1991 BTL 49 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1992. ÆNDREDE REGLER FOR OPLØSNING, AFHÆNDELSE OG PANTEBREVSUDSTEDELSE. ACCESSORISK VIRKSOMHED. ÆNDREDE UDLEJNINGSREGLER, STRAMNING AF REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANDELSBOLIGER) NR L 49 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Centralindstillingsudvalget for Kollegier i Hovedstadsområdet,
KAB,
Kollegiekontoret i Århus A.M.B.A,
Kommunernes Landsforening og
Lejernes Landsorganisation.
Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at flertallet
tiltræder ændringsforslagene stillet under nr. 2 og 3, der indebærer, at
lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, udgår. Flertallet kan ikke på det foreliggende
grundlag tiltræde boligministerens foreslåede ændring af formålsbestemmelsen
for de almennyttige boligselskaber.
Når lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, udgår, vil de hidtidige bestemmelser
være gældende. Flertallet forudsætter, at en ændring af disse bestemmelser
først forhandles med de berørte parter, og at resultaterne af en sådan
forhandling forelægges for Folketinget i forbindelse med en revision af
bestemmelserne.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
med de af boligministeren og de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren
stillede ændringsforslag.
Læs alt
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet og de under nr. 2, 3 og 10 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet kan dog stemme for de af mindretallet og de under nr. 1 og 10
stillede ændringsforslag.
Mindretallet ønsker, at boligtilskud gives til beboere og ikke til
selskaber. Derfor ønsker Fremskridtspartiet, at alle bygherrer stilles lige
ved opførelse af boliger. Det medfører større konkurrence og dermed lavere
priser. De eksisterende boligsociale problemer skal løses over boligtilskud,
som efter Fremskridtspartiets mening bør indrettes, så de gives efter
individuelle kriterier, der både tager hensyn til familiens størrelse og
økonomi og til huslejens størrelse. Den eneste undtagelse vil være
alderspensionister, der på grund af deres mere ensartede forhold godt kan få
boligstøtte efter generelle regler. Af den grund kan Fremskridtspartiet
heller ikke medvirke til, at de almennyttige selskaber gennem ændring af
deres formålsparagraf får udvidet adgang til f.eks. at drive virksomhed i
udlandet, eller andre kreative »misbrug« af retten til accessorisk
virksomhed.
De almennyttige boligselskaber er dannet for at løse boligsociale
problemer i Danmark, og så længe disse boligselskaber skal eksistere, skal
deres virksomhed ikke udvides. Eet er, at de ved hjælp af offentlige tilskud
driver en illoyal konkurrence med danske byggevirksomheder, men denne
konkurrence skal ikke udvides til udlandet. Det er let og sjovt at
eksperimentere og eksportere, så længe det ikke er egne penge, der tabes,
hvis det går galt, og det går galt, det viser alle erfaringer.
Da det vil være vanskeligt at afskaffe hele det nuværende sociale
boligselskabssystem på en gang, ønsker Fremskridtspartiet i første omgang at
begrænse kvoterne mest muligt, fordi der efterhånden er boliger nok. De
boligproblemer, der er, skyldes en forkert udnyttelse af den eksisterende
boligbestand. Dette kan kun løses ved, at frigive lejemarkedet fra mere end
50 års regulering, derved opnås den nødvendige mobilitet.
Med de skandaløse forhold, der er afdækket vedrørende administrationen og
tilsynet med ungdomsboliger, ønsker Fremskridtspartiet, at der bliver en
pause i nybyggeriet, således at der kan vedtages nye og strammere regler for
forvaltning, administration og tilsyn.
Når det gælder kvoten for private andelsboliger, ønsker Fremskridtspartiet
at begrænse denne til det antal, der er brug for i forbindelse med etablering
af »rigtige selvgroede« andelsboliger.
Tilskud til de øvrige andelsboliger er skjulte statstilskud til
ejerboliger og entreprenører, der ofte spekulerer i reglerne af hensyn til
egen profit. Det skal der ikke bruges skatteyderpenge til. Almindelige
ejerboliger bliver i større og større grad erstattet af disse
pseudoprojekter. Ved at fjerne tilskuddene vil der ikke ske en nedgang i
byggeriet, der vil blot ske det, at de private andelsboliger vil blive
erstattet af almindelige ejerboliger. Det er den udvikling,
Fremskridtspartiet ønsker.
Ændringsforslag
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, FP,
CD, RV og KRF):
Til § 1
1) I det under nr. 5 foreslåede nye nr. 8 i § 3
c, stk. 1, indsættes efter »§ 3 b,» ordene: »når lånet
ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller
statsgaranterede lån,».
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et flertal (S, SF og RV):
2) Nr. 6 udgår.
3) Nr. 7 udgår.
Af et mindretal (SF):
4) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 48, stk.
2, 1. pkt., ændres »3.000« til: »9.000«.
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV
og KRF):
5) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 48, stk.
2, 1. pkt., ændres »3.000« til: »4.000«.
Af et mindretal (FP):
6) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 63, stk.
2, 1. pkt., ændres »3.000« til: »1.000«.
Af et mindretal (SF):
7) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 67, stk.
3, 1. pkt., ændres »2.000« til: »3.500«.
Af et mindretal (FP):
8) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 67, stk.
3, 1. pkt., ændres »2.000« til: »500«.
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV
og KRF):
9) Nr. 17 affattes således:
» 17. I § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »1991«
til: »1992«.'
Til § 2
Af boligministeren, tiltrådt af udvalget:
10) Paragraffen affattes således:
» § 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 8, 9, 10 og 11, træder i kraft den 1. april
1992.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget præciserer, at det alene er i de tilfælde, hvor lånet
skal have prioritet efter statslån eller statsgaranterede lån, at
boligministerens samtykke er ufornødent til pantebrevsudstedelse i
forbindelse med optagelse af lån til finansiering af uvæsentlige forandringer
af almennyttige boligselskabers ejendomme.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene indebærer, at den nugældende formålsbestemmelse for
almennyttige boligselskaber opretholdes. Almennyttige boligselskaber skal
ikke kunne drive f.eks. virksomhed i udlandet.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at kvoten for almennyttige boliger fastsættes
til 9.000 i 1992.
Til nr. 5 og 9
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne er der indgået aftale om, at
reduktionen af kvoten til almennyttigt byggeri begrænses til 1.000 boliger
samt, at ungdomsboligkvoten opretholdes uændret, svarende til 2.500
værelsesenheder.
Nedenstående belyses de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene
vedrørende kvoterne for 1992. De anførte beløbsstørrelser er mindreudgifter i
forhold til finansloven for 1991. Forudsætningerne vedrørende
prisstigningstakt, obligationskurs og gennemsnitlig anskaffelsessum er
uændrede.
Mindreudgifterne ved at nedsætte den almennyttige kvote med 1.000 boliger
(fra 5.000 til 4.000) skønnes at blive følgende (1992-priser, mio. kr.):
---------------------------------------------------------------------
1992 1993 1994 1995
---------------------------------------------------------------------
Staten ............. 0 5 20 35
Kommunerne ......... 27 27 27 27
---------------------------------------------------------------------
I alt .............. 27 32 47 62
---------------------------------------------------------------------
For andelsboliger fastholdes forslaget om at reducere kvoten med 1.000
boliger. Mindreudgifterne på dette område er derfor uændrede.
Da den foreslåede kvotereduktion på 500 værelsesenheder for ungdomsboliger
opgives, bliver der ikke tale om mindreudgifter på dette område.
De samlede mindreudgifter ved at nedsætte den almennyttige kvote og
andelsboligkvoten med hver 1.000 boliger skønnes at blive følgende
(1992-priser, mio. kr.):
1992 1993 1994 1995
---------------------------------------------------------------------
Staten ............. 0 8 27 44
Kommunerne ......... 27 28 30 32
---------------------------------------------------------------------
I alt .............. 27 36 57 76
---------------------------------------------------------------------
Til nr. 6
Ændringsforslaget indebærer, at der kun kan ydes støtte til opførelse af
1.000 private andelsboliger. Forslagsstilleren forudsætter, at der kun ydes
støtte til selvgroede andelsboligger.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at kvoten for ungdomsboliger fastsættes til
3.500 i 1992.
Til nr. 8
Kvoten for ungdomsboliger nedsættes til 500 i 1992. Derved sikres, at der
fortsat kan ydes støtte til udbedring af byggeskader m.v. i ungdomsboliger.
Efter forslagsstillerens opfattelse bør der ikke opføres nye ungdomsboliger,
før Ungbosagen er afsluttet.
Til nr. 10
Det foreslås, at de nye regler for udlejning af almennyttige boliger først
skal træde i kraft den 1. april 1992.
De ændrede regler for udlejning af almennyttige boliger stiller krav om,
at boligselskaberne etablerer ventelister som grundlag for
udlejningsadministrationen.
Herudover vil den gældende bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed
for så vidt angår bestemmelserne om overdragelse af ledige lejligheder blive
erstattet af en ny bekendtgørelse i overensstemmelse med de forslag om nye
udlejningsregler, der er foreslået af en arbejdsgruppe herom i december 1990.
Da det både for boligselskaber og kommuner skønnes at være forbundet med
store vanskeligheder at nå at tilrettelægge udlejningsadministrationen efter
de nye regler allerede fra den 1. januar 1992, foreslås det, at
ikrafttrædelsesdatoen for disse regler udskydes til den 1. april 1992.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF)
John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP)
nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) skal hermed udtrykke tilfredshed over, at det
ved 2. behandling af lovforslaget lykkedes at få flertal for at få trukket
forslaget til ændring af formålsparagraffen for den almennyttige sektor ud af
lovforslaget.
Samtidig skal det præciseres, at flertallet ikke står bag de til
ændringsforslaget knyttede bemærkninger.
Flertallet ønskede netop denne bestemmelse væk, da indholdet ville betyde
en begrænsning i selskabernes virke, som ikke findes rimelig.
Flertallet ønsker, at boligministeren gennemfører de bebudede
forhandlinger med de berørte parter og så vender tilbage med et nyt forslag
til formålsparagraf i foråret 1992.
Flertallet ønsker at opretholde muligheden for, at den almennyttige
boligsektor også kan administrere bl.a. kommunale ejendomme i Danmark.
Flertallet ønsker tillige udnyttelse af boligselskabernes viden om
boligbyggeri og boligadministration, herunder ved salg til udlandet, men det
må ske under betryggende former, således at lejerne ikke bliver berørt.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale
Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen(S) Jørn Pedersen
(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle
Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John
Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1996
- 1985 BTL 255 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (FLYGTNINGE M.V.) NR L 255 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1077 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1992. ÆNDREDE REGLER FOR OPLØSNING, AFHÆNDELSE OG PANTEBREVSUDSTEDELSE. ACCESSORISK VIRKSOMHED. ÆNDREDE UDLEJNINGSREGLER. STRAMNING AF REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANDELSBOLIGER) Retsinformation · 27. december 1991
- 1994 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS FORMÅL M.V.) NR L 51 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1995
- 1992 BTL 146 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1993) NR L 146 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1985 BSF 7 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY UNGDOMSBOLIGPOLITIK Retsinformation · 21. maj 1988