1988 BTL 156 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF DEN EUROPÆISKE PATENTKONVENTION) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HEMMELIGE PATENTER NR L 156 OG L 157 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Lerstrup, Karl, professor, dr.scient., Vipperød,
NOAH og
Warming, A., Nærum.
Der er af industriministeren stillet ændringsforslag til det under I
nævnte lovforslag, hvorom der henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et mindre uddrag af betænkningen fra Nordisk Ministerråd om
bioteknologiske opfindelser og immaterielretten i Norden (Norden 88:99) er
optrykt som bilag til betænkningen. Endvidere er nogle af udvalgets spørgsmål
til industriministeren og dennes svar herpå optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer og Lissa Mathiasen (S)) det under I
anførte lovforslag til vedtagelse med det af industriministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) ønsker i den forbindelse at udtale:
Mindretallet finder det positivt, at en gennemførelse af lovforslaget
væsentligt forenkler proceduren ved meddelelse af patenter.
Det bliver derved lettere og billigere for især mindre danske virksomheder
at få patent på deres opfindelse i hele Europa.
Mindretallet er dog betænkeligt ved, om der som følge af det kommende
EF-direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser vil blive
mulighed for at meddele patent på liv.
Mindretallet kan under ingen omstændigheder acceptere, hvis EF-direktivet
giver mulighed for at få privat ejendomsret til menneskelige egenskaber, som
Læs alt
udvikles og reproduceres kunstigt. Med hensyn til meddelelse af patent på dyr
ser mindretallet det specielt som et problem, at der endnu ikke findes en
definition eller nærmere afgrænsning af retsbegrebet »dyrerace«.
Det bør ikke være muligt at fortolke det således, at der kan meddeles patent
på nye dyr, som anført i henvendelsen til udvalget fra organisationen NOAH.
Herudover er mindretallet i tvivl om, hvorvidt der findes en lovgivning,
der i tilstrækkelig grad beskytter dyr i forbindelse med forskning og
forædling inden for gen- og bioteknologien samt anvendelse af resultaterne.
Imidlertid har industriministeren i sit svar på spørgsmål nr. 25 oplyst,
at han finder det af væsentlig betydning for den danske stillingtagen til
spørgsmålet om patent på liv, at der opnås en løsning, som tager udgangspunkt
i den danske praksis i dag omkring administrationen af patentloven.
Mindretallet kan henholde sig hertil, idet det dog ønsker at præcisere, at
udgangspunktet skal tages i den hidtidige danske praksis.
Det samme gælder for patent på planter. Der henvises i øvrigt til
spørgsmål nr. 24 og 25 og ministerens svar herpå, som begge er optrykt i
bilag II til betænkningen.
Med hensyn til spørgsmålet om »farmer's privilege« lægger
ministeren ifølge svaret vægt på, at der i den afbalancerede løsning indgår
hensynet til de reelle behov inden for jordbrugssektoren. I denne forbindelse
finder mindretallet, at der især skal tages hensyn til jordbrugserhvervets
behov. Det gælder såvel danske jordbrugers, som jordbrugere i u-landenes
behov.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller det under I anførte lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling.
Mindretallet er ikke i sig selv modtstander af Danmarks ratificering af
Den Europæiske Patentkonvention. Det er imidlertid centralt for mindretallet,
at en deltagelse i Den Europæiske Patentkonvention ikke medfører
tvangsindlæggelse i EF's patentkonvention. Så længe den omdannelse af EF's
patentkonvention, der ville bortvejre en sådan fare, ikke har fundet sted,
vil mindretallet derfor ikke kunne stemme for en ratificering af EPC.
Dertil kommer hele spørgsmålet om patent på planter og dyr. Mindretallet
har med bekymring iagttaget den udvikling, der på få måneder er sket i den
danske regerings holdning fra udarbejdelsen af den nylig udkomne betænkning
fra Nordisk Ministerråd »Bioteknologiska Uppfinningar och
Immaterialrætten i Norden«. Heri siges på side 18, som er optrykt som
bilag I til betænkningen, at det er den danske holdning, at »forbudet
mod patentering af plantesorter og dyreracer dominerer over tilladelsen til
at patentere produkter af mikrobiologiske fremgangsmåder«.
Under behandlingen af omhandlede lovforslag har industriministeren
imidlertid i sit svar på et af udvalgets spørgsmål anført, at »som følge
af den internationale udvikling vil det derfor i fremtiden kunne blive
aktuelt i Danmark at meddele patent på plantesorter og dyreracer«, jf.
svaret på spørgsmål nr. 7, som er optrykt i bilag II til betænkningen.
Også i Den Europæiske Patentorganisation er forbudet mod patent på
plantesorter og dyreracer ved at blive udhulet. I sit svar på udvalgets
spørgsmål nr. 9 og 22, der ligeledes er optrykt i bilag II til betænkningen,
har industriministeren oplyst, at udviklingen i EPO vil afhænge af, hvad der
sker i forbindelse med forhandlingerne om EF's direktivforslag om
retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser. Og af bemærkningerne til
direktivforslaget og af ministerens besvarelse af et spørgsmål under
almindelig del (spørgsmål nr. 33, alm. del - bilag 120), jf. bilag II til
betænkningen, fremgår det, at en vedtagelse af direktivforslaget i dets
nuværende form ville betyde patent på planter og dyr og forbud mod, at
landmænd kunne så egen høst på egne marker og lade egne køer kælve uden
tilladelse fra en eventuel patentindehaver. Ud over de etiske aspekter kan en
sådan udvikling få afgørende indflydelse for u-landene, der risikerer at
komme yderligere i lommen på multinationale koncerner med patent på den
genetiske arv.
Mindretallet gør i denne forbindelse opmærksom på, at Norge netop har
besluttet ikke at tiltræde Den Europæiske Patentkonvention, især på grund af
den usikkerhed om patent på dyr og planter, som en ratificering ville
medføre.
Det skal understreges, at mindretallet ikke i sig selv vender sig imod, at
plantegener eller metoder til indføring af gener i planter kan patenteres.
Det afgørende er, at sådanne patenter ikke medfører patent på hele planter,
hvilket burde være selvindlysende. Man bør ikke kunne tage patent på hele
skabelsesværket, fordi man piller ved et enkelt gen. Ligeledes er det
afgørende, at patentet ikke begrænser landmænds ret til at så egen høst på
egne marker, som de kan efter den nugældende plantebeskyttelseslov. Endelig
er det afgørende, at der ikke sker indgreb i andre forædleres rettigheder til
at forædle videre, så længe de betaler licens af eventuelle patentbelagte
gener.
Mindretallet har derfor forsøgt at formå regeringen til i forbindelse med
behandlingen af nærværende lovforslag at præcisere sin forhandlingsposition
og herunder at love at forhandle efter ovennævnte retningslinier.
I svarene på spørgsmål nr. 24 og 25 har regeringen givet så rimelige svar,
at en væsentlig hindring for, at mindretallet kan stemme for ratifikationen
af Den Europæiske Patentkonvention er ryddet af vejen, jf. bilag II til
betænkningen. Mindretallet havde dog foretrukket klarere tilsagn om at
forsvare »farmer's privilege«, ikke mindst af hensyn til u-landene.
Men alt i alt er tilsagnene så klare, at mindretallet vil kunne stemme for
ratifikation af den europæiske patentkonvention, når EF's patentkonvention er
omdannet, så enhver trussel om tvangsindlæggelse er bortvejret.
Et andet mindretal Lissa Mathiasen (S)) indstiller det under I
anførte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
For så vidt angår det under II anførte lovforslag indstilles dette af et
flertal (Socialdemokratiets medlemmer bortset fra Lissa Mathiasen, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller
det under II anførte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling,
idet der tillige henvises til de af mindretallet ovenfor under lovforslag I
anførte bemærkninger.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller det under II anførte lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling.
Et tredje mindretal (Lissa Mathiasen(S)) indstiller ligeledes det
under II anførte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om ændring af patentloven
(Ratifikation af Den Europæiske Patentkonvention
Til § 1
Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I det foreslåede Kapitel X A indsættes i § 75, stk. 3, efter 1.
pkt. som nye punktummer:
»Ansøgning om europæisk patent kan også indleveres til
patentmyndigheden her i landet, der videresender den til Den Europæiske
Patentmyndighed.«
Bemærkninger
Formålet med den foreslåede ændring er at gøre det muligt at indlevere
europæiske patentansøgninger til patentdirektoratet i Danmark, der
videresender dem til Den Europæiske Patentmyndighed. Derimod skal en udskilt
europæisk ansøgning, som nævnt i konventionens artikel 76, fortsat indleveres
direkte til Den Europæiske Patentmyndighed, idet dette er et krav i henhold
til konventionen.
Flemming Hansen (KF) nfmd. Jette Thomsen (KF) Kai Dige Bach (KF) Svend
Heiselberg (V) Jens Peter Jensen (V) Hugo Holm (FP) Larsen-Ledet (RV) Jette
Pors (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Lykketoft (S) Lissa
Mathiasen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Bjørn Westh
(S) Birthe Hansen (SF) Rahbæk Møller (SF)
Bilag I
Nordisk Ministerråds Betænkning »Bioteknologiska Uppfinningar och
Immaterialrætten i Norden«
A. Patent meddeles ikke på plantesorter eller dyreracer
Det er kun plantesorter og dyre racer, der er udelukket fra patent.
En plante eller et frø, der f.eks. er behandlet på en speciel måde med
kemikalier for at gøre den/det resistent over for planteudryddelsesmidler, er
ikke udelukket fra patent. Det er i denne forbindelse uden betydning,
at den ubehandlede plante eller det ubehandlede frø også kan være eller er en
plantesort. Det behandlede materiale vurderes ikke længere at være en
plantesort. (EPO, T 49/83).
B. Patent meddeles ikke på plantesorter eller dyreracer, selv om de er
produkter af mikrobiologiske fremgangsmåder
Dette er vores holdning indtil videre; forbudet mod patentering af
plantesorter og dyreracer dominerer altså over tilladelsen til at patentere
produkter af mikrobiologiske fremgangsmåder.
C. Mikroorganismer som sådanne kan principielt patenteres
Mikroorganismer anses hverken som dyr eller planter, hvorfor forbudet mod
patentering af plantesorter og dyreracer ikke er til hinder for
patentering af mikroorganismer.
I cirkulære nr. 11 er angivet definitionen på, hvad begrebet
»mikroorganismer« anses at omfatte.
D. Patent meddeles ikke på væsentligt biologiske fremgangsmåder til
fremstilling af planter eller dyr
Fremgangsmåder af overvejende teknisk karakter til fremstilling af planter
eller dyr anses ikke som væsentligt biologiske. Således er biologiske
fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr, ved hvilke mennesket
ved en teknisk indgriben influerer væsentligt på det opnåede resultat, ikke
udelukket fra patentering (cirkulære nr. 11).
Behandlingen med kemikalier som nævnt i afsnit I. 4 A ovenfor er
eksempelvis ikke en væsentligt biologisk fremgangsmåde, men derimod en
teknisk fremgangsmåde.
E. Patent kan dog meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter
af sådanne fremgangsmåder
Begrebet mikrobiologisk fremgangsmåde forstås således, at det omfatter
ikke bare fremgangsmåder, der udnytter mikroorganismer, men også
fremgangsmåder til fremstilling eller isolering af mikroorganismer, f.eks.
gentekniske fremgangsmåder (cirkulære nr. 11).
Bilag II
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 7:
I den foreløbige udgave af rapporten fra ekspertgruppen nedsat af Nordisk
Ministerråd om bioteknologiske opfindelser og immaterialretten i Norden siges
det på side 18, at der ikke i Danmark kan meddeles patent på plantesorter
eller dyreracer, selv om de er produkter af mikrobiologiske fremgangsmåder.
Kan ministeren bekræfte dette?
Svar:
Ifølge en undtagelsesbestemmelse i patentlovens § 1, stk. 4, litra 2), kan
der ikke meddeles patent på plantesorter eller dyreracer eller væsentligt
biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter og dyr. Patent kan dog
meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter heraf. Den
tilsvarende bestemmelse findes i Den Europæiske Patentkonvention.
Udtalelsen i den nordiske rapport er baseret på den hidtidige holdning i
Danmark, hvorefter forbudet mod patent på plantesorter og dyreracer dominerer
over tilladelsen til at patentere produkter af mikrobiologiske
fremgangsmåder, jf. den omtalte rapport under pkt. 4 B, side 18.
Det kan derfor ikke bekræftes, at der i Danmark ikke kan meddeles
patent på plantesorter og dyreracer, som er produkter af mikrobiologiske
fremgangsmåder. Spørgsmålet har ikke hidtil været praktisk relevant i
Danmark.
Den Europæiske Patentmyndighed har hidtil praktiseret
undtagelsesbestemmelsen således, at plantesorter og dyreracer ikke har kunnet
patenteres, selv om de er produkter af en mikrobiologisk fremgangsmåde.
Det er imidlertid af konkurrencemæssige grunde overordentlig væsentligt
for dansk industri, at vi i Danmark har samme praksis som i andre europæiske
lande og i USA og Japan. Som følge af den internationale udvikling vil det
derfor i fremtiden kunne blive aktuelt i Danmark at meddele patent på
plantesorter og dyreracer som produkter af mikrobiologiske fremgangsmåder.
Hvorledes praksis på området vil udvikle sig, vil i væsentligt omfang
afhænge af udfaldet af de drøftelser, der for tiden finder sted i
internationalt regi, herunder i særdeleshed i EF og i WiPO, jf. herom det,
der er anført i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 6 om Kommissionens forslag
til direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser.
Spørgsmål 9:
Vil en tilslutning til Den Europæiske Patentkonvention medføre ændringer
heri?
Svar:
Ved Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har man hidtil praktiseret
undtagelsesbestemmelsen som omtalt i mit svar på spørgsmål 7 på samme måde,
som vi har gjort i Danmark, dvs. man har ikke patenteret plantesorter og
dyreracer, selv om de er produkter af en mikrobiologisk fremgangsmåde.
Hvis Danmark tilsluttes EPK og Den Europæiske Patentorganisation (EPO) i
fremtiden ændrer praksis og meddeler patent på plantesorter og dyreracer som
produkter af mikrobiologiske fremgangsmåder, vil sådanne patenter få
gyldighed for Danmark. En dansk tilslutning til EPK behøver derimod ikke at
medføre en praksisændring i Danmark ved behandling af nationale ansøgninger,
men en tilpasning til international praksis vil som nævnt i svaret på
spørgsmål 7 i høj grad være i dansk industris interresse af
konkurrencemæssige hensyn, uanset om Danmark er tilsluttet EPK eller ej.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 6 er EF's rådsbehandling af
direktivforslaget om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser netop
indledt. Udfaldet af disse drøftelser vil være afgørende for den fremtidige
praksis såvel i Danmark som i EPO på dette område.
Spørgsmål 22:
Er der grund til at tro, at EPO's administration af patentkonventionen med
hensyn til planter og dyr vil komme til at afvige fra et fremtidigt
EF-direktiv?
Svar:
Der er ikke i øjeblikket grund til at tro, at EPO vil administrere EPK
anderledes end foreskrevet i et eventuelt EF-direktiv, uanset at et direktiv
kun regulerer nationale patenter i medlemslandene.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmålene 6 og 9.
Spørgsmål 33 alm del:
»Skal sætningen nederst på side 48 i redegørelsen
»Patentrettighederne i forbindelse med udnyttelse af materiale som såsæd
udtømmes ikke ved en anvendelse, hvor dette materiale formeres udelukkende
for at få mere af det« forstås således, at »farmer's
privilege«, dvs. retten til at så egen høst uden licensbetaling, vil
bortfalde ved vedtagelse af direktivet?
Gælder det samme med retten til at lade egne køer kælve?
Kan humane gener, celler, væv og organer patenteres i henhold til
artiklernes 5, 6 og 12.1, hvis de er fremstillet på en måde, hvor en
mikrobiologisk proces er vigtig?»
Svar:
1) En vedtagelse af direktivet vil ikke medføre ændringer med hensyn til
»farmer's privilege« for såsæd, der er beskyttet under
plantenyhedsloven. Landmanden vil i dette tilfælde fortsat kunne udnytte
»farmer's privilege«, dvs. så egen høst uden licensbetaling til
sortsejeren. Hvis landmanden imidlertid anvender patentbeskyttet udsæd, vil
han kun kunne genbruge høsten som udsæd mod licensbetaling til patenthaver.
Retten til at udnytte »farmer's privilege« gælder ikke for
patentbeskyttet materiale. Det er heller ikke tilfældet i dag. Derimod kan
landmanden naturligvis anvende høsten til andre formål, herunder som foder
eller til mel uden licensbetaling. Det er alene genanvendelse som udsæd, der
er beskyttet af patenthavers ret, idet dette må betragtes som en fremstilling
af den patentbeskyttede genstand. En sådan fremstilling er forbeholdt
patenthaver i henhold til dennes eneret. Patenthaver kan naturligvis give
andre samtykke til at fremstille, dvs. licens, typisk mod betaling.
Handlinger, der udføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, og handlinger, der
udføres i forsøgsøjemed, er fortsat tilladt, fordi de ikke er omfattet af
eneretten.
2) Samme principper må i givet fald anses at gælde for så vidt angår
retten til at lade egne køer kælve. Noget andet er, at det vil kunne være
vanskeligt totalt at sikre, at et givet patenteret gen uændret overføres til
kalven. Teknikkerne til at sikre genoverførsel til senere generationer
beherskes langt fra endnu.
Til disse tekniske vanskeligheder kommer eventuelle efterfølgende
problemer med i givet fald at bevise, at der foreligger en krænkelse.
3) Humane gener kan patenteres allerede på nuværende tidspunkt som en
kemisk forbindelse, hvis de er nye og i øvrigt opfylder de andre
patenterbarhedsbetingelser. Et humant gen kan ikke reproducere sig selv.
En human celle kan patenteres, hvis den er produktet af en mikrobiologisk
fremgangsmåde.
Humant væv og humane organer kan principielt patenteres, men i visse
tilfælde vil patentering dog ikke ske, nemlig i de tilfælde hvor udnyttelsen
af opfindelsen ville stride mod sædelighed eller offentlig orden, jf.
patentlovens § 1, stk. 4, nr. 1. Det er ved udarbejdelsen af Rådets
direktivudkast forudsat, at hvert af medlemslandenes nationale patentlove
skal bibeholde dette forbud i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i
national lovgivning.
Spørgsmål 24:
Vil ministeren under forhandlingrne om EF's direktiv om bioteknologiske
opfindelser arbejde for
at patenter på gener og fremgangsmåder til indføring af gener i planter
ikke udstrækkes til at omfatte patent på hele planter,
at forædlere altid efter plantebeskyttelseslovens bestemmelser kan forædle
videre på planter indeholdende patenterede gener, så patentet alene medfører,
at der skal betales licens, hvis det patenterede gen anvendes (tvangslicens),
at der ikke i forbindelse med patentering af gener sker nogen
indskrænkning i landmænds ret til at så egen høst på egne marker (farmer's
privilege) og
at EF's direktiv om bioteknologiske opfindelser og EF's planlagte direktiv
om plantebeskyttelse vil køre parallelt, så uhensigtsmæssige sammenstød
mellem de to sæt retsregler undgås.
Svar:
EF's direktivforslag om bioteknologiske opfindelser vedrører en anden
problemkreds end spørgsmålet om ratifikation af Den Europæiske
Patentkonvention. Jeg henviser herom nærmere til mine principielle
bemærkninger til spørgsmål 12-20.
Forhandlingerne om direktivforslaget i EF-regie er som nævnt i mit svar på
spørgsmål 10 i en indledende fase, hvor der alene er tale om afdækning af
problemerne og indsamling af oplysninger.
I Danmark behandles direktivforslaget i Det rådgivende udvalg for
Industriel Ejendomsret under Industriministeriet, hvor de berørte kredse
bl.a. inden for industri og landbrug deltager i behandlingen af forslaget.
Der foretages i øjeblikket en indgående undersøgelse såvel i Danmark som i
EF af de mange vanskelige og principielle problemer, som forslaget
indeholder. Konsekvenserne af de enkelte bestemmelser er langt fra afklaret,
f.eks. med hensyn til enerettens afgrænsning i forhold til plantenyhedsloven
og patentloven m.v.
Jeg kan tilføje, at Kommissionen har bebudet snarlig fremsættelse af et
direktivforslag om plantebeskyttelse og samtidig givet tilsagn om, at dette
forslag vil være i overensstemmelse med direktivforslaget om de
bioteknologiske opfindelser. Regeringen vil arbejde for, at de to
direktivforslag bliver behandlet tidsmæssigt parallelt.
Den danske holdning til forslaget er således fortsat under behandling, og
efter min opfattelse vil det hverken være muligt eller forsvarligt, at den
fastlægges, før samtlige problemer er grundigt gennemdrøftet i virksomheder
og organisationerne, som vil være dybt berørt af direktivforslaget. Den
endelige danske holdning vil selvfølgelig blive fastlagt i overensstemmelse
med den sædvanlige EF-beslutningsprocedure, hvori Folketinget Markedsudvalg
deltager.
Jeg finder det derfor både af principielle og politiske grunde for tidligt
allerede nu at fastlægge den danske holdning til de rejste problemer.
Spørgsmål 25:
Ad svar på spørgsmål 24.
I hvilken udstrækning vil de i spørgsmål 24 nævnte principper blive
tillagt vægt fra dansk side under de indledende forhandlinger i EF om
direktivforslaget?
Svar:
De nævnte principper i spørgsmål 24 berører helt centrale
problemstillinger i direktivforslaget. Jeg finder det derfor af væsentlig
betydning for den danske stillingtagen, at der netop inden for disse områder
samt i spørgsmålet om patent på liv opnås en løsning, som tager udgangspunkt
i den danske praksis i dag omkring administrationen af patentloven.
Jeg vil i øvrigt gerne undrstrege, at det er min helt klare opfattelse, at
direktivforslaget ikke omfatter eller skal omfatte mennesker.
Særlig med hensyn til patent på gener og fremgangsmåde til indføring af
gener i planter finder jeg, at udgangspunktet må tages i, at patentet
omfatter selve genet og anvendelsen af genet i planten, men ikke hele
plantens genmasse.
For så vidt angår spørgsmålet om »farmer's privilege« lægger jeg
vægt på, at der i den afbalancerede løsning indgår hensynet til de reelle
behov inden for jordbrugssektoren.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 95/188/EF: Kommissionens beslutning af 30. januar 1995 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/33.686 - COAPI) (Kun den spanske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 30. januar 1995
- 1992 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER M.V.) NR L 8 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1988 BTL 131 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI (FOLKEKIRKENS DELTAGELSE I MELLEMKIRKELIGT ARBEJDE) NR L 131 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1991 BTL 119 BETÆNKNING OVER BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BRUGSMODELLER M.V. NR L 119 1991-92, 1. SAMLING (-L91) Retsinformation · 21. februar 1992
- 1991 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER, INDSIGELSE EFTER PATENTUDSTEDELSE OG ADMINISTRATIV OMPRØVNING) Retsinformation · 23. oktober 1991
- 1992 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PATENTLOVEN (RATIFIKATION AF AFTALE OM EF-PATENTER M.V.) Retsinformation · 23. december 1992