Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5.
maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
planlægning, lov om vandløb og museumsloven
(Internationale
naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning,
beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)
[af
miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 23 ændringsforslag til lovforslaget.
Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 9, 10, 12-16, 20 og 23.
Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8, 11, 17-19, 21 og 22.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1.
behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 24. oktober 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 112. Den 28. januar 2004 sendte
miljøministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Læs alt
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre,
Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk Botanisk Forening,
Dansk Islandshesteforening,
Dansk Landbrug,
Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Skovforening,
Dansk Vandrelaug,
Friluftsrådet,
Høje Taastrup Kommune og
Professor, dr.jur. Peter Pagh.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug,
Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Skovforening,
Dansk Vandrelaug og
Friluftsrådet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 63 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra miljøministeren
I forlængelse af svar på udvalgets spørgsmål om teknisk bistand
til en række ændringsforslag har miljøministeren følgende bemærkninger om
lovforslaget og sin holdning til ændringsforslagene:
Den nuværende regering har med lovforslaget foreslået
forbedringer af naturbeskyttelsen på en række områder. Det gælder især en
udvidet beskyttelse af overdrevene samt nye og forbedrede regler om
beskyttelse
og forvaltning af de internationale naturbeskyttelsesområder, herunder om
forpligtelser
for myndighederne til at sikre den rette drift af arealerne.
Naturklagenævnet traf i juni 2001 afgørelse om, at
naturbeskyttelseslovens tekst og bemærkninger var utilstrækkelige til at
sikre
beskyttelsen af de biologiske overdrev i det forudsatte omfang.
Naturklagenævnet
fastslog, at alene historiske overdrev og visse andre overdrev så som
kystskrænter, klippeløkker m.m. er omfattet af § 3.
Om den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3 skal
jeg derfor især henlede opmærksomheden på, at lovforslaget sikrer en
beskyttelse af de biologiske overdrev, som der i flere år har været et stærkt
ønske om.
Under udvalgsbehandlingen er der yderligere foreslået dels flere
udvidelser af lovens formålsbestemmelse, dels en række ændringer af § 3, som
har til formål at udvide beskyttelsen både geografisk og indholdsmæssigt
–
forslag, som den tidligere regering ikke tog skridt til at fremlægge.
Om gennemførelsen af Natura 2000-planerne henleder jeg
opmærksomheden på, at der med vedtagelsen af miljømålsloven i december af
2003
blev lagt et fundament til en ordning for beskyttelse af de internationale
naturbeskyttelsesområder, som bygger på en grundig og systematisk planlægning
af den indsats, der skal til for at beskytte områderne.
Selve udpegningen af områder og gennemførelsen af planlægningen
vil fremover ske med hjemmel
i
miljømålsloven koordineret med den tilsvarende planlægning på vandområdet.
Det følges nu op af de foreslåede regler i dette lovforslag, der
gennem en række nye redskaber giver amterne ret og pligt til at gennemføre
den
forvaltningsindsats, der er behov for. Det er i den sammenhæng ikke
nødvendigt
at indføre nye generelle erstatningsfrie reguleringer for at sikre den
nødvendige
beskyttelse.
Udvalget har under udvalgsbehandlingen ønsket teknisk bistand
til en række ændringsforslag, der bl.a. indfører en ny generel,
erstatningsfri
beskyttelsesordning i områderne og indebærer meget betydelige udvidelser af
anmeldelsesordningen. Endvidere har udvalget ønsket teknisk bistand til et
ændringsforslag om at fremskynde Natura 2000-planlægningen.
Jeg finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis der ikke gennemføres
en sammenhængende vand- og Natura 2000-planlægning. Endvidere går en række af
ændringsforslagene langt ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte
områderne.
De nye bestemmelser om fredninger vil betyde, at myndighederne
så tidligt som muligt har et grundlag for at vurdere de økonomiske
konsekvenser
af forslaget. Men et mindst lige så vigtigt formål med lovforslaget er, at
det
giver sammenhæng mellem rettigheder og ansvar for de myndigheder og
organisationer, der har ret til at rejse fredningssager.
Det er sagsrejseren, der skal udarbejde budgetoverslaget, fordi
alle, der rejser fredningssager, skal være ansvarlige ikke kun for indholdet
i
de fredninger, de foreslår, men også for de økonomiske konsekvenser af
forslaget. Dette vil kun kunne opnås, hvis sagsrejseren også skal udarbejde
budgetoverslaget.
De ændringsforslag, der er anmodet om teknisk bistand til, har
haft til formål at nedtone eller fjerne de forpligtelser, som efter min
opfattelse bør høre til retten til at rejse sager.
Jeg har om adgangsreglerne understreget, at lovforslaget
indeholder de ændringer, der blev aftalt i november 2002 med landbrugets og
skovbrugets organisationer samt Friluftsrådet og Danmarks
Naturfredningsforening. Jeg lægger afgørende vægt på, at det er den aftale,
som
er indgået, der nu bliver gennemført.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet stemmer imod de øvrige ændringsforslag.
Venstres, Danske Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og
Kristendemokraternes har noteret sig, at der i lovforslaget er indsat en
bestemmelse om udarbejdelse af budgetoverslag for hver enkelt fredningssag og
har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat forhandlinger mellem
miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening med henblik på at opnå en
bedre prioritering af fredningsindsatsen.
Partierne vil følge udviklingen i niveauet for de samlede
fredningserstatninger på fredningsområdet i lyset af, at
fredningsinstrumentet
gennem de seneste år er blevet suppleret med en række virkemidler –
senest med
forslag til ny skovlov og nærværende lovforslag – som alle rummer nye
indsatser
for naturen.
For at normere niveauet for den fremtidige fredningsindsats
finder partierne derfor, at der bør sigtes mod en indsats for fredninger
iværksat efter de nye regler, der højst er på niveau med de
fredningserstatninger,
der er samlede opgørelser over – det vil sige de seneste 7 års
gennemsnitlige
fredningsindsats.
Partierne er i den forbindelse opmærksomme på, at der blandt de
allerede verserende sager, der skal behandles efter de hidtil gældende
regler,
er en enkelt stor sag af helt usædvanligt omfang (Lille Vildmose), der falder
uden for det hidtidige niveau.
Miljøministeren har givet tilsagn om i 2007 at fremsende en
status for niveauet for de samlede fredningserstatninger til udvalget. På
dette
tidspunkt har de nye regler om budgetoverslag og om en frist for behandlingen
af fredningssager været i kraft i 2 år, og effekten af de nye regler vil
hermed
kunne vurderes.
Såfremt status viser en væsentlig overskridelse af det
ovennævnte beløb, er partierne indstillet på gennem en lovændring at sikre
denne maksimering.
Et
mindretal
i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Enhedslisten udtaler følgende:
Naturen har brug for en reform, ikke
utilstrækkelige lappeløsninger
Den danske natur har ikke de vilkår, den burde. Den danske natur
er under stærkt pres. Naturens balance er truet. Det er kendsgerninger, som
bl.a. blev understreget i Wilhjelmudvalgets rapport »En rig natur i et rigt
samfund«
fra august 2001.
Naturen har for lidt plads, der er for mange næringsstoffer,
vandmiljøet er belastet, og der mangler sammenhængende naturområder.
Derfor er det ekstra skuffende, at dette udspil til ændring af
naturbeskyttelsesloven ikke tager udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets
anbefalinger, som vel at mærke var et partsudvalg med mange forskellige
interesser,
der rent faktisk blev enige om nogle anbefalinger.
Det er også skuffende, at lovforslaget ej heller tager
udgangspunkt i »Naturens Grundlov«, som er formuleret af de grønne
organisationer som deres bud på hovedlinjerne i naturbeskyttelsesloven. Med
disse grundlag var der en fantastisk god mulighed for at lave en reform af
naturbeskyttelsesloven og ikke kun gennemføre utilstrækkelige lappeløsninger
som i regeringens fremlagte lovforslag.
Lovforslaget er utilstrækkeligt, bl.a. hvad angår de
naturområder, som Danmark er forpligtet til at beskytte efter EU’s
direktiver.
Desværre fremgår det også af lovens bemærkninger, at midlerne først og
fremmest
skal prioriteres til de internationale naturbeskyttelsesområder.
Det vil medføre en opdeling i en A- og B-natur, eller andre vil
måske kalde det opdeling i en folkelig natur og en elitenatur.
Resultatet er desværre, at den aktive naturbeskyttelse i Danmark
stort set bliver indskrænket til de blot 7,5 pct. af arealet, der er i Natura
2000-områderne. Danmark har forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i den
biologiske mangfoldighed senest i 2010. Hvis tilbagegangen i den biologiske
mangfoldighed skal stoppes, kræver det også vilje til indsats og økonomiske
midler til de resterende 92,5 pct. af arealet samt en indsats i disse
områder.
Naturens balance er truet
Den industrielle udvikling har sat sit tydelige præg på de
danske naturværdier. Byerne er vokset, vejnettet er blevet udbygget, og
landbrugsjorden dyrkes intensivt. Denne udvikling har givet vækst til det
moderne samfund, men er en trussel for naturen, hvis man ikke samtidig
prioriterer et modsvarende hensyn til naturen. Naturen kan ikke længere bære
den intensive anvendelse og lider af, at den har for lidt plads, for lidt
vand,
at der tilføres for mange næringsstoffer, og at naturarealerne er for små,
for
isolerede og under tilgroning.
Omkring 340 arter er uddøde siden 1850, og stadigt flere
bestande af vilde plante- og dyrearter befinder sig på eller under grænsen
for
overlevelse. Af Danmarks Miljøundersøgelsers nyligt offentliggjorte rødliste
fremgår bl.a., at blandt de vurderede artsgrupper anses mere end en fjerdedel
for truede.
I løbet af de sidste 150 år har den danske natur fået stadig
mindre plads. I denne periode er klitter, heder, strandenge, overdrev, enge
og
moser blevet reduceret fra at udgøre 60 pct. til at udgøre 8 pct. af Danmarks
areal.
Omkring 80 pct. af landets areal er påvirket af dræning. Mange
søer og fjorde er afvandede, og mindst 140.000 ha er i dag pumpede arealer,
som
tidligere var eng, kær, mose, sø eller fjord. Kun ca. 2 pct. af vandløbene er
naturligt slyngede.
Naturskove og grønne korridorer
Skove med en lang, ubrudt historie indeholder en særlig
værdifuld biodiversitet, herunder den oprindelige genpulje af hjemmehørende
træer og buske. Naturskov og urørt skov, som har biodiversitet som
hovedformål,
har et stort potentiale for udvikling af rigere biologisk mangfoldighed.
Partierne
stiller derfor ændringsforslag om, at naturskove uden for fredskovpligtige
arealer beskyttes efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse unikke naturskove
bør
have den samme beskyttelse som alle andre naturskove og biologisk vigtige
arealer.
Et væsentligt led i naturpleje og naturgenopretning er
etablering af en økologisk infrastruktur.
Mange af de nuværende naturområder er for små, for isolerede og
for opsplittede. Planter og dyr på små levesteder er særligt udsatte for at
forsvinde. Små naturområder, der ofte ligger adskilt af agerjord, veje,
jernbaner og bebyggelse, rummer alt andet lige relativt færre levesteder end
store naturområder. Når naturområderne er små, påvirkes de i højere grad af
omgivelserne, og påvirkningerne rammer relativt store dele af området.
Størrelsen af en bestand af en dyre- eller planteart svinger
ofte fra år til år, og en gang imellem medfører katastrofale hændelser som
f.eks. forurening eller ekstreme vejrforhold drastiske ændringer i bestanden.
Store levesteder betyder store bestande og dermed, at nogle dyr som regel
alligevel vil overleve og føre bestanden videre, når forholdene bliver
gunstige. Små bestande har langt større risiko for helt at forsvinde, og for
de
opsplittede naturtyper, hvor der ofte er langt til nærmeste artsfæller, er
sandsynligheden for genindvandring lille. Endvidere medfører den nedsatte
udveksling af genetisk materiale mellem isolerede bestande en øget risiko for
tab af genetisk mangfoldighed og dermed mindre tilpasningsdygtighed ved
forandringer i miljøet. Derfor har partierne stillet ændringsforslag om at
udvide lovens formål således, at egentlige naturområder så vidt muligt er
forbundne
for at sikre biodiversiteten og arternes spredningsmuligheder.
Ministeren har helt uforståeligt afvist ændringsforslaget med
den begrundelse, at forslaget »ikke har sammenhæng med det øvrige lovforslag«
på trods af, at lovforslaget bl.a. har til hensigt at fremme Danmarks bidrag
til et sammenhængende europæisk naturnetværk, Natura 2000. Ministeren har
også
afvist at belyse indsatsen hertil i vore umiddelbare nabolande, jf.
besvarelsen
af spørgsmål 9, 10 og 62. Det fremgår af ministeriets referat fra det seneste
partsmøde i biodiversitetskonventionen, jf. alm. del – bilag 628, at:
»Udpegning af en repræsentativ del af de vigtige naturområder på land og til
havs samt en effektiv forvaltning af beskyttede områder og økologiske
netværk,
er en afgørende forudsætning for at nå 2010-målet om at standse tilbagegangen
for biodiversiteten.« »I EU er Natura 2000 en konkret udførelse af disse
tanker«. Regeringens visioner rækker tilsyneladende ikke til en konkret
udførelse heraf, men alene til en minimalistisk gennemførelse af
direktivernes
ordlyd på et efter alt at dømme helt utilstrækkeligt niveau.
Plejepligt, pesticider, biologiske overdrev og
§ 3-arealer
En væsentlig forudsætning for beskyttelse af den danske natur er
også plejen af den.
Partierne har derfor stillet ændringsforslag, der indebærer, at
der skal være offentlig plejepligt på § 3-arealer samt i Natura
2000-områderne,
hvor der også samtidig skal være forbud mod gødskning og sprøjtning med
pesticider. Pesticidtrykket skal generelt sænkes. Derfor skal brug af
pesticider
på § 3-arealer som enge,
overdrev, heder, strandenge, moser m.m. forbydes.
Uden en lovfæstet plejeforpligtelse kan det frygtes, at mange §
3-områder uden for Natura 2000-områderne vokser ud af beskyttelsen.
Beskyttede områder under naturbeskyttelseslovens § 3 skal ikke
umiddelbart kunne vokse ud af deres status som beskyttet område, hvis området
vokser til. Det sker i dag som konsekvens af mangel på pleje, eller hvis
området er blevet tilført næringsstoffer, så området forandrer sig til natur
uden de karakteristiske plantearter, der ellers har kendetegnet området.
Hvad angår § 3-beskyttelsen, er det også vigtigt for partierne
at slå fast, at indlandssaltenge skal under § 3-beskyttelse. Det er endvidere
partiernes opfattelse, at der i tilfælde af, at § 3-arealer fjernes, skal
oprettes biologisk lige så værdifulde erstatningsarealer, og at den person,
organisation eller myndighed, der forårsager ødelæggelsen, skal betale for
oprettelsen af et naturområde med samme værdi et andet sted.
Partierne er tilfredse med, at de biologiske overdrev er
medtaget i § 3-beskyttelsen, men lovforslagets bemærkninger om, at de skal
have
været ude af drift i 30-50 år, bør falde helt ud. Mange biologiske overdrev
vil
via denne bemærkning ikke få den beskyttelse, som de reelt skulle have. Der
er
i høringssvarene også nævnt et konkret eksempel. Det bør være rent biologiske
kriterier, der er afgørende for beskyttelsen, og ikke hvor lang tid området
har
været ude af drift. Partierne stiller derfor ændringsforslag, der indebærer,
at
beskyttelsen af biologiske overdrev skal tage udgangspunkt i botaniske
kriterier, samt at der derfor ikke skal være nogen åremålsbegrænsning.
Endvidere stiller partierne ændringsforslag om, at arealgrænsen
for overdrevene på 2.500 m
2
sænkes til 1.000 m
2,
således
at flere små og værdifulde biologiske overdrev kan blive beskyttet.
Natura 2000
Partierne finder også,
at
det er meget betænkeligt, at høringsudkastets § 19 a om forbud mod ændringer
i
tilstanden af lokaliteter efter habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet
inden for internationale naturbeskyttelsesområder i det endelige lovforslag
er
fjernet og erstattet med anmeldepligt til amtet, som har 4 ugers
høringsfrist.
Partierne er meget i tvivl om, hvorvidt det lever op til artikel 6 i
habitatdirektivet, og selv om det gør, så forudsætter det, at enhver tænkelig
problemtisk aktivitet skal være oplistet på bilag 2, og det er den jo næppe.
Vedrørende bilagene synes partierne, det er meget betænkeligt, at de ikke er
reguleret mere smidigt, end at der skal en lovændring til, hvis og såfremt
bilagslisten ikke er dækkende.
På denne baggrund har partierne stillet ændringsforslag, der gør
beskyttelsen i Natura 2000-områderne umiddelbar. Dermed vendes tilbage til
det
oprindelige høringsudkast med et generelt forbud mod tilstandsændringer, som
partierne mener er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.
Konstruktionen vil i princippet svare til den generelle § 3-beskyttelse
–
ændringer vil kræve en dispensation, som man vil få, hvis der ikke er et
problem i det. Og partierne vil ikke behøve at gisne om alle mulige
problematiske aktiviteter på et bilag til loven.
Et andet problematisk tilfælde er, når aktiviteter uden for
Natura 2000-områderne kan påvirke disse områder. Derfor har partierne stillet
ændringsforslag, der indebærer, at aktiviteter uden for Natura
2000-områderne,
der kan påvirke Natura 2000-områderne, også gøres anmeldepligtige. Partierne
kan i den forbindelse også konstatere, at ministeren ikke har ønsket at svare
på, hvilken del af EU-lovgivningen der med partiernes ændringsforslag ville
gennemføres.
Det er vigtigt for partierne, at de truede, sårbare eller
sjældne dyre- og plantearter, der er på den nationale rødliste, også nyder
beskyttelse uden for Natura 2000-områderne. Derfor har partierne
stillet ændringsforslag om beskyttelse af
arternes levesteder, ynglesteder og rasteområder, som partierne finder er i
overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 12.
Fredninger
Der har det forløbne år været mange diskussioner om
fredningsinstrumentet. Partierne vil klart understrege, at det er af
allerstørste vigtighed, at retten til at rejse fredningssager ikke
udelukkende
ligger hos offentlige myndigheder, men også hos Danmarks
Naturfredningsforening.
Partierne glæder sig over, at miljøministeren i modsætning til
tidligere nu ikke vil fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at
rejse fredningssager.
Vetoretten, der nu gives til de offentlige myndigheder, når der
er naturgenopretning inde i projektet, giver mulighed for mange fortolkninger
og diskussioner. Grænsen mellem naturfredning og naturgenopretning vil være
flydende, og det er partiernes opfattelse, at Naturklagenævnet hidtil har
foretaget afvejningen af, om den påtænkte naturgenopretning står mål med
udgifterne.
Partierne er alvorligt bange for, at dette punkt de facto vil
føre til en svækkelse af fredningsinstrumentet. Dette i tider, hvor
naturmidlerne er små i amter og kommuner, samtidig med at regeringen med
dette
lovforslag sender et klart signal om, at det for eftertiden kun er Natura
2000-områderne, der skal prioriteres.
Derfor har partierne stillet ændringsforslag, der sikrer, at
samtykkekravet fra myndighederne i de tilfælde, hvor der også er
naturgenopretning inde i billedet, udgår.
I forbindelse med fredningssager fremgår det også af
lovforslaget, at sagsrejser skal udarbejde budgetoverslag over de forventede
udgifter. Det er partiernes opfattelse, at det i stedet for sagsrejser skal
være Skov- og Naturstyrelsen, der som den offentlige myndighed, der typisk
afholder størstedelen af fredningserstatningerne, udarbejder
budgetoverslaget.
Afslutning
Partierne konstaterer også, at regeringens vandmiljøplan er
utilstækkelig, og det er også partiernes opfattelse, at den nye landbrugslov
med endnu større brugsstørrelser vil kunne betyde yderligere fjernelse af
hegn
og små naturområder, der før eksempelvis adskilte ejendommene.
Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 var et godt afsæt for en
fremsynet naturbeskyttelseslov, som både tager hensyn til Danmarks
internationale forpligtelser, Danmarks nationale naturværdier, og som kan
stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed.
Det har ikke skortet på gode råd til regeringen i denne sag.
Dette både gennem de omfattende høringssvar og eksempelvis udspillet
»Naturens
Grundlov«.
Desværre må partierne sige, at når man ser dette lovforslag, så
er det klart, at chancen er forpasset, og partierne kan derfor ikke støtte
lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
Til titlen
1)
Efter »vandløb« indsættes: »,
miljømålsloven«.
Til § 1
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter
»tilvejebringe områder,«: »herunder større sammenhængende naturområder,«.
02.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
udgår efter
»kulturhistoriske interesser,« ordet »og«.
03.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter nr. 2 som
nyt nummer:
»3)
at fremme større
sammenhængende naturområder, bufferzoner og grønne korridorer i et nationalt
grønt netværk, således at egentlige naturområder så vidt muligt er forbundet
af
hensyn til planters og dyrs spredningsmuligheder, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
04.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Loven tilsigter
tillige at gennemføre målsætningen om at vende tilbagegangen for arter og
levesteder i 2010.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«
[Forbedring, genopretning m.v. af større sammenhængende
naturområder indføjes i lovens formål]
3)
Nr.
2
affattes således:
»2.
§ 3, stk. 2,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Der må ikke
foretages ændringer i tilstanden af
heder,
moser og lignende,
naturskove på arealer, der ikke er fredskovspligtige,
strandenge, strandsumpe og indlandssaltenge,
ferske enge samt
biologiske overdrev, der er græsdominerede arealer, som
opfylder de vegetationsmæssige og jordbundsmæssige kriterier.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 2 gælder, når de nævnte naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i
forbindelse
med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 1.000 m
2
i
sammenhængende areal.
Stk. 4.
På de nævnte
arealer, må der ikke anvendes pesticider eller tilføres gødning.««
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
[Ændring af kriterier, ikkefredsskovpligtige naturskove og
indlandssaltenge omfattet, forbud mod anvendelse af pesticider m.v.]
4)
I
nr. 11
indsættes efter § 19 a som ny paragraf:
»§ 19 b.
I internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke foretages ændringer i
tilstanden af konkrete lokaliteter, der indeholder naturtyper eller
levesteder
for arter, som er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet, eller
levesteder for arter, som er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 4, stk. 2, eller optaget på dette direktivs bilag I.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1
gælder ikke for arealer, der er omfattet af beskyttelsen i § 3 eller § 8
eller
i
§ 28 i lov om skove.
Stk. 3.
Amtsrådet
foretager udpegning af arealer efter stk. 1. Forbuddet mod ændring af
tilstanden træder i kraft, når de berørte ejere har modtaget skriftlig
underretning om udpegningen.
Stk. 4.
Amtsrådet kan
revidere udpegningen på baggrund af den løbende overvågning af naturtypernes
og
arternes tilstand.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om udpegningen efter stk. 3 og 4, herunder regler om,
hvornår udpegningen efter stk. 3 skal være afsluttet.«
§§ 19 b-19 h bliver herefter §§ 19 c-19 i.
[Internationale naturbeskyttelsesområder]
5)
I
nr. 11
indsættes efter § 19 b, stk. 5, der bliver § 19 c, stk. 5,
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Reglerne i stk.
1-5 finder tilsvarende anvendelse uden for de internationale
naturbeskyttelsesområder
for iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, hvis
aktiviteterne kan påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
[Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder]
6)
Efter nr. 18 indsættes som nyt
nummer:
»05.
Efter §
30 indsættes:
»§ 30 a.
Miljøministeren udarbejder lister over truede, sårbare eller sjældne dyre- og
plantearter (rødlister) og arter, som Danmark har et særligt ansvar for at
beskytte.
Stk. 2.
De arter, der er optaget på listerne,
er fredede. Arterne må ikke slås ihjel eller indsamles.««
[Rødlister]
7)
I den under
nr. 19
foreslåede ændring af
§
36
indsættes efter det foreslåede stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Skov- og
Naturstyrelsen udarbejder på anmodning fra sagsrejser det i stk. 5 nævnte
budgetoverslag.
Budgetoverslaget skal fremsendes til sagsrejser senest 4 uger efter
modtagelsen
af anmodningen.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
[Skov- og Naturstyrelsen udarbejder budgetforslag]
8)
I den under
nr. 19
foreslåede ændring af
§
36
indsættes efter det foreslåede stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt
stykke:
»Stk. 8.
For
fredningsforslag, hvis umiddelbare retsvirkninger indbærer indgreb i den
aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom, skal budgetoverslag samt
udtalelserne
herover dog først fremsendes senest 4 uger efter, at fredningssagen er
rejst.«
[Budgetforslag ved rejsning af fredningssag]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
9)
Efter nr. 20 indsættes som nyt
nummer:
»06.
I
§ 37, stk. 4,
der bliver stk. 6, ændres
»stk. 3« til: »stk. 5«.«
[Redaktionel ændring]
10)
Efter nr. 22 indsættes som nyt
nummer:
»07.
I
§ 38, stk. 5,
der bliver stk. 6, udgår
», § 4«.«
[Redaktionel ændring]
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
11)
Nr.
23
udgår.
[Samtykkekrav til naturforvaltningsprojekter i fredninger
udgår]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
12)
Efter nr. 23 indsættes som nyt
nummer:
»08.
I
§ 39, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 37,
stk. 5« til: »§ 37, stk. 7«.«
[Redaktionel ændring]
13)
Efter nr. 25 indsættes som nyt
nummer:
»09.
I
§ 41, stk. 3,
ændres »§ 38, stk. 4« til:
»§ 38, stk. 5«.«
[Redaktionel ændring]
14)
Nr.
26
affattes således:
»26.
I
§ 43, stk. 1,
ændres »om fredningens
gennemførelse, om dens indhold og afgrænsning samt om erstatningen« til:
»efter
§ 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3, og § 40«.
15)
Efter nr. 26 indsættes som nye
numre:
»010.
I
§ 43, stk. 2,
ændres »§ 39, stk. 2,«
til: »§ 39, stk. 3,«.
011.
I
§ 43
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
I klager over
fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3, skal
Naturklagenævnet
træffe afgørelse inden 8 uger efter modtagelse af klagen.««
[Redaktionel ændring]
16)
Efter nr. 27 indsættes som nyt
nummer:
»012.
I
§ 45, stk. 1,
ændres »§ 39, stk. 2,«
til: »§ 39, stk. 3,«.«
[Redaktionel ændring]
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
17)
Nr.
30
affattes således:
»30.
I
§ 52
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Amtskommuner og
kommuner, der ejer arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, skal
pleje disse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura 2000-planen.
Stk. 3.
Med henblik på
at sikre en langsigtet beskyttelse af naturtyperne skal amtskommunerne pleje
arealer, der er omfattet af § 3, stk. 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.«
[Pleje af internationale naturbeskyttelsesområder]
18)
Efter nr. 37 indsættes som nyt
nummer:
»013.
I
§ 65
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Amtsrådet kan
kun i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk.
1-3, således at en naturtype fjernes, og kun på vilkår om, at der oprettes
tilsvarende erstatningsarealer.««
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
[§ 3-dispensation/erstatningsarealer]
19)
Efter nr. 47 indsættes som nyt
nummer:
»014.
I
§ 89, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 3, stk.
1, 2 og 3,« til: »§ 3,«.«
[Konsekvensændring]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
20)
Nr.
50
affattes således:
»50.
I
§ 89, stk. 1, nr. 4,
der bliver nr. 6,
ændres »§ 26, stk. 4,« til: »§ 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3,«.«
[Redaktionel ændring]
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
21)
I
nr. 53
foretages i
bilag 2
følgende ændring:
»015.
I
nr. 4
i
bilag 2
udgår »indlandssaltenge,«.«
[Indlandssaltenge udgår af bilag 2]
Ny paragraf
22)
Efter § 3 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01
I lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 36
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Udpegning sker
på grundlag af videnskabelige kriterier i overensstemmelse med
fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 4 og habitatdirektivets artikel 4.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2.
§ 43, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Offentliggørelsen skal ske mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode,
dog første gang senest den 22. december 2006.«
3.
§ 45, stk. 1,
affattes således:
»Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager amtsrådet
Natura 2000-planen endeligt, dog første gang senest den 22. december 2007.«
[Natura 2000-planerne]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 4
23)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 40 a, stk.
2, nr. 1,
ændres »dette kapitel« til: »kapitel 8 a«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 22.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget suppleres lovens formål således, at loven
også tilsigter at skabe større sammenhængende naturområder.
Ændringsforslaget gengiver intentionerne i Konventionen om
Biologisk Mangfoldighed, Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde
dyr
og planter samt naturlige levesteder og den Pan-europæiske biologiske og
landskabs diversitets strategi.
Målsætningen om, at forringelsen af biodiversiteten skal
standses med henblik på at nå dette mål senest i 2010, er fastsat af
EU’s
stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001.
Målet indgår i EU’s 6. miljøhandlingsprogram. På det globale topmøde i
Johannesborg i august 2002 vedtog man et mål om at reducere tabet af
biodiversitet inden 2010.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget præciseres det, at den grundlæggende
forudsætning for, at et areal kan betegnes som et overdrev i lovens forstand,
alene er vegetationens sammensætning.
Endvidere nedsættes arealgrænsen for de beskyttede naturtyper
til 1.000 m
2
.
Ifølge den gældende lovs § 3, stk. 4, kan miljøministeren
fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3.
Denne bemyndigelse er ikke udnyttet. Med ændringsforslaget fastsættes direkte
i
loven ikke alene et forbud mod gødskning, men også mod sprøjtning med
pesticider.
Ændringsforslaget medfører, at indlandssaltenge omfattes af §
3-beskyttelsen.
Ændringsforslaget indfører en generel beskyttelse af naturskove
uden for de fredskovpligtige arealer. Naturskov må defineres i
overenstemmelse
med den definition, som evt. udarbejdes i forbindelse med forslag til ny
skovlov.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget gennemføres en generel beskyttelse af
Natura 2000-områderne. Der er ikke foretaget økonomiske beregninger over,
hvorvidt ændringsforslaget vil betyde færre eller flere udgifter i forhold
til
de bestemmelser, der er foreslået i lovforslaget.
Til nr. 5
Lovforslagets § 19 b indeholder en anmeldelsesordning for
aktiviteter, der i dag ikke kræver forudgående tilladelse el.lign., og som
vurderes at kunne medføre væsentlig påvirkning af arter eller naturtyper i de
internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovforslagets bilag 2. Hermed
får
myndighederne mulighed for at vurdere aktiviteterne i bilag 2 for deres
virkning i de internationale naturbeskyttelsesområder.
Med ændringsforslaget omfatter anmeldelsesordningen også
aktiviteter, der agtes iværksat uden for de internationale
naturbeskyttelsesområder, hvis de kan påvirke disse områder.
Til nr. 6
Efter ændringsforslaget skal miljøministeren udarbejde lister
over dyre- og plantearter, som i Danmark er truede, sårbare eller sjældne
(rødlistede), eller som Danmark har et nationalt ansvar for at beskytte.
De arter, der er optaget på rødlisten, beskyttes/fredes, hvilket
indebærer, at de ikke må dræbes eller indsamles.
Emnet for den EU-arbejdsgruppe, der aktuelt drøfter
gennemførelsen af habitatdirektivets artikel 12, er hovedsagelig
usikkerhederne
om rækkevidden af den bestemmelse, der pålægger medlemslandene at beskytte
yngle- og rasteområder for arter på direktivets bilag IV, og altså ikke den
traditionelle beskyttelse af arter. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt
at vurdere, om der er behov at ændre lovgivningen på grundlag af
arbejdsgruppens konklusioner.
Til nr. 7 og 8
Ændringsforslaget til nyt stk. 8 indebærer, at kravet om fremsendelse
af budgetoverslag samt udtalelser herom samtidig med fredningsforslaget kan
fraviges i tilfælde, hvor et fredningsforslags midlertidige retsvirkninger
indebærer indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom. I
disse
tilfælde kan fremsendelsen af budgetoverslag og udtalelse herom udskydes
således, at dette først skal fremsendes senest 4 uger efter, at
fredningssagen
er rejst.
Til nr. 9, 10, 12-16, 20 og 23
Ændringsforslagene er alene af lovteknisk og redaktionel
karakter.
Til nr. 11
Ophævelse af den foreslåede § 38 a betyder opgivelse af
forslaget om, at fredninger, som indebærer gennemførelse af et
naturgenopretningsprojekt, kun kan gennemføres, hvis de myndigheder, der skal
gennemføre og betale dette projekt, er enige og kan anbefale fredningen.
Til nr. 17
Ændringsforslaget pålægger kommuner og amtskommuner pligt til at
pleje beskyttelsesområder.
Til nr. 18
Ændringsforslaget medfører, at praksis for dispensationer fra
naturbeskyttelseslovens § 3 gøres ligeså restriktiv som habitatsdirektivets
artikel 6. Endvidere kan der efter ændringsforslaget kun fjernes naturområder
omfattet af § 3, såfremt der oprettes erstatningsarealer.
Til nr. 19
Ændringsforslaget er en konsekvensændring i straffebestemmelsen
af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 21
Herved ændres bilaget, for så vidt angår indlandssaltenge.
Til nr. 22
Miljømålslovens § 36 indeholder hjemmel til, at miljøministeren
udpeger fuglebeskyttelses- og habitatområder. Med ændringsforslaget
præciseres,
at udpegningen skal ske ud fra videnskabelige kriterier i overensstemmelse
med
fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne.
Med ændringsforslaget sker der en fremrykning af vedtagelsen af
Natura 2000-planerne efter miljømålsloven fra 22. december 2009 til 22.
december 2007, således at der ikke længere er tidsmæssigt sammenfald med
vandplanerne.
Svend Aage Jensby (V)
Helga Moos (V)
Eyvind Vesselbo (V)
fmd.
Jens Vibjerg (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Freddie H. Madsen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Lars Barfoed (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
nfmd.
Inger Bierbaum (S)
Helge Mortensen (S)
Bjørn Westh (S)
Jacob Buksti (S)
Torben Hansen (S)
Jørn Jespersen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 146
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2
Henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje
Taastrup Kommune, til miljøministeren
4
Spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i
lovforslaget efter høringen, til miljøministeren
5
Henvendelse af 10/2-04 fra Dansk Botanisk Forening
6
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 10/2-04 fra Dansk
Botanisk Forening, til miljøministeren
7
Svar på spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i
lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren
8
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 10/2-04
fra Dansk Botanisk Forening, fra miljøministeren
9
Henvendelse af 25/2-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre
10
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra Per
Tybjerg Aldrich, Hvidovre, til miljøministeren
11
Henvendelse af 27/2-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh
12
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 27/2-04 fra
professor, dr.jur. Peter Pagh, til miljøministeren
13
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04
fra Høje Taastrup Kommune, fra miljøministeren
14
Tidsplan
15
Henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet
16
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra
Friluftsrådet, til miljøministeren
17
Henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening
18
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk
Skovforening, til miljøministeren
19
Spm. 8 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling
og tidsplan, til miljøministeren
20
Spm. 9 om, hvad andre lande har afsat på naturområdet i 2004
og i budgetoverslagsårene sammenlignet med Danmark, til miljøministeren
Spm. 10 om, hvad ministeren kan oplyse om disse landes
strategier for beskyttede områder/økologiske netværk, herunder
nationalparker, til miljøministeren
21
Henvendelse af 11/3-04 fra Danmarks
Naturfredningsforening
22
Spm. 11 om fremsendelse af lovforslaget til
Europa-Kommissionen, til miljøministeren
Spm. 12 om Natura 2000-områderne, til miljøministeren
Spm. 13 om amtsråds iværksættelse af foranstaltninger,
til miljøministeren
Spm. 14 om gennemførelse af habitatdirektivets krav, til
miljøministeren
Spm. 15 om sikring mod en forringelse af levesteder i
Natura 2000-områder, til miljøministeren
Spm. 16 om lodsejeres opfyldelse af deres forpligtelser,
til miljøministeren
Spm. 17 om anmeldeordningen, til miljøministeren
23
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 27/2-04
fra professor, dr.jur. Peter Pagh, fra miljøministeren
24
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04
fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, fra miljøministeren
25
Henvendelse af 22/2-04 fra Dansk Botanisk Forening
26
Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Dansk
Botanisk Forening, til miljøministeren
27
Spm. 19 om en kommenteret liste over forslagene fra
Adgangsudvalget med begrundelse for, hvorfor de enkelte forslag ikke er med i
lovforslaget, til miljøministeren
Spm. 20 om, hvilke nye beføjelser ministeren får med
lovforslaget, til miljøministeren
Spm. 21 om, hvilke erstatningsfri og erstatningspligtige
reguleringer lovforslaget giver mulighed for, til miljøministeren
Spm. 22 om den saglige begrundelse for nedlæggelsen af de
grønne råd, til miljøministeren
Spm. 23 om, hvordan reglerne i det foreslåede kapitel 2 a
undgår at blive en pengemaskine for ejere af EU-fuglebeskyttelsesområder, til
miljøministeren
Spm. 24 om klagemulighed, til miljøministeren
28
Henvendelse af 23/3-4 fra Dansk Vandrelaug
29
Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 23/3-04 fra Dansk
Vandrelaug, til miljøministeren
30
Materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening
under foretræde 24/3-04
31
Spm. 26 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks
Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, til miljøministeren
32
Spm. 27 om, hvilke områder der for fremtiden ikke vil få
de midler, som nu skal gå til at opfylde lovforslaget omkring
naturbeskyttelse, til miljøministeren
33
Spm. 28 om teknisk bistand til ændringsforslag, der gør
det til et af naturbeskyttelseslovens formål at skabe større sammenhængende
naturområder,
til miljøministeren
Spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvorved
åremålsdefinitionen i naturbeskyttelseslovens § 3 udskiftes med botaniske
kriterier, til miljøministeren
Spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, således
at det ikke bliver muligt for implicerede myndigheder at nedlægge veto i
forbindelse med fredning, til miljøministeren
Spm. 31 om teknisk bistand til ændringsforslag, der
medfører, at § 3-beskyttede arealer ikke må sprøjtes med pesticider eller
gødskes, til miljøministeren
Spm. 32 om teknisk bistand til ændringsforslag, der
medfører, at de i § 3, stk. 2, beskyttede arealer udvides til også at omfatte
udyrkede naturtyper større end 1.000 m
2
, til miljøministeren
34
Spm. 33 om kriterier for supplerende udpegning af
habitatområder på baggrund af naturovervågningen, til miljøministeren
Spm. 34 om kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus
for de omfattede naturtyper og levesteder for arter, til miljøministeren
Spm. 35 om udstedelse af pålæg, til miljøministeren
Spm. 36 om, hvordan en lodsejer skal være i stand til at
efterleve sin forpligtelse efter § 19 b, stk. 1, til miljøministeren
35
Spm. 37 om fremsendelse af analyse af, hvilke ændringer
af dansk lovgivning der er nødvendige for at gennemføre habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne,
til miljøministeren
Spm. 38 om yderligere lovforslag og ændringer af
bekendtgørelser, til miljøministeren
36
Oversigt over lov- og beslutningsforslag i udvalget
37
Henvendelse af 25/3-04 fra Dansk Landbrug
38
Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra Dansk
Landbrug, til miljøministeren
39
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra
Friluftsrådet, fra miljøministeren
40
Foreløbigt svar på spm. 8 om fremsendelse af den lovede
parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren
41
Svar på spm. 9 om, hvad andre lande har afsat på
naturområdet i 2004 og i budgetoverslagsårene sammenlignet med Danmark, fra
miljøministeren
Svar på spm. 10 om, hvad ministeren kan oplyse om disse
landes strategier for beskyttede områder/økologiske netværk, herunder
nationalparker,
fra miljøministeren
42
Svar på spm. 11 om fremsendelse af lovforslaget til
Europa-Kommissionen, fra miljøministeren
Svar på spm. 12 om Natura 2000-områderne, fra
miljøministeren
Svar på spm. 13 om amtsråds iværksættelse af
foranstaltninger, fra miljøministeren
Svar på spm. 14 om gennemførelse af habitatdirektivets
krav, fra miljøministeren
Svar på spm. 15 om sikring mod en forringelse af
levesteder i Natura 2000-områder, fra miljøministeren
Svar på spm. 16 om lodsejeres opfyldelse af deres
forpligtelser, fra miljøministeren
Svar på spm. 17 om anmeldeordningen, fra miljøministeren
43
Henvendelse af 28/3-04 fra Dansk Islandshesteforening
44
Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 28/3-04 fra Dansk
Islandshesteforening, til miljøministeren
45
Spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,
til miljøministeren
Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 46 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,
til miljøministeren
Spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 49 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,
til miljøministeren
Spm. 50 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 51 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
46
Spm. 52 om beskyttelse af bilag i habitatdirektivet, til
miljøministeren
Spm. 53 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 54 om Natura 2000, til miljøministeren
Spm. 55 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 56 om en redegørelse for antallet af bemyndigelser
til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, til miljøministeren
Spm. 57 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
47
Spm. 58 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,
til miljøministeren
Spm. 59 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
48
Svar på spm. 19 om en kommenteret liste over forslagene
fra Adgangsudvalget med begrundelse for, hvorfor de enkelte forslag ikke er
med
i lovforslaget, fra miljøministeren
Svar på spm. 20 om, hvilke nye beføjelser ministeren får
med lovforslaget, fra miljøministeren
Svar på spm. 21 om, hvilke erstatningsfri og
erstatningspligtige reguleringer lovforslaget giver mulighed for, fra
miljøministeren
Svar på spm. 22 om den saglige begrundelse for
nedlæggelsen af de grønne råd, fra miljøministeren
Svar på spm. 23 om, hvordan reglerne i det foreslåede
kapitel 2 a undgår at blive en pengemaskine for ejere af
EU-fuglebeskyttelsesområder, fra miljøministeren
Svar på spm. 24 om klagemulighed, fra miljøministeren
49
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 10/3-04
fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren
50
Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 23/3-04
fra Dansk Vandrelaug, fra miljøministeren
51
Spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende
§ 36, til miljøministeren
52
Henvendelse af 5/4-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre
53
Spm. 61 om kommentar til henvendelse af 5/4-04 fra Per
Tybjerg Aldrich, Hvidovre, til miljøministeren
54
Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 22/2-04
fra Dansk Botanisk Forening, fra miljøministeren
55
Svar på spm. 26 om kommentar til materiale udleveret af
Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, fra miljøministeren
56
Svar på spm. 27 om, hvilke områder der for fremtiden ikke
vil få de midler, som nu skal gå til at opfylde lovforslaget omkring
naturbeskyttelse,
fra miljøministeren
57
Svar på spm. 28 om teknisk bistand til ændringsforslag,
der gør det til et af naturbeskyttelseslovens formål at skabe større
sammenhængende naturområder, fra miljøministeren
Svar på spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag,
hvorved åremålsdefinitionen i naturbeskyttelseslovens § 3 udskiftes med
botaniske
kriterier, fra miljøministeren
Svar på spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag,
således at det ikke bliver muligt for implicerede myndigheder at nedlægge
veto i forbindelse med fredning, fra miljøministeren
Svar på spm. 31 om teknisk bistand til ændringsforslag,
der medfører, at § 3-beskyttede arealer ikke må sprøjtes med pesticider eller
gødskes, fra miljøministeren
Svar på spm. 32 om teknisk bistand til ændringsforslag,
der medfører, at de i § 3, stk. 2, beskyttede arealer udvides til også at
omfatte udyrkede naturtyper større end 1.000 m
2
, fra
miljøministeren
58
Svar på spm. 33 om kriterier for supplerende udpegning af
habitatområder på baggrund af naturovervågningen, fra miljøministeren
Svar på spm. 34 om kortlægning af beliggenhed og
bevaringsstatus for de omfattede naturtyper og levesteder for arter, fra
miljøministeren
Svar på spm. 35 om udstedelse af pålæg, fra
miljøministeren
Svar på spm. 36 om, hvordan en lodsejer skal være i stand
til at efterleve sin forpligtelse efter § 19 b, stk. 1, fra miljøministeren
59
Svar på spm. 37 om fremsendelse af analyse af, hvilke
ændringer af dansk lovgivning der er nødvendige for at gennemføre habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne, fra miljøministeren
Svar på spm. 38 om yderligere lovforslag og ændringer af
bekendtgørelser, fra miljøministeren
60
Spm. 62 om uddybelse af besvarelsen på spørgsmål 9 og 10,
til miljøministeren
61
Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 28/3-04
fra Dansk Islandshesteforening, fra miljøministeren
62
Svar på spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 46 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 49 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
63
Svar på spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag
vedrørende § 36, fra miljøministeren
64
Svar på spm. 61 om kommentar til henvendelse af 5/4-04
fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, fra miljøministeren
65
Ændringsforslag, fra miljøministeren
66
Svar på spm. 62 om uddybelse af besvarelsen på spørgsmål
9 og 10, fra miljøministeren
67
Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 25/3-04
fra Dansk Landbrug, fra miljøministeren
68
Svar på spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 50 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 51 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 52 om beskyttelse af bilag i
habitatdirektivet, fra miljøministeren
Svar på spm. 53 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 54 om Natura 2000, fra miljøministeren
Svar på spm. 55 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 56 om en redegørelse for antallet af
bemyndigelser til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, fra
miljøministeren
Svar på spm. 57 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 58 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 59 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
69
Svar på spm. 8 om fremsendelse af den lovede
parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren
70
Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening
71
Spm. 63 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk
Ornitologisk Forening, til miljøministeren
72
Svar på spm. 63 om kommentar til henvendelse af 27/4-04
fra Dansk Ornitologisk Forening, fra miljøministeren
73
Ændringsforslag fra miljøministeren
74
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.) Retsinformation · 21. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 146 Retsinformation · 28. januar 2004
- Vejledning om bygge- og beskyttelseslinjer naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 Retsinformation · 4. marts 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.) Retsinformation · 25. maj 2004
- 1987 LSF 213 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURFREDNING Retsinformation · 21. maj 1988