Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. NR L 109 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 109Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder haft

samråd med landbrugs- og fiskeriministeren, der tillige skriftligt har

besvaret spørgsmål fra udvalget. Nogle af udvalgets spørgsmål og landbrugs-

og fiskeriministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug og Foreningen af

Registrerede Revisorer.

Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspatiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker med tilfredshed, at alle

tilskudsordningerne baseres på frivillige aftaler mellem myndighederne

(amterne) og de berørte lodsejere.

Mindretallet er enig i det formålstjenlige i at sammenfatte de forskellige

tilskudsordninger i en lov og i, at der skabes klarhed med hensyn til, at

grundvandsbeskyttelsen bør foregå i de af amterne udpegede SLF-områder på i

alt 350.000 ha for landet som helhed, og at eventuelle dyrkningsmæssige

begrænsninger i forhold til eventuelle miljøpåvirkninger skal foregå igennem

frivillige miljøaftaler mellem lodsejerne og myndighederne (amterne) inden

for rammerne af EU-miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor EU refunderer

50 pct. af udgifterne.

Mindretallet er derimod betænkelig ved de mange bemyndigelser, landbrugs-

og fiskeriministeren tildeler sig selv i lovforslaget, men noterer sig, at de

gældende ordninger videreføres uændret bortset fra visse små administrative

ændringer, og at landbrugs- og fiskeriministeren over for udvalget har

tilkendegivet at ville fremsende ændringer på bekendtgørelsesniveau til

udvalget, såfremt disse ændringer er en følge af ændringer i den

Læs alt

tilgrundliggende forordning, jf. ministerens svar på spørgsmål 2.

Mindretallet har fremdeles store betænkeligheder med hensyn til udformningen

af kontrolbestemmelserne i relation til grundlovens bestemmelser, men

kvitterer vedrørende lovforslaget med ministerens svar på spørgsmål 24.

Mindretallet tillægger det stor betydning, at udlægningen af

administrationen til amterne også indebærer, at pengene anvendes til de i

lovforslaget omhandlede tilskud til miljøforbedrende foranstaltninger.

Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at det fortsat vil være en

betingelse i forbindelse med udfærdigelse af ansøgningen, at de pågældende

rådgivere har rådgivningserfaring inden for jordbruget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil endvidere stemme

imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan støtte det formål med lovforslaget, som tilsigter en

forenkling og en redaktionel sanering i forhold til den gældende lov, men

mindretallet er af principielle grunde modstander af støtte- og

tilskudsordninger, der ikke har nogen social begrundelse.

Erhvervslivet, herunder landbruget og det økologiske jordbrug, må

principielt kunne klare sig selv uden tilskud. Ikke fordi støtte- og

tilskudsordninger ikke i ganske særlige tilfælde og i en begrænset periode

kan retfærdiggøres, men fordi midlerne til udbetaling af støtte og tilskud

fundamentalt set kommer fra andre overskudsgivende virksomheder og

kanaliseres gennem det offentlige bureaukrati til modtagerne. Sagt med andre

ord, de personer og virksomheder, der er i stand til at skabe en

værditilvækst, som alle i samfundet har gavn af, tvinges gennem beskatning

til at aflevere en del til de virksomheder, der ikke kan eller er mindre gode

til at drive virksomhed. Samfundsøkonomisk var det bedst at lade

værditilvæksten blive hos de personer og virksomheder, der er økonomisk

sunde, og lade de virksomheder falde, som alene fungerer i kraft af

vedvarende støtte og tilskud.

Vil regeringen og et flertal i Folketinget yde støtte til jordbrugets

strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., ydes denne støtte efter

mindretallets opfattelse bedst i form og i kraft af, at erhvervene lettes for

byrder både af skattemæssig og af administrativ art.

Mindretallet hilser derfor erhvervsministerens initiativ vedrørende

forenklinger og lettelser af administrative byrder for selvstændige

erhvervsdrivende velkommen og har bemærket, at de til formålet afsatte 100

mio. kr. blandt andet kommer 1.200 økologiske landbrug til gode i form af, at

de slipper for at betale skønnet 1,5 mio. kr. i afgift til staten for den

særlige økologikontrol. Det er den korrekte og bedste måde at støtte et

erhverv på.

Mindretallet kan heller ikke støtte, at de enkelte bestemmelser udformes

som bemyndigelsesbestemmelser.

Efter mindretallets opfattelse er det ligeledes uheldigt, at man i en tid,

hvor amternes arbejdsopgaver og amternes fortsatte eksistens er til

diskussion, pålægger amterne at administrere dele af loven som for eksempel

information og markedsføring, udarbejdelse af planer for

landbrug/miljø-indsatsen i den enkelte amtskommune, identifikation af egnede

projekter, indgåelse af aftaler med jordbrugerne, udbetaling af tilskud og

fremsættelse af krav om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af

misligholdelse af aftalerne.

Lovforslaget indeholder i § 18, stk. 2, kontrolbestemmelser og

bemyndigelser til ministeren, som efter mindretallets opfattelse er en

tilsidesættelse af grundlovens § 72. § 18, stk. 2, har følgende ordlyd:

»Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven

har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til jordbrugsbedrifter

eller andre virksomheder, der drives af en fysisk eller juridisk person, der

har modtaget tilsagn om støtte efter loven, eller til bedrifter eller

virksomheder, som er autoriseret, anmeldt, godkendt eller kontrolleret i

medfør af § 6, stk. 1 eller 2. På tilsvarende måde har landbrugs- og

fiskeriministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, adgang til

bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.«

Mindretallet er af den generelle, principielle og bestemte opfattelse, at

den private ejendomsret er ukrænkelig, jf. grundlovens § 72, og det skal

respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet anledning

til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft. Der sker efter

mindretallets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i

lovforslag indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsret.

Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for hele opretholdelsen

af vores samfund. Den private ejendomsret er sikret i grundlovens § 72 og

skal opfattes som et bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre,

herunder offentlige myndigheder, og skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker

om adgang til privat ejendom. Skulle der undtagelsesvis være behov for at

tiltvinge sig adgang til en ejendom, findes der i retsplejeloven udmærkede

regler herom, og sådan skal det fortsat være.

ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til § 3 1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler

om, at amtsrådet kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er omfattet af

stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Til § 13 2) I stk. 1 indsættes efter »jf. dog«:

»§ 3, stk. 2, og«.

Til § 16 3) I stk. 3 indsættes efter »ministerens

beføjelser efter«: »§ 3, stk. 1, og«.

Til § 19 4) I stk. 1 ændres »forlangende« til:

»landbrugs- og fiskeriministerens forlangende, jf. dog § 16, stk.

3,».

5) I stk. 2 indsættes efter »landbrugs- og

fiskeriministeren,»: »jf. dog § 16, stk. 3,».

Til § 20 6) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler

om, at amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller private organisationer kan udøve

ministerens beføjelser efter stk. 1 og 2.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3Baggrunden for ændringsforslagene.

Hensigten med ændringsforslagene er at tilvejebringe hjemmel til at

udlægge administrationen af landbrug/miljø-ordningerne, miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger og demonstrationsprojekter til amtsrådene med

henblik på at få størst mulig miljøeffekt af ordningerne. Ændringsforslagene

vil ikke medføre ændringer i ordningernes indhold, herunder betingelserne for

at opnå tilskud.

Efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og miljø- og

energiministeren nedsattes den 14. august 1995 et udvalg om natur, miljø og

EU's landbrugspolitik. Udvalget fik til opgave at undersøge mulighederne for

en højere grad af harmoni mellem hensynet til miljøet og naturen og den

fælles landbrugspolitik.

Betænkning fra udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik

(betænkning nr. 1309) blev afgivet den 5. januar 1996.

I betænkningen foreslår udvalget en række ændringer af

landbrugspolitikken, som Danmark kan gennemføre på kort eller lidt længere

sigt, herunder en række forslag til ændringer, som Danmark skal arbejde for i

EU.

Udvalget har bl.a. set nærmere på landbrug/miljø-ordningerne. Disse

ordninger administreres i dag af Landbrugs- og Fiskeriministeriets

Strukturdirektorat for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet). Det er

udvalgets opfattelse, at en større positiv virkning for miljø og natur - og

dermed også for friluftslivet - vil kunne opnås gennem en større grad af

målretning og koordinering af de enkelte instrumenter. Udvalget foreslår i

den forbindelse, at der ydes tilskud inden for rammerne af et regionalt eller

lokalt baseret landbrug/miljø-projekt. Et sådant projekt er en koordineret

indsats til beskyttelse af miljø og natur inden for et nærmere afgrænset

geografisk område baseret på identificerede miljø- og naturproblemer.

På denne baggrund foreslår udvalget, at tilskudsadministrationen og

kontakten til jordbrugerne i landbrug/miljø-ordningerne fremover skal

varetages af amtskommunerne med henblik på en opsøgende og koordineret

indsats til beskyttelse af miljø og natur. Ved udlægning af administrationen

udvides amtskommunernes rolle med identifikation af egnede projekter, sikring

af tilslutning blandt de berørte jordbrugere samt indgåelse og

vedligeholdelse af landbrug/miljø-aftaler med de enkelte jordbrugere. Hertil

kommer udbetaling af tilskud og medvirken ved evaluering af ordningerne.

Med henblik på at gennemføre denne del af udvalgets anbefalinger søges der

med ændringsforslagene skabt hjemmel til, at amtsrådene kan udøve landbrugs-

og fiskeriministerens beføjelser i henhold til lovforslagets § 3, stk. 1, og

de tilhørende bestemmelser i kapitel 7 og 8.

Udlægningen af administrationen af landbrug/miljø-ordningerne til

amtskommunerne skal godkendes af Kommissionen.

Finansudvalget har ved Akt 204 af 20. marts 1996 tiltrådt, at Landbrugs-

og Fiskeriministeriet afholder udgifter til dækning af amtskommunernes

administrationsudgifter i forbindelse med, at amtskommunerne i en

overgangsperiode på vegne af Strukturdirektoratet udfører et opsøgende

arbejde med henblik på at forberede aftaler om miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger mellem jordbrugerne og Strukturdirektoratet.

Ændringsforslagenes administrative konsekvenser.

Følgende opgaver under landbrug/miljø-ordningerne forventes udlagt til

amtskommunerne: Information og markedsføring, udarbejdelse af planer for

landbrug/miljø-indsatsen i den enkelte amtskommune, identifikation af egnede

projekter, indgåelse af aftaler med jordbrugerne, udbetaling af tilskud samt

fremsættelse af krav om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af

misligholdelse af aftalerne.

Følgende opgaver skal varetages af Landbrugs- og Fiskeriministeriet med

tilhørende institutioner: Regeludstedelse, information, overordnet

budgettering, rammestyring af EU-medfinansieringen, hjemtagning af

EU-medfinansiering efter anmodning fra amtskommunerne, kontrol, herunder

revision af den amtskommunale administration af landbrug/miljø-ordningerne,

udarbejdelse af programændringer samt i samarbejde med amtskommunerne

evaluering af landbrug/miljø-ordningerne.

Det bemærkes, at Strukturdirektoratet fortsat skal udbetale tilskud i

henhold til de tilsagn, der ydes under de miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger, frem til udlægningen effektueres.

I forbindelse med udlægningen er det hensigten at yde amtskommunerne

kompensation over bloktilskuddet for de ekstra administrationsudgifter.

Amtskommunernes administrationsudgifter skønnes at være størst i de første

år efter udlægningen, hvor arbejdet hovedsagelig vil bestå i opsøgende

virksomhed og udarbejdelse af aftaler med jordbrugerne. I de efterfølgende år

vil administrationen hovedsagelig bestå af udbetaling af tilskud.

Kompensationen vil blive fastlagt og gennemført efter reglerne om Det

Udvidede Totalbalanceprincip, når landbrug/miljø-ordningernes indhold er

nærmere tilrettelagt, jf. blandt andet betænkning nr. 1309 fra udvalget om

natur, miljø og EU's landbrugspolitik.

Administrationen af landbrug/miljø-ordningerne forventes udlagt til

amtskommunerne i begyndelsen af 1997.

Med udlægningen af administrationen til amtskommunerne kan der forventes

en besparelse i Strukturdirektoratet på to årsværk i forhold til den

nuværende normering, idet landbrug/miljø-ordningerne fortsat vil være en

integreret del af landbrugspolitikken med administrative og kontrolmæssige

opgaver, der fortsat skal varetages af Strukturdirektoratet.

Ændringsforslagenes statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at den nationale medfinansiering tilvejebringes dels af

Landbrugs- og Fiskeriministeriet og dels af amtskommunerne med udgangspunkt i

de planlagte og gennemførte landbrug/miljø-ordninger.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet vil yde amtskommunerne kompensation over

bloktilskuddet for Landbrugs- og Fiskeriministeriets del af den nationale

finansiering af landbrug/miljø-ordningerne.

Kompensationen vil blive fastlagt og gennemført efter reglerne om Det

Udvidede Totalbalanceprincip, når ordningernes indhold er nærmere

tilrettelagt, jf. blandt andet anbefalingerne i betænkning nr. 1309, og når

de finansielle rammer, herunder rammerne for EU-medfinansieringen, for de

kommende år er fastlagt.

Det forudsættes, at amtskommunerne via Strukturdirektoratet hjemtager

EU-medfinansieringen. Det er hensigten, at budgetrammerne for

EU-medfinansieringen fordeles til amtskommunerne med udgangspunkt i den

enkelte amtskommunes andel af det samlede landbrugsareal.

Med henblik på at sikre opnåelsen af det forudsatte aktivitetsniveau og de

miljøpolitiske målsætninger kan Landbrugs- og Fiskeriministeriet foretage

evalueringer af landbrug/miljø-ordningernes indhold og gennemførelse.

Ændringsforslagenes erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ændringsforslagenes miljømæssige konsekvenser.

Med ændringsforslagene skabes der mulighed for en større grad af

målretning og koordination af landbrug/miljø-ordningerne, herunder at

tilskuddene ydes inden for rammerne af et regionalt eller lokalt baseret

landbrug/miljø-projekt. Med ændringsforslagene kan der derfor forventes en

større positiv miljømæssig effekt.

Ad nr. 1

Hensigten med bestemmelsen er at skabe hjemmel til, at amtsrådet kan yde

tilskud af egne midler til de i lovforslagets § 3, stk. 1, nævnte

foranstaltninger.

Ad nr. 3

Hensigten med ændringsforslaget er at skabe hjemmel til, at landbrugs- og

fiskeriministeren kan udlægge beføjelsen til at yde tilskud til de i

lovforslagets § 3, stk. 1, nævnte foranstaltninger til amtsrådene.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4-6 Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen

(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)

Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene

Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes

svar herpå

Spørgsmål 2:

»Ministeren gav under 1. behandling tilsagn om, at ændringer i

EU-ordningerne vil blive forelagt Landbrugs- og Fiskeriudvalget, førend der

sker ændringer i bekendtgørelserne. Ministeren bedes uddybe, hvorledes denne

forelæggelse vil ske. Hvilken procedure tænker ministeren sig at anvende, og

hvilke dokumenter vil udvalget få forelagt, og inden for hvilke frister vil

denne forelæggelse skulle foregå?»

Svar:

Større ændringer i støtteordningerne m.v. samt helt nye støtteordninger

vil, som jeg oplyste under 1. behandling, fortsat kræve lovændringer.

For så vidt angår ændringer på bekendtgørelsesniveau vil bekendtgørelsen,

såfremt ændringerne er en følge af ændringer i den tilgrundliggende

forordning, blive fremsendt til Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg.

Dette vil ske i så god tid som muligt inden udstedelsen af bekendtgørelsen.

De tilgrundliggende forordningsændringer vil blive fremsendt sammen med

bekendtgørelsesudkastet.

Bekendtgørelsesudkastene vil først blive fremsendt til udvalget, når de

foreligger i en endelig form, det vil sige, efter at erhvervets

organisationer og eventuelt andre høringspartnere har afgivet deres

bemærkninger, og bekendtgørelsesudkastene eventuelt er ændret som følge af

høringen af erhvervets organisationer m.fl.

Spørgsmål 24:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 31.

januar 1996 fra De danske Landboforeninger, jf. bilag 6.«

Svar:

1. Vedrørende ministerens bemyndigelser.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

2. Vedrørende sagkyndig bistand til ansøger. Der henvises til

besvarelsen af spørgsmål 12 og 13.

3. Vedrørende kontrolbestemmelser.

Jeg er enig med De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i, at

det er vigtigt, at kontrollen tilrettelægges således, at den er til mindst

mulig gene for den kontrollerede.

Kontrol på stedet varsles defor som hovedregel forud og gennemføres

normalt ikke, uden at støttemodtager eller dennes repræsentant er til stede.

Det kan dog for at undgå, at formålet med kontrollen forspildes, være

nødvendigt med uanmeldte kontrolbesøg, ligesom der direkte i den forordning,

der ligger til grund for ordningen, kan være krav om, at en vis andel af

kontrollen skal ske uanmeldt. Kontrollen nødvendiggør kun i visse tilfælde

adgang til jordbrugsbedriftens egentlige beboelsesrum, f.eks. for at få

adgang til jordbrugerens regnskabsmateriale med tilhørende

dokumentationsmateriale.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 17.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter