1995 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. NR L 109 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder haft
samråd med landbrugs- og fiskeriministeren, der tillige skriftligt har
besvaret spørgsmål fra udvalget. Nogle af udvalgets spørgsmål og landbrugs-
og fiskeriministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug og Foreningen af
Registrerede Revisorer.
Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspatiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker med tilfredshed, at alle
tilskudsordningerne baseres på frivillige aftaler mellem myndighederne
(amterne) og de berørte lodsejere.
Mindretallet er enig i det formålstjenlige i at sammenfatte de forskellige
tilskudsordninger i en lov og i, at der skabes klarhed med hensyn til, at
grundvandsbeskyttelsen bør foregå i de af amterne udpegede SLF-områder på i
alt 350.000 ha for landet som helhed, og at eventuelle dyrkningsmæssige
begrænsninger i forhold til eventuelle miljøpåvirkninger skal foregå igennem
frivillige miljøaftaler mellem lodsejerne og myndighederne (amterne) inden
for rammerne af EU-miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor EU refunderer
50 pct. af udgifterne.
Mindretallet er derimod betænkelig ved de mange bemyndigelser, landbrugs-
og fiskeriministeren tildeler sig selv i lovforslaget, men noterer sig, at de
gældende ordninger videreføres uændret bortset fra visse små administrative
ændringer, og at landbrugs- og fiskeriministeren over for udvalget har
tilkendegivet at ville fremsende ændringer på bekendtgørelsesniveau til
udvalget, såfremt disse ændringer er en følge af ændringer i den
Læs alt
tilgrundliggende forordning, jf. ministerens svar på spørgsmål 2.
Mindretallet har fremdeles store betænkeligheder med hensyn til udformningen
af kontrolbestemmelserne i relation til grundlovens bestemmelser, men
kvitterer vedrørende lovforslaget med ministerens svar på spørgsmål 24.
Mindretallet tillægger det stor betydning, at udlægningen af
administrationen til amterne også indebærer, at pengene anvendes til de i
lovforslaget omhandlede tilskud til miljøforbedrende foranstaltninger.
Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at det fortsat vil være en
betingelse i forbindelse med udfærdigelse af ansøgningen, at de pågældende
rådgivere har rådgivningserfaring inden for jordbruget.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil endvidere stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet kan støtte det formål med lovforslaget, som tilsigter en
forenkling og en redaktionel sanering i forhold til den gældende lov, men
mindretallet er af principielle grunde modstander af støtte- og
tilskudsordninger, der ikke har nogen social begrundelse.
Erhvervslivet, herunder landbruget og det økologiske jordbrug, må
principielt kunne klare sig selv uden tilskud. Ikke fordi støtte- og
tilskudsordninger ikke i ganske særlige tilfælde og i en begrænset periode
kan retfærdiggøres, men fordi midlerne til udbetaling af støtte og tilskud
fundamentalt set kommer fra andre overskudsgivende virksomheder og
kanaliseres gennem det offentlige bureaukrati til modtagerne. Sagt med andre
ord, de personer og virksomheder, der er i stand til at skabe en
værditilvækst, som alle i samfundet har gavn af, tvinges gennem beskatning
til at aflevere en del til de virksomheder, der ikke kan eller er mindre gode
til at drive virksomhed. Samfundsøkonomisk var det bedst at lade
værditilvæksten blive hos de personer og virksomheder, der er økonomisk
sunde, og lade de virksomheder falde, som alene fungerer i kraft af
vedvarende støtte og tilskud.
Vil regeringen og et flertal i Folketinget yde støtte til jordbrugets
strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., ydes denne støtte efter
mindretallets opfattelse bedst i form og i kraft af, at erhvervene lettes for
byrder både af skattemæssig og af administrativ art.
Mindretallet hilser derfor erhvervsministerens initiativ vedrørende
forenklinger og lettelser af administrative byrder for selvstændige
erhvervsdrivende velkommen og har bemærket, at de til formålet afsatte 100
mio. kr. blandt andet kommer 1.200 økologiske landbrug til gode i form af, at
de slipper for at betale skønnet 1,5 mio. kr. i afgift til staten for den
særlige økologikontrol. Det er den korrekte og bedste måde at støtte et
erhverv på.
Mindretallet kan heller ikke støtte, at de enkelte bestemmelser udformes
som bemyndigelsesbestemmelser.
Efter mindretallets opfattelse er det ligeledes uheldigt, at man i en tid,
hvor amternes arbejdsopgaver og amternes fortsatte eksistens er til
diskussion, pålægger amterne at administrere dele af loven som for eksempel
information og markedsføring, udarbejdelse af planer for
landbrug/miljø-indsatsen i den enkelte amtskommune, identifikation af egnede
projekter, indgåelse af aftaler med jordbrugerne, udbetaling af tilskud og
fremsættelse af krav om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af
misligholdelse af aftalerne.
Lovforslaget indeholder i § 18, stk. 2, kontrolbestemmelser og
bemyndigelser til ministeren, som efter mindretallets opfattelse er en
tilsidesættelse af grundlovens § 72. § 18, stk. 2, har følgende ordlyd:
»Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven
har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til jordbrugsbedrifter
eller andre virksomheder, der drives af en fysisk eller juridisk person, der
har modtaget tilsagn om støtte efter loven, eller til bedrifter eller
virksomheder, som er autoriseret, anmeldt, godkendt eller kontrolleret i
medfør af § 6, stk. 1 eller 2. På tilsvarende måde har landbrugs- og
fiskeriministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, adgang til
bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.«
Mindretallet er af den generelle, principielle og bestemte opfattelse, at
den private ejendomsret er ukrænkelig, jf. grundlovens § 72, og det skal
respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet anledning
til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft. Der sker efter
mindretallets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i
lovforslag indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsret.
Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for hele opretholdelsen
af vores samfund. Den private ejendomsret er sikret i grundlovens § 72 og
skal opfattes som et bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre,
herunder offentlige myndigheder, og skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker
om adgang til privat ejendom. Skulle der undtagelsesvis være behov for at
tiltvinge sig adgang til en ejendom, findes der i retsplejeloven udmærkede
regler herom, og sådan skal det fortsat være.
ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 3 1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler
om, at amtsrådet kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er omfattet af
stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Til § 13 2) I stk. 1 indsættes efter »jf. dog«:
»§ 3, stk. 2, og«.
Til § 16 3) I stk. 3 indsættes efter »ministerens
beføjelser efter«: »§ 3, stk. 1, og«.
Til § 19 4) I stk. 1 ændres »forlangende« til:
»landbrugs- og fiskeriministerens forlangende, jf. dog § 16, stk.
3,».
5) I stk. 2 indsættes efter »landbrugs- og
fiskeriministeren,»: »jf. dog § 16, stk. 3,».
Til § 20 6) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler
om, at amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller private organisationer kan udøve
ministerens beføjelser efter stk. 1 og 2.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3Baggrunden for ændringsforslagene.
Hensigten med ændringsforslagene er at tilvejebringe hjemmel til at
udlægge administrationen af landbrug/miljø-ordningerne, miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger og demonstrationsprojekter til amtsrådene med
henblik på at få størst mulig miljøeffekt af ordningerne. Ændringsforslagene
vil ikke medføre ændringer i ordningernes indhold, herunder betingelserne for
at opnå tilskud.
Efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og miljø- og
energiministeren nedsattes den 14. august 1995 et udvalg om natur, miljø og
EU's landbrugspolitik. Udvalget fik til opgave at undersøge mulighederne for
en højere grad af harmoni mellem hensynet til miljøet og naturen og den
fælles landbrugspolitik.
Betænkning fra udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik
(betænkning nr. 1309) blev afgivet den 5. januar 1996.
I betænkningen foreslår udvalget en række ændringer af
landbrugspolitikken, som Danmark kan gennemføre på kort eller lidt længere
sigt, herunder en række forslag til ændringer, som Danmark skal arbejde for i
EU.
Udvalget har bl.a. set nærmere på landbrug/miljø-ordningerne. Disse
ordninger administreres i dag af Landbrugs- og Fiskeriministeriets
Strukturdirektorat for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet). Det er
udvalgets opfattelse, at en større positiv virkning for miljø og natur - og
dermed også for friluftslivet - vil kunne opnås gennem en større grad af
målretning og koordinering af de enkelte instrumenter. Udvalget foreslår i
den forbindelse, at der ydes tilskud inden for rammerne af et regionalt eller
lokalt baseret landbrug/miljø-projekt. Et sådant projekt er en koordineret
indsats til beskyttelse af miljø og natur inden for et nærmere afgrænset
geografisk område baseret på identificerede miljø- og naturproblemer.
På denne baggrund foreslår udvalget, at tilskudsadministrationen og
kontakten til jordbrugerne i landbrug/miljø-ordningerne fremover skal
varetages af amtskommunerne med henblik på en opsøgende og koordineret
indsats til beskyttelse af miljø og natur. Ved udlægning af administrationen
udvides amtskommunernes rolle med identifikation af egnede projekter, sikring
af tilslutning blandt de berørte jordbrugere samt indgåelse og
vedligeholdelse af landbrug/miljø-aftaler med de enkelte jordbrugere. Hertil
kommer udbetaling af tilskud og medvirken ved evaluering af ordningerne.
Med henblik på at gennemføre denne del af udvalgets anbefalinger søges der
med ændringsforslagene skabt hjemmel til, at amtsrådene kan udøve landbrugs-
og fiskeriministerens beføjelser i henhold til lovforslagets § 3, stk. 1, og
de tilhørende bestemmelser i kapitel 7 og 8.
Udlægningen af administrationen af landbrug/miljø-ordningerne til
amtskommunerne skal godkendes af Kommissionen.
Finansudvalget har ved Akt 204 af 20. marts 1996 tiltrådt, at Landbrugs-
og Fiskeriministeriet afholder udgifter til dækning af amtskommunernes
administrationsudgifter i forbindelse med, at amtskommunerne i en
overgangsperiode på vegne af Strukturdirektoratet udfører et opsøgende
arbejde med henblik på at forberede aftaler om miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger mellem jordbrugerne og Strukturdirektoratet.
Ændringsforslagenes administrative konsekvenser.
Følgende opgaver under landbrug/miljø-ordningerne forventes udlagt til
amtskommunerne: Information og markedsføring, udarbejdelse af planer for
landbrug/miljø-indsatsen i den enkelte amtskommune, identifikation af egnede
projekter, indgåelse af aftaler med jordbrugerne, udbetaling af tilskud samt
fremsættelse af krav om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af
misligholdelse af aftalerne.
Følgende opgaver skal varetages af Landbrugs- og Fiskeriministeriet med
tilhørende institutioner: Regeludstedelse, information, overordnet
budgettering, rammestyring af EU-medfinansieringen, hjemtagning af
EU-medfinansiering efter anmodning fra amtskommunerne, kontrol, herunder
revision af den amtskommunale administration af landbrug/miljø-ordningerne,
udarbejdelse af programændringer samt i samarbejde med amtskommunerne
evaluering af landbrug/miljø-ordningerne.
Det bemærkes, at Strukturdirektoratet fortsat skal udbetale tilskud i
henhold til de tilsagn, der ydes under de miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger, frem til udlægningen effektueres.
I forbindelse med udlægningen er det hensigten at yde amtskommunerne
kompensation over bloktilskuddet for de ekstra administrationsudgifter.
Amtskommunernes administrationsudgifter skønnes at være størst i de første
år efter udlægningen, hvor arbejdet hovedsagelig vil bestå i opsøgende
virksomhed og udarbejdelse af aftaler med jordbrugerne. I de efterfølgende år
vil administrationen hovedsagelig bestå af udbetaling af tilskud.
Kompensationen vil blive fastlagt og gennemført efter reglerne om Det
Udvidede Totalbalanceprincip, når landbrug/miljø-ordningernes indhold er
nærmere tilrettelagt, jf. blandt andet betænkning nr. 1309 fra udvalget om
natur, miljø og EU's landbrugspolitik.
Administrationen af landbrug/miljø-ordningerne forventes udlagt til
amtskommunerne i begyndelsen af 1997.
Med udlægningen af administrationen til amtskommunerne kan der forventes
en besparelse i Strukturdirektoratet på to årsværk i forhold til den
nuværende normering, idet landbrug/miljø-ordningerne fortsat vil være en
integreret del af landbrugspolitikken med administrative og kontrolmæssige
opgaver, der fortsat skal varetages af Strukturdirektoratet.
Ændringsforslagenes statsfinansielle konsekvenser.
Det forventes, at den nationale medfinansiering tilvejebringes dels af
Landbrugs- og Fiskeriministeriet og dels af amtskommunerne med udgangspunkt i
de planlagte og gennemførte landbrug/miljø-ordninger.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet vil yde amtskommunerne kompensation over
bloktilskuddet for Landbrugs- og Fiskeriministeriets del af den nationale
finansiering af landbrug/miljø-ordningerne.
Kompensationen vil blive fastlagt og gennemført efter reglerne om Det
Udvidede Totalbalanceprincip, når ordningernes indhold er nærmere
tilrettelagt, jf. blandt andet anbefalingerne i betænkning nr. 1309, og når
de finansielle rammer, herunder rammerne for EU-medfinansieringen, for de
kommende år er fastlagt.
Det forudsættes, at amtskommunerne via Strukturdirektoratet hjemtager
EU-medfinansieringen. Det er hensigten, at budgetrammerne for
EU-medfinansieringen fordeles til amtskommunerne med udgangspunkt i den
enkelte amtskommunes andel af det samlede landbrugsareal.
Med henblik på at sikre opnåelsen af det forudsatte aktivitetsniveau og de
miljøpolitiske målsætninger kan Landbrugs- og Fiskeriministeriet foretage
evalueringer af landbrug/miljø-ordningernes indhold og gennemførelse.
Ændringsforslagenes erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Ændringsforslagenes miljømæssige konsekvenser.
Med ændringsforslagene skabes der mulighed for en større grad af
målretning og koordination af landbrug/miljø-ordningerne, herunder at
tilskuddene ydes inden for rammerne af et regionalt eller lokalt baseret
landbrug/miljø-projekt. Med ændringsforslagene kan der derfor forventes en
større positiv miljømæssig effekt.
Ad nr. 1
Hensigten med bestemmelsen er at skabe hjemmel til, at amtsrådet kan yde
tilskud af egne midler til de i lovforslagets § 3, stk. 1, nævnte
foranstaltninger.
Ad nr. 3
Hensigten med ændringsforslaget er at skabe hjemmel til, at landbrugs- og
fiskeriministeren kan udlægge beføjelsen til at yde tilskud til de i
lovforslagets § 3, stk. 1, nævnte foranstaltninger til amtsrådene.
Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 4-6 Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen
(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)
Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene
Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål 2:
»Ministeren gav under 1. behandling tilsagn om, at ændringer i
EU-ordningerne vil blive forelagt Landbrugs- og Fiskeriudvalget, førend der
sker ændringer i bekendtgørelserne. Ministeren bedes uddybe, hvorledes denne
forelæggelse vil ske. Hvilken procedure tænker ministeren sig at anvende, og
hvilke dokumenter vil udvalget få forelagt, og inden for hvilke frister vil
denne forelæggelse skulle foregå?»
Svar:
Større ændringer i støtteordningerne m.v. samt helt nye støtteordninger
vil, som jeg oplyste under 1. behandling, fortsat kræve lovændringer.
For så vidt angår ændringer på bekendtgørelsesniveau vil bekendtgørelsen,
såfremt ændringerne er en følge af ændringer i den tilgrundliggende
forordning, blive fremsendt til Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg.
Dette vil ske i så god tid som muligt inden udstedelsen af bekendtgørelsen.
De tilgrundliggende forordningsændringer vil blive fremsendt sammen med
bekendtgørelsesudkastet.
Bekendtgørelsesudkastene vil først blive fremsendt til udvalget, når de
foreligger i en endelig form, det vil sige, efter at erhvervets
organisationer og eventuelt andre høringspartnere har afgivet deres
bemærkninger, og bekendtgørelsesudkastene eventuelt er ændret som følge af
høringen af erhvervets organisationer m.fl.
Spørgsmål 24:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 31.
januar 1996 fra De danske Landboforeninger, jf. bilag 6.«
Svar:
1. Vedrørende ministerens bemyndigelser.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.
2. Vedrørende sagkyndig bistand til ansøger. Der henvises til
besvarelsen af spørgsmål 12 og 13.
3. Vedrørende kontrolbestemmelser.
Jeg er enig med De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i, at
det er vigtigt, at kontrollen tilrettelægges således, at den er til mindst
mulig gene for den kontrollerede.
Kontrol på stedet varsles defor som hovedregel forud og gennemføres
normalt ikke, uden at støttemodtager eller dennes repræsentant er til stede.
Det kan dog for at undgå, at formålet med kontrollen forspildes, være
nødvendigt med uanmeldte kontrolbesøg, ligesom der direkte i den forordning,
der ligger til grund for ordningen, kan være krav om, at en vis andel af
kontrollen skal ske uanmeldt. Kontrollen nødvendiggør kun i visse tilfælde
adgang til jordbrugsbedriftens egentlige beboelsesrum, f.eks. for at få
adgang til jordbrugerens regnskabsmateriale med tilhørende
dokumentationsmateriale.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 17.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPHØRSSTØTTE TIL JORDBRUGERE NR L 155 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1995
- 1994 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 156 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- 1994 BTL 177 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. NR L 177 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- 1994 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. Retsinformation · 23. december 1994
- 1995 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. Retsinformation · 12. juni 1996
- 1995 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM JORDFORDELING MELLEM LANDEJENDOMME (FJERNELSE AF BRUGERAFGIFT) Retsinformation · 2. maj 1996