1994 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB REDERI A/S NR L 143 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet,
Samsø Kommune og
Statsansattes Kartel.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
er betænkelig ved, at der på forhånd mellem regeringen, Venstre og Det
Konservative Folkeparti er indgået en sådan bindende aftale, at det ikke har
været muligt at ændre i lovforslaget.
Fremskridtspartiet er således ikke tilfreds med de oplysninger, der er
kommet omkring bl.a. åbningsbalancen.
Fremskridtspartiet udtrykker håb om, at man fremover vil fremlægge
lovforslag til drøftelse i Folketinget, inden der indgås bindende aftaler
(helt ned i detaljer) mellem partierne.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti og regeringen indgik i sidste folketingsår en
treårig aftale om DSB.
Læs alt
Med skiftet af trafikminister blev aftalen imidlertid sat i bero, fordi
den nye trafikminister ville afvente nye undersøgelser af aftalen. Det betød,
at aftalen ikke blev underskrevet, og ved finanslovforliget for 1995 fik de
borgerlige ind i forliget, at rederi- og busdivisionen skulle udskilles som
selvstændige selskaber.
Det var Socialistisk Folkeparti enig i, men Socialistisk Folkeparti var
bestemt ikke enig i, at 25 pct. af aktierne skulle sælges til private, og at
der dermed blev åbnet op for en privatisering.
Socialistisk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget om udskillelse af
rederidivisionen fra DSB.
Endvidere er der en del uklarhed om, hvad DSB som selvstændigt rederi vil
i fremtiden. Således lægges der op til, at færgerne, når
Storebæltsforbindelserne står færdige, kan chartres ud til udenlandske skibe
med udenlandsk besætning.
Det var bestemt ikke det, Socialistisk Folkeparti havde regnet med at få
ud af en selvstændiggørelse af rederidivisionen. Socialistisk Folkeparti
havde til hensigt at bevare de danske arbejdspladser til søs.
Som en yderligere absurditet kan nævnes, at selv om rederiet bliver
selvstændigt, skal de ansatte tjenestemænd ved en nyansættelse i det nye
rederi skrive under på, at de ikke må konflikte, hvilket er en
tilsidesættelse af de fagretlige regler.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslisten finder, at lovforslaget i sin essens indebærer en total
afvikling af DSB's skibsfart.
Udskillelsen af rederidelen af DSB til selvstændigt selskab underlagt
markedskræfternes frie spil er efter mindretallets mening en narresut, som
alene dækker over en total satsning på de miljøfjendske motorvejsbroer.
Mindretallet anbefaler en styrkelse af vandtransporten på såvel passager-
som godsområdet og kan kun se lovforslaget som et klart skridt i den forkerte
retning.
ÆndringsforslagAf et mindretal (SF), tiltrådt af et
mindretal (EL):
Til § 4 1) Paragraffen udgår.
Til § 5 2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Selskabet er forpligtet til på færger, der sejler
til udlandet, at anvende besætninger, der overvejende er hjemmehørende i
Danmark eller arbejder under danske overenskomster.«
Til § 6 3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Overgår de i stk. 1 nævnte tjenestemænd til ansættelse i selskabet,
har de pågældende ret til at deltage i kollektive konflikter efter gældende
regler.«
4) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. De af medarbejderne valgte medlemmer af selskabets
bestyrelse skal være ansat i DSB Rederi A/S, jf. dog stk. 6.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at der ikke kan foretages delvist
salg af aktierne. Disse skal ejes fuldt ud af staten.
Til nr. 2 Ændringsforslaget medfører, at DSB Rederi A/S er forpligtet til
at anvende besætninger ved udenlandsk færgefart, der for den overvejende del
enten er hjemmehørende i Danmark eller arbejder efter dansk overenskomst.
Til nr. 3 Ændringsforslaget betyder, at hvis statstjenestemænd overgår til
ansættelse i DSB Rederi A/S på særlige vilkår, skal de have ret til at
deltage i kollektive konflikter efter gældende fagretlige regler.
Til nr. 4 Ændringsforslaget indebærer, at alene ansatte i DSB Rederi A/S
kan vælges til bestyrelsen for DSB Rederi A/S som medarbejdervalgte
repræsentanter. Medarbejdere, der af den ene eller anden grund har
tjenestefrihed uden løn, kan ikke vælges som medlemmer af bestyrelsen som
repræsentant for medarbejderne.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend
Erik Hovmand (V) Helge Sander (V) Hans Christian Schmidt (V) Kaj Ikast (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (FP) Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 22:
ad side 8
»Hvordan sikres det, at private får samme vilkår ved at benytte DSB's
henholdsvis statens havne som DSB's egne færger (lige
konkurrencevilkår)?»
Svar:
Lovforslaget indebærer, at der foretages en adskillelse mellem DSB som
havneejer og DSB Rederi A/S som operatør.
Herved vil der blive etableret en ordning, der svarer til forholdene i
statshavnene.
Såvel privatejede som ikkeprivatejede rederier kan her få adgang til
havnene, i det omfang pladsforholdene tillader det, og det samme vil gælde
for de af DSB ejede havne, og gælder i øvrigt allerede i dag i de kommunale
havne, som DSB besejler.
Havneejeren, herunder DSB, skal behandle de rederier, der besejler
havnene, på et ensartet grundlag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. NR L 142 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 24. marts 1995
- 1994 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB BUSSER A/S NR L 144 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. marts 1995
- 1994 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. Retsinformation · 5. april 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S (Valg og sammensætning af bestyrelsen) Retsinformation · 31. marts 2004
- 1988 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 102 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1996 BTL 94 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 94) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB REDERI A/S (L 95) III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB BUSSER A/S (L 96) NR L 94 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 3. januar 1997