1994 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF DEN FÆRØSKE BANKSAG NR L 235 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren og statsministeren, som
disse har besvaret skriftligt.
Et mindretal (Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) mener
ikke, der er grundlag for at tage stilling til lovforslaget, før der har
været lejlighed til at vurdere Lagtingets bebudede ændringsforslag. Der har
ikke været mulighed for en gennemgang og en politisk drøftelse af svarene på
de mange stillede spørgsmål, ligesom der ikke er ydet teknisk bistand til
ønskede ændringsforslag, og lovforslaget er derfor ikke modent til 2.
behandling.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget) vil støtte lovforslaget under forudsætning af, at der ved 3.
behandling vedtages ændringer, der imødekommer ønskerne om åbenhed og
mundtlige afhøringer i undersøgelseskommissionens arbejde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse og anmoder om, at
lovforslaget går tilbage til udvalget mellem 2. og 3. behandling, således at
udtalelsen fra det færøske Lagting kan indgå i den fortsatte
udvalgsbehandling.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin
stilling ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
vil redegøre for sin stilling ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling ved 2. behandling.
Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling ved 2. behandling.
Torben Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Stavad (S) Hardy Hansen (S)
Sonja Mikkelsen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen
Læs alt
(EL) Erhard Jakobsen (CD) Anders Fogh Rasmussen (V) nfmd. Uffe
Ellemann-Jensen (V) Helge Sander (V) Peter Brixtofte (V) Hans Engell (KF)
Anne Birgitte Lundholt (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Kirsten Jacobsen (FP)
Tilføjelse til betænkning
Efter at udvalget afgav betænkning over lovforslaget, har udvalget på
ny behandlet dette i et møde. Udvalget har herunder stillet spørgsmål
til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd.
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til tilføjelsen til betænkning. Endvidere
er optrykt Finansudvalgets betænkning og indstilling vedrørende den
af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet
for finansåret 1989, en skrivelse af 18. marts 1992 fra
Finansudvalget til Udvalget for Forretningsordenen samt flertallets
udtalelse i beretning afgivet den 17. marts 1993 af Udvalget for
Forretningsordenen om ambisagen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Oli
Breckmann, MF.
Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)
udtaler følgende:
Når undersøgelseskommissionens beretning foreligger, er det Folketingets
opgave på den baggrund at tage stilling til, om der er behov for en nærmere
vurdering af ministres eventuelle ansvar.
I så fald vil der efterfølgende skulle tages stilling til, på hvilket
grundlag vurderingen af ministres eventuelle ansvar i forbindelse med
afgivelse af oplysninger til Folketinget om sagen bør ske.
Folketinget afgør selv, hvorledes arbejdet med vurderingen af eventuelt
ministeransvar skal tilrettelægges. Folketinget kan i sine overvejelser
inddrage den kommende beretning fra Nordskov Nielsen-udvalget.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker, at Folketinget tager
stilling til ministres eventuelle ansvar, når undersøgelseskommissionen har
afgivet sin beretning. Ud over beretningen vil også retsbogen kunne indgå i
Folketingets vurdering.
Endvidere skal Folketinget for at kunne bedømme et eventuelt
ministeransvar til sin rådighed have samtlige besvarelser, regeringen har
afgivet i hele sagen under hele forløbet fra 1992 og frem til nedsættelsen af
undersøgelseskommissionen samt det skriftlige grundlag for disse besvarelser
i det omfang, dette materiale er relevant for at kunne vurdere, om regeringen
har informeret Folketinget korrekt. Det skal i den forbindelse understreges,
at det er Folketinget selv, der afgør, hvorledes arbejdet med vurderingen af
eventuelt ministeransvar skal tilrettelægges. Folketinget kan i sine
overvejelser inddrage den redegørelse, Nordskov Nielsen-udvalget snarest
forventes at afgive.
Ændringsforslag
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Paragraffen affattes således:
»§ 1. Justitsministeren nedsætter en undersøgelseskommission.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionen består af 3 medlemmer, der
udpeges af justitsministeren i samråd med Færøernes landsstyre. Formanden
skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til højesteretsdommer. De
øvrige medlemmer skal have særlig indsigt i bank- og revisionsforhold.
Stk. 3. Justitsministeren udpeger en person, der kan bistå
kommissionen med at foretage afhøringer i retten. Der stilles i øvrigt den
fornødne sekretariatsbistand til rådighed for undersøgelseskommissionen.
Kommissionen kan anmode særligt sagkyndige om en udtalelse eller anden
bistand til brug for undersøgelsen.
Stk. 4. Justitsministeren og Færøernes landsstyre udpeger hver 3
personer, der følger undersøgelsens gennemførelse.
Stk. 5. De personer, der efter stk. 2-4 deltager i undersøgelsens
gennemførelse, skal være uvildige og uafhængige i forhold til de myndigheder
og virksomheder m.v., hvis forhold undersøges.«
Til § 2
2) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»I undersøgelsen kan inddrages alle oplysninger, der er af betydning
for udførelsen af undersøgelseskommissionens opgave.«
Til § 3
3) Stk. 1 affattes således:
»Undersøgelseskommissionen træffer bestemmelse om undersøgelsens
nærmere tilrettelæggelse.«
Til § 4
4) Stk. 1 affattes således:
»Undersøgelseskommissionen kan anmode Københavns Byret om at indkalde
myndigheder, virksomheder eller personer til at afgive forklaring for
retten.«
5) Stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Afhøringen foretages af undersøgelseskommissionens medlemmer eller
den person, der er udpeget efter § 1, stk. 3, 1. pkt.«
6) I stk. 3 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Retten kan på kommissionens begæring ved kendelse pålægge tredjemand
at udlevere dokumenter og andet foreliggende materiale, der er omfattet af
udleveringspligten i § 3, stk. 2. Undlader tredjemand at efterkomme pålægget,
finder retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse.«
Til § 5
7) Stk. 1 affattes således:
»De personer, der efter § 1, stk. 2-4, deltager i undersøgelsens
gennemførelse, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksomhed
får kendskab til.«
Til § 7
8) Efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:
»En udskrift af retsbogen vedrørende de retshandlinger, der er
foretaget efter § 4, optages som bilag til beretningen.«
Bemærkninger
Til nr. 1-8
Ændringsforslagene stilles på baggrund af den beslutning om lovforslaget,
som Færøernes Lagting har truffet den 31. maj 1995.
Ad nr. 1
I § 1, stk. 2, fastsættes det udtrykkeligt, at undersøgelseskommissionens
3 medlemmer udpeges af justitsministeren i samråd med Færøernes landsstyre.
I § 1, stk. 3, 1. pkt., er det fastsat, at justitsministeren udpeger en
person til at bistå undersøgelseskommissionens medlemmer med at foretage
afhøringer i retten.
I § 1, stk. 3, sidste pkt., er det endvidere udtrykkeligt fastsat, at
undersøgelseskommissionen kan anmode særligt sagkyndige om en udtalelse eller
anden bistand til brug for undersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om
revisionsmæssig bistand.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at regeringen (justitsministeren) og
Færøernes landsstyre hver udpeger 3 personer. Disse 6 personer har til opgave
at følge undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Dette skal ske ved
møder med undersøgelseskommissionen, der holdes regelmæssigt, samt i øvrigt
når de pågældende personer anmoder om det. I forbindelse med disse møder kan
de pågældende gøres bekendt med dokumenter, der indgår i sagen. De pågældende
har endvidere adgang til at være til stede ved alle afhøringer i retten.
Undersøgelseskommissionens formand skal endvidere på eget initiativ med
passende mellemrum, der ikke må være længere end 3 måneder, orientere
landsstyret og regeringen om undersøgelsens stade, dvs. om, hvilke
undersøgelsesskridt der er foretaget, og hvilke der henstår. Landsstyret og
regeringen kan desuden anmode om en sådan orientering.
For alle de personer, der deltager i undersøgelsens gennemførelse, gælder
det, at de skal være uvildige og uafhængige i forhold til de myndigheder og
virksomheder m.v., hvis forhold undersøges, jf. § 1, stk. 5, der er udformet
i lyset af retsplejelovens kapitel 5 om inhabilitet.
Særlig for så vidt angår de i stk. 4 nævnte personer, indebærer disse
habilitetskrav bl.a., at de pågældende ikke må have været involveret i sagen.
De pågældende må heller ikke være eller have været ansat i de myndigheder og
virksomheder, der har været impliceret i sagen, eller have anden tilsvarende
tilknytning til de nævnte myndigheder m.v. De pågældende personer vil f.eks.
kunne være sagkyndige. De personer, der udpeges af landsstyret, vil kunne
være medlemmer af Lagtinget. Det forudsættes, at landsstyret og regeringen
udpeger henholdsvis landsrevisor og rigsrevisor som to af de personer, der
efter stk. 4 skal følge undersøgelsens gennemførelse.
Ad nr. 2
For at fjerne enhver tvivl om, hvilke oplysninger der kan inddrages i
undersøgelsen, fastsættes det i bestemmelsen, at alle de oplysninger, der er
af betydning for udførelsen af undersøgelseskommissionens opgave, indgår i
undersøgelsen.
Tidsangivelsen »fra 1992« i lovforslagets § 2, stk. 1, er
således ikke til hinder for, at kommissionen f.eks. som led i vurderingen af
bankernes økonomiske situation inddrager hensættelsespolitikken i tidligere
år.
Kommissionen kan også inddrage materiale m.v., der er udarbejdet efter
sammenlægningen af bankerne i det omfang, det er af betydning for
kommissionens undersøgelse.
Ad nr. 3-5
Efter disse ændringsforslag træffer kommissionen nærmere bestemmelse om,
hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges. Kommissionen bestemmer således, i
hvilket omfang sagen skal oplyses på skriftligt og på mundtligt grundlag.
Hvis kommissionen finder, at sagen bør oplyses på mundtligt grundlag,
indkalder kommissionen de pågældende myndigheder, virksomheder og personer
til at afgive forklaring for Københavns Byret.
I nogle tilfælde vil mundtlighed være den mest hensigtsmæssige måde at få
sagen oplyst på. Det gælder f.eks., hvis der er tvivl om, hvad der er
passeret på et møde. Det gælder også, hvis der foreligger modstridende
skriftlige oplysninger i sagen, idet der i så fald kan være behov for, at de
personer, som er fremkommet med de pågældende oplysninger, under afhøring i
retten redegør nærmere herfor.
Afhøringen i retten foretages af undersøgelseskommissionens medlemmer
eller den person, der er udpeget efter § 1, stk. 3, 1. pkt.
Ad nr. 6
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, har myndigheder, virksomheder og personer
pligt til at udlevere dokumenter og andet foreliggende materiale til
undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det.
Hvis offentligt ansatte undlader at opfylde pligten til at udlevere
foreliggende skriftligt materiale til kommissionen, vil der være tale om en
tjenesteforsømmelse, der vil kunne medføre disciplinært ansvar og i grove
tilfælde strafansvar efter straffelovens § 156 eller § 157.
Disciplinært ansvar og straffelovens §§ 156 og 157 vil ikke kunne anvendes
over for private, der undlader at opfylde udleveringspligten.
Over for en privat person eller virksomhed, der - hvis der var tale om en
civil retssag - ville være part i sagen, vil manglende udlevering kunne
sanktioneres ved, at kommissionen på det pågældende punkt lægger et for den
private part ugunstigt bevisresultat til grund.
Over for en privat person eller virksomhed, der ikke ville være part i en
eventuel civil retssag, eksisterer der den mulighed, at kommissionen
indkalder den pågældende til at afgive forklaring for Københavns Byret, hvis
den pågældende undlader at opfylde pligten efter § 3, stk. 2, til at udlevere
dokumenter og andet foreliggende materiale. Den pågældende vil i givet fald
over for retten skulle afgive forklaring om indholdet af det pågældende
materiale efter reglerne i retsplejeloven, jf. herved lovforslagets § 4, stk.
3, 1. og 2. pkt.
Formålet med ændringsforslaget er at give retten mulighed for at pålægge
den pågældende private person eller virksomhed at udlevere materialet til
undersøgelseskommissionen.
En række betingelser skal være opfyldt for, at retten kan give et sådant
editionspålæg:
Undersøgelseskommissionen skal fremsætte begæring herom. Det forudsættes,
at en sådan begæring ikke fremsættes, medmindre kommissionen finder, at
udlevering af det pågældende materiale vil have betydning for undersøgelsen.
Pålægget kan alene vedrøre tredjemand. En privat person eller virksomhed,
der ville være part, hvis der var tale om en civil retssag, vil der således
ikke kunne gives pålæg til.
Pålæg kan alene gives vedrørende materiale, der er omfattet af
udleveringspligten i lovforslagets § 3, stk. 2. Kommissionen må påvise, at
der er fremsat anmodning om udlevering af materialet efter § 3, stk. 2, og at
udleveringsanmodningen ikke er efterkommet.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, er det ikke et
krav, at kommissionen specificerer de dokumenter, der kræves udleveret. Det
er således heller ikke nogen betingelse for, at retten giver et pålæg om
udlevering, at undersøgelseskommissionen nærmere har specificeret det
materiale, som kræves udleveret. Et udleveringspålæg kan således gå ud på, at
den pågældende person eller virksomhed skal udlevere »alt relevant
materiale«, hvis den pågældende generelt har afvist at udlevere
materiale til undersøgelseskommissionen. Det forudsættes dog, at
udleveringspålægget i almindelighed vedrører nærmere specificeret materiale.
Et pålæg om udlevering af materiale kan ikke gives i det omfang, den
pågældende ikke vil være forpligtet til at afgive forklaring som vidne om
indholdet af materiale, jf. herom lovforslagets § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Inden retten træffer afgørelse vedrørende pålæg om udlevering, skal den
pågældende private person eller virksomhed have haft lejlighed til at udtale
sig, jf. herved princippet i retsplejelovens § 300, stk. 3.
Rettens afgørelse af, om der skal gives et pålæg om udlevering, træffes
ved kendelse, dvs. afgørelsen skal ledsages af grunde, jf. retsplejelovens §
218, stk. 1. Det forudsættes, at rettens afgørelse kan påkæres efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 37.
Hvis en privat person eller virksomhed undlader at efterkomme pålægget,
kan retten anvende de sanktioner, der er fastsat i retsplejelovens § 178
(f.eks. en bøde).
Ad nr. 7
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at de personer, der deltager
i undersøgelsens gennemførelse, har tavshedspligt efter straffelovens §§
152-152 e med hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får
kendskab til.
Tavshedspligten omfatter bl.a. kommissionens medlemmer, den person, der
skal bistå kommissionen med at foretage afhøringer i retten, kommissionens
sekretariat og eventuelle eksterne eksperter, samt medlemmerne af den
følgegruppe, der udpeges efter § 1, stk. 4.
Ad nr. 8
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at undersøgelseskommissionen
som bilag til beretningen optager en udskrift af retsbogen vedrørende de
retshandlinger, der er foretaget efter § 4. Justitsministeren offentliggør
beretningen, herunder retsbogsudskriften.
Den særlige tavshedspligt, der er fastsat i § 5, stk. 1, er ikke til
hinder for, at den retsbogsudskrift, der offentliggøres, indeholder alle de
oplysninger, der er relevante til belysning af de spørgsmål, som kommissionen
behandler i sin beretning.
Kommissionen bør dog bl.a. nøje overveje, om det er nødvendigt, at den
pågældende retsbogsudskrift indeholder identificerbare oplysninger om
låneengagementer og andre oplysninger om enkeltpersoners private forhold.
Sådanne oplysninger bør kommissionen så vidt muligt anonymisere i den
retsbogsudskrift, der optages som bilag til beretningen.
Torben Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Stavad (S) Hardy Hansen (S)
Sonja Mikkelsen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen
(EL) Erhard Jakobsen (CD) Anders Fogh Rasmussen (V) nfmd. Uffe
Ellemann-Jensen (V) Pia Larsen (V) Peter Brixtofte (V) Hans Engell (KF) Anne
Birgitte Lundholt (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Kirsten Jacobsen (FP)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål:
»Ministeren bedes redegøre for, hvilke forudsætninger der skal være
til stede for, at partsstatus kan opnås i et civilt søgsmål, hvor
pengeinstitutter/finansielle holdingselskaber er involverede.«
Svar:
Både fysiske og juridiske personer kan være parter (f.eks. sagsøgere eller
sagsøgte) i civile retssager. Det gælder også for pengeinstitutter og
finansielle holdingselskaber.
En række processuelle betingelser skal imidlertid være opfyldt for, at
retten kan realitetsbehandle en sagsøgers krav mod en sagsøgt. Det gælder
både for fysiske og juridiske personer, herunder for pengeinstitutter og
finansielle holdingselskaber. Nogle af de processuelle betingelser er ofte
blevet sammenfattet i et krav om, at sagsøgeren skal have »retlig
interesse« i søgsmålet. Om sagsøgeren har den fornødne retlige
interesse, afhænger bl.a. af, hvad sagsøgerens krav går ud på, og hvad kravet
støttes på.
De processuelle betingelser er bl.a. nærmere beskrevet af Bernhard Gomard,
Civilprocessen, 4. let reviderede udgave under medvirken af Allan Walbom
(1994), kapitel 18-20.
Hvis de processuelle betingelser er opfyldt, må retten tage sagen under
realitetsbehandling. Retten må herefter afgøre, om sagsøgerens krav mod
sagsøgte efter de materielle regler er berettiget.
Spørgsmål:
Der ønskes en redegørelse for, på hvilke punkter vedlagte udkast til
ændringsforslag adskiller sig fra de af ministeren d.d. stillede
ændringsforslag? Det ønskes endvidere oplyst, om ministeren har til hensigt
at stille det i udkastet opførte ændringsforslag nr. 5 vedrørende
editionspligten?
Bilag til spørgsmål
Udkast til ændringsforslag til L 235 (færøske banksag)
Til § 1
1) Stk. 2, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes:
»Undersøgelseskommissionen består af 3 medlemmer, der udpeges af
justitsministeren. Udpegningen sker efter forhandling med det færøske
hjemmestyre.«
2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Efter indstilling fra undersøgelseskommissionen
beskikker justitsministeren en person til at bistå kommissionen med at
foretage afhøringer efter § 4.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Til § 2
3) Stk. 1 udgår, og i stedet indsættes:
»Undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge og klarlægge
det samlede begivenhedsforløb, som har betydning for de initiativer, der fra
1992 blev tget for at redde Sjovinnubanken og Føroyabanken fra økonomisk
sammenbrud. Kommissionen skal herunder undersøge omstændighederne omkring
aktiebyttet den 22. marts 1993 mellem Den Dansk Bank og finansieringsfonden
af 1992. Kommissionens undersøgelse kan udvides til at omfatte dokumenter og
forhold helt frem til nedsættelsen af kommissionen, i det omfang det er
nødvendigt for at klarlægge det samlede begivenhedsforløb efter 1. og 2.
punktum.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionen vil som led i undersøgelsen
kunne vurdere, om myndigheder og virksomheder har gjort sig skyldige i fejl
og forsømmelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Til § 3
4) Stk. 1 affattes således:
»Kommissionen træffer bestemmelse om undersøgelsens nærmere
tilrettelæggelse.«
5) I St. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Undlader myndigheder, virksomheder og personer at efterkomme pålæg
efter 1. pkt., kan undersøgelseskommissionen anmode Københavns Byret om at
træffe beslutning om forevisning eller udlevering af de pågældende dokumenter
m.v. efter bestemmelserne i retsplejelovens § 299.«
6) I St. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Såfremt personen ikke opfylder pligten efter 1. pkt., herunder ikke
besvarer spørgsmål på en fyldestgørende måde, kan kommissionen anmode
Københavns Byret om at indkalde den pågældende til at afgive forklaring for
byretten, jf. § 4«.
Til § 4
7) Stk. 1 affattes således:
»Undersøgelseskommissionen kan anmode Københavns Byret om at indkalde
myndigheder, virksomheder eller personer til at afgive forklaring for
retten.«
8) St. 3-5 udgår, og i stedet indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved afgivelse af forklaring for Københavns Byret
finder reglerne i retsplejeloven anvendelse. Retsplejelovens §§ 169 og 170,
stk. 3, gælder dog ikke. Afhøringen foretages af undersøgelseskommissionen
eller den ifølge § 1, stk. 4, beskikkede person på kommissionens vegne.«
Til § 7
9) Paragraffen affattes således:
» § 7. Undersøgelseskommissionen afgiver en udførlig beretning
om resultatet af sin undersøgelse i henhold til § 2. Justitsministeren
offentliggør beretningen.«
Bemærkninger Ændringsforslagene følger de ønsker, der er fremsat i
Lagtingets Retsudvalgs betænkning over lagtingssag nr. 178/1994: Undersøgelse
af banksagen, som er optrykt som bilag.
Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag
Til nr. 1
Forslagsstillerne finder det nødvendigt, at det fremgår udtrykkeligt af
lovteksten, at udpegningen af medlemmer skal ske efter forhandling med det
færøske hjemmestyre. Herved sikres landsstyret og Lagtinget en reel
indflydelse, idet det forudsættes, at justitsministeren ikke udpeger
medlemmer til kommissionen, der ikke kan godkendes af det færøske
hjemmestyre.
Til nr. 2.
Det bør være muligt at stille en person til rådighed for kommissionen, der
kan bistå denne med at indhente de fornødne oplysninger, såvel under
kommissinens møder, jf. § 3 som under retsmøder i Københavns Byret.
Til nr. 3
Ad stk. 1.
Ved ændringsforslaget udvides og præciseres kommissoriet for
undersøgelsen. Som det fremgår af justitsministerens svar på spørgsmål 7 er
der ikke noget til hinder for, at kommissionen f.eks. som led i vurderingen
af bankernes økonomiske situation inddrager hensættelsespolitikken i
tidligere år eller at kommissionen inddrager materiale m.v., der er
udarbejdet efter sammenlægningen af bankerne i det omfang, der er relevant
for kommissionens undersøgelse.
Ad stk. 2.
Forslagsstillerne kan tilslutte sig, at undersøgelseskommission ikke skal
fremkomme med indstilling om, at der kan eller skal gøres et retligt ansvar
gældende over for involverede myndigheder, virksomheder eller personer, men
finder dog at kommissionen udover at klarlægge begivenhedsforløbet skal kunne
undersøge og udtale sig om, hvorvidt myndigheder eller virksomheder efter
kommissionens opfattelse har gjort sig skyldig i retlige fejl eller
forsømmelser.
Til nr. 4
Det er forslagsstillernes opfattelse, at kommissionen bør stå frit m.h..
tilrettelæggelsen af sit arbejde, og at dette klart bør fremgå af den
indledende bestemmelse om kommissionens arbejdsform.
Til nr. 5
Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke tilstrækkeligt, når
pligten til att udlevere dokumenter og andet foreliggende materiale til
undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 2, i lovforslaget alene kan
»sanktioneres« over for private ved at lægge et for den private
ugunstigt bevisresultat til grund. I bemærkningerne til lovforslaget henvises
til retsstillingen for parter i civile retssager (Retsplejelovens §
298 sammenholdt med § 244, stk. 2). Begrundelsen herfor er iflg. lovforslaget
(side 6, 2. spalte, forneden), at det er et centralt tema i den foreliggende
sag, om der kan gøres et økonomisk krav gældende mod en privat part, og at
det vil kunne give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder,
såfremt udlevering af dokumenter fra den pågældende part skal kunne ske under
trussel om straf eller andre tvangsforanstaltninger.
Efter forslagsstillernes opfattelse bør forholdet - for at tilgodese
regeringens ønske om gennemførelse af en tilbundsgående undersøgelse -
snarere henføres til Retsplejelovens regler om tredjemands editionspligt i
civile sager (Retsplejelovens § 299 sammenholdt med § 178). Denne løsning,
hvorefter pligten til at udlevere dokumenter i civile sager kan
tvangshåndhæves, harmonerer også bedre og i øvrigt helt konsekvent med den
forudsatte »sanktionering« af privates pligt til skriftligt at
redegøre for og besvare spørgsmål efter § 3, stk. 3. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget vedrørende denne bestemmelse (side 7, 1.
spalte forneden), at kommissionen i disse tilfælde vil kunne foransatte
indenretlig afhøring i medfør af § 4 i lovforslaget, og senere i
bemærkningerne (side 8, 2. spalte), at retten over for modvillige vidner kan
anvende de almindelige tvangsmidler, jf. § 178 i Retsplejeloven. Endelig
anføres side 9, 1. spalte, at risikoen for at tabe en civil sag om et
økonomisk krav ikke udgør en vidnefritagelsesgrund, og altså derfor ikke
giver anledning til de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som anføres
vedrørende pligten til at udlevere dokumenter i medfør af forslagets § 3,
stk. 2, jf. foran.
Forslagsstillerne har valgt at foreslå en retstilstand, som er ens for så
vidt angår retshåndhævelsen af pligten til at udlevere dokumenter m.v. efter
§ 3, stk. 2, og pligten til at afgive redegørelse m.v. efter § 3, stk. 3.
Til nr. 6
Det foreslås for en sikkerheds skyld, at det udtrykkeligt kommer til at
fremgå af bestemmelsen, hvilke konsekvenser det kan få, såfremt personen ikke
besvarer skriftlige spørgsmål eller ikke gør det på en fyldestgørende måde.
Til nr. 7
Det er forslagsstillernes opfattelse, at undersøgelseskommissionen ikke
bør begrænses i adgangen til at anmode Københavns Byret om at indkalde
myndigheder, virksomheder eller personer, når kommissionen finder, at dette
af hensyn til undersøgelsen er nødvendigt.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget sikres offentligheden adgang til den del af
undersøgelsen, der gennemføres ved Københavns Byret. Den pågældende dommer
vil dog efter de almindelige regler kunne beslutte at lukke dørene.
Det forudsættes, at kommissionen vil kunne beslutte at give offentligheden
en redegørelse for baggrunden for, at kommissionen finder det fornødent at
anmode Københavns Byret om bistand.
Til nr. 9
Ved ændringsforslaget præciseres det, at undersøgelseskommissionen skal
afgive en udførlig beretning om resultatet af sin undersøgelse.
Svar:
Ud over spørgsmålet om editionspligt redegøres der i det følgende for de
forskelle af betydning, der er mellem Justitsministeriets ændringsforslag og
det i spørgsmålet nævnte udkast til ændringsforslag.
Ad nr. 3 i udkastet til ændringsforslag
I Justitsministeriets ændringsforslag er der ikke stillet forslag om, at
kommissionen som led i sin undersøgelse skal kunne vurdere, om myndigheder og
virksomheder har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser.
Som fastsat i lovforslagets § 2, stk. 2, skal undersøgelsen derimod kunne
give grundlag for, at det efterfølgende kan vurderes, om der kan gøres et
retligt ansvar gældende over for involverede myndigheder, virksomheder og
personer.
Ad nr. 5 i udkastet til ændringsforslag (editionspligt)
I Justitsministeriets ændringsforslag er det i nr. 6 (forslag til 4. og 5.
pkt. i § 4, stk. 3) fastsat, at Københavns Byret på kommissionens begæring
ved kendelse kan pålægge tredjemand at udlevere dokumenter og andet
foreliggende materiale, der er omfattet af udleveringspligten i § 3, stk. 2.
Hvis tredjemand undlader at efterkomme pålægget, finder retsplejelovens § 178
tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen i Justitsministeriets ændringsforslag adskiller sig på nogle
punkter fra bestemmelsen i det udkast til ændringsforslag, der er nævnt i
spørgsmålet:
(1) Bestemmelsen i Justitsministeriets ændringsforslag gælder alene for
tredjemand. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på en privat person
eller virksomhed, der - hvis der havde været tale om en civil retssag - ville
være part i sagen.
I bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3, er det anført, at der
næppe vil være personer, som skal afhøres efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 29 om afhøring af parter i civile sager.
Hvis parten i en senere civilretlig sag er et selskab, må det således
antages, at de personer, som har sæde i selskabets bestemmende øverste organ,
f.eks. et aktieselskabs bestyrelsesmedlemmer, som udgangspunkt skal afhøres
som vidner, medmindre den pågældende i realiteten er enebestemmende i
selskabet.
Spørgsmålet om pålæg om udlevering eller forevisning af dokumenter over
for det pågældende selskab i en senere civilretlig sag vil imidlertid skulle
afgøres efter retsplejelovens § 298 om parter (og ikke § 299, der vedrører
tredjemand). Efter § 298 er retsstillingen, at et sådant pålæg ikke kan
gennemtvinges, men alene tillægges processuel skadevirkning.
Det vil som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, efter
regeringens opfattelse kunne give anledning til retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder, hvis udlevering af dokumenter fra en privat part skulle ske
under trussel om anvendelswe af tvangsmidler. I bemærkningerne til
lovforslaget er det derfor anført, at en tilsidesættelse af
udleveringspligten - på samme måde som, hvis der havde været tale om en civil
retssag - vil kunne indebære, at kommissionen på det pågældende punkt lægger
et for parten ugunstigt bevisresultat til grund.
(2) Som det fremgår af bemærkningerne til Justitsministeriets
ændringsforslag, er det ikke nogen betingelse for, at retten giver et pålæg
om udlevering, at undersøgelseskommissionen nærmere har specificeret det
materiale, som kræves udleveret.
Et udleveringspålæg kan således gå ud på, at den pågældende person eller
virksomhed skal udlevere »alt relevant materiale«, hvis den
pågældende generelt har afvist at udlevere materiale til
undersøgelseskommissionen. Det forudsættes dog, at udleveringspålægget i
almindelighed vedrører nærmere specificeret materiale.
En direkte anvendelse af retsplejelovens regler må antages at indebære, at
man i fornødent omfang skal kunne specificere de dokumenter, der kræves
udleveret.
Af de nævnte grunde har Justitsministeriet fundet det rigtigst at udforme
en særlig bestemmelse om spørgsmålet om editionspligt i stedet for alene at
henvise til retsplejelovens § 299.
Ad nr. 8 i udkastet til ændringsforslag
I Justitsministeriets ændringsforslag er der ikke stillet forslag om, at
reglerne i retsplejeloven skal finde anvendelse på spørgsmålet om, hvorvidt
forklaring skal afgives for lukkede eller åbne døre. Om baggrunden herfor
henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 4.
I ændringsforslaget er der derimod optaget en bestemmelse, hvorefter
justitsministeren og Færøernes Landsstyre hver udpeger 3 personer, der følger
undersøgelsens gennemførelse, jf. nr. 1 i ændringsforslaget (§ 1, stk. 4).
Dette skal ske ved møder med undersøgelseskommissionen, der holdes
regelmæssigt, samt i øvrigt når de pågældende personer anmoder om det. I
forbindelse med disse møder kan de pågældende gøres bekendt med dokumenter,
der indgår i sagen. De pågældende har endvidere adgang til at være til stede
ved alle afhøringer i retten.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslaget.
Bilag 2
Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne
endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989
Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989 samt de af
statsrevisorerne afgivne beretninger.
I forbindelse med gennemgangen af betænkningen og beretningerne har
udvalget stillet spørgsmål til en række ministre. Ministrenes skriftlige
besvarelser af spørgsmålene er optrykt i bilaget til nærværende betænkning.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle
statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til
grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor
også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de
årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har
været anledning hertil.
Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske
udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og
udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte
ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en
forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som
omfattes af kritikken.
Finansudvalget finder herudover anledning til at nævnte, at
statsrevisorerne har henledt opmærksomheden på, at der tilsyneladende er sket
en ændring i retstilstanden, for så vidt angår ministre og
centraladministrationens ansvar for oplysninger till Folketinget og dettes
udvalg. Statsrevisorerne har herved specielt gjort opmærksom på, at det såvel
i sagen om landbrugsfondene som den tidligere kommissionsdomstolsundersøgelse
af visse forhold i P&T i 1985 har vist sig, at ministres og
centraladministrationens retlige ansvar ikke gøres gældende, hvis
Folketingets udvalg ikke selvstændigt søger uklarheder og tvivlsspørgsmål
afklaret, inden beslutninger træffes.
Finansudvalget er enig med statsrevisorerne i, at ministre og embedsmænd i
entraladministrationen både i forhold til statsrevisorerne og Folketinget og
dettes udvalg har ansvar for, at de af egen drift giver alle fornødne
oplysninger. Det er udvalgets opfattelse, at ansvarsforholdene bør forblive
således.
Finansudvalget har derfor ved skrivelse af 18. marts 1992 anmodet
finansministeren om at indskærpe dels de gældende ansvarsregler, dels at der
i alle sager, der forelægges Finansudvalget - hvadenten dette sker ved
fremsendelse af bevillingsansøgninger, besvarelse af udvalgsspørgsmål eller i
form af ministerredegørelser - gives alle fornødne og relevante oplysninger
til en helhedsbedømmelse af sagerne.
Derudover har Finansudvalget ved henvendelse til Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen henstillet, at man der tager op til overvejelse, om der
måtte være anledning til at foranledige ændringer i det gældende regelsystem
(ministeransvarlighedsloven m.v.) for ministrenes oplysningspligt over for
Folketinget, dettes udvalg og statsrevisorerne.:
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler
følgende:
Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for
1989. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet.
Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989
opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale.
At Fremskridtspartiet indstiller statsregnskabet til godkendelse, skal ikke
tages som udtryk for, at Fremskridtspartiet giver samtykke til det store
overforbrug, der også fandt sted i 1989.
Ved behandlingen af statsregnskabet for 1988 som ved de foregående mange
års statsregnskaber var vi overoptimistiske og troede, at grænsen for det
folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har det
været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i
statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må
grave dybere i lommulden, hver gang et politisk flertal bevilger nye udgifter
eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende
statsbudgetter en uhyggelig tendens.
Mens hele Østeuropa er i opbrud og skriger efter fri markedsøkonomi og
»mindre stat«, så går vi den modsatte vej. Velfærdsstatens bedrag
betyder daglig salamireduktion af befolkningens frihed. Frihed er bedst
defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for begunstigelse af nogle
grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for andre grupper.
Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger,
statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion
af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at
Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere
udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til
kravet om, at man skal passe meget bedre på andres kpenge end på sine egne.
Rigsrevisionen og statsrevisorerne er vigtige redskaber til at sikre det
sidste. Vi forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager
revisorernes betænkning alvorligt og strammer op.
Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med
statsrevisorerne følgende:
Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med
hensyn til statsregnskabet for finansåret 1989
Statsregnskabet for finansåret 1989 godkendes.
Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Arne Jensen (S) Stavad (S) Henning Rasmussen
(S) Erling Olsen (S) nfmd. Erik B. Smith (S) Jes Lunde (SF) Mimi Jakobsen
(CD) Henning Andersen (KF) Karen Højte Jensen (KF) Peter Brixtofte (V) Svend
Heiselberg (V) Kim Behnke (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) fmd.
Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag 3
FINANSUDVALGET
Christiansborg, den 18. marts 1992
Skrivelse af 18. marts 1992 fra Finansudvalget til Udvalget for
Forretningsordenen
Til
Udvalget for Forretningsordenen
Med en skrivelse af 12. februar 1992 har statsrevisorerne henledt
opmærksomheden på, at der tilsyneladende er sket en ændring af
retstilstanden, for så vidt angår ministres og centraladministrationens
ansvar for oplysninger til Folketinget og dettes udvalg. Finansudvalget er
bekendt med, at Udvalget for Forretningsordenen har modtaget tilsvarende
henvendelse fra statsrevisorerne.
Finansudvalget kan for sit vedkommende udtale, at man er enig i
statsrevisorernes betragtninger. Udvalget finder den påpegede udvikling
aldeles uacceptabel og har derfor d.d. tilskrevet Finansministeren, som
vedlagte kopi udviser.
Finansudvalget skal samtidig henstille, at det i Udvalget for
Forretningsordenen tages op til overvejelse, om der på den oplyste baggrund
er anledning til at foranledige ændringer i det gældende regelsystem for
ministrenes oplysningspligt over for Folketinget, dettes udvalg og
statsrevisorerne.
Jens Bilgrav-Nielsen
/ Henning Vecht
Bilag 3
FINANSUDVALGET Finansudvalget
Christiansborg, den 18. marts 1992 (Alm. del - bilag 66) statsrevision
Til
Finansministeren
Fra statsrevisorerne har Finansudvalget modtaget vedlagte skrivelse af 12.
marts 1992 med notat af 5. februar 1992 fra rigsrevisor samt
statsrevisorernes bemærkninger om landbrungsfondene (statsrevisorernes
beretning nr. 2 1989).
Statsrevisorerne har i de nævnte bemærkninger påpeget, at det såvel i
sagen om landbrugsfondene som den tidligere kommissionsdomstolsundersøgelse
af visse forhold i P&T i 1985 har vist sig, at ministres og
centraladministrationens retlige ansvar ikke gøres gældende, hvis
Folketingets udvalg ikke selvstændigt søger uklarheder og tvivlsspørgsmål
afklaret, inden beslutninger træffes.
Finansudvalget er enig med statsrevisorerne i, at ministre og embedsmænd i
centraladministrationen både i forhold til statsrevisorerne og Folketinget og
dettes udvalg har ansvar for, at de af egen drift giver alle fornødne
oplysninger. Det er udvalgets opfattelse, at ansvarsforholdene bør forblive
således.
Foranlediget af det af statsrevisorerne påpegede forhold skal udvalget
anmode finansministeren om at indskærpe dels de gældende ansvarsregler, dels
at der i alle sager, der forelægges Finansudvalget - hvadenten dette sker ved
fremsendelse af bevillingsansøgninger, besvarelse af udvalgsspørgsmål eller i
form af ministerredegørelser - gives alle fornødne og relevante oplysninger
til en helhedsbedømmelse af sagerne.
Til ministerens orientering vedlægges kopi af en skrivelse Finansudvalget
samtidig hermed har tilsendt Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Jens Bilgrav-Nielsen
/ Henning Vecht
Bilag 4
Flertallets udtalelse i beretning afgivet den 17. marts 1993 af Udvalget
for Forretningsordenen om Ambi-sagen
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) anser
skatteministerens (Fogh Rasmussen) besvarelse af Skatte- og Afgiftsudvalgets
spørgsmål nr. 14 til forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag for ikke at være
rigtigt, fordi det ikke afspejler de mange betænkeligheder vedrørende ambiens
gennemførelse i forhold til EF-retten, og fordi gennemgangen af sagen i
Udvalget for Forretningsordenen har vist, at regeringen nærede frygt for
problemer i forhold til EF.
Flertallet ønsker klart at udtrykke misbilligelse i anledning af den
urigtige besvarelse.
Under et samråd i udvalget har finansministeren (Henning Dyremose) og
justitsministeren (Engell) givet udtryk for, at Folketingets Skatte- og
Afgiftsudvalg åbenbart har anset besvarelsen på spørgsmål 14 for at være
tilfredsstillende, idet der ikke blev stillet opfølgende spørgsmål. Der
henvises for justitsministerens vedkommende til udvalgets alm. del, bilag 15
(bilag 6 til beretningen).
Flertallet må præcisere, at ethvert svar fra en minister i sig selv skal
opfylde kravene i ministeransvarlighedsloven, og at det ikke kan forudsættes,
at man blot senere kan supplere eller korrigere svar, såfremt udvalget måtte
ønske dette f.eks. i form af opfølgende spørgsmål.
Da Kommissionens åbningsskrivelse af 22. maj 1989 og Kommissionens
begrundede udtalelse af 27. september 1990 forelå, må det have stået klart
for regeringen, at svaret på spørgsmål nr. 14 fra Skatte- og Afgiftsudvalget
i endnu større omfang måtte anses for ukorrekt og mangelfuldt henset til
Kommissionens holdning. Flertallet må, især under hensyn til sagens helt
specielle karakter, herunder dens muligt meget vidtrækkende konsekvenser,
anse, at det havde været korrekt, om ministeren, i al fald da den begrundede
udtalelse forelå, havde orienteret Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg og
Markedsudvalget herom med henblik på en drøftelse om, hvordan der skulle
reageres på den forelliggende nye situation.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG NR L 26 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 30. juni 1988
- 1992 BTL 2 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE NR L 2 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juli 1993
- 1996 BR 11 BERETNING OM FÆRØBANKSAGEN NR 11 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 10. oktober 1997
- 1994 BTL 38 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (BESIDDELSE AF BØRNEPORNOGRAFI) NR L 38 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 31. januar 1995
- 1992 BTB 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS TILSLUTNING TIL TILLÆGSAFTALE AF 1. FEBRUAR 1993 TIL AFTALE AF 6. OKTOBER 1992 MELLEM REGERINGEN OG DET FÆRØSKE LANDSSTYRE MED SENERE ÆNDRINGER NR B 56 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 8. marts 1993
- 1991 BTL 49 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1992. ÆNDREDE REGLER FOR OPLØSNING, AFHÆNDELSE OG PANTEBREVSUDSTEDELSE. ACCESSORISK VIRKSOMHED. ÆNDREDE UDLEJNINGSREGLER, STRAMNING AF REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANDELSBOLIGER) NR L 49 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1992