1995 BTL 93 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (INDFØRELSE AF KVOTEORDNING FOR BOSNISKE KRIGSFLYGTNINGE) NR L 93 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigsministerens besvarelse herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af
indenrigsministeren stillede ændringsforslag.
Den gældende § 15 a trådte i kraft den 2. juli 1993. Der er til og med den
24. marts 1996 indrejst 6.477 personer fra det tidligere Jugoslavien med
opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Bestemmelsen har været
administreret som en åben ordning, det vil sige, at alle, der har opfyldt
lovens betingelser, har opnået opholdstilladelse.
På baggrund af den ændrede situation i det tidligere Jugoslavien finder
flertallet, at der forsøgsvis indtil 1. maj 1997 fastsættes en kvote for
antallet af personer, der kan opnå opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Kvoteordninger er af UNHCR nævnt som en mulighed for at løse de
heromhandlede problemer, og kvoteordninger anvendes i en række andre lande.
Situationen i det tidligere Jugoslavien ændres til stadighed. Flertallet
anmoder på denne baggrund indenrigsministeren om i maj 1997 at afgive en
samlet redegørelse til udvalget for forløbet af fredsprocessen indtil den 1.
maj 1997.
Redegørelsen skal endvidere indeholde en vurdering af erfaringerne med den
foreslåede kvoteordning samt en vurdering af, om loven om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. helt
bør ophæves.
Flertallet forventer, at ministeren løbende vil orientere Retsudvalget om,
hvor stor en del af kvoten der er blevet brugt.
Læs alt
I lyset af UNHCR's tilkendegivelse af 2. april 1996 (optrykt som bilag til
betænkningen) over for Udlændingestyrelsen om det aktuelle beskedne
genbosætningsbehov i tredjelande skønner flertallet, at en kvote på 400
personer (dvs. inklusive familiesammenføring) vil være tilstrækkelig. Såfremt
UNHCR vender tilbage med en ny vurdering, hvis behovet ændrer sig væsentligt,
kan det danne baggrund for fornyet henvendelse til Folketingets Finansudvalg,
idet flertallet dog forudsætter, at der forinden har fundet en drøftelse sted
med Retsudvalget.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan
stemme for det stillede ændringsforslag.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at fredsprocessen i det tidligere
Jugoslavien allerede nu er så langt fremme, at det slet ikke er nødvendigt at
give mulighed for, at flere personer fra det tidligere Jugoslavien kan komme
til Danmark. Der er således heller ikke behov for en kvote, men en ophævelse
af loven snarest muligt.
Samtidig bør behandlingen af asylansøgninger og tildelingen af permanent
opholdstilladelse stilles i bero og planlægning af hjemsendelse påbegyndes
snarest.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Lovforslaget er efter
dette mindretals mening udtryk for en logik, der savner forbindelse med
virkeligheden. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har den
nuværende ordning været administreret som en åben ordning, hvor alle, som har
kunnet opfylde betingelserne i loven, har opnået opholdstilladelse.
Denne ordning ønsker regeringen nu erstattet af en fast kvoteordning
blandt andet med den begrundelse, at der efter indgåelsen af fredsaftalen
(Dayton-aftalen) ikke længere er det samme behov som tidligere for
opholdstilladelser til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.
Mindretallet deler desværre ikke den optimisme for freden i Bosnien, som
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Der er stadig fare for, at
etniske udrensninger kan fortsætte. Med den fredsplan, som det internationale
samfund har gennmført og påtvunget den bosniske regering, er der en klar fare
for, at etniske udrensninger kan fortsætte. Hvis for eksempel de såkaldte
muslimske flygtninge fra Srebrenica må indse, at de aldrig kommer tilbage til
de steder, de er fordrevet fra, kan man sagtens forestille sig, at nogle af
dem begynder at spørge, hvorfor der skal bo serbere i det såkaldt muslimske
område, og måske oven i købet begynder at smide dem ud af deres huse.
Imidlertid kan disse serbere ikke bare tage over på den anden side af grænsen
til det serbisk kontrollerede område. Her opfatter man dem som forrædere,
fordi de har boet på den forkerte side af grænsen. Dayton-aftalen har bragt
kampene til ophør, men ikke skabt fred i området, og derfor er der stadig
mulighed for, at der kan opstå et behov for opholdstilladelser til
flygtninge.
I det lys svigter logikken i lovforslaget efter mindretallets opfattelse.
For hvor der inden for en bestemt logik - om end ikke fornuft - ville kunne
argumenteres for indførelse af kvoter i en situation, hvor der er stort pres
på grænserne (det kunne være hensynet til en fordeling mellem flere lande)
siger samme logik, at når der ikke længere er det samme pres, er der ingen
grund til at indføre kvoter. Men det er den omvendte logik, der lægges frem i
lovforslaget, og den er mindretallet imod.
Mindretallet har i øvrigt bemærket, at ministeren i besvarelsen af
spørgsmål 15 og 16 (som er optrykt som bilag til betænkningen) gør det klart,
at der ikke er tale om en årskvote, men at den vil »blive fastlagt en
eller flere gange om året«.
ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et
flertal (S, V, KF, RV, FP og CD):
Til § 2 1) I stk. 1 ændres »den 15. december 1995«
til: »den 1. maj 1996«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Med det stillede ændringsforslag flyttes
ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede kvoteordning for bosniske
krigsflygtninge i ændringsloven fra den 15. december 1995 til den 1. maj
1996. Ændringsforslaget skyldes, at ændringsloven ikke blev vedtaget af
Folketinget senest den 15. december 1995.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 15:
»Ministeren bedes uddybe lovforslagets bemærkninger om, at kvotens
størrelse - i et snævert samarbejde med de andre EU-lande i forbindelse med
tilrettelæggelse af en byrdefordelingsordning - vil blive fastlagt ud fra
oplysninger fra UNHCR eller andre internationale organisationer om behovet
for genbosætning af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med et
midlertidigt beskyttelsesbehov.«
Svar:
Som led i fastsættelsen af størrelsen af kvoten vil der ske en inddragelse
af de internationale sammenhænge, hvor spørgsmål i relation til en
byrdefordeling i relation til det tidligere Jugoslavien bliver drøftet.
Det drejer sig først og fremmest om regeringens tætte samarbejde med
UNHCR, der er den ledende internationale organisation i relation til
spørgsmål om genbosætning af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med et
midlertidigt beskyttelsesbehov. Herudover arbejder regeringen inden for EU
mod etablering af en egentlig byrdefordelingsordning på grundlag af nærmere
kriterier for fordeling af flygtninge og fordrevne personer.
Det er således hensigten, at kvotens størrelse vil blive fastlagt ud fra
UNHCR's vurderinger af det aktuelle behov for genbosætning. UNHCR vil som
ekspert på området kunne bidrage med grundlaget for den danske stillingtagen
til kvotens størrelse, ligesom der gennem EU - på baggrund af det beredskab,
der som beskrevet i lovforslaget er tilvejebragt i forbindelse med
tilrettelæggelsen af en byrdefordelingsordning - vil kunne ydes bidrag til
vurderingen af behovet for genbosætning.
Spørgsmål nr. 16:
»Hvor mange kvoter vil der blive tale om? Regner man med flere
kvoter, hvis det går galt?»
Svar:
Der vil blive tale om løbende kvoter, som efter behov vil blive fastlagt
en eller flere gange om året ud fra de hensyn, som er beskrevet under
besvarelsen af spørgsmål nr. 15.
Kvoternes størrelse vil blive forelagt ved aktstykke for Folketingets
Finansudvalg.
Spørgsmål nr. 37:
»Ad ministerens svar på spørgsmål 25, jf. bilag 21
I fortsættelse af svaret bedes ministeren nærmere redegøre for, hvori
kvotebestemmelsen består, når »kvoten« ikke kan overskrides og
ingen hjemsendes.'
Svar:
Opholdstilladelse vil efter den foreslåede bestemmelse som anført i
besvarelsen af spørgsmål nr. 25 blive meddelt til personer, der opholder
sig i det tidligere Jugoslavien. Opholdstilladelse vil blive meddelt,
såfremt den fastsatte kvote giver mulighed herfor, og såfremt betingelserne
for opholdstilladelse i øvrigt er opfyldt. Er den fastsatte kvote blevet
opbrugt, vil der således ikke blive meddelt opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse.
Personer fra det tidligere Jugoslavien, der indrejser i Danmark som
spontane asylansøgere, vil ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse og dermed heller ikke af en fastsat kvote. Ansøgning om asyl fra
en spontan asylansøger vil blive behandlet i overensstemmelse med
udlændingelovens regler herom, og såfremt betingelserne for asyl ikke er
opfyldt, vil den pågældende som udgangspunkt skulle udrejse.
Spørgsmål nr. 41:
»Hvad er den reelle forskel i retsstillingen for ansøgere, der
indgiver ansøgning før og efter lovens ikrafttræden, når der ikke er retskrav
på opholdstilladelse og der reelt slet ikke er en kvote, der kan
overskrides?»
Svar:
Det kan bekræftes, at der ikke efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a
vil være retskrav på opholdstilladelse.
Den gældende bestemmelse i § 15 a i lov om midlertidig opholdstilladelse
til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. skal efter
bestemmelsens baggrund og hensigt administreres som en åben ordning, således
at der gives opholdstilladelse til alle, der opfylder lovens betingelser.
Det er derfor nødvendigt med en lovændring, således at der åbnes mulighed
for indførelse af en kvote for modtagelse af personer fra området.
Forslaget indebærer, at der vil kunne gives afslag på opholdstilladelse,
under henvisning til at en fastsat kvote er opbrugt, til personer, der efter
den gældende ordning ville have fået opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere
Jugoslavien m.v.
Ændringen gælder ikke for ansøgninger om opholdstilladelse, der er
indgivet inden lovens ikrafttræden.
Spørgsmål nr. 47:
»Hvilke oplysninger kan ministeren give om UNHCR's aktuelle
vurderinger af genbosætningsbehovet i tredjelande?»
Svar:
De nyeste oplysninger, Indenrigsministeriet er i besiddelse af vedrørende
UNHCR's vurderinger af genbosætningsbehovet i tredjelande for personer fra
det tidligere Jugoslavien, findes i et brev af 2. april 1996 fra UNHCR til
Udlændingestyrelsens direktør, Claes Nilas.
Brevet indeholder en vurdering af det fortsatte behov for international
beskyttelse i forhold til en række forskellige kategorier af personer fra det
tidligere Jugoslavien.
UNHCR har i brevet indledningsvis understreget, at UNHCR i kraft af sin
rolle ifølge Dayton-aftalen som koordinator for flygtningeindsatsen i det
tidligere Jugoslavien aktivt forsøger at sørge for, at flygtninge og
fordrevne personer fra det tidligere Jugoslavien kan vende tilbage i
sikkerhed og værdighed. Derfor søges genbosættelse kun for personer, hvis
omstændigheder ikke tillader en sikker og værdig tilbagevenden, og som ikke
kan forblive i området.
UNHCR har i brevet endvidere oplyst, at man i princippet fortsat er enig
i, at serbere fra de tidligere FN-sektorer i Kroatien, som befinder sig i
Forbundsrepublikken Jugoslavien, kan antages at nyde tilstrækkelig
beskyttelse i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Bosniske kroater og bosniske
serbere, som befinder sig i Forbundsrepublikken Jugoslavien, kan ligeledes
antages at nyde samme beskyttelse der. Derfor anbefaler UNHCR ikke
genbosættelse af disse grupper bortset fra et meget begrænset antal
flygtninge såsom særligt sårbare personer og personer med tætte familiebånd
til udlandet. Imidlertid har UNHCR understreget, at en frivilling
hjemsendelse af et meget stort antal kroatiske serbere stadig er meget
vanskelig, og at lokal integration på afgørende vis kan afhænge af
forbedringer i landets økonomiske situation. UNHCR har på den baggrund
oplyst, at man på et senere trin kan blive tvunget til at revidere sin
holdning vedrørende genbosættelse af denne gruppe.
Endelig har UNHCR i brevet oplyst, at situationen for de tilbageholdte
bosniske muslimer fra Zepa/Srebrenica beklageligvis for tiden er uafklaret.
UNHCR arbejder tæt sammen med de berørte regeringer i håb om at lette en
hjemsendelse til Bosnien-Hercegovina som den bedste løsning. Så længe disse
diskussioner pågår, forsøger UNHCR ikke at genbosætte personer fra denne
gruppe bortset fra et meget lille antal familiesammenføringer. Hvis UNHCR's
bestræbelser imidlertid ikke lykkes, har organisationen oplyst, at man kan
blive nødt til at revidere sin anmodning om genbosættelse af denne gruppe.
UNHCR's brev af 2. april 1996 til Udlændingestyrelsens direktør, Claes
Nilas, samt en dansk oversættelse heraf vedlægges til orientering.
(Oversættelse)
Brevhoved: Forenede Nationer, Flygtningehøjkommissariatet
Dato: 2. april 1996
Udlændingestyrelsen
Indenrigsministeriet
Ryesgade 53
2100 København Ø
Att.: Claes Nilas
Tak for Deres breve af 14. og 21. marts 1996 vedrørende det fortsatte
behov for international beskyttelse af forskellige kategorier af personer fra
det tidligere Jugoslavien.
Som De ved, er UNHCR blevet udpeget til at være koordinator i henhold til
Bilag 7 i Dayton-fredsaftalen, og vi forsøger således aktivt at sørge for, at
flygtninge og fordrevne personer fra det tidligere Jugoslavien kan vende
tilbage i sikkerhed og med værdighed. Derfor søges genbosættelse kun for
personer, hvis omstændigheder ikke tillader en sikker og værdig
tilbagevenden, og som ikke kan forblive i området.
Vor holdning vedrørende serberne fra de tidligere FN-sektorer i Kroatien,
som nu befinder sig i Jugoslaviens Føderale Republik, forbliver den samme,
som vi gav udtryk for i vort brev af 14. november 1995. I det brev udtalte
vi, at vi i princippet var enige i, at sådanne personer kan antages at nyde
tilstrækkelig beskyttelse i det land. Bosniske kroater og bosniske serbere,
som også befinder sig i Jugoslaviens Føderale Republik, kan ligeledes antages
at nyde samme beskyttelse der. Derfor anbefaler UNHCR ikke genbosættelse af
disse grupper bortset fra et meget begrænset antal flygtninge såsom særligt
sårbare personer og personer med tætte familiebånd til udlandet. Imidlertid
må UNHCR understrege, at en frivillig hjemsendelse af et meget stort antal
kroatiske serbere stadig er meget vanskelig, og at en lokal integration på
afgørende vis kan afhænge af forbedringer i landets økonomiske situation.
UNHCR kan derfor på et senere trin blive tvunget til at revidere sin holdning
vedrørende genbosættelse af denne gruppe.
Situationen for de tilbageholdte bosniske muslimer fra Zepa/Srebrenica er
beklageligvis uafklaret p.t. UNHCR arbejder tæt sammen med alle de berørte
regeringer i håb om at lette en hjemsendelse til Bosnien-Hercegovina som den
bedste løsning. Så længe disse diskussioner pågår, forsøger UNHCR ikke at
genbosætte personer fra denne gruppe bortset fra et meget lille antal
familiesammenføringssager. Hvis vore bestræbelser imidlertid ikke lykkes, kan
vi blive nødt til at revidere vor anmodning om genbosættelse af denne gruppe.
Med venlig hilsen
Rene van Rooyen
Koordinator
UNHCR's Særoperation i
det tidligere Jugoslavien (SOFY)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til repatrieringslov Retsinformation · 18. maj 1999
- 1994 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V., UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM SOCIAL BISTAND (BEHANDLING AF ASYLANSØGNINGER FRA PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN MED MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE M.V.) NR L 86 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 31. januar 1995
- 1994 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V., UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM SOCIAL BISTAND (BEHANDLING AF ASYLANSØGNINGER FRA PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN MED MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE M.V.) Retsinformation · 18. januar 1995
- 1994 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM INDKVARTERING AF FLYGTNINGE FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN) NR L 133 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1995
- Betænkning over Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) Retsinformation · 11. juni 1999
- 1994 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EFFEKTIVISERING AF ASYLSAGSBEHANDLINGEN I FLYGTNINGENÆVNET, RÅDGIVNING AF ASYLANSØGERE, OVERFØRSEL AF OPGAVEN MED AT AFHØRE ASYLANSØGERE FRA POLITIET TIL DIREKTORATET FOR UDLÆNDINGE, OPTAGELSE AF FINGERAFTRYK AF ASYLANSØGERE M.V.) NR L 194 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. juli 1995