Betænkning over Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. maj
2005
Betænkning
over
Forslag til lov om fremme
af energibesparelser i bygninger
[af
transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1.
behandling den 12. april 2005. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 13. december 2004 dette
udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 85. Den
1.
april 2005 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 61 spørgsmål til transport- og energiministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 59-61,
som forventes besvaret inden 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål til
transport- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2
Læs alt
til
betænkningen.
3. Udtalelse fra transport- og
energiministeren
Transport- og energiministeren har over for udvalget gjort
opmærksom på, at der er konstateret en fejl i lovforslagets bemærkninger,
side
53, § 39, afsnit 2. Det fremgår af linje 5, »at transport- og
energiministeren
kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagkyndige «. Der skulle have
stået, »at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om godkendelse
af bygningssagkyndige «.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Mindretallet peger på, at der er et meget stort potentiale for
energibesparelser i bygninger, og henviser i den forbindelse til regeringens
udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra december 2004.
Det fremgår heraf, at der er et privatøkonomisk rentabelt potentiale for
besparelser, der betyder, at godt og vel 40 pct. af det nuværende
energiforbrug
i bygninger kan skæres væk over en 10-års-periode – uden tab af komfort
for
brugerne. Der er derfor al mulig grund til at tilrettelægge lovgivningen
således,
at den understøtter denne enestående mulighed for både at skabe job i den
private sektor, at øge eksporten af produkter og samlede løsninger på
energispareområdet, at nedbringe udslippet af drivhusgasser og at bidrage til
den langsigtede forsyningssikkerhed.
En mærkningsordning kan være et rigtig godt bidrag til at hente
dette potentiale hjem, men dels kan ordningen ikke stå alene, dels bør den
udformes således, at man sikrer, at ordningen understøtter faktiske
besparelser
på den bedst mulige måde. Det afgørende må derfor være den samlede indsats og
effekten af denne og ikke blot, at man lever op til minimumskravene i
EU’s
direktiv. Det er derfor meget uhensigtsmæssigt, hvis lovforslaget
færdigbehandles, inden der har været forhandlet om, hvordan en
mærkningsordning
bedst kan komme til at virke sammen med andre tiltag på området.
Faren ved blot at vedtage lovforslaget uden at tage stilling til
øvrige virkemidler, herunder mulighederne for også at indpasse vedvarende
energi i de enkelte bygninger, forekommer desuden åbenlys, når man ser på de
svar, ministeren har givet på udvalgets spørgsmål. Det fremgår således af
svaret på spørgsmål 3, at »resultaterne af de nuværende ordninger har været
for
små i forhold til indsatsen«, og videre af svaret på spørgsmål 23, at »der
foregår ikke en systematisk registrering af, hvilke af de anbefalede
besparelser der rent faktisk gennemføres«. De skønnede besparelser som følge
af
selve lovforslaget er da også særdeles beskedne, hvilket både fremgår af
lovforslagets bemærkninger og af svaret på spørgsmål 21. Her fremgår det, at
lovforslaget
i sig selv kun skønnes at føre til en besparelse på 4-6 PJ fra 2012, svarende
til, at udslippet af drivhusgasser reduceres med 0,4 mio. t CO2
i
2012. Dette skal ses i forhold til, at den foreslåede mærkningsordning koster
ca. 200 mio. kr. om året.
Mindretallet vil desuden pege på en række uhensigtsmæssigheder i
lovforslaget. Det handler bl.a. om, at det ikke direkte fremgår af
lovforslaget, at offentlige bygninger skal investere i rentable besparelser,
selv om det i lovforslaget fremhæves, at det offentlige skal gå foran med et
godt eksempel. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag herom ved at
gøre det forpligtende at gennemføre besparelser, der har en simpel
tilbagebetalingstid på 8 år og derunder. De 8 år er valgt på baggrund af, at
det er den tilbagebetalingstid, der mest hyppigt arbejdes med. I forlængelse
heraf har mindretallet stillet ændringsforslag om, at energimærket gøres
obligatorisk med en gradvis indfasning over 8 år – og i konsekvens heraf
foreslået, at varigheden af mærket bliver 8 år. Omkostningen for ejerne vil
stort set være den samme som den ordning, der er foreslået i det fremsatte
lovforslag. Dette fremgår af svaret på spørgsmål 58. Mindretallet finder det
desuden uhensigtsmæssigt, at energimærket ikke indeholder en pligt til, at
der
fremlægges et finansieringsforslag (realkreditbelåning), der gør det synligt,
hvor god en forretning det er at gennemføre energibesparelser. Den manglende
synlighed har fra flere sider været fremhævet som en af de væsentlige
barrierer
for, at den hidtidige mærkningsordning har haft ringe effekt.
Mindretallet vil i den forbindelse også pege på, at ordningen
med, at sælger står for energimærkningen, ikke er motiverende for
gennemførelse
af besparelser, da ejer jo netop er ved at skaffe sig af med boligen.
Mindretallet finder det derfor vigtigt, at energimærket inklusive
finansieringsforslag
fremgår af salgsopstillingen, således at værdien af energibesparelserne kan
indgå i vurderingen af salgsprisen.
Mindretallet har på baggrund af ovenstående synspunkter stillet 5
ændringsforslag, der sikrer en mere effektiv mærkningsordning og dermed en
bedre anvendelse af de mange midler, der anvendes til mærkning af huse og
bygninger.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(S, RV, SF
og EL):
Til § 4
1)
I
stk. 2
ændres »ti år« til: »8 år«.
[Gyldigheden for energimærkning ændres fra 10 til 8 år]
Til § 6
2)
I
stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ordene »eller ejerlejlighed«:
»samt et skriftligt forslag til finansiering med realkreditlån af
energiplanen
for den pågældende ejendom eller ejerlejlighed«.
[Krav om skriftligt finansieringsforslag for energibesparelser
ved salg af ejendom]
Til § 14
3)
Paragraffen affattes således:
»§ 14.
Transport- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for et af
Folketinget nedsat udvalg regler om, at der skal foretages regelmæssig
energimærkning af bygninger mindst hvert ottende år. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om kategorier af ejendomme og bygninger samt procedurer for
og
kontrol med gennemførelsen af regelmæssig energimærkning.«
[Regelmæssig energimærkning af alle bygninger mindst hvert
ottende år]
Til § 19
4)
Paragraffen udgår.
[Konsekvens af, at alle bygninger, også offentlige, omfattes af
krav om regelmæssig energimærkning]
Ny paragraf
5)
Efter § 20 indsættes som ny paragraf:
»§ 01.
Offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1,
skal gennemføre energibesparelser, der er identificeret i medfør af regler i
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og som har en
tilbagebetalingstid på 8 år eller derunder. De energibesparende
foranstaltninger
kan finansieres gennem lån af realkredit eller statsgaranterede lån.
Transport-
og energiministeren fastsætter nærmere regler herom.«
[Krav om gennemførelse af energibesparelser med en
tilbagebetalingstid på 8 år i offentlige bygninger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der ifølge § 14 vil
blive stillet krav om energimærkning af alle bygninger mindst hvert ottende
år.
Gyldighedsperioden for energimærkning bliver dermed kortere end
bygningsdirektivets minimumskrav om, at gyldigheden ikke må overstige 10 år.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at sælger af en ejendom eller
ejerlejlighed skal fremlægge et skriftligt finansieringsforslag
(realkreditbelåning), hvorved de økonomiske udgifter ved at gennemføre de
identificerede energibesparelser synliggøres, således at værdien af
energibesparelserne kan indgå i købers vurdering af prisen for ejendommen
eller
ejerlejligheden.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at alle bygninger uanset størrelse
eller kategori bliver omfattet af krav om regelmæssig energimærkning mindst
hvert ottende år.
Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.
Der vil herunder kunne fastsættes regler om procedurer for og kontrol med
gennemførelsen af den regelmæssige energimærkning. Oplysningerne om
energimærkning i det register, der er nævnt i § 25, vil danne grundlag for
procedurerne
og kontrollen.
Bestemmelsen åbner mulighed for at fastsætte regler om kortere
gyldighedsperioder end 8 år, hvis der bliver behov herfor, f.eks. for særlige
kategorier af bygninger.
Visse bygninger eller bygningskategorier samt dele af bygninger
vil i medfør af § 2, stk. 3, kunne undtages fra krav om regelmæssig
energimærkning.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at alle bygninger, også
de offentlige, uanset størrelse fremover vil blive omfattet af bestemmelser
om
regelmæssig energimærkning.
Der er på den baggrund ikke behov for en særskilt bestemmelse om
regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger på over
1.000 m2, for at bygningsdirektivets artikel 7, stk.
3, kan opfyldes.
Til nr. 5
Ændringsforslaget gør det obligatorisk for offentlige ejere af
bygninger at gennemføre identificerede energibesparelser med en
tilbagebetalingstid på 8 år eller derunder. Der indføres samtidig mulighed
for,
at udgifterne kan finansieres gennem realkreditlån eller statsgaranterede
lån.
Joan Erlandsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
fmd.
Jens Kirk (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Tina Petersen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Arne Toft (S)
Kim Mortensen (S)
Jens Christian Lund (S)
Niels Sindal (S)
Torben Hansen (S)
Johs. Poulsen (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
nfmd.
Per Clausen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 136
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotits, fra transport- og
energiministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Udtalelse til udvalgets betænkning fra transport- og
energiministeren
5
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 136
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det foreslåede § 36,
stk. 2, 3. pkt., i lov om leje ikke medfører, at øgede udgifter væltes over
på lejerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil redegøre for nettoomkostningerne
for det offentlige og for husejerne ved en gennemførelse af SF’s forslag
om
et bygningssyn efter en »bilsynsmodel« med syn hvert 5. år, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vil redegøre for de beregninger og
forudsætninger, som får ministeren til at konkludere, at omkostningerne af
SF’s forslag er for store i forhold til effekten, til transport- og
energiministeren,
og ministerens svar herpå
4
Spm. om besparelseseffekten af SF’s forslag om et
bygningssyn efter »bilsynsmodellen«, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om ministerens kommentar til en pressemeddelelse fra
Rockwool: »Husejere kan tjene flere hundrede tusinde kroner på
energibesparelser«,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om sikring af effektiv energimærkning i forbindelse
med renovering af bygninger, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at en bygherre
reelt overvejer alternativ energi til køling og opvarmning, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren enig i, at dansk industri kan komme i
førersædet, hvis der stilles ambitiøse krav til energimærkning og
energibesparelser, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm, om ministeren er indstillet på reelt at drøfte
lovforslagets lange gyldighedsperioder for energimærkninger, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvor mange energiattester der årligt udformes
under de to nuværende ordninger (husmærkningsordningen og ELO-ordningen), til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor mange penge boligejere og ejere af store
bygninger årligt betaler for energiattesterne, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om regeringen har overvejet en omlægning af
ejendomsbeskatningen, således at denne fremover differentieres i forhold til
ejendommens energimærkning, til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
13
Spm. om begrundelsen for, at visse energityper og -producenter
(f.eks. olieleverandørerne) slipper helt eller delvis for at medfinansiere
energispareindsatsen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om en præcis gennemgang af, hvor lovforslaget er
mere vidtgående end direktivet, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorvidt elforbrug indgår som en obligatorisk
del af energimærkningen, til transport- og energiministeren, og ministerens
svar herpå
16
Spm., om ministeren vil fremsende en kopi af en typisk
energiattest i det nuværende system for henholdsvis en bolig og en større
bygning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvad forslaget til energibesparelser
(energiplanen) vil være baseret på, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
18
Spm., om der i energiplanen vil blive henvist til, hvor
ejeren kan få tilbud, råd og samlede pakkeløsninger, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvor i lovforslaget det er sikret, at antallet
af fejl i mærkningsordningen ikke vil blive lige så højt som i de tidligere
ordninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilke ressourcer der er afsat i Energistyrelsen
til at sikre driften af ordningen, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil fremlægge de beregninger og
vurderinger, der ligger bag vurderingen af, at lovforslaget vil føre til
besparelser på 4-6 PJ i 2012, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
22
Spm. om en beskrivelse af, hvordan kontrollen med, at
nybyggeri lever op til byggereglementets krav, vil blive gennemført, til
transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at kvantificere de gennemførte energibesparelser
som følge af ELO-ordningen for større bygninger og husmærkeordningen samt at
relatere de gennemførte besparelser til henholdsvis det offentliges udgifter
og omkostningerne for private – fordelt på erhverv og husholdninger, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at begrunde hver enkelt af ministerbeføjelserne i
lovforslaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at beskrive rækkevidden af de enkelte
ministerbeføjelser, herunder de mest vidtgående anvendelser af beføjelserne,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om ministeren kan bekræfte, at Portugal i sin
gennemførelse af direktivet har gjort det obligatorisk for bygninger med højt
energiforbrug at gennemføre identificerede energibesparelser, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeren kan bekræfte, at man i Storbritannien
pålægger renoveringsprojekter, der ikke vedrører energirenovering, at bruge
10 pct. oven i projektomkostningerne til energiforbedringer, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm., om der vil blive etableret et centralt register,
sådan at der sikres en bedre kontrol med, at loven overholdes, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om begrundelsen for at anvende den meget korte
tilbagebetalingstid for energibesparelser på under 5 år set i lyset af, at
isolering og vinduer har en forventet levetid på 25-50 år, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om ministeren vil begrunde, hvorfor loven ikke skal
gælde for alle offentlige bygninger, herunder også bygninger under
1.000 m2,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
31
Spm., om ministeren vil sikre, at reglerne i § 21 også
kommer til at omfatte alle kommunale og amtskommunale bygninger, for at sikre
størst mulige besparelser og maksimal effekt af »det offentlige som eksempel
til efterfølgelse«, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
32
Spm., om ministeren vil være indstillet på at ændre
gyldighedsperioden for certifikatet til 5 år i stedet for 10 år, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvordan et obligatorisk energisyn kan
finansieres, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om begrundelsen for, at de angivne
overdragelsesformer i § 9 skal fritages for udarbejdelse af en energiattest,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvordan bestemmelsen i § 6, stk. 2, tænkes
kontrolleret, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om bestemmelsen i § 7, stk. 1, kan kontrolleres
ved, at lejekontraktens gyldighed gøres betinget af, at der foreligger
energimærkning på ejendommen, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
37
Spm., om ministeren vil ændre bestemmelserne i § 11, stk.
1, sådan, at energimærkning inddrages allerede i projekteringsfasen, til
transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm., om ministeren vil overveje en mere entydig grænse
for, hvornår ombygninger kommer ind under § 11 – i stedet for en
procentdel
af ejendommens værdi, som vil være betinget af ejendommens placering i
landet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om begrundelsen for at udskyde vurderingen af, om enfamilieshuse
og andre små bygninger skal omfattes, med 3-5 år og om, hvorfor
produktionsbygninger
m.v. er undtaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
40
Spm. om en redegørelse for, hvilke ændringer af
lovforslaget der vil være nødvendige for at gennemføre de privatøkonomisk
rentable energibesparelser inden 2015, jf. udkastet til energispareplan, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag
om indførelse af energimærkning efter en »bilsynsmodel«, om, at alle
offentlige
bygninger større end
500 m2
omfattes af lovforslaget, og om, at gyldighedsperioden for energimærkning
nedsættes til 5 år, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
42
Spm., om ministeren kan give et estimat for
energisparepotentialet, hvis det gøres obligatorisk at gennemføre
identificerede energibesparelser med en tilbagebetalingstid på under 5 år,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om ministeren kan kvantificere sine forventninger
til forøgelsen af energibesparelserne i energienheder og energiomkostninger,
og om ministeren er indstillet på at ændre lovforslaget således, at det er
køber,
der betaler for energimærkningen, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
44
Spm. om den forventede reduktion af energiforbruget ved
en regelmæssig energimærkning af ca. 300.000 små bygninger/år, og om
bygningers energimærkning vil fremgå af offentligt tilgængelige registre på
samme
måde som ejendoms- og grundværdien, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
45
Spm., om ministeren kan dokumentere, at bygningens
energiforbrug indgår i prisfastsættelsen, om sanktioner, hvis der ikke
gennemføres energimærkning ved renovering, og om oprettelse af et klageorgan
til sikring af kvaliteten af energimærkning, til transport- og
energiministeren,
og ministerens svar herpå
46
Spm. om kommunale sanktioner, hvis en bygning efter
opførelse eller renovering og gennemgang for energimærkning ikke overholder
kravene i BR06, og om, hvordan ministeren definerer »god økonomi« og
»væsentlige
besparelser«, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en række nærmere
angivne forhold er omfattet af lovforslaget, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm., om kontrolresultaterne bliver offentliggjort og i
givet fald hvordan, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
49
Spm. om, hvordan skønnet på årlige besparelser på 4-6 PJ
fra 2012 er fremkommet, og om et skøn for besparelser ved indførelse af en
obligatorisk ordning med gennemførelse af besparelsespotentialer med en kort
tilbagebetalingstid, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
50
Spm. om arten og validiteten af den dokumentation, som
energikonsulenten skal lægge til grund for energimærkningen, og om, hvilke
grundbetingelser den kommunale bygningsmyndighed skal lægge til grund for at
afgøre, om ibrugtagningstilladelse skal udstedes eller ej, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om, hvordan der vil blive fulgt op på, hvor stor en
del af de foreslåede besparelser der bliver realiseret, hvis ikke der
indføres et obligatorisk energisyn, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvilke yderligere energibesparelser den »portugisiske
model« vil kunne medføre, hvis den indføres i Danmark for alle bygninger, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm., om ministeren vil overveje krav om, at der
udarbejdes et energimærke i forbindelse med større renoveringer, hvor kravet
til energieffektivisering af bygningen træder i kraft, for at sikre den
fornødne fokus, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm., om ministeren kan oplyse besparelsespotentialet i
de bygninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm., om ministeren vil overveje en låneordning for
kommunerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm., om ministeren finder det rimeligt, at det er
brugeren af bygningen, der betaler for obligatorisk energisyn, og om, hvilke
modeller for direkte eller indirekte betaling der kan anvendes til
finansiering af obligatorisk energisyn, til transport- og energiministeren,
og ministerens svar herpå
57
Spm. om nærmere at begrunde, hvorfor aktiviteten i en
given bygning, f.eks. en energitung produktion, skulle begrunde en undtagelse
fra lovforslaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
58
Spm. om dækningsgrad for ELO-ordningen og mærkningen af
småhuse i forhold til gældende lovkrav og om udgiften for forbrugerne, hvis
myndighederne håndhævede gældende bestemmelser, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget betyder, at
udlejer ikke kan lægge udgifter til vedligeholdelse af tekniske anlæg på
varmeregnskabet, til transport- og energiministeren
60
Spm., om udlejeren efter gældende regler skal finansiere
udgifter til vedligeholdelse af tekniske anlæg over huslejen, herunder
lejernes henlæggelser til vedligeholdelse efter boligreguleringslovens § 18
og § 18 b, til transport- og energiministeren
61
Spm. om at afkræfte, at lovforslaget indebærer, at
lejerne kommer til at betale to gange til vedligeholdelse af de tekniske
anlæg, nemlig dels over huslejen og de dertil knyttede henlæggelser til
vedligeholdelse, dels over det særlige varmeregnskab, til transport- og
energiministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til transport- og
energiministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S,
RV, SF og EL.
Spørgsmål 2:
Ministeren oplyste under første behandling af lovforslaget, at
SF’s forslag om et bygningssyn (»bilsynsmodel« med syn hvert 5. år og
gradvis
indfasning) ville koste 200 mio. kr. mere om året, og at ministeren mente, at
»det
er for meget i forhold til den effekt, vi yderligere vil få i forhold til
lovforslaget«. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for
nettoomkostningerne for det offentlige og for husejerne ved en gennemførelse
af
SF’s forslag i forhold til omkostningerne ved det eksisterende system og
som
gennemført med lovforslaget.
Svar:
For enfamiliehuse og fritidshuse ventes lovforslaget at medføre,
at udgifterne til energimærkning vil stige fra de nuværende ca. 160 mio. kr.
pr. år til ca. 210 mio. kr. pr. år. Stigningen skyldes, at enfamiliehuse i
fremtiden også skal energimærkes ved udlejning, samt at sommerhuse over
50 m²
i fremtiden skal
energimærkes ved salg. Udvidelsen af gyldigheden fra 3 til 10 år medvirker
til
at begrænse stigningen i udgifterne for de private husstande.
Hvis alle enfamiliehuse energimærkes hvert 10. år, og ikke kun
ved salg, vil antallet af energimærkninger stige fra ca. 80.000 om året til
ca.
150.000, hvilket vil medføre en stigning på 200 mio. kr. til 400 mio. kr. pr.
år i omkostninger for forbrugerne i forhold til lovforslaget. Regelmæssig
energimærkning af den enkelte bygning vil desuden være dyrere end
energimærkning ved salg, fordi der ikke længere kan spares penge ved at
gennemføre energimærkning og huseftersyn samtidig.
Hvis enfamiliehusene energimærkes hvert 5. år, forventes omkostningerne
at stige til næsten 800 mio. kr. pr. år i de første 5 år. Herefter forventes
omkostningerne at falde, idet det vil være lettere at gennemføre et
efterfølgende eftersyn, hvis resultaterne fra den første energimærkning
genanvendes.
For offentlige bygninger ventes lovforslaget at medføre stort
set uændrede omkostninger i forhold til de nuværende ordninger, svarende til
ca. 30 mio. kr. pr. år. Hvis alle offentlige bygninger energimærkes hvert 5.
år,
ventes omkostningerne at stige til ca. 40 mio. kr. pr. år.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes redegøre for de beregninger og forudsætninger,
som får ministeren til at konkludere, at omkostningerne er for store i
forhold
til effekten af SF’s forslag.
Svar:
Forskellige undersøgelser, herunder evalueringerne af
energimærkningsordningerne
fra 2000, viser, at resultaterne af de nuværende ordninger har været for små
i
forhold til indsatsen. Det er min forventning, at der med de nye ordninger
vil
blive opnået væsentligt større besparelser. Det skyldes først og fremmest, at
anbefalinger i de nye ordninger i højere grad vil være handlingsorienterede,
og
for det andet, at der i øget omfang vil blive fokuseret på energibesparelser
ved renovering og på de mest omkostningseffektive tiltag til
energiforbedringer.
Jeg vil gerne se, at dette virker, og at vi rent faktisk får en
god brugerøkonomi i de nye ordninger, før jeg øger omkostningerne for
forbrugerne
til det niveau, som er beskrevet i min besvarelse af spørgsmål 2. Som angivet
i
bemærkningerne til lovforslaget, vil ordningerne blive evalueret efter 3-5
år,
og herunder vil det blive vurderet, om det er rimeligt at gennemføre
regelmæssig energimærkning af enfamiliehuse.
Spørgsmål 18:
Vil der i energiplanen blive henvist til, hvor ejeren kan få
tilbud, råd og samlede pakkeløsninger? Det ønskes i bekræftende fald oplyst,
hvem der tænkes henvist til.
Svar:
De nye ordninger, der etableres som følge af lovforslaget, skal
i sammenhæng med eksisterende initiativer og de nye initiativer, som er
indeholdt i handlingsplanen for en fornyet energispareindsats, bidrage til at
realisere energibesparelser både i nye og eksisterende bygninger. Det er
målet,
at de nye ordninger i høj grad bliver handlingsorienterede.
Den energiplan, der indgår i energimærkningen af bygningerne,
skal derfor i videst muligt omfang kunne danne grundlag for, at ejerne
igangsætter energibesparelsestiltag. Det vil tilsvarende være relevant at
give
brugerne information om, hvordan de kommer i gang med at realisere
energimærkningens
forslag.
Jeg vil lægge op til, at der som led i handlingsplan for en
fornyet energispareindsats indgås aftaler med byggebranchen om, at den aktivt
markedsfører muligheder for at realisere energibesparelser, bl.a. gennem
standard- og pakkeløsninger.
Der vil i energimærkningen også indgå oplysninger om den
rådgivning, som Elsparefonden og de lokale net- og distributionsselskaber
inden
for el, naturgas og fjernvarme yder til deres kunder om energibesparelser.
Spørgsmål 21:
Vil ministeren fremlægge de beregninger og vurderinger, der
ligger bag vurderingen af, at lovforslaget vil føre til besparelser på 4-6 PJ
i
2012? Det ønskes endvidere oplyst, hvad denne beskedne besparelse svarer til
i
sparet CO2
-udslip,
jf. bemærkningen i den skriftlige fremsættelsestale om, at lovforslaget
forventes at bidrage til opfyldelsen af Danmarks forpligtelse til at
nedbringe
udledning af drivhusgasser.
Svar:
I forarbejderne til lovforslaget er foretaget skøn over
besparelsen af de forskellige energimærknings- og eftersynsordninger. Det er
skønnet, at forslaget medfører forøgede årlige besparelser på 4-6 PJ fra 2012
i
forhold til eksisterende ordninger.
Besparelsen vil i høj grad afhænge af de krav, der efterfølgende
vil blive stillet til indholdet af energimærkning og eftersyn. Den største
besparelse ventes at komme fra enfamiliehuse, hvor det er antaget, at 40 pct.
af alle huse vil blive energimærket før 2012. Samlet ventes de yderligere
besparelser
herfra at bidrage med mellem 1,9 og 3,8 PJ. Energimærkning af lejligheder vil
skønsmæssigt give en besparelse på ca. 1,5 PJ. Energibesparelsesordninger i
offentlige bygninger vurderes at reducere energiforbruget i størrelsesordenen
0,5 PJ, og det samme gælder for erhvervssektoren.
Energibesparelsen ventes at medføre en reduktion i udledningen
af drivhusgasser svarende til en reduktion i størrelsesordenen 0,4 mio. tons
i
2012.
Spørgsmål 23:
Ministeren bedes kvantificere de gennemførte energibesparelser
som følge af ELO-ordningen for større bygninger og husmærkeordningen samt
relatere de gennemførte besparelser til henholdsvis det offentliges udgifter
og
omkostningerne for private – fordelt på erhverv og husholdninger.
Svar:
Der foregår ikke en systematisk registrering af, hvilke af de
anbefalede besparelser der rent faktisk gennemføres. Derimod registreres de
besparelser, som energikonsulenterne foreslår ejerne at gennemføre. I
ordningen
for energimærkning af små ejendomme blev der i 2004 registreret
energibesparelser,
der gennemsnitligt kunne reducere omkostningerne til opvarmning med 20 pct.
De
mest rentable besparelser blev fundet i relation til varmeanlægget. I 2004
blev
identificeret rentable besparelser svarende til ca. 150 mio. kr./år med en
samlet investering på ca. 1,7 mia. kr. Udgifterne til energimærkning ligger i
størrelsesordenen 100-120 mio. kr.
For de store ejendomme er de identificerede besparelser lidt over
10 pct. af omkostningerne til el og varme. De mest rentable besparelser
findes
inden for elforbrug. I 2004 blev identificeret besparelser for ca. 650 mio.
kr.
pr år med en investering på ca. 3,6 mia. kr. Udgifterne til energimærkning af
store ejendomme ligger i størrelsesordenen 70 mio. kr. pr år.
Spørgsmål 30:
Vil ministeren begrunde, hvorfor loven ikke skal gælde for alle
offentlige bygninger, herunder også bygninger under
1.000 m2
?
Svar:
Jeg mener, at omkostningerne til den regelmæssige energimærkning
kun er rimelig at pålægge boligejeren – privat eller offentlig –
når der er et
vist forhold mellem omkostning og mulige energibesparelser. De store
besparelser
findes typisk i store ejendomme, og i EU’s bygningsdirektiv bruges
generelt en
grænse på
1.000 m2, også
for offentlige bygninger.
I Danmark har vi i arbejdet med lovforslaget fundet, at der er
god brugerøkonomi i at nedsætte grænsen for regelmæssig energimærkning fra de
nuværende
1.500 m2
til
1.000 m2,
mens det er mere usikkert, om der er god brugerøkonomi i en regelmæssig
energimærkning af ejendomme mindre end
1.000
m2.
Spørgsmål 31:
Vil ministeren sikre, at reglerne i § 21 også kommer til at
omfatte alle kommunale og amtskommunale bygninger for at sikre størst mulige
besparelser og maksimal effekt af »det offentlige som eksempel til
efterfølgelse«?
Svar:
Bemyndigelsen i § 21 giver mulighed for, at der kan fastsættes
krav om gennemførelse af energibesparelser i alle offentlige bygninger. Dette
gælder også for kommunale bygninger og for bygninger, der ejes af de nye
regioner.
For statens bygninger vil jeg fastsætte et sådant krav i et
cirkulære. Kravet om at gennemføre identificerede energibesparelser i
statslige
bygninger vil træde i kraft, når det ny cirkulære om energieffektivisering i
statens institutioner træder i kraft ultimo april 2005.
For kommunale bygninger vil der være et behov at udstede en
bekendtgørelse og eventuelt for at forhandle om finansieringen af
investeringerne. Men jeg er rede til at se nærmere på disse muligheder i
forbindelse med implementeringen af handlingsplanen for energibesparelser.
Spørgsmål 40:
Der ønskes en redegørelse for, hvilke ændringer af lovforslaget
der vil være nødvendige for at gennemføre de privatøkonomisk rentable
energibesparelser inden 2015, jf. udkastet til energispareplan.
Svar:
Det fremsatte lovforslag vedrører energimærkning af bygninger og
kontrol og eftersyn af tekniske anlæg. Formålet med energimærkningen samt
kontrol og eftersyn er at give bygningsejeren en relevant og let tilgængelig
viden om muligheder for at reducere energiforbruget. Det er derimod op til
den
enkelte forbruger at beslutte, om de foreslåede energisparetiltag skal
gennemføres.
Regeringen kan ikke støtte et krav, som forpligter forbrugerne
til at gennemføre de anviste energibesparelser. Dette vil være nødvendigt,
hvis
lovforslaget skal sikre, at de privatøkonomisk rentable energibesparelser
gennemføres.
Regeringen lægger vægt på, at en øget realisering af de påviste
besparelsesmuligheder sker gennem information, markedspåvirkning m.v. Som led
heri lægges der i udkastet til Handlingsplan for en fornyet
energispareindsats
op til en supplerende indsats i forlængelse af energimærkningen. Det
foreslås,
at der indgås aftaler med byggebranchen om, at den aktivt markedsfører
muligheder for at realisere energibesparelser, bl.a. gennem standard- og
pakkeløsninger.
Spørgsmål 58:
Hvilken dækningsgrad har ELO-ordningen og mærkningen af småhuse
i forhold til gældende lovkrav, og hvor stor en udgift ville forbrugerne have
haft – ud over de nuværende 200 mio. kr. pr. år – hvis
myndighederne håndhævede
gældende bestemmelser?
Svar:
Dækningsgraden i den nuværende ELO-ordning for store ejendomme
skønnes at være 40-50 pct.
Dækningsgraden i den nuværende energimærkningsordning for små
ejendomme skønnes at være ca. 70 pct.
Udgifterne i de nuværende ordninger er, jf. svar på spørgsmål 11
vedrørende L 136, opgjort til 110-120 mio. kr. for de små ejendomme og ca. 70
mio. kr. for de store ejendomme.
Såfremt de nuværende ordninger dækkede 100 pct, ville
omkostningerne for de små ejendomme være ca. 160 mio. kr. og 140-180 mio. kr.
for de store ejendomme.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk (Kommunale hjemmelsbestemmelser, udnyttelse af energi på havet m.v.) Retsinformation · 4. juni 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter (Anvendelse af kreditter i kvoteordningen) Retsinformation · 17. maj 2005
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger Retsinformation · 10. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger (Fremrykning af pligt til energimærkning ved salg ved ejendomsformidler og offentliggørelse af påtaler og advarsler m.v.) Retsinformation · 8. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.) Retsinformation · 9. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion (Fastsættelse af CO2-kvote for 2004 og ændret anvendelse af afgiftsprovenu) Retsinformation · 10. februar 2004