1995 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FREMME AF ENERGI- OG VANDBESPARELSER I BYGNINGER NR L 238 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø- og energiministerens
besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Administratorforeningen,
Boligselskabernes Landsforening og
Realkreditrådet.
Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Miljø- og energiministeren har i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget over for udvalget tilkendegivet følgende:
En energiplan for en bygning eller ejendom skal indeholde en oversigt over
forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger og oplysninger om
forslagenes tilbagebetalingstid. Energiplanen skal indeholde såvel forslag
med kort og mellemlang tilbagebetalingstid, f.eks. op til 10 år, samt
forslag, der fortrinsvis kan anbefales gennemført i sammenhæng med
vedligeholdelse, ombygninger, udskiftninger og renoveringer.
Vedrørende definitionen af etageareal i relation til arealafgrænsninger
mellem små og store ejendomme på 1.500 m2:
Opgørelsen af etagearealet skal følge de principper, der er fastlagt i
Bygnings- og Boligregisteret. Bygningernes samlede etageareal beregnes som
summen af bolig- og erhvervsenhedernes arealer opgjort som
bruttoetagearealer.
Vedrørende luksussommerhuse:
Miljø- og energiministeren vil til efteråret fremlægge en redegørelse for,
hvilke initiativer der kan tages for at komme luksussommerhusenes overforbrug
af energi til livs.
Om energibesparelser i fremstillingsvirksomheder:
I forbindelse med de ordninger, der er blevet etableret omkring de grønne
Læs alt
afgifter, gennemføres der energisyn i virksomheder. Energisynene
tilrettelægges med henblik på at få gennemført de mest fordelagtige
besparelsesforslag i virksomhederne. Dette hensyn er således helt parallelt
med formålet med dette lovforslag. Miljø- og energiministeren vil arbejde
for, at der i forbindelse med gennemførelse af energisyn i virksomheder
foretages opgørelser over virksomhedens samlede energiforbrug, herunder de
ressourceforbrug, der ikke er knyttet direkte til fremstillingsprocessen,
f.eks. rumopvarmning. Hermed vil sigtet med dette lovforslag indgå ved
tilrettelæggelsen af energisynene.
Vedrørende muligheden for at lempe kravene for ejendomme, der lever op til
visse energimæssige krav:
Bestemmelserne i § 12, stk. 2, om, at ministeren kan fastsætte regler om
lempelse af forpligtelserne for bygninger og ejendomme, der opfylder visse af
ministeren fastsatte krav, tænkes bl.a. anvendt til efter en periode på 2 år,
hvor ordningerne har været i drift i fuldt omfang, at ejendomme med
dokumenteret god energiledelse vil kunne opfylde lovforslaget med en mindre
omfattende konsulentindsats.
Vedrørende undersøgelser af muligheder for at gennemføre besparelser i
bygningsmassen som led i forsyningsselskabernes aktiviteter for at minimere
ressourceforbruget:
I regeringens handlingsplan »Energi 21« er der lagt op til, at
IRP-tankegangen skal udvikles og overføres til fjernvarme- og
naturgasselskaberne. Det vil i den sammenhæng også blive analyseret, hvordan
gennemførelse af besparelser i ejendommene kan indgå heri.
Vedrørende muligheden for at indføre en ret for lejere i mindre
boligejendomme med 2 eller flere boliger til at kræve udarbejdelse af en
energiplan:
Spørgsmålet om at indføre en ret for lejere i mindre boligejendomme under
1.500 m2 med 2 eller flere boliger til at kræve udarbejdelse af en energiplan
foreslås overvejet i forbindelse med det samlede initiativ til fremme af en
grøn husleje, som forventes gennemført i forlængelse af Lejelovskommissionens
betænkning.
Vedrørende lejeres adgang til at få gennemført ressourcebesparende
foranstaltninger:
Lejere kan efter lejelovens § 46 a, stk. 3, forlange, at alle eller en del
af de foranstaltninger, der er angivet i en energiplan, gennemføres. Denne
ret gælder i samtlige store ejendomme, hvor udlejer leverer varme og varmt
vand, og hvor udgifterne til varme og varmt vand i et regnskabsår udgør mere
end 50 pct. af lejen i samme periode. Boligministeren har oplyst, at han
arbejder for udvikling af et grønt huslejebegreb. Det betyder, at
huslejebegrebet i højere grad skal tilskynde til, at der gennemføres bl.a.
energi- og vandbesparelser i udlejningsejendomme. Boligministeren har
endvidere oplyst, at han vil arbejde for en forbedring af lejernes muligheder
for at få gennemført de energibesparelser, som er indeholdt i en energiplan,
herunder en nedsættelse af 50 pct.grænsen. Disse initiativer skal ske i
sammenhæng med Lejelovskommissionens arbejde inden udgangen af 1997.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og
energiministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling og stemmer imod de af miljø- og
energiministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet er enig i lovforslagets målsætning om at spare på vand- og
energiforbruget i forskellige former for beboelser og større
udlejningsejendomme.
Mindretallet konstaterer, at de høje energiafgifter og regeringens grønne
afgifter samt miljø- og vandafgifter for længst har fået køber og sælger på
ejendomsmarkedet samt hele ejendomsmæglererhvervet og
finansieringsinstitutterne til som et nødvendigt element i markedet at
beregne og kalkulere med disse omkostningselementer. Dette vil regeringen nu
ved et helt unødvendigt påbud støbe i beton.
De instrumenter, regeringen i lovforslaget anvender til at kategorisere
forskellige ejendomstyper beliggende forskellige steder i landet, kan
sandsynligvis vise sig at være mere misvisende end egentlig vejledende,
således at man opnår det stik modsatte af det ønskede.
Hertil kommer som mindretallets væsentligste anke den helt unødvendige
meromkostning, regeringen pålægger omsætningen af fast ejendom i en
privatretlig aftale mellem selvstændige parter.
Dette nye og helt overflødige bureaukrati, regeringen her stabler på
benene, forventer mindretallet kun skal beskæftige »konsulenter«
med en meget kort beskæftigelseshorisont, da lovforslagets obligatoriske del
straks vil blive fjernet, når politisk mulighed herfor igen opstår.
ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et
flertal (S, SF, RV og CD):
Til § 4 1) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til:
»ændre«.
Til § 6 2) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til:
»ændre«.
3) I stk. 3 indsættes efter »og udarbejdelse«:
»eller ajourføring«.
Til § 8 4) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til:
»ændre«.
5) I stk. 3, ændres »udarbejdet« til:
»udarbejdet eller ajourført«.
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 4 Grænsen mellem store og små ejendomme på 1.500 m2 er
fastsat som en nedre grænse for en årlig indsats ud fra en økonomisk
afvejning mellem besparelsesmuligheder og konsulentomkostninger.
Ændringsforslagene skal sikre, at grænsen kan ændres såvel i opadgående som i
nedadgående retning, uden at det er nødvendigt at foretage en lovændring.
Ændring af grænsen på 1.500 m2 vil kun blive foretaget efter forhandling
med de involverede parter.
Til nr. 3 Ejendommens energiplan udarbejdes på baggrund af konsulentens
årlige bygningsrundgang. I visse ejendomme, typisk boligejendomme, kan
konsulenten allerede det første år udarbejde en komplet energiplan, hvorefter
konsulentens opgave er at ajourføre og følge op på energiplanens forslag. I
andre ejendomme, f.eks. kontorer og butikker, med mere komplicerede forhold
vil konsulenten først i løbet af en periode på op til 5 år nøjere have
vurderet besparelsesmulighederne inden for alle forbrugsområderne i
ejendommen. I disse ejendomme skal energiplanen ajourføres med nye
vurderinger ud over opfølgningen på de tidligere beskrevne forslag.
Til nr. 5 For store erhvervslejemål gælder det, at energiplanen
efterfølgende skal ajourføres med opfølgningen på energiplanens forslag og
med nye vurderinger efter behov.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams
(KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes
besvarelse heraf
Spørgsmål 21:
»Ad svaret på spørgsmål 10, jf. bilag 10
Der ønskes en opgørelse over, i hvor mange tilfælde varmeregningen udgør
mere end 50 pct. af huslejen.«
Svar:
Der foreligger ingen statistiske oplysninger om varmeudgifternes størrelse
i private udlejningsboliger. Det kan derfor ikke oplyses, i hvor mange
tilfælde varmeregningen udgør mere end 50 pct. af huslejen.
Boligministeriet foretager årligt en analyse af de almennyttige
afdelingers regnskaber. Den seneste analyse heraf vedrører regnskaberne for
1993. Det fremgår heraf, at der ikke i 1993 har været afdelinger, hvor
brændselsudgifterne har oversteget 50 pct. af lejebetalingen for
beboelseslejemål.
Der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang den gældende
bestemmelse i lejelovens § 46 a, stk. 3, er blevet benyttet. Det er således
ikke muligt at afklare, om fraværet af almennyttige afdelinger med
varmeudgifter, der overstiger 50 pct. af lejebetalingen, beror på, at
adgangen til at kræve gennemførelse af arbejder, der ifølge varmesynsrapport
er nødvendige for udstedelse af energiattest, er udnyttet med godt resultat.
Boligministeren har oplyst, at der som led i Boligministeriets
handlingsplan for byøkologi vil blive igangsat en samlet vurdering af
ministeriets lovgivning ud fra økologiske hensyn. I forlængelse af
Lejelovskommissionens arbejde vil der således blive gennemført sammenfattende
overvejelser over mulighederne for udvikling af et grønt huslejebegreb, der
indeholder de maksimale incitamenter til gennemførelse af ressourcebesparende
initiativer. Disse overvejelser vil naturligt omfatte spørgsmålet om en evt.
sækning af 50 pct.-grænsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM FREMME AF ENERGI- OG VANDBESPARELSER I BYGNINGER Retsinformation · 12. juni 1996
- Forslag til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger Retsinformation · 16. juni 2005
- 1997 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I PENSIONISTERS BOLIGER OG LOV OM STATSTILSKUD TIL OMSTILLING AF ÆLDRE BOLIGER TIL KRAFTVARME (TILSKUDSUDBETALING, ARBEJDETS IGANGSÆTTELSE M.V.) Retsinformation · 25. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og ligningsloven (Stramning af betingelserne for, at sælgeren kan undgå at hæfte for mangler m.v.) Retsinformation · 26. juli 2000
- 1995 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) NR L 66 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1996
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger Retsinformation · 17. maj 2005