1995 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.) NR L 147 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisningsministeren og socialministeren,
som disse har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra:
Brøndby Kommune,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Høje-Taastrup Kommune,
Ishøj Kommune, byrådet, og
SOS Mod Racisme.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Venstres,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at man støtter
lovforslaget, men ønsker at understrege, at terminologien »dansk som
andetsprog« intet har at gøre med vægtning af den danskundervisning for
de tosprogede, som lovforslaget lægger op til. Undervisningsministeren har
oplyst, at med betegnelsen »dansk som andetsprog« er der alene tale
om en teknisk betegnelse i overensstemmelse med international terminologi,
således som det også fremgår af undervisningsministerens svar på udvalgets
spørgsmål 4 og 6 (optrykt som bilag). Hovedintentionen med lovforslaget er at
forbedre de tosprogede børns muligheder for at lære dansk.
Undervisningsministeren har tilkendegivet, at han vil uddybe den anvendte
terminologi i den vejledning, som udsendes til kommunerne efter lovens
vedtagelse.
Det nævnte flertal forudsætter, at tilbudet tilrettelægges således, at
børnene gennem leg og samvær og ved pædagogisk målrettede aktiviteter får
stimuleret deres sproglige udvikling.
Læs alt
I den vejledning, som vil blive udarbejdet af Undervisningsministeriet i
samarbejde med Socialministeriet, bør der lægges stor vægt på
vejledningsindsatsen over for forældre til tosprogede børn, herunder om de
almindelige daginstitutionstilbud. De hidtidige positive erfaringer med
integrering af tosprogede førskolebørn i daginstitutionerne bør inddrages i
vejledningen.
Det er flertallets opfattelse, at kommunerne med lovforslagets
bestemmelser får gode muligheder for at styrke tosprogede børns tilegnelse af
dansk før skolestart.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer
af udvalget) støtter lovforslaget, selv om Det Konservative Folkeparti finder
den anvendte terminologi: »tosprogede elever« samt »dansk som
andetsprog«, uantagelig.
Mindretallet finder, at det er misvisende og forvirrende, når man fremover
vil betegne fremmedsprogede elever i Danmark som »tosprogede«. Det
er muligt, at det er i overensstemmelse med den vedtagne internationale
terminologi, men uanset dette er man naturligvis ikke tosproget, når man kun
kan et sprog.
Tosproget bliver man først, når man rent faktisk kan tale og forstå to
sprog. En stor del af problemerne omkring de fremmedsprogede børn i Danmark
ligger netop i, at de ikke kan dansk ordentligt og derfor ikke er tosprogede.
Mindretallet forbeholder sig ret til fortsat at betegne en fremmedsproget som
en fremmedsproget og finder, at de, der opfatter betegnelsen
»fremmedsproget« som negativ, er ofre for deres egne fordomme.
Mindretallet finder det ligeledes uantageligt, at man vil indføre en
terminologi, hvor dansk i Danmark betegnes som et »andetsprog«. I
Danmark er dansk naturligvis førstesproget for alle, som uddanner sig her med
henblik på en tilværelse i Danmark. Mindretallet finder, at det har en
særdeles uheldig signalværdi at betegne dansk som et »andetsprog« i
Danmark.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Udvalgsbehandlingen har understreget de problemer, som Enhedslisten lagde
vægt på under 1. behandling. For det første er isolation af tosprogede
småbørn i særskilte tilbud en dårlig løsning, når det gælder en samlet
sproglig, social og kulturel integration. For det andet sikrer forslaget ikke
tilbudets kvalitet, herunder at førskolebørnene undervises af pædagoger i et
småbørnspædagogisk miljø (børnehave eller lignende). For det tredje frygter
Enhedslisten, at 3-timers-tilbudet vil betyde, at færre tosprogede børn
kommer i almindelig børnehave, dels fordi kommunerne kan henvise børnene til
3-timers-tilbudet i stedet for at tildele pædagogiske fripladser, dels fordi
indvandrerforældre med små indkomster vil fravælge de dyre
daginstitutionspladser. Enhedslisten mener, at man i stedet for
3-timers-tilbudene burde fremme tosprogede børns udvikling gennem bedre
muligheder for at opnå pladser i børnhaverne og en opkvalificering af
børnehavernes tilbud til denne gruppe børn, bl.a. gennem en
uddannelsesindsats for det pædagogiske personale.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders
Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs
(V) Frank Dahlgaard (KF) Thomas Torp Andersen (KF) John Vinther (KF) Poul
Nødgaard (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar
herpå
Spørgsmål 4:
»Hvori består logikken i at betegne indvandrerbørn, der kun kan et
sprog, nemlig deres eget modersmål, som »tosprogede«?»
Svar:
Den foreslåede bestemmelse under § 4 a, stk. 2, lyder således: »Ved
tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som
først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem skolens
undervisning, lærer dansk.« Betegnelsen omfatter således både børn, der
har tilegnet sig dansk, og børn, der endnu ikke har lært det.
Den hidtidige betegnelse »fremmedsprogede« er efter min mening
misvisende, når den anvendes på elever, der har tilegnet sig dansk. Ordet kan
desuden virke distancerende og bør derfor ændres.
Begrundelsen for at vælge »tosproget« er, at ordet anvendes i
international terminologi. Ordet indicerer, at det er målsætningen, at
børnene lærer dansk, jf. det anførte i afsnittet om ændret terminologi i
bemærkningerne til lovforslaget.
Spørgsmål 5:
»Vil en dansker, der rejser til Tyrkiet for at leve og arbejde der,
efter den af ministeren foreslåede terminologi blive betegnet som
»tosproget«, selv om den pågældende ikke kan tale og forstå andet
end dansk?»
Svar:
Nej. Anvendelse af ordet »tosproget« forudsætter, at den
pågældende er omfattet af foranstaltninger vedrørende undervisning i
værtslandets sprog.
Spørgsmål 6:
»Synes ministeren, at det er naturligt at betegne dansk som et
»andetsprog« i Danmark?»
Svar:
Hovedintentionen med lovforslaget er at forbedre de tosprogede børns
muligheder for at lære dansk. Forslaget om at anvende terminologien
»dansk som andetsprog« i folkeskoleloven har intet at gøre med
vægtningen af dansk i undervisningen, men markerer, at skolen bl.a. gennem
etablering af særlig støtte må forholde sig til, at børnene har et andet
modersmål end dansk.
At danskundervisningen har karakter af en undervisning i
»andetsprog«, indebærer desuden, at denne undervisning går længere
end folkeskolens undervisning i fremmedsprog. Der henvises til svaret på
spørgsmål 10.
Spørgsmål 12:
»Kan tilbudene til tosprogede førskolebørn integreres
funktionsmæssigt i en børnehave?»
Svar:
Ja, tilbudene vil kunne integreres funktionsmæssigt i børnehaven, når det
skønnes hensigtsmæssigt. Dette vil som oftest være tilfældet, hvis der med
hjemmel i forslagets nr. 1 etableres en målrettet indsats for tosprogede
børn, der er optaget i børnehave.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at tilbud for børn, der ikke er
optaget i daginstitutioner, henlægges til en børnehaves lokaler, kan den
tillige bestemme, at aktiviteterne skal integreres funktionsmæssigt i
institutionens virksomhed. De særlige tilbud kan dog ikke have karakter af
pasningsordninger.
Der vil i alle tilfælde være behov for et lokalt samarbejde mellem
institutionsområdet og skolemyndighederne vedr. etablering af de særlige
tilbud.
Spørgsmål 13:
»Er tilbudene til førskolebørn omfattet af folkeskolens § 15, således
at tilbudet kun kan gives 200 dage om året og i øvrigt følger
skoleåret?»
Svar:
Tilbudene er ikke ifølge lovforslaget omfattet af den nævnte bestemmelse.
Afgørelsen vedr. den tidsmæssige placering træffes af kommunalbestyrelsen,
idet tilbudene dog højst kan omfatte 15 ugentlige timer.
Det vil i mange tilfælde være naturligt at placere aktiviteterne inden for
de 200 skoledage, jf. folkeskolelovens § 15. Ved tilbud, der er integreret
funktionsmæssigt i en børnehave, jf. spørgsmål 12, vil kommunen have mulighed
for at fastsætte en åbningstid på samme dage, som er gældende for
daginstitutioner.
Spørgsmål 14:
»Agter ministeren at udvide kapaciteten på det særlige
introduktionsår for tosprogede til pædagoguddannelsen?»
Svar:
I henhold til aktstykke nr. 301 af 25. maj 1994 blev der i
undervisningsåret 1994-95 oprettet et særligt etårigt
»forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge« ved 4
pædagogseminarier og 4 lærerseminarier fordelt over hele landet med en samlet
optagelseskapacitet på ca. 200 kursister. I år er kursuset igen udbudt ved de
samme seminarier, dog med to undtagelser på grund af manglende søgning.
Ministeriet er netop i gang med at indsamle data om
- antal af optagne de to år,
- hvor mange, der gennemførte uddannelsen det første år,
- hvor mange af dem, der gennemførte uddannelsen, der fortsatte på enten
pædagog- eller læreruddannelsen,
- det hidtidige frafald, respektive forventet gennemførelse, på
uddannelsen i indeværende undervisningsår og
- institutionernes holdning til fortsat at udbyde uddannelsen.
På baggrund af de indsamlede oplysninger vil ministeriet derefter tage
stilling til udbudet til næste år.
Spørgsmål 15:
»Skal tosprogede førskolebørn, som modtager tilbud efter
lovforslagets nr. 1, indskrives og optages i folkeskolen?»
Svar:
Tilmelding til de nævnte tilbud indebærer ikke, at barnet indskrives og
optages i en folkeskole på samme måde som elever i folkeskolens klasser. Det
samme gælder for børn, der modtager specialpædagogisk bistand i medfør af
folkeskolelovens § 4, stk. 1.
Spørgsmål 16:
»Vil forældre til tosprogede førskolebørn, som modtager tilbud efter
lovforslagets nr. 1, være valgberettigede og valgbare til
skolebestyrelsen?»
Svar:
Da børnene, der modtager tilbudene, ikke indskrives som elever i en
folkeskole, jf. ovenstående svar på spørgsmål 15, deltager forældrene ikke i
skolebestyrelsesvalgene.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. (PÆDAGOGISK GRUNDUDDANNELSE) NR L 91 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1996
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning m.m. Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) Retsinformation · 31. maj 2005
- 1986 BTL 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE VEDRØRENDE SKOLEFRITIDSORDNINGER) NR L 37 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 660 Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 15. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen Retsinformation · 27. august 1998