1995 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (VINDMØLLER) NR L 133 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren og miljø- og energiministeren, som disse har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dammann, Ulla, Juelsminde,
Danmarks Vindmølleforening,
Hogager-Skave-Trabjerg Vindmøllelaug
I/S,
I/S Fanø Vindmøllelaug af 1983,
Nordvestjydsk Vindmølleforening og
Tybjerg Vindmøllelaug I/S.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk
Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti finder det positivt, at
ministerens ændringsforslag imødekommer den kritik, som Socialistisk
Folkeparti rejste ved 1. behandling af lovforslaget.
Socialistisk Folkeparti lægger især vægt på overgangsreglerne for
hidtidige vindmølleejere og på de skematiske skatteregler for fremtiden, hvor
nye vindmølleejere ikke behøver at udarbejde et kompliceret skatteregnskab.
Socialistisk Folkeparti vil holde øje med, om de fremtidige
beskatningsvilkår i sammenhæng med de ændrede tilslutningsregler giver en
tilstrækkelig udbygning af vindenergien i Danmark. Hvis det ikke bliver
tilfældet, er der behov for senere at revidere enten i skattereglerne eller i
andre af de regler, der tilsammen afgør økonomien ved vindmølledrift.
Socialistisk Folkeparti finder, at der skal udstedes retningslinjer for
Læs alt
den kommunale planlægning af vindmøllers placering med det formål at hindre
jordspekulation.
Punktplanlægning, som indebærer, at nye vindmøller henvises til opstilling
på et nøje defineret få kvadratmeter stort areal, giver den jordbesidder, der
ejer det pågældende areal en utilsigtet gevinst, som fordyrer
vindmøllerprojekter væsentligt. Det er årsagen til, at man ikke opstiller
vindmøller, hvor vindforholdene i øvrigt er gunstige.
De nye retningslinjer skal i stedet for punktplanlægning operere med
områdeplanlægning med skraverede områder, der generelt dækker flere
arealejerforhold. Dette vil skabe konkurrence i udbudet af opstillingssteder
og gennem reducerede grundpriser gøre det attraktivt at opstille vindmøller.
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af DF):
Til § 1 1) Paragraffen affattes således:
»§ 1 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 8 O indsættes:
»8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang
for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der
overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til
den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages
fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk.
2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet
til private formål.
Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra
vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for
efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for
udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«
2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af
antallet af ejere i stk. 1.«»
Til § 2 2) Paragraffen affattes således:
»§ 2 I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som
senest ændret ved § 3 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændring:
1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved
opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«»
Til § 4 3) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller
eller vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at
holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende
vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere
indkomstår. Det er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret
1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning
fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves
yderligere vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres
indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler
eller efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det
indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.«
4) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:
»Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9,
finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at
medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige
regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne
indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler,
overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller
vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret
1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med
indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens
§ 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.
Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved
vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3,
indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og
ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene
anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens
afsnit I anvendelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1-4Ændringsforslagenes provenumæssige konsekvenser
Ændringsforslagene giver ikke nettoprovenuvirkninger i forhold til de
nuværende skatteregler, givet de nuværende tilslutningsregler. I forhold til
det oprindelige lovforslag er der heller ikke nettoprovenuvirkninger, men en
lidt ændret fordeling.
I forhold til det oprindelige forslag er der tale om en lempelse for de
nuværende ejere af store vindmølleandele, muliggjort ved et stort elforbrug.
Sådanne typiske elvarmehusstande fik efter det oprindelige lovforslag en
skattestigning. Efter overgangsbestemmelsen i ændringsforslaget vil man kunne
opretholde skattefriheden uændret. Modsat gives der dog ikke i samme
udstrækning mulighed for, at flerpersonshusstande vil kunne erhverve
væsentlig større vindmølleandele med fortsat hel skattefrihed.
Ændringsforslagenes administrative konsekvenser
Ændringsforslagene medfører ingen ændringer i skønnet over de
administrative konsekvenser.
Ad nr. 1 (§ 1, nr. 1)
I lovforslaget foreslås en ændring af de gældende regler for beskatning af
fysiske personers indkomst fra vindmøller eller vindmølleandele.
Lovforslaget giver mulighed for, at Miljø- og Energiministeriet kan lempe
reglerne for tilslutning af vindmøller eller vindmølleandele til elnettet,
uden at dette har utilsigtede konsekvenser som følge af, at nogle af ejerne i
visse tilfælde kan opnå relativt store skattefordele i forbindelse med de
ændrede regler.
Det foreslås i lovforslaget, at der sker en tilpasning af skattereglerne
til de ændrede tilslutningsregler samtidig med, at der gennemføres en
forenkling af skattereglerne.
Efter lovforslaget skal indtægter og udgifter fra vindmølleproduktion
skattemæssigt behandles på samme måde som indtægter og udgifter fra andre
produktionsanlæg.
Dog er det fundet vigtigt at sikre, at personer, der i tillid til de
gældende regler har investeret i vindmøller, fortsat får en vis
skattebegunstigelse.
Dette sker efter lovforslaget ved, at en vindmølleejer, der er
gennemsnitsforbruger, og som ville kunne holde sine indtægter og udgifter
uden for indkomstopgørelsen efter de gældende regler i en anvisning fra
Ligningsrådet, økonomisk er stillet på samme måde efter lovforslaget.
Efter lovforslaget gives der derfor hver vindmølleejer et fradrag i
nettoindkomsten fra vindmølledriften eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.
For at forenkle administrationen af skattereglerne for vindmølleejerne
yderligere foreslås i ændringsforslaget, at lovforslagets regler erstattes af
mere skematiske regler.
I ændringsforslaget tages der fortsat udgangspunkt i, at indkomst fra
vindmølledrift skattemæssigt skal behandles som indkomst fra andre
produktionsanlæg. Derfor skal Ligningsrådets bindende anvisning om den
skattemæssige behandling af vindmøller ophæves.
Det er også stadig regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at personer,
der har investeret i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.
På denne baggrund indeholder ændringsforslaget et forslag om at ændre
fradragsreglen til en skattefritagelsesregel kombineret med et skematisk
fradrag.
Efter ændringsforslaget kan fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, i stedet for at anvende skattelovgivningens almindelige
regler på indkomsten fra vindmølledriften vælge at medregne 60 pct. af den
del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., til
den skattepligtige indkomst.
Det betyder, at vindmølleejere ikke skal medregne indkomst fra
vindmølledrift ved indkomstopgørelsen, hvis bruttoindkomsten ikke overstiger
3.000 kr. årligt. Hvis bruttoindkomsten overstiger 3.000 kr. årligt, skal
vindmølleejeren kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der
overstiger de 3.000 kr.
De 40 pct. af den overskydende bruttoindkomst, der er skattefri, anses for
et standardiseret fradrag, der dækker de udgifter, der er forbundet med
vindmølledriften. 40 pct.s-fradraget svarer til de gennemsnitlige
omkostninger gennem møllens levetid til afskrivninger m.v. for moderne nye
møller med en almindelig god placering og økonomi. Der er således ikke
tilstræbt særlige lempelser for sådanne nye møller ud over værdien af
bundfradraget.
De 3.000 kr. i bundfradrag svarer til indtægten fra salg af ca. 5.000 kWh.
For et ægtepar svarer det til indtægten ved salg af ca. 10.000 kWh. Da
gennemsnitsforbruget for en hel husstand i et parcelhus er godt 4.000 kWh og
i en lejlighed godt 2.000 kWh, vil husstande med et almindeligt forbrug, der
dækkes af egen produktion af vindmølleel, ikke skulle betale skat heraf.
Bundfradraget på 3.000 kr. i bruttoindkomsten pr. person har mindre værdi
for mølleejeren end de oprindeligt foreslåede 2.300 kr.s-bundfradrag i
nettoindkomsten. Reduktionen skal ses i lyset af, at nuværende ejere af store
vindmølleandele, muliggjort ved et stort elforbrug, ved dette ændringsforslag
sikres fortsat skattefrihed ved overgangsbestemmelsen i modsætning til det
oprindelige forslag.
Hvis vindmølleejeren vælger de foreslåede regler, kan der ikke foretages
fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, der er forbundet med
vindmølledriften, herunder afskrivninger. Der kan derfor heller ikke
foretages fradrag for underskud ved vindmølledriften i anden indkomst, f.eks.
lønindkomst, som vindmølleejeren har.
Når ejeren vælger at anvende disse regler, anses indkomsten fra
vindmølledriften for ikke-erhvervsmæssig.
Som følge heraf indgår indtægterne ikke i opgørelsen af overskuddet fra
selvstændig erhvervsvirksomhed, og der er derfor ikke noget bidragsgrundlag
efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde.
De pågældende vindmølleejere kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne,
da indkomsten fra vindmølledriften anses for ikke-erhvervsmæssig.
De foreslåede regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, om 3.000
kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen er valgfri. Hvis den skattepligtige har
valgt at anvende disse regler, skal reglerne anvendes på den skattepligtiges
samlede indkomst fra vindmølledrift.
Vindmølleejeren kan i stedet for reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2
og 3, vælge at anvende skattelovgivningens almindelige regler ved opgørelsen
af indkomsten fra vindmølledriften.
Hvis en vindmølleejer vælger at anvende skattelovgivningens almindelige
regler ved indkomstopgørelsen, herunder at foretage fradrag for de faktiske
driftsomkostninger m.v., vil vindmølledriften være erhvervsmæssig, og
overskuddet/underskuddet vil blive beskattet på samme måde som
overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.
Valget af reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, foretages en gang
for alle. Hvis vindmølleejeren har valgt at anvende disse regler, kan ejeren
ikke senere overgå til at anvende skattelovgivningens almindelige regler på
indkomst fra vindmølledrift.
Ad nr. 1 (§ 1, nr. 2)
Efter ligningslovens § 29 skal en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere
end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for disse ejere.
Det foreslås præciseret, at antallet af ejere, der har valgt at anvende
3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s- reglen, ikke medregnes ved opgørelsen af
det samlede antal ejere efter ligningslovens § 29, da indkomsten fra
vindmølledriften i dette tilfælde ikke anses for erhvervsmæssig.
Hvis samtlige ejere af en vindmølle anvender 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60
pct.s-reglen, skal der derfor ikke udarbejdes fælles skatteregnskab.
Hvis nogle ejere af vindmøllen vælger ikke at anvende de foreslåede
regler, men derimod de almindelige skatteregler, hvorefter
vindmølleindkomsten for disse ejere derfor er erhvervsmæssig indkomst, gælder
reglerne i ligningslovens § 29 for udarbejdelse af skatteregnskab, hvis der
er flere end 10, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige
regler.
Ad nr. 2
Det foreslås, at de ændringer, der er foreslået i lovforslaget, bortfalder
som følge af, at der ikke længere anvendes en fradragsmodel.
Ejere, der har valgt at anvende 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen,
kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne, da indkomsten efter
ændringsforslaget ikke anses for erhvervsmæssig.
Det foreslås præciseret, at antallet af ejere, der har valgt 3.000
kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen, ikke medregnes ved opgørelsen af det
samlede antal ejere efter anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
10, da indkomsten fra vindmølledriften i dette tilfælde som nævnt ikke anses
for erhvervsmæssig.
Ejere, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler,
hvor indkomst fra vindmølledrift anses for erhvervsmæssig, kan derimod blive
omfattet af anpartsreglerne.
Ad nr. 3
Som en overgangsregel foreslås, at en vindmølleejer, der i indkomståret
1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i den bindende anvisning fra
Ligningsrådet fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller, og som
har erhvervet samtlige vindmøller/vindmølleandele inden den 22. maj 1996,
fortsat kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, uden for
indkomstopgørelsen. Det gælder, uanset om indkomsten hidrører fra en
enkeltejet eller fællesejet vindmølle eller fra både en enkeltejet vindmølle
og en fællesejet vindmølle.
Anvisningen gælder kun for fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, og som bor i den kommune, hvor vindmøllen står, eller i
nabokommunen. Anvisningen indebærer bl.a., at vindmølleejere under visse
betingelser kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger,
vedrørende vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen. Dette forudsætter,
at nettoudbetalingen (inklusive tilskud efter lov om tilskud til
elproduktion) fra elværket for solgt strøm ikke overstiger værdien af ejerens
eget strømforbrug med mere end 10 pct., beregnet på grundlag af prisen ved
køb fra elværket. Produktionen af strøm anses så for ikke-erhvervsmæssig.
Mindre overskridelser af grænsen på 10 pct. for en enkelt afregningsperiode
medfører dog ikke, at produktionen anses for erhvervsmæssig, hvis
overskudsproduktionen over en længere produktionsperiode ikke overstiger 10
pct.
10 pct.s-reglen betyder således, at der ikke sker beskatning af et
eventuelt overskud ved vindmølledriften.
Den foreslåede overgangsregel betyder, at vindmølleejere, der for
indkomståret 1995 ikke blev beskattet af indkomst fra vindmølledrift som
følge af 10 pct.s-reglen, fortsat ikke vil blive beskattet af indkomst fra
vindmølledrift, hvis de ikke erhverver flere andele m.v. Det gælder uanset
størrelsen af eget strømforbrug og størrelsen af nettoudbetalingen fra
elværket.
Hvis en vindmølleejer den 22. maj 1996 eller senere har erhvervet
yderligere vindmøller/andele, finder overgangsreglen ikke anvendelse. Den
samlede vindmølleindkomst beskattes så enten efter skattelovgivningens
almindelige regler eller efter de foreslåede regler i ligningslovens § 8 P,
stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere
vindmølleandele m.v.
Det er kun selve reglen i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets anvisning fra 1987
om den skattemæssige behandling af vindmøller, der lovfæstes. Hvis
vindmølleejeren ikke i indkomståret 1995 har været omfattet af punkt 1.1.1. i
Ligningsrådets anvisning fra 1987, er ejeren ikke omfattet af
overgangsreglen. Det betyder i stedet, at ejeren vil kunne vælge at anvende
skattelovgivningens almindelige regler eller de foreslåede regler i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, på indkomst fra vindmølledriften. Den
pågældende ejer vil ikke få fradrag for sit private strømforbrug ved
indkomstopgørelsen, således som det er tilfældet efter reglerne i
Ligningsrådets anvisning.
Ad nr. 4
Efter afskrivningslovens § 32, stk. 2, sidestilles overførsel af blandet
benyttede driftsmidler, jf. afskrivningslovens afsnit II, til udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse eller til udelukkende privat benyttelse med salg og
køb af driftsmidlerne. Dette indebærer efter afskrivningslovens § 9, at der
ikke kan beregnes afskrivning på driftsmidlet i overførselsåret, samt at der
skal foretages opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte
afskrivninger.
Den som stk. 4 foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at der
ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 9
i de tilfælde, hvor ejeren af en blandet benyttet vindmølle eller
vindmølleandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret
1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5,
eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Dette
valg indebærer efter de som ligningslovens § 8 P, stk. 4 og 5, foreslåede
bestemmelser, at vindmøllen eller vindmølleandelen anses for udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet, henholdsvis udelukkende benyttet til private
formål. Forslaget indebærer tillige, at der ikke vil kunne foretages
tabsfradrag i de nævnte tilfælde.
Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter
skattelovgivningens almindelige regler, skal afskrivningen på vindmøllen
eller vindmølleandelen efter den foreslåede bestemmelse fortsætte efter
reglerne i afskrivningslovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler, således at den del af anskaffelsessummen for
vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen
af indkomståret 1996, overgår til afskrivning efter reglerne i
afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996.
Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk.
2 og 3, og senere sælger vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne i
afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, efter den foreslåede bestemmelse
anvendelse. Det indebærer, at der ved det senere salg skal foretages
opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte afskrivninger.
Efter afskrivningslovens § 32, stk. 1, sidestilles overførsel af
udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler til udelukkende privat
benyttelse med salg og køb af driftsmidlerne. Som salgssum betragtes efter
afskrivningslovens § 32, stk. 4, handelsværdien på overførselstidspunktet.
Den som stk. 5 foreslåede bestemmelse har til formål at forhindre, at der
udløses avancebeskatning, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst
ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Når
ejeren senere måtte sælge vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne
i afskrivningslovens afsnit I anvendelse. Det indebærer, at der på dette
tidspunkt sker beskatning af eventuel avance eller fradrag for eventuelle
tabte afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler herom.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 245 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ANPARTER) NR L 245 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder) Retsinformation · 16. april 2008
- Beboerklagenævnets oprettelse og funktion mv. — Københavns Kommune Huslejenævnene · 2. april 2019
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og lov om hjemmeservice (Forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet) Retsinformation · 31. maj 2011
- 1997 BTL 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELFORSYNINGSVIRKSOMHED I DEN EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONE, FORLÆNGELSE AF BEVILLINGER M.V.) NR L 68 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 6. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.) Retsinformation · 23. juni 2004