1997 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSFREMME (ETABLERING OG DRIFT AF INNOVATIONSMILJØER M.V.) NR L 36 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt,
dels mundtligt. To af Erhvervsudvalgets spørgsmål og erhvervsministerens svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening og
NOVI A/S.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet er grundlæggende
enig i behovet for etablering af en bedre forbindelse mellem det store
forskningspotentiale, der ligger på universiteter, og den erhvervsmæssige
udnyttelse heraf. Mindretallet må konstatere, at regeringen sammen med SF
gennem aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997 har afsat et betydeligt beløb til
formålet. Venstre har udtrykt betænkelighed, bl.a. ved beløbets størrelse,
men tager til efterretning, at bevillingen er afsat. Venstre vil på den
baggrund tilslutte sig intentionerne i forslaget, idet det forudsættes:
- at eksisterende virksomheder ikke udelukkes fra at kunne anvende
ordningen,
- at anvendelsen af midlerne til formålet ikke sker på bekostning af den
generelle information og service til virksomhederne, og
- at man ved administrationen af loven ikke går på kompromis med de
almindelige forvaltningsmæssige krav, bl.a. vedrørende habilitet.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
Læs alt
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet mener, at retningen i regeringens tankegang er forkert. Det
er naturligvis vigtigt, at der samarbejdes mellem erhvervslivet og
universitetsmiljøet, men tilskud vil efter mindretallets opfattelse altid
være konkurrenceforvridende. Det er økonomiske lettelser, som f.eks. i
relation til administrationsbøvlet, der er brug for.
Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja
Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla
Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia
Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd.
Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar
herpå:
Svar på spørgsmål 1 (L 36 - bilag 1) stillet af Folketingets
Erhvervsudvalg den 23. oktober 1997
Spørgsmål:
Ministeren bedes sende udvalget høringssvarene samt et notat over, hvilke
ændringer høringssvarene har givet anledning til og begrundelserne herfor.
Svar:
Vedlagt er kopi af høringssvar fra:
AC, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende i Danmark (ASE), Akademiet for de Tekniske Videnskaber
(ATV), CO-Industri, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Dansk Forening til
Fremme af Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Udviklingsfinansiering (DUF),
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH), Foreningen af Danske
Forskerparker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forskningsministeriet,
Frederiksberg Kommune, Handelskammeret, Handelshøjskolen i København,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institutrådet, Konkurrencestyrelsen,
Københavns Forskerby Symbion, Københavns Kommune, Københavns Universitet, LO,
NOVI, Rigsrevisionen, Rådet for Teknologisk Service, Skatteministeriet,
Rektorkollegiet, TIC Danmark, Udviklingspark Syd, Undervisningsministeriet og
Aalborg Universitet.
Modtagelsen af lovforslaget er generelt positiv. Stort set alle
høringsparter finder, at initiativet har relevans, og at lovforslaget udgør
en fornuftig ramme.
Håndværksrådet bemærker dog, at en større del af
erhvervsfremmemidlerne burde anvendes på tilbud med en større målgruppe.
Dansk Industri lægger vægt på, at valget af innovationsmiljøer
ikke efterlader uhensigtsmæssige udsving i bevillinger til den øvrige
teknologiske infrastruktur. Udpegningen af innovationsmiljøer bør ikke ske på
bekostning af den iværksætterfremme, der i dag sker ved DTI. Det er vigtigt,
at forskerparkerne, DTI og innovationsmiljøerne bringes til at udgøre en
sammenhængende iværksætterinfrastruktur.
Dansk Handel & Service hæfter sig ved, at ordningen skal
fremme udviklingen af »nye service- og produktideer«.
Organisationen indskærper, at fokus på serviceideer fastholdes, så
innovationsmiljøerne ikke ensidigt rettes mod industrien.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri og LO ser positivt på
lovforslaget, idet man bl.a. noterer sig, at der er taget de nødvendige
forholdsregler mod misbrugsmuligheder.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af strukturen og det
grundlæggende indhold i lovforslaget. På baggrund af høringssvarene er der
dog foretaget en del lovtekniske præciseringer samt enkelte justeringer af
mere substantiel karakter på baggrund af de indkomne høringssvar, jf.
nedenfor:
Ad § 9 a, stk. 3
Stifterne af innovationsmiljøerne skal samarbejde med relevante højere
læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller
lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.
Institutrådet bemærker, at de Godkendte Teknologiske
Serviceinstitutter ikke er opregnet som mulig samarbejdspartner, selvom
GTS-institutterne har en betydende teknologisk og markedsmæssig viden.
Aalborg Universitet efterlyser en klarere angivelse af, hvad der
menes med »samarbejdsrelationer«, og foreslår, at der udarbejdes
mere forpligtende samarbejdsaftaler eller netværk.
Handelshøjskolen i København lægger vægt på, at der ikke må ske en
ensidig fokusering på de tekniske aspekter ved arbejdet med innovative ideer.
Viden om afsætning, finansiering og »knowledge management« er
vigtige forudsætninger for en vellykket produktudvikling.
Dansk Udviklingsfinansiering fremhæver vigtigheden af, at
innovationsmiljøerne har tilstrækkelig »kritisk masse«, og at de
fra starten etablerer tætte relationer til de kapitalformidlere, som skal
bringe de succesfulde projektideer videre til en egentlig kommerciel fase.
Foreningen af Registrerede Revisorer mener, at der næppe vil være
en tilstrækkelig udbygget ekspertise i innovationsmiljøerne på alle områder,
hvorfor innovationsmiljøerne skal anvende underleverandører på områder, hvor
der kræves særlig ekspertise.
Kommentarer:
I § 9 a, stk. 3, nr. 3), er »samarbejdsrelationer« blev ændret
til »samarbejdsaftaler«. Disse er mere forpligtende og dækker mere
korrekt den relation, innovationsmiljøet forventes at have til f.eks.
vidensinstitutioner. GTS-institutioner kan indgå i innovationsmiljøer, selvom
de ikke er opregnet i § 9 a, stk. 3.
Der er søgt at tage højde for de øvrige kommentarer i forbindelse med
gennemførelsen af udbudsforretningen vedrørende innovationsmiljøer.
Det er her fremhævet, at der stiles efter 4-6 innovationsmiljøer
med en vis volumen, at innovationsmiljøerne skal have kvalificeret
viden om afsætning, finansiering m.v., og at innovationsmiljøerne skal
sikre iværksætterne den mest kvalificerede rådgivning enten ved medarbejdere
fra innovationsmiljøet eller ved underleverandører.
Ad § 9 a, stk. 4 og 5
Innovationsmiljøerne skal som udgangspunkt etableres som aktieselskaber
(stk. 4). Erhvervsministeren kan dog - i særlige situationer - godkende
innovationsmiljøer, der er etableret i anden juridisk form (stk. 5).
I høringssvarene er der almindelig forståelse for, at aktieselskabsformen
foretrækkes, da denne er velkendt og velreguleret.
Dansk Industri savner dog en begrundelse for den »lidt
restriktive« etableringsform. Således mener DI, at GTS-institutter har
vanskeligt ved at etablere et aktieselskab.
Omvendt mener Institutrådet, at der ikke er brug for
»særbestemmelser for GTS-institutter«. Det er vigtigere at få blødt
op for de nuværende regler for GTS-institutters adgang til at deltage i
selskaber.
Forskningsministeriet anbefaler, at der anlægges en høj grad af
fleksibilitet med hensyn til etableringsformen. Det kan f.eks. for mange af
forskerparkerne være nødvendigt at indgå i paraplylignende
selskabskonstruktioner, som først med tiden kan udvikle sig til mere
integrerede innovationsmiljøer.
Kommentarer:
Prioriteringen mellem aktieselskaber og øvrige selskabskonstruktioner er
fastholdt. Der er dog sket en opblødning af stk. 4. I det oprindelige forslag
måtte et innovationsmiljø udelukkende beskæftige sig med de aktiviteter, der
var indgået aftale om med erhvervsministeren. Denne formulering er fundet
unødigt restriktiv. Den er nu ændret, så et innovationsmiljø også har
mulighed for at opnå indtægter fra andre beslægtede aktiviteter.
Ad § 9 b, stk. 1
Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige
finanslove, tildele forprojektkapital til personer og virksomheder, der har
service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt perspektiv.
Håndværksrådet mener, at målgruppen for initiativet bør udvides
til at dække innovative mindre virksomheder. Forprojektkapitalen bør således
også kunne tilfalde eksisterende virksomheder, der arbejder med innovative
projekter.
Tilsvarende foreslår Foreningen af Danske Forskerparker, at
innovationsmiljøernes aktiviteter også rettes mod etablerede virksomheder.
Kommentarer:
Målgruppen for initiativet er først og fremmest innovative iværksættere,
nye virksomheder, forskere, studerende m.v. Det er i første omgang ikke
hensigten at medvirke til at finansiere etablerede virksomheders
udviklingsaktiviteter. Der findes andre tilbud inden for
erhvervsfremmesystemet til denne målgruppe. F. eks. udviklingsselskaberne,
VækstFonden, centerkontrakter, udviklingskontrakter m.v. Den operative
definition af målgruppen bliver fastlagt i en bekendtgørelse.
Ad § 9 b, stk. 2 og 3
Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ
myndighed, og Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der
udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om
tildeling af forprojektkapital.
Håndværksrådet og Dansk Iværksætterforening mener, at det er
vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem innovationsmiljøets rolle som
rådgiver og som formidler af forprojektkapital.
Håndværksrådet advarer dog imod, at innovationsmiljøerne kan være
inhabile i beslutninger om at formidle forprojektkapital.
Iværksætteren/virksomheden kan føle sig presset til at anvende
innovationsmiljøet som rådgiver - også i tilfælde, hvor en anden rådgiver
ville være bedre.
Håndværksrådet foretrækker den nuværende ordning, hvor
Bevillingsudvalget og Erhvervsfremme Styrelsen tager stilling til
bevillingsspørgsmålet.
Tilsvarende mener Rådet for Teknologisk Service, at nogle
virksomheder kan føle et pres for at købe tillægsydelser hos de aktører, der
indgår i innovationsmiljøerne.
Ingeniørforeningen advarer mod, at det bliver et mål i sig selv
for innovationsmiljøerne at få brugt forprojektkapitalen. Foreningen mener,
at det er vigtigt, at der sker en tidlig vurdering af de kommercielle
perspektiver, så »dårlige« projekter aflives hurtigt. Det betyder,
at den, der vurderer projekterne, ikke må have kommerciel interesse i en
forlængelse af projekterne - f.eks. som serviceleverandør.
Også andre høringsparter - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO og
CO-Industri - lægger vægt på, at der ikke opstår misbrugsmuligheder. Det
er vigtigt for ordningens succes, at innovationsmiljøerne ikke med rette kan
kritiseres for at tilgodese projekter, hvor midlerne altovervejende anvendes
til køb af serviceydelser hos de stiftende selskaber selv. Organisationerne
finder dog, at denne risiko er søgt begrænset mest muligt i lovforslaget.
NOVI, Foreningen af Danske Forskerparker og specielt
Institutrådet advarer mod at håndhæve disse krav for strengt.
Organisationerne frygter, at innovationsmiljøerne skal anvende for lang tid
på at begrunde afslag, der støttes på en kvalificeret men skønsmæssig
vurdering af projekterne. Innovationsmiljøerne vil ofte være økonomisk
interesserede i sagens udfald - derfor mener Institutrådet, at det er
vanskeligt at anvende forvaltningslovens habilitetsregler.
Kommentarer:
Risikoen for, at innovationsmiljøerne misbruger deres dobbelte rolle som
rådgivere og formidler af projektkapital søges imødegået gennem tilsyn og
evalueringer og ved kravet om, at innovationsmiljøerne skal respektere
forvaltningsloven i forbindelse med deres afgørelser. Der vil endvidere blive
et loft for, hvor mange forprojektmidler, der kan anvendes til køb af ydelser
fra innovationsmiljøet.
Det vurderes ikke, at forvaltningsloven er vanskelig at arbejde med. § 9 b
er dog blevet præciseret, så det fremgår, at forvaltningsloven finder
anvendelse på den aktivitet, der udøves i forbindelse med afgørelser om
tildeling af forprojektkapital. Forvaltningsloven anvendes ikke på
innovationsmiljøernes øvrige aktiviteter. Der udarbejdes en vejledning, som
beskriver, hvordan forvaltningsloven kan anvendes i praksis i
innovationsmiljøerne.
Ad § 13 c
Erhvervsministeren kan fastsætte regler for administration, regnskab og
revision samt kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes
midler efter lovens § 3 og §§ 9 a-b, og hvorledes foranstaltningerne
administreres.
Dansk Industri, Institutrådet, Dansk Udviklingsfinansiering, ASE, ATV,
Rådet for Teknologisk Service samt Foreningen af Registrerede Revisorer
finder, at der er tale om en meget vidtgående stramning i forhold til de
nuværende regler. Organisationerne finder det problematisk, at
erhvervsvirksomheder i princippet skal give hvem som helst, der af
erhvervsministeren bemyndiges hertil, adgang til alle former for
forretningspapirer, alene baseret på at det skønnes, at disse er relevante
for tilskudssagen. Dansk Industri mener, at en sådan »urimelig
kontrol« kan få uheldige konsenvenser for industriens dialog med
erhvervsfremmesystemet.
Kommentarer:
Indføjelsen af § 13 c er sket, efter at Rigsrevisionen har påpeget, at der
i den nugældende erhvervsfremmelov ikke er tilstrækkelig hjemmel til at føre
tilsyn og kontrol med anvendelsen af erhvervsfremmemidler. De nugældende
administrative regler har ikke hjemmel i lov. De er alene udstedt ud fra en
administrativ synsvinkel.
Formuleringen af § 13 c er sket på grundlag af retningslinjer fra
Finansministeriet. Tilsvarende regelsæt indgår i Fødevareministeriets
tilskudslovgivning og i den nyligt vedtagne lov om regionalmidler.
Lovgrundlaget giver mulighed for, at der ved formodning om bl.a. svig er
adgang til erhvervslokaler og gennemgang af stedlige regnskaber m.v.
§ 13 c er på baggrund af høringssvarene blevet justeret, så det klarere
fremgår, at bestemmelsen både vedrører aktiviteter inden for
erhvervsfremmeloven som helhed (hovedlovens § 3) og aktiviteter vedrørende
innovationsmiljøerne (§ 9 a-b). Der er endvidere sket en præcisering af, hvad
det er for oplysninger, der ønskes, og i hvilke situationer disse oplysninger
kan afkræves.
Det oprindelige lovudkast indeholdt en bestemmelse om, at
erhvervsministeren kunne bemyndige bl.a. private revisorer til at gøre sig
bekendt med forretningspapirer m.v. Denne bestemmelse er blevet fjernet,
sådan at stedlige kontrol og tilsyn alene kan gennemføres af embedsmænd -
evt. med faglig bisidder.
Der vil efterfølgende blive udsendt bekendtgørelse og udarbejdet
retningslinjer for »bagatelgrænser« m.h.t., hvad der skal forlanges
fra den enkelte tilskudsmodtager. Dette skal bl.a. tage behørigt hensyn til
små virksomheder og iværksættere samt projekttilskud af mindre omfang.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 1997 fra NOVI
vedrørende L 36, jf. L 36 - bilag 5.
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at det kun er de første fem linjer af
citatet i NOVI's brev, der stammer fra bemærkningerne til lovforslaget. Jeg
er dog enig med NOVI i, at en for central styring ville virke som en hæmsko
på den dynamik, der skal præge et innovationsmiljø. Et af formålene med
lovforslaget er netop at skabe mulighed for, at en stor del af
administrationen kan placeres decentralt i innovationsmiljøerne.
Innovationsmiljøerne vil besidde den indsigt og de komponenter, der er
nødvendige for at vurdere de enkelte innovationsprojekters faglige substans.
Indsatsen bliver mest sammenhængende og effektiv, når innovationsmiljøerne
får ansvaret for den daglige administration.
Erhvervsministeriet vil ikke gå ind og blande sig i innovationsmiljøernes
daglige arbejde. Vi vil i stedet styre innovationsmiljøerne efter overordnede
mål og retningslinjer.
Innovationsmiljøerne udpeges gennem udbudsforretning, hvor de enkelte
tilbudsgivere beskriver, hvordan de kunne tænke sig at drive et
innovationsmiljø. Tilbudsgiverne skal her fremlægge budgetter og
aktivitetsplaner, der viser, hvordan de vil løse opgavene. Der skal være
plads til, at innovationsmiljøerne kan være forskellige i deres opbygning og
arbejdsmåde. Vi vil dog holde innovationsmiljøerne fast på de resultatmål,
som de opstiller. På den måde kan vi se, om innovationsmiljøerne leverer den
vare, vi betaler for.
Jeg mener, at disse spørgsmål egner sig bedst til at blive reguleret via
en bekendtgørelse eller gennem individuelle kontrakter med
innovationsmiljøerne og deres bestyrelser. Lovforslaget er udtryk for en
bredere ramme, som jeg ikke finder anledning til at ændre.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af adgang til overdragelse af aktier fra aktionærer til iværksættere med henblik på at styrke incitamentet til at stifte og drive nye selskaber Retsinformation · 16. maj 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af reglerne om tildeling af aktieoptioner med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne Retsinformation · 16. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om erhvervsudvikling Retsinformation · 7. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme Retsinformation · 20. december 1999
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme (Etablering af Danmarks Erhvervsråd og udlægning af akkreditering og metrologi i en privat, selvejende institution) Retsinformation · 28. maj 2002
- Betænkning over Forslag til bogføringslov Retsinformation · 15. januar 1999