Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed

2002/1 BTL 176Betænkning over lovforslagFolketinget19. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

finansiel virksomhed

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 39 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.

behandling den 28. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. januar 2003 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 258. Den 19. februar og den

14. marts

2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et

notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

Gensidig Forsikring,

InvesteringsForeningsRådet og

Læs alt

Realkreditrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Realkreditrådet og Finansrådet mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod de af

økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF, KF, RV og KRF):

Til § 34

1)

I

stk.

2

ændres

»

§ 37

«

til:

»

§

1, stk. 3,

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 39

2)

I

stk. 4

indsættes efter

»

som

Fællesskabet har indgået aftale med

«

:

»

på det finansielle område

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 40

3)

Paragraffen affattes således:

»

§

40.

En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed

(der er et kreditinstitut, et investeringsselskab eller en

forsikringsvirksomhed) i et land uden for Den Europæiske Union, som

Fællesskabet ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets

tilladelse

hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative

struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte

etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.

Stk. 2.

En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse

om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union,

som Fællesskabet ikke har indgået aftale med, der ikke er omfattet af stk. 1.

«

[Indførelse af orienteringspligt]

Til § 60

4)

I

stk. 5

indsættes efter

»

Den

Europæiske Union,

«

:

»

og

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 76

5)

Efter stk. 7 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk.

8.

Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved

udnyttelse af de i stk. 6 nævnte instrumenter.

«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

[Medarbejderaktieoptioner]

6)

I

stk. 8,

som bliver stk. 9

,

ændres

»

stk. 1-7

«

til:

»

stk. 1-8

« .

[Konsekvensændring]

Til § 80

7)

I

stk. 5

ændres

»

er mindst

1.000 kr. kan det

«

til:

»

er mindst 1.000, kan det

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 124

8)

I

stk. 1, nr. 3,

ændres

»

en

værdipapircentral, eller en clearingcentral

«

til:

»

en værdipapircentral eller en

clearingcentral

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 125

9)

I

stk. 1, nr. 4,

ændres

»

højeste

«

til:

»

største

« .

[Redaktionel ændring]

10)

Efter stk. 4 indsættes som nye

stykker:

»

Stk. 5.

For gensidige

forsikringsselskaber, omfattet af stk. 1, nr. 6 eller 7, som opfylder

betingelserne i stk. 4 og 6, er minimumskapitalkravet nedsat til det største

beløb af

1) 0,225 mio. euro for koncession til forsikringsklasse 1-8, 16

og 18 og

2) 0,15 mio. euro for koncession til forsikringsklasse 9 og 17.

Stk. 6.

For at være omfattet af

det nedsatte kapitalkrav i stk. 5 skal et gensidigt forsikringsselskab ud

over

de i stk. 4 anførte betingelser tillige opfylde følgende betingelser:

1)

Vedtægterne skal give mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller

nedsættelse

af ydelserne,

2)

det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter må ikke overstige 5 mio. euro,

3)

selskabet må ikke have koncession til forsikringsklasse 10-15, og

4)

mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter skal

hidrøre

fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er

medlemmer

af selskabet.

«

[Minimumskapitalkrav til visse mindre, gensidige

skadesforsikringsselskaber]

Til § 129

11)

Stk.

2, 1. pkt.,

affattes således:

»

Basiskapitalen i stk. 1, nr.

5, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter

§

130, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet

af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i

den ejende virksomhed.

«

[Opgørelsen af kernekapital]

Til § 134

12)

I

stk. 3

og

4

ændres

»

det mindste beløb af

«

til:

»

det mindste af

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 138

13)

Stk.

3, 1. pkt.,

affattes således:

»

Basiskapitalen i stk. 1, nr.

1, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter

§

130, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet

af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i

den ejende virksomhed.

«

[Opgørelsen af kernekapital]

Til § 141

14)

I

stk. 2

ændres

»

Ved

risikovægtede

«

til:

»

Ved de risikovægtede

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 148

15)

Efter stk. 2 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, kan denne

del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal

tillægges vedkommendes engagement i henhold til § 144

Hv

.

«

«

[Fradrag i restrisikoen på en leasingaftale]

Til § 164

16)

I

stk. 2

udgår

»

indtil 50

pct. af kravet i stk. 1

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 181

17)

I

stk. 1

ændres

»

indgå

«

til:

»

have

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 228

18)

I

2. pkt.

ændres

»

§ 116, stk.

1

«

til:

»

§

112, stk. 1

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 263

19)

I

stk. 2

ændres

»

han

«

til

»

likvidator

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 272

20)

I

stk. 3, nr. 3,

ændres

»

1/3

«

til:

»

1/6

« .

[Elementer i basiskapitalen, der kan indgå i solvenskravet]

Til § 273

21)

I

stk. 1, nr. 1,

udgår

»

eller

sine vedtægter

« .

[Konsekvensændring]

Til § 294

22)

I

stk. 1

ændres

»

§ 111, stk.

2, nr. 2

«

til:

»

§ 111, nr. 2

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 374

23)

I

stk. 2

indsættes efter

»

§

168, stk. 1, nr. 4,

«

:

»

§ 270,

«

,

og

»

og § 379

«

ændres til:

»

§ 372,

stk. 2, § 379 og § 424, nr. 31

« .

[Ikrafttræden]

Til § 399

24)

I

stk. 6

ændres

»

ham

«

og

»

han

«

til:

»

aktionæren

eller garanten

«.

[Redaktionel ændring]

25)

I

stk. 7, 1. pkt.,

ændres

»

ham

«

til:

»

aktionæren

eller garanten

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 406

26)

I

stk. 1

ændres

»

§ 135, stk.

5

«

til:

»

§

135, stk. 1, 3 og 5

« .

[Betingelser for medregning af ansvarlig lånekapital i

basiskapitalen]

27)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 2.

For pengeinstitutter, der har udstedt kapital i

medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 2, inden den 1. januar 2004,

kan

Finanstilsynet, såfremt pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet i § 123,

stk. 1, nr. 1, bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist

uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne

øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold.

«

[Betingelser for medregning af ansvarlig lånekapital i

basiskapitalen]

Til § 419

28)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§ 59, stk. 2,

ændres

»

Kapitel

15 i lov om forsikringsvirksomhed

«

til:

»Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed

«

.«

[Redaktionel ændring]

Til § 421

29)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01.

I

§ 3, stk. 1, nr. 1,

udgår

»

og

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

«

, og i

nr. 2

udgår

»

og Dansk Landbrugs Realkreditfond

« .

«

«

[Konsekvensændring]

30)

Efter nr. 1 indsættes som nye

numre:

»

02.

I

§ 4

ændres

»

og

investeringsselskaber

«

til:

»

investeringsselskaber og

investeringsforvaltningsselskaber

« .

03.

I

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»

garantistillelse

«

til:

»

indeståelser

« .

«

«

[Filialer her i landet af investeringsforvaltningsselskaber fra

andre EU-lande eller lande, som EU har indgået aftale med – supplerende

dækning

af garantifonden]

Til § 424

31)

I den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

15, stk. 3,

ændres

»

jf. dog stk.

4-6 og §§ 16-18

«

til:

»

jf. dog stk. 6 og § 16

« .

[Redaktionel ændring]

32)

Nr.

31

affattes således:

»

31.

I

§ 77, stk. 2,

ændres

»

§ 50,

stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v.

«

til:

»

§ 345, stk. 1-3, og § 346, stk.

3, i lov om finansiel virksomhed

« .

«

«

[Konsekvensændring]

33)

Efter nr. 38 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

Efter § 77 b indsættes en ny

paragraf

:

»

§ 77 c.

Finanstilsynet kan påbyde

en forening inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i

en

forening, der er omfattet af § 15 a, stk. 2.

Stk. 2.

Har

foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan

Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 52, stk. 1, nr.

1.

««

[Påbud om afsættelse af direktør]

34)

I den under

nr. 44

foreslåede affattelse af

§

86, stk. 1,

ændres

»

§ 16, stk. 2-4

«

til:

»

§ 16, stk. 2 og 3

« .

[Redaktionel ændring]

Til § 425

35)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

14, stk. 1,

ændres

»

årsregnskabet

«

til:

»

årsrapporten

« .

[Konsekvensændring]

36)

Efter nr. 45 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§ 92, stk. 1, nr. 3,

ændres

»

§

93, stk. 3

«

til:

»

§ 93, stk. 2

« .

«

«

[Konsekvensændring]

37)

Nr.

50

affattes således:

»

50.

§

93, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-6 bliver

herefter stk. 2-5.

«

[Redaktionel ændring]

38)

Efter nr. 50 indsættes som nyt

nummer:

»

02.

I

§ 94, stk. 2,

ændres

»

§ 93,

stk. 5

«

til:

»

§ 93, stk. 4

« .

«

«

[Konsekvensændring]

Til § 434

39)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

1, stk. 1, nr. 5 b,

udgår

»

Landsbankernes

Reallånefond,

« .

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at etablering af finansielle

dattervirksomheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet

ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, kræver Finanstilsynets

tilladelse.

Bestemmelsen er indført på baggrund af Basel Komiteens Core

Principles, hvorefter det skal være muligt at nægte tilladelse til etablering

af datterselskab i udlandet. Disse gælder umiddelbart kun for

kreditinstitutter, men da de bagvedliggende synspunkter gælder alle

finansielle

virksomheder, foreslås det at lade bestemmelsen omfatte alle finansielle

virksomheder.

Kriterierne for at nægte tilladelse er de samme som efter § 38,

stk. 5 og 7. Ansøgning om tilladelse skal indgives, inden dattervirksomheden

etableres. Ansøgningen skal indeholde oplysninger til brug for

Finanstilsynets

vurdering af, om virksomhedens administrative struktur og finansielle

situation

er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, herunder oplysninger

om, hvor etablering skal ske, oplysninger om den virksomhed, der skal udøves,

og oplysninger om den finansielle virksomheds investering i forbindelse med

etableringen.

I stk. 2 foreslås indført en orienteringspligt ved etablering af

dattervirksomhed i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke

har indgået aftale med på det finansielle område. Der skal ikke ske

forudgående

orientering, men orienteringen skal ske i umiddelbar forlængelse af

etableringen.

Til nr. 4

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 5

Det foreslås, at aktier erhvervet ved udnyttelse af finansielle

instrumenter, der er erhvervet som led i aflønningen, efterfølgende kan

sælges

uden at iagttage 6-måneders-holdepligten i § 76, stk. 1, nr. 3. Efter den

gældende praksis er det tilladt at foretage differenceafregning i forbindelse

med udnyttelsen af sådanne finansielle instrumenter. Ved differenceafregning

forstås, at der i stedet for faktisk udnyttelse af eksempelvis optionen

udbetales et beløb svarende til forskellen på den aftalte kurs og den

faktiske

kurs på udnyttelsestidspunktet. Udnyttelse af optionen til faktisk at

anskaffe

sig de berørte aktier og senere afhænde disse adskiller sig ikke væsentligt

fra

muligheden for at foretage differenceafregning. Det foreslås derfor at

undtage

afhændelse af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de nævnte

finansielle

instrumenter, fra forbuddet i § 76, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 6

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 7-9

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 10

Forslaget er nyt. Forslaget gennemføres inden for rammerne af

EF-direktiver på det finansielle område (3. skadesforsikringsdirektiv).

I stk. 5 fastsættes, at minimumskapitalkravene til visse mindre,

gensidige skadesforsikringsselskaber er nedsat i forhold til andre

skadesforsikringsselskaber. Minimumskapitalkravene svarer til de eksisterende

krav, der er fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet.

Bestemmelsen indebærer, at minimumskapitalkravet i de omfattede selskaber

ikke

forøges, som det er tilfældet for andre skadesforsikringsselskaber, jf. §

125,

stk. 1, nr. 6 og 7, og stk. 4, som følge af implementering af EF-direktiver

på

det finansielle område.

I stk. 6 fastsættes, hvilke betingelser et gensidigt

skadesforsikringsselskab skal opfylde for at få reduceret minimumskapitalkrav

efter stk. 5, nemlig dels de af Finanstilsynet fastsatte nærmere vilkår for

nedsat minimumskapitalkrav, dels de i stk. 6 angivne 4 betingelser. Alle

betingelser skal være opfyldt samtidig. De i stk. 6 anførte betingelser er en

følge af EF-direktiver på det finansielle område, mens det i stk. 4 anførte

gælder generelt som betingelse for nedsatte minimumskapitalkrav til gensidige

forsikringsselskaber.

Stk. 6, nr. 1, fastslår, at det af selskabets vedtægter skal

fremgå, at der er mulighed for at opkræve ekstrabidrag (præmier) i tilfælde,

hvor dette måtte være nødvendigt. Der er ikke i bestemmelsen fastsat et krav

om, at ekstrabidraget mindst skal udgøre en bestemt størrelse.

Stk. 6, nr. 2, bestemmer, at det seneste regnskabsårs

bruttopræmieindtægter ikke må overstige 5 mio. euro.

Stk. 6, nr. 3, indebærer, at virksomheden i selskabet ikke

omfatter ansvarsforsikringer, kredit eller kaution.

Stk. 6, nr. 4, bestemmer, at mindst halvdelen af det

præmiebeløb, der opkræves, skal hidrøre fra forsikringer med

forsikringstagere,

der er medlemmer af det gensidige forsikringsselskab og samtidig fysiske

personer.

Hvis et gensidigt skadesforsikringsselskab ikke overholder alle

betingelser i stk. 4 og 6 samtidig, er kravet til minimumskapital de i § 125,

stk. 1, nr. 6-7, og stk. 4, nævnte.

Til nr. 11

Forslaget sikrer, at et forsikringsselskab eller en tværgående

pensionskasse ikke foretager dobbelt fradrag efter stk. 1, nr. 5, ved

opgørelsen af kernekapitalen. Forslagets 1. pkt. sikrer, at kernekapitalen i

et

datterforsikringsselskab eller i en associeret forsikringsvirksomhed efter

stk.

1, nr. 5, litra a, opgøres før reduktion af direkte og indirekte ejede

aktiver

efter § 130, stk. 2, nr. 3, hvis disse aktiver allerede er omfattet

af § 130, stk. 2, nr. 3, ved opgørelsen af moderselskabets basiskapital.

Dette

vil eksempelvis være tilfældet, hvis forsikringsselskabet eller den

tværgående

pensionskasse ejer et datterforsikringsselskab eller en associeret

forsikringsvirksomhed, hvor moderselskabet indirekte ejer

datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomheds

direkte

ejede aktiver. Bestemmelsen sikrer derfor, at et moderselskab ikke skal

foretage fradrag som følge af direkte og indirekte ejede aktiver to

gange

ved opgørelsen af kernekapitalen, idet datterforsikringsselskabet og den

associerede datterforsikringsvirksomheds kernekapital i dette tilfælde

opgøres

før reduktion som følge af direkte og indirekte ejede aktiver.

Til nr. 12

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 13

Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med den tilsvarende

bestemmelse for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Der

henvises

derfor til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 14

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 15

Det foreslås, at der kan foretages fradrag i restrisikoen, hvis

tredjemand hæfter for en del af restrisikoen. En sådan hæftelse kan

eksempelvis

opstå, hvis forhandleren har forpligtet sig til at købe aktivet tilbage til

en

fast pris. I disse tilfælde vil pengeinstituttet have en kreditrisiko på

tredjemand og ikke en risiko på den leasede genstand. Omfattet heraf er den

situation, hvor forhandleren har forpligtet sig til at købe aktivet tilbage i

tilfælde af, at forhandleren kan finde en anden køber.

Forhandlerens pligt til at finde en køber er ikke i sig selv nok

til at give fradrag efter stk. 2. Fradraget kan kun gives, hvis forhandleren

hæfter for risikoen. Forhandleren skal således have suppleret sin

anvisningspligt med en pligt til selv at købe aktivet, hvis forhandleren ikke

kan finde en køber.

Til nr. 16

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 17

Ændringen er af redaktionel karakter for at anvende samme

sprogbrug som i stk. 2.

Til nr. 18 og 19

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 20

Forslaget er en videreførelse af den gældende lov om

forsikringsvirksomhed. I forbindelse med implementering af et EF-direktiv på

det finansielle område (livsforsikringsdirektivet) skal der foretages

ændringer

i bestemmelsen. Disse ændringer skal vedtages senest den 20. september 2003

med

virkning fra den 1. januar 2004.

For mere grundigt at overveje bestemmelsens grænser, og hvilke

elementer i basiskapitalen der kan indgå i solvenskravet, gennemføres de

efter

EF-direktivet nødvendige ændringer ikke med dette lovforslag, og derfor

foreslås den hidtidige regel opretholdt for nærværende.

Den øvrige del af bemærkningerne til bestemmelsen opretholdes.

Til nr. 21

Der er alene tale om en ajourføring af retstilstanden, da

Finanstilsynet ikke godkender vedtægternes indhold.

Til nr. 22

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 23

Der er behov for en tidligere ikrafttræden af § 270 og § 424,

nr. 31.

Til nr. 24 og 25

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 26

Forslaget sikrer, at de aftaler, der er indgået efter § 4, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 861 af 21. oktober 2002 om efterstillet kapital

udstedt

i medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 4, realkreditlovens § 53 i,

stk. 2, nr. 7, og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 904 af 11. november 2002

om

efterstillet kapital i fondsmæglerselskaber udstedt i medfør af

fondsmæglerlovens § 18, stk. 3, kan medregnes i basiskapitalen.

Til nr. 27

Bestemmelsen viderefører bank- og sparekasselovens § 43, stk. 2,

2. pkt., for de pengeinstitutter, der har udstedt kapital i medfør af bank-

og

sparekasselovens § 22, stk. 2. Bestemmelsen sikrer sammen med stk. 1, at

kapital udstedt i medfør af den gældende bank- og sparekasselovs § 22, stk.

2,

kan videreføres på uændrede betingelser.

Til nr. 28

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S nu er omfattet af

begrebet pengeinstitutter, og at Dansk Landbrugs Realkreditfond nu er

omfattet

af begrebet realkreditinstitutter.

Til nr. 30

Det foreslås i nr. 02, at også filialer her i landet af

investeringsforvaltningsselskaber fra andre EU-lande eller lande, som EU har

indgået aftale med, kan vælge en supplerende dækning af garantifonden på

samme

måde, som filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber kan gøre.

I nr. 03 er der tale om en konsekvensændring som følge af, at

den i henhold til loven udstedte bekendtgørelse nr. 1015 af 11. december 2002

anvender begrebet

»

indeståelse

«

i stedet for

»

garantistillelse

« .

Til nr. 31

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 32

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at de pågældende

bestemmelser i lov om banker og sparekasser m.v. reguleres i lov om finansiel

virksomhed. For så vidt angår den tidligere § 50, stk. 1, i lov om banker og

sparekasser henvises til bemærkningerne i forslaget til lov om finansiel

virksomhed § 345, stk. 1-3, og § 346, stk. 3. For så vidt angår § 51 i lov om

banker og sparekasser henvises til bemærkningerne i forslaget til lov om

finansiel virksomhed § 354. Forslaget medfører ingen realitetsændring.

Til nr. 33

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med § 15 a,

hvorefter en direktør skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed

for

at varetage hvervet som direktør. Der henvises til bemærkningerne til

§ 15

a.

Efter den gældende lovgivning har Finanstilsynet alene mulighed

for at inddrage tilladelsen, hvis en direktør ikke skønnes at være egnet

eller

hæderlig.

Bestemmelsen giver nu Finanstilsynet mulighed for at påbyde en

forening at afsætte en direktør, hvis Finanstilsynet bliver opmærksom på, at

en

af de i § 15 a, stk. 1, nr. 1-5, nævnte situationer foreligger. Forinden der

skrides til et så drastisk skridt, vil der blive foretaget partshøring af

direktøren

og den pågældende forening. I praksis vil bestyrelsen sandsynligvis oftest

dele

tilsynets opfattelse og selv foretage afskedigelsen. Efter stk. 1 skal der

gives et passende varsel, som vil give parterne mulighed for at konsultere

rådgivere m.v. Fristen skal endvidere give foreningen mulighed for internt at

håndtere situationen.

Hvis Finanstilsynet, efter at høring er foretaget, fortsat er af

den opfattelse, at direktøren er omfattet af et af de tilfælde, der er

omfattet

af § 15 a, stk. 1, nr. 1-5, kan Finanstilsynet i medfør af

stk. 1 pålægge foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist

at

afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen,

forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af

§ 76 a træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter.

Hvis foreningen ikke efterkommer påbuddet, har Finanstilsynet

ifølge stk. 2 mulighed for at inddrage foreningens tilladelse.

Det bemærkes, at der er mulighed for at få en afgørelse efter

såvel stk. 1 som stk. 2 prøvet ved Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet har

mulighed for at tillægge sagen opsættende virkning, dvs., at afgørelsen først

får virkning, når nævnet har afsagt kendelse.

Til nr. 34

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 35

Der er tale om en sproglig ændring som følge af den ændrede

terminologi i årsregnskabsloven.

Til nr. 36

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 37.

Til nr. 37

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 38

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 37.

Til nr. 39

Der er tale om en ændring som en konsekvens af, at

Landsbankernes Reallånefond er blevet et aktieselskab.

Else Winther Andersen (V)

Kim Andersen (V)

Rikke Hvilshøj (V)

fmd.

Christian Lund Jepsen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Poul Fischer (DF)

Carina Christensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Peder Sass (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Kim Sejr (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 176

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Forsikring & Pensions direktørs omtale af den nye lovreform

om finansielle forhold i en artikel

3

Supplerende høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

4

Henvendelse af 21/3-03 fra Gensidig Forsikring

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra

Gensidig Forsikring, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-03

fra Gensidig Forsikring, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget

8

Spm. 2 om den danske finansielle sektor sammenlignet med

de øvrige EU-landes, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om indtjening i den danske finansielle sektor, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4, om lovforslaget vil føre til øget konkurrence,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om øget konkurrence i den finansielle sektor, til

økonomi- og erhvervsministeren

9

Henvendelse af 4/4-03 fra Forsikring & Pension

10

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Henvendelse af 4/4-03 fra InvesteringsForeningsRådet

12

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

InvesteringsForeningsRådet, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet

14

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra

Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra

Realkreditrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Henvendelse af 11/4-03 fra Finansrådet

17

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Finansrådet,

til økonomi- og erhvervsministeren

18

Spm. 10 om redegørelse for ændringer, som lovforslaget

indebærer for hver delsektor, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11 om bemyndigelsens rækkevidde samt om planerne for

udnyttelsen af bemyndigelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunkt, til

økonomi- og erhvervsministeren

19

Ny tidsplan for lovforslaget

20

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

InvesteringsForeningsRådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

21

Spm. 13 om Forbrugerombudsmanden og regler vedrørende

kontraktforhold, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om kaution ved lån, til økonomi- og

erhvervsministeren

22

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

Forsikring & Pension, fra økonomi- og erhvervsministeren

23

Notat om de administrative konsekvenser vedrørende lov om

finansiel virksomhed m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 10 om redegørelse for ændringer, som lovforslaget

indebærer for hver delsektor, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om bemyndigelsens rækkevidde samt om

planerne for udnyttelsen af bemyndigelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om fastsættelse af

ikrafttrædelsestidspunkt, fra økonomi- og erhvervsministeren

25

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 11/3-03

fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

26

Henvendelse af 1/5-03 fra Finansrådet

27

Spm. 15, om finansielle virksomheder kan kommunikere

digitalt, til økonomi- og erhvervsministeren

28

Svar på spm. 13 om Forbrugerombudsmanden og regler

vedrørende kontraktforhold, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om kaution ved lån, fra økonomi- og

erhvervsministeren

29

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

30

Svar på spm. 2 om den danske finansielle sektor

sammenlignet med de øvrige EU-landes, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om indtjening i den danske finansielle

sektor, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om lovforslaget vil føre til øget

konkurrence, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om øget konkurrence i den finansielle

sektor, fra økonomi- og erhvervsministeren

31

Svar på spm. 15, om finansielle virksomheder kan

kommunikere digitalt, fra økonomi- og erhvervsministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Henvendelse 8/5-03 fra Finansrådet

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

Spørgsmål 9 og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå

er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. april 2003 fra

Finansrådet, jf. L 176 – bilag 16.

Svar:

Indledningsvis skal jeg nævne, at jeg er glad for, at

Finansrådet støtter forslaget til lov om finansiel virksomhed. Jeg er

endvidere

enig med Finansrådet i, at det er afgørende at reglerne for finansiel

virksomhed sikrer lige konkurrencemæssige vilkår såvel nationalt som

internationalt.

Finansrådet er af den opfattelse, at værdiansættelsesprincipperne

bør fastsættes af Folketinget.

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget –

traditionen tro – viderefører det princip, at de detaljerede

regnskabsregler,

herunder reglerne for værdiansættelse, fastsættes i bekendtgørelser.

Som følge af den internationale udvikling på regnskabsområdet må

det forventes, at der bliver behov for hyppige ændringer i regnskabsreglerne

i

de kommende år. Det er derfor fortsat vurderingen, at det er mest

hensigtsmæssigt, at de detaljerede regnskabsregler, herunder de detaljerede

værdiansættelsesregler, udstedes i bekendtgørelser og ikke fastsættes i selve

loven.

Som hidtil skal de regnskabsbekendtgørelser, Finanstilsynet

udsteder, udfærdiges, så reglerne er i overensstemmelse med EU-direktiverne

på

området. Hertil kommer, at regnskabsreglerne i fremtiden vil blive udformet

med

det sigte, at regnskaberne fra de finansielle virksomheder skal være

sammenlignelige med regnskaber, der er aflagt i overensstemmelse med

internationale regnskabsstandarder.

Lovforslagets § 188 fastslår ikke, som anført af Finansrådet, at

aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi. Bestemmelsen fastslår, at

der skal foretages måling til dagsværdi, med mindre andet er fastsat i

bekendtgørelsesform. For bestemte typer af aktiver eller forpligtelser

foreskriver de internationale regnskabsregler andre

værdiansættelsesprincipper

end dagsværdi. De regnskabsbestemmelser Finanstilsynet udsteder vil derfor

indeholde nødvendige fravigelser til dagsværdiprincippet.

For eksempel måles kreditinstitutters udlån hverken efter

international eller dansk praksis til dagsværdi. Lovforslaget tilsigter ikke

at

ændre heri. En ændring til anvendelse af dagsværdi på dette område vil først

blive gennemført, når der er grundlag for det i international

regnskabspraksis.

Yderligere vil det først ske efter indgående drøftelser med de berørte

brancher.

Jeg skal understrege, at hensigten med bemærkningerne til

lovforslagets § 188 er at fastslå, at ændringer i

værdiansættelsesprincipperne

agtes gennemført på grundlag af den faktiske udvikling i international

regnskabspraksis.

Vedrørende oplysninger om samtykke foreslår Finansrådet, at

lovforslagets § 122, stk. 3, omformuleres, således at kunderne alene

informeres

om, hvilke samtykker de har givet og ikke hvilke oplysninger der kan

videregives og til hvem.

Jeg kan oplyse, at efter de nugældende bestemmelser i lov om

finansiel virksomhed, skal kunden en gang årligt oplyses om, hvilke typer af

oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål

videregivelse kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af

kundens samtykke. Heri ligger også, at kunden skal have oplyst, hvilke

samtykker vedkommende har afgivet.

Jeg mener, at den nugældende bestemmelse skaber gennemsigtighed

for den enkelte kunde. Bestemmelsen giver blandt andet kunden mulighed for at

overveje, om et samtykke skal tilbagekaldes. Når denne vurdering skal

foretages, er det efter min mening ikke tilstrækkeligt, at kunden informeres

om, hvilke samtykker vedkommende har givet. Der skal også oplyses om, hvilke

typer oplysninger der kan videregives og til hvem.

Jeg finder derfor ikke behov for at ændre bestemmelsen på

nuværende tidspunkt.

Finansrådet gør opmærksom på, at med lovforslagets § 197, stk.

9, vil det ikke være muligt for små pengeinstitutter i fællesskab at ansætte

en

statsautoriseret revisor til at forestå den løbende interne revision i

pengeinstitutterne.

Hertil skal jeg bemærke, at reglerne for intern revision er

udfærdiget med det sigte, at kun finansielle virksomheder, der er så store,

at

de kan fuldtidsbeskæftige en intern revisionsafdeling, er forpligtede til at

have en intern revision. De grænser, der fastlægger, hvornår de finansielle

virksomheder er forpligtede til at have en intern revision, er for nylig

blevet

hævet (ca. en fordobling). Baggrunden for forhøjelsen var et ønske om at

sikre,

at intern revision reelt kan leve op til sit navn bl.a. ved, at den interne

revisionschef opfylder nogle uddannelses- og erfaringskrav, samt at der er

basis for en egentlig intern revision i virksomheden.

Finansielle virksomheder under denne størrelsesgrænse har

mulighed for valgfrit at engagere en intern revision. Vælger virksomheden

dette, skal den engagerede interne revision efterleve tilsvarende regler og

tillægges tilsvarende rettigheder, som den interne revision i de finansielle

virksomheder, der er forpligtede til at have en intern revision.

Reglerne for intern revision indebærer, at der etableres en

arbejdsdeling mellem intern og ekstern revision. Efter den nærmere aftalte

arbejdsdeling kan den eksterne revision basere sig på det arbejde, der er

udført af den interne revision.

Reglerne for intern revision forudsætter, at den interne

revisionschef er fuldtidsbeskæftiget med revisionsopgaver i den virksomhed

(koncern), vedkommende er ansat i og ikke kan varetage opgaver herudover.

Baggrunden for dette krav er et ønske om at sikre, at der ikke sker en

udvanding af den interne revisionschefs rolle.

Jeg mener derfor ikke, at det vil være betryggende, hvis reglerne ændres,

således at en intern revisionschef kan varetage revisionsopgaver i flere

finansielle virksomheder. For det første vil dette kunne skabe

interessekonflikter. For det andet er det min opfattelse, at hvis den

eksterne

revision til dels skal kunne baseres på det arbejde, der er udført af den

interne revision, så er det en forudsætning, at den interne revisionschef

fuldt

ud er forpligtet på arbejdet i den enkelte virksomhed. For det tredje vil den

interne revision miste en del af sin interne karakter.

Små finansielle virksomheder er – som nævnt – ikke forpligtede

til at have en intern revisionsafdeling. For de små finansielle virksomheder

gælder – som det i øvrigt gælder for alle virksomheder uden for den

finansielle

sektor – at revisionsarbejdet fuldt og helt skal varetages af ekstern

revision.

Det bemærkes, at reglerne ikke hindrer, at de små finansielle

virksomheder kan deles om personale, der udøver interne kontrolopgaver. Det

pågældende personale vil dog i så fald ikke kunne opnå status som intern

revision

i henhold til reglerne herom.

Jeg har bemærket mig, at Finansrådet deler

Investeringsforeningsrådets betænkeligheder ved, at

investeringsforvaltningsselskaber foreslås omfattet af fondsmæglerafdelingen

i

garantifonden. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af

spørgsmål 7 (L 176 – bilag 12) stillet af Erhvervsudvalget den 7. april

2003.

Jeg kan ikke følge Finansrådets synspunkt om, at lade

spørgsmålet om investeringsforvaltningsselskabers placering indgå i

overvejelserne vedrørende ejerstrukturen i kapitalforvaltningen. Jeg mener

ikke, at ejerforholdene bør være afgørende for, hvilken afdeling i

garantifonden en given virksomhed skal være medlem af. Det er mere relevant

at

se på, hvilken form for aktivitet den pågældende virksomhedstype driver. Og

som

anført i mit svar på spørgsmål 7, vil den del af

investeringsforvaltningsselskabernes aktivitet, der bliver omfattet af

garantifonden, være fælles for investeringsforvaltningsselskaber og

fondsmæglerselskaber. Jeg finder det derfor naturligt, at disse to

virksomhedstyper omfattes af den samme afdeling i garantifonden.

Vedrørende videregivelse af kundeoplysninger ser Finansrådet

gerne, at der blandt de første initiativer til at ændre og justere lov om

finansiel virksomhed tages skridt til at ændre reglerne om videregivelse af

oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring. Finansrådet finder

det endvidere beklageligt, at der ikke sker ændringer af muligheden for at

videregive oplysninger til brug for rådgivning af kunderne.

Jeg kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at

Økonomi- og Erhvervsministeriet efter drøftelse med Datatilsynet vil overveje

eventuelle yderligere ændringer af videregivelsesreglerne, der betragtes som

et

vigtigt indsatsområde, som i givet fald forventes udmøntet i den kommende

folketingssamling. Arbejdet med at belyse mulighederne for at ændre reglerne

er

igangsat med inddragelse af blandt andet Finansrådet.

Lignende dokumenter