1994 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB BUSSER A/S NR L 144 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret
skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,
De Samvirkende Invalideorganisationer og
Statsansattes Kartel.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
er betænkelig ved, at der på forhånd mellem regeringen, Venstre og Det
Konservative Folkeparti er indgået en sådan bindende aftale, at det ikke har
været muligt at ændre i lovforslaget.
Fremskridtspartiet er således ikke tilfreds med de oplysninger, der er
kommet omkring bl.a. åbningsbalancen.
Fremskridtspartiet udtrykker håb om, at man fremover vil fremlægge
lovforslag til drøftelse i Folketinget, inden der indgås bindende aftaler
(helt ned i detaljer) mellem partierne.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti og regeringen indgik i sidste folketingsår en
treårig aftale om DSB.
Med skiftet af trafikminister blev aftalen imidlertid sat i bero, fordi
den nye trafikminister ville afvente nye undersøgelser af aftalen. Det betød,
Læs alt
at aftalen ikke blev underskrevet, og ved finanslovforliget for 1995 fik de
borgerlige ind i forliget, at rederi- og busdivisioner skulle udskilles som
selvstændige selskaber.
Det var Socialistisk Folkeparti enig i, men Socialistisk Folkeparti var
bestemt ikke enig i, at 25 pct. af aktierne skulle sælges til private, og at
der dermed blev åbnet op for en privatisering.
Socialistisk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget om udskillelse af
busdivisionen fra DSB.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslisten finder, at konsekvensen af lovforslaget vil blive en endnu
større markedsøkonomisk konkurrence på det kollektive trafikområde.
Kollektiv trafik optimeres efter mindretallets mening bedst gennem en
koordineret og samfundsstyret indsats og ikke gennem opsplitning af de
enkelte transporttyper i indbyrdes konkurrerende selskaber. Taberne i denne
omlægning bliver de mange borgere, som får en dårligere kollektiv
trafikbetjening i konkurrencens hellige navn.
ÆndringsforslagAf et mindretal (SF), tiltrådt af et
mindretal (EL):
Til § 4 1) Paragraffen udgår.
Til § 6 2) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Overgår de i stk. 1 nævnte tjenestemænd til ansættelse i selskabet,
har de pågældende ret til at deltage i kollektive konflikter efter gældende
regler.«
3) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. De af medarbejderne valgte medlemmer af selskabets
bestyrelse skal være ansat i DSB Busser A/S, jf. dog stk. 6.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at der ikke kan foretages delvist
salg af aktierne. Disse skal ejes fuldt ud af staten.
Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at hvis statstjenestemænd overgår til
ansættelse i DSB Busser A/S på særlige vilkår, skal de have ret til at
deltage i kollektive konflikter efter gældende fagretlige regler.
Til nr. 3 Ændringsforslaget indebærer, at alene ansatte i DSB Busser A/S
kan vælges til bestyrelsen for DSB Busser A/S som medarbejdervalgte
repræsentanter. Medarbejdere, der af den ene eller anden grund har
tjenestefrihed uden løn, kan ikke vælges som medlemmer af bestyrelsen som
repræsentant for medarbejderne.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend
Erik Hovmand (V) Helge Sander (V) Hans Christian Schmidt (V) Kaj Ikast (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (FP) Bilag
To af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 6:
»Ad side 15 og 16
Bliver der reelt forskel på HT's situation med hensyn til åbningsbalance,
lånevilkår m.v. og den, der kommer til at gælde for DSB Busser A/S. I givet
fald hvilke?»
Svar:
Det fremgår af kommentaren i mit brev af 23. februar 1995 til
Trafikudvalget, at aktieselskabsloven finder anvendelse vedrørende stiftelsen
af DSB Busser A/S.
Det samme er tilfældet for HT ved stiftelsen af busselskabet.
Begge selskaber stiftes ved at indskyde de eksisterende busvirksomheder
(apportindskud).
I forbindelse med stiftelsen skal der udarbejdes åbningsbalance og en
vurderingsberetning af sagkyndig uvildig person med det formål at
værdiansætte selskabets aktiver og passiver i overensstemmelse med
bestemmelserne herom.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 7.
Spørgsmål 7:
»Der ønskes en beskrivelse af, hvilke vilkår (og eventuelt forskelle)
der kommer til at gælde i konkurrencen mellem private vognmænd og DSB Busser
A/S, når man f.eks. skal byde på amtslige trafikselskabers ruter eller lokale
bybusruter. Beskrivelsen skal omfatte alle økonomiske forhold - herunder
lånevilkår, driftsvilkår, skatter, afgifter m.v. - altså en udtømmende
beskrivelse. Finder ministeren, at der ikke bliver forskel, ønskes dette
bekræftet. I modsat fald ønskes en klar tilkendegivelse af forskellen - og
konsekvenserne heraf.«
Svar:
Det er trafikselskaberne, der fastsætter vilkårene for den kørsel, der
udbydes, idet tilbudene skal behandles på et objektivt grundlag uafhængig af,
om den bydende er en offentlig eller privat virksomhed.
Der vil heller ikke i øvrigt være forskelle mellem de to typer af
virksomheder.
DSB Busser A/S skal som ethvert andet aktieselskab følge aktie- og
årsregnskabslovgivningen og operere på helt sædvanlige markedsvilkår. Det vil
bl.a. indebære optagelse af lån i privat pengeinstitut på normale vilkår. Der
er heller ikke forskelle i relation til skatter og afgifter.
Efter lovgivningen skal der ikke betales lønsumsafgift for udlånte
tjenestemænd. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at
selskabet skal indbetale et beløb til DSB, som fuldt ud modsvarer
lønsumsafgiften for disse personer. Det sker netop med henblik på at skabe
lige vilkår i forhold til private virksomheder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. NR L 142 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 24. marts 1995
- 1994 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB REDERI A/S NR L 143 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. marts 1995
- 1988 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 102 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1991 BTL 36 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN LOKALE OG REGIONALE KOLLEKTIVE PERSONBEFORDRING UDEN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 36 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 7. april 1992
- 1994 BTL 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 13 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. december 1994
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S (Valg og sammensætning af bestyrelsen) Retsinformation · 31. marts 2004