Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN OG VISSE ANDRE LOVE (RATIONALISERING OG MODERNISERING AF KONKURSBEHANDLINGEN M.V.) NR L 79 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 79Betænkning over lovforslagFolketinget30. april 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af

udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatrådet og Advokatsamfundet,

Boye, Erik, Liseleje,

Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Finansrådet,

Foreningen af faste medhjælpere ved Sø- og Handelsrettens skifteret,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Handelskammeret,

Realkreditrådet og

Vedelskov, Karsten, Ålsgårde.

Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Udvalget vil pege på, at der med lovforslaget tildeles kuratorer større

beføjelser, end de hidtil har haft. I denne sammenhæng forventer udvalget, at

udpegede kuratorer udøver en sådan adfærd, at princippet om at lade de med

bobehandlingen forbundne opgaver udføre, hvor den naturlige sagkundskab i

situationen er bedst, iagttages.

I forbindelse med kurators anvendelse af revisorbistand ved behandling af

konkursboer er det udvalgets opfattelse, at anvendelse af revisorbistand vil

være hovedreglen og ikke undtagelsen. Dette indebærer, at en kurator for

betryggelse af debitor og kreditorer skal udvise en skærpet agtpågivenhed i

relation til antagelse af den nødvendige revisorbistand.

Udvalget mener endvidere, at skifteretterne bør være opmærksomme på, om

Læs alt

der lokalt i områder med en eller få praktiserende advokater kan være særlige

habilitetsproblemer ved udpegning af en kurator. Det er udvalgets opfattelse,

at det som hovedregel bør være sådan, at man undlader at udpege kuratorer,

der har været medlem af bestyrelsen i det konkursramte selskab, har været

advokat for det eller på anden måde har haft nær forbindelse med det

konkursramte selskab.

ÆndringsforslagAf justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af §

96, stk. 2, udgår nr. 4.

Nr. 5-18 bliver herefter nr. 4-17.

Til § 10 2) I stk. 1 ændres »april« til:

»juni«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at nr. 4 i den foreslåede affattelse af § 96, stk.

2, udgår, idet lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 621 af 30. juni 1994, er ophævet ved lov nr. 1103 af

20. december 1995.

Til nr. 2 Det foreslås at udskyde ikrafttrædelsen fra den 1. april til den

1. juni 1996.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 34:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 9.

april 1996 fra Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. bilag 46.«

Svar:

Henvendelsen fra Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) drejer sig om

bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 3, som indeholder en ændring af

konkurslovens § 16 a. Denne bestemmelse vedrører bl.a. adgangen til at tage

skyldnerens ejendom til brugeligt pant under en betalingsstandsning.

Efter konkurslovens § 16 kan skyldnerens ejendom bl.a. ikke tages til

brugeligt pant under en betalingsstandsning. Dette gælder dog ikke, hvis den

pågældende pantefordring ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs.

For så vidt angår pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes, følger det

af konkurslovens § 16 a, stk. 1, at skifteretten, såfremt det må anses for

nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål og skyldneren med det

beskikkede tilsyns samtykke fremsætter begæring herom, kan bestemme, at der

»ikke skal kunne foretages udlæg eller rådighedsberøvelse eller søges

fyldestgørelse« på grundlag af pantefordringen. Hvis skifteretten

træffer en sådan bestemmelse, skal skyldneren som udgangspunkt betale løbende

ydelser på pantefordringerne, efterhånden som de forfalder. Skifteretten kan

kun gøre undtagelse herfra med hensyn til pantefordringer, som ikke kan

forventes dækket af pantet, jf. konkurslovens § 16 a, stk. 2 og 3.

Som nærmere omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3. og

3.3., er det ikke afklaret, om udtrykket »rådighedsberøvelse« i

konkurslovens § 16 a, stk. 1, også giver skifteretten hjemmel til at forbyde,

at en ejendom tages til brugeligt pant. Med den foreslåede ændring af

bestemmelsen fastslås det udtrykkeligt, at skifteretten under de ovenfor

nævnte betingelser også kan forbyde, at en ejendom tages til brugeligt pant

under en betalingsstandsning.

DLR anfører i henvendelsen til Retsudvalget, at man finder den foreslåede

ændring uhensigtsmæssig. Efter DLR's opfattelse vil ændringen medføre, at

realkreditinstitutternes muligheder for at iværksætte tabsbegrænsende

foranstaltninger svækkes, og det anføres, at dette vil kunne føre til en

dyrere og mere restriktiv realkreditfinansiering.

Justitsministeriet skal hertil anføre, at det ikke med lovforslaget er

udelukket, at en fast ejendom tages til brugeligt pant, jf. herved også

besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 27. Det er således bl.a. en

betingelse for, at skifteretten kan forbyde panthavere at tage en ejendom til

brugeligt pant, at retten efter en konkret vurdering finder et sådant forbud

nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål, dvs. for at

skyldneren kan opnå en samlet ordning med sine kreditorer.

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 27, må det indgå i skifterettens

vurdering af, om der skal træffes bestemmelse efter konkurslovens § 16 a,

stk. 1, hvilken betydning det vil have for skyldnerens økonomi, såfremt

skyldnere fratages rådigheden over den pågældende ejendom, og hvordan

udsigten er til at finde en samlet ordning, som også tilgodeser panthaverne.

Der må også ske en afvejning i forhold til panthavernes interesse i en hurtig

fyldestgørelse.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 27, finder Justitsministeriet

ikke, at der er grundlag for i forbindelse med en betalingsstandsning at

stille panthavere i fast ejendom anderledes end f.eks. underpanthavere i

løsøre. De sidstnævnte kan - som DLR gør opmærksom på - overhovedet ikke tage

den pantsatte genstand til brugeligt pant, og skifteretten kan efter

konkurslovens § 16 a, stk. 1, bestemme, at de pågældende ikke må foretage

udlæg eller rådighedsberøvelse eller søge sig fyldestgjort gennem en

tvangsauktion eller på anden måde på grundlag af deres pantefordringer.

Spørgsmål nr. 35:

»Ad svaret på spørgsmål 34, jf. bilag 48.

I hvilke konkrete tilfælde vil der efter lovforslaget kunne tages til

brugeligt pant under en godkendt betalingsstandsning.«

Svar:

Lovforslaget indeholder bl.a. en ændring af konkurslovens § 16 a, som

vedrører adgangen til at tage skyldnerens ejendom til brugeligt pant under en

betalingsstandsning.

En kreditor, som har en pantefordring, der ikke vil kunne omstødes under

en konkurs, kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort m.v. på grundlag af

fordringen, selv om skyldneren er under betalingsstandsning. Skifteretten kan

imidlertid efter skyldnerens begæring med det beskikkede tilsyns samtykke

bestemme, at der »ikke skal kunne foretages udlæg eller

rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse« på grundlag af en

uomstødelig pantefordring, jf. konkurslovens § 16 a, stk. 1. Som nævnt i

besvarelsen af spørgsmål nr. 27 og 34, er rækkevidden af denne bestemmelse

ikke afklaret i den juridiske litteratur. Med lovforslaget fastslås det

udrykkeligt, at skifteretten også kan forbyde, at en ejendom tages til

brugeligt pant under en betalingsstandsning.

Det vil således ikke være udelukket at tage en ejendom til brugeligt pant

på grundlag af en uomstødelig pantefordring, ligesom det heller ikke er

udelukket at foretage udlæg eller gennemføre tvangsauktion på grundlag af en

uomstødelig pantefordring.

Skifteretten skal på skyldnerens anmodning træffe bestemmelse om, hvorvidt

det bør forbydes kreditorerne at tage en ejendom til brugeligt pant af hensyn

til betalingsstandsningens formål. Skifteretten skal i den forbindelse først

og fremmest vurdere, om et sådant forbud er nødvendigt af hensyn til

skyldnerens mulighed for at opnå en samlet ordning med sine kreditorer.

Skifterettens vurdering skal foretages individuelt for hvert enkelt aktiv.

En betalingsstandsning tager som regel sigte på en rekonstruktion og

videreførelse af skyldnerens erhvervsvirksomhed i forbindelse med en

frivillig gældsordning eller på et samlet salg af virksomheden i drift. I

disse tilfælde kan der navnlig være risiko for, at grundlaget for en samlet

ordning forsvinder, hvis panthaverne iværksætter forfølgning mod

erhvervsejendomme, der har betydning for driften af skyldnerens virksomhed.

Der vil f.eks. ofte kunne være behov for at forbyde, at en landbrugsejendom i

drift tages til brugeligt pant.

Hvis en ejendom ikke har betydning for driften af skyldnerens virksomhed,

vil der normalt ikke være grundlag for at forbyde, at den tages til brugeligt

pant. Udlejningsejendomme vil formentlig også i flere tilfælde kunne tages

til brugeligt pant, uden at det skader bestræbelserne på at opnå en samlet

ordning med kreditorerne.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter