Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 184 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DET CENTRALE VIRKSOMHEDSREGISTER NR L 184 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 184Betænkning over lovforslagFolketinget26. april 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til økonomiministeren og landbrugs- og fiskeriministeren, som disse

har besvaret skriftligt og mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige/mundtlige henvendelser fra:

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Dun & Bradstreet International A/S og

Handelskammeret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og landbrugs- og

fiskeriministeren samt disses svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)

mener, at et centralt registreringssystem bør indeholde alle offentligt

tilgængelige oplysninger om virksomheder. CVR åbner mulighed for en udvidelse

af erhvervs- og brancheanalyser og for en skarpere overvågning og forfølgelse

af økonomisk kriminalitet. For at styrke dette bør omfanget af tilgængelige

data udvides yderligere bl.a. med offentliggjorte regnskabsoplysninger,

ejerforhold, navne på bestyrelsesmedlemmer m.m., i det omfang det er oplyst

over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Enhedslisten kan dog stemme for

forslaget, da det er et skridt i den rigtige retning.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)

Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist

(RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend

Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd.

Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Læs alt

Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og landbrugs- og

fiskeriministeren og

disses svar herpå

Spørgsmål 23:

»Ad samrådsspørgsmål A og B, jf. L 184 - bilag 12. Ministrene bedes

tilstille udvalget talepapirerne«.

Økonomiministerens svar:

Spørgsmål A:

»Ministrene bedes redegøre for, hvordan lovforslaget hænger sammen

med målsætningen om at lempe og forenkle de administrative byrder i forhold

til landbrugserhvervet.«

Svar:

Lovforslaget tilsigter at lempe og forenkle de administrative byrder for

hele erhvervslivet og dermed også for landbrugserhvervet. Indførelsen af det

fælles entydige CVR-nummer, som alle offentlige myndigheder forpligtes til at

anvende som identifikationsnummer, vil gøre det langt lettere for offentlige

myndigheder at genbruge hinandens data, fordi de kan udveksles via

elektroniske medier, selv om dataene ikke er placeret i et enkelt centralt

register.

Eksempelvis udarbejdes i dag en væsentlig del af den officielle statistik,

der publiceres af Danmarks Statistik, på grundlag af data, der overføres fra

de offentlige myndigheders registre, kombineret med oplysninger om branche og

beliggenhed m.v. fra det nuværende Centrale Erhvervsregister.

Det entydige CVR-nummer vil lette dataoverførelsen fra endnu flere

offentlige myndigheder til Danmarks Statistik samt mellem de administrative

myndigheder indbyrdes, samtidig med at der tilvejebringes en højere kvalitet

på grund af en forøget sikkerhed ved identifikation af virksomhederne.

Dertil kommer, at det foreslåede register med forbedrede grunddata vil

gøre det muligt at begrænse antallet af virksomheder, der indgår i

stikprøveundersøgelser, uden at den statistiske sikkerhed forringes.

Der er således god overensstemmelse mellem lovforslaget og målsætningen om

at lette de administrative byrder for landbrugserhvervene.

Spørgsmål B:

»Kan ministeren bekræfte, at virkningen af lovforslaget er, at 20.000

landmænd hvert år skal aflevere de samme oplysninger til to forskellige

offentlige myndigheder?»

Svar:

De data, der er medtaget i det foreliggende lovforslag, er forholdsvis

begrænsede og er af interesse for en bred kreds af dels offentlige

myndigheder og institutioner, dels private personer, virksomheder og

organisationer. CVR indeholder alene såkaldte grunddata, dvs. oplysninger,

der tjener til at identificere og karakterisere virksomhederne, som f.eks.

navn, postadresse, geografisk beliggenhed, ejerforhold og branche.

Hovedparten af disse data findes i forvejen i edb-registre hos offentlige

myndigheder, hvorfra de opdateres ad elektronisk vej og samles i CVR.

Virkningen af lovforslaget bliver derfor ikke, at de i spørgsmålet nævnte

20.000 landmænd skal aflevere de samme oplysninger til to forskellige

offentlige myndigheder.

Tværtimod vil indførelsen af det entydige CVR-nummer - som nævnt i

forbindelse med spørgsmål A - forbedre mulighederne for, at Danmarks

Statistik eller en administrativ myndighed kan genbruge oplysninger, der

allerede er indsamlet af en anden myndighed.

Det må imidlertid understreges, at dette forudsætter, at de oplysninger,

der i forvejen er til rådighed hos en anden myndighed, også er af en sådan

detaljeringsgrad og en sådan kvalitet samt er til rådighed på et så tidligt

tidspunkt, at de opfylder de krav, som EU-lovgivning og danske love stiller

til den administrative eller statistiske myndighed, der skal genbruge de

pågældende oplysninger.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Danmarks Statistik har et tæt og meget

udbytterigt samarbejde, der fører til en mindskelse af de administrative

krav, der stilles til erhvervet. Med hensyn til den konkrete sag vil jeg

henvise til landbrugs- og fiskeriministerens redegørelse.

Landbrugs- og fiskeriministerens svar

Spørgsmål A:

Ministrene bedes redegøre for, hvordan lovforslaget hænger sammen med

målsætningen om at lempe og forenkle de administrative byrder i forhold til

landbrugserhvervet.

Talepunkt ad A:

Jeg vil gerne tilføje, at vi i Landbrugs- og Fiskeriministeriet lægger

stor vægt på at udnytte den moderne informationsteknologi til at lette og

smidiggøre landbrugernes samspil med det offentlige.

Det er med dette for øje, at Landbrugs- og Fiskeriministeriet i 1993 har

etableret det såkaldte Generelle Landbrugsregister (GLR/CHR). Dette register

er fælles for hele ministeriet og skal sikre, at de oplysninger, vi har

registreret om landbrugsbedrifterne, bliver genbrugt, så vi undgår at spørge

landmændene om dem flere gange.

Det er med det samme sigte, at vi på langt den største af vore

støtteordninger - nemlig hektarstøtteordningen - udsender ansøgningsskemaer

til landmændene, hvor en række oplysninger er fortrykte, således at de kun

skal udfyldes igen, hvis der er sket ændringer.

Samtidig henter vi så vidt muligt oplysningerne til GLR/CHR fra andre

offentlige registre som f.eks. Erhvervsregisteret og ejendoms- og

matrikelregistrene. Landbrugs- og Fiskeriministeriet er derfor stærkt

afhængig af, at disse offentlige grundregistre er velfungerende og har en høj

datakvalitet. Derfor ser vi frem til at kunne benytte CVR, når det er

etableret.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet er således meget optaget af - og til

stadighed opsat på - at lempe og forenkle de administrative byrder i forhold

til landbrugserhvervet.

Spørgsmål B:

Kan ministrene bekræfte, at virkningen af lovforslaget er, at 20.000

landmænd hvert år skal aflevere de samme oplysninger til to forskellige

offentlige myndigheder?

Talepunkt ad B:

Jeg har forstået, at dette spørgsmål udspringer af diskussionen om,

hvorvidt det er nødvendigt, at landbrugerne fortsat afleverer

afgrødeoplysninger til Danmarks Statistik. Denne sag har for så vidt ikke

noget at gøre med CVR, men drejer sig om, at landmændene i forbindelse med

ansøgning om hektarstøtte skal indsende oplysninger om deres afgrøder til

EF-direktoratet til brug ved beregning af støttebeløbet, hvorimod Danmarks

Statistik indhenter oplysninger hos landmændene til brug for udarbejdelse af

landbrugsstatistik.

Oplysningerne skal altså bruges til to helt forskellige formål. Det er

derfor heller ikke helt de samme oplysninger, der er brug for.

EF-direktoratet beder som udgangspunkt kun om de oplysninger, der er

nødvendige for at kunne administrere hektarstøtten. Danmarks Statistik har

til statistikken også brug for oplysninger om afgrøder, der ikke ydes

hektarstøtte til, ligesom der til statistikken også skal bruges oplysninger

om maskiner, anlæg og besætninger.

Det er dog samtidig oplagt, at flere af hektarstøtteoplysningerne

ligeledes kan bruges til statistik, så landmændenes indberetninger til dette

formål kan begrænses til de oplysninger, der ikke allerede er afleveret i

hektarstøtteansøgningen.

Det arbejder Danmarks Statistik og Landbrugs- og Fiskeriministeriet også

på, idet man har iværksat et pilotprojekt, der skal reducere

besvarelsesbyrden på landbrugsområdet. I 1995 er der som forsøg givet

mulighed for, at et antal af de adspurgte landmænd kun skal aflevere de

oplysninger, der ikke allerede er afgivet på hektarstøtteansøgningen.

Jeg har forstået, at Danmarks Statistik i 1996 vil udvide denne ordning

til at omfatte alle 20.000 landmænd, der indgår i deres stikprøve. Det

skønnes, at flertallet af disse landmænd efter denne ordning kun skal opgive

tal for meget få afgrøder til Danmarks Statistik.

Vi vil fortsat vurdere, om der kan opnås yderligere forenklinger bl.a. ved

at tage endnu flere af de oplysninger, som Danmarks Statistik har brug for,

med på ansøgningsskemaet til hektarstøtte.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter