1994 BTL 244 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØKONOMISK STØTTE TIL POLITISKE PARTIER M.V. (FORHØJELSE AF DEN OFFENTLIGE PARTISTØTTE M.V.) NR L 244 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne og indenrigsministeren har
besvaret skriftligt.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer
af udvalget) betragter de politiske partier som folkestyrets
centralnervesystem. Partierne må derfor sikres de bedst mulige
livsbetingelser.
Som følge af de ændrede ledelses- og bestyrelseskonstellationer i dansk
erhvervsliv samt den omstændighed, at et flertal i Folketinget går ind for
fuld åbenhed omkring partiregnskaber og bidragyderfortegnelser, er det
bydende nødvendigt nu at øge den offentlige støtte til de politiske partier,
der - med meget stort flertal - blev indført i 1986.
Partistøtteordningens kombination af en central ordning og to decentrale
har i den periode, der er forløbet siden 1986, betydet en væsentlig
saltvandsindsprøjtning til det politiske arbejde i Danmark. I den forbindelse
lægger mindretallet vægt på at understrege, at ordningen ikke på noget
tidspunkt siden dens indførelse har givet anledning til kritik. Tværtimod har
alle partier med kyshånd modtaget de midler, ordningen har givet mulighed
for.
Den justering af partistøtteordningen, der nu gennemføres, vil efter
mindretallets opfattelse give de politiske partier en højere grad af
uafhængighed og langt bedre muligheder for at leve op til de krav, der
stilles til dem i et samfund præget af meget betydelig indflydelse fra
græsrodsbevægelser og interesseorganisationer samt fra medierne. De politiske
partier i Danmark har på det nærmeste monopolstilling, når talen er om
Læs alt
opstilling af de kandidater, der skal påtage sig ansvar i vort folkestyre.
Ikke mindst derfor er det vigtigt, at partiernes arbejde har et højt
aktivitetsniveau båret af en professionel og moderne holdning.
Efter mindretallets opfattelse er den økonomiske forudsætning for
partiernes arbejde en kombination af medlemskontingenter, frivillige bidrag
og offentlig støtte. Vi lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at
tilgangen af nye medlemmer til partierne øges væsentligt.
Efter mindretallets opfattelse vil den øgede offentlige støtte til det
politiske arbejde om ganske få år opleves på samme måde som i en lang række
af de lande, vi normalt sammenligner os med. Den vil være en fuldstændig
selvfølge!
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)indstiller
lovforslaget til forkastelse .
Efter mindretallets opfattelse bør politiske partier være private og
frivillige sammenslutninger, som lever i kraft af medlemmers aktive indsats,
herunder indsamling af frivillige økonomiske bidrag fra sympatisører.
Mindretallet vil derfor ikke blot stemme imod forslaget om en firdobling af
statstilskuddet til de politiske partier, men vil også arbejde for at
afskaffe den eksisterende statsstøtte til partierne.
Efter mindretallets opfattelse vil den kraftige forøgelse af statsstøtten
til de politiske partier ikke gøre folkestyret mere levende og engagerende.
Tværtimod. Efter al sandsynlighed vil antallet af medlemmer i partierne falde
yderligere. Mange mennesker vil føle, at de ikke behøver at støtte deres
parti direkte med et medlemskontingent, når partiet får penge fra
statskassen. Og når partierne gennem statsstøtten bliver mindre afhængige af
medlemskontingenter, vil de muligvis prioritere medlemstegning lavere.
Erfaringerne fra udlandet viser, at statsstøtte ikke har givet flere, men
tværtimod færre medlemmer.
Statsstøtten vil heller ikke gøre partierne til et mere livligt forum for
idedebat og kanalisering af borgernes synspunkter til politikerne. Tværtimod
er der risiko for, at partierne bliver topstyrede og mindre interesserede i
medlemmernes engagement.
Partisystemet bliver selvkørende i den forstand, at det kan fungere hen
over hovedet på vælgerne og medlemmerne - og uden deres aktive opbakning. Det
kræver kun, partierne har nogle gode mediefigurer, som kan slå stærkt igennem
på skærmen i de sidste par uger før valgene, således at der kan blive stemmer
nok til fortsat at være på finansloven. Partierne bliver ikke
vælgerforeninger, men kampagneorganisationer til valgene.
I et system med statsafhængige partier bliver folkestyre forvandlet til
centralistisk politikerstyre. For når partiets overlevelse bliver mere
afhængig af statspenge ovenfra end af frivillige medlemmers indsats, så
bliver topstyret vigtigere end græsrodsarbejdet.
Mindretallet erkender, at politikerne har sværere og sværere vilkår at
arbejde under. Sagerne bliver mere og mere indviklede. Der behandles flere og
flere love. Men det vil være helt forfejlet at bekæmpe dette problem ved at
give partierne flere statspenge til at hyre flere eksperter.
Problemerne er i vidt omfang selvskabte. Politikerne kunne hjælpe sig selv
ved at lovgive noget mindre, ved at lave lovene enklere og ved at blande sig
i færre detaljer.
Tankegangen er farlig for folkestyret, fordi den fremmer en udvikling,
hvor den politiske beslutningsproces bliver fjernet mere og mere fra folket.
Til gengæld bliver den overtaget af eksperter. Hvis politikernes svar på et
påstået ekspertvælde er at omgive sig selv med en hærskare af tilsvarende
eksperter, så udvikles en karikatur af folkestyre, hvor eksperter taler med
eksperter hen over hovedet på såvel politikere som befolkning.
Kampen mod ekspertvældet kræver ikke flere penge til nye eksperter. Der er
mere brug for sund fornuft, god og tæt kontakt til befolkningen og
selvstændig politisk tankevirksomhed.
Da det danske folkestyre opstod og udviklede sig i midten af sidste
århundrede, eksisterede der ikke egentlige politiske partier. Vælgerne stemte
på personer, som de havde tillid til. Folkestyret bestod i den direkte
kontakt mellem vælgerne og de valgte. Der var ikke skudt partier ind som
mellemled. Grundloven taler da heller ikke om partier, men kun om Folketinget
og medlemmer af Folketinget.
Siden opstod der politiske partier. De udviklede sig mest som en praktisk
foranstaltning. Og partierne har en både nyttig og positiv funktion i det
danske demokrati. Men folkestyret står og falder ikke med partierne.
Mindretallet finder ikke, at partierne er i krise. Og det er en
misforståelse at sige, at folkestyret er i krise, selv om partierne måtte
være i krise. Under alle omstændigheder er det mindretallets opfattelse, at
partier skal kunne gå ned, hvis de gør det så dårligt, at ingen ønsker at
være medlemmer. Folkestyret finder så nye former og overlever endda. Der står
ingen steder skrevet, at der skal være statsgaranti for politiske partiers
eksistens.
Folkestyret blev født som et oprør mod enevælden og kongens forbrug af
borgernes skattepenge. Og dette er netop folkestyrets inderste ide: At
befolkningen skal styre og kontrollere statsmagten og dens forbrug af penge.
En af politikernes vigtigste opgaver er altså på borgernes vegne at styre
og kontrollere statsmagten og statskassen. Derfor er det farligt for
folkestyret, hvis partierne bliver afhængige af tilskud fra staten.
Hvis partierne bliver afhængige af den statskasse, som de har til opgave
at kontrollere, så svækker vi politikernes muligheder for at styre de
offentlige udgifter.
Skridt for skridt bliver partierne statsinstitutioner. Hvor partierne i
deres oprindelse var folkelige sammenslutninger, der blev dannet for at
støtte og deltage i kampen om indflydelse på statsmagtens anvendelse, bliver
de nu en integreret del af denne statsmagt.
Mindretallet vil ikke være med til en sådan cementering af de bestående
strukturer. Der er ikke brug for flere statspenge til partierne. Et levende
folkestyre har mere brug for engagerede mennesker, der brænder for en sag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
SF er enig i bestræbelserne på at styrke de politiske partier i forhold
til interesseorganisationer, erhvervslivet og statsadministrationen. Det er
en fundamental del af det folkelige demokrati, at partierne kan fungere
uafhængigt af organisations- og erhvervsinteresser. SF er derfor ikke
modstander af, at partierne bevilges statsstøtte.
Det er imidlertid svært at begrunde en firedobling af statsstøtten. Denne
forhøjelse forekommer aldeles ublu, og SF har derfor stillet ændringsforslag
om en forhøjelse fra 5 kr. til 10 kr. pr. stemme.
Det er samtidig væsentligt, at statsstøtte til partierne sammenkobles med
større åbenhed omkring partiernes regnskaber. Der er gjort et forsøg herpå i
L 243, men det er helt utilstrækkeligt. Der henvises til SF's
betænkningsbidrag til L 243.
SF er positivt over for Enhedslistens ændringsforslag uden for
betænkningen om at give mere støtte til græsrodsbevægelser og lignende.
Græsrodsbevægelser og andre folkelige bevægelser er i lige så høj grad som
partierne en vigtig del af vort demokrati. Forslaget forekommer imidlertid
ikke i tilstrækkelig grad gennemarbejdet til, at det bør med i lovforslaget.
Men SF er villig til at diskutere denne problemstilling i forbindelse med
finanslovsforhandlingerne til efteråret.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse og kan ikke støtte de stillede
ændringsforslag.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at den nuværende lov om økonomisk
støtte til politiske partier skal ophæves, hvorfor partiet flere gange siden
1986 i Folketinget har stillet forslag om at stoppe denne gaveuddeling af
skatteydernes midler.
Fremskridtspartiet mener ikke, at det er rimeligt, at de politiske partier
bevilger kæmpe millionbeløb som gave til sig selv, men med skatteyderne som
betalere. Derfor skal vi kraftigt vende os imod den firedobling af støtten,
som lovforslaget lægger op til.
Fremskridtspartiet vil fortsat modtage de offentlige tilskud, eftersom en
afvisning vil betyde, at partiets politiske arbejde vil blive klart amputeret
i forhold til de øvrige partier. En afvisning af at modtage tilskud vil ej
heller betyde, at Fremskridtspartiets vælgere opnår en skattereduktion på et
tilsvarende beløb. Vores vælgere forventer selvfølgelig, at vi optimalt
arbejder for de synspunkter, vi er indvalgt på.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (SF):
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 2, stk. 1 og 2 , ændres "5
kr." til: "10 kr.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Der henvises til SF's betænkningsbidrag.
Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF)
Margrete Auken (SF) Kirsten Jacobsen (FP) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S)
Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Anders Fogh
Rasmussen (V) Hans Engell (KF) Torben Rechendorff (KF) Kim Behnke (FP)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslagene ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet disse i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslagene til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslagene til forkastelse .
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller det under II nævnte lovforslag til forkastelse og vil
redegøre for sin stilling til det under I nævnte lovforslag ved 3.
behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)
indstiller det under I nævnte lovforslag til vedtagelse og det under
II nævnte lovforslag til forkastelse .
Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF)
Margrete Auken (SF) Kirsten Jacobsen (FP) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S)
Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Anders Fogh
Rasmussen (V) Hans Engell (KF) Torben Rechendorff (KF) Kim Behnke (FP)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 243 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER OG OFFENTLIGGØRELSE AF POLITISKE PARTIERS REGNSKABER (ÅBNE PARTIREGNSKABER M.V.) NR L 243 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1995
- 1989 BTL 179 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PRIVATE BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER OG OFFENTLIGGØRELSE AF POLITISKE PARTIERS REGNSKABER NR L 179 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Den Grønne Fond, lov om pulje til grøn beskæftigelse, lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger og om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om Ørestaden m.v. [af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)] Retsinformation · 26. juni 2002
- 1988 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (ÆNDRINGER VEDRØRENDE PARTIANMELDELSE OG BREVSTEMMEREGLER) NR L 168 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Nye bundgrænser for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.) Retsinformation · 24. maj 2023
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier m.v.) Retsinformation · 25. maj 2017