995 og 1996 i et meget begrænset omfang bliver tale om

merudgifter til kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med ordningen.

Med de samme beregningsforudsætninger vil merinvesteringerne på lang sigt,

når alle huslejenedsættelser og tilskud er aftrappet, resultere i en

huslejeforhøjelse på ca. 800 mio. kr. om året, hvoraf omkring en tredjedel

vil blive dækket af den individuelle boligstøtte.

Da tilskuddene fuldt ud anvendes til huslejenedsættelser, vil de samlede

udgifter til boligstøtte imidlertid blive reduceret som følge af tilskuddet.

Endvidere vil boligstøtteudgifterne blive nedsat som følge af den

lejenedsættelse på op til 15 pct., der er en forudsætning for at opnå

realrenteafgiftsfritagelse. Reduktionen svarer til ca. en tredjedel af

huslejenedsættelsen på 40 pct. som følge af enten tilskud på 40 pct. eller

som følge af tilskud på 25 pct. plus lejenedsættelse på 15 pct. Reduktionen

vedrører dels de ovennævnte merudgifter som følge af aktivitetsstigningen,

dels merudgifterne til boligstøtte som følge af den investering på 1 mia.

kr., der som nævnt allerede er indregnet for 1993 som følge af den gældende

lov. Der skønnes herefter at blive tale om en reduktion i udgifterne til

boligstøtte som følge af den samlede huslejenedsættelse på 0 mio. kr. i 1993,

2 mio. kr. i 1994, 5 mio. kr. i 1995 og 21 mio. kr. i 1996.

De samlede offentlige merudgifter og besparelser er angivet i nedenstående

tabel.

Tabel 1. Udgifter til tilskudsordningen i forbindelse med privat

byfornyelse (mio. kr.)

---------------------------------------------------------------------

År 1993 1994 1995 1996

---------------------------------------------------------------------

Udgifter til tilskud ................ 0 6 13 52

Boligstøtteudgifter pga.

merinvesteringen .................... 0 3 8 36

Boligstøttebesparelse pga. tilskud .. 0 -2 -5 -21

---------------------------------------------------------------------

Samlede nettomerudgift .............. 0 7 16 67

---------------------------------------------------------------------

Ad nr. 2

Med ændringsforslaget deles den samlede årlige investeringsramme på 2,5

mia. kr. op i 2 delrammer. Realrenteafgiftspligtige institutioner, der

fritages for realrenteafgift, vil ifølge forslaget kunne foretage

investeringer inden for maksimalt 1 mia. kr. årligt. I øvrige private

udlejningsejendomme er loftet over de samlede investeringer 1,5 mia. kr.

årligt.

Ad nr. 3, 8 og 9

Ændringerne er redaktionelle.

Ad nr. 4, 5 og 6

Det foreslås, at i ejendomme, der ombygges af realrenteafgiftspligtige

institutioner, som opnår fritagelse for realrenteafgift, kan der inden for de

første 8 år højst opkræves en lejeforhøjelse på 85 pct. af den mellem ejer og

lejere aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. De følgende 3 år forhøjes lejen

hvert år med 5 pct. af den aftalte huslejeforhøjelse uden tilskud. Hertil

kommer, at der i 11 år tillige ydes tilskud til nedbringelse af lejen på 25

pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Tilskuddet nedsættes

herefter hvert år med 5 pct.point i 5 år. Lejeforhøjelsen som følge af de

aftalte arbejder er således uafhængig af ejendommens ejerforhold.

Det understreges, at når lejeforhøjelsen skal beregnes under hensyntagen

til det bevilgede tilskud til hvert enkelt lejemål, vil det betyde, at det

bevilgede tilskud fuldt ud skal komme den enkelte lejer til gode.

Ad nr. 7

Det foreslås, at den del af den årlige investeringsramme, der ikke er

udnyttet ved udgangen af henholdsvis 1993 og 1994 kan overføres til næste

finansår. Uudnyttet ramme ved udgangen af 1995 bortfalder således, idet

forsøget med privat byfornyelse udløber på dette tidspunkt. Der er ikke

herved åbnet mulighed for, at der kan ske overførsel fra den ene delramme til

den anden.

Ad nr. 1 og 10

Tilskud til nedsættelse af huslejeforhøjelsen, der er aftalt som et led i

aftalen mellem ejeren og lejerne om gennemførelse af privat byfornyelse,

udgør indtil 40 pct. af den aftalte huslejeforhøjelse. Tilskuddet er

skattepligtigt for tilskudsmodtager, ejeren. Alt efter de konkrete

omstændigheder vil tilskuddet endvidere kunne udgøre en økonomisk værdi for

lejerne, som er skattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler.

Da det ikke er hensigten, at også lejerne skal beskattes af tilskuddet,

bestemmes det i forslaget, at tilskuddet ikke skal medregnes ved lejernes

indkomstopgørelse.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter