Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI NR L 188 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 188Betænkning over lovforslagFolketinget5. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til fiskeriministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd. Fiskeriministerens talepapir fra samrådet er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig henvendelse fra Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet der henvises til

ministerens skriftlige fremsættelse, hvoraf fremgår, at kravene over for

ejere af fiskerfartøjer gøres mere konsekvent på den måde, at man fremover

kun må eje fiskerfartøjer, hvis man er erhvervsfisker, eller hvis skibene

ejes af erhvervsfiskerselskaber, som det defineres i saltvandsfiskeriloven.

Det er krav, som efter mindretallets opfattelse er uacceptable, og blot

igen et eksempel på, at Danmark skal tilpasse sig EF-lovgivningen.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam

Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn

Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl

(V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Niels Højland (FP) Marianne

Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Fiskeriministerens talepapir fra samråd:

Talepunkt

Spørgsmål A:

Ministeren bedes redegøre for påtænkte ændringer i dansk fiskeris

struktur, herunder give en orientering om de igangværende drøftelser med

fiskeriets organisationer og øvrige involverede parter.

Svar:

Læs alt

I mine fiskeripolitiske redegørelser af 21. november 1991 og 24. januar

1992 samt i min seneste redegørelse til Landbrugs- og Fiskeriudvalget af 31.

marts 1992 om udviklingen i den danske fiskerflådes struktur i 1991 og

strukturudviklingen i de øvrige EF-lande har jeg beskrevet udviklingen i

flådestrukturen og overvejelserne om den fremtidige politik.

Det altafgørende punkt er at tilpasse fangstkapaciteten til de

eksisterende fangstmuligheder. Der gøres i den forbindelse allerede en

betydelig indsats dels ved brug af ophørsordningen, dels gennem regler, der

regulerer tilgangen til flåden. Samtidig er det erkendt, at der er behov for

en begyndende fornyelse af den »aldrende« fiskerflåde.

Til opfølgning af redegørelserne har jeg tidligere på året nedsat en

arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen består af Danmarks Havfiskeriforening, Dansk

Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Arbejdsgruppen har foreløbig drøftet kapacitet/ophør,

nybygning/modernisering og strukturudviklingen i bredere forstand.

Det er aftalt, at arbejdsgruppen mødes over 2 dage - den 4. og 5. maj 1992

- med det formål grundlæggende at drøfte alle forslag og muligheder for en

fremtidig strukturpolitik.

Spørgsmål B:

Agter ministeren at afsætte yderligere midler til ophugning af

fiskerfartøjer, og vil ministeren i den forbindelse sikre, at bredden i dansk

fiskeri bevares også i fremtiden?

Svar:

Som nævnt er der i de senere år gjort en betydelig indsats for at

tilpasse fiskerflådens fangstkapacitet til de eksisterende fiskerimuligheder

- blandt andet ved hjælp af ophørsordningen, hvor fiskerne har haft mulighed

for at få tilskud til ophør med fiskeri, og ved hjælp af en meget restriktiv

regulering af tilgangen af nye fartøjer til fiskerflåden.

På finansloven for 1992 er der foreløbig afsat en tilsagnsramme til

ophørsstøtte på i alt 140 mio. kr. I 1991 udgjorde tilsagnsrammen 100 mio.

kr. Der er således tale om, at ophørsordningen generelt er blevet

opprioriteret i 1992.

Som jeg tidligere har nævnt i min redegørelse til Folketinget, er det den

nationale støtte til ophør, der hidtil har udgjort den begrænsende faktor for

antallet af fartøjer, som har kunnet opnå tilsagn om ophørsstøtte.

Regeringen ønsker ikke, at dette skal være tilfældet i 1992. Dette

indebærer, at jeg er indstillet på at søge tilvejebragt ekstra bevilling,

hvis antallet af de fartøjer, som søger støtte, overstiger rammen på 140 mio.

kr.

Partierne omkring finanslovsaftalen vil i givet fald blive inddraget i

drøftelserne om dette.

Spørgsmål C:

Under henvisning til bl.a. besvarelsen af spørgsmål 8 og 9, jf. bilag 11,

bedes ministeren redegøre for udviklingen i kapacitetsudvalgets arbejde,

herunder hvilke retningslinier udvalget følger ved udskiftning af motorer og

måling af pæletræk m.v.

Svar:

Kapacitetsudvalget er et underudvalg under reguleringsudvalget. I

kapacitetsudvalget deltager Danmarks Havfiskeriforening, Dansk

Fiskeriforening og SiD.

Sigtet med kapacitetsudvalgets arbejde har været at fastlægge rammer for

kapacitetstilgangen. Dette er sket via et sæt retningslinier, som løbende

justeres.

Bestræbelserne går bl.a. ud på at skabe så klare rammer for

administrationen, at der i forhold til ansøgerne ikke skabes et unødigt

bureaukrati.

I tilslutning til Retningslinierne for Tilpasning af Fiskerflådens

Fangstkapacitet findes der også et sæt Retningslinier for

Motorkrafttilpasning. Det fastslås her, at der ved motorkraft forstås den

officielle motorkraft, som Søfartsstyrelsen anfører i fartøjets

farttilladelse eller tilsynsbog. EF's kapacitetsstyring er bygget op omkring

de officielle registreringer. Det danske regelsæt må derfor også baseres på

officielle målinger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter