Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)

2003/1 BTL 146Betænkning over lovforslagFolketinget23. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5.

maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

planlægning, lov om vandløb og museumsloven

(Internationale

naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning,

beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)

[af

miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 23 ændringsforslag til lovforslaget.

Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 9, 10, 12-16, 20 og 23.

Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8, 11, 17-19, 21 og 22.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1.

behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 24. oktober 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 112. Den 28. januar 2004 sendte

miljøministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Læs alt

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre,

Danmarks

Naturfredningsforening,

Dansk Botanisk Forening,

Dansk Islandshesteforening,

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Dansk Vandrelaug,

Friluftsrådet,

Høje Taastrup Kommune og

Professor, dr.jur. Peter Pagh.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Danmarks

Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Dansk Vandrelaug og

Friluftsrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 63 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

I forlængelse af svar på udvalgets spørgsmål om teknisk bistand

til en række ændringsforslag har miljøministeren følgende bemærkninger om

lovforslaget og sin holdning til ændringsforslagene:

Den nuværende regering har med lovforslaget foreslået

forbedringer af naturbeskyttelsen på en række områder. Det gælder især en

udvidet beskyttelse af overdrevene samt nye og forbedrede regler om

beskyttelse

og forvaltning af de internationale naturbeskyttelsesområder, herunder om

forpligtelser

for myndighederne til at sikre den rette drift af arealerne.

Naturklagenævnet traf i juni 2001 afgørelse om, at

naturbeskyttelseslovens tekst og bemærkninger var utilstrækkelige til at

sikre

beskyttelsen af de biologiske overdrev i det forudsatte omfang.

Naturklagenævnet

fastslog, at alene historiske overdrev og visse andre overdrev så som

kystskrænter, klippeløkker m.m. er omfattet af § 3.

Om den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3 skal

jeg derfor især henlede opmærksomheden på, at lovforslaget sikrer en

beskyttelse af de biologiske overdrev, som der i flere år har været et stærkt

ønske om.

Under udvalgsbehandlingen er der yderligere foreslået dels flere

udvidelser af lovens formålsbestemmelse, dels en række ændringer af § 3, som

har til formål at udvide beskyttelsen både geografisk og indholdsmæssigt

–

forslag, som den tidligere regering ikke tog skridt til at fremlægge.

Om gennemførelsen af Natura 2000-planerne henleder jeg

opmærksomheden på, at der med vedtagelsen af miljømålsloven i december af

2003

blev lagt et fundament til en ordning for beskyttelse af de internationale

naturbeskyttelsesområder, som bygger på en grundig og systematisk planlægning

af den indsats, der skal til for at beskytte områderne.

Selve udpegningen af områder og gennemførelsen af planlægningen

vil fremover ske med hjemmel

i

miljømålsloven koordineret med den tilsvarende planlægning på vandområdet.

Det følges nu op af de foreslåede regler i dette lovforslag, der

gennem en række nye redskaber giver amterne ret og pligt til at gennemføre

den

forvaltningsindsats, der er behov for. Det er i den sammenhæng ikke

nødvendigt

at indføre nye generelle erstatningsfrie reguleringer for at sikre den

nødvendige

beskyttelse.

Udvalget har under udvalgsbehandlingen ønsket teknisk bistand

til en række ændringsforslag, der bl.a. indfører en ny generel,

erstatningsfri

beskyttelsesordning i områderne og indebærer meget betydelige udvidelser af

anmeldelsesordningen. Endvidere har udvalget ønsket teknisk bistand til et

ændringsforslag om at fremskynde Natura 2000-planlægningen.

Jeg finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis der ikke gennemføres

en sammenhængende vand- og Natura 2000-planlægning. Endvidere går en række af

ændringsforslagene langt ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte

områderne.

De nye bestemmelser om fredninger vil betyde, at myndighederne

så tidligt som muligt har et grundlag for at vurdere de økonomiske

konsekvenser

af forslaget. Men et mindst lige så vigtigt formål med lovforslaget er, at

det

giver sammenhæng mellem rettigheder og ansvar for de myndigheder og

organisationer, der har ret til at rejse fredningssager.

Det er sagsrejseren, der skal udarbejde budgetoverslaget, fordi

alle, der rejser fredningssager, skal være ansvarlige ikke kun for indholdet

i

de fredninger, de foreslår, men også for de økonomiske konsekvenser af

forslaget. Dette vil kun kunne opnås, hvis sagsrejseren også skal udarbejde

budgetoverslaget.

De ændringsforslag, der er anmodet om teknisk bistand til, har

haft til formål at nedtone eller fjerne de forpligtelser, som efter min

opfattelse bør høre til retten til at rejse sager.

Jeg har om adgangsreglerne understreget, at lovforslaget

indeholder de ændringer, der blev aftalt i november 2002 med landbrugets og

skovbrugets organisationer samt Friluftsrådet og Danmarks

Naturfredningsforening. Jeg lægger afgørende vægt på, at det er den aftale,

som

er indgået, der nu bliver gennemført.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet stemmer imod de øvrige ændringsforslag.

Venstres, Danske Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og

Kristendemokraternes har noteret sig, at der i lovforslaget er indsat en

bestemmelse om udarbejdelse af budgetoverslag for hver enkelt fredningssag og

har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat forhandlinger mellem

miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening med henblik på at opnå en

bedre prioritering af fredningsindsatsen.

Partierne vil følge udviklingen i niveauet for de samlede

fredningserstatninger på fredningsområdet i lyset af, at

fredningsinstrumentet

gennem de seneste år er blevet suppleret med en række virkemidler –

senest med

forslag til ny skovlov og nærværende lovforslag – som alle rummer nye

indsatser

for naturen.

For at normere niveauet for den fremtidige fredningsindsats

finder partierne derfor, at der bør sigtes mod en indsats for fredninger

iværksat efter de nye regler, der højst er på niveau med de

fredningserstatninger,

der er samlede opgørelser over – det vil sige de seneste 7 års

gennemsnitlige

fredningsindsats.

Partierne er i den forbindelse opmærksomme på, at der blandt de

allerede verserende sager, der skal behandles efter de hidtil gældende

regler,

er en enkelt stor sag af helt usædvanligt omfang (Lille Vildmose), der falder

uden for det hidtidige niveau.

Miljøministeren har givet tilsagn om i 2007 at fremsende en

status for niveauet for de samlede fredningserstatninger til udvalget. På

dette

tidspunkt har de nye regler om budgetoverslag og om en frist for behandlingen

af fredningssager været i kraft i 2 år, og effekten af de nye regler vil

hermed

kunne vurderes.

Såfremt status viser en væsentlig overskridelse af det

ovennævnte beløb, er partierne indstillet på gennem en lovændring at sikre

denne maksimering.

Et

mindretal

i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre

og Enhedslisten udtaler følgende:

Naturen har brug for en reform, ikke

utilstrækkelige lappeløsninger

Den danske natur har ikke de vilkår, den burde. Den danske natur

er under stærkt pres. Naturens balance er truet. Det er kendsgerninger, som

bl.a. blev understreget i Wilhjelmudvalgets rapport »En rig natur i et rigt

samfund«

fra august 2001.

Naturen har for lidt plads, der er for mange næringsstoffer,

vandmiljøet er belastet, og der mangler sammenhængende naturområder.

Derfor er det ekstra skuffende, at dette udspil til ændring af

naturbeskyttelsesloven ikke tager udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets

anbefalinger, som vel at mærke var et partsudvalg med mange forskellige

interesser,

der rent faktisk blev enige om nogle anbefalinger.

Det er også skuffende, at lovforslaget ej heller tager

udgangspunkt i »Naturens Grundlov«, som er formuleret af de grønne

organisationer som deres bud på hovedlinjerne i naturbeskyttelsesloven. Med

disse grundlag var der en fantastisk god mulighed for at lave en reform af

naturbeskyttelsesloven og ikke kun gennemføre utilstrækkelige lappeløsninger

som i regeringens fremlagte lovforslag.

Lovforslaget er utilstrækkeligt, bl.a. hvad angår de

naturområder, som Danmark er forpligtet til at beskytte efter EU’s

direktiver.

Desværre fremgår det også af lovens bemærkninger, at midlerne først og

fremmest

skal prioriteres til de internationale naturbeskyttelsesområder.

Det vil medføre en opdeling i en A- og B-natur, eller andre vil

måske kalde det opdeling i en folkelig natur og en elitenatur.

Resultatet er desværre, at den aktive naturbeskyttelse i Danmark

stort set bliver indskrænket til de blot 7,5 pct. af arealet, der er i Natura

2000-områderne. Danmark har forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i den

biologiske mangfoldighed senest i 2010. Hvis tilbagegangen i den biologiske

mangfoldighed skal stoppes, kræver det også vilje til indsats og økonomiske

midler til de resterende 92,5 pct. af arealet samt en indsats i disse

områder.

Naturens balance er truet

Den industrielle udvikling har sat sit tydelige præg på de

danske naturværdier. Byerne er vokset, vejnettet er blevet udbygget, og

landbrugsjorden dyrkes intensivt. Denne udvikling har givet vækst til det

moderne samfund, men er en trussel for naturen, hvis man ikke samtidig

prioriterer et modsvarende hensyn til naturen. Naturen kan ikke længere bære

den intensive anvendelse og lider af, at den har for lidt plads, for lidt

vand,

at der tilføres for mange næringsstoffer, og at naturarealerne er for små,

for

isolerede og under tilgroning.

Omkring 340 arter er uddøde siden 1850, og stadigt flere

bestande af vilde plante- og dyrearter befinder sig på eller under grænsen

for

overlevelse. Af Danmarks Miljøundersøgelsers nyligt offentliggjorte rødliste

fremgår bl.a., at blandt de vurderede artsgrupper anses mere end en fjerdedel

for truede.

I løbet af de sidste 150 år har den danske natur fået stadig

mindre plads. I denne periode er klitter, heder, strandenge, overdrev, enge

og

moser blevet reduceret fra at udgøre 60 pct. til at udgøre 8 pct. af Danmarks

areal.

Omkring 80 pct. af landets areal er påvirket af dræning. Mange

søer og fjorde er afvandede, og mindst 140.000 ha er i dag pumpede arealer,

som

tidligere var eng, kær, mose, sø eller fjord. Kun ca. 2 pct. af vandløbene er

naturligt slyngede.

Naturskove og grønne korridorer

Skove med en lang, ubrudt historie indeholder en særlig

værdifuld biodiversitet, herunder den oprindelige genpulje af hjemmehørende

træer og buske. Naturskov og urørt skov, som har biodiversitet som

hovedformål,

har et stort potentiale for udvikling af rigere biologisk mangfoldighed.

Partierne

stiller derfor ændringsforslag om, at naturskove uden for fredskovpligtige

arealer beskyttes efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse unikke naturskove

bør

have den samme beskyttelse som alle andre naturskove og biologisk vigtige

arealer.

Et væsentligt led i naturpleje og naturgenopretning er

etablering af en økologisk infrastruktur.

Mange af de nuværende naturområder er for små, for isolerede og

for opsplittede. Planter og dyr på små levesteder er særligt udsatte for at

forsvinde. Små naturområder, der ofte ligger adskilt af agerjord, veje,

jernbaner og bebyggelse, rummer alt andet lige relativt færre levesteder end

store naturområder. Når naturområderne er små, påvirkes de i højere grad af

omgivelserne, og påvirkningerne rammer relativt store dele af området.

Størrelsen af en bestand af en dyre- eller planteart svinger

ofte fra år til år, og en gang imellem medfører katastrofale hændelser som

f.eks. forurening eller ekstreme vejrforhold drastiske ændringer i bestanden.

Store levesteder betyder store bestande og dermed, at nogle dyr som regel

alligevel vil overleve og føre bestanden videre, når forholdene bliver

gunstige. Små bestande har langt større risiko for helt at forsvinde, og for

de

opsplittede naturtyper, hvor der ofte er langt til nærmeste artsfæller, er

sandsynligheden for genindvandring lille. Endvidere medfører den nedsatte

udveksling af genetisk materiale mellem isolerede bestande en øget risiko for

tab af genetisk mangfoldighed og dermed mindre tilpasningsdygtighed ved

forandringer i miljøet. Derfor har partierne stillet ændringsforslag om at

udvide lovens formål således, at egentlige naturområder så vidt muligt er

forbundne

for at sikre biodiversiteten og arternes spredningsmuligheder.

Ministeren har helt uforståeligt afvist ændringsforslaget med

den begrundelse, at forslaget »ikke har sammenhæng med det øvrige lovforslag«

på trods af, at lovforslaget bl.a. har til hensigt at fremme Danmarks bidrag

til et sammenhængende europæisk naturnetværk, Natura 2000. Ministeren har

også

afvist at belyse indsatsen hertil i vore umiddelbare nabolande, jf.

besvarelsen

af spørgsmål 9, 10 og 62. Det fremgår af ministeriets referat fra det seneste

partsmøde i biodiversitetskonventionen, jf. alm. del – bilag 628, at:

»Udpegning af en repræsentativ del af de vigtige naturområder på land og til

havs samt en effektiv forvaltning af beskyttede områder og økologiske

netværk,

er en afgørende forudsætning for at nå 2010-målet om at standse tilbagegangen

for biodiversiteten.« »I EU er Natura 2000 en konkret udførelse af disse

tanker«. Regeringens visioner rækker tilsyneladende ikke til en konkret

udførelse heraf, men alene til en minimalistisk gennemførelse af

direktivernes

ordlyd på et efter alt at dømme helt utilstrækkeligt niveau.

Plejepligt, pesticider, biologiske overdrev og

§ 3-arealer

En væsentlig forudsætning for beskyttelse af den danske natur er

også plejen af den.

Partierne har derfor stillet ændringsforslag, der indebærer, at

der skal være offentlig plejepligt på § 3-arealer samt i Natura

2000-områderne,

hvor der også samtidig skal være forbud mod gødskning og sprøjtning med

pesticider. Pesticidtrykket skal generelt sænkes. Derfor skal brug af

pesticider

på § 3-arealer som enge,

overdrev, heder, strandenge, moser m.m. forbydes.

Uden en lovfæstet plejeforpligtelse kan det frygtes, at mange §

3-områder uden for Natura 2000-områderne vokser ud af beskyttelsen.

Beskyttede områder under naturbeskyttelseslovens § 3 skal ikke

umiddelbart kunne vokse ud af deres status som beskyttet område, hvis området

vokser til. Det sker i dag som konsekvens af mangel på pleje, eller hvis

området er blevet tilført næringsstoffer, så området forandrer sig til natur

uden de karakteristiske plantearter, der ellers har kendetegnet området.

Hvad angår § 3-beskyttelsen, er det også vigtigt for partierne

at slå fast, at indlandssaltenge skal under § 3-beskyttelse. Det er endvidere

partiernes opfattelse, at der i tilfælde af, at § 3-arealer fjernes, skal

oprettes biologisk lige så værdifulde erstatningsarealer, og at den person,

organisation eller myndighed, der forårsager ødelæggelsen, skal betale for

oprettelsen af et naturområde med samme værdi et andet sted.

Partierne er tilfredse med, at de biologiske overdrev er

medtaget i § 3-beskyttelsen, men lovforslagets bemærkninger om, at de skal

have

været ude af drift i 30-50 år, bør falde helt ud. Mange biologiske overdrev

vil

via denne bemærkning ikke få den beskyttelse, som de reelt skulle have. Der

er

i høringssvarene også nævnt et konkret eksempel. Det bør være rent biologiske

kriterier, der er afgørende for beskyttelsen, og ikke hvor lang tid området

har

været ude af drift. Partierne stiller derfor ændringsforslag, der indebærer,

at

beskyttelsen af biologiske overdrev skal tage udgangspunkt i botaniske

kriterier, samt at der derfor ikke skal være nogen åremålsbegrænsning.

Endvidere stiller partierne ændringsforslag om, at arealgrænsen

for overdrevene på 2.500 m

2

sænkes til 1.000 m

2,

således

at flere små og værdifulde biologiske overdrev kan blive beskyttet.

Natura 2000

Partierne finder også,

at

det er meget betænkeligt, at høringsudkastets § 19 a om forbud mod ændringer

i

tilstanden af lokaliteter efter habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet

inden for internationale naturbeskyttelsesområder i det endelige lovforslag

er

fjernet og erstattet med anmeldepligt til amtet, som har 4 ugers

høringsfrist.

Partierne er meget i tvivl om, hvorvidt det lever op til artikel 6 i

habitatdirektivet, og selv om det gør, så forudsætter det, at enhver tænkelig

problemtisk aktivitet skal være oplistet på bilag 2, og det er den jo næppe.

Vedrørende bilagene synes partierne, det er meget betænkeligt, at de ikke er

reguleret mere smidigt, end at der skal en lovændring til, hvis og såfremt

bilagslisten ikke er dækkende.

På denne baggrund har partierne stillet ændringsforslag, der gør

beskyttelsen i Natura 2000-områderne umiddelbar. Dermed vendes tilbage til

det

oprindelige høringsudkast med et generelt forbud mod tilstandsændringer, som

partierne mener er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.

Konstruktionen vil i princippet svare til den generelle § 3-beskyttelse

–

ændringer vil kræve en dispensation, som man vil få, hvis der ikke er et

problem i det. Og partierne vil ikke behøve at gisne om alle mulige

problematiske aktiviteter på et bilag til loven.

Et andet problematisk tilfælde er, når aktiviteter uden for

Natura 2000-områderne kan påvirke disse områder. Derfor har partierne stillet

ændringsforslag, der indebærer, at aktiviteter uden for Natura

2000-områderne,

der kan påvirke Natura 2000-områderne, også gøres anmeldepligtige. Partierne

kan i den forbindelse også konstatere, at ministeren ikke har ønsket at svare

på, hvilken del af EU-lovgivningen der med partiernes ændringsforslag ville

gennemføres.

Det er vigtigt for partierne, at de truede, sårbare eller

sjældne dyre- og plantearter, der er på den nationale rødliste, også nyder

beskyttelse uden for Natura 2000-områderne. Derfor har partierne

stillet ændringsforslag om beskyttelse af

arternes levesteder, ynglesteder og rasteområder, som partierne finder er i

overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 12.

Fredninger

Der har det forløbne år været mange diskussioner om

fredningsinstrumentet. Partierne vil klart understrege, at det er af

allerstørste vigtighed, at retten til at rejse fredningssager ikke

udelukkende

ligger hos offentlige myndigheder, men også hos Danmarks

Naturfredningsforening.

Partierne glæder sig over, at miljøministeren i modsætning til

tidligere nu ikke vil fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at

rejse fredningssager.

Vetoretten, der nu gives til de offentlige myndigheder, når der

er naturgenopretning inde i projektet, giver mulighed for mange fortolkninger

og diskussioner. Grænsen mellem naturfredning og naturgenopretning vil være

flydende, og det er partiernes opfattelse, at Naturklagenævnet hidtil har

foretaget afvejningen af, om den påtænkte naturgenopretning står mål med

udgifterne.

Partierne er alvorligt bange for, at dette punkt de facto vil

føre til en svækkelse af fredningsinstrumentet. Dette i tider, hvor

naturmidlerne er små i amter og kommuner, samtidig med at regeringen med

dette

lovforslag sender et klart signal om, at det for eftertiden kun er Natura

2000-områderne, der skal prioriteres.

Derfor har partierne stillet ændringsforslag, der sikrer, at

samtykkekravet fra myndighederne i de tilfælde, hvor der også er

naturgenopretning inde i billedet, udgår.

I forbindelse med fredningssager fremgår det også af

lovforslaget, at sagsrejser skal udarbejde budgetoverslag over de forventede

udgifter. Det er partiernes opfattelse, at det i stedet for sagsrejser skal

være Skov- og Naturstyrelsen, der som den offentlige myndighed, der typisk

afholder størstedelen af fredningserstatningerne, udarbejder

budgetoverslaget.

Afslutning

Partierne konstaterer også, at regeringens vandmiljøplan er

utilstækkelig, og det er også partiernes opfattelse, at den nye landbrugslov

med endnu større brugsstørrelser vil kunne betyde yderligere fjernelse af

hegn

og små naturområder, der før eksempelvis adskilte ejendommene.

Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 var et godt afsæt for en

fremsynet naturbeskyttelseslov, som både tager hensyn til Danmarks

internationale forpligtelser, Danmarks nationale naturværdier, og som kan

stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed.

Det har ikke skortet på gode råd til regeringen i denne sag.

Dette både gennem de omfattende høringssvar og eksempelvis udspillet

»Naturens

Grundlov«.

Desværre må partierne sige, at når man ser dette lovforslag, så

er det klart, at chancen er forpasset, og partierne kan derfor ikke støtte

lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

Til titlen

1)

Efter »vandløb« indsættes: »,

miljømålsloven«.

Til § 1

2)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 1, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter

»tilvejebringe områder,«: »herunder større sammenhængende naturområder,«.

02.

I

§ 1, stk. 2, nr. 2,

udgår efter

»kulturhistoriske interesser,« ordet »og«.

03.

I

§ 1, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som

nyt nummer:

»3)

at fremme større

sammenhængende naturområder, bufferzoner og grønne korridorer i et nationalt

grønt netværk, således at egentlige naturområder så vidt muligt er forbundet

af

hensyn til planters og dyrs spredningsmuligheder, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

04.

I

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Loven tilsigter

tillige at gennemføre målsætningen om at vende tilbagegangen for arter og

levesteder i 2010.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Forbedring, genopretning m.v. af større sammenhængende

naturområder indføjes i lovens formål]

3)

Nr.

2

affattes således:

»2.

§ 3, stk. 2,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Der må ikke

foretages ændringer i tilstanden af

heder,

moser og lignende,

naturskove på arealer, der ikke er fredskovspligtige,

strandenge, strandsumpe og indlandssaltenge,

ferske enge samt

biologiske overdrev, der er græsdominerede arealer, som

opfylder de vegetationsmæssige og jordbundsmæssige kriterier.

Stk. 3.

Bestemmelsen i

stk. 2 gælder, når de nævnte naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i

forbindelse

med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 1.000 m

2

i

sammenhængende areal.

Stk. 4.

På de nævnte

arealer, må der ikke anvendes pesticider eller tilføres gødning.««

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

[Ændring af kriterier, ikkefredsskovpligtige naturskove og

indlandssaltenge omfattet, forbud mod anvendelse af pesticider m.v.]

4)

I

nr. 11

indsættes efter § 19 a som ny paragraf:

»§ 19 b.

I internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke foretages ændringer i

tilstanden af konkrete lokaliteter, der indeholder naturtyper eller

levesteder

for arter, som er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet, eller

levesteder for arter, som er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets

artikel 4, stk. 2, eller optaget på dette direktivs bilag I.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1

gælder ikke for arealer, der er omfattet af beskyttelsen i § 3 eller § 8

eller

i

§ 28 i lov om skove.

Stk. 3.

Amtsrådet

foretager udpegning af arealer efter stk. 1. Forbuddet mod ændring af

tilstanden træder i kraft, når de berørte ejere har modtaget skriftlig

underretning om udpegningen.

Stk. 4.

Amtsrådet kan

revidere udpegningen på baggrund af den løbende overvågning af naturtypernes

og

arternes tilstand.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om udpegningen efter stk. 3 og 4, herunder regler om,

hvornår udpegningen efter stk. 3 skal være afsluttet.«

§§ 19 b-19 h bliver herefter §§ 19 c-19 i.

[Internationale naturbeskyttelsesområder]

5)

I

nr. 11

indsættes efter § 19 b, stk. 5, der bliver § 19 c, stk. 5,

som nyt stykke:

»Stk. 6.

Reglerne i stk.

1-5 finder tilsvarende anvendelse uden for de internationale

naturbeskyttelsesområder

for iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, hvis

aktiviteterne kan påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

[Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder]

6)

Efter nr. 18 indsættes som nyt

nummer:

»05.

Efter §

30 indsættes:

»§ 30 a.

Miljøministeren udarbejder lister over truede, sårbare eller sjældne dyre- og

plantearter (rødlister) og arter, som Danmark har et særligt ansvar for at

beskytte.

Stk. 2.

De arter, der er optaget på listerne,

er fredede. Arterne må ikke slås ihjel eller indsamles.««

[Rødlister]

7)

I den under

nr. 19

foreslåede ændring af

§

36

indsættes efter det foreslåede stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Skov- og

Naturstyrelsen udarbejder på anmodning fra sagsrejser det i stk. 5 nævnte

budgetoverslag.

Budgetoverslaget skal fremsendes til sagsrejser senest 4 uger efter

modtagelsen

af anmodningen.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

[Skov- og Naturstyrelsen udarbejder budgetforslag]

8)

I den under

nr. 19

foreslåede ændring af

§

36

indsættes efter det foreslåede stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt

stykke:

»Stk. 8.

For

fredningsforslag, hvis umiddelbare retsvirkninger indbærer indgreb i den

aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom, skal budgetoverslag samt

udtalelserne

herover dog først fremsendes senest 4 uger efter, at fredningssagen er

rejst.«

[Budgetforslag ved rejsning af fredningssag]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

9)

Efter nr. 20 indsættes som nyt

nummer:

»06.

I

§ 37, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres

»stk. 3« til: »stk. 5«.«

[Redaktionel ændring]

10)

Efter nr. 22 indsættes som nyt

nummer:

»07.

I

§ 38, stk. 5,

der bliver stk. 6, udgår

», § 4«.«

[Redaktionel ændring]

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

11)

Nr.

23

udgår.

[Samtykkekrav til naturforvaltningsprojekter i fredninger

udgår]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

12)

Efter nr. 23 indsættes som nyt

nummer:

»08.

I

§ 39, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 37,

stk. 5« til: »§ 37, stk. 7«.«

[Redaktionel ændring]

13)

Efter nr. 25 indsættes som nyt

nummer:

»09.

I

§ 41, stk. 3,

ændres »§ 38, stk. 4« til:

»§ 38, stk. 5«.«

[Redaktionel ændring]

14)

Nr.

26

affattes således:

»26.

I

§ 43, stk. 1,

ændres »om fredningens

gennemførelse, om dens indhold og afgrænsning samt om erstatningen« til:

»efter

§ 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3, og § 40«.

15)

Efter nr. 26 indsættes som nye

numre:

»010.

I

§ 43, stk. 2,

ændres »§ 39, stk. 2,«

til: »§ 39, stk. 3,«.

011.

I

§ 43

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

I klager over

fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3, skal

Naturklagenævnet

træffe afgørelse inden 8 uger efter modtagelse af klagen.««

[Redaktionel ændring]

16)

Efter nr. 27 indsættes som nyt

nummer:

»012.

I

§ 45, stk. 1,

ændres »§ 39, stk. 2,«

til: »§ 39, stk. 3,«.«

[Redaktionel ændring]

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

17)

Nr.

30

affattes således:

»30.

I

§ 52

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2.

Amtskommuner og

kommuner, der ejer arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, skal

pleje disse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura 2000-planen.

Stk. 3.

Med henblik på

at sikre en langsigtet beskyttelse af naturtyperne skal amtskommunerne pleje

arealer, der er omfattet af § 3, stk. 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.«

[Pleje af internationale naturbeskyttelsesområder]

18)

Efter nr. 37 indsættes som nyt

nummer:

»013.

I

§ 65

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Amtsrådet kan

kun i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk.

1-3, således at en naturtype fjernes, og kun på vilkår om, at der oprettes

tilsvarende erstatningsarealer.««

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

[§ 3-dispensation/erstatningsarealer]

19)

Efter nr. 47 indsættes som nyt

nummer:

»014.

I

§ 89, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 3, stk.

1, 2 og 3,« til: »§ 3,«.«

[Konsekvensændring]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

20)

Nr.

50

affattes således:

»50.

I

§ 89, stk. 1, nr. 4,

der bliver nr. 6,

ændres »§ 26, stk. 4,« til: »§ 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3,«.«

[Redaktionel ændring]

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

21)

I

nr. 53

foretages i

bilag 2

følgende ændring:

»015.

I

nr. 4

i

bilag 2

udgår »indlandssaltenge,«.«

[Indlandssaltenge udgår af bilag 2]

Ny paragraf

22)

Efter § 3 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01

I lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 36

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Udpegning sker

på grundlag af videnskabelige kriterier i overensstemmelse med

fuglebeskyttelsesdirektivets

artikel 4 og habitatdirektivets artikel 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2.

§ 43, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Offentliggørelsen skal ske mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode,

dog første gang senest den 22. december 2006.«

3.

§ 45, stk. 1,

affattes således:

»Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager amtsrådet

Natura 2000-planen endeligt, dog første gang senest den 22. december 2007.«

[Natura 2000-planerne]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 4

23)

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 40 a, stk.

2, nr. 1,

ændres »dette kapitel« til: »kapitel 8 a«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 22.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget suppleres lovens formål således, at loven

også tilsigter at skabe større sammenhængende naturområder.

Ændringsforslaget gengiver intentionerne i Konventionen om

Biologisk Mangfoldighed, Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde

dyr

og planter samt naturlige levesteder og den Pan-europæiske biologiske og

landskabs diversitets strategi.

Målsætningen om, at forringelsen af biodiversiteten skal

standses med henblik på at nå dette mål senest i 2010, er fastsat af

EU’s

stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001.

Målet indgår i EU’s 6. miljøhandlingsprogram. På det globale topmøde i

Johannesborg i august 2002 vedtog man et mål om at reducere tabet af

biodiversitet inden 2010.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciseres det, at den grundlæggende

forudsætning for, at et areal kan betegnes som et overdrev i lovens forstand,

alene er vegetationens sammensætning.

Endvidere nedsættes arealgrænsen for de beskyttede naturtyper

til 1.000 m

2

.

Ifølge den gældende lovs § 3, stk. 4, kan miljøministeren

fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3.

Denne bemyndigelse er ikke udnyttet. Med ændringsforslaget fastsættes direkte

i

loven ikke alene et forbud mod gødskning, men også mod sprøjtning med

pesticider.

Ændringsforslaget medfører, at indlandssaltenge omfattes af §

3-beskyttelsen.

Ændringsforslaget indfører en generel beskyttelse af naturskove

uden for de fredskovpligtige arealer. Naturskov må defineres i

overenstemmelse

med den definition, som evt. udarbejdes i forbindelse med forslag til ny

skovlov.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget gennemføres en generel beskyttelse af

Natura 2000-områderne. Der er ikke foretaget økonomiske beregninger over,

hvorvidt ændringsforslaget vil betyde færre eller flere udgifter i forhold

til

de bestemmelser, der er foreslået i lovforslaget.

Til nr. 5

Lovforslagets § 19 b indeholder en anmeldelsesordning for

aktiviteter, der i dag ikke kræver forudgående tilladelse el.lign., og som

vurderes at kunne medføre væsentlig påvirkning af arter eller naturtyper i de

internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovforslagets bilag 2. Hermed

får

myndighederne mulighed for at vurdere aktiviteterne i bilag 2 for deres

virkning i de internationale naturbeskyttelsesområder.

Med ændringsforslaget omfatter anmeldelsesordningen også

aktiviteter, der agtes iværksat uden for de internationale

naturbeskyttelsesområder, hvis de kan påvirke disse områder.

Til nr. 6

Efter ændringsforslaget skal miljøministeren udarbejde lister

over dyre- og plantearter, som i Danmark er truede, sårbare eller sjældne

(rødlistede), eller som Danmark har et nationalt ansvar for at beskytte.

De arter, der er optaget på rødlisten, beskyttes/fredes, hvilket

indebærer, at de ikke må dræbes eller indsamles.

Emnet for den EU-arbejdsgruppe, der aktuelt drøfter

gennemførelsen af habitatdirektivets artikel 12, er hovedsagelig

usikkerhederne

om rækkevidden af den bestemmelse, der pålægger medlemslandene at beskytte

yngle- og rasteområder for arter på direktivets bilag IV, og altså ikke den

traditionelle beskyttelse af arter. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt

at vurdere, om der er behov at ændre lovgivningen på grundlag af

arbejdsgruppens konklusioner.

Til nr. 7 og 8

Ændringsforslaget til nyt stk. 8 indebærer, at kravet om fremsendelse

af budgetoverslag samt udtalelser herom samtidig med fredningsforslaget kan

fraviges i tilfælde, hvor et fredningsforslags midlertidige retsvirkninger

indebærer indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom. I

disse

tilfælde kan fremsendelsen af budgetoverslag og udtalelse herom udskydes

således, at dette først skal fremsendes senest 4 uger efter, at

fredningssagen

er rejst.

Til nr. 9, 10, 12-16, 20 og 23

Ændringsforslagene er alene af lovteknisk og redaktionel

karakter.

Til nr. 11

Ophævelse af den foreslåede § 38 a betyder opgivelse af

forslaget om, at fredninger, som indebærer gennemførelse af et

naturgenopretningsprojekt, kun kan gennemføres, hvis de myndigheder, der skal

gennemføre og betale dette projekt, er enige og kan anbefale fredningen.

Til nr. 17

Ændringsforslaget pålægger kommuner og amtskommuner pligt til at

pleje beskyttelsesområder.

Til nr. 18

Ændringsforslaget medfører, at praksis for dispensationer fra

naturbeskyttelseslovens § 3 gøres ligeså restriktiv som habitatsdirektivets

artikel 6. Endvidere kan der efter ændringsforslaget kun fjernes naturområder

omfattet af § 3, såfremt der oprettes erstatningsarealer.

Til nr. 19

Ændringsforslaget er en konsekvensændring i straffebestemmelsen

af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 21

Herved ændres bilaget, for så vidt angår indlandssaltenge.

Til nr. 22

Miljømålslovens § 36 indeholder hjemmel til, at miljøministeren

udpeger fuglebeskyttelses- og habitatområder. Med ændringsforslaget

præciseres,

at udpegningen skal ske ud fra videnskabelige kriterier i overensstemmelse

med

fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne.

Med ændringsforslaget sker der en fremrykning af vedtagelsen af

Natura 2000-planerne efter miljømålsloven fra 22. december 2009 til 22.

december 2007, således at der ikke længere er tidsmæssigt sammenfald med

vandplanerne.

Svend Aage Jensby (V)

Helga Moos (V)

Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Vibjerg (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Freddie H. Madsen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Lars Barfoed (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

nfmd.

Inger Bierbaum (S)

Helge Mortensen (S)

Bjørn Westh (S)

Jacob Buksti (S)

Torben Hansen (S)

Jørn Jespersen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 146

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje

Taastrup Kommune, til miljøministeren

4

Spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i

lovforslaget efter høringen, til miljøministeren

5

Henvendelse af 10/2-04 fra Dansk Botanisk Forening

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 10/2-04 fra Dansk

Botanisk Forening, til miljøministeren

7

Svar på spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i

lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren

8

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 10/2-04

fra Dansk Botanisk Forening, fra miljøministeren

9

Henvendelse af 25/2-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre

10

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra Per

Tybjerg Aldrich, Hvidovre, til miljøministeren

11

Henvendelse af 27/2-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh

12

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 27/2-04 fra

professor, dr.jur. Peter Pagh, til miljøministeren

13

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04

fra Høje Taastrup Kommune, fra miljøministeren

14

Tidsplan

15

Henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet

16

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra

Friluftsrådet, til miljøministeren

17

Henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening

18

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk

Skovforening, til miljøministeren

19

Spm. 8 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling

og tidsplan, til miljøministeren

20

Spm. 9 om, hvad andre lande har afsat på naturområdet i 2004

og i budgetoverslagsårene sammenlignet med Danmark, til miljøministeren

Spm. 10 om, hvad ministeren kan oplyse om disse landes

strategier for beskyttede områder/økologiske netværk, herunder

nationalparker, til miljøministeren

21

Henvendelse af 11/3-04 fra Danmarks

Naturfredningsforening

22

Spm. 11 om fremsendelse af lovforslaget til

Europa-Kommissionen, til miljøministeren

Spm. 12 om Natura 2000-områderne, til miljøministeren

Spm. 13 om amtsråds iværksættelse af foranstaltninger,

til miljøministeren

Spm. 14 om gennemførelse af habitatdirektivets krav, til

miljøministeren

Spm. 15 om sikring mod en forringelse af levesteder i

Natura 2000-områder, til miljøministeren

Spm. 16 om lodsejeres opfyldelse af deres forpligtelser,

til miljøministeren

Spm. 17 om anmeldeordningen, til miljøministeren

23

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 27/2-04

fra professor, dr.jur. Peter Pagh, fra miljøministeren

24

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04

fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, fra miljøministeren

25

Henvendelse af 22/2-04 fra Dansk Botanisk Forening

26

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Dansk

Botanisk Forening, til miljøministeren

27

Spm. 19 om en kommenteret liste over forslagene fra

Adgangsudvalget med begrundelse for, hvorfor de enkelte forslag ikke er med i

lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 20 om, hvilke nye beføjelser ministeren får med

lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 21 om, hvilke erstatningsfri og erstatningspligtige

reguleringer lovforslaget giver mulighed for, til miljøministeren

Spm. 22 om den saglige begrundelse for nedlæggelsen af de

grønne råd, til miljøministeren

Spm. 23 om, hvordan reglerne i det foreslåede kapitel 2 a

undgår at blive en pengemaskine for ejere af EU-fuglebeskyttelsesområder, til

miljøministeren

Spm. 24 om klagemulighed, til miljøministeren

28

Henvendelse af 23/3-4 fra Dansk Vandrelaug

29

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 23/3-04 fra Dansk

Vandrelaug, til miljøministeren

30

Materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening

under foretræde 24/3-04

31

Spm. 26 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks

Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, til miljøministeren

32

Spm. 27 om, hvilke områder der for fremtiden ikke vil få

de midler, som nu skal gå til at opfylde lovforslaget omkring

naturbeskyttelse, til miljøministeren

33

Spm. 28 om teknisk bistand til ændringsforslag, der gør

det til et af naturbeskyttelseslovens formål at skabe større sammenhængende

naturområder,

til miljøministeren

Spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvorved

åremålsdefinitionen i naturbeskyttelseslovens § 3 udskiftes med botaniske

kriterier, til miljøministeren

Spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, således

at det ikke bliver muligt for implicerede myndigheder at nedlægge veto i

forbindelse med fredning, til miljøministeren

Spm. 31 om teknisk bistand til ændringsforslag, der

medfører, at § 3-beskyttede arealer ikke må sprøjtes med pesticider eller

gødskes, til miljøministeren

Spm. 32 om teknisk bistand til ændringsforslag, der

medfører, at de i § 3, stk. 2, beskyttede arealer udvides til også at omfatte

udyrkede naturtyper større end 1.000 m

2

, til miljøministeren

34

Spm. 33 om kriterier for supplerende udpegning af

habitatområder på baggrund af naturovervågningen, til miljøministeren

Spm. 34 om kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus

for de omfattede naturtyper og levesteder for arter, til miljøministeren

Spm. 35 om udstedelse af pålæg, til miljøministeren

Spm. 36 om, hvordan en lodsejer skal være i stand til at

efterleve sin forpligtelse efter § 19 b, stk. 1, til miljøministeren

35

Spm. 37 om fremsendelse af analyse af, hvilke ændringer

af dansk lovgivning der er nødvendige for at gennemføre habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne,

til miljøministeren

Spm. 38 om yderligere lovforslag og ændringer af

bekendtgørelser, til miljøministeren

36

Oversigt over lov- og beslutningsforslag i udvalget

37

Henvendelse af 25/3-04 fra Dansk Landbrug

38

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra Dansk

Landbrug, til miljøministeren

39

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra

Friluftsrådet, fra miljøministeren

40

Foreløbigt svar på spm. 8 om fremsendelse af den lovede

parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

41

Svar på spm. 9 om, hvad andre lande har afsat på

naturområdet i 2004 og i budgetoverslagsårene sammenlignet med Danmark, fra

miljøministeren

Svar på spm. 10 om, hvad ministeren kan oplyse om disse

landes strategier for beskyttede områder/økologiske netværk, herunder

nationalparker,

fra miljøministeren

42

Svar på spm. 11 om fremsendelse af lovforslaget til

Europa-Kommissionen, fra miljøministeren

Svar på spm. 12 om Natura 2000-områderne, fra

miljøministeren

Svar på spm. 13 om amtsråds iværksættelse af

foranstaltninger, fra miljøministeren

Svar på spm. 14 om gennemførelse af habitatdirektivets

krav, fra miljøministeren

Svar på spm. 15 om sikring mod en forringelse af

levesteder i Natura 2000-områder, fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om lodsejeres opfyldelse af deres

forpligtelser, fra miljøministeren

Svar på spm. 17 om anmeldeordningen, fra miljøministeren

43

Henvendelse af 28/3-04 fra Dansk Islandshesteforening

44

Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 28/3-04 fra Dansk

Islandshesteforening, til miljøministeren

45

Spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,

til miljøministeren

Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 46 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,

til miljøministeren

Spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 49 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,

til miljøministeren

Spm. 50 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 51 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

46

Spm. 52 om beskyttelse af bilag i habitatdirektivet, til

miljøministeren

Spm. 53 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 54 om Natura 2000, til miljøministeren

Spm. 55 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 56 om en redegørelse for antallet af bemyndigelser

til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, til miljøministeren

Spm. 57 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

47

Spm. 58 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,

til miljøministeren

Spm. 59 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

48

Svar på spm. 19 om en kommenteret liste over forslagene

fra Adgangsudvalget med begrundelse for, hvorfor de enkelte forslag ikke er

med

i lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 20 om, hvilke nye beføjelser ministeren får

med lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke erstatningsfri og

erstatningspligtige reguleringer lovforslaget giver mulighed for, fra

miljøministeren

Svar på spm. 22 om den saglige begrundelse for

nedlæggelsen af de grønne råd, fra miljøministeren

Svar på spm. 23 om, hvordan reglerne i det foreslåede

kapitel 2 a undgår at blive en pengemaskine for ejere af

EU-fuglebeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 24 om klagemulighed, fra miljøministeren

49

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 10/3-04

fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren

50

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 23/3-04

fra Dansk Vandrelaug, fra miljøministeren

51

Spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende

§ 36, til miljøministeren

52

Henvendelse af 5/4-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre

53

Spm. 61 om kommentar til henvendelse af 5/4-04 fra Per

Tybjerg Aldrich, Hvidovre, til miljøministeren

54

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 22/2-04

fra Dansk Botanisk Forening, fra miljøministeren

55

Svar på spm. 26 om kommentar til materiale udleveret af

Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, fra miljøministeren

56

Svar på spm. 27 om, hvilke områder der for fremtiden ikke

vil få de midler, som nu skal gå til at opfylde lovforslaget omkring

naturbeskyttelse,

fra miljøministeren

57

Svar på spm. 28 om teknisk bistand til ændringsforslag,

der gør det til et af naturbeskyttelseslovens formål at skabe større

sammenhængende naturområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag,

hvorved åremålsdefinitionen i naturbeskyttelseslovens § 3 udskiftes med

botaniske

kriterier, fra miljøministeren

Svar på spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag,

således at det ikke bliver muligt for implicerede myndigheder at nedlægge

veto i forbindelse med fredning, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om teknisk bistand til ændringsforslag,

der medfører, at § 3-beskyttede arealer ikke må sprøjtes med pesticider eller

gødskes, fra miljøministeren

Svar på spm. 32 om teknisk bistand til ændringsforslag,

der medfører, at de i § 3, stk. 2, beskyttede arealer udvides til også at

omfatte udyrkede naturtyper større end 1.000 m

2

, fra

miljøministeren

58

Svar på spm. 33 om kriterier for supplerende udpegning af

habitatområder på baggrund af naturovervågningen, fra miljøministeren

Svar på spm. 34 om kortlægning af beliggenhed og

bevaringsstatus for de omfattede naturtyper og levesteder for arter, fra

miljøministeren

Svar på spm. 35 om udstedelse af pålæg, fra

miljøministeren

Svar på spm. 36 om, hvordan en lodsejer skal være i stand

til at efterleve sin forpligtelse efter § 19 b, stk. 1, fra miljøministeren

59

Svar på spm. 37 om fremsendelse af analyse af, hvilke

ændringer af dansk lovgivning der er nødvendige for at gennemføre habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne, fra miljøministeren

Svar på spm. 38 om yderligere lovforslag og ændringer af

bekendtgørelser, fra miljøministeren

60

Spm. 62 om uddybelse af besvarelsen på spørgsmål 9 og 10,

til miljøministeren

61

Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 28/3-04

fra Dansk Islandshesteforening, fra miljøministeren

62

Svar på spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 46 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 49 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

63

Svar på spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag

vedrørende § 36, fra miljøministeren

64

Svar på spm. 61 om kommentar til henvendelse af 5/4-04

fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, fra miljøministeren

65

Ændringsforslag, fra miljøministeren

66

Svar på spm. 62 om uddybelse af besvarelsen på spørgsmål

9 og 10, fra miljøministeren

67

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 25/3-04

fra Dansk Landbrug, fra miljøministeren

68

Svar på spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 50 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 51 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 52 om beskyttelse af bilag i

habitatdirektivet, fra miljøministeren

Svar på spm. 53 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 54 om Natura 2000, fra miljøministeren

Svar på spm. 55 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 56 om en redegørelse for antallet af

bemyndigelser til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, fra

miljøministeren

Svar på spm. 57 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 58 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 59 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

69

Svar på spm. 8 om fremsendelse af den lovede

parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

70

Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening

71

Spm. 63 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk

Ornitologisk Forening, til miljøministeren

72

Svar på spm. 63 om kommentar til henvendelse af 27/4-04

fra Dansk Ornitologisk Forening, fra miljøministeren

73

Ændringsforslag fra miljøministeren

74

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter