Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM GIROBANK A/S NR L 125 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 125Betænkning over lovforslagFolketinget4. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af

udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialistisk Folkeparti var i sin tid imod, at postgiroen blev omdannet til

GiroBank, og at GiroBank kom på aktier. For Socialistisk Folkeparti er det

ikke overraskende, at det nu er endt med en sammenlægning af GiroBank og et

andet pengeinstitut, fordi GiroBank ikke længere primært varetager de

interesser, som efter Socialistisk Folkepartis opfattelse burde være en af

Giro Banks interesser, det vil sige en god betjening af postgirokunderne. Og

selv om det er logisk, at staten nu sælger sine aktier, er Socialistisk

Folkeparti selvfølgelig imod omdannelsen og salget af aktier.

Men da der er flertal i Folketinget for nedlæggelse af GiroBank, er det

vigtigt, at Post Danmark får en aftale med den nye BG Bank. Socialistisk

Folkeparti kan derfor støtte ændringerne i loven om Post Danmark, jf.

lovforslag L 126. Også fordi det styrker det offentligt ejede Post Danmark,

hvorved mulighederne for, at Post Danmark kan betjene kunderne bedst muligt,

styrkes.

Endelig er ideen om at kombinere postvæsen (Post Danmark) og

bankvirksomhed (BG-Bank) i Post Danmark i sig selv også fornuftig, fordi det

kan få lidt karakter af en postsparebank, selv om det er en privat bank det

offentlige postvæsen har kontrakten med. Socialistisk Folkeparti havde gerne

set, at det hele var i offentligt regi.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

Læs alt

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten kan ikke

støtte denne likvidering af GiroBank og protesterer imod, at loven søges

gennemført uden at dens konsekvenser er fuldt ud klargjort for Folketinget.

Folketinget er ikke bekendt med de økonomiske følger af salget, herunder

størrelsen af det skattefradrag, som Bikuben kan udnytte som følge af den

valgte fusionsmodel, ligesom det ikke er klargjort, hvilke økonomiske

konsekvenser der kan følge af forhandlingerne om de fremtidige vilkår for de

ca. 1.100 tidligere tjenestemænd.

Det er også utilfredsstillende, at betænkningen skal afgives, uden at

Trafikudvalget har fået svar på alle stillede spørgsmål og uden at udvalget

er bekendt med de høringssvar, der er på vej. Ikke mindst savnes oplysninger

om de ansattes synspunkter.

Enhedslisten beklager, at et flertal ønsker, at Danmark skal være et af de

få lande i Europa, der ikke har et statsligt pengeinstitut. Giroen var og

kunne igen blive et godt alternativ til de private pengeinstitutter og kunne

være en, om end lille, modvægt til de markedskræfter, der har frit spil på

det finansielle område.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren

Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens

Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian

Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2:

»Ministeren bedes tilstille udvalget en oversigt over de økonomiske

konsekvenser af det foreslåede salg, herunder konsekvenserne for

skatteprovenuet.«

Svar:

Ved den planlagte fusion foretages der en ombytning af GiroBank-aktier med

aktier i det fortsættende selskab, Bikuben GiroBank A/S, i forholdet 1:1. Det

betyder, at statens aktiepost i GiroBank på 245 mio. kr. ombyttes til en

aktiepost af samme størrelse i det fortsættende selskab.

Hertil kommer i forbindelse med ombytningen et kontant vederlag på 115 kr.

pr. 100 kr. GiroBank-aktie. Det kontante vederlag afspejler forskellen pr.

aktie mellem den korrigerede indre værdi i Sparekassen Bikuben A/S og

GiroBank A/S ifølge de to selskabers reviderede regnskaber pr. 30. september

1995.

Det kontante vederlag på 115 kr. pr. 100 kr. GiroBank-aktie udbetales til

GiroBank's aktionærer, herunder staten. For statens vedkommende udgør dette

vederlag 281,75 mio. kr.

Med hensyn til den betingede aftale mellem Trafikministeriet på statens

vegne og Sparekassen Bikuben A/S om hhv. afhændelse og overtagelse af statens

aktiepost i det fortsættende selskab kan jeg ikke give nærmere oplysninger om

indholdet. Det skyldes, at aftalen er indgået i fortrolighed mellem parterne.

Men de økonomiske konsekvenser af aftalen for staten er beskrevet i et

aktstykke, som Finansudvalget har tiltrådt den 6. december 1995.

Vedrørende den skattemæssige behandling af fusionen kan jeg ikke udtale

mig om den konkrete sag, men skal i stedet henvise til vedlagte generelle

besvarelse af 23. november 1995 på spørgsmål S 474. Derudover kan jeg

tilføje, at jeg som svar på et andet spørgsmål (spørgsmål S 592) om

størrelsen af et eventuelt tabt skatteprovenu bl.a. har udtalt følgende i

Folketinget den 29. november 1995:

». . . det (er) ikke korrekt at tale om provenutab i forbindelse med

korrekt anvendelse af de almindelige skatteregler. Det er ikke et udtryk for

provenutab, at det selskab, der teknisk set fortsætter efter en fusion - i

dette tilfælde Bikuben - har adgang til at videreføre et eventuelt underskud.

Sagen er, at det fortsættende selskab i alle tilfælde ville have bevaret

adgangen til at udnytte et eventuelt underskud, hvorfor en fusion i sig selv

ikke indebærer et provenutab for staten.«

Såvel min skriftlige som mundtlige besvarelse er udarbejdet i samarbejde

med Skatteministeriet.

Hermed følger svar på spørgsmål S 474, stillet af Frank Aaen (EL) ved brev

fra Folketinget af 14. november 1995.

Spørgsmål S 474:

»Vil ministeren sikre, at en fusion mellem Bikuben og GiroBank ikke

medfører et stort tab af skatteindtægter?»

Svar:

Som meddelt i pressen gennemføres fusionen mellem Bikuben og GiroBank som

en skattepligtig fusion med GiroBank som det indskydende selskab og Bikuben

som det modtagende selskab.

Jeg har forelagt spørgsmålet om den skattemæssige behandling af fusionen

for skatteministeren.

Skatteministeren har meddelt, at han under hensyn til tavshedspligten ikke

kan udtale sig om den konkrete sag.

Skatteministeren har generelt oplyst, at der ikke gælder særlige regler

for skattepligtige fusioner. Skattepligtige fusioner betragtes som

almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver.

For det indskydende selskab indebærer fusionen, at dets aktiver og

passiver ved fusionen anses for solgt til det modtagende selskab. Det vil

sige, at der i forbindelse med fusionen skal ske beskatning i det indskydende

selskab af fortjeneste eller tab på de overdragne aktiver og passiver.

Beskatningen skal ske efter de almindeligt gældende regler.

Et eventuelt underskud i det indskydende selskab kan ikke overføres

til det modtagende selskab.

For det modtagende selskab indebærer fusionen, at det anses for ved

fusionen at have købt det indskydende selskabs aktiver og passiver.

Skattemæssige afskrivninger og fortjeneste eller tab på de overtagne aktiver

og passiver beregnes efter de almindeligt gældende regler på grundlag af

anskaffelsessummen.

Et eventuelt underskud i det modtagende selskab berøres ikke af fusionen.

Ved fusionen ombyttes aktierne i det indskydende selskab med aktier i det

modtagende selskab og eventuelt et kontant beløb. Aktionærerne i det

indskydende selskab vil være skattepligtige af en eventuel fortjeneste ved

ombytningen. Aktionærerne i det modtagende selskab berøres ikke af

ombytningen.

Jeg kan henholde mig til skatteministerens redegørelse.

Spørgsmål 3:

»Ministeren bedes oplyse, hvilke og hvor store skattefradrag der

ville bortfalde, hvis GiroBank A/S blev det fortsættende selskab.«

Svar:

Jeg kan henvise til den af de to pengeinstitutter udsendte

fondsbørsmeddelelse den 13. november 1995. Heraf fremgår det af en post

benævnt »Korrektioner for forhold, der væsentligst vedrører fremførbare

skattemæssige underskud og udskudte skattemæssige afskrivninger samt

forskelle i fratrædelsesprincipper for selskabernes ansatte«, at der er

et plus på 532 mio. kr. i opgørelsen over Sparekassen Bikuben A/S'

egenkapital som følge af, at Bikuben er det fortsættende selskab. Modsat er

der for GiroBanks vedkommende et minus på 314 mio. kr.

Hvis GiroBank havde været det fortsættende selskab, havde man naturligvis

ikke kunnet korrigere Bikubens egenkapital i positiv retning med det nævnte

beløb. Men om der i så fald havde været tale om en korrektion på minus 532

mio. kr., skal jeg ikke kunne sige, bl.a. fordi der som nævnt i beløbene for

såvel Bikuben som GiroBank også indgår korrektion for forskelle i

fratrædelsesprincipper for selskabernes ansatte.

I alle tilfælde er spørgsmålet om skattefradrag et forhold mellem de to

pengeinstitutter og ligningsmyndighederne. Jeg kan derfor ikke give nøjagtige

oplysninger om det stillede spørgsmål.

Jeg vil blot tilføje, idet jeg i øvrigt henviser til min besvarelse

ovenfor af spørgsmål 2, at den planlagte fusion har som en given

forudsætning, at der finder en korrekt anvendelse sted af de almindelige

skatteregler.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter