Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
22. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
renter ved forsinket betaling m.v.
(Loft over rykkergebyrer m.v. i
forbrugerforhold)
[af justitsministeren (Frank Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, Venstres, Det
Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 4-6, mens Enhedslistens medlem af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og var til
1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 13.
oktober 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 63. Den 10.
januar 2001 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Danske Energiselskabers Forening,
Finansrådet,
Forsikring & Pension og
Realkreditrådet
Deputationer
Endvidere har Realkreditrådet mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 24 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Emner, udvalget særligt har behandlet
Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF)
fremhæver, at lovforslagets regler alene finder anvendelse i
forbrugerforhold, dvs. hvor rykkergebyret m.v. vedrører et krav, som
udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende.
Lovforslaget regulerer således f.eks. ikke forholdet mellem
erhvervsdrivende, dvs. hvor rykkergebyret m.v. vedrører krav i henhold
til en aftale mellem erhvervsdrivende. Reglerne om rykkergebyr m.v., herunder
om gebyrets størrelse, vil også kun finde anvendelse, hvis andet
ikke er bestemt ved eller i henhold til lov. Rentelovens regler om
rykkergebyr vil således vige for anden lovgivning, hvor der er fastsat
særlige regler om rykkergebyr vedrørende visse fordringer.
Flertallet understreger, at reglen om et inkassogebyr
på 100 kr. inkl. moms alene regulerer krav på betaling for det
merarbejde, der er forbundet med, at den erhvervsdrivende overgiver sagen til
en tredjemand (advokat eller inkassobureau m.v.) med henblik på
inddrivelse af gælden på den erhvervsdrivendes vegne. Gebyret vil
således navnlig skulle dække udgifter til fornyet
opgørelse af det skyldige beløb og fremsendelse af
dokumentation m.v. Loftet over inkassogebyr regulerer derimod ikke den
erhvervsdrivendes eventuelle krav på erstatning for de udgifter til
salær m.v., som den erhvervsdrivende skal betale til den
pågældende tredjemand.
Flertallet har noteret sig, at Justitsministeriet i
bemærkningerne til lovforslaget har oplyst, at man, i forbindelse med
at der i folketingsåret 2001-02 skal udformes
gennemførelseslovgivning vedrørende et EF-direktiv om
bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, vil overveje
spørgsmålet om en generel lovregulering heraf, som også
omfatter salærudgifter m.v. vedrørende inddrivelse af krav i
henhold til forbrugeraftaler.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, KF, CD og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 4-6
stillede ændringsforslag.
Når mindretallet ikke har fundet justitsministerens
lovforslag rimeligt i alle situationer, skyldes det den markante forskel i
retstilstanden, som nu er situationen
i kommunerne, hvor der kan opkræves gebyrer på kr. 250,
i staten, hvor der kan opkræves gebyrer svarende til
omkostningerne, der er forbundet hermed, jf. tekstanmærkning 100 til
finanslov 2001, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen,
i formueretlige mellemværender mellem virksomheder og deres kunder,
der med lovforslagets regler kan opkræve maksimum kr. 100.
Mindretallet finder, at der navnlig i de tilfælde,
hvor omkostningerne ved rykker- og inkassoskrivelser er åbenbart
større end de 100 kr., vil være en skærende
modsætning til ikke mindst situationen i staten, hvor de faktiske
omkostninger kan faktureres.
Et andet mindretal i udvalget (S og RV) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 1
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-6
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 1
stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-6 stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti hilser det velkomment, at regeringen
sørger for, at der delvis bliver set på den problematik, der
rammer mange borgere, nemlig at de opkræves nærmest
ågeragtige gebyrer af kommuner, af staten og af private
erhvervsdrivende.
Det ser ud til, at de pågældende benytter
gebyrposten som rene budgetterede indtægter, som man henter sine gode
plustal fra, og hvor man så på andre områder måske
ikke længere kan finde de provisioner og muligheder for
indtægter, som man hidtil har haft.
Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at borgerne
skal betale deres regninger til tiden, men det skal ikke være
sådan, at gebyrerne for ikke at betale en regning hurtigt overstiger
regningens oprindelige beløb, og det må også være
sådan, at der ikke kræves ublu gebyrer, som langt overstiger
udgifterne ved at opkræve sådanne gebyrer. Eksempelvis får
Københavns Kommune hvert år 40 mio. kr. ind alene på grund
af gebyrer. Hvis man får en parkeringsbøde i København,
er den på 450 kr., men gebyret er første gang 250 kr., anden
gang 250 kr. og tredje gang 250 kr. Det vil sige, at man allerede anden gang
er over det, man oprindelig skulle have betalt i parkeringsbøde, og
det er ikke rimeligt, hvis man eksempelvis er på ferie og derfor ikke
har haft mulighed for at betale bøden.
Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og mange andre
har også peget på problemstillinger, hvor kommuner og
erhvervsdrivende er alt for hårdhændede i deres opkrævning
af gebyrer. Til gengæld vil Dansk Folkeparti godt være med til at
sikre, at det f.eks. for private erhvervsdrivende bliver nemmere at
indkræve regningsbeløb hos det offentlige, så man ikke
skal gennem langvarige sagsforløb, inden sådanne penge kan
indkræves.
Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget og kan
også støtte ændringsforslaget fra Enhedslisten om, at
rykkergebyret ikke må overstige den erhvervsdrivendes omkostninger ved
den pågældende rykkerprocedure. Dansk Folkeparti mener dog, at
ændringsforslag nr. 2 er for ufleksibelt. Vi kan godt se formålet
med Enhedslistens ændringsforslag, nemlig at der skal være en
forudgående aftale, inden man opkræver gebyrer, men vi mener, den
foreslåede formulering er for ufleksibel, fordi det ikke er defineret
nærmere, hvad en aftale er i det pågældende
tilfælde.
Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 4-6 stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten kan støtte lovforslaget, som betyder,
at der kommer begrænsninger i mulighederne for at opkræve
rykkergebyrer, som langt overstiger de udgifter, der er forbundet med at
udsende rykkere. Enhedslisten mener, at der bør være lige
vilkår for private virksomheder, staten og kommunerne og har derfor
fremsat beslutningsforslag nr. B 183 om gebyrer for rykkerbreve fra
amtskommuner og kommuner, som vil sikre dette.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af
udvalget:
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 2 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL):
2) I nr. 3 affattes det foreslåede § 9 a, stk.
1, således:
»
For rykkerskrivelser
vedrørende fordringer i henhold til en aftale som nævnt i § 7,
stk. 1, kan den erhvervsdrivende kræve et gebyr, jf. stk. 2, hvis det
fremgår af parternes forudgående aftale, at der kan kræves
et sådant gebyr, og skrivelsen er fremsendt med rimelig grund
(rykkergebyr). Den erhvervsdrivende kan endvidere kræve et gebyr, jf.
stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på den
erhvervsdrivendes vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund og det
fremgår af parternes forudgående aftale, at der kan kræves
et sådant gebyr (inkassogebyr).«
[Kun rykkergebyr efter forudgående aftale]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
3) I nr. 3 affattes det foreslåede § 9 a, stk.
2, 1. pkt., således:
»
Stk. 2. Der kan kræves et
rykkergebyr, som ikke overstiger den erhvervsdrivendes omkostninger ved den
pågældende rykkerprocedure, dog højst 100 kr. inkl. moms
for hver rykkerskrivelse og højst for 3 skrivelser vedrørende
samme ydelse.«
[Rykkergebyr må ikke overstige
omkostningen]
Af et mindretal (V, KF og KRF), tiltrådt af et
mindretal (DF og CD):
4)
I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 2,
1. pkt., indsættes efter »100 kr. inkl.
moms« ordene: », jf.
dog stk. 4, «.
[Konsekvensændring]
5)
I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 3,
indsættes efter »100 kr. inkl. moms« ordene: », jf. dog stk. 4
«.
[Konsekvensændring]
6)
I den under nr. 3 foreslåede § 9 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4. I de tilfælde, hvor det
er åbenbart, at et gebyr på 100 kr. ikke vil give fuld
dækning for de omkostninger, der er forbundet med rykker- og
inkassofunktionen, vil der kunne fastsættes et højere
gebyr.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Rykkergebyr skal kunne dække den faktiske
omkostning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændring, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at den
erhvervsdrivende kun kan opkræve et rykkergebyr eller et inkassogebyr,
hvis det fremgår af aftalen mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende,
at der vil være mulighed herfor.
Til nr. 3
Ændringsforslaget opretholder lovforslagets
maksimumbeløb på 100 kr. pr. rykkerskrivelse, men
fastsætter samtidig, at dette maksimumbeløb kun kan
opkræves, hvis de faktiske omkostninger ved rykkerproceduren er
på mindst 100 kr. Rykkergebyret må således ikke være
større end den faktiske udgift, der er forbundet med at rykke.
Til nr. 4 og 5
Ændringsforslagene er konsekvenser af
ændringsforslag nr. 6.
Til nr. 6
Ændringsforslaget giver adgang til, at rykker- og
inkassogebyrer, som efter lovforslagets hovedregel som maksimum må
udgøre 100 kr., i undtagelsestilfælde kan fastsættes
højere. En adgang til at fastsætte gebyrer efter, hvad de reelle
omkostninger i forbindelse med udsendelsen er, vil medføre, at
retstilstanden herved vil være den samme, som gælder for statens
område. Der henvises til tekstanmærkning nr. 100 i finanslov
2001, hvoraf det fremgår, at der for statens område kan
fastsættes gebyrer, så der opnås fuld dækning for
omkostningerne forbundet hermed. Samme mulighed finder forslagsstillerne
ligeledes bør gælde for private områder, som dette
lovforslag omhandler.
Samme tekstanmærkning giver statslige myndigheder
adgang til at regulere gebyrerne regelmæssigt, således at der til
enhver tid kan fastsættes gebyrer, der dækker de reelle
omkostninger. Denne mulighed for prisregulering finder forslagsstillerne
ligeledes bør være en mulighed, der også bør kunne
anvendes på aftaler på det private område.
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)
Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)
Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 132
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2
Henvendelse af 22/1-01 fra Realkreditrådet
3
Spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/1-01 fra
Realkreditrådet, til justitsministeren
4
Spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at rykkergebyr
skal have hjemmel i aftale mellem parterne, til justitsministeren
Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at gebyr ikke
må overstige udgift, til justitsministeren
5
Meddelelse om forslag til plan for udvalgets arbejde med lovforslaget
6
Spm. 4 om hjemmel til at kræve rykkergebyrer i den offentlige
sektor, til justitsministeren
Spm. 5 om den offentlige sektors mulighed for lønindeholdelse m.v.
for rykkergebyrer, til justitsministeren
Spm. 6 om postvæsenets mulighed for at kræve rykkergebyr ved
underfrankering, til justitsministeren
Spm. 7 om kommentar til høringssvar fra formanden for
Forbrugerklagenævnet, til justitsministeren
Spm. 8 om begrundelse for forslag om, at alle skal kunne opkræve
rykkergebyrer, til justitsministeren
7
Spm. 9 om ministerens kommentarer til høringssvarene, til
justitsministeren
8
Spm. 10 om rykkerproceduren for parkeringsafgifter, der inddrives af
politiet og Københavns Kommune, til justitsministeren
Spm. 11, om loftet over rykkergebyr sammenholdt med forhøjelsen af
retsafgifter skal ses som udtryk for regeringens ønske om at
gøre det vanskeligere for en borger at få sin ret, til
justitsministeren
Spm. 12, om retsafgifter, der er følger af retsafgiftsloven, er
højere, end omkostningsdækningen nødvendiggør, til
justitsministeren
Spm. 13, om lovforslaget er udtryk for regeringens ønske om at
fastlægge erhvervslivets priser, til justitsministeren
Spm. 14, om der findes retsafgifter efter retsafgiftsloven, der alene
dækker omkostningerne, til justitsministeren
Spm. 15 om, hvilke regler der generelt gælder for fastsættelse
af kommunernes rykkergebyrer, til justitsministeren
9
Spm. 16 om forbrugerombudsmandens udkast til vejledning om
rykkerprocedurer, til justitsministeren
10
Spm. 17 om lovteknisk korrekt ændring af det offentliges
rykkergebyrer, til justitsministeren
11
Henvendelse af 7/2-01 fra Finansrådet
12
Spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-01 fra
Finansrådet, til justitsministeren
13
Henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring & Pension
14
Spm. 19 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring
& Pension, til justitsministeren
15
Henvendelse af 16/3-01 fra Danske Energiselskabers Forening
16
Spm. 20 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Danske
Energiselskabers Forening, til justitsministeren
17
Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/1-01
fra Realkreditrådet, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at
rykkergebyr skal have hjemmel i aftale mellem parterne, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at
gebyr ikke må overstige udgift, fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om hjemmel til at kræve rykkergebyrer i den
offentlige sektor, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om den offentlige sektors mulighed for
lønindeholdelse m.v. for rykkergebyrer, fra justitsministeren
Svar på spm. 6 om postvæsenets mulighed for at kræve
rykkergebyr ved underfrankering, fra justitsministeren
Svar på spm. 7 om kommentar til høringssvar fra formanden for
Forbrugerklagenævnet, fra justitsministeren
Svar på spm. 8 om begrundelse for forslag om, at alle skal kunne
opkræve rykkergebyrer, fra justitsministeren
Svar på spm. 9 om ministerens kommentarer til høringssvarene,
fra justitsministeren
Svar på spm. 10 om rykkerproceduren for parkeringsafgifter, der
inddrives af politiet og Københavns Kommune, fra justitsministeren
Svar på spm. 11, om loftet over rykkergebyr sammenholdt med
forhøjelsen af retsafgifter skal ses som udtryk for regeringens
ønske om at gøre det vanskeligere for en borger at få sin
ret, fra justitsministeren
Svar på spm. 12, om retsafgifter, der er følger af
retsafgiftsloven, er højere end omkostningsdækningen
nødvendiggør, fra justitsministeren
Svar på spm. 13, om lovforslaget er udtryk for regeringens
ønske om at fastlægge erhvervslivets priser, fra
justitsministeren
Svar på spm. 14, om der findes retsafgifter efter retsafgiftsloven,
der alene dækker omkostningerne, fra justitsministeren
Svar på spm. 15 om, hvilke regler der generelt gælder for
fastsættelse af kommunernes rykkergebyrer, fra justitsministeren
Svar på spm. 16 om forbrugerombudsmandens udkast til vejledning om
rykkerprocedurer, fra justitsministeren
Svar på spm. 17 om lovteknisk korrekt ændring af det
offentliges rykkergebyrer, fra justitsministeren
Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-01
fra Finansrådet, fra justitsministeren
Svar på spm. 19 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/2-01
fra Forsikring & Pension, fra justitsministeren
18
Spm. 21 om gebyrmuligheder for det statsejede selskab DONG, til
justitsministeren
19
Henvendelse af 26/3-01 fra Realkreditrådet
20
Spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra
Realkreditrådet, til justitsministeren
21
1. udkast til betænkning
22
Henvendelse af 30/3-01 fra Forsikring & Pension
23
Spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 30. marts 2001 fra Forsikring
& Pension, til justitsministeren
24
Henvendelse af 6/4-01 fra Administratorforeningen
25
Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra
Administratorforeningen, til justitsministeren
26
Svar på spm. 20 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01
fra Danske Energiselskabers Forening, fra justitsministeren
Svar på spm. 21 om gebyrmuligheder for det statsejede selskab DONG,
fra justitsministeren
Svar på spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/3-01
fra Realkreditrådet, fra justitsministeren
Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 30. marts 2001 fra
Forsikring & Pension, fra justitsministeren
27
Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra
Administratorforeningen, fra justitsministeren
28
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Tekstanmærkning 100 til finanslov 2001
Ad tekstanmærkning nr. 100. Tekstanmærkningen
er første gang optaget på finansloven for 1999.
Tekstanmærkningen foreslås videreført uændret.
Finansministeriet har ved cirkulære nr. 38 af 16. marts 1988 om
statslige myndigheders fastsættelse af gebyrer for særlige
ekspeditioner m.v. fastsat, at ministerier, som i forbindelse med
inddrivelsen af tilgodehavender opkræver rykkergebyrer, skal være
opmærksomme på, at der ved førstkommende revision af den
relevante lovgivning skal indføjes en hjemmel til opkrævning af
rykkergebyrer. I den forbindelse har Finansministeriet anført, at der
indtil en sådan lovhjemmel kan gennemføres, bør etableres
hjemmel ved tekstanmærkning på finansloven.
Tekstanmærkningen indeholder en generel bemyndigelse til at
fastsætte rykkergebyrer. Tekstanmærkningen skal således
sikre hjemmel til at opkræve gebyrer, hvor der ikke i dag eksisterer
hjemmel til at opkræve gebyrer for erindringsskrivelser, ligesom
tekstanmærkningen skal afløse de tekstanmærkninger, der i
overensstemmelse med cirkulæret hidtil har været optaget på
finansloven. Tekstanmærkningen vil således ikke blive anvendt,
hvor der i dag uden for finansloven eksisterer hjemmel til opkrævning
af gebyrer. Gebyrerne skal fastsættes i overensstemmelse med
budgetvejledningens pkt. 20.1.10, så der opnås fuld dækning
for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende
område. Det forudsættes, at ministerierne regelmæssigt
overvejer de fastsatte gebyrstørrelser, således at der
opnås fuld omkostningsdækning. Ministerierne forudsættes
fortsat ved revision af den relevante lovgivning at indarbejde bestemmelser
om påkrævning af rykkergebyrer i den pågældende
lovgivning.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Gennemførelse af EF-direktiv om bekæmpelse af forsinkede betalinger i visse handelsforhold m.v.) Retsinformation · 8. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Gennemførelse af EF-direktiv om bekæmpelse af forsinkede betalinger i visse handelsforhold mv.)1) Retsinformation · 30. januar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 29. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) Retsinformation · 19. juni 2002
- Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling mv. Retsinformation · 13. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Retsinformation · 28. maj 2001