1995 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN OG VISSE ANDRE LOVE (RATIONALISERING OG MODERNISERING AF KONKURSBEHANDLINGEN M.V.) NR L 79 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af
udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatrådet og Advokatsamfundet,
Boye, Erik, Liseleje,
Dansk Landbrugs Realkreditfond,
Finansrådet,
Foreningen af faste medhjælpere ved Sø- og Handelsrettens skifteret,
Foreningen af Registrerede Revisorer,
Handelskammeret,
Realkreditrådet og
Vedelskov, Karsten, Ålsgårde.
Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Udvalget vil pege på, at der med lovforslaget tildeles kuratorer større
beføjelser, end de hidtil har haft. I denne sammenhæng forventer udvalget, at
udpegede kuratorer udøver en sådan adfærd, at princippet om at lade de med
bobehandlingen forbundne opgaver udføre, hvor den naturlige sagkundskab i
situationen er bedst, iagttages.
I forbindelse med kurators anvendelse af revisorbistand ved behandling af
konkursboer er det udvalgets opfattelse, at anvendelse af revisorbistand vil
være hovedreglen og ikke undtagelsen. Dette indebærer, at en kurator for
betryggelse af debitor og kreditorer skal udvise en skærpet agtpågivenhed i
relation til antagelse af den nødvendige revisorbistand.
Udvalget mener endvidere, at skifteretterne bør være opmærksomme på, om
Læs alt
der lokalt i områder med en eller få praktiserende advokater kan være særlige
habilitetsproblemer ved udpegning af en kurator. Det er udvalgets opfattelse,
at det som hovedregel bør være sådan, at man undlader at udpege kuratorer,
der har været medlem af bestyrelsen i det konkursramte selskab, har været
advokat for det eller på anden måde har haft nær forbindelse med det
konkursramte selskab.
ÆndringsforslagAf justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af §
96, stk. 2, udgår nr. 4.
Nr. 5-18 bliver herefter nr. 4-17.
Til § 10 2) I stk. 1 ændres »april« til:
»juni«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Det foreslås, at nr. 4 i den foreslåede affattelse af § 96, stk.
2, udgår, idet lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 621 af 30. juni 1994, er ophævet ved lov nr. 1103 af
20. december 1995.
Til nr. 2 Det foreslås at udskyde ikrafttrædelsen fra den 1. april til den
1. juni 1996.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 34:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 9.
april 1996 fra Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. bilag 46.«
Svar:
Henvendelsen fra Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) drejer sig om
bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 3, som indeholder en ændring af
konkurslovens § 16 a. Denne bestemmelse vedrører bl.a. adgangen til at tage
skyldnerens ejendom til brugeligt pant under en betalingsstandsning.
Efter konkurslovens § 16 kan skyldnerens ejendom bl.a. ikke tages til
brugeligt pant under en betalingsstandsning. Dette gælder dog ikke, hvis den
pågældende pantefordring ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs.
For så vidt angår pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes, følger det
af konkurslovens § 16 a, stk. 1, at skifteretten, såfremt det må anses for
nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål og skyldneren med det
beskikkede tilsyns samtykke fremsætter begæring herom, kan bestemme, at der
»ikke skal kunne foretages udlæg eller rådighedsberøvelse eller søges
fyldestgørelse« på grundlag af pantefordringen. Hvis skifteretten
træffer en sådan bestemmelse, skal skyldneren som udgangspunkt betale løbende
ydelser på pantefordringerne, efterhånden som de forfalder. Skifteretten kan
kun gøre undtagelse herfra med hensyn til pantefordringer, som ikke kan
forventes dækket af pantet, jf. konkurslovens § 16 a, stk. 2 og 3.
Som nærmere omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3. og
3.3., er det ikke afklaret, om udtrykket »rådighedsberøvelse« i
konkurslovens § 16 a, stk. 1, også giver skifteretten hjemmel til at forbyde,
at en ejendom tages til brugeligt pant. Med den foreslåede ændring af
bestemmelsen fastslås det udtrykkeligt, at skifteretten under de ovenfor
nævnte betingelser også kan forbyde, at en ejendom tages til brugeligt pant
under en betalingsstandsning.
DLR anfører i henvendelsen til Retsudvalget, at man finder den foreslåede
ændring uhensigtsmæssig. Efter DLR's opfattelse vil ændringen medføre, at
realkreditinstitutternes muligheder for at iværksætte tabsbegrænsende
foranstaltninger svækkes, og det anføres, at dette vil kunne føre til en
dyrere og mere restriktiv realkreditfinansiering.
Justitsministeriet skal hertil anføre, at det ikke med lovforslaget er
udelukket, at en fast ejendom tages til brugeligt pant, jf. herved også
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 27. Det er således bl.a. en
betingelse for, at skifteretten kan forbyde panthavere at tage en ejendom til
brugeligt pant, at retten efter en konkret vurdering finder et sådant forbud
nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål, dvs. for at
skyldneren kan opnå en samlet ordning med sine kreditorer.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 27, må det indgå i skifterettens
vurdering af, om der skal træffes bestemmelse efter konkurslovens § 16 a,
stk. 1, hvilken betydning det vil have for skyldnerens økonomi, såfremt
skyldnere fratages rådigheden over den pågældende ejendom, og hvordan
udsigten er til at finde en samlet ordning, som også tilgodeser panthaverne.
Der må også ske en afvejning i forhold til panthavernes interesse i en hurtig
fyldestgørelse.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 27, finder Justitsministeriet
ikke, at der er grundlag for i forbindelse med en betalingsstandsning at
stille panthavere i fast ejendom anderledes end f.eks. underpanthavere i
løsøre. De sidstnævnte kan - som DLR gør opmærksom på - overhovedet ikke tage
den pantsatte genstand til brugeligt pant, og skifteretten kan efter
konkurslovens § 16 a, stk. 1, bestemme, at de pågældende ikke må foretage
udlæg eller rådighedsberøvelse eller søge sig fyldestgjort gennem en
tvangsauktion eller på anden måde på grundlag af deres pantefordringer.
Spørgsmål nr. 35:
»Ad svaret på spørgsmål 34, jf. bilag 48.
I hvilke konkrete tilfælde vil der efter lovforslaget kunne tages til
brugeligt pant under en godkendt betalingsstandsning.«
Svar:
Lovforslaget indeholder bl.a. en ændring af konkurslovens § 16 a, som
vedrører adgangen til at tage skyldnerens ejendom til brugeligt pant under en
betalingsstandsning.
En kreditor, som har en pantefordring, der ikke vil kunne omstødes under
en konkurs, kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort m.v. på grundlag af
fordringen, selv om skyldneren er under betalingsstandsning. Skifteretten kan
imidlertid efter skyldnerens begæring med det beskikkede tilsyns samtykke
bestemme, at der »ikke skal kunne foretages udlæg eller
rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse« på grundlag af en
uomstødelig pantefordring, jf. konkurslovens § 16 a, stk. 1. Som nævnt i
besvarelsen af spørgsmål nr. 27 og 34, er rækkevidden af denne bestemmelse
ikke afklaret i den juridiske litteratur. Med lovforslaget fastslås det
udrykkeligt, at skifteretten også kan forbyde, at en ejendom tages til
brugeligt pant under en betalingsstandsning.
Det vil således ikke være udelukket at tage en ejendom til brugeligt pant
på grundlag af en uomstødelig pantefordring, ligesom det heller ikke er
udelukket at foretage udlæg eller gennemføre tvangsauktion på grundlag af en
uomstødelig pantefordring.
Skifteretten skal på skyldnerens anmodning træffe bestemmelse om, hvorvidt
det bør forbydes kreditorerne at tage en ejendom til brugeligt pant af hensyn
til betalingsstandsningens formål. Skifteretten skal i den forbindelse først
og fremmest vurdere, om et sådant forbud er nødvendigt af hensyn til
skyldnerens mulighed for at opnå en samlet ordning med sine kreditorer.
Skifterettens vurdering skal foretages individuelt for hvert enkelt aktiv.
En betalingsstandsning tager som regel sigte på en rekonstruktion og
videreførelse af skyldnerens erhvervsvirksomhed i forbindelse med en
frivillig gældsordning eller på et samlet salg af virksomheden i drift. I
disse tilfælde kan der navnlig være risiko for, at grundlaget for en samlet
ordning forsvinder, hvis panthaverne iværksætter forfølgning mod
erhvervsejendomme, der har betydning for driften af skyldnerens virksomhed.
Der vil f.eks. ofte kunne være behov for at forbyde, at en landbrugsejendom i
drift tages til brugeligt pant.
Hvis en ejendom ikke har betydning for driften af skyldnerens virksomhed,
vil der normalt ikke være grundlag for at forbyde, at den tages til brugeligt
pant. Udlejningsejendomme vil formentlig også i flere tilfælde kunne tages
til brugeligt pant, uden at det skader bestræbelserne på at opnå en samlet
ordning med kreditorerne.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- (294-2014) AA mod ejendomsmægler BB, CC og ejendomsmæglervirksomheden DD (retlig interesse - e-handel - elektronisk garantistillelse - frifindelse) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. december 2015
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. januar 2022. — Minister Sprawiedliwości mod Prokurator Krajowy – Pierwszy Zastępca Prokuratora Generalnego og Rzecznik Dyscyplinarny Izby Adwokackiej w Warszawie. EU-domme · 13. januar 2022
- Sag om udlevering af beskikkelse som advokat Domsdatabasen · 15. juni 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 17. juni 2021. — Minister Sprawiedliwości mod Prokurator Krajowy – Pierwszy Zastępca Prokuratora Generalnego og Rzecznik Dyscyplinarny Izby Adwokackiej w Warszawie. EU-domme · 17. juni 2021
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold) Retsinformation · 28. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 19. maj 2003