Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om bortskaffelse af farligt affald efterladt af virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs

1998/1 BR 1Selvstændig beretningFolketinget8. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 25. november 1998

Beretning

om

bortskaffelse af farligt affald efterladt af

virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs

Miljø- og Planlægningsudvalget har modtaget

en henvendelse af 14. november 1997 fra Storstrøms Amt i anledning af

lukningen og den senere konkurs i maj 1997 af kemikalievirksomheden H & C

Prom Kemi ApS i Viemose på Sydsjælland, jf. folketingsåret

1997-98 (1. samling) alm. del - bilag 236.

I henvendelsen og i et enslydende brev til miljø-

og energiministeren anmodede amtet om, at der i miljøbeskyttelsesloven

blev tilvejebragt en klar en hjemmel til, at amtet kunne foretage en

forebyggende afværgeforanstaltning i form af en samlet

affaldsbortskaffelse, også i situationer, hvor der endnu ikke

foreligger akut miljømæssigt behov for bortskaffelse af hele

oplaget. Der havde hidtil kun været hjemmel for tilsynsmyndigheden til

at fjerne affaldet i takt med, at det udgjorde en akut fare for miljø

og sundhed. Denne hjemmel er nu tilvejebragt.

Storstrøms Amt anmodede samtidig om, at staten

bidrog med finansieringen af amtets oprydningsomkostninger, der var

skønnet at udgøre 12-15 mio. kr.

Udvalget deltog sammen med miljø- og

energiministeren og repræsentanter for amtsrådet den 21. oktober

1998 i en besigtigelse af H & C Prom Kemi ApS' ejendom i Viemose, hvor

udvalget fik et tydeligt indtryk af de store mængder ophobet

affald.

Udvalget har på den baggrund i en række

møder drøftet spørgsmålet om statslig

Læs alt

medfinansiering. Udvalget har anmodet miljø- og energiministeren om en

redegørelse for sagen, herunder en beskrivelse af sagens

særegenhed.

Miljø- og energiministeren har på baggrund af

oplysninger fra Miljøstyrelsen oplyst følgende:

»1. Historisk redegørelse

Familien Prom har siden 1950'erne drevet

kemikalievirksomhed i Danmark. I 1960 flyttede virksomheden til landsbyen

Viemose i Sydsjælland, hvor den har været i gang, indtil den blev

endeligt lukket af Miljøklagenævnet den 21. april 1997.

Virksomheden fremstillede kemikalier bl.a. til den farmaceutiske

industri.

Virksomheden havde fra starten problemer med at overholde

de miljøkrav, der blev stillet til den, særlig vedrørende

spildevandsudledninger. Siden 1970'erne og frem til 1992 opstod der store

mængder kemikalieaffald på virksomheden, som blev oplagret

udendørs i beholdere, tønder, tromler m.v. Affaldet bestod af

kemikalieaffald, mellemprodukter, fast remanens og kemikalieholdigt

spildevand. På et tidspunkt skønnede man, at lageret var

på ca. 4.300 tons.

Myndighedsbehandlingen

Storstrøms Amt har siden midten af 1970'erne haft

godkendelseskompetencen over for virksomheden, men da virksomheden allerede

eksisterede, da miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1973,

skulle den i første omgang ikke have en samlet

miljøgodkendelse. En samlet miljøgodkendelse fik virksomheden

derfor første gang i 1982. Denne godkendelse indeholdt en række

vilkår om bl.a. håndtering af affald, herunder at der efter 3

år ikke måtte oplagres remanens på virksomhedens

udendørs arealer.

Tilsynet med virksomheden lå i perioden frem til

1987 hos Langebæk Kommune. Ved en ændring af

miljøbeskyttelsesloven i 1986 blev tilsynet med de særligt

forurenende virksomheder overført til godkendelsesmyndigheden,

således at godkendelses- og tilsynskompetencen nu følges ad. Det

betød, at Storstrøms Amt den 1. januar 1987 fik tilsynet med

virksomheden bortset fra tilsynet med kemikalieaffaldet, som amtet

først overtog fra den 1. januar 1990. Det var dog stadig kommunen, der

skulle klassificere affaldet som kemikalieaffald, hvilket skete i slutningen

af 1991. Amtet gav herefter den 10. januar 1992 virksomheden et påbud

med hjemmel i olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen, hvorefter

virksomheden blev pålagt at bortskaffe 100 tons affald pr. måned,

ligesom nyt affald skulle bortskaffes løbende.

Efter udløbet af den 8-årige retsbeskyttelse

startede amtet en revision af godkendelsen af 1982. Den 18. december 1992

traf Storstrøms Amt afgørelse om henholdsvis revision af

virksomhedens miljøgodkendelse til eksisterende produktion og

godkendelse til ny produktion. På dette tidspunkt var der oplagret ca.

3.700 tons kemikalieaffald.

Afgørelsen indeholdt en plan for afvikling af

kemikalielagrene, hvorefter de samlede oplag af kemikalier skulle være

nedbragt til 275 tons i begyndelsen af kalenderåret 1994 svarende til

amtets påbud fra den 10. januar 1992. Påbudet blev

efterfølgende lempet flere gange af amtet, for så vidt angik

bortskaffelse af gammelt affald under hensyn til virksomhedens

økonomiske vanskeligheder, herunder betalingsstandsning og konkurs.

Amtet har over for Miljøstyrelsen oplyst, at amtets formål

hermed var at sikre, at affaldsmængderne i videst muligt omfang blev

fjernet på virksomhedens regning. Amtet har videre oplyst, at

lempelserne kun skete, i det omfang amtet vurderede, at det var miljø-

og sundhedsmæssigt forsvarligt. I samtlige de påbud, som amtet

meddelte virksomheden fra det første påbud i januar 1992 og frem

til lukningen, indebar kravene, at virksomheden løbende skulle

bortskaffe alt nyt kemikalieaffald, efterhånden som det blev

produceret.

Amtets godkendelse blev anket til Miljøstyrelsen af

virksomheden og flere interesseorganisationer.

I 1994 gik Proms Kemiske Fabrik konkurs og solgte samtlige

aktiver og rettigheder til virksomheden H & C Prom Kemi ApS. I

forbindelse hermed gav det nye selskab udtrykkeligt tilsagn om at overtage de

fulde miljøforpligtelser, herunder fjernelse af det ophobede affald. H

& C Prom Kemi ApS fortsatte herefter med de samme aktiviteter, herunder

samme produktion og produktsortiment, dog på et utilstrækkeligt

kapitalgrundlag. Det nye selskab anmodede derfor amtet om dispensation fra

amtets påbud, hvortil der blev meddelt afslag.

I 1996 traf Miljøstyrelsen afgørelse i

ankesagen. I afgørelsen stadfæstede Miljøstyrelsen amtets

afgørelse med en lang række ændringer af vilkårene.

Afgørelsen indebar i store træk, at der skulle

gennemføres en række større miljøforbedringer

på virksomheden. Herudover indebar afgørelsen, at virksomheden

hver måned skulle aflevere 30 tons af det eksisterende lager af

remanens til destruktion på Kommunekemi A/S. Bortskaffelsestakten var

fastsat på baggrund af oplysninger om, i hvilken takt Kommunekemi A/S

ville kunne forbrænde denne type affald. Det fremgik desuden af

Miljøstyrelsens afgørelse, at det øvrige oplag af

kemikalieaffald fra den 1. januar 1997 skulle nedbringes til 25 tons, og at

oplaget af mellemprodukter fra samme dato skulle nedbringes til 200 tons,

samt at der skulle udarbejdes en kvantitativ analyse af risikoen forbundet

med virksomhedens produktionsanlæg og affaldsoplag.

Miljøstyrelsens afgørelse blev

påklaget til Miljøklagenævnet af H & C Prom Kemi ApS.

Miljøklagenævnet besluttede at træffe en

delafgørelse i maj 1996, idet Miljøstyrelsen i forbindelse med

sin afgørelse havde suspenderet den opsættende virkning af en

eventuel klagesag, for så vidt angik kravet om bortskaffelse af

kemikalieaffaldet og kravet om udarbejdelse af en fyldestgørende

risikoanalyse.

Miljøklagenævnets afgørelse indebar,

at virksomheden skulle gennemføre en risikovurdering inden 8

måneder samt fjerne den benzylcyanidholdige remanens inden 2« år.

Nævnet oplyste samtidig, at det var indstillet på at

stadfæste Miljøstyrelsens afgørelse med visse

ændringer på betingelse af, at virksomheden var indstillet

på og økonomisk i stand til at opfylde kravene.

Virksomheden reducerede fra 1992 til og med 1995

affaldsmængden fra i alt 4.300 tons til ca. 1.700 tons. Fra

efteråret 1995 skete der imidlertid en betydelig forværring af

affaldssituationen på H & C Prom Kemi ApS. Det gamle affald blev

ikke længere bortskaffet, og der skete en fortsat ophobning af nyt

genereret kemikalieaffald. Begge dele i strid med amtets påbud. Det

samlede oplag af registreret kemikalieaffald steg således for

første gang, siden amtet overtog tilsynet med virksomheden. Amtet

nedlagde derfor i november 1996 et midlertidigt driftforbud med virkning fra

den 1. maj 1997 mod den del af virksomheden, som forårsagede ophobning

af nyt genereret kemikalieaffald. Afgørelsen blev begrundet med, at

virksomheden bevidst havde overtrådt vilkår og tilsidesat

påbud, indskærpelser m.v. for at undgå udgifter til at

skaffe sig af med affaldet samtidig med, at driften fortsatte og der

udbetaltes løn til medarbejdere.

Den 20. marts 1997 nedlagde Miljøklagenævnet

forbud mod fortsat drift af virksomheden fra den 21. april 1997. Fra samme

tidspunkt pålagdes virksomheden pligt til at fjerne alle virksomhedens

oplag af affald og kemikalier fra ejendommen. Samtidig opretholdt

nævnet kravet om, at remanensen skulle fjernes.

Miljøklagenævnet begrundede afgørelsen med, at

virksomheden ikke økonomisk var i stand til at afholde de

nødvendige omkostninger og investeringer for at overholde kravene i en

stadfæstet godkendelse.

Virksomheden stoppede sin drift den 21. april 1997 og blev

ved skifteretten i Vordingborg erklæret konkurs den 2. maj 1997.

Strafferetlig forfølgning af virksomheden

Siden virksomhedens start er der indgivet en lang

række politianmeldelser for ulovlig udledning af forurenet spildevand,

indgivelse af urigtige data for spildevandsanalyser, kraftige lugtgener samt

specielt i den sidste 3-års-periode for manglende overholdelse af

påbud om at fjerne nyt såvel som gammelt ophobet

kemikalieaffald.

I perioden 1966-89 blev virksomheden eller medlemmer af

dens ledelse således dømt eller vedtog bøder i fem

sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af spildevand. I sagen

fra 1989 vedtog virksomheden og medlemmer af dens ledelse bøder

på i alt 340.000 kr.

Ved retten i Vordingborg blev Proms Kemiske Fabrik og en

række medlemmer af virksomhedens direktion og ledelse i 1993 frifundet

for tiltale for i 675 tilfælde at have manipuleret med indberetningerne

til amtet om virksomhedens egenkontrol med spildevandsudledningerne. Dommen

blev anket, og ved Østre Landsrets dom afsagt den 13. februar 1995

blev to af de ansatte dømt for overtrædelse af henholdsvis

straffeloven og miljøbeskyttelsesloven, mens en tredje blev frifundet.

De tiltalte bestred ikke forholdet under retssagen. Dette førte bl.a.

til, at virksomheden blev frataget retten til at føre egenkontrol. En

yderligere tiltalt, som var udeblevet under ankesagen, blev ved Østre

Landsrets dom af 4. september 1998 dømt for overtrædelse af

straffeloven og miljøbeskyttelsesloven.

Amtet politianmeldte virksomheden syv gange i perioden

1994-1997 for overtrædelse af de gældende vilkår og

påbud om bortskaffelse af kemikalieaffald. Disse anmeldelser har

ført til straffesag mod konkursboet og virksomhedens ejere og

direktører, som i øjeblikket behandles ved retten i

Vordingborg.

Efter virksomhedens konkurs er der af kurator for boet

indgivet politianmeldelse mod virksomhedens ledelse vedrørende

udbetaling af en række betydelige beløb i tiden 23. april-1. maj

1997, hvor der fra virksomhedens bankkonto er udbetalt 1,7 mio. kr., hvoraf

halvdelen af kurator skønnes at være uberettigede og muligvis

strafbare udbetalinger. Der er for nylig rejst sigtelse for underslæb

m.v.

2. Oprydningsopgaven efter PROM

Storstrøms Amt har oplyst følgende om den

nuværende miljømæssige situation på

PROM-ejendommen:

»Den samlede mængde kemikalieaffald, der henstod

på virksomheden efter lukningen, er opgjort til mellem 3.400 og 3.500

tons, hvoraf amtet ved selvhjælpshandlinger har fjernet ca. 250 tons.

Først og fremmest brændbart affald fra tromler og anlæg i

særlig dårlig forfatning. Udgiften hertil har indtil nu andraget

ca. 1,3 mio. kr. ud af de samlede udgifter for 1997 og 1998 på i alt

2,5 mio. kr.

Hele oplaget vurderes ud fra et miljømæssigt

synspunkt at skulle fjernes inden for en periode af 1-4 år. En stor del

af kemikalieaffaldet uden for produktionsanlæg og tankoplag vurderes at

skulle bortskaffes inden for de første 1-2 år, idet der allerede

nu er observeret fra begyndende til kraftig tæring af emballagen.

Enkelte oplag skal ud fra et sikkerhedsmæssigt såvel som

miljømæssigt synspunkt fjernes hurtigst muligt.

Storstrøms Amt har gennemført EU-udbud

vedrørende oprydning af det oplagrede kemikalieaffald på

virksomhedens arealer. Kommunekemi A/S, der var eneste bydende, vandt

licitationen, og udgifterne forventes at andrage ca. 13 mio. kr.

Amtsrådet træffer endelig beslutning om

iværksættelsen af oprydningen den 25. november 1998, hvorfor

kontraktsforhandlinger med Kommunekemi A/S vil kunne påbegyndes primo

december med henblik på fjernelse af affaldet i foråret

1999.«

Om jordforureningen på grunden kan oplyses

følgende:

Det fremgår af ROKA (registret over

kemikalieaffaldsdepoter), at selve industrigrunden fra den 1. august 1982 har

været registreret som affaldsdepot (jordforureninger fra

virksomhedsdriften fra 1951 til den 1. november 1976). Amtet kan herefter i

medfør af affaldsdepotloven (ADL) finansiere undersøgelser og

nødvendige oprydninger for de gamle forureninger (jordforureninger

opstået før den 1. november 1976).

Det er klart forudsat i lov nr. 396 af 22. maj 1996 om

ændring af lov om affaldsdepoter, der udlagde oprydningsopgaver til

amterne med bloktilskudskompensation, at der ville kunne optræde

større jordforureningssager. Denne jordforureningssag er ikke

anderledes end andre sager med gammel industriforurening og må derfor

indgå i amtets almindelige prioritering af undersøgelse og

oprydning af affaldsdepoter.

3. Miljølovgivningens regler om myndigheders

selvhjælpshandlinger i forbindelse med bortskaffelse af

affaldsoplag

Om miljølovgivningens regler om offentlige

myndigheders selvhjælpshandlinger og betydningen heraf i forbindelse

med den konkrete sag kan oplyses følgende:

Storstrøms Amt førte inden lukningen af H

& C Prom Kemi ApS i 1997 tilsyn med virksomheden, og amtet er efter de

gældende tilsynsbestemmelser forpligtet til også at føre

miljøtilsyn med den lukkede virksomhed og den efterladte

forurening.

Udgifterne til bortskaffelse af affald fra lukkede

virksomheder, der sker som led i en selvhjælpshandling, påhviler

tilsynsmyndigheden, dvs. amtet. Loven fastslår på det punkt et

princip om, at kompetence og ansvar følges ad. Det gælder

uanset, om forureningen indebærer akut fare eller ej.

Det betyder i den konkrete sag, at udgiften til en

selvhjælpshandling i form af en samlet affaldsbortskaffelse i

forbindelse med PROM, påhviler Storstrøms Amt.

Det kan tilføjes, at miljøbeskyttelsesloven

ikke giver ministeren eller andre myndigheder hjemmel til at afholde udgifter

til afværgeforanstaltninger vedrørende affaldsoplag.

Tilsynsmyndighedens muligheder for at foretage

selvhjælpshandlinger blev styrket ved ændringen af

miljøbeskyttelsesloven i folketingsåret 1997-98 (2. samling),

idet en selvhjælpshandling nu kan, men ikke skal,

iværksættes med henblik på at forebygge - og derfor ikke

længere skal afvente - at der opstår en akut fare for

miljø og sundhed.

Situationen i PROM-sagen er netop, at amtet vil forebygge,

at der opstår en fare, nemlig når tromlerne med kemikalieaffald

gennemtæres.

Praksis vedrørende finansiering af større

affaldsoplag

Der er ikke eksempler på, at staten helt eller

delvist har finansieret bortskaffelse af efterladt affald på en

virksomheds grund, hvor denne udgift påhvilede tilsynsmyndigheden i

forbindelse med en selvhjælpshandling.

Derimod er der eksempler på sager, hvor

tilsynsmyndigheden for egen regning har foretaget oprydninger af

større affaldsoplag efter virksomheder, som før eller siden er

gået konkurs.

I den forbindelse kan nævnes oprydningen efter

Vapokon Petrokemisk Værk i Søndersø. Fyns Amts udgifter

til bortskaffelsen af virksomhedens kemikalieaffald beløb sig her til

5,5 mio. kr. Virksomheden gik senere konkurs.

Roskilde Amt fjernede i 1993 som led i en

selvhjælpshandling shredderaffald for et beløb på 5 mio.

kr. fra Stolpehuse Produkthandel i Hårlev, mens virksomheden var i

drift.

4. Vurdering af miljøbeskyttelseslovens

håndhævelsesinstrumenter set i lyset af PROM-sagen

Forløbet af PROM-sagen har igen og igen givet

anledning til brede diskussioner i både Folketinget og pressen om,

hvorvidt effektiviteten i den strafferetlige håndhævelse på

miljøområdet var tilstrækkelig. I foråret 1995

udløste Østre Landsrets afgørelse i straffesagen mod

Proms Kemiske Fabrik, at miljø- og energiministeren tog initiativ til

udarbejdelse af en handlingsplan for en bedre håndhævelse af

miljølovgivningen, der oversendtes til Miljø- og

Planlægningsudvalget i marts 1996, jf. folketingsåret 1995-96,

alm. del - bilag 682. Handlingsplanens elementer til styrkelse af

håndhævelsen på miljøområdet blev i sommeren

1997 udmøntet i Folketingets vedtagelse af den såkaldte

»håndhævelsespakke«, hvis hovedelement var lov nr. 425 af 10.

juni 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven

(håndhævelsesloven).

Med håndhævelsesloven blev reglerne om

håndhævelse i miljøbeskyttelsesloven skærpet,

således at tilsynsmyndighederne fik forbedrede muligheder for at gribe

ind over for virksomheder, der tilsidesætter reglerne. Der blev

således indsat en række skærpede bestemmelser i

miljøbeskyttelsesloven, som giver øgede muligheder for at gribe

ind over for virksomheder og personer, som er blevet dømt for grovere

miljøkriminalitet, eller som har større gæld til det

offentlige for selvhjælpshandlinger.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder således nu

regler, der skal sikre, at virksomheder eller personer, der har gjort sig

skyldige i grov miljøkriminalitet, ikke uhindret kan påbegynde

eller videreføre deres forurenende virksomhed. De personer, der

på denne måde har mistet deres »miljøansvarlighed«, er

efter miljøbeskyttelsesloven personer, der har fået frakendt

retten til at drive forurenende virksomhed, personer, der er dømt

efter straffelovens bestemmelse om grov miljøkriminalitet, personer og

selskaber, der er dømt efter den skærpede strafbestemmelse i

miljøbeskyttelsesloven, og personer og selskaber, der har gæld

på 100.000 kr. for offentligt foranstaltede selvhjælpshandlinger.

Disse personer og selskaber skal indføres i et register i

Miljøstyrelsen.

Om miljøbeskyttelseslovens

håndhævelsesinstrumenter set i lyset af den konkrete sag og denne

sags særlige træk kan oplyses følgende:

Som led i håndhævelsespakken indførtes

der en ny bestemmelse i straffeloven om særlig grov

miljøkriminalitet med en strafferamme på indtil 4 års

fængsel.

Hvis personer eller selskaber, der har mistet deres

miljøansvarlighed, driver eller ønsker at drive en virksomhed,

der kræver godkendelse i medfør af

miljøbeskyttelsesloven (eller har bestemmende indflydelse på

virksomhedens drift), har godkendelsesmyndigheden mulighed for at

træffe særlige forholdsregler. Godkendelsesmyndigheden kan

således stille særlige vilkår for godkendelse, herunder

vilkår om sikkerhedsstillelse for affaldsbortskaffelse, eller om, at

egenkontrol skal foretages af en anden end virksomheden selv. Godkendelse kan

også helt nægtes eller tilbagekaldes, hvis det anses for

nødvendigt.

Domstolene kan endvidere nu helt frakende personer retten

til at udøve forurenende virksomhed, hvis de pågældende

har overtrådt miljøreglerne gentagne gange eller i øvrigt

under skærpende omstændigheder.

Også i relation til myndighedernes tilsynsindsats

har miljø- og energiministerens håndhævelsespakke bidraget

til en sikring af, at alle tilsynsmyndigheder fører et forsvarligt

tilsyn med virksomhederne. I november 1996 indgik miljø- og

energiministeren således en aftale med Kommunernes Landsforening om

styrkelse af kommunernes tilsynsindsats, der indeholder en række

minimumsfrekvenser for kommunernes tilsyn med virksomheder.

5. Vurdering af PROM-sagens særegenhed

Som det fremgår af ovenstående, er PROM-sagen

på flere måder enestående i dansk miljøretshistorie

både i omfang og sammensathed.

Der er elementer, der i sig selv er usædvanlige, men

sagens særegenhed består måske især i summen af de

mange - ofte bemærkelsesværdige - hændelsesforløb,

som er indtruffet over en meget lang periode.

Sagen strækker sig helt tilbage fra før,

Danmark fik en sammenhængende regulering af forurenende virksomheder og

tilbage til tiden før den første miljøbeskyttelseslov,

og har udviklet sig sideløbende med de seneste 25 års udvikling

af miljøreguleringen og tilhørende decentrale

myndighedsstruktur.

Fra slutningen af 1960'erne til slutningen af 1980'erne,

hvor tilsynet med virksomheden overgik til Storstrøms Amt, blev

virksomheden eller medlemmer af dens ledelse dømt eller vedtog

bøder i fem sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af

spildevand. I sagskomplekset fra 1989 vedtog virksomheden og medlemmer af

dens ledelse bøder på i alt 340.000 kr. - et af de

højeste bødebeløb på daværende

tidspunkt.

I en af de straffesager, som først for nylig er

afsluttet, blev virksomheden og en række medlemmer af virksomhedens

direktion ved Vordingborg Ret i 1993 frifundet for tiltale for i 675

tilfælde af have manipuleret med indberetningerne til amtet om

virksomhedens egenkontrol med spildevandsudledningerne, mens Østre

Landsret ved ankesagen i 1995 dømte to af de ansatte for

overtrædelse af henholdsvis straffeloven og

miljøbeskyttelsesloven. De tiltalte bestred ikke forholdet under

retssagen. Den seneste dom i denne ankesag blev på grund af udeblivelse

først afsagt i 1998, hvor en tredje tiltalt blev dømt for

overtrædelse af straffeloven og miljøbeskyttelsesloven.

I 1982 gav Storstrøms Amt virksomheden dens

første miljøgodkendelse, mens tilsynet med virksomheden

først i 1987 overgik fra kommunen til amtet.

I marts 1991 fratog amtet virksomheden retten til at

føre egenkontrol med sit spildevand. Denne ret fik virksomheden aldrig

tilbage.

I december 1992 reviderede amtet miljøgodkendelsen,

og på dette tidspunkt var der oplagret ca. 3.700 tons kemikalieaffald

på virksomhedens grund.

Kemikalieaffaldet var først i slutningen af 1991

blevet klassificeret som sådant af Langebæk Kommune.

Amtet, der i 1990 havde overtaget tilsynet med

virksomhedens kemikalieaffald, gav herefter i januar 1992 virksomheden

påbud om at bortskaffe 100 tons affald om måneden -

sideløbende med bortskaffelse af den løbende

affaldsproduktion.

Miljøgodkendelsen fra december 1992 indeholdt i

overensstemmelse med amtets påbud fra begyndelsen af 1992 en

2-årig afviklingsplan for kemikalieaffaldet, der i de kommende år

løbende blev justeret af amtet bl.a. under indtryk af virksomhedens

økonomiske formåen, herunder konkursen og etableringen af en ny

selskabskonstruktion i 1994.

Fra 1992 til og med 1995 reduceredes affaldsmængden

fra 4.300 tons til 1.700 tons. Herefter blev der for alvor igen problemer med

bortskaffelsen af såvel nyt som gammelt affald. I november 1996

nedlagde amtet derfor med virkning fra den 1. maj 1997 et midlertidigt

driftforbud mod den affaldsproducerende del af virksomheden med den

begrundelse, at virksomheden bevidst havde overtrådt vilkår og

tilsidesat påbud, indskærpelser m.v.

I perioden fra 1994 til 1997 politianmeldte

Storstrøms Amt virksomheden 7 gange - straffesager, der i

øjeblikket behandles ved retten i Vordingborg.

En af de mange myndighedsafgørelser, der i denne

sag er blevet påklaget enten af virksomheden eller af

interesseorganisationer, var amtets revision af miljøgodkendelsen fra

december 1992, hvor Miljøstyrelsen i 1993 traf delafgørelse og

i begyndelsen af 1996 endelig afgørelse i sagen.

Med sin afgørelse i PROM-sagen den 20. marts 1997

nedlagde Miljøklagenævnet for første gang i dansk

miljøretshistorie driftforbud mod en virksomhed med den begrundelse,

at virksomheden ikke økonomisk var i stand til at afholde de

nødvendige omkostninger og investeringer for at overholde kravene i

virksomhedens miljøgodkendelse.

Den 21. april 1997 stoppede virksomheden driften i

overensstemmelse med nævnets afgørelse, og den 2. maj 1997 blev

H & C Prom Kemi ApS erklæret konkurs ved retten i Vordingborg.

På tidspunktet for driftstoppet henstod knap 3.500

tons kemikalieaffald på virksomheden - det største

kemikalieaffaldsoplag på en konkursramt dansk virksomhed i dansk

miljøhistorie.

PROM-sagen har flere gange givet anledning til

gennemførelse af ny lovgivning i Folketinget.

I maj 1996 blev straffeloven ændret, således

at også falsk indberetning på edb-diskette til myndighederne

omfattes af straffeloven.

Østre Landsrets afgørelse i foråret

1995 i straffesagen om Proms Kemiske Fabrik gav startskuddet til

handlingsplanen for bedre håndhævelse af

miljølovgivningen, som i sommeren 1997 blev udmøntet i

Folketingets vedtagelse af håndhævelsespakken.

Senest har et stort flertal i Folketinget efter direkte

anmodning fra Storstrøms Amt ændret

miljøbeskyttelsesloven med henblik på at give

miljømyndighederne klar hjemmel til at gennemføre forebyggende

oprydninger for at afværge, at der opstår fare for sundhed og

miljø.

Det er gennemførelsen af denne forebyggende

oprydning, der har givet anledning til denne beretning.«

Udvalget

tilkendegiver på baggrund af sagens særegenhed

i omfang og sammensathed, at staten bør give et beløb

udgørende halvdelen af den forventede udgift og op til 6,8 mio. kr.

til Storstrøms Amt til en samlet bortskaffelse af oplag af

kemikalieaffald på virksomheden H & C Prom Kemi ApS under

konkurs.

Et mindretal (Venstres, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) ønsker, at statens bidrag til bortskaffelse af

det farlige affald findes ved omprioritering inden for

miljøområdet.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

påpeger, at myndighedernes og politi- og anklagemyndighedens

langsommelighed bærer en del af ansvaret for, at sagen om H & C

Prom Kemi ApS har udviklet sig uheldigt.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)

påpeger, at sagen viser, at der er noget grundlæggende galt i den

måde, miljøtilsynet med forurenende virksomheder fungerer.

Derfor anbefaler mindretallet, at regeringen indfører forsøg

med oprettelse af lokale økologiske råd, som har adgang til

på borgernes og lokale miljøgruppers vegne at se myndighederne i

kortene og på denne måde give borgerne mulighed for at sikre, at

myndighederne varetager miljøtilsynet på en forsvarlig

måde.

Endvidere er læren af denne sag, at vi aldrig

slipper for fremtidige »fortidens synder«. Forurenende industri vil altid

påføre samfundet udgifter, som industrien selv slipper for at

betale. Derfor opfordres regeringen til at foranledige, at der

indføres en afgift på forurenende produktion, f.eks. en

årlig afgift tilknyttet kapitel 5-godkendelsen, hvor afgiften anvendes

som »forsikringsordning« til dækning af statslige udgifter til

oprydningsopgaver fra nuværende og kommende forureninger fra

forurenende produktion. Afgiften kan endvidere anvendes til at fremme

omstilling væk fra forurenende produktion, f.eks. gennem nedslag i

afgiften, hvis den forurenende virksomhed opfylder en række krav til

løbende omstilling af sin produktion.

P.u.v.

Steen Gade

formand

Lignende dokumenter