Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.) NR L 147 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 147Betænkning over lovforslagFolketinget2. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren og socialministeren,

som disse har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra:

Brøndby Kommune,

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Høje-Taastrup Kommune,

Ishøj Kommune, byrådet, og

SOS Mod Racisme.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Venstres,

Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at man støtter

lovforslaget, men ønsker at understrege, at terminologien »dansk som

andetsprog« intet har at gøre med vægtning af den danskundervisning for

de tosprogede, som lovforslaget lægger op til. Undervisningsministeren har

oplyst, at med betegnelsen »dansk som andetsprog« er der alene tale

om en teknisk betegnelse i overensstemmelse med international terminologi,

således som det også fremgår af undervisningsministerens svar på udvalgets

spørgsmål 4 og 6 (optrykt som bilag). Hovedintentionen med lovforslaget er at

forbedre de tosprogede børns muligheder for at lære dansk.

Undervisningsministeren har tilkendegivet, at han vil uddybe den anvendte

terminologi i den vejledning, som udsendes til kommunerne efter lovens

vedtagelse.

Det nævnte flertal forudsætter, at tilbudet tilrettelægges således, at

børnene gennem leg og samvær og ved pædagogisk målrettede aktiviteter får

stimuleret deres sproglige udvikling.

Læs alt

I den vejledning, som vil blive udarbejdet af Undervisningsministeriet i

samarbejde med Socialministeriet, bør der lægges stor vægt på

vejledningsindsatsen over for forældre til tosprogede børn, herunder om de

almindelige daginstitutionstilbud. De hidtidige positive erfaringer med

integrering af tosprogede førskolebørn i daginstitutionerne bør inddrages i

vejledningen.

Det er flertallets opfattelse, at kommunerne med lovforslagets

bestemmelser får gode muligheder for at styrke tosprogede børns tilegnelse af

dansk før skolestart.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer

af udvalget) støtter lovforslaget, selv om Det Konservative Folkeparti finder

den anvendte terminologi: »tosprogede elever« samt »dansk som

andetsprog«, uantagelig.

Mindretallet finder, at det er misvisende og forvirrende, når man fremover

vil betegne fremmedsprogede elever i Danmark som »tosprogede«. Det

er muligt, at det er i overensstemmelse med den vedtagne internationale

terminologi, men uanset dette er man naturligvis ikke tosproget, når man kun

kan et sprog.

Tosproget bliver man først, når man rent faktisk kan tale og forstå to

sprog. En stor del af problemerne omkring de fremmedsprogede børn i Danmark

ligger netop i, at de ikke kan dansk ordentligt og derfor ikke er tosprogede.

Mindretallet forbeholder sig ret til fortsat at betegne en fremmedsproget som

en fremmedsproget og finder, at de, der opfatter betegnelsen

»fremmedsproget« som negativ, er ofre for deres egne fordomme.

Mindretallet finder det ligeledes uantageligt, at man vil indføre en

terminologi, hvor dansk i Danmark betegnes som et »andetsprog«. I

Danmark er dansk naturligvis førstesproget for alle, som uddanner sig her med

henblik på en tilværelse i Danmark. Mindretallet finder, at det har en

særdeles uheldig signalværdi at betegne dansk som et »andetsprog« i

Danmark.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Udvalgsbehandlingen har understreget de problemer, som Enhedslisten lagde

vægt på under 1. behandling. For det første er isolation af tosprogede

småbørn i særskilte tilbud en dårlig løsning, når det gælder en samlet

sproglig, social og kulturel integration. For det andet sikrer forslaget ikke

tilbudets kvalitet, herunder at førskolebørnene undervises af pædagoger i et

småbørnspædagogisk miljø (børnehave eller lignende). For det tredje frygter

Enhedslisten, at 3-timers-tilbudet vil betyde, at færre tosprogede børn

kommer i almindelig børnehave, dels fordi kommunerne kan henvise børnene til

3-timers-tilbudet i stedet for at tildele pædagogiske fripladser, dels fordi

indvandrerforældre med små indkomster vil fravælge de dyre

daginstitutionspladser. Enhedslisten mener, at man i stedet for

3-timers-tilbudene burde fremme tosprogede børns udvikling gennem bedre

muligheder for at opnå pladser i børnhaverne og en opkvalificering af

børnehavernes tilbud til denne gruppe børn, bl.a. gennem en

uddannelsesindsats for det pædagogiske personale.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik

Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders

Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs

(V) Frank Dahlgaard (KF) Thomas Torp Andersen (KF) John Vinther (KF) Poul

Nødgaard (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar

herpå

Spørgsmål 4:

»Hvori består logikken i at betegne indvandrerbørn, der kun kan et

sprog, nemlig deres eget modersmål, som »tosprogede«?»

Svar:

Den foreslåede bestemmelse under § 4 a, stk. 2, lyder således: »Ved

tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som

først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem skolens

undervisning, lærer dansk.« Betegnelsen omfatter således både børn, der

har tilegnet sig dansk, og børn, der endnu ikke har lært det.

Den hidtidige betegnelse »fremmedsprogede« er efter min mening

misvisende, når den anvendes på elever, der har tilegnet sig dansk. Ordet kan

desuden virke distancerende og bør derfor ændres.

Begrundelsen for at vælge »tosproget« er, at ordet anvendes i

international terminologi. Ordet indicerer, at det er målsætningen, at

børnene lærer dansk, jf. det anførte i afsnittet om ændret terminologi i

bemærkningerne til lovforslaget.

Spørgsmål 5:

»Vil en dansker, der rejser til Tyrkiet for at leve og arbejde der,

efter den af ministeren foreslåede terminologi blive betegnet som

»tosproget«, selv om den pågældende ikke kan tale og forstå andet

end dansk?»

Svar:

Nej. Anvendelse af ordet »tosproget« forudsætter, at den

pågældende er omfattet af foranstaltninger vedrørende undervisning i

værtslandets sprog.

Spørgsmål 6:

»Synes ministeren, at det er naturligt at betegne dansk som et

»andetsprog« i Danmark?»

Svar:

Hovedintentionen med lovforslaget er at forbedre de tosprogede børns

muligheder for at lære dansk. Forslaget om at anvende terminologien

»dansk som andetsprog« i folkeskoleloven har intet at gøre med

vægtningen af dansk i undervisningen, men markerer, at skolen bl.a. gennem

etablering af særlig støtte må forholde sig til, at børnene har et andet

modersmål end dansk.

At danskundervisningen har karakter af en undervisning i

»andetsprog«, indebærer desuden, at denne undervisning går længere

end folkeskolens undervisning i fremmedsprog. Der henvises til svaret på

spørgsmål 10.

Spørgsmål 12:

»Kan tilbudene til tosprogede førskolebørn integreres

funktionsmæssigt i en børnehave?»

Svar:

Ja, tilbudene vil kunne integreres funktionsmæssigt i børnehaven, når det

skønnes hensigtsmæssigt. Dette vil som oftest være tilfældet, hvis der med

hjemmel i forslagets nr. 1 etableres en målrettet indsats for tosprogede

børn, der er optaget i børnehave.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at tilbud for børn, der ikke er

optaget i daginstitutioner, henlægges til en børnehaves lokaler, kan den

tillige bestemme, at aktiviteterne skal integreres funktionsmæssigt i

institutionens virksomhed. De særlige tilbud kan dog ikke have karakter af

pasningsordninger.

Der vil i alle tilfælde være behov for et lokalt samarbejde mellem

institutionsområdet og skolemyndighederne vedr. etablering af de særlige

tilbud.

Spørgsmål 13:

»Er tilbudene til førskolebørn omfattet af folkeskolens § 15, således

at tilbudet kun kan gives 200 dage om året og i øvrigt følger

skoleåret?»

Svar:

Tilbudene er ikke ifølge lovforslaget omfattet af den nævnte bestemmelse.

Afgørelsen vedr. den tidsmæssige placering træffes af kommunalbestyrelsen,

idet tilbudene dog højst kan omfatte 15 ugentlige timer.

Det vil i mange tilfælde være naturligt at placere aktiviteterne inden for

de 200 skoledage, jf. folkeskolelovens § 15. Ved tilbud, der er integreret

funktionsmæssigt i en børnehave, jf. spørgsmål 12, vil kommunen have mulighed

for at fastsætte en åbningstid på samme dage, som er gældende for

daginstitutioner.

Spørgsmål 14:

»Agter ministeren at udvide kapaciteten på det særlige

introduktionsår for tosprogede til pædagoguddannelsen?»

Svar:

I henhold til aktstykke nr. 301 af 25. maj 1994 blev der i

undervisningsåret 1994-95 oprettet et særligt etårigt

»forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge« ved 4

pædagogseminarier og 4 lærerseminarier fordelt over hele landet med en samlet

optagelseskapacitet på ca. 200 kursister. I år er kursuset igen udbudt ved de

samme seminarier, dog med to undtagelser på grund af manglende søgning.

Ministeriet er netop i gang med at indsamle data om

- antal af optagne de to år,

- hvor mange, der gennemførte uddannelsen det første år,

- hvor mange af dem, der gennemførte uddannelsen, der fortsatte på enten

pædagog- eller læreruddannelsen,

- det hidtidige frafald, respektive forventet gennemførelse, på

uddannelsen i indeværende undervisningsår og

- institutionernes holdning til fortsat at udbyde uddannelsen.

På baggrund af de indsamlede oplysninger vil ministeriet derefter tage

stilling til udbudet til næste år.

Spørgsmål 15:

»Skal tosprogede førskolebørn, som modtager tilbud efter

lovforslagets nr. 1, indskrives og optages i folkeskolen?»

Svar:

Tilmelding til de nævnte tilbud indebærer ikke, at barnet indskrives og

optages i en folkeskole på samme måde som elever i folkeskolens klasser. Det

samme gælder for børn, der modtager specialpædagogisk bistand i medfør af

folkeskolelovens § 4, stk. 1.

Spørgsmål 16:

»Vil forældre til tosprogede førskolebørn, som modtager tilbud efter

lovforslagets nr. 1, være valgberettigede og valgbare til

skolebestyrelsen?»

Svar:

Da børnene, der modtager tilbudene, ikke indskrives som elever i en

folkeskole, jf. ovenstående svar på spørgsmål 15, deltager forældrene ikke i

skolebestyrelsesvalgene.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter