1995 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM GIROBANK A/S NR L 125 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af
udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialistisk Folkeparti var i sin tid imod, at postgiroen blev omdannet til
GiroBank, og at GiroBank kom på aktier. For Socialistisk Folkeparti er det
ikke overraskende, at det nu er endt med en sammenlægning af GiroBank og et
andet pengeinstitut, fordi GiroBank ikke længere primært varetager de
interesser, som efter Socialistisk Folkepartis opfattelse burde være en af
Giro Banks interesser, det vil sige en god betjening af postgirokunderne. Og
selv om det er logisk, at staten nu sælger sine aktier, er Socialistisk
Folkeparti selvfølgelig imod omdannelsen og salget af aktier.
Men da der er flertal i Folketinget for nedlæggelse af GiroBank, er det
vigtigt, at Post Danmark får en aftale med den nye BG Bank. Socialistisk
Folkeparti kan derfor støtte ændringerne i loven om Post Danmark, jf.
lovforslag L 126. Også fordi det styrker det offentligt ejede Post Danmark,
hvorved mulighederne for, at Post Danmark kan betjene kunderne bedst muligt,
styrkes.
Endelig er ideen om at kombinere postvæsen (Post Danmark) og
bankvirksomhed (BG-Bank) i Post Danmark i sig selv også fornuftig, fordi det
kan få lidt karakter af en postsparebank, selv om det er en privat bank det
offentlige postvæsen har kontrakten med. Socialistisk Folkeparti havde gerne
set, at det hele var i offentligt regi.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
Læs alt
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten kan ikke
støtte denne likvidering af GiroBank og protesterer imod, at loven søges
gennemført uden at dens konsekvenser er fuldt ud klargjort for Folketinget.
Folketinget er ikke bekendt med de økonomiske følger af salget, herunder
størrelsen af det skattefradrag, som Bikuben kan udnytte som følge af den
valgte fusionsmodel, ligesom det ikke er klargjort, hvilke økonomiske
konsekvenser der kan følge af forhandlingerne om de fremtidige vilkår for de
ca. 1.100 tidligere tjenestemænd.
Det er også utilfredsstillende, at betænkningen skal afgives, uden at
Trafikudvalget har fået svar på alle stillede spørgsmål og uden at udvalget
er bekendt med de høringssvar, der er på vej. Ikke mindst savnes oplysninger
om de ansattes synspunkter.
Enhedslisten beklager, at et flertal ønsker, at Danmark skal være et af de
få lande i Europa, der ikke har et statsligt pengeinstitut. Giroen var og
kunne igen blive et godt alternativ til de private pengeinstitutter og kunne
være en, om end lille, modvægt til de markedskræfter, der har frit spil på
det finansielle område.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian
Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2:
»Ministeren bedes tilstille udvalget en oversigt over de økonomiske
konsekvenser af det foreslåede salg, herunder konsekvenserne for
skatteprovenuet.«
Svar:
Ved den planlagte fusion foretages der en ombytning af GiroBank-aktier med
aktier i det fortsættende selskab, Bikuben GiroBank A/S, i forholdet 1:1. Det
betyder, at statens aktiepost i GiroBank på 245 mio. kr. ombyttes til en
aktiepost af samme størrelse i det fortsættende selskab.
Hertil kommer i forbindelse med ombytningen et kontant vederlag på 115 kr.
pr. 100 kr. GiroBank-aktie. Det kontante vederlag afspejler forskellen pr.
aktie mellem den korrigerede indre værdi i Sparekassen Bikuben A/S og
GiroBank A/S ifølge de to selskabers reviderede regnskaber pr. 30. september
1995.
Det kontante vederlag på 115 kr. pr. 100 kr. GiroBank-aktie udbetales til
GiroBank's aktionærer, herunder staten. For statens vedkommende udgør dette
vederlag 281,75 mio. kr.
Med hensyn til den betingede aftale mellem Trafikministeriet på statens
vegne og Sparekassen Bikuben A/S om hhv. afhændelse og overtagelse af statens
aktiepost i det fortsættende selskab kan jeg ikke give nærmere oplysninger om
indholdet. Det skyldes, at aftalen er indgået i fortrolighed mellem parterne.
Men de økonomiske konsekvenser af aftalen for staten er beskrevet i et
aktstykke, som Finansudvalget har tiltrådt den 6. december 1995.
Vedrørende den skattemæssige behandling af fusionen kan jeg ikke udtale
mig om den konkrete sag, men skal i stedet henvise til vedlagte generelle
besvarelse af 23. november 1995 på spørgsmål S 474. Derudover kan jeg
tilføje, at jeg som svar på et andet spørgsmål (spørgsmål S 592) om
størrelsen af et eventuelt tabt skatteprovenu bl.a. har udtalt følgende i
Folketinget den 29. november 1995:
». . . det (er) ikke korrekt at tale om provenutab i forbindelse med
korrekt anvendelse af de almindelige skatteregler. Det er ikke et udtryk for
provenutab, at det selskab, der teknisk set fortsætter efter en fusion - i
dette tilfælde Bikuben - har adgang til at videreføre et eventuelt underskud.
Sagen er, at det fortsættende selskab i alle tilfælde ville have bevaret
adgangen til at udnytte et eventuelt underskud, hvorfor en fusion i sig selv
ikke indebærer et provenutab for staten.«
Såvel min skriftlige som mundtlige besvarelse er udarbejdet i samarbejde
med Skatteministeriet.
Hermed følger svar på spørgsmål S 474, stillet af Frank Aaen (EL) ved brev
fra Folketinget af 14. november 1995.
Spørgsmål S 474:
»Vil ministeren sikre, at en fusion mellem Bikuben og GiroBank ikke
medfører et stort tab af skatteindtægter?»
Svar:
Som meddelt i pressen gennemføres fusionen mellem Bikuben og GiroBank som
en skattepligtig fusion med GiroBank som det indskydende selskab og Bikuben
som det modtagende selskab.
Jeg har forelagt spørgsmålet om den skattemæssige behandling af fusionen
for skatteministeren.
Skatteministeren har meddelt, at han under hensyn til tavshedspligten ikke
kan udtale sig om den konkrete sag.
Skatteministeren har generelt oplyst, at der ikke gælder særlige regler
for skattepligtige fusioner. Skattepligtige fusioner betragtes som
almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver.
For det indskydende selskab indebærer fusionen, at dets aktiver og
passiver ved fusionen anses for solgt til det modtagende selskab. Det vil
sige, at der i forbindelse med fusionen skal ske beskatning i det indskydende
selskab af fortjeneste eller tab på de overdragne aktiver og passiver.
Beskatningen skal ske efter de almindeligt gældende regler.
Et eventuelt underskud i det indskydende selskab kan ikke overføres
til det modtagende selskab.
For det modtagende selskab indebærer fusionen, at det anses for ved
fusionen at have købt det indskydende selskabs aktiver og passiver.
Skattemæssige afskrivninger og fortjeneste eller tab på de overtagne aktiver
og passiver beregnes efter de almindeligt gældende regler på grundlag af
anskaffelsessummen.
Et eventuelt underskud i det modtagende selskab berøres ikke af fusionen.
Ved fusionen ombyttes aktierne i det indskydende selskab med aktier i det
modtagende selskab og eventuelt et kontant beløb. Aktionærerne i det
indskydende selskab vil være skattepligtige af en eventuel fortjeneste ved
ombytningen. Aktionærerne i det modtagende selskab berøres ikke af
ombytningen.
Jeg kan henholde mig til skatteministerens redegørelse.
Spørgsmål 3:
»Ministeren bedes oplyse, hvilke og hvor store skattefradrag der
ville bortfalde, hvis GiroBank A/S blev det fortsættende selskab.«
Svar:
Jeg kan henvise til den af de to pengeinstitutter udsendte
fondsbørsmeddelelse den 13. november 1995. Heraf fremgår det af en post
benævnt »Korrektioner for forhold, der væsentligst vedrører fremførbare
skattemæssige underskud og udskudte skattemæssige afskrivninger samt
forskelle i fratrædelsesprincipper for selskabernes ansatte«, at der er
et plus på 532 mio. kr. i opgørelsen over Sparekassen Bikuben A/S'
egenkapital som følge af, at Bikuben er det fortsættende selskab. Modsat er
der for GiroBanks vedkommende et minus på 314 mio. kr.
Hvis GiroBank havde været det fortsættende selskab, havde man naturligvis
ikke kunnet korrigere Bikubens egenkapital i positiv retning med det nævnte
beløb. Men om der i så fald havde været tale om en korrektion på minus 532
mio. kr., skal jeg ikke kunne sige, bl.a. fordi der som nævnt i beløbene for
såvel Bikuben som GiroBank også indgår korrektion for forskelle i
fratrædelsesprincipper for selskabernes ansatte.
I alle tilfælde er spørgsmålet om skattefradrag et forhold mellem de to
pengeinstitutter og ligningsmyndighederne. Jeg kan derfor ikke give nøjagtige
oplysninger om det stillede spørgsmål.
Jeg vil blot tilføje, idet jeg i øvrigt henviser til min besvarelse
ovenfor af spørgsmål 2, at den planlagte fusion har som en given
forudsætning, at der finder en korrekt anvendelse sted af de almindelige
skatteregler.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 126 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM POST DANMARK NR L 126 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1995 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM GIROBANK A/S Retsinformation · 20. december 1995
- 1994 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB BUSSER A/S NR L 144 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. marts 1995
- 1994 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB REDERI A/S NR L 143 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. marts 1995
- C.H.4.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1994 BTL 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 13 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. december 1994