Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V. NR L 174 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 174Betænkning over lovforslagFolketinget29. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og landbrugs- og fiskeriministerens

besvarelse heraf samt et notat vedrørende kontroludøvelse er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse

fra Danmarks Fiskeriforening.

I forbindelse med lovforslagets § 4, stk. 10, der åbner mulighed for at

gennemføre kontrolforanstaltninger ved hjælp af satellitovervågning, har

landbrugs- og fiskeriministeren over for udvalget tilkendegivet, at

regeringen under forhandlingerne i EU vil arbejde for, at der ydes økonomisk

kompensation til fiskerne for udgifter til udstyr og installation forbundet

med anvendelse af satellitter. Endvidere er det regeringens opfattelse, at

eksisterende kontrol, f.eks. meldepligt, skal tilpasses i lyset af

satellitanvendelse for så vidt muligt at undgå dobbeltkontrol.

Som lovforslagets § 4, stk. 10, er udformet, kan landbrugs- og

fiskeriministeren fastsætte regler til gennemførelse af de

kontrolforanstaltninger, der følger af forordninger vedtaget i EU, herunder

regler om installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord på

fiskefartøjer. Ifølge bestemmelsen kan EU-regler, der vedrører

satellitovervågning, således gennemføres i Danmark.

Et forordningsforslag af den pågældende type skal gennemføres i

overensstemmelse med reglerne og procedurerne for behandling af sager i

Europaudvalget.

Landbrugs- og fiskeriministeren har over for udvalget oplyst, at han som

supplement til behandlingen i Folketingets Europaudvalg forud for anvendelsen

af bestemmelsen i form af fastsættelse af regler til gennemførelsen af

EU-regler med dette indhold vil orientere Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Dette vil ske, hvis der vedtages EU-regler om satellitovervågning ud over den

forsøgsordning, der allerede er gennemført i EU.

Læs alt

For så vidt angår medlemskredsen i det rådgivende udvalg, der nedsættes i

henhold til lovforslagets § 2, har ministeren over for udvalget oplyst, at

producentorganisationerne inden for fiskerisektoren ifølge bestemmelsens stk.

1 kun er repræsenteret med et medlem. Ministeren er dog lydhør over for, at

samtlige producentorganisationer i Danmark kan have særlig interesse i at

deltage i behandlingen af sager vedrørende spørgsmål om markedsordninger,

prisordninger og TAC og kvoter. Ministeren vil derfor benytte den adgang, der

gives i lovforslagets § 2, stk. 2, til at bestemme, at samtlige

producentorganisationer kan deltage i udvalgets behandling af sager af den

nævnte karakter.

Ministeren fastsætter i henhold til lovforslagets § 2, stk. 4, udvalgets

forretningsorden og vil sørge for, at det optages i forretningsordenen, at

samtlige producentorganisationer deltager i udvalgets behandling af de nævnte

sager.

Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Som bilag til betænkningen er optrykt landbrugs- og fiskeriministerens

notat af 3. april 1996 vedrørende kontroludøvelse særlig i relation til

lovforslaget

Flertallet er tilfreds med, at ministeren arbejder for en effektivisering

bl.a. gennem forenkling af fiskerikontrollens arbejde.

Flertallet er tilfreds med, at der med lovforslaget bliver mulighed for på

fiskeriområdet at oprette produktionsafgiftsfonde i lighed med de muligheder,

der eksisterer på landbrugsområdet.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)

ønsker vedrørende den foreslåede § 1, der giver landbrugs- og

fiskeriministeren bemyndigelse til at fastsætte regler og iværksætte

foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det

Europæiske Fællesskabs forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer,

generelt at bemærke:

På lovområder, hvor der er hjemmel til administrativt at fastsætte de

fornødne regler, har det hidtil været overladt til den pågældende fagminister

rent teknisk at sørge for at implementere et vedtaget EF-direktiv eller

EF-forordning i det omfang, disse krævede danske følgeregler. Enhedslisten

vil imidlertid foreslå, at man fremover deler gennemførelse af de vedtagne

direktiver/forordninger op i to modeller, A og B.

Model A skal omfatte de direktiver/forordninger (små justeringer), som

ikke har krævet et forhandlingsmandat, da de blev behandlet i Folketingets

Europaudvalg. Enhedslisten foreslår, at forslag til administrativt fastsatte

gennemførelsesbestemmelser for denne type direktiver/forordninger bliver

sendt til Folketingets partier til høring. Det kunne f.eks. ske på den måde,

at vedkommende minister i et brev med sin indstilling samt diverse bilag

sendte partierne materialet med anmodning om et svar inden for 14 dage.

Model B skal omfatte direktiver/forordninger, som krævede et

forhandlingsmandat ved forelæggelsen for Europaudvalget. Her foreslår

Enhedslisten, at ethvert af Folketingets partier skal kunne kræve, at

gennemførelsen af direktivet/forordningen sker ved fremsættelse af et

lovforslag i Folketinget, uanset at der findes en hjemmel til at foretage

gennemførelsen administrativt.

Et mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Lovforslaget indeholder i § 4 kontrolbestemmelser og bemyndigelser til

ministeren, som efter mindretallets opfattelse er en uheldig tilsidesættelse

af grundlovens § 72. F.eks. har § 4, stk. 3, følgende ordlyd: »De

kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 2

nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i

stk. 2 nævnte virksomheder.«

§ 4, stk. 4, har følgende ordlyd: »De kontrollerende myndigheder er

berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage

prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres

beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til uden

retskendelse at efterse de i stk. 2 nævnte virksomheders varebeholdninger,

forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter,

analysemateriale og korrespondance m.v., herunder også materiale i

elektronisk form. Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den

fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det

nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de

kontrollerende myndigheder.«

Med hensyn til § 4, stk. 3, som indeholder formuleringen »såfremt det

skønnes nødvendigt«, er der på spørgsmål herom gennem udvalget ikke

efter mindretallets opfattelse svaret tilfredsstillende på, hvad der menes

med begrebet »skønnes«, hvem der skønner, og ud fra hvilke

kriterier der skønnes. Det må herefter antages, at det alene er overladt til

den enkelte kontrollant at foretage dette skøn, hvilket i realiteten er en

blankobemyndigelse til udøvelse kontrol på trods af retsplejelovens

bestemmelser om beskyttelse og regler om kontrol af borgerne. Bestemmelsen er

efter mindretallets opfattelse ikke i overensstemmelse med gode demokratiske

principper og ligger nærmere de beføjelser, som kendetegner udemokratiske

diktaturstater, og ligner til forveksling de beføjelser, som myndighederne

havde i de tidligere østeuropæiske lande før murens fald.

§ 4, stk. 4, indeholder ligeledes en blankobemyndigelse til ministeren og

hans kontrollanter om at kunne foretage kontrol, hvor det passer

myndighederne. Mindretallet er af den generelle, principielle og bestemte

opfattelse, at den private ejendomsret er ukrænkelig, jf. grundlovens § 72,

og det skal respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet

anledning til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft. Der sker efter

mindretallets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i

lovforslag indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsret.

Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for hele opretholdelsen

af vores samfund. Den private ejendomsret er sikret i grundlovens § 72 og

skal opfattes som et bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre,

herunder offentlige myndigheder, og skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker

om adgang til privat ejendom. Skulle der undtagelsesvis være behov for at

tiltvinge sig adgang til en ejendom, findes der i retsplejeloven udmærkede

regler herom, og sådan skal det fortsat være.

I lovforslagets § 4, stk. 10, gives ministeren ret til at fastsætte regler

om bl.a. installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord på

fiskerfartøjer. Også her har de kontrollerende myndigheder adgang uden

retskendelse til det pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det

omhandlede udstyr.

Bestemmelsen åbner mulighed for at gennemføre kontrolforanstaltninger ved

hjælp af satellitovervågning. Mindretallet er principielt og fundamentalt

modstander af enhver form for kontrol, hvor anvendelse af satellitteknik

indgår. Brugen af satellitovervågning, hvad enten det alene drejer sig om

overvågning af genstande, som f.eks. et fiskefartøj, eller personer, er efter

mindretallets bestemte opfattelse uforenelig med en demokratisk styreform.

Indførelsen af satellitovervågning er fuldbyrdelsen af de uhyggelige

perspektiver i George Orwells verdensberømte bog, »1984«, hvorfra

sloganet: »Big Brother is watchting you« er velkendt.

Der ligger efter mindretallets opfattelse uhyggelige perspektiver i

satellitovervågningen. Indføres satellitovervågning først i en del af

fiskerierhvervet, breder den form for overvågning sig hurtigt til hele

erhvervet, og samtidig skabes præcedens for, at samme overvågningsteknik kan

anvendes inden for alle andre erhverv. Uhyggen vil brede sig over Europa.

»Et uigennemsigtigt overvågningstæppe vil blive trukket hen over Europa,

og vi vil ikke vide, hvad der gemmer sig over det,» frit efter Winston

Churchil, tidligere premierminister i England.

Ministeren har alene lovet, at regeringen vil arbejde for, at der ydes

økonomisk kompensation til fiskerne for udgifter til udstyr og installation

forbundet med anvendelse af satellitter, at forordningsforslag af den

pågældende type skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne og

procedurerne for behandling af sager i Europaudvalget, og at ministeren som

et supplement til behandlingen i Europaudvalget forud for gennemførelsen af

EU-regler med dette indhold vil orientere Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Løfterne er alene en garanti for, at ministeren vil orientere om, at nu

indføres en permanent satellitovervågning og intet andet.

Mindretallet kan tiltræde, at ministeren i henhold til lovforslagets § 2,

stk. 4, fastsætter forretningsordenen for udvalget og vil sørge for, at det

optages i forretningsordenen, at samtlige producentorganisationer deltager i

udvalgets behandling af de nævnte sager.

Det er sluttelig mindretallets generelle opfattelse, at de sidste 20 års

politisk indblanding, lovgivning og regulering på fiskeriområdet har skadet

erhvervet mere end gjort gavn.

ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 2 1) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre

organisationer end de nævnte.«

Til § 12 2) Ordene »Folketingets Landbrugs- og

Fiskeriudvalg« ændres til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen giver ministeren

mulighed for at udvide udvalget uden lovændring, hvis de spørgsmål, som

udvalget rådgiver om, også bliver varetaget af andre organisationer end dem,

der er nævnt i lovteksten, i en sådan grad, at der er behov for et egentligt

medlemskab for den pågældende organisation i udvalget.

Til nr. 2 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsordens § 7

påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende for

Tinget. Landbrugs- og Fiskeriministeriets opmærksomhed er blevet henledt på

den omstændighed, at en henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg

på den baggrund kan give anledning til principielle betænkeligheder.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen

(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)

Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene

Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes

svar herpå samt et notat vedrørende kontroludøvelse

Spørgsmål 11:

»Er det ministerens hensigt med lovforslaget at øge papirkontrollen

yderligere på bekostning af den fysiske kontrol og dermed gå yderligere bort

fra at tage lovovertrædere på »fersk gerning«?»

Svar:

Det er ikke hensigten med lovforslaget at øge papirkontrollen på

bekostning af den fysiske kontrol. Jeg lægger vægt på, at kontrollen

tilrettelægges således, at der er mulighed for at gribe ind over for

overtrædelser, inden fiskeri og landing er afsluttet, men der vil også

samtidig blive foretaget papirkontrol, bl.a. i form af regnskabskontrol. Jeg

anser begge former for kontrol for vigtige elementer i en samlet

kontroludøvelse.

Landbrugs- og FiskeriministerietDen 3. april 1996

Kontroludøvelse særlig i relation til L 174, forslag til lov om

administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets

område og administration af produktionsafgifter m.v. Bortset fra

bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 10, der muliggør anvendelsen af EF-regler

om fiskerikontrol via satellit i Danmark, er det ikke hensigten med

lovforslaget at ændre rammerne for fiskerikontrollens arbejde.

Fiskerikontrol foregår allerede som en kombination af fysisk kontrol og

papirkontrol.

Fiskerne har som udgangspunkt pligt til at føre logbog. Desuden

indrapporteres alle fangster via oplysninger fra opkøberne.

Disse oplysninger bearbejdes af fiskerikontrollen både decentralt i

inspektoraterne og til en vis grad også centralt i Fiskeridirektoratet.

Oplysningerne behandles i kontroløjemed f.eks. for at sikre, at de enkelte

fartøjer overholder reguleringsrationerne. Desuden bearbejdes de skriftlige

oplysninger med henblik på den løbende opfølgning af udnyttelsen af de

samlede danske kvoter. Denne opfølgning har bl.a. betydning i forbindelse med

de beslutninger om reguleringer, der skal træffes i løbet af året.

I december 1995 blev der nedsat et udvalg med deltagelse af

fiskerierhvervet, som skulle vurdere fangstindberetningssystemet og

opfølgningen af dette med henblik på at gøre dette så hurtigt og tidstro som

muligt.

Ministeren har nu modtaget udvalgets betænkning, og heri er der en række

forslag til effektivisering af arbejdet omkring dataopfølgningen. Det

foreslås blandt andet, at kontrollens arbejde med forudgående gennemgang og

indtastning af logbøgerne opstrammes tidsmæssigt.

Gennemførelsen af udvalgets forslag må forventes at medføre en generel

effektivisering af papirarbejdet omkring opfølgning af fangsterne og herved

arbejdsmæssig opstramning.

Fiskeridirektoratet er i øvrigt anmodet om at tilrettelægge arbejdet, så

den fysiske kontrol får en stadig mere fremtrædende plads i

arbejdstilrettelæggelsen også således, at kontrollen er synlig i forhold til

fiskerne og foregår så tæt på selve fiskeriet, at det er muligt at konstatere

overtrædelser, inden fiskeri og landing er afsluttet.

Dette skal medvirke til både at øge den præventive effekt af

kontrolarbejdet og øge fiskerens respekt for det arbejde, der udføres af

kontrollen.

Regnskabskontrol, som er en tilbundsgående kontrol, der målrettet vedrører

en kontrolmæssig gennemgang af specielt opkøberes regnskaber, vil skulle

opretholdes sideløbende, da denne form for kontrol er velegnet til afdækning

af komplicerede sagskomplekser.

Der foregår en gennemgang af de instrukser, der er udstedt vedrørende

kontrolanvendelse og regelfortolkning. Det er hensigten at forenkle

materialet, så det bliver lettere tilgængeligt. Som led i denne proces vil

der også blive overvejet muligheder for en effektivisering, som skal føre

til, at der frigøres ressourcer til fysisk kontrol.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter