Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 17 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER NR L 17 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 17Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget to skriftlige henvendelser fra Dansk

Agrokemisk Forening.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst,

at tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er en opfølgning

af beretning nr. 5 afgivet den 17. december 1991 af Udvalget vedrørende en

Bæredygtig Landbrugsudvikling. Udvalget opfordrede her regeringen til at

fremsætte lovforslag senest oktober 1992 bl.a. med henblik på at få udvidet

anvendelsesområdet for det provenu, der kommer ind fra afgiften på

bekæmpelsesmidler, og

at lovforslaget herudover bl.a. består af ændringer, der er

nødvendige for at gennemføre direktivet om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler. Dette direktiv skal være gennemført den 26. juli

1993. De nødvendige lovændringer og forslag til nye bemyndigelser er derfor

medtaget nu, men således at disse ændringer først træder i kraft den 26. juli

1993.

Særligt vedrørende alternativvurderingen, der blev indføjet i lov nr. 285

af 13. maj 1987 om kemiske stoffer og produkter og skal medvirke til, at de

mest skadelige bekæmpelsesmidler udgår af markedet til fordel for de mindre

skadelige, har ministeren oplyst, at Danmark under forhandlingerne om

plantebeskyttelsesmiddeldirektivet uden held forsøgte at få indføjet eller

indfortolket en slags alternativvurdering i direktivets tekst. Som en

konsekvens heraf ophæves med lovforslaget alternativvurderingen for

plantebeskyttelsesmidler, men først fra 26. juli 1993, hvor direktivet skal

være implementeret. Indtil dette tidspunkt fortsætter godkendelsesordningen

som hidtil, hvorefter alternativvurderingen fortsætter uforandret for de

Læs alt

bekæmpelsesmidler, som ikke er plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at skulle det mod

forventning lykkes at få indarbejdet en eller anden form for

alternativvurdering i det kommende direktiv om ensartede principper, vil

dette komme til at fremgå af den bekendtgørelse, der i øvrigt skal udfylde

lovens bestemmelser på området. Ministeren har ligeledes tilkendegivet, at

der fra dansk side arbejdes for, at de kommende ensartede principper

udformes, så der sikres et så højt beskyttelsesniveau som muligt.

Miljøministeren har endvidere over for udvalget præciseret, at der med

omlægningen af det hidtidige bekæmpelsesmiddelgebyr til en formålsbestemt

afgift helt i overensstemmelse med beretningen fra Udvalget vedrørende en

Bæredygtig Landbrugsudvikling sker en udvidelse af anvendelsesområdet af

provenuet, således at der herefter kan gennemføres såvel uddannelse,

oplysning og forskning som udvikling med henblik på at nedbringe den samlede

belastning af sundhed og miljø fra bekæmpelsesmidler.

Miljøministeren har i øvrigt i forbindelse med Miljø- og

Planlægningsudvalgets behandling af lovforslaget og i tilknytning til

beretningen fra Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling oplyst,

at et udkast til ændring af bekendtgørelsen om undervisning af

erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler er udsendt til høring. Med den

nye bekendtgørelse videreføres den hidtidige obligatoriske undervisning.

Derudover gøres det tidligere frivillige 12-timers-kursus nu også

obligatorisk.

Endvidere har miljøministeren oplyst, at der er igangsat et

udredningsarbejde, der nærmere skal belyse mulighederne for at udarbejde

talværdier, såkaldte belastningstal, der beskriver bekæmpelsesmidlernes

belastning af miljøet. Det vil i den forbindelse blive vurderet, om

belastningstal kan gøres operationelle. Det forventes, at udredningsarbejdet

vil være afsluttet om et års tid.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ønsker dog at tilføje, at mindretallet skal beklage, at direktivet

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler forhindrer, at det enkelte land

kan gå videre end Fællesskabets regler, ikke mindst set i lyset af de

traditionelle høje danske krav til miljøbeskyttelse.

Mindretallet forventer, at miljøministeren vil bruge de muligheder, han

har for at sikre så højt et beskyttelsesniveau som muligt, og ønsker, at man

fra dansk side udtrykker støtte til et hollandsk forslag om, at EF

igangsætter et udredningsarbejde med henblik på at vurdere mulighederne for

at indføre afgifter på pesticider og kunstgødning.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog

stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker ved at stemme imod lovforslaget at tilkendegive en

modstand mod de forringelser af den nugældende danske pesticidlovgivning, som

er den direkte konsekvens af tilpasningen til EF's pesticiddirektiv.

Mindretallet finder, at Danmark skal vente og presse yderligere på over for

de øvrige EF-lande.

Især finder mindretallet det alvorligt, at den danske alternativvurdering

vedrørende sprøjtemidler forsvinder. Desuden er det usikkert, hvordan den

fælles godkendelse af sprøjtemidler kommer til at fungere i praksis.

Mindretallet frygter, at de sprøjtemidler, som Danmark i dag har forbudt,

igen bliver tilladt.

Det er også betænkeligt, at gensplejsede organismer, der anvendes som de

såkaldte »biocider«, i fremtiden skal reguleres efter den samme

EF-procedure som andre pesticider. Mindretallet mener, at dette er en

udhuling af det såkaldte »udsætningsdirektiv«.

Derimod kan mindretallet godt støtte, at der med revision af loven bliver

åbnet mulighed for at ændre den særlige afgift på pesticider til en

almindelig afgift.

Da regeringen fastholder, at lovforslaget skal betragtes som en samlet

pakke, betyder det, at mindretallet i sin samlede afvejning mellem de

positive og negative elementer i lovforslaget vælger at stemme imod dette.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf miljøministeren , tiltrådt af udvalget :

Til § 1 1) Nr. 23 affattes således:

»23. § 36 affattes således:

»§ 36. Den, der har fået en godkendelse efter § 33, betaler

en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.

Stk. 2. Den, der her i landet producerer eller fra udlandet får

leveret bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter § 33, betaler en afgift på 3

pct. af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget fastsættes til den årlige

omsætning med de godkendte midler eksklusive merværdiafgift og før eventuelt

fradrag af kontantrabat. For midler, der leveres fra udlandet til eget

forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget til den fakturerede værdi tillagt

eventuel told og 20 pct. af det derved fremkomne beløb.

Stk. 3. Den, der har registreringen af et middel, der er

klassificeret som et bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118

af 3. maj 1961, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne

midler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og

2.

Stk. 4. Den, der har fået en godkendelse efter § 33 vedrørende et

bekæmpelsesmiddel, der består af organismer, og den, der producerer eller fra

udlandet får leveret sådanne bekæmpelsesmidler, betaler afgifter efter samme

regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ved erhvervsmæssig modtagelse af bekæmpelsesmidler, der

leveres fra udlandet, skal modtageren inden afsendelsen af midlerne anmelde

sig hos miljøministeren. Anmeldelsen er gældende for fem år. For modtagere,

der udelukkende får leveret bekæmpelsesmidler til eget forbrug, gælder

anmeldelsen dog for et år, medmindre modtageren over for miljøministeren

tilkendegiver, at anmeldelsen gælder fem år.

Stk. 6. Udgør afgifterne efter stk. 1-4 i alt under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades. Anmeldelse efter stk. 5 skal ikke foretages,

hvis beregningsgrundlaget for afgiften, jf. stk. 2, er mindre end 1.670 kr.

pr. år.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling

af afgifterne, om afgiftspligtige virksomheders regnskab med

godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler samt om revisorpåtegning af

angivelser. Afgifter, der indbetales efter en af ministeren fastsat dato,

forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne, dog

mindst 50 kr.

Stk. 8. Afgifterne efter denne bestemmelse anvendes til hel eller

delvis dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med disse stoffer og produkter og med deres

anvendelse,

3) forskning i disse stoffers eller produkters indvirkning på sundhed

eller miljø,

4) uddannelse af brugere af disse stoffer og produkter og oplysning om

stoffernes og produkternes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø,

herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø,

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede

belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse stoffer og

produkter.«»

Af et mindretal (FP):

2) Nr. 25 udgår.

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget :

3) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 38 b indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan opkræves betaling til dækning af

kursusudgifterne ved undervisning, jf. stk. 1, i det omfang udgifterne ikke

dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning.«»

4) Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 59 ændres »1 år« til: »2

år«.'

5) Nr. 43 affattes således:

»43) § 59, nr. 6 , affattes således:

»6) undlader at anmelde sig efter § 36, stk. 5,».«

6) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 59 indsættes efter nr. 6 som nye numre:

»7) undlader at meddele oplysninger efter § 13, stk. 1, § 38 d, stk.

4, jf. stk. 1-3, eller § 39,

8) undlader at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 eller § 41 eller

undlader at afgive prøver efter § 50,».

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.«

7) Nr. 47 affattes således:

»47. § 61 affattes således:

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk.

4, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23,

§ 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, §

35, stk. 7, § 36, stk. 7, § 36 a, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42 og

§ 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, bøde eller hæfte eller bøde,

hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i

reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 2-4, § 23, § 26

og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en

virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne

som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen

forvandlingsstraf.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Efter § 1, nr. 23, i lovforslaget foreslås det, at afgiften på

bekæmpelsesmidler opkræves hos de virksomheder, der har godkendelse til

import eller salg af bekæmpelsesmidler m.v., på samme måde som det nuværende

gebyr opkræves.

Den, der har godkendelsen, er i de fleste tilfælde identisk med den danske

importør, men nogle godkendelsesindehavere kan have fast forretningssted uden

for Danmark, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit II. 4.

Fremover kan der forventes et øget antal godkendelsesindehavere med fast

forretningssted uden for Danmark, idet nogle udenlandske firmaer formentlig

vil ønske at overtage godkendelsen fra danske datterselskaber. Dette kan være

en fordel som følge af, at plantebeskyttelsesmidler efter de kommende regler

skal godkendes efter ens principper i alle EF-lande.

Efter gældende aftaler og konventioner er det ikke muligt for danske

myndigheder selv eller med hjælp af det pågældende lands myndigheder at

kontrollere udenlandske firmaers regnskaber med henblik på salg af varer til

Danmark.

Opkrævning af afgiften på bekæmpelsesmidler og kontrollen med regnskaber

m.v. hos udenlandske godkendelsesindehavere kan derfor blive et problem. Det

har især betydning for den del af afgiften, der beregnes på grundlag af

omsætningen.

Det foreslås derfor, at denne del af afgiften fremover opkræves hos den,

der her i landet producerer eller fra udlandet får leveret godkendte

bekæmpelsesmidler.

Afgiften på 500 kr. for hver godkendelse vil fortsat blive opkrævet hos

indehaveren af godkendelsen. Dette gælder også, selv om

godkendelsesindehaveren har fast forretningssted uden for Danmark.

Efter stk. 5 skal erhvervsmæssige modtagere af bekæmpelsesmidler, der

leveres fra udlandet, anmelde sig hos miljøministeren. Herved får

myndighederne mulighed for at foretage opkrævning af afgiften. Hvis

beregningsgrundlaget for afgiften er under 1.670 kr., er det ikke nødvendigt

at anmelde sig, idet afgiften så vil være under 50 kr., medmindre der er tale

om en indehaver af en godkendelse, jf. det foreslåede stk. 1. Myndighederne

har navn og adresse på alle godkendelsesindehavere.

Er det samlede afgiftsbeløb under 50 kr., kan indbetaling undlades. En

tilsvarende bestemmelse findes i momsloven, toldloven og i lovforslagene til

ændringer af diverse miljøafgiftslove.

Efter ændringsforslaget skal ministeren have hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om afgiftspligtige virksomheders regnskab samt om

revisorpåtegning af angivelser. Der agtes fastsat regler om, at

afgiftspligtige virksomheder m.v. for hvert bekæmpelsesmiddel og for hver

pakningsstørrelse skal indsende årsopgørelser over omsætningen, om forfalds-

og indbetalingstidspunkter og om, at regnskabet skal føres måned for måned og

være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Ved for sen

betaling af afgift foreslås, at der opkræves et tillæg. Tillægget udgør 1,3

pct. pr. måned, dog mindst 50 kr.

I ændringsforslaget nævnes ikke længere direkte, at bekæmpelsesmidler, der

indeholder mikroorganismer og vira, bliver omfattet af § 36. Der er

imidlertid alene tale om en redaktionel ændring, idet det af stk. 1 og 2

fremgår, at afgiften er lagt på alle bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter

§ 33.

Til nr. 2 Forslagsstilleren ønsker at fastholde gældende ret, idet

forslagsstilleren ikke ønsker at give mulighed for, at ministeren

midlertidigt kan tilbagekalde en dansk godkendelse af et

plantebeskyttelsesmiddel.

Forslagsstilleren finder i øvrigt heller ikke bestemmelsen stemmende

overens med lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at

lovforslaget skal skabe ensartede principper for godkendelse af

plantebeskyttelsesmidler.

Til nr. 3. Fra den 1. april 1993 må erhvervsmæssig anvendelse af

bekæmpelsesmidler kun foretages af personer, der har et sprøjtecertifikat.

Dette gælder dog ikke landmænd, der er etableret før 1. januar 1991. I

overensstemmelse med beretningen fra Folketingets Udvalg vedrørende en

Bæredygtig Landbrugsudvikling vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som

bevirker, at alle landmænd inden for nærmere angivne regler og tidsfrister

skal have gennemgået et 12-timers-kursus.

I bekendtgørelsen agtes der også fastsat regler om undervisning for andre

erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler end landmænd.

Kurserne afholdes af bl.a. tekniske skoler,

AMU-centre/specialarbejderskoler og landbrugsskoler. Miljøministeriet yder et

tilskud på 2.000 kr. pr. deltager til dækning af udgifterne ved undervisning

til opnåelse af sprøjtecertifikat. Tilskuddet finansieres af gebyret på

bekæmpelsesmidler, som ved nærværende lovforslag foreslås ændret til en

formålsbestemt afgift. Til dækning af udgifterne ved afholdelse af de korte

kurser er der i Landbrugsministeriet afsat 10 mio. kr årligt for personer i

jordbrugserhverv.

Herudover kan de enkelte skoler opnå tilskud efter en række forskellige

tilskudsordninger til undervisning.

Tilskuddet dækker imidlertid ikke i alle tilfælde alle udgifter ved

kurserne, og afhængig af de enkelte tilskudsordninger vil nogle

erhvervsmæssige brugere skulle betale for en del af undervisningen.

Skolerne opkræver normalt deltagerbetaling for bl.a. materialer og

forplejning. Nogle brugere vil derfor kun kunne tilmelde sig kurser, hvor der

opkræves brugerbetaling. Det foreslås derfor, at det i loven præciseres, at

der kan opkræves en sådan betaling.

Til nr. 4 Efter ændringsforslaget hæves strafferammen for overtrædelser af

loven til 2 år, hvilket vil bringe strafferammen op på et niveau svarende til

strafferammen i miljøbeskyttelsesloven og i lov om miljø og genteknologi.

Til nr. 5 Efter ændringsforslaget skal det være muligt at straffe den, der

fra udlandet får leveret bekæmpelsesmidler uden at anmelde dette. Anmeldelsen

skal bruges i forbindelse med opkrævning af afgiften på bekæmpelsesmidler.

Til nr. 6 Den foreslåede ændring er af rent præciserende karakter.

Til nr. 7 Efter ændringsforslaget skal det være muligt at straffe

overtrædelse af regler, som miljøministeren fastsætter efter § 36, stk. 7, §

36 a, § 38 a og § 38 c. Det drejer sig om regler om opkrævning m.v.

vedrørende afgifter og gebyrer, regler vedrørende begrænsning i eller forbud

mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer og regler om pligt

til at føre journal over brugen af bekæmpelsesmidler. § 38 a og § 38 c kom

ligesom § 38 b ind i kemikalieloven i 1987, uden at der i den forbindelse

blev konsekvensrettet i strafbestemmelserne. Det er i § 1, nr. 47, i

nærværende lovforslag foreslået, at det skal være muligt at straffe

overtrædelser af § 38 b. Endvidere ændres en fejl i nærværende lovforslag,

hvor der er henvist til § 35, stk. 8, i stedet for § 35, stk. 7. Endelig

foreslås strafferammen hævet til 2 år, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S)

Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend

Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt

Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Marianne Jelved

(RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter