1988 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (ÆNDRINGER VEDRØRENDE PARTIANMELDELSE OG BREVSTEMMEREGLER) NR L 168 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse
fra Kristian Thule Hansen, Gislev.
Et af indenrigsministerens svar på udvalgets spørgsmål er optrykt som
bilag.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan tiltræde de
stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder de foreslåede stramninger helt ude af trit med de
danske demokratiske traditioner. Lovforslaget er helt uspiseligt og samtidig
et usmageligt forsøg på at umuliggøre mindre partiers deltagelse i valg til
Folketinget.
Af svaret på udvalgets spørgsmål 1, som er optrykt som bilag, fremgår, at
allerede den nugældende lov har meget strammere regler, hvad angår anmeldelse
af nye partier, end 9 andre EF-lande har. De 2 sidste EF-lande er der endnu
ikke fremkommet oplysninger om. Det er helt klart bekvemmelighedshensyn, der
med dette forslag har vundet over det demokratiske sindelag i de partier, som
vedtager lovforslaget.
Det danske demokratiske system bygger traditionelt på
mindretalsbeskyttelsen. Dette lovforslag sammenholdt med
2-pct.s-spærregrænsen har skåret dele af denne mindretalsbeskyttelse væk. Man
kan kun frygte, hvad der på dette område vil ske i fremtiden.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Læs alt
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 1
1) Nr. 2 udgår.
Til § 2
2) I stk. 2 udgår »og 2«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Forslagsstillerne finder, at det er alt for bureaukratisk, at
folkeregistret skal sende vælgererklæringerne tilbage til samtlige anmeldere,
som så herefter skal videresende erklæringerne til det anmeldte parti. En
sådan fremgangsmåde vil holde små nye partier uden for det parlamentariske
beslutningsapparat.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V)
Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg
(CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs
(S) fmd. Henning Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte
Husmark (SF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
Ministeren bedes tilstille udvalget en oversigt over, hvilke krav der
stilles til anmeldelse af nye partier i de øvrige EF-lande.
Svar:
Regler om anmeldelse af nye partier
Ingen af landene har regler om anmeldelse af nye partier af samme karakter
som de danske regler.
I 3 lande gælder der særlige regler om anmeldelse af kandidatlister for
vælgergrupper, der ikke er partier, eller som hidrører fra partier (politiske
grupperinger), der ikke er repræsenteret i parlamentet (med et vist antal
medlemmer).
I Forbundsrepublikken Tyskland skal delstatslister til Forbundsdagsvalget
for partier, som siden sidste valg ikke har været repræsenteret i
Forbundsdagen med mindst 5 medlemmer, underskrives af mindst 1 promille af de
stemmeberettigede i den pågældende delstat ved sidste valg, dog højst 2.000.
Kravet omfatter ikke nationale mindretal.
I Holland skal der samtidig med indgivelse af kandidatlister for
partier (politiske grupperinger), der ikke er repræsenteret i andetkammeret,
deponeres et beløb på 1.000 gylden for hvert valgdistrikt. Ved opstilling i
alle landets 18 valgdistrikter skal der således deponeres 18.000 gylden.
Beløbet tilbagebetales ikke, hvis kandidatlisten opnår færre stemmer end
svarende til 75 pct. af valgkvotienten (det samlede antal gyldige stemmer i
hele landet divideret med det samlede antal mandater).
I Spanien skal kandidatlister, der indgives af vælgergrupper (der
ikke er partier eller lignende) underskrives af et antal vælgere, der svarer
til 1 pct. af vælgerne i den pågældende valgkreds.
Indenrigsministeriet har ingen oplysninger om reglerne om anmeldelse af
nye partier og om spærreregler i Grækenland og Portugal. Indenrigsministeriet
har derfor bedt Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger herom. Når
disse oplysninger foreligger, vil de blive tilstillet Kommunaludvalget.
I øvrigt bemærkes, at oplysningerne i den vedlagte oversigt - ud over
tidligere gennem Udenrigsministeriet indhentede oplysninger - fortrinsvis er
baserede på en håndbog, der er nogle år gammel (European Electoral Systems
Handbook, Edited by Geoffrey Hand m.fl. London 1979). Indenrigsministeriet
har derfor ligeledes bedt Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger om,
hvorvidt der er sket ændringer i de regler, der er beskrevet i oversigten.
Oplysninger om eventuelle ændringer vil i givet fald blive tilstillet
Kommunaludvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Ruth Dalsgaard,
pressesekretær for De Grønne.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstillet et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres
og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at der
bør gælde samme regler for folketingsmedlemmer som for alle andre vælgere i
henseende til betingelserne for at anmelde et nyt parti. Mindretallet kan
derfor ikke tiltræde det stillede ændringsforslag om, at et medlem af
Folketinget skal have ret til at anmelde et nyt parti til deltagelse i
folketingsvalg uden at indsamle vælgererklæringer.
Mindretallet kan heller ikke støtte den del af ændringsforslaget, som går
ud på, at partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg opnåede mindst
1/175 af de afgivne gyldige stemmer uden dog at opnå repræsentation, skal
have ret til at deltage i det kommende folketingsvalg uden at indsamle
vælgererklæringer. For de partier, der ikke opnåede repræsentation, bør gælde
samme regler uanset størrelsen af stemmetallet. Hertil kommer, at
mindretallet ikke finder grundlag for at gennemføre en lempelse af
betingelserne for, at et parti kan blive opstillingsberettiget til
folketingsvalg.
Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) har sympati for den del af ændringsforslaget, som omhandler
anmeldelse på grundlag af opnåelse af et vist stemmetal ved det foregående
folketingsvalg, men finder, at et stemmetal svarende til 2 eller 3 mandater
ville være et mere rimeligt krav end det foreslåede.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke tiltræde
det stillede ændringsforslag. Mindretallet finder, at en vedtagelse af
lovforslaget betyder, at Folketingets flertal tror, at man kan organisere sig
til større harmoni i Folketingets sammensætning. Ændringen i valgloven er
helt klart lavet for at holde antallet af partier i Folketinget nede.
Det er ikke så tit, at Socialistisk Folkeparti er enig med den nuværende
statsminister, men statsminister Poul Schluter har i en publikation udgivet i
starten af 1989 af Kreditforeningen Danmark, som hedder »I Danmark er
jeg . . .«, skrevet et indlæg om folkestyrets fremtid og kommer her ind
på spørgsmål, som i allerhøjeste grad relaterer sig til valgloven. Et citat
herfra lyder som følger: »Hvis man ser på hovedtrækkene i det
landspolitiske billede gennem de seneste årtier, så ser man, at højre og
venstre side, eller hvad man nu vil kalde dem, med en næsten forbløffende
stabilitet har været lige store. Der har så sandelig været bevægelser i dansk
politik i de seneste årtier, men de store forandringer er sket på hver side
af midten.
Ind i den fremtid, som ikke ligger alt for langt væk, tror jeg, at denne
landspolitiske opdeling vil fortsætte. Det er sådan, vælgerne fordeler sig,
og det laver de åbenbart ikke om på, selv om der er mange tegn på
utilfredshed og manglende tillid og respekt. Det må vi alle tage til
efterretning. Det kan ikke nytte noget, at vi politikere gemmer os bag
drømmen om solide faste flertal og taler om faste valgperioder, højere
spærregrænser og toparti-system, og hvad man ellers kan lade sig inspirere
til ved at kigge rundt i verden.«
Dette er rene ord for pengene: Man kan ikke organisere sig ud af de
problemer, der opstår på grund af vælgernes sammensætning af Folketinget.
Derfor bør man heller ikke prøve på at hindre nogen i at blive valgt til
Folketinget, men i stedet overlade dette ansvar til befolkningen på
valgdagen.
Socialistisk Folkeparti er derfor helt enig i disse betragtninger, som
statsministeren er kommet med, og forstår derfor heller ikke, at regeringen
har fremsat dette forslag til ændring af valgloven. At vi heller ikke mener,
at der bør være en spærregrænse, skal så kun tilføjes for helhedens skyld,
men vi vil ikke undlade at undre os over den manglende sammenhæng mellem det,
statsministeren siger, og det, han gør. Statsministeren burde sammen med
Socialistisk Folkeparti stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke
tiltræde det stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (CD):
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 12, stk. 1, udgår 2. og 3.
pkt., og i stedet indsættes:
»Med anmeldelsen skal enten følge erklæringer fra et antal vælgere,
der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst
afholdte folketingsvalg, eller en erklæring fra et medlem af Folketinget, der
selv anmelder sig som kandidat for det pågældende parti. Ved anmeldelse af et
parti, der deltog i det sidst afholdte folketingsvalg uden at opnå
repræsentation, men som dog opnåede et stemmetal svarende til mindst 1/175 af
samtlige gyldige stemmer, kræves ikke vælgererklæringer. Endvidere kræves
ikke vælgererklæringer ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti
nu.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne finder, at den foreslåede procedure ved indhentelse af
vælgererklæringer i praksis vil umuliggøre, at et nyt parti, der opstår ved
brud i et bestående parti, kan nå at blive anmeldt, hvis folketingsvalg
udskrives samtidig med bruddet.
Herved afskæres et sådant folketingsmedlem fra sin selvfølgelige ret til
at få bruddet med det gamle parti bedømt af vælgerne.
Det er derfor nødvendigt at genindføre den tidligere eksisterende ret for
folketingsmedlemmer til at anmelde et nyt parti. For at forebygge misbrug
finder forslagsstillerne det påkrævet, at det pågældende folketingsmedlem
selv opstiller som kandidat for det nye parti.
Endvidere ønsker forslagsstillerne, at nye partier, der ved et
folketingsvalg har opnået stemmetal svarende til det gennemsnitlige stemmetal
pr. mandat, fritages for at indsamle vælgererklæringer. Det er urimeligt at
belaste partier, der har vist, at de har tilslutning svarende til et mandat i
Folketinget, med besværet og udgifterne til indsamling af underskrifter.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V)
Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Nør Christensen
(CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs
(S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte
Husmark (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BTL 170 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VALG TIL FOLKETINGET NR L 170 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 809 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (ÆNDRING AF GYLDIGHEDSPERIODEN FOR VÆLGERERKLÆRINGER) NR L 158 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. maj 1995
- 1986 BTL 162 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SIKRING AF RØGFRI MILJØER OG MÆRKNING AF TOBAKSVARER M.V. NR L 162 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 975 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 BTL 282 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL SPONTANE ASYLANSØGERE) NR L 282 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juli 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven Retsinformation · 21. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Retsinformation · 15. december 2000