Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSFREMME (ETABLERING OG DRIFT AF INNOVATIONSMILJØER M.V.) NR L 36 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 36Betænkning over lovforslagFolketinget14. januar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt,

dels mundtligt. To af Erhvervsudvalgets spørgsmål og erhvervsministerens svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening og

NOVI A/S.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet er grundlæggende

enig i behovet for etablering af en bedre forbindelse mellem det store

forskningspotentiale, der ligger på universiteter, og den erhvervsmæssige

udnyttelse heraf. Mindretallet må konstatere, at regeringen sammen med SF

gennem aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997 har afsat et betydeligt beløb til

formålet. Venstre har udtrykt betænkelighed, bl.a. ved beløbets størrelse,

men tager til efterretning, at bevillingen er afsat. Venstre vil på den

baggrund tilslutte sig intentionerne i forslaget, idet det forudsættes:

- at eksisterende virksomheder ikke udelukkes fra at kunne anvende

ordningen,

- at anvendelsen af midlerne til formålet ikke sker på bekostning af den

generelle information og service til virksomhederne, og

- at man ved administrationen af loven ikke går på kompromis med de

almindelige forvaltningsmæssige krav, bl.a. vedrørende habilitet.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

Læs alt

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener, at retningen i regeringens tankegang er forkert. Det

er naturligvis vigtigt, at der samarbejdes mellem erhvervslivet og

universitetsmiljøet, men tilskud vil efter mindretallets opfattelse altid

være konkurrenceforvridende. Det er økonomiske lettelser, som f.eks. i

relation til administrationsbøvlet, der er brug for.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja

Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla

Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia

Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd.

Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar

herpå:

Svar på spørgsmål 1 (L 36 - bilag 1) stillet af Folketingets

Erhvervsudvalg den 23. oktober 1997

Spørgsmål:

Ministeren bedes sende udvalget høringssvarene samt et notat over, hvilke

ændringer høringssvarene har givet anledning til og begrundelserne herfor.

Svar:

Vedlagt er kopi af høringssvar fra:

AC, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige

Erhvervsdrivende i Danmark (ASE), Akademiet for de Tekniske Videnskaber

(ATV), CO-Industri, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Dansk Forening til

Fremme af Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Udviklingsfinansiering (DUF),

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH), Foreningen af Danske

Forskerparker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forskningsministeriet,

Frederiksberg Kommune, Handelskammeret, Handelshøjskolen i København,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institutrådet, Konkurrencestyrelsen,

Københavns Forskerby Symbion, Københavns Kommune, Københavns Universitet, LO,

NOVI, Rigsrevisionen, Rådet for Teknologisk Service, Skatteministeriet,

Rektorkollegiet, TIC Danmark, Udviklingspark Syd, Undervisningsministeriet og

Aalborg Universitet.

Modtagelsen af lovforslaget er generelt positiv. Stort set alle

høringsparter finder, at initiativet har relevans, og at lovforslaget udgør

en fornuftig ramme.

Håndværksrådet bemærker dog, at en større del af

erhvervsfremmemidlerne burde anvendes på tilbud med en større målgruppe.

Dansk Industri lægger vægt på, at valget af innovationsmiljøer

ikke efterlader uhensigtsmæssige udsving i bevillinger til den øvrige

teknologiske infrastruktur. Udpegningen af innovationsmiljøer bør ikke ske på

bekostning af den iværksætterfremme, der i dag sker ved DTI. Det er vigtigt,

at forskerparkerne, DTI og innovationsmiljøerne bringes til at udgøre en

sammenhængende iværksætterinfrastruktur.

Dansk Handel & Service hæfter sig ved, at ordningen skal

fremme udviklingen af »nye service- og produktideer«.

Organisationen indskærper, at fokus på serviceideer fastholdes, så

innovationsmiljøerne ikke ensidigt rettes mod industrien.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri og LO ser positivt på

lovforslaget, idet man bl.a. noterer sig, at der er taget de nødvendige

forholdsregler mod misbrugsmuligheder.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af strukturen og det

grundlæggende indhold i lovforslaget. På baggrund af høringssvarene er der

dog foretaget en del lovtekniske præciseringer samt enkelte justeringer af

mere substantiel karakter på baggrund af de indkomne høringssvar, jf.

nedenfor:

Ad § 9 a, stk. 3

Stifterne af innovationsmiljøerne skal samarbejde med relevante højere

læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller

lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.

Institutrådet bemærker, at de Godkendte Teknologiske

Serviceinstitutter ikke er opregnet som mulig samarbejdspartner, selvom

GTS-institutterne har en betydende teknologisk og markedsmæssig viden.

Aalborg Universitet efterlyser en klarere angivelse af, hvad der

menes med »samarbejdsrelationer«, og foreslår, at der udarbejdes

mere forpligtende samarbejdsaftaler eller netværk.

Handelshøjskolen i København lægger vægt på, at der ikke må ske en

ensidig fokusering på de tekniske aspekter ved arbejdet med innovative ideer.

Viden om afsætning, finansiering og »knowledge management« er

vigtige forudsætninger for en vellykket produktudvikling.

Dansk Udviklingsfinansiering fremhæver vigtigheden af, at

innovationsmiljøerne har tilstrækkelig »kritisk masse«, og at de

fra starten etablerer tætte relationer til de kapitalformidlere, som skal

bringe de succesfulde projektideer videre til en egentlig kommerciel fase.

Foreningen af Registrerede Revisorer mener, at der næppe vil være

en tilstrækkelig udbygget ekspertise i innovationsmiljøerne på alle områder,

hvorfor innovationsmiljøerne skal anvende underleverandører på områder, hvor

der kræves særlig ekspertise.

Kommentarer:

I § 9 a, stk. 3, nr. 3), er »samarbejdsrelationer« blev ændret

til »samarbejdsaftaler«. Disse er mere forpligtende og dækker mere

korrekt den relation, innovationsmiljøet forventes at have til f.eks.

vidensinstitutioner. GTS-institutioner kan indgå i innovationsmiljøer, selvom

de ikke er opregnet i § 9 a, stk. 3.

Der er søgt at tage højde for de øvrige kommentarer i forbindelse med

gennemførelsen af udbudsforretningen vedrørende innovationsmiljøer.

Det er her fremhævet, at der stiles efter 4-6 innovationsmiljøer

med en vis volumen, at innovationsmiljøerne skal have kvalificeret

viden om afsætning, finansiering m.v., og at innovationsmiljøerne skal

sikre iværksætterne den mest kvalificerede rådgivning enten ved medarbejdere

fra innovationsmiljøet eller ved underleverandører.

Ad § 9 a, stk. 4 og 5

Innovationsmiljøerne skal som udgangspunkt etableres som aktieselskaber

(stk. 4). Erhvervsministeren kan dog - i særlige situationer - godkende

innovationsmiljøer, der er etableret i anden juridisk form (stk. 5).

I høringssvarene er der almindelig forståelse for, at aktieselskabsformen

foretrækkes, da denne er velkendt og velreguleret.

Dansk Industri savner dog en begrundelse for den »lidt

restriktive« etableringsform. Således mener DI, at GTS-institutter har

vanskeligt ved at etablere et aktieselskab.

Omvendt mener Institutrådet, at der ikke er brug for

»særbestemmelser for GTS-institutter«. Det er vigtigere at få blødt

op for de nuværende regler for GTS-institutters adgang til at deltage i

selskaber.

Forskningsministeriet anbefaler, at der anlægges en høj grad af

fleksibilitet med hensyn til etableringsformen. Det kan f.eks. for mange af

forskerparkerne være nødvendigt at indgå i paraplylignende

selskabskonstruktioner, som først med tiden kan udvikle sig til mere

integrerede innovationsmiljøer.

Kommentarer:

Prioriteringen mellem aktieselskaber og øvrige selskabskonstruktioner er

fastholdt. Der er dog sket en opblødning af stk. 4. I det oprindelige forslag

måtte et innovationsmiljø udelukkende beskæftige sig med de aktiviteter, der

var indgået aftale om med erhvervsministeren. Denne formulering er fundet

unødigt restriktiv. Den er nu ændret, så et innovationsmiljø også har

mulighed for at opnå indtægter fra andre beslægtede aktiviteter.

Ad § 9 b, stk. 1

Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige

finanslove, tildele forprojektkapital til personer og virksomheder, der har

service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt perspektiv.

Håndværksrådet mener, at målgruppen for initiativet bør udvides

til at dække innovative mindre virksomheder. Forprojektkapitalen bør således

også kunne tilfalde eksisterende virksomheder, der arbejder med innovative

projekter.

Tilsvarende foreslår Foreningen af Danske Forskerparker, at

innovationsmiljøernes aktiviteter også rettes mod etablerede virksomheder.

Kommentarer:

Målgruppen for initiativet er først og fremmest innovative iværksættere,

nye virksomheder, forskere, studerende m.v. Det er i første omgang ikke

hensigten at medvirke til at finansiere etablerede virksomheders

udviklingsaktiviteter. Der findes andre tilbud inden for

erhvervsfremmesystemet til denne målgruppe. F. eks. udviklingsselskaberne,

VækstFonden, centerkontrakter, udviklingskontrakter m.v. Den operative

definition af målgruppen bliver fastlagt i en bekendtgørelse.

Ad § 9 b, stk. 2 og 3

Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ

myndighed, og Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der

udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om

tildeling af forprojektkapital.

Håndværksrådet og Dansk Iværksætterforening mener, at det er

vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem innovationsmiljøets rolle som

rådgiver og som formidler af forprojektkapital.

Håndværksrådet advarer dog imod, at innovationsmiljøerne kan være

inhabile i beslutninger om at formidle forprojektkapital.

Iværksætteren/virksomheden kan føle sig presset til at anvende

innovationsmiljøet som rådgiver - også i tilfælde, hvor en anden rådgiver

ville være bedre.

Håndværksrådet foretrækker den nuværende ordning, hvor

Bevillingsudvalget og Erhvervsfremme Styrelsen tager stilling til

bevillingsspørgsmålet.

Tilsvarende mener Rådet for Teknologisk Service, at nogle

virksomheder kan føle et pres for at købe tillægsydelser hos de aktører, der

indgår i innovationsmiljøerne.

Ingeniørforeningen advarer mod, at det bliver et mål i sig selv

for innovationsmiljøerne at få brugt forprojektkapitalen. Foreningen mener,

at det er vigtigt, at der sker en tidlig vurdering af de kommercielle

perspektiver, så »dårlige« projekter aflives hurtigt. Det betyder,

at den, der vurderer projekterne, ikke må have kommerciel interesse i en

forlængelse af projekterne - f.eks. som serviceleverandør.

Også andre høringsparter - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO og

CO-Industri - lægger vægt på, at der ikke opstår misbrugsmuligheder. Det

er vigtigt for ordningens succes, at innovationsmiljøerne ikke med rette kan

kritiseres for at tilgodese projekter, hvor midlerne altovervejende anvendes

til køb af serviceydelser hos de stiftende selskaber selv. Organisationerne

finder dog, at denne risiko er søgt begrænset mest muligt i lovforslaget.

NOVI, Foreningen af Danske Forskerparker og specielt

Institutrådet advarer mod at håndhæve disse krav for strengt.

Organisationerne frygter, at innovationsmiljøerne skal anvende for lang tid

på at begrunde afslag, der støttes på en kvalificeret men skønsmæssig

vurdering af projekterne. Innovationsmiljøerne vil ofte være økonomisk

interesserede i sagens udfald - derfor mener Institutrådet, at det er

vanskeligt at anvende forvaltningslovens habilitetsregler.

Kommentarer:

Risikoen for, at innovationsmiljøerne misbruger deres dobbelte rolle som

rådgivere og formidler af projektkapital søges imødegået gennem tilsyn og

evalueringer og ved kravet om, at innovationsmiljøerne skal respektere

forvaltningsloven i forbindelse med deres afgørelser. Der vil endvidere blive

et loft for, hvor mange forprojektmidler, der kan anvendes til køb af ydelser

fra innovationsmiljøet.

Det vurderes ikke, at forvaltningsloven er vanskelig at arbejde med. § 9 b

er dog blevet præciseret, så det fremgår, at forvaltningsloven finder

anvendelse på den aktivitet, der udøves i forbindelse med afgørelser om

tildeling af forprojektkapital. Forvaltningsloven anvendes ikke på

innovationsmiljøernes øvrige aktiviteter. Der udarbejdes en vejledning, som

beskriver, hvordan forvaltningsloven kan anvendes i praksis i

innovationsmiljøerne.

Ad § 13 c

Erhvervsministeren kan fastsætte regler for administration, regnskab og

revision samt kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes

midler efter lovens § 3 og §§ 9 a-b, og hvorledes foranstaltningerne

administreres.

Dansk Industri, Institutrådet, Dansk Udviklingsfinansiering, ASE, ATV,

Rådet for Teknologisk Service samt Foreningen af Registrerede Revisorer

finder, at der er tale om en meget vidtgående stramning i forhold til de

nuværende regler. Organisationerne finder det problematisk, at

erhvervsvirksomheder i princippet skal give hvem som helst, der af

erhvervsministeren bemyndiges hertil, adgang til alle former for

forretningspapirer, alene baseret på at det skønnes, at disse er relevante

for tilskudssagen. Dansk Industri mener, at en sådan »urimelig

kontrol« kan få uheldige konsenvenser for industriens dialog med

erhvervsfremmesystemet.

Kommentarer:

Indføjelsen af § 13 c er sket, efter at Rigsrevisionen har påpeget, at der

i den nugældende erhvervsfremmelov ikke er tilstrækkelig hjemmel til at føre

tilsyn og kontrol med anvendelsen af erhvervsfremmemidler. De nugældende

administrative regler har ikke hjemmel i lov. De er alene udstedt ud fra en

administrativ synsvinkel.

Formuleringen af § 13 c er sket på grundlag af retningslinjer fra

Finansministeriet. Tilsvarende regelsæt indgår i Fødevareministeriets

tilskudslovgivning og i den nyligt vedtagne lov om regionalmidler.

Lovgrundlaget giver mulighed for, at der ved formodning om bl.a. svig er

adgang til erhvervslokaler og gennemgang af stedlige regnskaber m.v.

§ 13 c er på baggrund af høringssvarene blevet justeret, så det klarere

fremgår, at bestemmelsen både vedrører aktiviteter inden for

erhvervsfremmeloven som helhed (hovedlovens § 3) og aktiviteter vedrørende

innovationsmiljøerne (§ 9 a-b). Der er endvidere sket en præcisering af, hvad

det er for oplysninger, der ønskes, og i hvilke situationer disse oplysninger

kan afkræves.

Det oprindelige lovudkast indeholdt en bestemmelse om, at

erhvervsministeren kunne bemyndige bl.a. private revisorer til at gøre sig

bekendt med forretningspapirer m.v. Denne bestemmelse er blevet fjernet,

sådan at stedlige kontrol og tilsyn alene kan gennemføres af embedsmænd -

evt. med faglig bisidder.

Der vil efterfølgende blive udsendt bekendtgørelse og udarbejdet

retningslinjer for »bagatelgrænser« m.h.t., hvad der skal forlanges

fra den enkelte tilskudsmodtager. Dette skal bl.a. tage behørigt hensyn til

små virksomheder og iværksættere samt projekttilskud af mindre omfang.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 1997 fra NOVI

vedrørende L 36, jf. L 36 - bilag 5.

Svar:

Jeg skal indledningsvis bemærke, at det kun er de første fem linjer af

citatet i NOVI's brev, der stammer fra bemærkningerne til lovforslaget. Jeg

er dog enig med NOVI i, at en for central styring ville virke som en hæmsko

på den dynamik, der skal præge et innovationsmiljø. Et af formålene med

lovforslaget er netop at skabe mulighed for, at en stor del af

administrationen kan placeres decentralt i innovationsmiljøerne.

Innovationsmiljøerne vil besidde den indsigt og de komponenter, der er

nødvendige for at vurdere de enkelte innovationsprojekters faglige substans.

Indsatsen bliver mest sammenhængende og effektiv, når innovationsmiljøerne

får ansvaret for den daglige administration.

Erhvervsministeriet vil ikke gå ind og blande sig i innovationsmiljøernes

daglige arbejde. Vi vil i stedet styre innovationsmiljøerne efter overordnede

mål og retningslinjer.

Innovationsmiljøerne udpeges gennem udbudsforretning, hvor de enkelte

tilbudsgivere beskriver, hvordan de kunne tænke sig at drive et

innovationsmiljø. Tilbudsgiverne skal her fremlægge budgetter og

aktivitetsplaner, der viser, hvordan de vil løse opgavene. Der skal være

plads til, at innovationsmiljøerne kan være forskellige i deres opbygning og

arbejdsmåde. Vi vil dog holde innovationsmiljøerne fast på de resultatmål,

som de opstiller. På den måde kan vi se, om innovationsmiljøerne leverer den

vare, vi betaler for.

Jeg mener, at disse spørgsmål egner sig bedst til at blive reguleret via

en bekendtgørelse eller gennem individuelle kontrakter med

innovationsmiljøerne og deres bestyrelser. Lovforslaget er udtryk for en

bredere ramme, som jeg ikke finder anledning til at ændre.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter