Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (BESLUTNING OM AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ AFFALDSDEPOTER HOS AMTSRÅDENE) NR L 213 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 213Betænkning over lovforslagFolketinget8. juli 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og

energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres,

Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder

det magtpåliggende at redegøre for de betænkeligheder, Venstre har over for

lovforslaget.

Lovforslaget kan ikke vurderes løsrevet, men skal ses som starten på en

ændret strategi og indsats i forhold til jordforurening. Derfor er Venstres

primære betænkelighed ved lovforslaget, at oprydningen af affaldsdepoter vil

kunne påføre amterne udgifter, der overstiger den årligt forhandlede

bloktilskudskompensation. Miljø- og energiministeren har under

udvalgsbehandlingen eksplicit fastslået, at det ikke vil ske. Dette løfte vil

Venstre sikre, at miljø- og energiministeren bliver holdt fast på. Venstre

vil under de fremtidige bloktilskudsforhandlinger være særdeles opmærksom på,

at amtskommunerne får den lovede kompensation og bliver holdt skadesløse.

Et andet element i lovforslaget, der fremkalder skepsis, er miljø- og

energiministerens og Miljøstyrelsens ret til at pålægge amtskommunerne

prioritering af amternes indsats og forpligte dem til at tage enkeltsager op.

Venstre vil derfor også være yderst opmærksom på ministerens brug af disse

bemyndigelser og nøje følge, hvorvidt ministeren sikrer amtskommunerne det

fornødne råderum, der skal følge en sådan uddelegering og decentralisering af

opgaver.

Venstre støtter fuldt ud lovforslagets sigte med at målrette indsatsen for

at sikre grundvandet og det decentrale tiltag, der ligger i uddelegeringen af

opgaverne til amtskommunerne. Venstre finder det samtidig overordentlig

Læs alt

positivt, at beslutnings- og godkendelseskompetencen samles hos en myndighed,

således at sagsbehandlingen og oprydningsindsatsen effektiviseres. Ud fra

disse overvejelser samt på baggrund af udvalgsbehandlingen og ministerens

svar på udvalgets spørgsmål stemmer Venstre trods partiets betænkeligheder

for lovforslaget.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Mindretallet vil stemme imod lovforslaget, da det ikke er sandsynliggjort,

at lovforslaget vil fremme beskyttelsen af grundvandet. En gennemførelse af

lovforslaget vil betyde en række administrative ændringer og opbygning af et

nyt bureaukratisk system, som ikke vil forbedre grundvandsbeskyttelsen og kun

give ekstra udgifter for såvel amterne som staten.

Mindretallet vil ikke give amterne nye opgaver på miljøområdet, medmindre

der er åbenbare miljøgevinster ved en ændret opgavefordeling. På lang sigt

mener mindretallet, at miljøet bedst sikres ved at nedlægge amterne og

herefter fordele de nødvendige myndighedsopgaver. En del opgaver skal

fremover løses af kommuner, en anden gruppe af opgaver af ministerier eller

styrelser, en tredje gruppe miljøopgaver kan privatiseres eller udliciteres,

en fjerde gruppe opgaver kan løses af forbrugerejede andelsselskaber, og

endelig findes der for det femte nogle miljøopgaver, der kan ophøre. Tre

nationale niveauer og flere internationale niveauer i miljøadministrationen

er et for meget. Det er både dyrt og uigennemskueligt for borgerne og

virksomhederne.

Lovforslaget er udtryk for en falsk decentralisering, idet ministeren ved

en række bemyndigelser fastholder retten til at bestemme. Ministeren mener,

at disse bemyndigelser kan sikre, at de mindre miljøbevidste amter stadig gør

en indsats på området. Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet

mener ikke, at lovforslaget sikrer, at alle amter vil gøre en indsats for

grundvandsbeskyttelse, der mindst svarer til den, der i dag sker under den

nuværende lovgivning. Endnu et område af miljøadministrationen vil dermed

udvise store regionale forskelle. Det Konservative Folkeparti og

Fremskridtspartiet ønsker ikke, at borgerne og virksomhederne skal kunne

tilbydes økonomisk lempeligere vilkår ved, at der spares på beskyttelsen af

vort drikkevand.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener, at lovforslaget kan medføre en risiko for, at

indsatsen over for oprydningen af affaldsdepoter bliver mindre, da der er

tale om en overflytning af øremærkede statsmidler til et generelt bloktilskud

uden tilknyttede betingelser om en øget indsats. Regeringen forventer heller

ikke nogen miljømæssig effekt af lovforslaget, og der er ingen garanti for,

at midlerne ikke bruges til andre formål.

Enhedslisten havde gerne set, at amter og kommuner fik beføjelser til at

gå videre i miljøbeskyttelsen. F.eks. vil Hvidovre Kommune forbyde brug af

pesticider inden for kommunens grænser, men det er der ikke hjemmel til i

dag. En sådan hjemmel vil imidlertid have stor betydning for bl.a.

grundvandsbeskyttelsen. Enhedslisten vil derfor i næste folketingsår

fremsætte forslag om, at miljølovgivningen skal betragtes som en minimumslov,

og at amter og kommuner skal kunne tage mere vidtgående forholdsregler.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S)

Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian

Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF)

Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 7:

Hvor mange midler er i indeværende finansår afsat på den statslige

centrale afværgebevilling vedrørende affaldsdepotområdet?

Svar:

Der er på finansloven for 1996 afsat en udgiftsbevilling for indeværende

finansår på 78,1 mio. kr. (Konto 23.22.05. Afhjælpende foranstaltninger,

affaldsdepotloven).

Spørgsmål 8:

Hvor mange af disse midler er brugt på projekter, der er igangsat i 1995?

Svar:

I 1995 og tidligere år har Miljøstyrelsen givet tilsagn om (disponeret)

beløb, som vedrører udbetalingsbevillingen for 1996 med 34,9 mio. kr. Heraf

udgør 2,7 mio. kr. beløb, der er givet tilsagn om (disponeret) før 1995.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes præcisere, til hvilke projekter disse midler er medgået,

og i hvilke amter de er placeret.

Svar:

Af de 34,9 mio. kr., som vedrører udbetalingsrammen for 1996, udgør 32,2

mio. kr. beløb, der er givet tilsagn om i 1995.

Jeg vedlægger Miljøstyrelsens notat af 22. april 1996 vedrørende

disponerede midler frem til 31. december 1995 fordelt på projekter i de

enkelte amter. Oversigten viser således ikke de samlede disponerede midler

for 1995, men den del af de disponerede midler, der endnu ikke er udbetalt.

Ifølge notatet er de 32,2 mio. kr. fordelt på 10 amtskommuner samt

Københavns Kommune. Følgende amtskommuner har ingen disponerede midler fra

1995, som vedrører udbetalingsrammen for 1996:

Frederiksberg Kommune

Københavns Amtskommune (friamt, som derfor selv disponerer over sin del af

den statslige centrale afværgebevilling)

Ringkøbing Amtskommune

Sønderjyllands Amtskommune

Bornholms Amtskommune.

Miljøstyrelsen Den 22. april 1996

Jordforureningskontoret

Opgørelse over udestående tilsagn - disponeret i 1995 - som påvirker

udbetalingsrammen for 1996

Udestående tilsagn pr. 14. marts 1996: 34,9 mio. kr.

Heraf er i årene 1992-1994 disponeret 2,7 mio. kr., som ikke er inkluderet

i nedenstående opgørelse.

Udestående tilsagn - tilsagn disponeret i 1995

---------------------------------------------------------------------

Amt Projekt Udestående tilsagn

---------------------------------------------------------------------

Frederiksborg Stenhøjvej Losseplads 10.000 - afværgeprojekt

175.000 - afværgeprojekt

Steensbjerggård 186.227 - afværgeprojekt

Gammelgårdsvej 3.165.000 - detail-/

afværgeprojekt

Lillerød Andelsvandværk 312.500 - detailprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 3.848.727

---------------------------------------------------------------------

Fyn Tornhøj Losseplads 500.000 - afværgeprojekt

Odensevej 9 1.500 - erstatning

Rebbelsgrave Losseplads 6.500.000 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 7.001.500

---------------------------------------------------------------------

Københavns Sundholmsvej/

Telemarksgade 147.180 - afværgeprojekt

Kommune 41.250 - afværgeprojekt

Renseanlæg Damhusåen 7.025.000 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 7.213.430

---------------------------------------------------------------------

Nordjylland Lindholm & Duedal 46.354 - afværgeprojekt

Nedlagt elværk, Hornum 2.179 - erstatning

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 48.533

---------------------------------------------------------------------

Ribe Vejen Tromledepot 750.000 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 750.000

---------------------------------------------------------------------

Roskilde Borup Kemi 25.000 - afværgeprojekt

Stolpehuse 31.250 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 56.250

---------------------------------------------------------------------

Storstrøm Hellestedvej 22 1.126.250 - afværgeprojekt

Snesere 2.942.500 - detail-/

forbrændingsanstalt afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 4.068.750

---------------------------------------------------------------------

Vejle Nr. Snede Træ-

imprægneringsanstalt 95.000 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 95.000

---------------------------------------------------------------------

Vestsjælland Skellingsted 750.000 - afværgeprojekt

Herthalund 1.931.250 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 2.681.250

---------------------------------------------------------------------

Viborg Stillings Eng losseplads 130.460 - afværgeprojekt

Engvej 5 3.457.700 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 3.588.160

---------------------------------------------------------------------

Århus Grønnegade 279.683 - detail-/

afværgeprojekt

Bøgehøj Losseplads 2.555.312 - afværgeprojekt

---------------------------------------------------------------------

I alt kr.: 2.834.995

---------------------------------------------------------------------

Tilsagn i alt: 32,2 mio. kr.

---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes oplyse, om Amtsrådsforeningen er enig i fordelingen af de

resterende midler, eller om den havde foreslået en anden fordeling. I givet

fald bedes ministeren redegøre for Amtsrådsforeningens forslag.

Svar:

Der er mellem Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner

enighed om, at der ikke for det første halve år af 1996 skal gennemføres en

egentlig landsprioritering af Miljøstyrelsen, og at bloktilskudsnøglen skal

anvendes således, at den resterende bevilling, der er til rådighed, fordeles

til amterne i såkaldte disponeringsrammer.

Der har været uenighed om, hvorvidt tilsagn (disponeringer) fra

Miljøstyrelsen givet i 1995 og tidligere år, og som vedrører

udbetalingsbevillingen for 1996, skulle inddrages ved beregningen af det

enkelte amts ramme. Dette har betydning for den måde, hvorpå det samlede

beløb fordeles mellem amterne.

Miljøstyrelsen har tidligere i lighed med Københavns Kommune ment, at

tidligere års landsprioritering ikke burde få indflydelse på de enkelte

amters mulighed for at påbegynde nye projekter i år, og styrelsen har den 27.

februar 1996 foretaget en fordeling, hvorefter Miljøstyrelsen til det enkelte

amt kan disponere midler svarende til de midler, som amtet ville have fået

udbetalt, såfremt der var sket en fordeling af depotbevillingen fra 1. januar

1996 efter bloktilskudsnøglen.

Amtsrådsforeningen havde foreslået, at der ved beregningen af de enkelte

amters økonomiske rammer for 1996 blev korrigeret for udestående tilsagn fra

1995, der vedrører udbetalingsrammen for 1996.

Jeg har i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 29.

februar 1996 redegjort for forhandlingerne om fordelingen af bevillingen. Jeg

henviser til min besvarelse af samrådsspørgsmål A-Y (alm. del - bilag 542) og

min fremsendelse af 1. marts 1996 af talenotitsen.

Spørgsmål 11:

På baggrund af svaret på spørgsmål 5, jf. bilag 7, hvori det hedder

»anvendelse af disse bestemmelser vil ikke kunne påføre amterne under et

flere udgifter end den kompensation, der gives via årligt forhandlede

bloktilskud«, bedes ministeren redegøre for, om ministeren forestiller

sig, at der løbende kan ske en udligning mellem amterne af de tildelte

bloktilskud.

Svar:

Som anført i besvarelsen på spørgsmål 5, bilag 7, indgår der ikke i

lovforslaget bestemmelser, der giver miljø- og energiministeren mulighed for

at pålægge amterne en bestemt økonomisk oprydningsindsats. Det betyder også,

at der ikke kan pålægges et enkelt amt flere udgifter end den kompensation,

der gives amtet via årligt forhandlede bloktilskud.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres,

Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)

bemærker, at udvalget har stillet en række spørgsmål til miljø- og

energiministeren vedrørende de privatøkonomiske konsekvenser af en

prioriteret oprensning af forurenede grunde, herunder i særlig grad af

forurenede grunde, hvor det offentlige har oprydningsforpligtelsen.

Venstre opfordrer på denne baggrund og på baggrund af

Jordforureningsudvalgets betænkning fra foråret 1996 samt udenlandske,

herunder tyske, erfaringer miljø- og energiministeren til at vurdere de

berørte problemstillinger inden fremsættelsen af et forslag til en ny

jordforureningslov i det kommende folketingsår. Et helt nødvendigt element i

den nye jordforureningslov skal være en sikring af, at ejerne af forurenede

grunde, som amterne har accepteret at skulle oprense, bliver holdt økonomisk

skadesløse. Det er af afgørende betydning for Venstre, at disse

problemstillinger bliver løst, således at det undgås, at sagesløse mennesker

bliver stavnsbundet til en forurenet grund eller lider betydelig økonomisk

overlast.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S)

Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian

Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF)

Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 12:

Ministeren anmodes om at kommentere vedlagte artikel fra Dagbladet,

Roskilde Tidende, fra den 20. april 1996: »Ny miljø-lov kan klemme

Roskilde amt«.

Svar:

I artiklen henvises der til et nyt lovforslag om forurenet jord, og det

anføres, at lovforslaget lægger op til, at undersøgelses- og

oprydningsindsatsen specielt skal koncentreres i områder med særlige

drikkevandsinteresser, og at dette vil medføre, at f.eks. Roskilde Amt vil

blive et af de amter, der skal gøre en større indsats, uden at det kommer til

at afspejle sig i den kompensation, som staten vil yde amterne.

Nærværende lovforslag vedrører ikke omfanget af den offentlige

oprydningsindsats eller fastlæggelsen af oprydningsmål. Den økonomiske ramme

for amternes oprydning af affaldsdepoterne vil blive aftalt mellem

regeringen, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i

forbindelse med de årlige forhandlinger om amternes økonomi. I

overensstemmelse med regeringens aftale med amterne om uddelegeringen

kompenseres amterne via forøgede bloktilskudsoverførsler fra staten, og

fordelingen mellem amterne skal fortsat ske efter bloktilskudsnøglen, ligesom

det hidtil er sket på miljøbeskyttelses- og affaldsdepotområdet.

Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem

størrelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser og antallet af

affaldsdepoter, herunder den økonomiske byrde fra disse i relation til

grundvandsbeskyttelsen.

Af regeringens 10-punkts-program for beskyttelse af grundvand og

drikkevand fremgår, at amterne skal udpege områder med særlige

drikkevandsinteresser. Disse områder skal indgå i de reviderede regionplaner,

som træder i kraft i 1997. Der skal efterfølgende ske yderligere kortlægning,

således at særlige beskyttelsesforanstaltninger kan målrettes mod særlig

sårbare zoner. Zoneringen forventes afsluttet i 1999.

Arbejdet med grundvandsbeskyttelsen i områder med særlige

drikkevandsinteresser vil selvfølgelig også forudsætte andre initiativer end

oprydning af affaldsdepoter. Miljøstyrelsen er således gået i gang med et

udredningsarbejde om emner vedrørende vandforsyningsstruktur og

grundvandsbeskyttelse, og styrelsen har nedsat et drikkevandsudvalg, der skal

følge arbejdet. I udvalget deltager forskellige organisationer, herunder

Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Spørgsmål 13:

Er amterne forpligtet til at bruge bloktilskudspuljen til oprydning af

affaldsdepoter?

Svar:

Efter lovforslaget er amterne forpligtet til at løse oprydningsopgaver på

affaldsdepoter. Decentraliseringen af opgavevaretagelsen og

bloktilskudsmodellen giver amterne mulighed for at prioritere mellem

opgaveområderne.

Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 4 (L 213) må der forventes en

styrkelse af amternes arbejde med gennemførelsen af afværgeforanstaltninger.

Spørgsmål 14:

Et amt kan komme i den situation, at udgifterne til oprydning af

affaldsdepoter bliver meget større end det tildelte bloktilskud. Vil

ministeren overveje at reservere en pulje, som kan søges af amter, der har

ekstraordinære udgifter?

Svar:

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget bygger lovforslaget på en

aftale mellem regeringen og amterne, og denne aftale er blevet til efter

indgående drøftelser med amterne, herunder om bloktilskudsfordelingen.

Amterne administrerer en række områder, hvortil staten betaler penge over

bloktilskudsordningen. Disse områder administreres ikke ud fra et

cigarkasseprincip, men amterne har mulighed for at prioritere og administrere

ud fra lokale og politiske prioriteringer under hensyntagen til det ansvar,

som er uddelegeret til amterne.

Skulle der imidlertid i et amt opstå behov for en større samlet indsats

inden for en kortere periode, vil der være mulighed for, at amtet i

overensstemmelse med amtskommunale lånemuligheder vil kunne optage lån til

finansiering af anlægsarbejderne.

Jeg mener derfor ikke, at der på det foreliggende grundlag er behov for at

overveje særlige finansieringsmåder, og kan i øvrigt henvise til besvarelsen

af spørgsmål 12.

Spørgsmål 15:

Hvordan vil ministeren sikre, at det enkelte amt har midler til at kunne

leve op til de forpligtelser, som udpegning af drikkevandszoner vil medføre,

herunder rensning af grunde og ekstensive dyrkningsarealer osv.?

Svar:

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser er et værktøj,

som amterne kan bruge til at prioritere de offentlige midler til oprydning.

Den økonomiske ramme for amternes oprydning af affaldsdepoterne vil blive

aftalt mellem regeringen, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg

Kommuner i forbindelse med de årlige forhandlinger om amternes økonomi.

Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 12 (L 213) har Miljøstyrelsen

nedsat et drikkevandsudvalg, der følger styrelsens udredningsarbejde

vedrørende vandforsyningsstruktur og grundvandsbeskyttelse. I udvalget

deltager bl.a. Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og

landbrugsorganisationerne. Økonomiske spørgsmål vil naturligvis også blive

vurderet i udvalgsarbejdet.

Spørgsmål 16:

Hvordan vil ministeren sikre, at forurenede arealer, som amterne har

konstateret og påtaget sig ansvaret for oprydning af, hurtigt bliver

behandlet?

Svar:

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrører lovforslaget alene

myndighedernes indbyrdes forhold med hensyn til fordelingen af

opgavevaretagelsen. Prioriteringen og gennemførelsen af oprydningerne vil

fortsat skulle ske efter de gældende bestemmelser i affaldsdepotloven.

Undersøgelses- og oprydningsindsatsen forudsættes derfor som hidtil at ske i

miljø- og sundhedsmæssig prioriteret rækkefølge.

Sigtet med lovforslaget er netop, at amterne hurtigt kan påbegynde en

oprydning af de affaldsdepoter, som amtet har prioriteret til oprydning.

Spørgsmål 17:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ejerne af forurenede grunde, som

amterne har accepteret at skulle oprense, bliver holdt skadesløse, indtil

oprydningen har fundet sted?

Svar:

Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 16 (L 213) vil prioriteringen

og gennemførelsen af oprydningerne fortsat skulle ske efter de gældende

bestemmelser i affaldsdepotloven. Det betyder, at det enkelte amt ud fra en

miljø- og sundhedsmæssig prioritering - inden for den økonomiske ramme, som

afsættes - beslutter, hvilke affaldsdepoter der skal ryddes op det pågældende

år.

Ejere af grunde, der er registrerede som affaldsdepoter, har ikke efter

affaldsdepotloven et retskrav på oprydning. Eventuelle ændringer af reglerne

bør efter min opfattelse indgå i forbindelse med drøftelserne vedrørende

Jordforureningsudvalgets betænkning, der i øjeblikket er i høring.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter