Betænkning over Forslag til repatrieringslov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
11. maj 1999
Betænkning
over
Forslag til
repatrieringslov
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål til
indenrigsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Der er af indenrigsministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse
fra Ølgod Daghøjskole og Uddannelsescenter.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet
(Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) har
overvejet at stille ændringsforslag om, at fortrydelsesordningen
udgår. Set i lyset af erfaringerne fra Norge, der er beskrevet i
ministerens svar på spørgsmål nr. 9, som er optrykt som
bilag til betænkningen, hvoraf det fremgår, at der i Norge er en
fortrydelsesordning på 2 år, og sammenholdt med den
omstændighed, at der f.eks. er repatrieret langt flere bosniere fra
Læs alt
Norge end fra Danmark, har mindretallet afstået fra at stille
ændringsforslaget.
Et mindretal (Dansk Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
En del af mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) finder ikke, at regeringens forslag om en økonomisk
tilskyndelse til hjemrejse for flygtninge vil løse problemerne med
manglende hjemsendelse af flygtninge med ophold i Danmark.
Efter Dansk Folkepartis opfattelse er der med forslaget
tale om hjemrejsebestikkelse. Danmark vil på den måde i endnu
højere grad, end tilfældet er i dag, blive en magnet for
alverdens flygtninge.
Når en flygtningefamilie tager til deres hjemland,
vil de på grundlag af den forhøjede hjemsendelsespræmie i
mange tilfælde være at betragte som en meget rig familie i
forhold til landets andre indbyggere, og det er vel næppe det, der er
meningen med ordningen.
Desuden er det helt uacceptabelt at forlænge
fortrydelsesperioden for hjemsendelse helt op til 24 måneder.
For Dansk Folkeparti er der kun én vej at slå
ind på, nemlig at standse flygtningestrømmen til Danmark med
konsekvente midler og samtidig at gennemføre en tvungen
hjemsendelsesordning for alle de asylansøgere, der ikke længere
har nogen gyldig grund til at opholde sig i Danmark. Af den årsag
afviser Dansk Folkeparti naturligvis dette forsøg på at udstyre
udlændinge med endnu flere danske bistandsmidler.
En anden del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem
af udvalget) ser det som en vigtig opgave at sikre, at herboende
udlændinge så hurtigt som muligt vender tilbage til eget
hjemland, og at det sker under sikre forhold.
Fremskridtspartiet er derfor også indstillet
på at give de pågældende udlændinge en
økonomisk mulighed for at vende tilbage og starte en ny
tilværelse i hjemlandet.
Fremskridtspartiet er endda villig til at forhøje
de økonomiske beløb, hvis det er det, der skal til, for at
flere udlændinge vender tilbage til deres hjemland.
Når Fremskridtspartiet er så opsat på at
hjælpe med repatriering, skyldes det udelukkende, at Danmark på
den måde vil få mulighed for at hjælpe andre flygtninge,
som i dag ikke får nogen hjælp. Flygtninge skal hjælpes,
så længe det er nødvendigt at hjælpe dem, men
når de ikke længere har brug for hjælp, skal hjælpen
bruges på de flygtninge, som i dag ingen hjælp får.
Fremskridtspartiet stemmer imidlertid imod lovforslaget,
da det er vores opfattelse, at fortrydelsesfristen ikke skal forlænges
til det dobbelte, og i visse tilfælde til det firedobbelte af, hvad den
er i dag. Har de pågældende udlændinge truffet en
beslutning, må de stå ved beslutningen.
Ændringsforslag
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af DF og FP):
Til § 14
1) Ordene »2000-niveau« ændres til: »1999-niveau«, og »2001« ændres til:
»2000«.
Til § 15
2) I stk. 2 indsættes efter »§§ 86 og 87«: »samt § 109, stk. 1,
nr. 7,«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at de beløb, der er nævnt
i § 7, stk. 2, nr. 3-5, fastsættes i 1999-niveau i stedet for i
2000-niveau. Med ændringsforslaget sikres der beløbsmæssig
overensstemmelse mellem forslaget til repatrieringslov og
repatrieringsbestemmelserne i lov nr. 251 af 28. april 1999 om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i
forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven). Størrelsen af
hjælp til repatriering efter Kosovonødloven, der i hovedsagen er
identisk med størrelsen af hjælp til repatriering efter forslag
til repatrieringslov, er således fastsat i 1999-niveau, idet loven
trådte i kraft den 29. april 1999.
Til nr. 2
Det foreslås, at bestemmelsen i § 109, stk. 1, nr.
7, i lov om aktiv socialpolitik ophæves som en konsekvens af, at den
vedrører satsregulering af hjælp til repatriering i samme lovs §
86, stk. 2, nr. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Lissa Mathiasen (S)
fmd.
Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF)
Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til
indenrigsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes foretage en sammenligning mellem den
danske og den norske ordning om repatriering og herunder give sin vurdering
af årsagerne til, at eksempelvis så mange flere bosniere er
repatrieret fra Norge end fra Danmark, samt oversende eventuel dokumentation
for virkningerne af den norske ordning til udvalget.
Svar:
De gældende danske og norske repatrieringsordninger
indeholder en række af de samme grundelementer, men adskiller sig
markant med hensyn til fortrydelsesrettens udstrækning og i mindre
omfang på enkelte andre områder.
Der har i begge lande været henholdsvis en generel
og en særlig repatrieringsordning. Den generelle ordning i Danmark
omfatter både flygtninge og indvandrere, mens den i Norge kun omfatter
flygtninge. Den særlige ordning vedrører i begge lande bosniske
krigsflygtninge. I Norge ophørte denne ordning ved udgangen af 1998,
og denne gruppe af personer er nu omfattet af den generelle ordning. I
Danmark omfatter den særlige ordning alene personer med midlertidig
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven). I Danmark er
hovedparten af de tilbagevendte bosniske flygtninge repatrieret efter den
generelle ordning.
I begge lande dækkes rejse- og transportudgifter,
ligesom der kan ydes støtte til den umiddelbare etablering i
hjemlandet. Hjælpen til etablering er højere efter den danske
ordning end efter den norske. Hjælpen til etablering efter den
generelle danske ordning udgør således DKK 16.251 pr. voksen og
5.417 pr. barn, hvorimod hjælpen til etablering efter den generelle og
særlige norske ordning udgør NOK 10.000. Efter både den
generelle og særlige ordning ydes i Norge NOK 5.000 til transport af
personlige ejendele, og i Danmark støtte til transport af 1
m3 personlige ejendele pr. voksen og ½ m3 pr. barn. I
Danmark ydes der herudover efter den generelle ordning DKK 5.475 til
transport af erhvervsudstyr.
I Norge blev der ud over den ovennævnte hjælp
til etablering og transport desuden ydet et beløb på NOK 5.000
til lokalsamfundet pr. person, der repatrierede i medfør af den
særlige ordning for bosniske krigsflygtninge, samt et beløb
på NOK 5.000 til personer, der har opholdt sig i Bosnien-Hercegovina et
år efter udrejsen fra Norge.
Der er endvidere i begge lande en fortrydelsesret for
flygtninge, der repatrierer. I Danmark er fortrydelsesretten efter den
generelle ordning på 6 måneder, hvis flygtningen har haft ophold
i Danmark i under 6 år, og på 12 måneder, hvis flygtningen
har opholdt sig i Danmark i mindst 6 år. Efter den særlige
ordning for personer med midlertidig opholdstilladelse efter jugoslaverloven
er der 3 måneders fortrydelsesret. I Norge er der en generel
fortrydelsesret på 2 år for flygtninge med permanent
opholdstilladelse og på 1 år for flygtninge uden permanent
opholdstilladelse. Efter den særlige norske ordning for bosniske
krigsflygtninge var der en fortrydelsesret på 2 år.
I Norge administreres repatrieringsordningen af
Utlendingsdirektoratet, som afgør konkrete sager om hjælp til
repatriering. I Danmark er afgørelseskompetencen derimod
decentraliseret, da afgørelser i sager om hjælp til repatriering
træffes af de kommunale socialforvaltninger. Rådgivningen af
udlændinge, der ønsker at repatriere, foretages i Norge af
Utlendingsdirektoratet, hvorimod opgaven i Danmark varetages af Dansk
Flygtningehjælp.
Repatrieringsordningerne i Danmark og Norge kan i
skemaform opstilles således:
Kredsen af berettigede
Støttens omfang
Fortrydelsesret
Afgørelses- kompetence
Rådgivning
Danmark
A. Flygtninge, personer med humanitær
opholdstilladelse, indvandrere m.v.
B. Personer med midlertidig opholdstilladelse efter
jugoslaverloven
A. Rejseudgifter
Betaling af rejsen
Transport af personlige ejendele (1 m3 pr. voksen, ½
m3 pr. barn)
DKK 5.475 til transport af erhvervsudstyr
Etableringshjælp
DKK 16.251 (voksne)
DKK 5.417 (børn)
B. Rejseudgifter
Betaling af rejsen og transport af ejendele samt DKK 5.000 til
transport af erhvervsudstyr
Etableringshjælp
DKK 2.000 (voksne)
DKK 1.000 (børn)
A. 6 måneder, hvis ophold i Danmark under 6
år
12 måneder, hvis ophold i Danmark i mindst 6 år
Indvandrere har ingen særlig fortrydelsesret
B. 3 måneder
A. Kommunernes socialforvaltninger træffer den enkelte
afgørelse om repatrieringshjælp. Klageadgang til det sociale
ankenævn
B. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om hjælp
til repatriering. Klageadgang til Indenrigsministeriet
Dansk Flygtningehjælp forestår rådgivning
af individuelle personer og grupper
Norge
A. Flygtninge
B. Bosniske krigsflygtninge
A. Rejseudgifter
Betaling af rejsen
NOK 5.000 til transport af ejendele
Etableringshjælp
NOK 10.000 pr. person
B. Som A og herudover NOK 5.000 til lokalsamfundet
NOK 5.000 efter 1 år
A. Hvis flygtningen har permanent opholdstilladelse, er der 2
års fortrydelsesret, ellers er der 1 års fortrydelsesret.
B. Bosniske krigsflygtninge har op til 2 års
fortrydelsesret
Utlendingsdirektoratet træffer de enkelte
afgørelser om hjælp til repatriering
A. Utlendingsdirektoratet forestår den individuelle
rådgivning
B. Supplerende rådgivningstilbud hos Norsk
Flyktningråd
Ud over den retlige regulering af den økonomiske
støtte til repatriering, som fremgår af ovenstående skema,
er der i både Norge og Danmark taget en række tiltag til fremme
af den frivillige repatriering. Tiltagene vedrører navnlig information
og rådgivning om repatriering samt konkrete repatrieringsprojekter og
indeholder en række grundlæggende ensartede elementer.
Nedenstående tabel viser antallet af repatrierede
bosniske flygtninge fra henholdsvis Danmark og Norge i årene
1996-98.
1996
1997
1998
I alt
Danmark*
506
321
165
992
Norge**
853
500
317
1670
* Danmark har modtaget ca. 25.000 bosniske flygtninge.
** Norge har modtaget ca. 13.000 bosniske flygtninge.
Som det fremgår af tabellen, har flere bosniere
repatrieret fra Norge end fra Danmark. Det fremgår endvidere, at der
har været en fælles nedadgående tendens for repatriering i
perioden. Hovedparten af repatrieringen til Bosnien-Hercegovina fandt sted i
1996.
Det er vanskeligt at vurdere årsagerne til, at flere
bosniere er repatrieret fra Norge end fra Danmark, da frivillig tilbagevenden
påvirkes af mange forhold, og da retsgrundlaget i de to lande
indeholder en række fælles træk. Der er endvidere
Indenrigsministeriet bekendt ikke foretaget egentlige kvalitative
undersøgelser af repatrieringsordningernes effektivitet i de nordiske
lande.
Der kan imidlertid peges på en række faktorer,
som kan antages at have haft betydning for antallet af repatrierede bosniske
krigsflygtninge fra henholdsvis Norge og Danmark.
En af disse faktorer er sammensætningen af gruppen
af flygtninge fra Bosnien-Hercegovina i de to lande, idet det må
antages at være lettere for en flygtning at vende tilbage, hvis den
pågældende ikke vil tilhøre en minoritet i det
område, vedkommende vender tilbage til. Det kan i den forbindelse
oplyses, at Norge i forhold til de øvrige nordiske lande har modtaget
relativt færre bosniske flygtninge fra områder, hvor den
pågældende etniske gruppe er en minoritet. Danmark har derimod
modtaget et forholdsvis stort antal bosniske flygtninge fra områder i
Bosnien-Hercegovina, hvor den pågældende etniske gruppe er en
minoritet. Dette gælder eksempelvis bosniske muslimer fra Republika
Srpska.
Det kan endvidere ikke udelukkes, at de forskellige
ordninger, der blev gennemført i de enkelte nordiske lande i forhold
til modtagelsen af de bosniske flygtninge, kan have betydning for antallet af
repatrierede personer. Disse ordninger er udførligt behandlet i
Nordisk Ministerråds antologier om bosniske flygtninge i de nordiske
lande og sammenfattet i rapporten »Midlertidig
beskyttelse og tilbakevending« , der
vedlægges. Publikationerne indeholder imidlertid alene en beskrivelse
af ordningerne, men ikke en analyse af konsekvenserne af de forskellige
ordninger i forhold til antallet af repatrierede personer.
Den mest markante forskel mellem de danske og norske
repatrieringsregler er, at fortrydelsesretten er væsentlig
længere i Norge end i Danmark. Som anført i besvarelsen af
spørgsmål nr. 3 (L 190 bilag 6), må fortrydelsesrettens
længde antages at være af stor betydning i forhold til den
enkelte flygtnings beslutning om repatriering og i forhold til muligheden for
at blive reintegreret i hjemlandet. Fortrydelsesrettens længde vil
dermed få betydning for antallet af flygtninge, der vælger at
repatriere. Dette understøttes både af erfaringer i de enkelte
nordiske lande og af interviews med flygtninge. Der kan herved henvises til
»Rapport vedrørende frivillig repatriering
fra de nordiske lande« (s. 42), der blev sendt til
Folketingets Retsudvalg den 16. marts 1999.
Det er derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse
sandsynligt, at en væsentlig del af årsagen til, at flere
bosniere er repatrieret fra Norge end fra Danmark, er, at fortrydelsesretten
er længere i Norge.
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MEDDELELSESHÆLERI) NR L 111 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1990
- 1989 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (DOMMERUNDERSØGELSER) NR L 235 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 6. september 1990
- 1989 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE (BRUGERBETALING FOR VISSE FORVALTNINGSAFGØRELSER INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE) NR L 98 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Retsinformation · 15. december 2000
- 1989 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V. NR L 133 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1990 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DE KOMMUNALE STYRELSESLOVE M.V. (OFFENTLIGT UDBUD AF FAST EJENDOM, DIÆTER OG TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V.) NR L 102 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991