Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 93 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (INDFØRELSE AF KVOTEORDNING FOR BOSNISKE KRIGSFLYGTNINGE) NR L 93 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 93Betænkning over lovforslagFolketinget24. april 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigsministerens besvarelse herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af

indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Den gældende § 15 a trådte i kraft den 2. juli 1993. Der er til og med den

24. marts 1996 indrejst 6.477 personer fra det tidligere Jugoslavien med

opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Bestemmelsen har været

administreret som en åben ordning, det vil sige, at alle, der har opfyldt

lovens betingelser, har opnået opholdstilladelse.

På baggrund af den ændrede situation i det tidligere Jugoslavien finder

flertallet, at der forsøgsvis indtil 1. maj 1997 fastsættes en kvote for

antallet af personer, der kan opnå opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Kvoteordninger er af UNHCR nævnt som en mulighed for at løse de

heromhandlede problemer, og kvoteordninger anvendes i en række andre lande.

Situationen i det tidligere Jugoslavien ændres til stadighed. Flertallet

anmoder på denne baggrund indenrigsministeren om i maj 1997 at afgive en

samlet redegørelse til udvalget for forløbet af fredsprocessen indtil den 1.

maj 1997.

Redegørelsen skal endvidere indeholde en vurdering af erfaringerne med den

foreslåede kvoteordning samt en vurdering af, om loven om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. helt

bør ophæves.

Flertallet forventer, at ministeren løbende vil orientere Retsudvalget om,

hvor stor en del af kvoten der er blevet brugt.

Læs alt

I lyset af UNHCR's tilkendegivelse af 2. april 1996 (optrykt som bilag til

betænkningen) over for Udlændingestyrelsen om det aktuelle beskedne

genbosætningsbehov i tredjelande skønner flertallet, at en kvote på 400

personer (dvs. inklusive familiesammenføring) vil være tilstrækkelig. Såfremt

UNHCR vender tilbage med en ny vurdering, hvis behovet ændrer sig væsentligt,

kan det danne baggrund for fornyet henvendelse til Folketingets Finansudvalg,

idet flertallet dog forudsætter, at der forinden har fundet en drøftelse sted

med Retsudvalget.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan

stemme for det stillede ændringsforslag.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at fredsprocessen i det tidligere

Jugoslavien allerede nu er så langt fremme, at det slet ikke er nødvendigt at

give mulighed for, at flere personer fra det tidligere Jugoslavien kan komme

til Danmark. Der er således heller ikke behov for en kvote, men en ophævelse

af loven snarest muligt.

Samtidig bør behandlingen af asylansøgninger og tildelingen af permanent

opholdstilladelse stilles i bero og planlægning af hjemsendelse påbegyndes

snarest.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Lovforslaget er efter

dette mindretals mening udtryk for en logik, der savner forbindelse med

virkeligheden. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har den

nuværende ordning været administreret som en åben ordning, hvor alle, som har

kunnet opfylde betingelserne i loven, har opnået opholdstilladelse.

Denne ordning ønsker regeringen nu erstattet af en fast kvoteordning

blandt andet med den begrundelse, at der efter indgåelsen af fredsaftalen

(Dayton-aftalen) ikke længere er det samme behov som tidligere for

opholdstilladelser til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.

Mindretallet deler desværre ikke den optimisme for freden i Bosnien, som

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Der er stadig fare for, at

etniske udrensninger kan fortsætte. Med den fredsplan, som det internationale

samfund har gennmført og påtvunget den bosniske regering, er der en klar fare

for, at etniske udrensninger kan fortsætte. Hvis for eksempel de såkaldte

muslimske flygtninge fra Srebrenica må indse, at de aldrig kommer tilbage til

de steder, de er fordrevet fra, kan man sagtens forestille sig, at nogle af

dem begynder at spørge, hvorfor der skal bo serbere i det såkaldt muslimske

område, og måske oven i købet begynder at smide dem ud af deres huse.

Imidlertid kan disse serbere ikke bare tage over på den anden side af grænsen

til det serbisk kontrollerede område. Her opfatter man dem som forrædere,

fordi de har boet på den forkerte side af grænsen. Dayton-aftalen har bragt

kampene til ophør, men ikke skabt fred i området, og derfor er der stadig

mulighed for, at der kan opstå et behov for opholdstilladelser til

flygtninge.

I det lys svigter logikken i lovforslaget efter mindretallets opfattelse.

For hvor der inden for en bestemt logik - om end ikke fornuft - ville kunne

argumenteres for indførelse af kvoter i en situation, hvor der er stort pres

på grænserne (det kunne være hensynet til en fordeling mellem flere lande)

siger samme logik, at når der ikke længere er det samme pres, er der ingen

grund til at indføre kvoter. Men det er den omvendte logik, der lægges frem i

lovforslaget, og den er mindretallet imod.

Mindretallet har i øvrigt bemærket, at ministeren i besvarelsen af

spørgsmål 15 og 16 (som er optrykt som bilag til betænkningen) gør det klart,

at der ikke er tale om en årskvote, men at den vil »blive fastlagt en

eller flere gange om året«.

ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et

flertal (S, V, KF, RV, FP og CD):

Til § 2 1) I stk. 1 ændres »den 15. december 1995«

til: »den 1. maj 1996«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Med det stillede ændringsforslag flyttes

ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede kvoteordning for bosniske

krigsflygtninge i ændringsloven fra den 15. december 1995 til den 1. maj

1996. Ændringsforslaget skyldes, at ændringsloven ikke blev vedtaget af

Folketinget senest den 15. december 1995.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 15:

»Ministeren bedes uddybe lovforslagets bemærkninger om, at kvotens

størrelse - i et snævert samarbejde med de andre EU-lande i forbindelse med

tilrettelæggelse af en byrdefordelingsordning - vil blive fastlagt ud fra

oplysninger fra UNHCR eller andre internationale organisationer om behovet

for genbosætning af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med et

midlertidigt beskyttelsesbehov.«

Svar:

Som led i fastsættelsen af størrelsen af kvoten vil der ske en inddragelse

af de internationale sammenhænge, hvor spørgsmål i relation til en

byrdefordeling i relation til det tidligere Jugoslavien bliver drøftet.

Det drejer sig først og fremmest om regeringens tætte samarbejde med

UNHCR, der er den ledende internationale organisation i relation til

spørgsmål om genbosætning af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med et

midlertidigt beskyttelsesbehov. Herudover arbejder regeringen inden for EU

mod etablering af en egentlig byrdefordelingsordning på grundlag af nærmere

kriterier for fordeling af flygtninge og fordrevne personer.

Det er således hensigten, at kvotens størrelse vil blive fastlagt ud fra

UNHCR's vurderinger af det aktuelle behov for genbosætning. UNHCR vil som

ekspert på området kunne bidrage med grundlaget for den danske stillingtagen

til kvotens størrelse, ligesom der gennem EU - på baggrund af det beredskab,

der som beskrevet i lovforslaget er tilvejebragt i forbindelse med

tilrettelæggelsen af en byrdefordelingsordning - vil kunne ydes bidrag til

vurderingen af behovet for genbosætning.

Spørgsmål nr. 16:

»Hvor mange kvoter vil der blive tale om? Regner man med flere

kvoter, hvis det går galt?»

Svar:

Der vil blive tale om løbende kvoter, som efter behov vil blive fastlagt

en eller flere gange om året ud fra de hensyn, som er beskrevet under

besvarelsen af spørgsmål nr. 15.

Kvoternes størrelse vil blive forelagt ved aktstykke for Folketingets

Finansudvalg.

Spørgsmål nr. 37:

»Ad ministerens svar på spørgsmål 25, jf. bilag 21

I fortsættelse af svaret bedes ministeren nærmere redegøre for, hvori

kvotebestemmelsen består, når »kvoten« ikke kan overskrides og

ingen hjemsendes.'

Svar:

Opholdstilladelse vil efter den foreslåede bestemmelse som anført i

besvarelsen af spørgsmål nr. 25 blive meddelt til personer, der opholder

sig i det tidligere Jugoslavien. Opholdstilladelse vil blive meddelt,

såfremt den fastsatte kvote giver mulighed herfor, og såfremt betingelserne

for opholdstilladelse i øvrigt er opfyldt. Er den fastsatte kvote blevet

opbrugt, vil der således ikke blive meddelt opholdstilladelse efter den

foreslåede bestemmelse.

Personer fra det tidligere Jugoslavien, der indrejser i Danmark som

spontane asylansøgere, vil ikke være omfattet af den foreslåede

bestemmelse og dermed heller ikke af en fastsat kvote. Ansøgning om asyl fra

en spontan asylansøger vil blive behandlet i overensstemmelse med

udlændingelovens regler herom, og såfremt betingelserne for asyl ikke er

opfyldt, vil den pågældende som udgangspunkt skulle udrejse.

Spørgsmål nr. 41:

»Hvad er den reelle forskel i retsstillingen for ansøgere, der

indgiver ansøgning før og efter lovens ikrafttræden, når der ikke er retskrav

på opholdstilladelse og der reelt slet ikke er en kvote, der kan

overskrides?»

Svar:

Det kan bekræftes, at der ikke efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a

vil være retskrav på opholdstilladelse.

Den gældende bestemmelse i § 15 a i lov om midlertidig opholdstilladelse

til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. skal efter

bestemmelsens baggrund og hensigt administreres som en åben ordning, således

at der gives opholdstilladelse til alle, der opfylder lovens betingelser.

Det er derfor nødvendigt med en lovændring, således at der åbnes mulighed

for indførelse af en kvote for modtagelse af personer fra området.

Forslaget indebærer, at der vil kunne gives afslag på opholdstilladelse,

under henvisning til at en fastsat kvote er opbrugt, til personer, der efter

den gældende ordning ville have fået opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien m.v.

Ændringen gælder ikke for ansøgninger om opholdstilladelse, der er

indgivet inden lovens ikrafttræden.

Spørgsmål nr. 47:

»Hvilke oplysninger kan ministeren give om UNHCR's aktuelle

vurderinger af genbosætningsbehovet i tredjelande?»

Svar:

De nyeste oplysninger, Indenrigsministeriet er i besiddelse af vedrørende

UNHCR's vurderinger af genbosætningsbehovet i tredjelande for personer fra

det tidligere Jugoslavien, findes i et brev af 2. april 1996 fra UNHCR til

Udlændingestyrelsens direktør, Claes Nilas.

Brevet indeholder en vurdering af det fortsatte behov for international

beskyttelse i forhold til en række forskellige kategorier af personer fra det

tidligere Jugoslavien.

UNHCR har i brevet indledningsvis understreget, at UNHCR i kraft af sin

rolle ifølge Dayton-aftalen som koordinator for flygtningeindsatsen i det

tidligere Jugoslavien aktivt forsøger at sørge for, at flygtninge og

fordrevne personer fra det tidligere Jugoslavien kan vende tilbage i

sikkerhed og værdighed. Derfor søges genbosættelse kun for personer, hvis

omstændigheder ikke tillader en sikker og værdig tilbagevenden, og som ikke

kan forblive i området.

UNHCR har i brevet endvidere oplyst, at man i princippet fortsat er enig

i, at serbere fra de tidligere FN-sektorer i Kroatien, som befinder sig i

Forbundsrepublikken Jugoslavien, kan antages at nyde tilstrækkelig

beskyttelse i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Bosniske kroater og bosniske

serbere, som befinder sig i Forbundsrepublikken Jugoslavien, kan ligeledes

antages at nyde samme beskyttelse der. Derfor anbefaler UNHCR ikke

genbosættelse af disse grupper bortset fra et meget begrænset antal

flygtninge såsom særligt sårbare personer og personer med tætte familiebånd

til udlandet. Imidlertid har UNHCR understreget, at en frivilling

hjemsendelse af et meget stort antal kroatiske serbere stadig er meget

vanskelig, og at lokal integration på afgørende vis kan afhænge af

forbedringer i landets økonomiske situation. UNHCR har på den baggrund

oplyst, at man på et senere trin kan blive tvunget til at revidere sin

holdning vedrørende genbosættelse af denne gruppe.

Endelig har UNHCR i brevet oplyst, at situationen for de tilbageholdte

bosniske muslimer fra Zepa/Srebrenica beklageligvis for tiden er uafklaret.

UNHCR arbejder tæt sammen med de berørte regeringer i håb om at lette en

hjemsendelse til Bosnien-Hercegovina som den bedste løsning. Så længe disse

diskussioner pågår, forsøger UNHCR ikke at genbosætte personer fra denne

gruppe bortset fra et meget lille antal familiesammenføringer. Hvis UNHCR's

bestræbelser imidlertid ikke lykkes, har organisationen oplyst, at man kan

blive nødt til at revidere sin anmodning om genbosættelse af denne gruppe.

UNHCR's brev af 2. april 1996 til Udlændingestyrelsens direktør, Claes

Nilas, samt en dansk oversættelse heraf vedlægges til orientering.

(Oversættelse)

Brevhoved: Forenede Nationer, Flygtningehøjkommissariatet

Dato: 2. april 1996

Udlændingestyrelsen

Indenrigsministeriet

Ryesgade 53

2100 København Ø

Att.: Claes Nilas

Tak for Deres breve af 14. og 21. marts 1996 vedrørende det fortsatte

behov for international beskyttelse af forskellige kategorier af personer fra

det tidligere Jugoslavien.

Som De ved, er UNHCR blevet udpeget til at være koordinator i henhold til

Bilag 7 i Dayton-fredsaftalen, og vi forsøger således aktivt at sørge for, at

flygtninge og fordrevne personer fra det tidligere Jugoslavien kan vende

tilbage i sikkerhed og med værdighed. Derfor søges genbosættelse kun for

personer, hvis omstændigheder ikke tillader en sikker og værdig

tilbagevenden, og som ikke kan forblive i området.

Vor holdning vedrørende serberne fra de tidligere FN-sektorer i Kroatien,

som nu befinder sig i Jugoslaviens Føderale Republik, forbliver den samme,

som vi gav udtryk for i vort brev af 14. november 1995. I det brev udtalte

vi, at vi i princippet var enige i, at sådanne personer kan antages at nyde

tilstrækkelig beskyttelse i det land. Bosniske kroater og bosniske serbere,

som også befinder sig i Jugoslaviens Føderale Republik, kan ligeledes antages

at nyde samme beskyttelse der. Derfor anbefaler UNHCR ikke genbosættelse af

disse grupper bortset fra et meget begrænset antal flygtninge såsom særligt

sårbare personer og personer med tætte familiebånd til udlandet. Imidlertid

må UNHCR understrege, at en frivillig hjemsendelse af et meget stort antal

kroatiske serbere stadig er meget vanskelig, og at en lokal integration på

afgørende vis kan afhænge af forbedringer i landets økonomiske situation.

UNHCR kan derfor på et senere trin blive tvunget til at revidere sin holdning

vedrørende genbosættelse af denne gruppe.

Situationen for de tilbageholdte bosniske muslimer fra Zepa/Srebrenica er

beklageligvis uafklaret p.t. UNHCR arbejder tæt sammen med alle de berørte

regeringer i håb om at lette en hjemsendelse til Bosnien-Hercegovina som den

bedste løsning. Så længe disse diskussioner pågår, forsøger UNHCR ikke at

genbosætte personer fra denne gruppe bortset fra et meget lille antal

familiesammenføringssager. Hvis vore bestræbelser imidlertid ikke lykkes, kan

vi blive nødt til at revidere vor anmodning om genbosættelse af denne gruppe.

Med venlig hilsen

Rene van Rooyen

Koordinator

UNHCR's Særoperation i

det tidligere Jugoslavien (SOFY)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter