Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 149 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. NR L 149 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 149Betænkning over lovforslagFolketinget13. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af skatteministeren og et mindreal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Efter andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP):

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3 b

affattes stk. 3 således:

» Stk. 3 . I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er

den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og

det statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den

afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er

omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.«

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3 c,

stk. 1 , ændres »to år« til: »tre år«.

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3 c

affattes stk. 6 således:

» Stk. 6 . Som udgift til investering regnes i de under § 3 b,

stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af

Læs alt

tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.«

Af et mindretal (SF):

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 3 c indsættes som ny paragraf:

»§ 3 d. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af

ejendomme, som ved bebyggelsen eller ombygningen er omfattet af § 3 b, stk.

1, nr. 2, 3 eller 4, skal stille hver tredje ledige beboelseslejlighed til

rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.

Stk. 2 . Lov om ejerlejligheder finder ikke anvendelse på

boligejendomme som nævnt i stk. 1.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 2 5) I stk. 5 affattes 3. pkt. således:

»Størrelsen af den enkelte afgiftspligtige kvote for de to år

beregnes efter de regler, der følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 663 af 29.

september 1986.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Partierne bag finanslovforliget for 1993 (Det Konservative

Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale

Venstre og Kristeligt Folkeparti) har indgået supplerende aftaler til

forståelse af forliget om tilskud til privat byfornyelse og realrenteafgift.

Boligministeren og skatteministeren skal herefter give forligspartierne en

redegørelse om de foreløbige erfaringer med ordningerne i november 1993.

Redegørelsen skal danne baggrund for en efterfølgende forhandling mellem

forligspartierne, hvor der skal tages stilling til, om der er behov for

justeringer i ordningen med virkning fra og med 1994.

I ændringsforslag til det allerede fremsatte L 147 (forslag til lov om

ændring af lov om privat byfornyelse, lov om leje og lov om midlertidig

regulering af boligforholdene (huslejetilskud)) foreslås det i

overensstemmelse med disse aftaler, at såfremt der ydes tilskud efter lov om

privat byfornyelse til byggeri, der er omfattet af den realrenteafgiftsfri

kvote, skal bygherren nedsætte den beregnede husleje til 85 pct. efter

nærmere regler i en del af udlejningsperioden. Herudover skal bygherren fuldt

ud bruge tilskuddet til at nedbringe den opkrævede leje hos lejerne. Der

henvises nærmere til ændringsforslagene til L 147.

I den foreslåede ændring af § 3 b, stk. 3, 1. pkt., præciseres det, at

realrenteafgiftsfritagelsen omfatter lejen, efter at bygherren har nedsat

den, men således at tilskuddet også er fritaget for realrenteafgift.

Tilskuddet træder nemlig i stedet for en lejeindtægt hos udlejeren, der

ellers ville være realrenteafgiftsfri.

I den foreslåede ændring af § 3 b, stk. 3, 2. pkt., præciseres, at det er

eventuelle udgifter, der skattemæssigt må betragtes som

vedligeholdelsesudgifter, der ikke kan fradrages. Det skyldes, at

lejeforhøjelsen er afgiftsfri. Efter gældende regler er forbedringsudgifter

derimod fradragsberettigede ved opgørelsen af værdistigningen på ejendommen,

som løbende afgiftsbelægges, også når værdistigningen skyldes forbedringer.

Denne regel berøres ikke af forslaget om realrenteafgiftsfrihed for privat

byfornyelse.

Efter det oprindelige lovforslag er det de eventuelle

(vedligeholdelses)udgifter, der danner grundlag for den afgiftsfritagne

lejeforhøjelse efter § 5 i lov om privat byfornyelse, der ikke kan fradrages.

Det foreslås i ændringsforslaget at give dette en mere præcis affattelse,

således at der lægges vægt på, om udgifterne indgår i tilsagnsgrundlaget for

statsstøtten. Efter forslaget i L 147 til ændringer i bl.a. lov om privat

byfornyelse er det en forudsætning for at kunne aftale lejeforhøjelse efter

lovens § 5, at der er meddelt tilsagn om statstilskud til investeringen. I

ansøgningen om tilskud skal udgifterne til investeringen oplyses. Det er

disse udgifter, der er tilsagnsgrundlaget for statstilskuddet. Eventuelle

vedligeholdelsesudgifter blandt disse kan ikke fradrages. Henvisningen til

tilsagnsgrundlaget medfører således ingen realitetsændringer.

Til nr. 2 Ifølge lovforslaget skal kvoten til realrenteafgiftsfrit byggeri

fordeles mellem de afgiftspligtige på grundlag af deres aktiver ved udgangen

af afgiftsåret to år før det år, som kvoten gælder for. Dette betyder i

praksis, at det enkelte selskab vil kende sin kvote umiddelbart forud for det

afgiftsår, som kvoten gælder for. Det må imidlertid af hensyn til de

realrenteafgiftspligtige institutioners budgetlægning anses for

hensigtsmæssigt, at kvoten kendes et år tidligere.

Det foreslås derfor at lægge forholdene et år tidligere til grund for

fordelingen.

Til nr. 3 Der foreslås en mere præcis afgrænsning af, hvilke udgifter der

ved privat byfornyelse skal medregnes ved afgørelsen af, om den

realrenteafgiftsfri kvote overskrides. Forslaget indeholder ingen

realitetsændringer.

Efter det oprindelige forslag er det de udgifter, der danner grundlag for

den afgiftsfritagne lejeforhøjelse efter § 5 i lov om privat byfornyelse, der

medregnes ved afgørelsen af, om den realrenteafgiftsfri kvote overskrides.

Ændringsforslaget lægger vægt på, om udgifterne indgår i tilsagnsgrundlaget

for statsstøtten. Om dette begreb henvises til, hvad der anføres under

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4 Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får anvisningsret til hver

tredje lejlighed, der bygges eller ombygges efter denne lov. Det foreslås

endvidere, at disse lejligheder ikke kan udstykkes til ejerlejligheder.

Til nr. 5 Den foreslåede ændring er redaktionel i konsekvens af

ændringsforslag nr. 3. Den indeholder ingen realitetsændring i forhold til

lovforslaget. De foreslåede regler går fortsat ud på, at ved selve

beregningen af det enkelte selskabs andel af kvoten for 1993 og 1994 skal

forholdene tre år forud for afgiftsåret lægges til grund.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Peder Sass (S) Stavad (S) Bjarne Laustsen (S) Rahbæk Møller (SF) Jens Thoft

(SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Mariann Fischer Boel

(V) Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) nfmd. Ole Donner (FP)

Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

har, som det blev tilkendegivet under 1. behandling af lovforslaget, stærke

reservationer over for finanslovpartiernes forslag om at øge den

realrenteafgiftsfri kvote til byggeformål for pensionskasser,

forsikringsselskaber og andre realrenteafgiftspligtige institutioner.

Lovforslaget lægger eksplicit op til en yderligere skævvridning og

forskelsbehandling, idet nogle institutioner fritages for afgiften, mens

andre forbliver afgiftspligtige. Konsekvenserne af en sådan

forskelsbehandling kendes fra andre beskatningsformer. F.eks. fører den

forskellige beskatning af kapitalafkast til forvridning af

investeringsmønstret. Det samme må forventes at ske, hvis finanslovpartiernes

lovforslag effektueres.

Fremskridtspartiet kan imidlertid godt støtte intentionerne om at skærpe

investorernes interesse i at investere i byggeprojekter, men det skal ske ved

enten en total ophævelse eller en symmetrisk lempelse af realrenteafgiften.

Det ville fjerne de negative investeringspåvirkninger og reducere de

skadelige virkninger for pensionsopsparingen.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Peder Sass (S) Stavad (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Mariann Fischer Boel (V)

Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) nfmd. Ole Donner (FP)

Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter