1992 BTL 76 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN, AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (FRIT SKOLEVALG) (OPTAGET AF BERTEL HAARDER (V) OG EVA MØLLER (KF)) NR L 76 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Bangsbo, Gerd, Støvring Gymnasium,
Friluftsrådet,
Gymnasieskolernes Lærerforening,
Kommunernes Landsforening,
Rektorerne i Roskilde Amt,
Skolebestyrelsen på Køge Gymnasium,
Skolebestyrelsen ved Støvring Gymnasium,
Thomsen, Benny, Holsted.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) bemærker, at flertallet afviser nærværende lovforslag
under henvisning til, at det netop fremsatte forslag til lov om folkeskolen
(L 270) indeholder en bestemmelse om skolevalg på tværs af kommunegrænser.
Bestemmelsen i forslaget til lov om folkeskolen (L 270) bemyndiger
undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at en elev i særlige
tilfælde kan optages eller forblive i en skole i en anden kommune end
bopælskommunen, hvorved nærværende lovforslag om frit skolevalg
overflødiggøres.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) kan ikke støtte en generel ordning med totalt frie skolevalg. SF
kunne have accepteret en model, hvor ministeren kunne få lovhjemmel til at
Læs alt
gribe ind i 2 former for konkrete tilfælde: For at undgå skoleskift i
forbindelse med en flytning, og hvis afstanden mellem nærmeste skole i
hjemkommunen er stor i forhold til den nærmeste skole i nabokommunen.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret .
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) bemærker følgende:
Når det drejer sig om frit skolevalg over kommunegrænserne, er regeringens
forslag langt fra tilstrækkeligt. Regeringen ønsker ikke, at (skole-)pengene
følger eleven i fuldt omfang. Man vil fra regeringens side kun pålægge
kommunerne at betale et beløb svarende til beløbet til friskoler. Så er det
langt fra sikkert, at nabokommunen vil acceptere eleverne.
Fremskridtspartiet ønsker derimod et egentligt billetsystem, hvor hele
udgiften tilknyttet eleven følger denne. Man bør ved beregningen af dette
beløbs størrelse tage udgangspunkt i et gennemsnit af udgiften pr. elev i den
afgivende kommune. Det har Kommunernes Landsforening også foreslået.
Gennem billetsystemet skabes også et konkurrencemoment mellem skolerne til
gavn for eleverne og det danske uddannelsessystem.
Fordelene ved billetsystemet er, at forældrene og eleven sammen vurderer
kvalitet og pris. Vækst i elevantallet er til stor fordel for de
omkostningsbevidste institutioner, idet de herved øger deres overskud. Der
vil opstå en skarp konkurrence om eleverne. Billetten er elevens/den
studerendes trumfkort over for skolerne. Et frit valg betyder, at eleven kan
fravælge den dårlige eller for dyre skole. Eleverne gives endvidere mulighed
for at betale for ekstra kvalitet.
Uddannelsesinstitutionernes indtægter vil komme til at stå i direkte
forhold til antallet af elever på skolen. Ingen kan få »ekstra«
bevillinger fra det offentlige. Institutionerne må tilpasse indtægter efter
udgifterne. Alle udgifter, lærerlønninger, bøger, bygninger osv., indgår i
billetprisen.
Som skolesystemet er i dag, er der ingen, der ved, hvad skoleuddannelse
koster. For Fremskridtspartiet er der ikke noget forkert i, at der sættes en
pris på offentlige ydelser. Ligesom man som forbrugere kender prisen, inden
man handler, skal man også kende prisen på en skoleuddannelse.
Men trods alt er det ikke mere end to år siden, de første spæde tegn på
frit skolevalg spirede frem hos regeringen ved ændringen af folkeskoleloven i
1990. Hvis regeringen forventer fortsat at reformere skolesystemet med den
hastighed og det kan forventes, at endnu flere af Fremskridtspartiets
synspunkter gennemføres inden for de næste par år, vil det naturligvis ske
med Fremskridtspartiets støtte.
Under alle omstændigheder går det foreliggende lovforslag i den rigtige
retning, men er som nævnt langt fra nok.
Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)
Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Ebba Strange (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens
Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen
(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Merethe Due
Jensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. (AFSKAFFELSE AF BETALING FOR FOTOKOPIER M.V.) NR L 85 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. maj 1993
- 1990 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LANDBRUGSUDDANNELSER NR L 97 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 22. maj 1991
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af C-niveau i matematik på gymnasiets sproglige linje Retsinformation · 25. maj 2001
- 1989 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEBIBLIOTEKER M.V. NR L 114 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 27. marts 1990
- 1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1991
- 1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989