1995 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (BESLUTNING OM AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ AFFALDSDEPOTER HOS AMTSRÅDENE) NR L 213 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og
energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres,
Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder
det magtpåliggende at redegøre for de betænkeligheder, Venstre har over for
lovforslaget.
Lovforslaget kan ikke vurderes løsrevet, men skal ses som starten på en
ændret strategi og indsats i forhold til jordforurening. Derfor er Venstres
primære betænkelighed ved lovforslaget, at oprydningen af affaldsdepoter vil
kunne påføre amterne udgifter, der overstiger den årligt forhandlede
bloktilskudskompensation. Miljø- og energiministeren har under
udvalgsbehandlingen eksplicit fastslået, at det ikke vil ske. Dette løfte vil
Venstre sikre, at miljø- og energiministeren bliver holdt fast på. Venstre
vil under de fremtidige bloktilskudsforhandlinger være særdeles opmærksom på,
at amtskommunerne får den lovede kompensation og bliver holdt skadesløse.
Et andet element i lovforslaget, der fremkalder skepsis, er miljø- og
energiministerens og Miljøstyrelsens ret til at pålægge amtskommunerne
prioritering af amternes indsats og forpligte dem til at tage enkeltsager op.
Venstre vil derfor også være yderst opmærksom på ministerens brug af disse
bemyndigelser og nøje følge, hvorvidt ministeren sikrer amtskommunerne det
fornødne råderum, der skal følge en sådan uddelegering og decentralisering af
opgaver.
Venstre støtter fuldt ud lovforslagets sigte med at målrette indsatsen for
at sikre grundvandet og det decentrale tiltag, der ligger i uddelegeringen af
opgaverne til amtskommunerne. Venstre finder det samtidig overordentlig
Læs alt
positivt, at beslutnings- og godkendelseskompetencen samles hos en myndighed,
således at sagsbehandlingen og oprydningsindsatsen effektiviseres. Ud fra
disse overvejelser samt på baggrund af udvalgsbehandlingen og ministerens
svar på udvalgets spørgsmål stemmer Venstre trods partiets betænkeligheder
for lovforslaget.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Mindretallet vil stemme imod lovforslaget, da det ikke er sandsynliggjort,
at lovforslaget vil fremme beskyttelsen af grundvandet. En gennemførelse af
lovforslaget vil betyde en række administrative ændringer og opbygning af et
nyt bureaukratisk system, som ikke vil forbedre grundvandsbeskyttelsen og kun
give ekstra udgifter for såvel amterne som staten.
Mindretallet vil ikke give amterne nye opgaver på miljøområdet, medmindre
der er åbenbare miljøgevinster ved en ændret opgavefordeling. På lang sigt
mener mindretallet, at miljøet bedst sikres ved at nedlægge amterne og
herefter fordele de nødvendige myndighedsopgaver. En del opgaver skal
fremover løses af kommuner, en anden gruppe af opgaver af ministerier eller
styrelser, en tredje gruppe miljøopgaver kan privatiseres eller udliciteres,
en fjerde gruppe opgaver kan løses af forbrugerejede andelsselskaber, og
endelig findes der for det femte nogle miljøopgaver, der kan ophøre. Tre
nationale niveauer og flere internationale niveauer i miljøadministrationen
er et for meget. Det er både dyrt og uigennemskueligt for borgerne og
virksomhederne.
Lovforslaget er udtryk for en falsk decentralisering, idet ministeren ved
en række bemyndigelser fastholder retten til at bestemme. Ministeren mener,
at disse bemyndigelser kan sikre, at de mindre miljøbevidste amter stadig gør
en indsats på området. Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet
mener ikke, at lovforslaget sikrer, at alle amter vil gøre en indsats for
grundvandsbeskyttelse, der mindst svarer til den, der i dag sker under den
nuværende lovgivning. Endnu et område af miljøadministrationen vil dermed
udvise store regionale forskelle. Det Konservative Folkeparti og
Fremskridtspartiet ønsker ikke, at borgerne og virksomhederne skal kunne
tilbydes økonomisk lempeligere vilkår ved, at der spares på beskyttelsen af
vort drikkevand.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet mener, at lovforslaget kan medføre en risiko for, at
indsatsen over for oprydningen af affaldsdepoter bliver mindre, da der er
tale om en overflytning af øremærkede statsmidler til et generelt bloktilskud
uden tilknyttede betingelser om en øget indsats. Regeringen forventer heller
ikke nogen miljømæssig effekt af lovforslaget, og der er ingen garanti for,
at midlerne ikke bruges til andre formål.
Enhedslisten havde gerne set, at amter og kommuner fik beføjelser til at
gå videre i miljøbeskyttelsen. F.eks. vil Hvidovre Kommune forbyde brug af
pesticider inden for kommunens grænser, men det er der ikke hjemmel til i
dag. En sådan hjemmel vil imidlertid have stor betydning for bl.a.
grundvandsbeskyttelsen. Enhedslisten vil derfor i næste folketingsår
fremsætte forslag om, at miljølovgivningen skal betragtes som en minimumslov,
og at amter og kommuner skal kunne tage mere vidtgående forholdsregler.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S)
Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian
Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF)
Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 7:
Hvor mange midler er i indeværende finansår afsat på den statslige
centrale afværgebevilling vedrørende affaldsdepotområdet?
Svar:
Der er på finansloven for 1996 afsat en udgiftsbevilling for indeværende
finansår på 78,1 mio. kr. (Konto 23.22.05. Afhjælpende foranstaltninger,
affaldsdepotloven).
Spørgsmål 8:
Hvor mange af disse midler er brugt på projekter, der er igangsat i 1995?
Svar:
I 1995 og tidligere år har Miljøstyrelsen givet tilsagn om (disponeret)
beløb, som vedrører udbetalingsbevillingen for 1996 med 34,9 mio. kr. Heraf
udgør 2,7 mio. kr. beløb, der er givet tilsagn om (disponeret) før 1995.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes præcisere, til hvilke projekter disse midler er medgået,
og i hvilke amter de er placeret.
Svar:
Af de 34,9 mio. kr., som vedrører udbetalingsrammen for 1996, udgør 32,2
mio. kr. beløb, der er givet tilsagn om i 1995.
Jeg vedlægger Miljøstyrelsens notat af 22. april 1996 vedrørende
disponerede midler frem til 31. december 1995 fordelt på projekter i de
enkelte amter. Oversigten viser således ikke de samlede disponerede midler
for 1995, men den del af de disponerede midler, der endnu ikke er udbetalt.
Ifølge notatet er de 32,2 mio. kr. fordelt på 10 amtskommuner samt
Københavns Kommune. Følgende amtskommuner har ingen disponerede midler fra
1995, som vedrører udbetalingsrammen for 1996:
Frederiksberg Kommune
Københavns Amtskommune (friamt, som derfor selv disponerer over sin del af
den statslige centrale afværgebevilling)
Ringkøbing Amtskommune
Sønderjyllands Amtskommune
Bornholms Amtskommune.
Miljøstyrelsen Den 22. april 1996
Jordforureningskontoret
Opgørelse over udestående tilsagn - disponeret i 1995 - som påvirker
udbetalingsrammen for 1996
Udestående tilsagn pr. 14. marts 1996: 34,9 mio. kr.
Heraf er i årene 1992-1994 disponeret 2,7 mio. kr., som ikke er inkluderet
i nedenstående opgørelse.
Udestående tilsagn - tilsagn disponeret i 1995
---------------------------------------------------------------------
Amt Projekt Udestående tilsagn
---------------------------------------------------------------------
Frederiksborg Stenhøjvej Losseplads 10.000 - afværgeprojekt
175.000 - afværgeprojekt
Steensbjerggård 186.227 - afværgeprojekt
Gammelgårdsvej 3.165.000 - detail-/
afværgeprojekt
Lillerød Andelsvandværk 312.500 - detailprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 3.848.727
---------------------------------------------------------------------
Fyn Tornhøj Losseplads 500.000 - afværgeprojekt
Odensevej 9 1.500 - erstatning
Rebbelsgrave Losseplads 6.500.000 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 7.001.500
---------------------------------------------------------------------
Københavns Sundholmsvej/
Telemarksgade 147.180 - afværgeprojekt
Kommune 41.250 - afværgeprojekt
Renseanlæg Damhusåen 7.025.000 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 7.213.430
---------------------------------------------------------------------
Nordjylland Lindholm & Duedal 46.354 - afværgeprojekt
Nedlagt elværk, Hornum 2.179 - erstatning
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 48.533
---------------------------------------------------------------------
Ribe Vejen Tromledepot 750.000 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 750.000
---------------------------------------------------------------------
Roskilde Borup Kemi 25.000 - afværgeprojekt
Stolpehuse 31.250 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 56.250
---------------------------------------------------------------------
Storstrøm Hellestedvej 22 1.126.250 - afværgeprojekt
Snesere 2.942.500 - detail-/
forbrændingsanstalt afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 4.068.750
---------------------------------------------------------------------
Vejle Nr. Snede Træ-
imprægneringsanstalt 95.000 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 95.000
---------------------------------------------------------------------
Vestsjælland Skellingsted 750.000 - afværgeprojekt
Herthalund 1.931.250 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 2.681.250
---------------------------------------------------------------------
Viborg Stillings Eng losseplads 130.460 - afværgeprojekt
Engvej 5 3.457.700 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 3.588.160
---------------------------------------------------------------------
Århus Grønnegade 279.683 - detail-/
afværgeprojekt
Bøgehøj Losseplads 2.555.312 - afværgeprojekt
---------------------------------------------------------------------
I alt kr.: 2.834.995
---------------------------------------------------------------------
Tilsagn i alt: 32,2 mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes oplyse, om Amtsrådsforeningen er enig i fordelingen af de
resterende midler, eller om den havde foreslået en anden fordeling. I givet
fald bedes ministeren redegøre for Amtsrådsforeningens forslag.
Svar:
Der er mellem Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner
enighed om, at der ikke for det første halve år af 1996 skal gennemføres en
egentlig landsprioritering af Miljøstyrelsen, og at bloktilskudsnøglen skal
anvendes således, at den resterende bevilling, der er til rådighed, fordeles
til amterne i såkaldte disponeringsrammer.
Der har været uenighed om, hvorvidt tilsagn (disponeringer) fra
Miljøstyrelsen givet i 1995 og tidligere år, og som vedrører
udbetalingsbevillingen for 1996, skulle inddrages ved beregningen af det
enkelte amts ramme. Dette har betydning for den måde, hvorpå det samlede
beløb fordeles mellem amterne.
Miljøstyrelsen har tidligere i lighed med Københavns Kommune ment, at
tidligere års landsprioritering ikke burde få indflydelse på de enkelte
amters mulighed for at påbegynde nye projekter i år, og styrelsen har den 27.
februar 1996 foretaget en fordeling, hvorefter Miljøstyrelsen til det enkelte
amt kan disponere midler svarende til de midler, som amtet ville have fået
udbetalt, såfremt der var sket en fordeling af depotbevillingen fra 1. januar
1996 efter bloktilskudsnøglen.
Amtsrådsforeningen havde foreslået, at der ved beregningen af de enkelte
amters økonomiske rammer for 1996 blev korrigeret for udestående tilsagn fra
1995, der vedrører udbetalingsrammen for 1996.
Jeg har i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 29.
februar 1996 redegjort for forhandlingerne om fordelingen af bevillingen. Jeg
henviser til min besvarelse af samrådsspørgsmål A-Y (alm. del - bilag 542) og
min fremsendelse af 1. marts 1996 af talenotitsen.
Spørgsmål 11:
På baggrund af svaret på spørgsmål 5, jf. bilag 7, hvori det hedder
»anvendelse af disse bestemmelser vil ikke kunne påføre amterne under et
flere udgifter end den kompensation, der gives via årligt forhandlede
bloktilskud«, bedes ministeren redegøre for, om ministeren forestiller
sig, at der løbende kan ske en udligning mellem amterne af de tildelte
bloktilskud.
Svar:
Som anført i besvarelsen på spørgsmål 5, bilag 7, indgår der ikke i
lovforslaget bestemmelser, der giver miljø- og energiministeren mulighed for
at pålægge amterne en bestemt økonomisk oprydningsindsats. Det betyder også,
at der ikke kan pålægges et enkelt amt flere udgifter end den kompensation,
der gives amtet via årligt forhandlede bloktilskud.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne
har besvaret skriftligt.
Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres,
Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)
bemærker, at udvalget har stillet en række spørgsmål til miljø- og
energiministeren vedrørende de privatøkonomiske konsekvenser af en
prioriteret oprensning af forurenede grunde, herunder i særlig grad af
forurenede grunde, hvor det offentlige har oprydningsforpligtelsen.
Venstre opfordrer på denne baggrund og på baggrund af
Jordforureningsudvalgets betænkning fra foråret 1996 samt udenlandske,
herunder tyske, erfaringer miljø- og energiministeren til at vurdere de
berørte problemstillinger inden fremsættelsen af et forslag til en ny
jordforureningslov i det kommende folketingsår. Et helt nødvendigt element i
den nye jordforureningslov skal være en sikring af, at ejerne af forurenede
grunde, som amterne har accepteret at skulle oprense, bliver holdt økonomisk
skadesløse. Det er af afgørende betydning for Venstre, at disse
problemstillinger bliver løst, således at det undgås, at sagesløse mennesker
bliver stavnsbundet til en forurenet grund eller lider betydelig økonomisk
overlast.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S)
Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian
Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF)
Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 12:
Ministeren anmodes om at kommentere vedlagte artikel fra Dagbladet,
Roskilde Tidende, fra den 20. april 1996: »Ny miljø-lov kan klemme
Roskilde amt«.
Svar:
I artiklen henvises der til et nyt lovforslag om forurenet jord, og det
anføres, at lovforslaget lægger op til, at undersøgelses- og
oprydningsindsatsen specielt skal koncentreres i områder med særlige
drikkevandsinteresser, og at dette vil medføre, at f.eks. Roskilde Amt vil
blive et af de amter, der skal gøre en større indsats, uden at det kommer til
at afspejle sig i den kompensation, som staten vil yde amterne.
Nærværende lovforslag vedrører ikke omfanget af den offentlige
oprydningsindsats eller fastlæggelsen af oprydningsmål. Den økonomiske ramme
for amternes oprydning af affaldsdepoterne vil blive aftalt mellem
regeringen, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i
forbindelse med de årlige forhandlinger om amternes økonomi. I
overensstemmelse med regeringens aftale med amterne om uddelegeringen
kompenseres amterne via forøgede bloktilskudsoverførsler fra staten, og
fordelingen mellem amterne skal fortsat ske efter bloktilskudsnøglen, ligesom
det hidtil er sket på miljøbeskyttelses- og affaldsdepotområdet.
Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem
størrelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser og antallet af
affaldsdepoter, herunder den økonomiske byrde fra disse i relation til
grundvandsbeskyttelsen.
Af regeringens 10-punkts-program for beskyttelse af grundvand og
drikkevand fremgår, at amterne skal udpege områder med særlige
drikkevandsinteresser. Disse områder skal indgå i de reviderede regionplaner,
som træder i kraft i 1997. Der skal efterfølgende ske yderligere kortlægning,
således at særlige beskyttelsesforanstaltninger kan målrettes mod særlig
sårbare zoner. Zoneringen forventes afsluttet i 1999.
Arbejdet med grundvandsbeskyttelsen i områder med særlige
drikkevandsinteresser vil selvfølgelig også forudsætte andre initiativer end
oprydning af affaldsdepoter. Miljøstyrelsen er således gået i gang med et
udredningsarbejde om emner vedrørende vandforsyningsstruktur og
grundvandsbeskyttelse, og styrelsen har nedsat et drikkevandsudvalg, der skal
følge arbejdet. I udvalget deltager forskellige organisationer, herunder
Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Spørgsmål 13:
Er amterne forpligtet til at bruge bloktilskudspuljen til oprydning af
affaldsdepoter?
Svar:
Efter lovforslaget er amterne forpligtet til at løse oprydningsopgaver på
affaldsdepoter. Decentraliseringen af opgavevaretagelsen og
bloktilskudsmodellen giver amterne mulighed for at prioritere mellem
opgaveområderne.
Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 4 (L 213) må der forventes en
styrkelse af amternes arbejde med gennemførelsen af afværgeforanstaltninger.
Spørgsmål 14:
Et amt kan komme i den situation, at udgifterne til oprydning af
affaldsdepoter bliver meget større end det tildelte bloktilskud. Vil
ministeren overveje at reservere en pulje, som kan søges af amter, der har
ekstraordinære udgifter?
Svar:
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget bygger lovforslaget på en
aftale mellem regeringen og amterne, og denne aftale er blevet til efter
indgående drøftelser med amterne, herunder om bloktilskudsfordelingen.
Amterne administrerer en række områder, hvortil staten betaler penge over
bloktilskudsordningen. Disse områder administreres ikke ud fra et
cigarkasseprincip, men amterne har mulighed for at prioritere og administrere
ud fra lokale og politiske prioriteringer under hensyntagen til det ansvar,
som er uddelegeret til amterne.
Skulle der imidlertid i et amt opstå behov for en større samlet indsats
inden for en kortere periode, vil der være mulighed for, at amtet i
overensstemmelse med amtskommunale lånemuligheder vil kunne optage lån til
finansiering af anlægsarbejderne.
Jeg mener derfor ikke, at der på det foreliggende grundlag er behov for at
overveje særlige finansieringsmåder, og kan i øvrigt henvise til besvarelsen
af spørgsmål 12.
Spørgsmål 15:
Hvordan vil ministeren sikre, at det enkelte amt har midler til at kunne
leve op til de forpligtelser, som udpegning af drikkevandszoner vil medføre,
herunder rensning af grunde og ekstensive dyrkningsarealer osv.?
Svar:
Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser er et værktøj,
som amterne kan bruge til at prioritere de offentlige midler til oprydning.
Den økonomiske ramme for amternes oprydning af affaldsdepoterne vil blive
aftalt mellem regeringen, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg
Kommuner i forbindelse med de årlige forhandlinger om amternes økonomi.
Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 12 (L 213) har Miljøstyrelsen
nedsat et drikkevandsudvalg, der følger styrelsens udredningsarbejde
vedrørende vandforsyningsstruktur og grundvandsbeskyttelse. I udvalget
deltager bl.a. Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og
landbrugsorganisationerne. Økonomiske spørgsmål vil naturligvis også blive
vurderet i udvalgsarbejdet.
Spørgsmål 16:
Hvordan vil ministeren sikre, at forurenede arealer, som amterne har
konstateret og påtaget sig ansvaret for oprydning af, hurtigt bliver
behandlet?
Svar:
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrører lovforslaget alene
myndighedernes indbyrdes forhold med hensyn til fordelingen af
opgavevaretagelsen. Prioriteringen og gennemførelsen af oprydningerne vil
fortsat skulle ske efter de gældende bestemmelser i affaldsdepotloven.
Undersøgelses- og oprydningsindsatsen forudsættes derfor som hidtil at ske i
miljø- og sundhedsmæssig prioriteret rækkefølge.
Sigtet med lovforslaget er netop, at amterne hurtigt kan påbegynde en
oprydning af de affaldsdepoter, som amtet har prioriteret til oprydning.
Spørgsmål 17:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ejerne af forurenede grunde, som
amterne har accepteret at skulle oprense, bliver holdt skadesløse, indtil
oprydningen har fundet sted?
Svar:
Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 16 (L 213) vil prioriteringen
og gennemførelsen af oprydningerne fortsat skulle ske efter de gældende
bestemmelser i affaldsdepotloven. Det betyder, at det enkelte amt ud fra en
miljø- og sundhedsmæssig prioritering - inden for den økonomiske ramme, som
afsættes - beslutter, hvilke affaldsdepoter der skal ryddes op det pågældende
år.
Ejere af grunde, der er registrerede som affaldsdepoter, har ikke efter
affaldsdepotloven et retskrav på oprydning. Eventuelle ændringer af reglerne
bør efter min opfattelse indgå i forbindelse med drøftelserne vedrørende
Jordforureningsudvalgets betænkning, der i øjeblikket er i høring.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (VIDEREFØRELSE AF FRIKOMMUNEFORSØG FOR KØBENHAVNS AMT) Retsinformation · 23. december 1994
- Prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, der ophævede en kommunes påbud til en grundejer om fjernelse af asbestholdigt affald efter en brand, herunder om kommunen har haft hjemmel til at udstede påbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 46, jf. § 43 Domsdatabasen · 26. august 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- 1995 LSF 213 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (BESLUTNING OM AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ AFFALDSDEPOTER HOS AMTSRÅDENE) Retsinformation · 23. maj 1996
- Beretning om bortskaffelse af farligt affald efterladt af virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs Retsinformation · 8. december 1998