Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (VINDMØLLER) NR L 133 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 133Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren og miljø- og energiministeren, som disse har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dammann, Ulla, Juelsminde,

Danmarks Vindmølleforening,

Hogager-Skave-Trabjerg Vindmøllelaug

I/S,

I/S Fanø Vindmøllelaug af 1983,

Nordvestjydsk Vindmølleforening og

Tybjerg Vindmøllelaug I/S.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk

Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti finder det positivt, at

ministerens ændringsforslag imødekommer den kritik, som Socialistisk

Folkeparti rejste ved 1. behandling af lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti lægger især vægt på overgangsreglerne for

hidtidige vindmølleejere og på de skematiske skatteregler for fremtiden, hvor

nye vindmølleejere ikke behøver at udarbejde et kompliceret skatteregnskab.

Socialistisk Folkeparti vil holde øje med, om de fremtidige

beskatningsvilkår i sammenhæng med de ændrede tilslutningsregler giver en

tilstrækkelig udbygning af vindenergien i Danmark. Hvis det ikke bliver

tilfældet, er der behov for senere at revidere enten i skattereglerne eller i

andre af de regler, der tilsammen afgør økonomien ved vindmølledrift.

Socialistisk Folkeparti finder, at der skal udstedes retningslinjer for

Læs alt

den kommunale planlægning af vindmøllers placering med det formål at hindre

jordspekulation.

Punktplanlægning, som indebærer, at nye vindmøller henvises til opstilling

på et nøje defineret få kvadratmeter stort areal, giver den jordbesidder, der

ejer det pågældende areal en utilsigtet gevinst, som fordyrer

vindmøllerprojekter væsentligt. Det er årsagen til, at man ikke opstiller

vindmøller, hvor vindforholdene i øvrigt er gunstige.

De nye retningslinjer skal i stedet for punktplanlægning operere med

områdeplanlægning med skraverede områder, der generelt dækker flere

arealejerforhold. Dette vil skabe konkurrence i udbudet af opstillingssteder

og gennem reducerede grundpriser gøre det attraktivt at opstille vindmøller.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Til § 1 1) Paragraffen affattes således:

»§ 1 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 8 O indsættes:

»8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller

vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang

for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der

overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til

den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages

fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk.

2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet

til private formål.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra

vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for

efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for

udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«

2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der

anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af

antallet af ejere i stk. 1.«»

Til § 2 2) Paragraffen affattes således:

»§ 2 I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændring:

1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der

anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved

opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«»

Til § 4 3) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller

eller vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at

holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende

vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere

indkomstår. Det er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret

1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning

fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves

yderligere vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres

indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler

eller efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det

indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.«

4) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9,

finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller

vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at

medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige

regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i

ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne

indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler,

overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller

vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret

1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med

indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i

ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens

§ 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.

Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller

vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved

vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3,

indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og

ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene

anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens

afsnit I anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4Ændringsforslagenes provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene giver ikke nettoprovenuvirkninger i forhold til de

nuværende skatteregler, givet de nuværende tilslutningsregler. I forhold til

det oprindelige lovforslag er der heller ikke nettoprovenuvirkninger, men en

lidt ændret fordeling.

I forhold til det oprindelige forslag er der tale om en lempelse for de

nuværende ejere af store vindmølleandele, muliggjort ved et stort elforbrug.

Sådanne typiske elvarmehusstande fik efter det oprindelige lovforslag en

skattestigning. Efter overgangsbestemmelsen i ændringsforslaget vil man kunne

opretholde skattefriheden uændret. Modsat gives der dog ikke i samme

udstrækning mulighed for, at flerpersonshusstande vil kunne erhverve

væsentlig større vindmølleandele med fortsat hel skattefrihed.

Ændringsforslagenes administrative konsekvenser

Ændringsforslagene medfører ingen ændringer i skønnet over de

administrative konsekvenser.

Ad nr. 1 (§ 1, nr. 1)

I lovforslaget foreslås en ændring af de gældende regler for beskatning af

fysiske personers indkomst fra vindmøller eller vindmølleandele.

Lovforslaget giver mulighed for, at Miljø- og Energiministeriet kan lempe

reglerne for tilslutning af vindmøller eller vindmølleandele til elnettet,

uden at dette har utilsigtede konsekvenser som følge af, at nogle af ejerne i

visse tilfælde kan opnå relativt store skattefordele i forbindelse med de

ændrede regler.

Det foreslås i lovforslaget, at der sker en tilpasning af skattereglerne

til de ændrede tilslutningsregler samtidig med, at der gennemføres en

forenkling af skattereglerne.

Efter lovforslaget skal indtægter og udgifter fra vindmølleproduktion

skattemæssigt behandles på samme måde som indtægter og udgifter fra andre

produktionsanlæg.

Dog er det fundet vigtigt at sikre, at personer, der i tillid til de

gældende regler har investeret i vindmøller, fortsat får en vis

skattebegunstigelse.

Dette sker efter lovforslaget ved, at en vindmølleejer, der er

gennemsnitsforbruger, og som ville kunne holde sine indtægter og udgifter

uden for indkomstopgørelsen efter de gældende regler i en anvisning fra

Ligningsrådet, økonomisk er stillet på samme måde efter lovforslaget.

Efter lovforslaget gives der derfor hver vindmølleejer et fradrag i

nettoindkomsten fra vindmølledriften eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.

For at forenkle administrationen af skattereglerne for vindmølleejerne

yderligere foreslås i ændringsforslaget, at lovforslagets regler erstattes af

mere skematiske regler.

I ændringsforslaget tages der fortsat udgangspunkt i, at indkomst fra

vindmølledrift skattemæssigt skal behandles som indkomst fra andre

produktionsanlæg. Derfor skal Ligningsrådets bindende anvisning om den

skattemæssige behandling af vindmøller ophæves.

Det er også stadig regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at personer,

der har investeret i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

På denne baggrund indeholder ændringsforslaget et forslag om at ændre

fradragsreglen til en skattefritagelsesregel kombineret med et skematisk

fradrag.

Efter ændringsforslaget kan fysiske personer, der ejer vindmøller eller

vindmølleandele, i stedet for at anvende skattelovgivningens almindelige

regler på indkomsten fra vindmølledriften vælge at medregne 60 pct. af den

del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., til

den skattepligtige indkomst.

Det betyder, at vindmølleejere ikke skal medregne indkomst fra

vindmølledrift ved indkomstopgørelsen, hvis bruttoindkomsten ikke overstiger

3.000 kr. årligt. Hvis bruttoindkomsten overstiger 3.000 kr. årligt, skal

vindmølleejeren kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der

overstiger de 3.000 kr.

De 40 pct. af den overskydende bruttoindkomst, der er skattefri, anses for

et standardiseret fradrag, der dækker de udgifter, der er forbundet med

vindmølledriften. 40 pct.s-fradraget svarer til de gennemsnitlige

omkostninger gennem møllens levetid til afskrivninger m.v. for moderne nye

møller med en almindelig god placering og økonomi. Der er således ikke

tilstræbt særlige lempelser for sådanne nye møller ud over værdien af

bundfradraget.

De 3.000 kr. i bundfradrag svarer til indtægten fra salg af ca. 5.000 kWh.

For et ægtepar svarer det til indtægten ved salg af ca. 10.000 kWh. Da

gennemsnitsforbruget for en hel husstand i et parcelhus er godt 4.000 kWh og

i en lejlighed godt 2.000 kWh, vil husstande med et almindeligt forbrug, der

dækkes af egen produktion af vindmølleel, ikke skulle betale skat heraf.

Bundfradraget på 3.000 kr. i bruttoindkomsten pr. person har mindre værdi

for mølleejeren end de oprindeligt foreslåede 2.300 kr.s-bundfradrag i

nettoindkomsten. Reduktionen skal ses i lyset af, at nuværende ejere af store

vindmølleandele, muliggjort ved et stort elforbrug, ved dette ændringsforslag

sikres fortsat skattefrihed ved overgangsbestemmelsen i modsætning til det

oprindelige forslag.

Hvis vindmølleejeren vælger de foreslåede regler, kan der ikke foretages

fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, der er forbundet med

vindmølledriften, herunder afskrivninger. Der kan derfor heller ikke

foretages fradrag for underskud ved vindmølledriften i anden indkomst, f.eks.

lønindkomst, som vindmølleejeren har.

Når ejeren vælger at anvende disse regler, anses indkomsten fra

vindmølledriften for ikke-erhvervsmæssig.

Som følge heraf indgår indtægterne ikke i opgørelsen af overskuddet fra

selvstændig erhvervsvirksomhed, og der er derfor ikke noget bidragsgrundlag

efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde.

De pågældende vindmølleejere kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne,

da indkomsten fra vindmølledriften anses for ikke-erhvervsmæssig.

De foreslåede regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, om 3.000

kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen er valgfri. Hvis den skattepligtige har

valgt at anvende disse regler, skal reglerne anvendes på den skattepligtiges

samlede indkomst fra vindmølledrift.

Vindmølleejeren kan i stedet for reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2

og 3, vælge at anvende skattelovgivningens almindelige regler ved opgørelsen

af indkomsten fra vindmølledriften.

Hvis en vindmølleejer vælger at anvende skattelovgivningens almindelige

regler ved indkomstopgørelsen, herunder at foretage fradrag for de faktiske

driftsomkostninger m.v., vil vindmølledriften være erhvervsmæssig, og

overskuddet/underskuddet vil blive beskattet på samme måde som

overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.

Valget af reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, foretages en gang

for alle. Hvis vindmølleejeren har valgt at anvende disse regler, kan ejeren

ikke senere overgå til at anvende skattelovgivningens almindelige regler på

indkomst fra vindmølledrift.

Ad nr. 1 (§ 1, nr. 2)

Efter ligningslovens § 29 skal en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere

end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for disse ejere.

Det foreslås præciseret, at antallet af ejere, der har valgt at anvende

3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s- reglen, ikke medregnes ved opgørelsen af

det samlede antal ejere efter ligningslovens § 29, da indkomsten fra

vindmølledriften i dette tilfælde ikke anses for erhvervsmæssig.

Hvis samtlige ejere af en vindmølle anvender 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60

pct.s-reglen, skal der derfor ikke udarbejdes fælles skatteregnskab.

Hvis nogle ejere af vindmøllen vælger ikke at anvende de foreslåede

regler, men derimod de almindelige skatteregler, hvorefter

vindmølleindkomsten for disse ejere derfor er erhvervsmæssig indkomst, gælder

reglerne i ligningslovens § 29 for udarbejdelse af skatteregnskab, hvis der

er flere end 10, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige

regler.

Ad nr. 2

Det foreslås, at de ændringer, der er foreslået i lovforslaget, bortfalder

som følge af, at der ikke længere anvendes en fradragsmodel.

Ejere, der har valgt at anvende 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen,

kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne, da indkomsten efter

ændringsforslaget ikke anses for erhvervsmæssig.

Det foreslås præciseret, at antallet af ejere, der har valgt 3.000

kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen, ikke medregnes ved opgørelsen af det

samlede antal ejere efter anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

10, da indkomsten fra vindmølledriften i dette tilfælde som nævnt ikke anses

for erhvervsmæssig.

Ejere, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler,

hvor indkomst fra vindmølledrift anses for erhvervsmæssig, kan derimod blive

omfattet af anpartsreglerne.

Ad nr. 3

Som en overgangsregel foreslås, at en vindmølleejer, der i indkomståret

1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i den bindende anvisning fra

Ligningsrådet fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller, og som

har erhvervet samtlige vindmøller/vindmølleandele inden den 22. maj 1996,

fortsat kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, uden for

indkomstopgørelsen. Det gælder, uanset om indkomsten hidrører fra en

enkeltejet eller fællesejet vindmølle eller fra både en enkeltejet vindmølle

og en fællesejet vindmølle.

Anvisningen gælder kun for fysiske personer, der ejer vindmøller eller

vindmølleandele, og som bor i den kommune, hvor vindmøllen står, eller i

nabokommunen. Anvisningen indebærer bl.a., at vindmølleejere under visse

betingelser kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger,

vedrørende vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen. Dette forudsætter,

at nettoudbetalingen (inklusive tilskud efter lov om tilskud til

elproduktion) fra elværket for solgt strøm ikke overstiger værdien af ejerens

eget strømforbrug med mere end 10 pct., beregnet på grundlag af prisen ved

køb fra elværket. Produktionen af strøm anses så for ikke-erhvervsmæssig.

Mindre overskridelser af grænsen på 10 pct. for en enkelt afregningsperiode

medfører dog ikke, at produktionen anses for erhvervsmæssig, hvis

overskudsproduktionen over en længere produktionsperiode ikke overstiger 10

pct.

10 pct.s-reglen betyder således, at der ikke sker beskatning af et

eventuelt overskud ved vindmølledriften.

Den foreslåede overgangsregel betyder, at vindmølleejere, der for

indkomståret 1995 ikke blev beskattet af indkomst fra vindmølledrift som

følge af 10 pct.s-reglen, fortsat ikke vil blive beskattet af indkomst fra

vindmølledrift, hvis de ikke erhverver flere andele m.v. Det gælder uanset

størrelsen af eget strømforbrug og størrelsen af nettoudbetalingen fra

elværket.

Hvis en vindmølleejer den 22. maj 1996 eller senere har erhvervet

yderligere vindmøller/andele, finder overgangsreglen ikke anvendelse. Den

samlede vindmølleindkomst beskattes så enten efter skattelovgivningens

almindelige regler eller efter de foreslåede regler i ligningslovens § 8 P,

stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere

vindmølleandele m.v.

Det er kun selve reglen i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets anvisning fra 1987

om den skattemæssige behandling af vindmøller, der lovfæstes. Hvis

vindmølleejeren ikke i indkomståret 1995 har været omfattet af punkt 1.1.1. i

Ligningsrådets anvisning fra 1987, er ejeren ikke omfattet af

overgangsreglen. Det betyder i stedet, at ejeren vil kunne vælge at anvende

skattelovgivningens almindelige regler eller de foreslåede regler i

ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, på indkomst fra vindmølledriften. Den

pågældende ejer vil ikke få fradrag for sit private strømforbrug ved

indkomstopgørelsen, således som det er tilfældet efter reglerne i

Ligningsrådets anvisning.

Ad nr. 4

Efter afskrivningslovens § 32, stk. 2, sidestilles overførsel af blandet

benyttede driftsmidler, jf. afskrivningslovens afsnit II, til udelukkende

erhvervsmæssig benyttelse eller til udelukkende privat benyttelse med salg og

køb af driftsmidlerne. Dette indebærer efter afskrivningslovens § 9, at der

ikke kan beregnes afskrivning på driftsmidlet i overførselsåret, samt at der

skal foretages opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte

afskrivninger.

Den som stk. 4 foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at der

ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 9

i de tilfælde, hvor ejeren af en blandet benyttet vindmølle eller

vindmølleandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret

1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter

skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5,

eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Dette

valg indebærer efter de som ligningslovens § 8 P, stk. 4 og 5, foreslåede

bestemmelser, at vindmøllen eller vindmølleandelen anses for udelukkende

erhvervsmæssigt benyttet, henholdsvis udelukkende benyttet til private

formål. Forslaget indebærer tillige, at der ikke vil kunne foretages

tabsfradrag i de nævnte tilfælde.

Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter

skattelovgivningens almindelige regler, skal afskrivningen på vindmøllen

eller vindmølleandelen efter den foreslåede bestemmelse fortsætte efter

reglerne i afskrivningslovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler, således at den del af anskaffelsessummen for

vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen

af indkomståret 1996, overgår til afskrivning efter reglerne i

afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996.

Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk.

2 og 3, og senere sælger vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne i

afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, efter den foreslåede bestemmelse

anvendelse. Det indebærer, at der ved det senere salg skal foretages

opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte afskrivninger.

Efter afskrivningslovens § 32, stk. 1, sidestilles overførsel af

udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler til udelukkende privat

benyttelse med salg og køb af driftsmidlerne. Som salgssum betragtes efter

afskrivningslovens § 32, stk. 4, handelsværdien på overførselstidspunktet.

Den som stk. 5 foreslåede bestemmelse har til formål at forhindre, at der

udløses avancebeskatning, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller

vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst

ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Når

ejeren senere måtte sælge vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne

i afskrivningslovens afsnit I anvendelse. Det indebærer, at der på dette

tidspunkt sker beskatning af eventuel avance eller fradrag for eventuelle

tabte afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler herom.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen

(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter