Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 76 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN, AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (FRIT SKOLEVALG) (OPTAGET AF BERTEL HAARDER (V) OG EVA MØLLER (KF)) NR L 76 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 76Betænkning over lovforslagFolketinget13. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Bangsbo, Gerd, Støvring Gymnasium,

Friluftsrådet,

Gymnasieskolernes Lærerforening,

Kommunernes Landsforening,

Rektorerne i Roskilde Amt,

Skolebestyrelsen på Køge Gymnasium,

Skolebestyrelsen ved Støvring Gymnasium,

Thomsen, Benny, Holsted.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) bemærker, at flertallet afviser nærværende lovforslag

under henvisning til, at det netop fremsatte forslag til lov om folkeskolen

(L 270) indeholder en bestemmelse om skolevalg på tværs af kommunegrænser.

Bestemmelsen i forslaget til lov om folkeskolen (L 270) bemyndiger

undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at en elev i særlige

tilfælde kan optages eller forblive i en skole i en anden kommune end

bopælskommunen, hvorved nærværende lovforslag om frit skolevalg

overflødiggøres.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) kan ikke støtte en generel ordning med totalt frie skolevalg. SF

kunne have accepteret en model, hvor ministeren kunne få lovhjemmel til at

Læs alt

gribe ind i 2 former for konkrete tilfælde: For at undgå skoleskift i

forbindelse med en flytning, og hvis afstanden mellem nærmeste skole i

hjemkommunen er stor i forhold til den nærmeste skole i nabokommunen.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) bemærker følgende:

Når det drejer sig om frit skolevalg over kommunegrænserne, er regeringens

forslag langt fra tilstrækkeligt. Regeringen ønsker ikke, at (skole-)pengene

følger eleven i fuldt omfang. Man vil fra regeringens side kun pålægge

kommunerne at betale et beløb svarende til beløbet til friskoler. Så er det

langt fra sikkert, at nabokommunen vil acceptere eleverne.

Fremskridtspartiet ønsker derimod et egentligt billetsystem, hvor hele

udgiften tilknyttet eleven følger denne. Man bør ved beregningen af dette

beløbs størrelse tage udgangspunkt i et gennemsnit af udgiften pr. elev i den

afgivende kommune. Det har Kommunernes Landsforening også foreslået.

Gennem billetsystemet skabes også et konkurrencemoment mellem skolerne til

gavn for eleverne og det danske uddannelsessystem.

Fordelene ved billetsystemet er, at forældrene og eleven sammen vurderer

kvalitet og pris. Vækst i elevantallet er til stor fordel for de

omkostningsbevidste institutioner, idet de herved øger deres overskud. Der

vil opstå en skarp konkurrence om eleverne. Billetten er elevens/den

studerendes trumfkort over for skolerne. Et frit valg betyder, at eleven kan

fravælge den dårlige eller for dyre skole. Eleverne gives endvidere mulighed

for at betale for ekstra kvalitet.

Uddannelsesinstitutionernes indtægter vil komme til at stå i direkte

forhold til antallet af elever på skolen. Ingen kan få »ekstra«

bevillinger fra det offentlige. Institutionerne må tilpasse indtægter efter

udgifterne. Alle udgifter, lærerlønninger, bøger, bygninger osv., indgår i

billetprisen.

Som skolesystemet er i dag, er der ingen, der ved, hvad skoleuddannelse

koster. For Fremskridtspartiet er der ikke noget forkert i, at der sættes en

pris på offentlige ydelser. Ligesom man som forbrugere kender prisen, inden

man handler, skal man også kende prisen på en skoleuddannelse.

Men trods alt er det ikke mere end to år siden, de første spæde tegn på

frit skolevalg spirede frem hos regeringen ved ændringen af folkeskoleloven i

1990. Hvis regeringen forventer fortsat at reformere skolesystemet med den

hastighed og det kan forventes, at endnu flere af Fremskridtspartiets

synspunkter gennemføres inden for de næste par år, vil det naturligvis ske

med Fremskridtspartiets støtte.

Under alle omstændigheder går det foreliggende lovforslag i den rigtige

retning, men er som nævnt langt fra nok.

Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)

Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Ebba Strange (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens

Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen

(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Merethe Due

Jensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter