Beretning om bortskaffelse af farligt affald efterladt af virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 25. november 1998
Beretning
om
bortskaffelse af farligt affald efterladt af
virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs
Miljø- og Planlægningsudvalget har modtaget
en henvendelse af 14. november 1997 fra Storstrøms Amt i anledning af
lukningen og den senere konkurs i maj 1997 af kemikalievirksomheden H & C
Prom Kemi ApS i Viemose på Sydsjælland, jf. folketingsåret
1997-98 (1. samling) alm. del - bilag 236.
I henvendelsen og i et enslydende brev til miljø-
og energiministeren anmodede amtet om, at der i miljøbeskyttelsesloven
blev tilvejebragt en klar en hjemmel til, at amtet kunne foretage en
forebyggende afværgeforanstaltning i form af en samlet
affaldsbortskaffelse, også i situationer, hvor der endnu ikke
foreligger akut miljømæssigt behov for bortskaffelse af hele
oplaget. Der havde hidtil kun været hjemmel for tilsynsmyndigheden til
at fjerne affaldet i takt med, at det udgjorde en akut fare for miljø
og sundhed. Denne hjemmel er nu tilvejebragt.
Storstrøms Amt anmodede samtidig om, at staten
bidrog med finansieringen af amtets oprydningsomkostninger, der var
skønnet at udgøre 12-15 mio. kr.
Udvalget deltog sammen med miljø- og
energiministeren og repræsentanter for amtsrådet den 21. oktober
1998 i en besigtigelse af H & C Prom Kemi ApS' ejendom i Viemose, hvor
udvalget fik et tydeligt indtryk af de store mængder ophobet
affald.
Udvalget har på den baggrund i en række
møder drøftet spørgsmålet om statslig
Læs alt
medfinansiering. Udvalget har anmodet miljø- og energiministeren om en
redegørelse for sagen, herunder en beskrivelse af sagens
særegenhed.
Miljø- og energiministeren har på baggrund af
oplysninger fra Miljøstyrelsen oplyst følgende:
»1. Historisk redegørelse
Familien Prom har siden 1950'erne drevet
kemikalievirksomhed i Danmark. I 1960 flyttede virksomheden til landsbyen
Viemose i Sydsjælland, hvor den har været i gang, indtil den blev
endeligt lukket af Miljøklagenævnet den 21. april 1997.
Virksomheden fremstillede kemikalier bl.a. til den farmaceutiske
industri.
Virksomheden havde fra starten problemer med at overholde
de miljøkrav, der blev stillet til den, særlig vedrørende
spildevandsudledninger. Siden 1970'erne og frem til 1992 opstod der store
mængder kemikalieaffald på virksomheden, som blev oplagret
udendørs i beholdere, tønder, tromler m.v. Affaldet bestod af
kemikalieaffald, mellemprodukter, fast remanens og kemikalieholdigt
spildevand. På et tidspunkt skønnede man, at lageret var
på ca. 4.300 tons.
Myndighedsbehandlingen
Storstrøms Amt har siden midten af 1970'erne haft
godkendelseskompetencen over for virksomheden, men da virksomheden allerede
eksisterede, da miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1973,
skulle den i første omgang ikke have en samlet
miljøgodkendelse. En samlet miljøgodkendelse fik virksomheden
derfor første gang i 1982. Denne godkendelse indeholdt en række
vilkår om bl.a. håndtering af affald, herunder at der efter 3
år ikke måtte oplagres remanens på virksomhedens
udendørs arealer.
Tilsynet med virksomheden lå i perioden frem til
1987 hos Langebæk Kommune. Ved en ændring af
miljøbeskyttelsesloven i 1986 blev tilsynet med de særligt
forurenende virksomheder overført til godkendelsesmyndigheden,
således at godkendelses- og tilsynskompetencen nu følges ad. Det
betød, at Storstrøms Amt den 1. januar 1987 fik tilsynet med
virksomheden bortset fra tilsynet med kemikalieaffaldet, som amtet
først overtog fra den 1. januar 1990. Det var dog stadig kommunen, der
skulle klassificere affaldet som kemikalieaffald, hvilket skete i slutningen
af 1991. Amtet gav herefter den 10. januar 1992 virksomheden et påbud
med hjemmel i olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen, hvorefter
virksomheden blev pålagt at bortskaffe 100 tons affald pr. måned,
ligesom nyt affald skulle bortskaffes løbende.
Efter udløbet af den 8-årige retsbeskyttelse
startede amtet en revision af godkendelsen af 1982. Den 18. december 1992
traf Storstrøms Amt afgørelse om henholdsvis revision af
virksomhedens miljøgodkendelse til eksisterende produktion og
godkendelse til ny produktion. På dette tidspunkt var der oplagret ca.
3.700 tons kemikalieaffald.
Afgørelsen indeholdt en plan for afvikling af
kemikalielagrene, hvorefter de samlede oplag af kemikalier skulle være
nedbragt til 275 tons i begyndelsen af kalenderåret 1994 svarende til
amtets påbud fra den 10. januar 1992. Påbudet blev
efterfølgende lempet flere gange af amtet, for så vidt angik
bortskaffelse af gammelt affald under hensyn til virksomhedens
økonomiske vanskeligheder, herunder betalingsstandsning og konkurs.
Amtet har over for Miljøstyrelsen oplyst, at amtets formål
hermed var at sikre, at affaldsmængderne i videst muligt omfang blev
fjernet på virksomhedens regning. Amtet har videre oplyst, at
lempelserne kun skete, i det omfang amtet vurderede, at det var miljø-
og sundhedsmæssigt forsvarligt. I samtlige de påbud, som amtet
meddelte virksomheden fra det første påbud i januar 1992 og frem
til lukningen, indebar kravene, at virksomheden løbende skulle
bortskaffe alt nyt kemikalieaffald, efterhånden som det blev
produceret.
Amtets godkendelse blev anket til Miljøstyrelsen af
virksomheden og flere interesseorganisationer.
I 1994 gik Proms Kemiske Fabrik konkurs og solgte samtlige
aktiver og rettigheder til virksomheden H & C Prom Kemi ApS. I
forbindelse hermed gav det nye selskab udtrykkeligt tilsagn om at overtage de
fulde miljøforpligtelser, herunder fjernelse af det ophobede affald. H
& C Prom Kemi ApS fortsatte herefter med de samme aktiviteter, herunder
samme produktion og produktsortiment, dog på et utilstrækkeligt
kapitalgrundlag. Det nye selskab anmodede derfor amtet om dispensation fra
amtets påbud, hvortil der blev meddelt afslag.
I 1996 traf Miljøstyrelsen afgørelse i
ankesagen. I afgørelsen stadfæstede Miljøstyrelsen amtets
afgørelse med en lang række ændringer af vilkårene.
Afgørelsen indebar i store træk, at der skulle
gennemføres en række større miljøforbedringer
på virksomheden. Herudover indebar afgørelsen, at virksomheden
hver måned skulle aflevere 30 tons af det eksisterende lager af
remanens til destruktion på Kommunekemi A/S. Bortskaffelsestakten var
fastsat på baggrund af oplysninger om, i hvilken takt Kommunekemi A/S
ville kunne forbrænde denne type affald. Det fremgik desuden af
Miljøstyrelsens afgørelse, at det øvrige oplag af
kemikalieaffald fra den 1. januar 1997 skulle nedbringes til 25 tons, og at
oplaget af mellemprodukter fra samme dato skulle nedbringes til 200 tons,
samt at der skulle udarbejdes en kvantitativ analyse af risikoen forbundet
med virksomhedens produktionsanlæg og affaldsoplag.
Miljøstyrelsens afgørelse blev
påklaget til Miljøklagenævnet af H & C Prom Kemi ApS.
Miljøklagenævnet besluttede at træffe en
delafgørelse i maj 1996, idet Miljøstyrelsen i forbindelse med
sin afgørelse havde suspenderet den opsættende virkning af en
eventuel klagesag, for så vidt angik kravet om bortskaffelse af
kemikalieaffaldet og kravet om udarbejdelse af en fyldestgørende
risikoanalyse.
Miljøklagenævnets afgørelse indebar,
at virksomheden skulle gennemføre en risikovurdering inden 8
måneder samt fjerne den benzylcyanidholdige remanens inden 2« år.
Nævnet oplyste samtidig, at det var indstillet på at
stadfæste Miljøstyrelsens afgørelse med visse
ændringer på betingelse af, at virksomheden var indstillet
på og økonomisk i stand til at opfylde kravene.
Virksomheden reducerede fra 1992 til og med 1995
affaldsmængden fra i alt 4.300 tons til ca. 1.700 tons. Fra
efteråret 1995 skete der imidlertid en betydelig forværring af
affaldssituationen på H & C Prom Kemi ApS. Det gamle affald blev
ikke længere bortskaffet, og der skete en fortsat ophobning af nyt
genereret kemikalieaffald. Begge dele i strid med amtets påbud. Det
samlede oplag af registreret kemikalieaffald steg således for
første gang, siden amtet overtog tilsynet med virksomheden. Amtet
nedlagde derfor i november 1996 et midlertidigt driftforbud med virkning fra
den 1. maj 1997 mod den del af virksomheden, som forårsagede ophobning
af nyt genereret kemikalieaffald. Afgørelsen blev begrundet med, at
virksomheden bevidst havde overtrådt vilkår og tilsidesat
påbud, indskærpelser m.v. for at undgå udgifter til at
skaffe sig af med affaldet samtidig med, at driften fortsatte og der
udbetaltes løn til medarbejdere.
Den 20. marts 1997 nedlagde Miljøklagenævnet
forbud mod fortsat drift af virksomheden fra den 21. april 1997. Fra samme
tidspunkt pålagdes virksomheden pligt til at fjerne alle virksomhedens
oplag af affald og kemikalier fra ejendommen. Samtidig opretholdt
nævnet kravet om, at remanensen skulle fjernes.
Miljøklagenævnet begrundede afgørelsen med, at
virksomheden ikke økonomisk var i stand til at afholde de
nødvendige omkostninger og investeringer for at overholde kravene i en
stadfæstet godkendelse.
Virksomheden stoppede sin drift den 21. april 1997 og blev
ved skifteretten i Vordingborg erklæret konkurs den 2. maj 1997.
Strafferetlig forfølgning af virksomheden
Siden virksomhedens start er der indgivet en lang
række politianmeldelser for ulovlig udledning af forurenet spildevand,
indgivelse af urigtige data for spildevandsanalyser, kraftige lugtgener samt
specielt i den sidste 3-års-periode for manglende overholdelse af
påbud om at fjerne nyt såvel som gammelt ophobet
kemikalieaffald.
I perioden 1966-89 blev virksomheden eller medlemmer af
dens ledelse således dømt eller vedtog bøder i fem
sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af spildevand. I sagen
fra 1989 vedtog virksomheden og medlemmer af dens ledelse bøder
på i alt 340.000 kr.
Ved retten i Vordingborg blev Proms Kemiske Fabrik og en
række medlemmer af virksomhedens direktion og ledelse i 1993 frifundet
for tiltale for i 675 tilfælde at have manipuleret med indberetningerne
til amtet om virksomhedens egenkontrol med spildevandsudledningerne. Dommen
blev anket, og ved Østre Landsrets dom afsagt den 13. februar 1995
blev to af de ansatte dømt for overtrædelse af henholdsvis
straffeloven og miljøbeskyttelsesloven, mens en tredje blev frifundet.
De tiltalte bestred ikke forholdet under retssagen. Dette førte bl.a.
til, at virksomheden blev frataget retten til at føre egenkontrol. En
yderligere tiltalt, som var udeblevet under ankesagen, blev ved Østre
Landsrets dom af 4. september 1998 dømt for overtrædelse af
straffeloven og miljøbeskyttelsesloven.
Amtet politianmeldte virksomheden syv gange i perioden
1994-1997 for overtrædelse af de gældende vilkår og
påbud om bortskaffelse af kemikalieaffald. Disse anmeldelser har
ført til straffesag mod konkursboet og virksomhedens ejere og
direktører, som i øjeblikket behandles ved retten i
Vordingborg.
Efter virksomhedens konkurs er der af kurator for boet
indgivet politianmeldelse mod virksomhedens ledelse vedrørende
udbetaling af en række betydelige beløb i tiden 23. april-1. maj
1997, hvor der fra virksomhedens bankkonto er udbetalt 1,7 mio. kr., hvoraf
halvdelen af kurator skønnes at være uberettigede og muligvis
strafbare udbetalinger. Der er for nylig rejst sigtelse for underslæb
m.v.
2. Oprydningsopgaven efter PROM
Storstrøms Amt har oplyst følgende om den
nuværende miljømæssige situation på
PROM-ejendommen:
»Den samlede mængde kemikalieaffald, der henstod
på virksomheden efter lukningen, er opgjort til mellem 3.400 og 3.500
tons, hvoraf amtet ved selvhjælpshandlinger har fjernet ca. 250 tons.
Først og fremmest brændbart affald fra tromler og anlæg i
særlig dårlig forfatning. Udgiften hertil har indtil nu andraget
ca. 1,3 mio. kr. ud af de samlede udgifter for 1997 og 1998 på i alt
2,5 mio. kr.
Hele oplaget vurderes ud fra et miljømæssigt
synspunkt at skulle fjernes inden for en periode af 1-4 år. En stor del
af kemikalieaffaldet uden for produktionsanlæg og tankoplag vurderes at
skulle bortskaffes inden for de første 1-2 år, idet der allerede
nu er observeret fra begyndende til kraftig tæring af emballagen.
Enkelte oplag skal ud fra et sikkerhedsmæssigt såvel som
miljømæssigt synspunkt fjernes hurtigst muligt.
Storstrøms Amt har gennemført EU-udbud
vedrørende oprydning af det oplagrede kemikalieaffald på
virksomhedens arealer. Kommunekemi A/S, der var eneste bydende, vandt
licitationen, og udgifterne forventes at andrage ca. 13 mio. kr.
Amtsrådet træffer endelig beslutning om
iværksættelsen af oprydningen den 25. november 1998, hvorfor
kontraktsforhandlinger med Kommunekemi A/S vil kunne påbegyndes primo
december med henblik på fjernelse af affaldet i foråret
1999.«
Om jordforureningen på grunden kan oplyses
følgende:
Det fremgår af ROKA (registret over
kemikalieaffaldsdepoter), at selve industrigrunden fra den 1. august 1982 har
været registreret som affaldsdepot (jordforureninger fra
virksomhedsdriften fra 1951 til den 1. november 1976). Amtet kan herefter i
medfør af affaldsdepotloven (ADL) finansiere undersøgelser og
nødvendige oprydninger for de gamle forureninger (jordforureninger
opstået før den 1. november 1976).
Det er klart forudsat i lov nr. 396 af 22. maj 1996 om
ændring af lov om affaldsdepoter, der udlagde oprydningsopgaver til
amterne med bloktilskudskompensation, at der ville kunne optræde
større jordforureningssager. Denne jordforureningssag er ikke
anderledes end andre sager med gammel industriforurening og må derfor
indgå i amtets almindelige prioritering af undersøgelse og
oprydning af affaldsdepoter.
3. Miljølovgivningens regler om myndigheders
selvhjælpshandlinger i forbindelse med bortskaffelse af
affaldsoplag
Om miljølovgivningens regler om offentlige
myndigheders selvhjælpshandlinger og betydningen heraf i forbindelse
med den konkrete sag kan oplyses følgende:
Storstrøms Amt førte inden lukningen af H
& C Prom Kemi ApS i 1997 tilsyn med virksomheden, og amtet er efter de
gældende tilsynsbestemmelser forpligtet til også at føre
miljøtilsyn med den lukkede virksomhed og den efterladte
forurening.
Udgifterne til bortskaffelse af affald fra lukkede
virksomheder, der sker som led i en selvhjælpshandling, påhviler
tilsynsmyndigheden, dvs. amtet. Loven fastslår på det punkt et
princip om, at kompetence og ansvar følges ad. Det gælder
uanset, om forureningen indebærer akut fare eller ej.
Det betyder i den konkrete sag, at udgiften til en
selvhjælpshandling i form af en samlet affaldsbortskaffelse i
forbindelse med PROM, påhviler Storstrøms Amt.
Det kan tilføjes, at miljøbeskyttelsesloven
ikke giver ministeren eller andre myndigheder hjemmel til at afholde udgifter
til afværgeforanstaltninger vedrørende affaldsoplag.
Tilsynsmyndighedens muligheder for at foretage
selvhjælpshandlinger blev styrket ved ændringen af
miljøbeskyttelsesloven i folketingsåret 1997-98 (2. samling),
idet en selvhjælpshandling nu kan, men ikke skal,
iværksættes med henblik på at forebygge - og derfor ikke
længere skal afvente - at der opstår en akut fare for
miljø og sundhed.
Situationen i PROM-sagen er netop, at amtet vil forebygge,
at der opstår en fare, nemlig når tromlerne med kemikalieaffald
gennemtæres.
Praksis vedrørende finansiering af større
affaldsoplag
Der er ikke eksempler på, at staten helt eller
delvist har finansieret bortskaffelse af efterladt affald på en
virksomheds grund, hvor denne udgift påhvilede tilsynsmyndigheden i
forbindelse med en selvhjælpshandling.
Derimod er der eksempler på sager, hvor
tilsynsmyndigheden for egen regning har foretaget oprydninger af
større affaldsoplag efter virksomheder, som før eller siden er
gået konkurs.
I den forbindelse kan nævnes oprydningen efter
Vapokon Petrokemisk Værk i Søndersø. Fyns Amts udgifter
til bortskaffelsen af virksomhedens kemikalieaffald beløb sig her til
5,5 mio. kr. Virksomheden gik senere konkurs.
Roskilde Amt fjernede i 1993 som led i en
selvhjælpshandling shredderaffald for et beløb på 5 mio.
kr. fra Stolpehuse Produkthandel i Hårlev, mens virksomheden var i
drift.
4. Vurdering af miljøbeskyttelseslovens
håndhævelsesinstrumenter set i lyset af PROM-sagen
Forløbet af PROM-sagen har igen og igen givet
anledning til brede diskussioner i både Folketinget og pressen om,
hvorvidt effektiviteten i den strafferetlige håndhævelse på
miljøområdet var tilstrækkelig. I foråret 1995
udløste Østre Landsrets afgørelse i straffesagen mod
Proms Kemiske Fabrik, at miljø- og energiministeren tog initiativ til
udarbejdelse af en handlingsplan for en bedre håndhævelse af
miljølovgivningen, der oversendtes til Miljø- og
Planlægningsudvalget i marts 1996, jf. folketingsåret 1995-96,
alm. del - bilag 682. Handlingsplanens elementer til styrkelse af
håndhævelsen på miljøområdet blev i sommeren
1997 udmøntet i Folketingets vedtagelse af den såkaldte
»håndhævelsespakke«, hvis hovedelement var lov nr. 425 af 10.
juni 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven
(håndhævelsesloven).
Med håndhævelsesloven blev reglerne om
håndhævelse i miljøbeskyttelsesloven skærpet,
således at tilsynsmyndighederne fik forbedrede muligheder for at gribe
ind over for virksomheder, der tilsidesætter reglerne. Der blev
således indsat en række skærpede bestemmelser i
miljøbeskyttelsesloven, som giver øgede muligheder for at gribe
ind over for virksomheder og personer, som er blevet dømt for grovere
miljøkriminalitet, eller som har større gæld til det
offentlige for selvhjælpshandlinger.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder således nu
regler, der skal sikre, at virksomheder eller personer, der har gjort sig
skyldige i grov miljøkriminalitet, ikke uhindret kan påbegynde
eller videreføre deres forurenende virksomhed. De personer, der
på denne måde har mistet deres »miljøansvarlighed«, er
efter miljøbeskyttelsesloven personer, der har fået frakendt
retten til at drive forurenende virksomhed, personer, der er dømt
efter straffelovens bestemmelse om grov miljøkriminalitet, personer og
selskaber, der er dømt efter den skærpede strafbestemmelse i
miljøbeskyttelsesloven, og personer og selskaber, der har gæld
på 100.000 kr. for offentligt foranstaltede selvhjælpshandlinger.
Disse personer og selskaber skal indføres i et register i
Miljøstyrelsen.
Om miljøbeskyttelseslovens
håndhævelsesinstrumenter set i lyset af den konkrete sag og denne
sags særlige træk kan oplyses følgende:
Som led i håndhævelsespakken indførtes
der en ny bestemmelse i straffeloven om særlig grov
miljøkriminalitet med en strafferamme på indtil 4 års
fængsel.
Hvis personer eller selskaber, der har mistet deres
miljøansvarlighed, driver eller ønsker at drive en virksomhed,
der kræver godkendelse i medfør af
miljøbeskyttelsesloven (eller har bestemmende indflydelse på
virksomhedens drift), har godkendelsesmyndigheden mulighed for at
træffe særlige forholdsregler. Godkendelsesmyndigheden kan
således stille særlige vilkår for godkendelse, herunder
vilkår om sikkerhedsstillelse for affaldsbortskaffelse, eller om, at
egenkontrol skal foretages af en anden end virksomheden selv. Godkendelse kan
også helt nægtes eller tilbagekaldes, hvis det anses for
nødvendigt.
Domstolene kan endvidere nu helt frakende personer retten
til at udøve forurenende virksomhed, hvis de pågældende
har overtrådt miljøreglerne gentagne gange eller i øvrigt
under skærpende omstændigheder.
Også i relation til myndighedernes tilsynsindsats
har miljø- og energiministerens håndhævelsespakke bidraget
til en sikring af, at alle tilsynsmyndigheder fører et forsvarligt
tilsyn med virksomhederne. I november 1996 indgik miljø- og
energiministeren således en aftale med Kommunernes Landsforening om
styrkelse af kommunernes tilsynsindsats, der indeholder en række
minimumsfrekvenser for kommunernes tilsyn med virksomheder.
5. Vurdering af PROM-sagens særegenhed
Som det fremgår af ovenstående, er PROM-sagen
på flere måder enestående i dansk miljøretshistorie
både i omfang og sammensathed.
Der er elementer, der i sig selv er usædvanlige, men
sagens særegenhed består måske især i summen af de
mange - ofte bemærkelsesværdige - hændelsesforløb,
som er indtruffet over en meget lang periode.
Sagen strækker sig helt tilbage fra før,
Danmark fik en sammenhængende regulering af forurenende virksomheder og
tilbage til tiden før den første miljøbeskyttelseslov,
og har udviklet sig sideløbende med de seneste 25 års udvikling
af miljøreguleringen og tilhørende decentrale
myndighedsstruktur.
Fra slutningen af 1960'erne til slutningen af 1980'erne,
hvor tilsynet med virksomheden overgik til Storstrøms Amt, blev
virksomheden eller medlemmer af dens ledelse dømt eller vedtog
bøder i fem sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af
spildevand. I sagskomplekset fra 1989 vedtog virksomheden og medlemmer af
dens ledelse bøder på i alt 340.000 kr. - et af de
højeste bødebeløb på daværende
tidspunkt.
I en af de straffesager, som først for nylig er
afsluttet, blev virksomheden og en række medlemmer af virksomhedens
direktion ved Vordingborg Ret i 1993 frifundet for tiltale for i 675
tilfælde af have manipuleret med indberetningerne til amtet om
virksomhedens egenkontrol med spildevandsudledningerne, mens Østre
Landsret ved ankesagen i 1995 dømte to af de ansatte for
overtrædelse af henholdsvis straffeloven og
miljøbeskyttelsesloven. De tiltalte bestred ikke forholdet under
retssagen. Den seneste dom i denne ankesag blev på grund af udeblivelse
først afsagt i 1998, hvor en tredje tiltalt blev dømt for
overtrædelse af straffeloven og miljøbeskyttelsesloven.
I 1982 gav Storstrøms Amt virksomheden dens
første miljøgodkendelse, mens tilsynet med virksomheden
først i 1987 overgik fra kommunen til amtet.
I marts 1991 fratog amtet virksomheden retten til at
føre egenkontrol med sit spildevand. Denne ret fik virksomheden aldrig
tilbage.
I december 1992 reviderede amtet miljøgodkendelsen,
og på dette tidspunkt var der oplagret ca. 3.700 tons kemikalieaffald
på virksomhedens grund.
Kemikalieaffaldet var først i slutningen af 1991
blevet klassificeret som sådant af Langebæk Kommune.
Amtet, der i 1990 havde overtaget tilsynet med
virksomhedens kemikalieaffald, gav herefter i januar 1992 virksomheden
påbud om at bortskaffe 100 tons affald om måneden -
sideløbende med bortskaffelse af den løbende
affaldsproduktion.
Miljøgodkendelsen fra december 1992 indeholdt i
overensstemmelse med amtets påbud fra begyndelsen af 1992 en
2-årig afviklingsplan for kemikalieaffaldet, der i de kommende år
løbende blev justeret af amtet bl.a. under indtryk af virksomhedens
økonomiske formåen, herunder konkursen og etableringen af en ny
selskabskonstruktion i 1994.
Fra 1992 til og med 1995 reduceredes affaldsmængden
fra 4.300 tons til 1.700 tons. Herefter blev der for alvor igen problemer med
bortskaffelsen af såvel nyt som gammelt affald. I november 1996
nedlagde amtet derfor med virkning fra den 1. maj 1997 et midlertidigt
driftforbud mod den affaldsproducerende del af virksomheden med den
begrundelse, at virksomheden bevidst havde overtrådt vilkår og
tilsidesat påbud, indskærpelser m.v.
I perioden fra 1994 til 1997 politianmeldte
Storstrøms Amt virksomheden 7 gange - straffesager, der i
øjeblikket behandles ved retten i Vordingborg.
En af de mange myndighedsafgørelser, der i denne
sag er blevet påklaget enten af virksomheden eller af
interesseorganisationer, var amtets revision af miljøgodkendelsen fra
december 1992, hvor Miljøstyrelsen i 1993 traf delafgørelse og
i begyndelsen af 1996 endelig afgørelse i sagen.
Med sin afgørelse i PROM-sagen den 20. marts 1997
nedlagde Miljøklagenævnet for første gang i dansk
miljøretshistorie driftforbud mod en virksomhed med den begrundelse,
at virksomheden ikke økonomisk var i stand til at afholde de
nødvendige omkostninger og investeringer for at overholde kravene i
virksomhedens miljøgodkendelse.
Den 21. april 1997 stoppede virksomheden driften i
overensstemmelse med nævnets afgørelse, og den 2. maj 1997 blev
H & C Prom Kemi ApS erklæret konkurs ved retten i Vordingborg.
På tidspunktet for driftstoppet henstod knap 3.500
tons kemikalieaffald på virksomheden - det største
kemikalieaffaldsoplag på en konkursramt dansk virksomhed i dansk
miljøhistorie.
PROM-sagen har flere gange givet anledning til
gennemførelse af ny lovgivning i Folketinget.
I maj 1996 blev straffeloven ændret, således
at også falsk indberetning på edb-diskette til myndighederne
omfattes af straffeloven.
Østre Landsrets afgørelse i foråret
1995 i straffesagen om Proms Kemiske Fabrik gav startskuddet til
handlingsplanen for bedre håndhævelse af
miljølovgivningen, som i sommeren 1997 blev udmøntet i
Folketingets vedtagelse af håndhævelsespakken.
Senest har et stort flertal i Folketinget efter direkte
anmodning fra Storstrøms Amt ændret
miljøbeskyttelsesloven med henblik på at give
miljømyndighederne klar hjemmel til at gennemføre forebyggende
oprydninger for at afværge, at der opstår fare for sundhed og
miljø.
Det er gennemførelsen af denne forebyggende
oprydning, der har givet anledning til denne beretning.«
Udvalget
tilkendegiver på baggrund af sagens særegenhed
i omfang og sammensathed, at staten bør give et beløb
udgørende halvdelen af den forventede udgift og op til 6,8 mio. kr.
til Storstrøms Amt til en samlet bortskaffelse af oplag af
kemikalieaffald på virksomheden H & C Prom Kemi ApS under
konkurs.
Et mindretal (Venstres, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) ønsker, at statens bidrag til bortskaffelse af
det farlige affald findes ved omprioritering inden for
miljøområdet.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
påpeger, at myndighedernes og politi- og anklagemyndighedens
langsommelighed bærer en del af ansvaret for, at sagen om H & C
Prom Kemi ApS har udviklet sig uheldigt.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)
påpeger, at sagen viser, at der er noget grundlæggende galt i den
måde, miljøtilsynet med forurenende virksomheder fungerer.
Derfor anbefaler mindretallet, at regeringen indfører forsøg
med oprettelse af lokale økologiske råd, som har adgang til
på borgernes og lokale miljøgruppers vegne at se myndighederne i
kortene og på denne måde give borgerne mulighed for at sikre, at
myndighederne varetager miljøtilsynet på en forsvarlig
måde.
Endvidere er læren af denne sag, at vi aldrig
slipper for fremtidige »fortidens synder«. Forurenende industri vil altid
påføre samfundet udgifter, som industrien selv slipper for at
betale. Derfor opfordres regeringen til at foranledige, at der
indføres en afgift på forurenende produktion, f.eks. en
årlig afgift tilknyttet kapitel 5-godkendelsen, hvor afgiften anvendes
som »forsikringsordning« til dækning af statslige udgifter til
oprydningsopgaver fra nuværende og kommende forureninger fra
forurenende produktion. Afgiften kan endvidere anvendes til at fremme
omstilling væk fra forurenende produktion, f.eks. gennem nedslag i
afgiften, hvis den forurenende virksomhed opfylder en række krav til
løbende omstilling af sin produktion.
P.u.v.
Steen Gade
formand
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG RETTIGHEDSFRAKENDELSE) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 BTL 64 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG RETTIGHEDSFRAKENDELSE) NR L 64 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1998
- Om en [Kommune] (herefter kommunen) som registreret virksomhed skal svare affaldsafgift for perioden 1997-2000 ved modtagelse af 1) 186 tons jord fra… Landsskatteretten · 19. april 2011
- Affaldsafgift - Afgiftsfritagelse - Midlertidig oplagring af affald i under ét år SKM-databasen · 26. oktober 2021
- Erstatningskrav for afholdte udgifter til undersøgelser og afværgeforanstaltninger i anledning af forurenet jord og grundvand Domsdatabasen · 12. maj 1999
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010