Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆKSTFONDEN OG LIGNINGSLOVEN NR L 124 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 124Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra Bager- og Konditormestre i Danmark og Håndværksrådet.

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå samt

et af erhvervsministeren udarbejdet notat vedrørende

kautionsinstitutordningen er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af erhvervsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr.

1, 2, 3, 4, 9 og 11 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det ville være bedre, om der

blev givet større frihed til virksomhederne gennem mindre beskatning i stedet

for skattefinansierede tilskudsordninger. Hver gang der vedtages

tilskudsordninger, er Folketinget med til at skævvride det frie

markedsøkonomiske forløb.

Ændringsforslag

Til titlenAf et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Læs alt

Lov om ændring af lov om VækstFonden«.

Til § 1Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP):

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses endvidere gennem

medfinansiering af mindre virksomheders investeringer i væsentlige

kapacitetsudvidelser.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.'

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk.

5, der bliver stk. 6, ændres ordene », dog tilskrives der først

renter på et niveau svarende til markedsrenten efter projektperiodens

afslutning.« til: ». Tilbagebetalingen og tilskrivningen af renter

til kompetenceudviklingsprojekter skal senest påbegyndes efter 2 år.«

4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk.

5, der bliver stk. 6, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Medfinansieringen af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti

for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra

VækstFonden.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV

og CD):

5) Nr. 3 udgår.

6) Nr. 4 udgår.

7) Nr. 5 udgår.

8) Nr. 6 udgår.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

Til § 2 9) Paragraffen udgår.

Til § 3Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,

KF, RV og CD):

10) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

11) Stk. 2 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 2. Den gældende lov giver ikke mulighed for at yde medfinansiering

til kapacitetsudvidelser.

Det foreslås nu, at VækstFonden også får mulighed for at yde

medfinansiering i form af garantier for mindre virksomheders lån til

anlægsinvesteringer i kapacitetsudvidelser, som er af væsentligt omfang.

Medfinansieringen kan ydes til virksomheder inden for

fremstillingsvirksomhed, service, handel samt bygge- og anlægsvirksomhed. Ved

mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 50 ansatte. Dette

svarer til den definition af mindre virksomheder, der blev anvendt i den

tidligere InitiativKaution. Da det ikke er hensigten at udelukke

virksomheder, der af forskellige årsager kan have et varierende antal ansatte

omkring maksimumsgrænsen, kan der accepteres en afvigelse på 10 pct. fra den

maksimale grænse på 50 ansatte.

Medfinansieringen kan ydes til væsentlige kapacitetsudvidelser. Det er

derfor en forudsætning, at kapacitetsudvidelsen er i størrelsesordenen 25

pct. eller derover målt i forhold til virksomhedens omsætning det foregående

år.

Medfinansieringen kan ikke ydes til omlægning af lån og overtagelse af

eksisterende virksomhed eller dele heraf. Der kan heller ikke ydes kaution

for lån, der er optaget før lovændringens ikrafttræden.

Virksomheden skal udarbejde en veldokumenteret og sammenhængende

beskrivelse af projektet, som sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og

gøres lønsomt. Disse krav svarer til de krav, der stilles til de øvrige typer

af projekter, som VækstFonden kan medfinansiere.

Medfinansiering af kapacitetsudvidelser er også omfattet af det generelle

krav om, at VækstFondens medfinansiering ydes til projekter, som ikke uden

fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive

væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering.

Til nr. 3 Medfinansieringen til kompetenceudviklingsprojekter ydes som

tilbagebetalingspligtige lån, der er rente- og afdragsfrie i projektperioden.

Da det alene fremgår af bemærkningen til § 1, nr. 6, at den periode, hvori

VækstFonden kan yde rente- og afdragsfrie lån til et

kompetenceudviklingsprojekt, begrænses til 2 år, og da det nu er foreslået,

at § 1, nr. 6, udgår af lovforslaget, er det nødvendigt på anden måde af

fastsætte lovhjemmel til at kræve tilbagebetalingen påbegyndt senest efter 2

år. Det foreslås derfor, at det direkte fastsættes, at tilbagebetalingen af

medfinansieringen til kompetenceudviklingsprojekter senest skal påbegyndes

efter 2 år.

Til nr. 4 Fondens medfinansiering af kapacitetsudvidelser kan alene ydes i

form af garanti over for pengeinstitutter m.v. for lånets betaling. Garantien

gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden. De garantier, der

blev givet efter den nu nedlagte InitiativKaution, blev også givet som

selvskyldnerkaution.

VækstFonden kan maksimalt kautionere for 50 pct. af et lån, som

virksomheden optager i et pengeinstitut til gennemførelse af investeringen.

Der kan maksimalt kautioneres for 400.000 kr. årligt pr. virksomhed. Det

mindste lånebeløb, der kan kautioneres for, fastsættes til 50.000 kr.

Kautionen kan maksimalt løbe i 8 år fra ydelsen af lånet.

I lighed med hvad der gælder for fondens garantier til markedsudvikling,

forskning og udvikling, vil fondens bestyrelse fastsætte en risikopræmie, som

går til administration af ordningen og delvis dækning af tab.

Til nr. 5 På grund af det stigende behov for at sikre koordinering mellem

VækstFonden og det øvrige erhvervsfremmesystem blev det i lovforslaget

foreslået, at VækstFondens bestyrelse udvides med et medlem fra

Erhvervsministeriet. Endvidere blev det foreslået, at bestyrelsen blev

udvidet med et yderligere medlem fra 5 til 7 medlemmer. Dette forslag trækkes

nu tilbage. Konsekvensen heraf bliver, at der ikke foreslås ændringer i

antallet af medlemmer af VækstFondens bestyrelse og sammensætningen af

bestyrelsen.

Til nr. 6 og 7 I lovforslaget blev det foreslået, at Erhvervsministeriets

medlem af VækstFondens bestyrelse fik adgang til at forelægge principielle

spørgsmål for erhvervsministeren. Da det nu foreslås, at forslaget om at

udvide VækstFondens bestyrelse med et medlem fra Erhvervsministeriet udgår,

er der tale om en konsekvensændring.

Til nr. 8 I lovforslaget blev det foreslået, at erhvervsministeren fik

adgang til at fastsætte proceduren for VækstFondens overordnede prioritering

af indsatsområder. Da forslaget om, at Erhvervsministeriet skal have et

medlem af VækstFondens bestyrelse, foreslås at udgå, og da forslaget om, at

dette medlem skal kunne forelægge principielle spørgsmål for

erhvervsministeren, foreslås at udgå, vil det kun kunne få yderst begrænset

betydning, at ministeren kan fastsætte en procedure for fondens overordnede

prioritering af indsatsområder. På denne baggrund foreslås, at nr. 6 udgår,

således at der ikke foretages ændringer af lovens § 4.

Til nr. 9 Det foreslås, at de nugældende skatteregler bevares, så

virksomheder ikke får udløst en skatteforhøjelse i tilfælde af et mislykket

udviklingsprojekt.

Til nr. 10 Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

bestemmelserne om at udvide bestyrelsen udgår.

Til nr. 11 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9 om, at de

nugældende skatteregler skal bevares.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Stavad (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja

Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg

(V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille

Sams (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå samt

et af erhvervsministeren udarbejdet notat vedrørende

kautionsinstitutordningen

Besvarelse af spørgsmål 22 stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den

22. maj 1995 (L 124 - bilag 21) Spørgsmål 22:

Hvordan definerer ministeren små og mellemstore virksomheder i relation

til EU?

Svar:

Medfinansieringen til markedsudvikling og kompetenceudvikling kan alene

ydes til små og mellemstore virksomheder. Den definition af små og

mellemstore virksomheder, der anvendes, er den definition, der fremgår af

Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore

virksomheder. Det fremgår af den gældende definition, at små og mellemstore

virksomheder er virksomheder med højst 250 ansatte og enten en årsomsætning

på højst 20 mio. ecu eller en samlet status på højst 10 mio. ecu, og hvor

højst 25 pct. af kapitalen ejes af et eller flere selskaber, som ikke

opfylder denne definition, bortset fra offentlige investeringsselskaber,

venture-selskaber eller - forudsat at der ikke udøves nogen kontrol -

institutionelle investorer.

Denne definition svarer til den definition, VækstFonden hidtil har anvendt

for medfinansiering til markedsudviklingsprojekter.

I forbindelse med behandlingen af forslaget til lov om ændring af lov om

VækstFonden har spørgsmålet om finansieringsproblemer for mindre

forretningsdrivende ved overdragelse af virksomheder været drøftet.

Drøftelserne skal ses i lyset af, at de statslige garantiordninger for

kautionsinstitutter er under aftrapning. Den første lov om garantier til

kautionsinstitutter var fra 1966. Dens formål var at yde bistand til

detailhandelsorganisationernes bestræbelser på at tilvejebringe

finansieringsmuligheder til modernisering af detailhandelen.

Princippet videreføres ved en ny lov fra 1976, som foruden detailhandelen

omfattede en række andre byerhverv. Denne lov ophævedes, da

erhvervsfremmeloven trådte i kraft pr. 1. januar 1991.

Der var tale om statsgaranti til

finansieringsinstitutter/kautionsinstitutter, der blev oprettet af

landsomfattende sammenslutninger, og hvortil virksomhederne måtte henvende

sig for at få en kaution.

I løbet af de 15 år 1976-loven var i kraft, blev der givet statsgaranti

til 5 institutter på i alt ca. 17 mio. kr. ud af en rammebevilling på 60 mio.

kr.

Der resterer 3 garantiordninger, og disse vil være afviklet i perioden

1997-2000.

Overvejelserne om en evt. fortsættelse af eller erstatning for ordningerne

bør imidlertid ske ud fra en bredere analyse af mindre forretningsdrivendes

problemer i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, herunder om der gør sig

særlige geografiske og branchemæssige forhold gældende.

Erhvervsministeren har i denne forbindelse givet tilsagn om sammen med

relevante erhvervsorganisationer at foretage en sådan analyse.

Analysen skal foreligge i efteråret 1995 med henblik på evt. at indgå i

debatten om regeringens regionalpolitiske redegørelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter