1995 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V. NR L 174 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og landbrugs- og fiskeriministerens
besvarelse heraf samt et notat vedrørende kontroludøvelse er optrykt som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse
fra Danmarks Fiskeriforening.
I forbindelse med lovforslagets § 4, stk. 10, der åbner mulighed for at
gennemføre kontrolforanstaltninger ved hjælp af satellitovervågning, har
landbrugs- og fiskeriministeren over for udvalget tilkendegivet, at
regeringen under forhandlingerne i EU vil arbejde for, at der ydes økonomisk
kompensation til fiskerne for udgifter til udstyr og installation forbundet
med anvendelse af satellitter. Endvidere er det regeringens opfattelse, at
eksisterende kontrol, f.eks. meldepligt, skal tilpasses i lyset af
satellitanvendelse for så vidt muligt at undgå dobbeltkontrol.
Som lovforslagets § 4, stk. 10, er udformet, kan landbrugs- og
fiskeriministeren fastsætte regler til gennemførelse af de
kontrolforanstaltninger, der følger af forordninger vedtaget i EU, herunder
regler om installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord på
fiskefartøjer. Ifølge bestemmelsen kan EU-regler, der vedrører
satellitovervågning, således gennemføres i Danmark.
Et forordningsforslag af den pågældende type skal gennemføres i
overensstemmelse med reglerne og procedurerne for behandling af sager i
Europaudvalget.
Landbrugs- og fiskeriministeren har over for udvalget oplyst, at han som
supplement til behandlingen i Folketingets Europaudvalg forud for anvendelsen
af bestemmelsen i form af fastsættelse af regler til gennemførelsen af
EU-regler med dette indhold vil orientere Landbrugs- og Fiskeriudvalget.
Dette vil ske, hvis der vedtages EU-regler om satellitovervågning ud over den
forsøgsordning, der allerede er gennemført i EU.
Læs alt
For så vidt angår medlemskredsen i det rådgivende udvalg, der nedsættes i
henhold til lovforslagets § 2, har ministeren over for udvalget oplyst, at
producentorganisationerne inden for fiskerisektoren ifølge bestemmelsens stk.
1 kun er repræsenteret med et medlem. Ministeren er dog lydhør over for, at
samtlige producentorganisationer i Danmark kan have særlig interesse i at
deltage i behandlingen af sager vedrørende spørgsmål om markedsordninger,
prisordninger og TAC og kvoter. Ministeren vil derfor benytte den adgang, der
gives i lovforslagets § 2, stk. 2, til at bestemme, at samtlige
producentorganisationer kan deltage i udvalgets behandling af sager af den
nævnte karakter.
Ministeren fastsætter i henhold til lovforslagets § 2, stk. 4, udvalgets
forretningsorden og vil sørge for, at det optages i forretningsordenen, at
samtlige producentorganisationer deltager i udvalgets behandling af de nævnte
sager.
Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Som bilag til betænkningen er optrykt landbrugs- og fiskeriministerens
notat af 3. april 1996 vedrørende kontroludøvelse særlig i relation til
lovforslaget
Flertallet er tilfreds med, at ministeren arbejder for en effektivisering
bl.a. gennem forenkling af fiskerikontrollens arbejde.
Flertallet er tilfreds med, at der med lovforslaget bliver mulighed for på
fiskeriområdet at oprette produktionsafgiftsfonde i lighed med de muligheder,
der eksisterer på landbrugsområdet.
Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
ønsker vedrørende den foreslåede § 1, der giver landbrugs- og
fiskeriministeren bemyndigelse til at fastsætte regler og iværksætte
foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det
Europæiske Fællesskabs forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer,
generelt at bemærke:
På lovområder, hvor der er hjemmel til administrativt at fastsætte de
fornødne regler, har det hidtil været overladt til den pågældende fagminister
rent teknisk at sørge for at implementere et vedtaget EF-direktiv eller
EF-forordning i det omfang, disse krævede danske følgeregler. Enhedslisten
vil imidlertid foreslå, at man fremover deler gennemførelse af de vedtagne
direktiver/forordninger op i to modeller, A og B.
Model A skal omfatte de direktiver/forordninger (små justeringer), som
ikke har krævet et forhandlingsmandat, da de blev behandlet i Folketingets
Europaudvalg. Enhedslisten foreslår, at forslag til administrativt fastsatte
gennemførelsesbestemmelser for denne type direktiver/forordninger bliver
sendt til Folketingets partier til høring. Det kunne f.eks. ske på den måde,
at vedkommende minister i et brev med sin indstilling samt diverse bilag
sendte partierne materialet med anmodning om et svar inden for 14 dage.
Model B skal omfatte direktiver/forordninger, som krævede et
forhandlingsmandat ved forelæggelsen for Europaudvalget. Her foreslår
Enhedslisten, at ethvert af Folketingets partier skal kunne kræve, at
gennemførelsen af direktivet/forordningen sker ved fremsættelse af et
lovforslag i Folketinget, uanset at der findes en hjemmel til at foretage
gennemførelsen administrativt.
Et mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Lovforslaget indeholder i § 4 kontrolbestemmelser og bemyndigelser til
ministeren, som efter mindretallets opfattelse er en uheldig tilsidesættelse
af grundlovens § 72. F.eks. har § 4, stk. 3, følgende ordlyd: »De
kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 2
nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i
stk. 2 nævnte virksomheder.«
§ 4, stk. 4, har følgende ordlyd: »De kontrollerende myndigheder er
berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage
prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres
beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til uden
retskendelse at efterse de i stk. 2 nævnte virksomheders varebeholdninger,
forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter,
analysemateriale og korrespondance m.v., herunder også materiale i
elektronisk form. Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den
fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det
nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de
kontrollerende myndigheder.«
Med hensyn til § 4, stk. 3, som indeholder formuleringen »såfremt det
skønnes nødvendigt«, er der på spørgsmål herom gennem udvalget ikke
efter mindretallets opfattelse svaret tilfredsstillende på, hvad der menes
med begrebet »skønnes«, hvem der skønner, og ud fra hvilke
kriterier der skønnes. Det må herefter antages, at det alene er overladt til
den enkelte kontrollant at foretage dette skøn, hvilket i realiteten er en
blankobemyndigelse til udøvelse kontrol på trods af retsplejelovens
bestemmelser om beskyttelse og regler om kontrol af borgerne. Bestemmelsen er
efter mindretallets opfattelse ikke i overensstemmelse med gode demokratiske
principper og ligger nærmere de beføjelser, som kendetegner udemokratiske
diktaturstater, og ligner til forveksling de beføjelser, som myndighederne
havde i de tidligere østeuropæiske lande før murens fald.
§ 4, stk. 4, indeholder ligeledes en blankobemyndigelse til ministeren og
hans kontrollanter om at kunne foretage kontrol, hvor det passer
myndighederne. Mindretallet er af den generelle, principielle og bestemte
opfattelse, at den private ejendomsret er ukrænkelig, jf. grundlovens § 72,
og det skal respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet
anledning til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft. Der sker efter
mindretallets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i
lovforslag indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsret.
Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for hele opretholdelsen
af vores samfund. Den private ejendomsret er sikret i grundlovens § 72 og
skal opfattes som et bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre,
herunder offentlige myndigheder, og skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker
om adgang til privat ejendom. Skulle der undtagelsesvis være behov for at
tiltvinge sig adgang til en ejendom, findes der i retsplejeloven udmærkede
regler herom, og sådan skal det fortsat være.
I lovforslagets § 4, stk. 10, gives ministeren ret til at fastsætte regler
om bl.a. installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord på
fiskerfartøjer. Også her har de kontrollerende myndigheder adgang uden
retskendelse til det pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det
omhandlede udstyr.
Bestemmelsen åbner mulighed for at gennemføre kontrolforanstaltninger ved
hjælp af satellitovervågning. Mindretallet er principielt og fundamentalt
modstander af enhver form for kontrol, hvor anvendelse af satellitteknik
indgår. Brugen af satellitovervågning, hvad enten det alene drejer sig om
overvågning af genstande, som f.eks. et fiskefartøj, eller personer, er efter
mindretallets bestemte opfattelse uforenelig med en demokratisk styreform.
Indførelsen af satellitovervågning er fuldbyrdelsen af de uhyggelige
perspektiver i George Orwells verdensberømte bog, »1984«, hvorfra
sloganet: »Big Brother is watchting you« er velkendt.
Der ligger efter mindretallets opfattelse uhyggelige perspektiver i
satellitovervågningen. Indføres satellitovervågning først i en del af
fiskerierhvervet, breder den form for overvågning sig hurtigt til hele
erhvervet, og samtidig skabes præcedens for, at samme overvågningsteknik kan
anvendes inden for alle andre erhverv. Uhyggen vil brede sig over Europa.
»Et uigennemsigtigt overvågningstæppe vil blive trukket hen over Europa,
og vi vil ikke vide, hvad der gemmer sig over det,» frit efter Winston
Churchil, tidligere premierminister i England.
Ministeren har alene lovet, at regeringen vil arbejde for, at der ydes
økonomisk kompensation til fiskerne for udgifter til udstyr og installation
forbundet med anvendelse af satellitter, at forordningsforslag af den
pågældende type skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne og
procedurerne for behandling af sager i Europaudvalget, og at ministeren som
et supplement til behandlingen i Europaudvalget forud for gennemførelsen af
EU-regler med dette indhold vil orientere Landbrugs- og Fiskeriudvalget.
Løfterne er alene en garanti for, at ministeren vil orientere om, at nu
indføres en permanent satellitovervågning og intet andet.
Mindretallet kan tiltræde, at ministeren i henhold til lovforslagets § 2,
stk. 4, fastsætter forretningsordenen for udvalget og vil sørge for, at det
optages i forretningsordenen, at samtlige producentorganisationer deltager i
udvalgets behandling af de nævnte sager.
Det er sluttelig mindretallets generelle opfattelse, at de sidste 20 års
politisk indblanding, lovgivning og regulering på fiskeriområdet har skadet
erhvervet mere end gjort gavn.
ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 2 1) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre
organisationer end de nævnte.«
Til § 12 2) Ordene »Folketingets Landbrugs- og
Fiskeriudvalg« ændres til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen giver ministeren
mulighed for at udvide udvalget uden lovændring, hvis de spørgsmål, som
udvalget rådgiver om, også bliver varetaget af andre organisationer end dem,
der er nævnt i lovteksten, i en sådan grad, at der er behov for et egentligt
medlemskab for den pågældende organisation i udvalget.
Til nr. 2 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsordens § 7
påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende for
Tinget. Landbrugs- og Fiskeriministeriets opmærksomhed er blevet henledt på
den omstændighed, at en henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg
på den baggrund kan give anledning til principielle betænkeligheder.
Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen
(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)
Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene
Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes
svar herpå samt et notat vedrørende kontroludøvelse
Spørgsmål 11:
»Er det ministerens hensigt med lovforslaget at øge papirkontrollen
yderligere på bekostning af den fysiske kontrol og dermed gå yderligere bort
fra at tage lovovertrædere på »fersk gerning«?»
Svar:
Det er ikke hensigten med lovforslaget at øge papirkontrollen på
bekostning af den fysiske kontrol. Jeg lægger vægt på, at kontrollen
tilrettelægges således, at der er mulighed for at gribe ind over for
overtrædelser, inden fiskeri og landing er afsluttet, men der vil også
samtidig blive foretaget papirkontrol, bl.a. i form af regnskabskontrol. Jeg
anser begge former for kontrol for vigtige elementer i en samlet
kontroludøvelse.
Landbrugs- og FiskeriministerietDen 3. april 1996
Kontroludøvelse særlig i relation til L 174, forslag til lov om
administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets
område og administration af produktionsafgifter m.v. Bortset fra
bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 10, der muliggør anvendelsen af EF-regler
om fiskerikontrol via satellit i Danmark, er det ikke hensigten med
lovforslaget at ændre rammerne for fiskerikontrollens arbejde.
Fiskerikontrol foregår allerede som en kombination af fysisk kontrol og
papirkontrol.
Fiskerne har som udgangspunkt pligt til at føre logbog. Desuden
indrapporteres alle fangster via oplysninger fra opkøberne.
Disse oplysninger bearbejdes af fiskerikontrollen både decentralt i
inspektoraterne og til en vis grad også centralt i Fiskeridirektoratet.
Oplysningerne behandles i kontroløjemed f.eks. for at sikre, at de enkelte
fartøjer overholder reguleringsrationerne. Desuden bearbejdes de skriftlige
oplysninger med henblik på den løbende opfølgning af udnyttelsen af de
samlede danske kvoter. Denne opfølgning har bl.a. betydning i forbindelse med
de beslutninger om reguleringer, der skal træffes i løbet af året.
I december 1995 blev der nedsat et udvalg med deltagelse af
fiskerierhvervet, som skulle vurdere fangstindberetningssystemet og
opfølgningen af dette med henblik på at gøre dette så hurtigt og tidstro som
muligt.
Ministeren har nu modtaget udvalgets betænkning, og heri er der en række
forslag til effektivisering af arbejdet omkring dataopfølgningen. Det
foreslås blandt andet, at kontrollens arbejde med forudgående gennemgang og
indtastning af logbøgerne opstrammes tidsmæssigt.
Gennemførelsen af udvalgets forslag må forventes at medføre en generel
effektivisering af papirarbejdet omkring opfølgning af fangsterne og herved
arbejdsmæssig opstramning.
Fiskeridirektoratet er i øvrigt anmodet om at tilrettelægge arbejdet, så
den fysiske kontrol får en stadig mere fremtrædende plads i
arbejdstilrettelæggelsen også således, at kontrollen er synlig i forhold til
fiskerne og foregår så tæt på selve fiskeriet, at det er muligt at konstatere
overtrædelser, inden fiskeri og landing er afsluttet.
Dette skal medvirke til både at øge den præventive effekt af
kontrolarbejdet og øge fiskerens respekt for det arbejde, der udføres af
kontrollen.
Regnskabskontrol, som er en tilbundsgående kontrol, der målrettet vedrører
en kontrolmæssig gennemgang af specielt opkøberes regnskaber, vil skulle
opretholdes sideløbende, da denne form for kontrol er velegnet til afdækning
af komplicerede sagskomplekser.
Der foregår en gennemgang af de instrukser, der er udstedt vedrørende
kontrolanvendelse og regelfortolkning. Det er hensigten at forenkle
materialet, så det bliver lettere tilgængeligt. Som led i denne proces vil
der også blive overvejet muligheder for en effektivisering, som skal føre
til, at der frigøres ressourcer til fysisk kontrol.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V. Retsinformation · 12. juni 1996
- 1997 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET (FARTØJSTILLADELSER, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1995 BTL 175 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STRUKTURFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE FISKERISEKTOREN NR L 175 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. maj 1996
- 1986 BTL 200 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VISSE STRUKTURFORANSTALTNINGER INDEN FOR FISKERIET M.V. NR L 200 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 676 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI NR L 188 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1996 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERSKVANDSFISKERI(FORLÆNGELSE AF REGULATIVER M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997