Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FREMME AF ENERGI- OG VANDBESPARELSER I BYGNINGER NR L 238 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 238Betænkning over lovforslagFolketinget24. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø- og energiministerens

besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Administratorforeningen,

Boligselskabernes Landsforening og

Realkreditrådet.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har i forbindelse med behandlingen af

lovforslaget over for udvalget tilkendegivet følgende:

En energiplan for en bygning eller ejendom skal indeholde en oversigt over

forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger og oplysninger om

forslagenes tilbagebetalingstid. Energiplanen skal indeholde såvel forslag

med kort og mellemlang tilbagebetalingstid, f.eks. op til 10 år, samt

forslag, der fortrinsvis kan anbefales gennemført i sammenhæng med

vedligeholdelse, ombygninger, udskiftninger og renoveringer.

Vedrørende definitionen af etageareal i relation til arealafgrænsninger

mellem små og store ejendomme på 1.500 m2:

Opgørelsen af etagearealet skal følge de principper, der er fastlagt i

Bygnings- og Boligregisteret. Bygningernes samlede etageareal beregnes som

summen af bolig- og erhvervsenhedernes arealer opgjort som

bruttoetagearealer.

Vedrørende luksussommerhuse:

Miljø- og energiministeren vil til efteråret fremlægge en redegørelse for,

hvilke initiativer der kan tages for at komme luksussommerhusenes overforbrug

af energi til livs.

Om energibesparelser i fremstillingsvirksomheder:

I forbindelse med de ordninger, der er blevet etableret omkring de grønne

Læs alt

afgifter, gennemføres der energisyn i virksomheder. Energisynene

tilrettelægges med henblik på at få gennemført de mest fordelagtige

besparelsesforslag i virksomhederne. Dette hensyn er således helt parallelt

med formålet med dette lovforslag. Miljø- og energiministeren vil arbejde

for, at der i forbindelse med gennemførelse af energisyn i virksomheder

foretages opgørelser over virksomhedens samlede energiforbrug, herunder de

ressourceforbrug, der ikke er knyttet direkte til fremstillingsprocessen,

f.eks. rumopvarmning. Hermed vil sigtet med dette lovforslag indgå ved

tilrettelæggelsen af energisynene.

Vedrørende muligheden for at lempe kravene for ejendomme, der lever op til

visse energimæssige krav:

Bestemmelserne i § 12, stk. 2, om, at ministeren kan fastsætte regler om

lempelse af forpligtelserne for bygninger og ejendomme, der opfylder visse af

ministeren fastsatte krav, tænkes bl.a. anvendt til efter en periode på 2 år,

hvor ordningerne har været i drift i fuldt omfang, at ejendomme med

dokumenteret god energiledelse vil kunne opfylde lovforslaget med en mindre

omfattende konsulentindsats.

Vedrørende undersøgelser af muligheder for at gennemføre besparelser i

bygningsmassen som led i forsyningsselskabernes aktiviteter for at minimere

ressourceforbruget:

I regeringens handlingsplan »Energi 21« er der lagt op til, at

IRP-tankegangen skal udvikles og overføres til fjernvarme- og

naturgasselskaberne. Det vil i den sammenhæng også blive analyseret, hvordan

gennemførelse af besparelser i ejendommene kan indgå heri.

Vedrørende muligheden for at indføre en ret for lejere i mindre

boligejendomme med 2 eller flere boliger til at kræve udarbejdelse af en

energiplan:

Spørgsmålet om at indføre en ret for lejere i mindre boligejendomme under

1.500 m2 med 2 eller flere boliger til at kræve udarbejdelse af en energiplan

foreslås overvejet i forbindelse med det samlede initiativ til fremme af en

grøn husleje, som forventes gennemført i forlængelse af Lejelovskommissionens

betænkning.

Vedrørende lejeres adgang til at få gennemført ressourcebesparende

foranstaltninger:

Lejere kan efter lejelovens § 46 a, stk. 3, forlange, at alle eller en del

af de foranstaltninger, der er angivet i en energiplan, gennemføres. Denne

ret gælder i samtlige store ejendomme, hvor udlejer leverer varme og varmt

vand, og hvor udgifterne til varme og varmt vand i et regnskabsår udgør mere

end 50 pct. af lejen i samme periode. Boligministeren har oplyst, at han

arbejder for udvikling af et grønt huslejebegreb. Det betyder, at

huslejebegrebet i højere grad skal tilskynde til, at der gennemføres bl.a.

energi- og vandbesparelser i udlejningsejendomme. Boligministeren har

endvidere oplyst, at han vil arbejde for en forbedring af lejernes muligheder

for at få gennemført de energibesparelser, som er indeholdt i en energiplan,

herunder en nedsættelse af 50 pct.grænsen. Disse initiativer skal ske i

sammenhæng med Lejelovskommissionens arbejde inden udgangen af 1997.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og

energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling og stemmer imod de af miljø- og

energiministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enig i lovforslagets målsætning om at spare på vand- og

energiforbruget i forskellige former for beboelser og større

udlejningsejendomme.

Mindretallet konstaterer, at de høje energiafgifter og regeringens grønne

afgifter samt miljø- og vandafgifter for længst har fået køber og sælger på

ejendomsmarkedet samt hele ejendomsmæglererhvervet og

finansieringsinstitutterne til som et nødvendigt element i markedet at

beregne og kalkulere med disse omkostningselementer. Dette vil regeringen nu

ved et helt unødvendigt påbud støbe i beton.

De instrumenter, regeringen i lovforslaget anvender til at kategorisere

forskellige ejendomstyper beliggende forskellige steder i landet, kan

sandsynligvis vise sig at være mere misvisende end egentlig vejledende,

således at man opnår det stik modsatte af det ønskede.

Hertil kommer som mindretallets væsentligste anke den helt unødvendige

meromkostning, regeringen pålægger omsætningen af fast ejendom i en

privatretlig aftale mellem selvstændige parter.

Dette nye og helt overflødige bureaukrati, regeringen her stabler på

benene, forventer mindretallet kun skal beskæftige »konsulenter«

med en meget kort beskæftigelseshorisont, da lovforslagets obligatoriske del

straks vil blive fjernet, når politisk mulighed herfor igen opstår.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

flertal (S, SF, RV og CD):

Til § 4 1) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til:

»ændre«.

Til § 6 2) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til:

»ændre«.

3) I stk. 3 indsættes efter »og udarbejdelse«:

»eller ajourføring«.

Til § 8 4) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til:

»ændre«.

5) I stk. 3, ændres »udarbejdet« til:

»udarbejdet eller ajourført«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4 Grænsen mellem store og små ejendomme på 1.500 m2 er

fastsat som en nedre grænse for en årlig indsats ud fra en økonomisk

afvejning mellem besparelsesmuligheder og konsulentomkostninger.

Ændringsforslagene skal sikre, at grænsen kan ændres såvel i opadgående som i

nedadgående retning, uden at det er nødvendigt at foretage en lovændring.

Ændring af grænsen på 1.500 m2 vil kun blive foretaget efter forhandling

med de involverede parter.

Til nr. 3 Ejendommens energiplan udarbejdes på baggrund af konsulentens

årlige bygningsrundgang. I visse ejendomme, typisk boligejendomme, kan

konsulenten allerede det første år udarbejde en komplet energiplan, hvorefter

konsulentens opgave er at ajourføre og følge op på energiplanens forslag. I

andre ejendomme, f.eks. kontorer og butikker, med mere komplicerede forhold

vil konsulenten først i løbet af en periode på op til 5 år nøjere have

vurderet besparelsesmulighederne inden for alle forbrugsområderne i

ejendommen. I disse ejendomme skal energiplanen ajourføres med nye

vurderinger ud over opfølgningen på de tidligere beskrevne forslag.

Til nr. 5 For store erhvervslejemål gælder det, at energiplanen

efterfølgende skal ajourføres med opfølgningen på energiplanens forslag og

med nye vurderinger efter behov.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge

Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud

Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams

(KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål 21:

»Ad svaret på spørgsmål 10, jf. bilag 10

Der ønskes en opgørelse over, i hvor mange tilfælde varmeregningen udgør

mere end 50 pct. af huslejen.«

Svar:

Der foreligger ingen statistiske oplysninger om varmeudgifternes størrelse

i private udlejningsboliger. Det kan derfor ikke oplyses, i hvor mange

tilfælde varmeregningen udgør mere end 50 pct. af huslejen.

Boligministeriet foretager årligt en analyse af de almennyttige

afdelingers regnskaber. Den seneste analyse heraf vedrører regnskaberne for

1993. Det fremgår heraf, at der ikke i 1993 har været afdelinger, hvor

brændselsudgifterne har oversteget 50 pct. af lejebetalingen for

beboelseslejemål.

Der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang den gældende

bestemmelse i lejelovens § 46 a, stk. 3, er blevet benyttet. Det er således

ikke muligt at afklare, om fraværet af almennyttige afdelinger med

varmeudgifter, der overstiger 50 pct. af lejebetalingen, beror på, at

adgangen til at kræve gennemførelse af arbejder, der ifølge varmesynsrapport

er nødvendige for udstedelse af energiattest, er udnyttet med godt resultat.

Boligministeren har oplyst, at der som led i Boligministeriets

handlingsplan for byøkologi vil blive igangsat en samlet vurdering af

ministeriets lovgivning ud fra økologiske hensyn. I forlængelse af

Lejelovskommissionens arbejde vil der således blive gennemført sammenfattende

overvejelser over mulighederne for udvikling af et grønt huslejebegreb, der

indeholder de maksimale incitamenter til gennemførelse af ressourcebesparende

initiativer. Disse overvejelser vil naturligt omfatte spørgsmålet om en evt.

sækning af 50 pct.-grænsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter