Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB BUSSER A/S NR L 144 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 144Betænkning over lovforslagFolketinget28. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

De Samvirkende Invalideorganisationer og

Statsansattes Kartel.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

er betænkelig ved, at der på forhånd mellem regeringen, Venstre og Det

Konservative Folkeparti er indgået en sådan bindende aftale, at det ikke har

været muligt at ændre i lovforslaget.

Fremskridtspartiet er således ikke tilfreds med de oplysninger, der er

kommet omkring bl.a. åbningsbalancen.

Fremskridtspartiet udtrykker håb om, at man fremover vil fremlægge

lovforslag til drøftelse i Folketinget, inden der indgås bindende aftaler

(helt ned i detaljer) mellem partierne.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti og regeringen indgik i sidste folketingsår en

treårig aftale om DSB.

Med skiftet af trafikminister blev aftalen imidlertid sat i bero, fordi

den nye trafikminister ville afvente nye undersøgelser af aftalen. Det betød,

Læs alt

at aftalen ikke blev underskrevet, og ved finanslovforliget for 1995 fik de

borgerlige ind i forliget, at rederi- og busdivisioner skulle udskilles som

selvstændige selskaber.

Det var Socialistisk Folkeparti enig i, men Socialistisk Folkeparti var

bestemt ikke enig i, at 25 pct. af aktierne skulle sælges til private, og at

der dermed blev åbnet op for en privatisering.

Socialistisk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget om udskillelse af

busdivisionen fra DSB.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Enhedslisten finder, at konsekvensen af lovforslaget vil blive en endnu

større markedsøkonomisk konkurrence på det kollektive trafikområde.

Kollektiv trafik optimeres efter mindretallets mening bedst gennem en

koordineret og samfundsstyret indsats og ikke gennem opsplitning af de

enkelte transporttyper i indbyrdes konkurrerende selskaber. Taberne i denne

omlægning bliver de mange borgere, som får en dårligere kollektiv

trafikbetjening i konkurrencens hellige navn.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF), tiltrådt af et

mindretal (EL):

Til § 4 1) Paragraffen udgår.

Til § 6 2) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Overgår de i stk. 1 nævnte tjenestemænd til ansættelse i selskabet,

har de pågældende ret til at deltage i kollektive konflikter efter gældende

regler.«

3) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. De af medarbejderne valgte medlemmer af selskabets

bestyrelse skal være ansat i DSB Busser A/S, jf. dog stk. 6.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at der ikke kan foretages delvist

salg af aktierne. Disse skal ejes fuldt ud af staten.

Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at hvis statstjenestemænd overgår til

ansættelse i DSB Busser A/S på særlige vilkår, skal de have ret til at

deltage i kollektive konflikter efter gældende fagretlige regler.

Til nr. 3 Ændringsforslaget indebærer, at alene ansatte i DSB Busser A/S

kan vælges til bestyrelsen for DSB Busser A/S som medarbejdervalgte

repræsentanter. Medarbejdere, der af den ene eller anden grund har

tjenestefrihed uden løn, kan ikke vælges som medlemmer af bestyrelsen som

repræsentant for medarbejderne.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren

Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend

Erik Hovmand (V) Helge Sander (V) Hans Christian Schmidt (V) Kaj Ikast (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (FP) Bilag

To af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 6:

»Ad side 15 og 16

Bliver der reelt forskel på HT's situation med hensyn til åbningsbalance,

lånevilkår m.v. og den, der kommer til at gælde for DSB Busser A/S. I givet

fald hvilke?»

Svar:

Det fremgår af kommentaren i mit brev af 23. februar 1995 til

Trafikudvalget, at aktieselskabsloven finder anvendelse vedrørende stiftelsen

af DSB Busser A/S.

Det samme er tilfældet for HT ved stiftelsen af busselskabet.

Begge selskaber stiftes ved at indskyde de eksisterende busvirksomheder

(apportindskud).

I forbindelse med stiftelsen skal der udarbejdes åbningsbalance og en

vurderingsberetning af sagkyndig uvildig person med det formål at

værdiansætte selskabets aktiver og passiver i overensstemmelse med

bestemmelserne herom.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 7.

Spørgsmål 7:

»Der ønskes en beskrivelse af, hvilke vilkår (og eventuelt forskelle)

der kommer til at gælde i konkurrencen mellem private vognmænd og DSB Busser

A/S, når man f.eks. skal byde på amtslige trafikselskabers ruter eller lokale

bybusruter. Beskrivelsen skal omfatte alle økonomiske forhold - herunder

lånevilkår, driftsvilkår, skatter, afgifter m.v. - altså en udtømmende

beskrivelse. Finder ministeren, at der ikke bliver forskel, ønskes dette

bekræftet. I modsat fald ønskes en klar tilkendegivelse af forskellen - og

konsekvenserne heraf.«

Svar:

Det er trafikselskaberne, der fastsætter vilkårene for den kørsel, der

udbydes, idet tilbudene skal behandles på et objektivt grundlag uafhængig af,

om den bydende er en offentlig eller privat virksomhed.

Der vil heller ikke i øvrigt være forskelle mellem de to typer af

virksomheder.

DSB Busser A/S skal som ethvert andet aktieselskab følge aktie- og

årsregnskabslovgivningen og operere på helt sædvanlige markedsvilkår. Det vil

bl.a. indebære optagelse af lån i privat pengeinstitut på normale vilkår. Der

er heller ikke forskelle i relation til skatter og afgifter.

Efter lovgivningen skal der ikke betales lønsumsafgift for udlånte

tjenestemænd. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at

selskabet skal indbetale et beløb til DSB, som fuldt ud modsvarer

lønsumsafgiften for disse personer. Det sker netop med henblik på at skabe

lige vilkår i forhold til private virksomheder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter