Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB REDERI A/S NR L 143 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 143Betænkning over lovforslagFolketinget28. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet,

Samsø Kommune og

Statsansattes Kartel.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

er betænkelig ved, at der på forhånd mellem regeringen, Venstre og Det

Konservative Folkeparti er indgået en sådan bindende aftale, at det ikke har

været muligt at ændre i lovforslaget.

Fremskridtspartiet er således ikke tilfreds med de oplysninger, der er

kommet omkring bl.a. åbningsbalancen.

Fremskridtspartiet udtrykker håb om, at man fremover vil fremlægge

lovforslag til drøftelse i Folketinget, inden der indgås bindende aftaler

(helt ned i detaljer) mellem partierne.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti og regeringen indgik i sidste folketingsår en

treårig aftale om DSB.

Læs alt

Med skiftet af trafikminister blev aftalen imidlertid sat i bero, fordi

den nye trafikminister ville afvente nye undersøgelser af aftalen. Det betød,

at aftalen ikke blev underskrevet, og ved finanslovforliget for 1995 fik de

borgerlige ind i forliget, at rederi- og busdivisionen skulle udskilles som

selvstændige selskaber.

Det var Socialistisk Folkeparti enig i, men Socialistisk Folkeparti var

bestemt ikke enig i, at 25 pct. af aktierne skulle sælges til private, og at

der dermed blev åbnet op for en privatisering.

Socialistisk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget om udskillelse af

rederidivisionen fra DSB.

Endvidere er der en del uklarhed om, hvad DSB som selvstændigt rederi vil

i fremtiden. Således lægges der op til, at færgerne, når

Storebæltsforbindelserne står færdige, kan chartres ud til udenlandske skibe

med udenlandsk besætning.

Det var bestemt ikke det, Socialistisk Folkeparti havde regnet med at få

ud af en selvstændiggørelse af rederidivisionen. Socialistisk Folkeparti

havde til hensigt at bevare de danske arbejdspladser til søs.

Som en yderligere absurditet kan nævnes, at selv om rederiet bliver

selvstændigt, skal de ansatte tjenestemænd ved en nyansættelse i det nye

rederi skrive under på, at de ikke må konflikte, hvilket er en

tilsidesættelse af de fagretlige regler.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Enhedslisten finder, at lovforslaget i sin essens indebærer en total

afvikling af DSB's skibsfart.

Udskillelsen af rederidelen af DSB til selvstændigt selskab underlagt

markedskræfternes frie spil er efter mindretallets mening en narresut, som

alene dækker over en total satsning på de miljøfjendske motorvejsbroer.

Mindretallet anbefaler en styrkelse af vandtransporten på såvel passager-

som godsområdet og kan kun se lovforslaget som et klart skridt i den forkerte

retning.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF), tiltrådt af et

mindretal (EL):

Til § 4 1) Paragraffen udgår.

Til § 5 2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Selskabet er forpligtet til på færger, der sejler

til udlandet, at anvende besætninger, der overvejende er hjemmehørende i

Danmark eller arbejder under danske overenskomster.«

Til § 6 3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Overgår de i stk. 1 nævnte tjenestemænd til ansættelse i selskabet,

har de pågældende ret til at deltage i kollektive konflikter efter gældende

regler.«

4) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. De af medarbejderne valgte medlemmer af selskabets

bestyrelse skal være ansat i DSB Rederi A/S, jf. dog stk. 6.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at der ikke kan foretages delvist

salg af aktierne. Disse skal ejes fuldt ud af staten.

Til nr. 2 Ændringsforslaget medfører, at DSB Rederi A/S er forpligtet til

at anvende besætninger ved udenlandsk færgefart, der for den overvejende del

enten er hjemmehørende i Danmark eller arbejder efter dansk overenskomst.

Til nr. 3 Ændringsforslaget betyder, at hvis statstjenestemænd overgår til

ansættelse i DSB Rederi A/S på særlige vilkår, skal de have ret til at

deltage i kollektive konflikter efter gældende fagretlige regler.

Til nr. 4 Ændringsforslaget indebærer, at alene ansatte i DSB Rederi A/S

kan vælges til bestyrelsen for DSB Rederi A/S som medarbejdervalgte

repræsentanter. Medarbejdere, der af den ene eller anden grund har

tjenestefrihed uden løn, kan ikke vælges som medlemmer af bestyrelsen som

repræsentant for medarbejderne.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren

Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend

Erik Hovmand (V) Helge Sander (V) Hans Christian Schmidt (V) Kaj Ikast (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (FP) Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 22:

ad side 8

»Hvordan sikres det, at private får samme vilkår ved at benytte DSB's

henholdsvis statens havne som DSB's egne færger (lige

konkurrencevilkår)?»

Svar:

Lovforslaget indebærer, at der foretages en adskillelse mellem DSB som

havneejer og DSB Rederi A/S som operatør.

Herved vil der blive etableret en ordning, der svarer til forholdene i

statshavnene.

Såvel privatejede som ikkeprivatejede rederier kan her få adgang til

havnene, i det omfang pladsforholdene tillader det, og det samme vil gælde

for de af DSB ejede havne, og gælder i øvrigt allerede i dag i de kommunale

havne, som DSB besejler.

Havneejeren, herunder DSB, skal behandle de rederier, der besejler

havnene, på et ensartet grundlag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter