Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold)

2000/1 BTL 132Betænkning over lovforslagFolketinget28. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

22. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

renter ved forsinket betaling m.v.

(Loft over rykkergebyrer m.v. i

forbrugerforhold)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, Venstres, Det

Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 4-6, mens Enhedslistens medlem af udvalget

har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og var til

1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 13.

oktober 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 63. Den 10.

januar 2001 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et

notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Danske Energiselskabers Forening,

Finansrådet,

Forsikring & Pension og

Realkreditrådet

Deputationer

Endvidere har Realkreditrådet mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF)

fremhæver, at lovforslagets regler alene finder anvendelse i

forbrugerforhold, dvs. hvor rykkergebyret m.v. vedrører et krav, som

udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende.

Lovforslaget regulerer således f.eks. ikke forholdet mellem

erhvervsdrivende, dvs. hvor rykkergebyret m.v. vedrører krav i henhold

til en aftale mellem erhvervsdrivende. Reglerne om rykkergebyr m.v., herunder

om gebyrets størrelse, vil også kun finde anvendelse, hvis andet

ikke er bestemt ved eller i henhold til lov. Rentelovens regler om

rykkergebyr vil således vige for anden lovgivning, hvor der er fastsat

særlige regler om rykkergebyr vedrørende visse fordringer.

Flertallet understreger, at reglen om et inkassogebyr

på 100 kr. inkl. moms alene regulerer krav på betaling for det

merarbejde, der er forbundet med, at den erhvervsdrivende overgiver sagen til

en tredjemand (advokat eller inkassobureau m.v.) med henblik på

inddrivelse af gælden på den erhvervsdrivendes vegne. Gebyret vil

således navnlig skulle dække udgifter til fornyet

opgørelse af det skyldige beløb og fremsendelse af

dokumentation m.v. Loftet over inkassogebyr regulerer derimod ikke den

erhvervsdrivendes eventuelle krav på erstatning for de udgifter til

salær m.v., som den erhvervsdrivende skal betale til den

pågældende tredjemand.

Flertallet har noteret sig, at Justitsministeriet i

bemærkningerne til lovforslaget har oplyst, at man, i forbindelse med

at der i folketingsåret 2001-02 skal udformes

gennemførelseslovgivning vedrørende et EF-direktiv om

bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, vil overveje

spørgsmålet om en generel lovregulering heraf, som også

omfatter salærudgifter m.v. vedrørende inddrivelse af krav i

henhold til forbrugeraftaler.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, KF, CD og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 4-6

stillede ændringsforslag.

Når mindretallet ikke har fundet justitsministerens

lovforslag rimeligt i alle situationer, skyldes det den markante forskel i

retstilstanden, som nu er situationen

i kommunerne, hvor der kan opkræves gebyrer på kr. 250,

i staten, hvor der kan opkræves gebyrer svarende til

omkostningerne, der er forbundet hermed, jf. tekstanmærkning 100 til

finanslov 2001, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen,

i formueretlige mellemværender mellem virksomheder og deres kunder,

der med lovforslagets regler kan opkræve maksimum kr. 100.

Mindretallet finder, at der navnlig i de tilfælde,

hvor omkostningerne ved rykker- og inkassoskrivelser er åbenbart

større end de 100 kr., vil være en skærende

modsætning til ikke mindst situationen i staten, hvor de faktiske

omkostninger kan faktureres.

Et andet mindretal i udvalget (S og RV) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 1

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-6

stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 1

stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-6 stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkeparti hilser det velkomment, at regeringen

sørger for, at der delvis bliver set på den problematik, der

rammer mange borgere, nemlig at de opkræves nærmest

ågeragtige gebyrer af kommuner, af staten og af private

erhvervsdrivende.

Det ser ud til, at de pågældende benytter

gebyrposten som rene budgetterede indtægter, som man henter sine gode

plustal fra, og hvor man så på andre områder måske

ikke længere kan finde de provisioner og muligheder for

indtægter, som man hidtil har haft.

Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at borgerne

skal betale deres regninger til tiden, men det skal ikke være

sådan, at gebyrerne for ikke at betale en regning hurtigt overstiger

regningens oprindelige beløb, og det må også være

sådan, at der ikke kræves ublu gebyrer, som langt overstiger

udgifterne ved at opkræve sådanne gebyrer. Eksempelvis får

Københavns Kommune hvert år 40 mio. kr. ind alene på grund

af gebyrer. Hvis man får en parkeringsbøde i København,

er den på 450 kr., men gebyret er første gang 250 kr., anden

gang 250 kr. og tredje gang 250 kr. Det vil sige, at man allerede anden gang

er over det, man oprindelig skulle have betalt i parkeringsbøde, og

det er ikke rimeligt, hvis man eksempelvis er på ferie og derfor ikke

har haft mulighed for at betale bøden.

Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og mange andre

har også peget på problemstillinger, hvor kommuner og

erhvervsdrivende er alt for hårdhændede i deres opkrævning

af gebyrer. Til gengæld vil Dansk Folkeparti godt være med til at

sikre, at det f.eks. for private erhvervsdrivende bliver nemmere at

indkræve regningsbeløb hos det offentlige, så man ikke

skal gennem langvarige sagsforløb, inden sådanne penge kan

indkræves.

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget og kan

også støtte ændringsforslaget fra Enhedslisten om, at

rykkergebyret ikke må overstige den erhvervsdrivendes omkostninger ved

den pågældende rykkerprocedure. Dansk Folkeparti mener dog, at

ændringsforslag nr. 2 er for ufleksibelt. Vi kan godt se formålet

med Enhedslistens ændringsforslag, nemlig at der skal være en

forudgående aftale, inden man opkræver gebyrer, men vi mener, den

foreslåede formulering er for ufleksibel, fordi det ikke er defineret

nærmere, hvad en aftale er i det pågældende

tilfælde.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 4-6 stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten kan støtte lovforslaget, som betyder,

at der kommer begrænsninger i mulighederne for at opkræve

rykkergebyrer, som langt overstiger de udgifter, der er forbundet med at

udsende rykkere. Enhedslisten mener, at der bør være lige

vilkår for private virksomheder, staten og kommunerne og har derfor

fremsat beslutningsforslag nr. B 183 om gebyrer for rykkerbreve fra

amtskommuner og kommuner, som vil sikre dette.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af

udvalget:

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 2 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL):

2) I nr. 3 affattes det foreslåede § 9 a, stk.

1, således:

»

For rykkerskrivelser

vedrørende fordringer i henhold til en aftale som nævnt i § 7,

stk. 1, kan den erhvervsdrivende kræve et gebyr, jf. stk. 2, hvis det

fremgår af parternes forudgående aftale, at der kan kræves

et sådant gebyr, og skrivelsen er fremsendt med rimelig grund

(rykkergebyr). Den erhvervsdrivende kan endvidere kræve et gebyr, jf.

stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på den

erhvervsdrivendes vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund og det

fremgår af parternes forudgående aftale, at der kan kræves

et sådant gebyr (inkassogebyr).«

[Kun rykkergebyr efter forudgående aftale]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(DF):

3) I nr. 3 affattes det foreslåede § 9 a, stk.

2, 1. pkt., således:

»

Stk. 2. Der kan kræves et

rykkergebyr, som ikke overstiger den erhvervsdrivendes omkostninger ved den

pågældende rykkerprocedure, dog højst 100 kr. inkl. moms

for hver rykkerskrivelse og højst for 3 skrivelser vedrørende

samme ydelse.«

[Rykkergebyr må ikke overstige

omkostningen]

Af et mindretal (V, KF og KRF), tiltrådt af et

mindretal (DF og CD):

4)

I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 2,

1. pkt., indsættes efter »100 kr. inkl.

moms« ordene: », jf.

dog stk. 4, «.

[Konsekvensændring]

5)

I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 3,

indsættes efter »100 kr. inkl. moms« ordene: », jf. dog stk. 4

«.

[Konsekvensændring]

6)

I den under nr. 3 foreslåede § 9 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. I de tilfælde, hvor det

er åbenbart, at et gebyr på 100 kr. ikke vil give fuld

dækning for de omkostninger, der er forbundet med rykker- og

inkassofunktionen, vil der kunne fastsættes et højere

gebyr.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Rykkergebyr skal kunne dække den faktiske

omkostning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændring, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at den

erhvervsdrivende kun kan opkræve et rykkergebyr eller et inkassogebyr,

hvis det fremgår af aftalen mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende,

at der vil være mulighed herfor.

Til nr. 3

Ændringsforslaget opretholder lovforslagets

maksimumbeløb på 100 kr. pr. rykkerskrivelse, men

fastsætter samtidig, at dette maksimumbeløb kun kan

opkræves, hvis de faktiske omkostninger ved rykkerproceduren er

på mindst 100 kr. Rykkergebyret må således ikke være

større end den faktiske udgift, der er forbundet med at rykke.

Til nr. 4 og 5

Ændringsforslagene er konsekvenser af

ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 6

Ændringsforslaget giver adgang til, at rykker- og

inkassogebyrer, som efter lovforslagets hovedregel som maksimum må

udgøre 100 kr., i undtagelsestilfælde kan fastsættes

højere. En adgang til at fastsætte gebyrer efter, hvad de reelle

omkostninger i forbindelse med udsendelsen er, vil medføre, at

retstilstanden herved vil være den samme, som gælder for statens

område. Der henvises til tekstanmærkning nr. 100 i finanslov

2001, hvoraf det fremgår, at der for statens område kan

fastsættes gebyrer, så der opnås fuld dækning for

omkostningerne forbundet hermed. Samme mulighed finder forslagsstillerne

ligeledes bør gælde for private områder, som dette

lovforslag omhandler.

Samme tekstanmærkning giver statslige myndigheder

adgang til at regulere gebyrerne regelmæssigt, således at der til

enhver tid kan fastsættes gebyrer, der dækker de reelle

omkostninger. Denne mulighed for prisregulering finder forslagsstillerne

ligeledes bør være en mulighed, der også bør kunne

anvendes på aftaler på det private område.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)

Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)

Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 132

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2

Henvendelse af 22/1-01 fra Realkreditrådet

3

Spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/1-01 fra

Realkreditrådet, til justitsministeren

4

Spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at rykkergebyr

skal have hjemmel i aftale mellem parterne, til justitsministeren

Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at gebyr ikke

må overstige udgift, til justitsministeren

5

Meddelelse om forslag til plan for udvalgets arbejde med lovforslaget

6

Spm. 4 om hjemmel til at kræve rykkergebyrer i den offentlige

sektor, til justitsministeren

Spm. 5 om den offentlige sektors mulighed for lønindeholdelse m.v.

for rykkergebyrer, til justitsministeren

Spm. 6 om postvæsenets mulighed for at kræve rykkergebyr ved

underfrankering, til justitsministeren

Spm. 7 om kommentar til høringssvar fra formanden for

Forbrugerklagenævnet, til justitsministeren

Spm. 8 om begrundelse for forslag om, at alle skal kunne opkræve

rykkergebyrer, til justitsministeren

7

Spm. 9 om ministerens kommentarer til høringssvarene, til

justitsministeren

8

Spm. 10 om rykkerproceduren for parkeringsafgifter, der inddrives af

politiet og Københavns Kommune, til justitsministeren

Spm. 11, om loftet over rykkergebyr sammenholdt med forhøjelsen af

retsafgifter skal ses som udtryk for regeringens ønske om at

gøre det vanskeligere for en borger at få sin ret, til

justitsministeren

Spm. 12, om retsafgifter, der er følger af retsafgiftsloven, er

højere, end omkostningsdækningen nødvendiggør, til

justitsministeren

Spm. 13, om lovforslaget er udtryk for regeringens ønske om at

fastlægge erhvervslivets priser, til justitsministeren

Spm. 14, om der findes retsafgifter efter retsafgiftsloven, der alene

dækker omkostningerne, til justitsministeren

Spm. 15 om, hvilke regler der generelt gælder for fastsættelse

af kommunernes rykkergebyrer, til justitsministeren

9

Spm. 16 om forbrugerombudsmandens udkast til vejledning om

rykkerprocedurer, til justitsministeren

10

Spm. 17 om lovteknisk korrekt ændring af det offentliges

rykkergebyrer, til justitsministeren

11

Henvendelse af 7/2-01 fra Finansrådet

12

Spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-01 fra

Finansrådet, til justitsministeren

13

Henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring & Pension

14

Spm. 19 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring

& Pension, til justitsministeren

15

Henvendelse af 16/3-01 fra Danske Energiselskabers Forening

16

Spm. 20 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Danske

Energiselskabers Forening, til justitsministeren

17

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/1-01

fra Realkreditrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at

rykkergebyr skal have hjemmel i aftale mellem parterne, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at

gebyr ikke må overstige udgift, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om hjemmel til at kræve rykkergebyrer i den

offentlige sektor, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om den offentlige sektors mulighed for

lønindeholdelse m.v. for rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om postvæsenets mulighed for at kræve

rykkergebyr ved underfrankering, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om kommentar til høringssvar fra formanden for

Forbrugerklagenævnet, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om begrundelse for forslag om, at alle skal kunne

opkræve rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om ministerens kommentarer til høringssvarene,

fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om rykkerproceduren for parkeringsafgifter, der

inddrives af politiet og Københavns Kommune, fra justitsministeren

Svar på spm. 11, om loftet over rykkergebyr sammenholdt med

forhøjelsen af retsafgifter skal ses som udtryk for regeringens

ønske om at gøre det vanskeligere for en borger at få sin

ret, fra justitsministeren

Svar på spm. 12, om retsafgifter, der er følger af

retsafgiftsloven, er højere end omkostningsdækningen

nødvendiggør, fra justitsministeren

Svar på spm. 13, om lovforslaget er udtryk for regeringens

ønske om at fastlægge erhvervslivets priser, fra

justitsministeren

Svar på spm. 14, om der findes retsafgifter efter retsafgiftsloven,

der alene dækker omkostningerne, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke regler der generelt gælder for

fastsættelse af kommunernes rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om forbrugerombudsmandens udkast til vejledning om

rykkerprocedurer, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om lovteknisk korrekt ændring af det

offentliges rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-01

fra Finansrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/2-01

fra Forsikring & Pension, fra justitsministeren

18

Spm. 21 om gebyrmuligheder for det statsejede selskab DONG, til

justitsministeren

19

Henvendelse af 26/3-01 fra Realkreditrådet

20

Spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra

Realkreditrådet, til justitsministeren

21

1. udkast til betænkning

22

Henvendelse af 30/3-01 fra Forsikring & Pension

23

Spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 30. marts 2001 fra Forsikring

& Pension, til justitsministeren

24

Henvendelse af 6/4-01 fra Administratorforeningen

25

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra

Administratorforeningen, til justitsministeren

26

Svar på spm. 20 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01

fra Danske Energiselskabers Forening, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om gebyrmuligheder for det statsejede selskab DONG,

fra justitsministeren

Svar på spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/3-01

fra Realkreditrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 30. marts 2001 fra

Forsikring & Pension, fra justitsministeren

27

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra

Administratorforeningen, fra justitsministeren

28

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Tekstanmærkning 100 til finanslov 2001

Ad tekstanmærkning nr. 100. Tekstanmærkningen

er første gang optaget på finansloven for 1999.

Tekstanmærkningen foreslås videreført uændret.

Finansministeriet har ved cirkulære nr. 38 af 16. marts 1988 om

statslige myndigheders fastsættelse af gebyrer for særlige

ekspeditioner m.v. fastsat, at ministerier, som i forbindelse med

inddrivelsen af tilgodehavender opkræver rykkergebyrer, skal være

opmærksomme på, at der ved førstkommende revision af den

relevante lovgivning skal indføjes en hjemmel til opkrævning af

rykkergebyrer. I den forbindelse har Finansministeriet anført, at der

indtil en sådan lovhjemmel kan gennemføres, bør etableres

hjemmel ved tekstanmærkning på finansloven.

Tekstanmærkningen indeholder en generel bemyndigelse til at

fastsætte rykkergebyrer. Tekstanmærkningen skal således

sikre hjemmel til at opkræve gebyrer, hvor der ikke i dag eksisterer

hjemmel til at opkræve gebyrer for erindringsskrivelser, ligesom

tekstanmærkningen skal afløse de tekstanmærkninger, der i

overensstemmelse med cirkulæret hidtil har været optaget på

finansloven. Tekstanmærkningen vil således ikke blive anvendt,

hvor der i dag uden for finansloven eksisterer hjemmel til opkrævning

af gebyrer. Gebyrerne skal fastsættes i overensstemmelse med

budgetvejledningens pkt. 20.1.10, så der opnås fuld dækning

for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende

område. Det forudsættes, at ministerierne regelmæssigt

overvejer de fastsatte gebyrstørrelser, således at der

opnås fuld omkostningsdækning. Ministerierne forudsættes

fortsat ved revision af den relevante lovgivning at indarbejde bestemmelser

om påkrævning af rykkergebyrer i den pågældende

lovgivning.

Lignende dokumenter