1996 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE NR L 228 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Socialrådgiverforening,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Jensen, Palle Melchior, advokat, Lyngby,
Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark,
Livslinien,
Omsorgsorganisationernes Samråd og
Socialt Forbrugerråd i Birkerød.
Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling efter 2.
behandling.
Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Læs alt
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Mindretallet hilser det velkomment, at der kommer en administrationslov på
hele det sociale område. Det er et klart fremskridt, at ankesystemet bliver
enstrenget, at kravene til sagsbehandlingen skærpes, at helhedssynet bliver
lovfæstet, og at borgernes medinddragen nævnes.
Mindretallet ønsker, at borgerne får den størst mulige retssikkerhed på
alle områder og ikke mindst i forhold til den sociale lovgivning.
Sagsbehandlingen og beslutningsprocesserne skal foregå åbent i forhold til
borgeren, og borgeren skal have mulighed for selv at være aktiv medspiller.
Alle afgørelser bør kunne prøves i klagesystemet. Der er ingen fornuftig
grund til at undtage skønsmæssige afgørelser herfra. Ankeafgørelser har altid
haft praksisdannende virkning. De er bl.a. med til at sikre, at det
socialpolitiske landkort ikke bliver alt for ujævnt. Klagesystemet bør også
lave egentlig socialfaglig revision. Det har stor betydning for borgeren og
for administrationen af sociallovgivningen, hvordan den sagsbehandling, der
ligger forud for en afgørelse, har været.
Sagsbehandleren er en nøgleperson i behandlingen af borgerens sag. Derfor
bør borgeren have mulighed for at skifte sagsbehandler. På de fleste andre
områder i livet er det accepteret, at »kemi, der svinger sammen« er
en vigtig forudsætning for et konstruktivt samarbejde.
ÆndringsforslagAf et mindretal (EL):
Til § 3 1) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Sagsbehandlingstiden må aldrig være mere end to måneder.«
Til § 4 2) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Borgeren skal behandles hensynsfuldt og med respekt
som alle andre borgere.
Stk. 3. Sagen skal afgøres så smidigt som muligt, og kun de
oplysninger, der er nødvendige for sagens afgørelse, skal indhentes.
Stk. 4. Der arbejdes som udgangspunkt med åbne journaler. Hvis
kommunen efter en konkret vurdering finder dette uhensigtsmæssigt, skal dette
begrundes over for borgeren. Kommunens afgørelse herom skal kunne påklages
efter de almindelige regler.
Stk. 5. Borgeren har ret til at skifte sagsbehandler.«
Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 9 3) I stk. 6 ændres »§ 112, stk. 1« til:
»§ 105, stk. 1«.
Til § 18 4) I paragraffen ændres »§ 60« til: »§
62«.
Til § 19 5) I stk. 3 ændres »personssagsudvalget«
til: »udvalget«.
Til § 24 6) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
7) I stk. 2 ændres »nr. 1-5« til: »nr.
1-6«.
Af et mindretal (EL):
8) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Hvis der lokalt findes andre brugerorganisationer end De Samvirkende
Invalideorganisationer, f.eks. en lokalafdeling af Landsorganisationen af
Bistandsklienter, skal disse indgå i koordinationsudvalget.«
Til § 30 9) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Ældrerådet kan fremsætte forslag, der vedrører
ældre, til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om
alle forslag, der vedrører de ældre.«
Til § 34 10) I stk. 1, nr. 1, ændres »videreformidler
klager« til: »træffer afgørelser i klager«.
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
11) Stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) drøfter, vurderer og videreformidler klager over afgørelser om
tilbud efter §§ 71 og 72 i lov om social service til personer, som er fyldt
67 år, og«.
Af et mindretal (EL):
12) I stk. 2 udgår »klager og mere«.
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 35 13) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Klagerådet består af
1) 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd blandt dets medlemmer, og
2) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer.«
14) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Til § 41 15) I stk. 3 ændres »§§ 69 og 70, jf. §
79« til: »§§ 71 og 72, jf. § 81«.
Af et mindretal (EL):
Til § 43 16) I stk. 1 indsættes efter »forholdes
med« ordene: »overskud og«.
17) I stk. 2 ændres »er disse omfattet af reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der
udføres.« til: »er denne virksomhed omfattet af forvaltningsloven
og offentlighedsloven.«
18) Stk. 3 udgår.
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 55 19) I stk. 2, nr. 2, ændres »§ 60« til:
»§ 62«.
Af et mindretal (EL):
Til § 60 20) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Det sociale nævn kan også behandle klager over den måde, en sag er
behandlet på.«
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 64 21) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over
afgørelserne efter stk. 1. Kommunen kan klage over en afgørelse efter stk. 1,
nr. 1.«
Af et mindretal (EL):
Til § 67 22) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Det sociale nævns eller Ankestyrelsens afgørelse
vedrørende en konkret klage skal foreligge senest 3 måneder efter, at klagen
er modtaget.«
Til § 72 23) Stk. 1 affattes således:
»Klage over en afgørelse, bortset fra klage over aktiveringstilbud,
jf. lov om aktiv social politik, har ikke opsættende virkning.«
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
24) I stk. 3 ændres »§ 97, stk. 1 og 2« til:
»§ 99, stk. 1 og 2«.
Til § 73 25) I stk. 1 ændres »§ 121« til: »§
124«.
Til § 75 26) I paragraffen ændres »§ 80« til: »§
82«.
Af et mindretal (EL):
Til § 76 27) I stk. 2 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) følger Ankestyrelsen kommunernes, amtskommunernes og de sociale
nævns praksis i sagsbehandlingen, det vil sige den måde, sagerne behandles
på.«
Ny paragraf 28) Efter § 86 indsættes i kapitel 14 som ny
paragraf:
»§ 01. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd.
Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og
formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om
lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de handicappede.
Stk. 2. Handicaprådet kan fremsætte forslag, der vedrører
handicappede, til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre
handicaprådet om alle forslag, der vedrører handicappede.
Stk. 3. Handicaprådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne
udpeges af de lokale handicaporganisationer.«
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 89 29) I stk. 1 ændres »1. januar 1999« til:
»1. juli 1998«.
30) I stk. 2 ændres to steder »31. december 1998«
til: »30. juni 1998«, og »1. januar 1999« ændres til:
»1. juli 1998«.
31) I stk. 3 ændres »31. december 1998« to steder
til: »30. juni 1998«.
32) I stk. 4 ændres »1. januar 1999« til:
»1. juli 1998«.
33) I stk. 5 ændres »31. august 1999« til:
»28. februar 1999«.
34) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 7. Koordinationsudvalget, jf. § 24, skal være nedsat
senest den 31. december 1998.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Forslagsstilleren er tilfreds med, at kommunen eller
amtskommunen skal oplyse ansøgeren om, hvornår afgørelse kan forventes.
Formålet med ændringsforslaget er at præcisere en grænse, inden for hvilken
der under alle omstændigheder skal foreligge en afgørelse.
Til nr. 2 Forslagsstilleren er tilfreds med, at det i lovforslaget
præciseres, at borgeren skal medinddrages i behandlingen af sin egen sag.
Formålet med ændringsforslaget er at fastslå nogle mindsterammer for den
generelle brugerindflydelse.
Til nr. 3-7, 11, 13-15, 19, 21, 24-26 og 29-34 Almindelige
bemærkninger
Det kan oplyses, at der som led i udlægningen af tilkendelseskompetencen
til kommunerne på pensionsområdet bl.a. afsættes ressourcer til den udvidede
vejlednings- og rådgivningsforpligtelse i statsamterne for at sikre, at den
erfaring og viden, der er opbygget i revaliderings- og pensionsnævnene, og
som vil blive opbygget i de sociale nævn, videreføres. Vejlednings- og
rådgivningsforpligtelsen er et tilbud til kommunerne.
Socialministeren agter i øvrigt at henstille til kommunerne, at der
udpeges frivillige bisiddere, som bistår ansøgeren i forbindelse med
ansøgning om personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og støtte og hjælp til
at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder, jf. § 69, stk. 1, der bliver
§ 71, stk. 1, i forslag til lov om social service. Personer, der ikke har
mulighed for at anmode pårørende m.fl. om at deltage i samtaler m.v. med
kommunen, skal have mulighed for at få tilbud om, at en anden person kan
deltage i samtalen. Etablering af en sådan ordning bør ske i samarbejde med
ældrerådet.
Administrative konsekvenser
For det statslige område er der opgjort følgende personalemæssige
konsekvenser under forudsætning af ikrafttrædelse pr. 1. juli 1998:
---------------------------------------------------------------------
Årsværk 1998 1999 2000 2001 2002
---------------------------------------------------------------------
Statsamterne ................. 6,8 13,6 13,6 9,9 6,1
Den Sociale Sikringsstyrelse . 3,7 7,4 7,4 6,9 6,4
Den Sociale Ankestyrelse ..... -1,3 -3,6 -5,6 -6,6 -6,6
Socialministeriets departement -0,4 -0,8 -0,8 -0,8 -0,8
---------------------------------------------------------------------
I alt ........................ 8,8 16,6 14,6 9,4 5,1
---------------------------------------------------------------------
Konsekvenserne af at indføre adgang til at anke afgørelser om hjemmehjælp
m.v. i lov om social service indgår i tallene.
Helårsvirkningerne af de samlede ændringer fremgår af tallene for år 2002.
Herudover får statsamterne, der skal virke som sekretariater for de nye
sociale nævn, og Den Sociale Sikringsstyrelse, der bliver sekretariat for
nævnet for København og Frederiksberg, i de første 3 år, dvs. til 1. juli
2001, tilført henholdsvis 7,5 og 1 årsværk til indkøring af vejlednings- og
koordineringsopgaver på førtidspensionsområdet. Tilsvarende får Den Sociale
Ankestyrelse i det første og andet år tilført henholdsvis 4 og 2 årsværk til
at løse overgangsopgaver.
Til disse personalemæssige konsekvenser svarer i 1998, henholdsvis 1999,
merudgifter i statsamterne på 2,5 og 5,0 mio. kr. (heraf løn 2,2 og 4,4 mio.
kr.) og i Den Sociale Sikringsstyrelse på 1,5 og 3,1 mio. kr. (heraf løn 1,1
og 2,2 mio. kr.) og lønbesparelser i Den Sociale Ankestyrelse på 0,4 og 1,1
mio. kr. og i Socialministeriets departement på 0,1 og 0,3 mio. kr. Beløbene
er anført i PL 1997.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslagene skønnes ikke - ud over hvad der er nævnt ovenfor - at
have økonomiske konsekvenser. Ændringsforslagene, herunder det ændrede
ikrafttrædelsestidspunkt, skal forhandles med de berørte kommunale parter i
sammenhæng med forhandlingerne om selve lovforslaget.
Ad nr. 3-5
Ændringerne er redaktionelle, bl.a. som følge af ændringsforslagene til
forslaget til lov om social service.
Ad nr. 6 og 7
Det foreslås, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd udpeger 1
medlem til Det Kommunale Koordinationsudvalg. Der vil hermed være skabt
overensstemmelse med sammensætningen af Det Centrale Koordinationsudvalg,
hvori Fællesrådet også har 1 medlem. Kommunens muligheder for at pege på
andre organisationer som medlemmer - f.eks. SALA - opretholdes.
Ad nr. 11, 13 og 14
Det foreslås, at klagerådets kompetence ændres, således at den omfatter
afgørelser om tilbud efter §§ 69 og 70, der bliver §§ 71 og 72, i lov om
social service til personer, som er fyldt 67 år; mens afgørelser om tilbud
efter §§ 69 og 70, der bliver §§ 71 og 72, i lov om social service til
personer under 67 år kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i
kapitel 10, jf. § 118, i lov om social service og dermed ikke er omfattet af
klagerådets kompetence.
Som en konsekvens heraf foreslås klagerådets sammensætning ændret, således
at klagerådet består af 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd blandt
dets medlemmer, og 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer.
Ad nr. 15 og 19
Ændringerne er redaktionelle.
Ad nr. 21
Som følge af overførslen af kompetencen i sager om vedvarende hjælp til
forsørgelse til udlændinge med ophold i Danmark fra Socialministeriet til Den
Sociale Sikringsstyrelse foreslås det - i lighed med gældende regler om
kommunernes klageadgang - at såvel den person, som afgørelsen vedrører, som
kommunen får klageadgang. Kommunen har en retlig interesse i at kunne
indbringe Sikringsstyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen dels af hensyn til
fastlæggelse af praksis, dels af hensyn til den økonomiske interesse.
En afgørelse efter § 6 om forsørgelse af danskere i udlandet i lov om
aktiv socialpolitik er derimod en afgørelse, der træffes af en statslig
myndighed, og udgifterne afholdes tilsvarende af staten. Det foreslås derfor,
at alene borgeren kan indbringe Sikringsstyrelsens afgørelse for
Ankestyrelsen.
Det samme gør sig gældende for afgørelser om ret til pension i udlandet
efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, jf. § 52, stk. 3, som
affattet i § 1, nr. 23, i forslaget til lov om ændring af lov om social
pension og lov om delpension. I afgørelser efter lovforslagets § 64, nr. 4,
om, hvilket lands lov der skal anvendes, er det alene borgeren, der har en
retlig interesse i afgørelsen.
Ad nr. 24-26
Ændringerne er redaktionelle.
Ad nr. 29-33
Der foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. Som følge heraf
sker der konsekvensændringer i ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Ad nr. 34
Som følge af det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt foreslås det, at
kommunerne får en længere periode til nedsættelse af koordinationsudvalget
efter § 24.
Til nr. 8 Ændringsforslaget præciserer, at brugerindflydelsen også skal
gælde ved udpegning af medlemmer til de lokale koordinationsudvalg.
Til nr. 9 Ændringsforslaget har til hensigt at sikre to-vejskommunikation
mellem ældreråd og kommunalbestyrelse også i idefasen.
Til nr. 10 og 12 Forslagsstilleren er glad for, at under 67-årige med lov
om social service får reel ankeadgang vedrørende hjælp til personlig hjælp og
pleje m.v. Ændringsforslagets formål er at sikre også over 67-årige reel
klageadgang på området. Ændringsforslagene er en viderebearbejdning af de
gældende bestemmelser.
Til nr. 16-18 Ændringsforslagenes formål er at præcisere, at ydelser efter
sociallovgivningen aldrig må blive genstand for private virksomheders
profitinteresser. Det offentlige får indsigt i den virksomhed, private
udfører for det offentlige efter sociallovgivningen. Endvidere vil reglerne
for udveksling af oplysninger mellem f.eks. en folkeskole og en kommunal
daginstitution og mellem f.eks. en folkeskole og en puljeordning være ens.
Til nr. 20 Ændringsforslagets formål er at sikre, at det sociale nævn kan
behandle klage over både en konkret afgørelse og selve sagsbehandlingen.
Til nr. 22 Ændringsforslaget fastsætter en sagsbehandlingsfrist for
klageorganerne.
Til nr. 23 Forslagsstilleren er tilfreds med, at det fremover bliver
muligt at klage over aktiveringstilbud, men ønsker, at klagen skal have
opsættende virkning, for at give klageadgangen reel mening.
Til nr. 27 Forslagsstilleren er tilfreds med, at det i lovforslaget
præciseres, at Ankestyrelsen af egen drift skal kigge på kommunernes og
amtskommunernes praksis. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at både
sagsbehandling og konkrete afgørelser vurderes.
Til nr. 28 Handicappede er en minoritetsgruppe med en række særlige behov.
Ændringsforslaget har til formål at sikre denne gruppe aktiv
brugerinddragelse.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)
Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup
(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming
Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen
(KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 6:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er tale om en stramning i
bestemmelsen om Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser i forhold til
efterprøvning af skøn i forhold til nugældende regler, jf. § 69, og om
årsagerne til ændringen?
Svar:
Efter § 69 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område kan de sociale nævn og Ankestyrelsen kun, når der foreligger
særlige omstændigheder, tilsidesætte det skøn, der indgår i en kommunal eller
amtskommunal afgørelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i
bistandslovens § 15, stk. 5. Den ændrede formulering er alene en sproglig
modernisering.
Med placeringen i forslaget bliver bestemmelsen imidlertid generel for den
sociale lovgivning.
Bistandslovens § 15, stk. 5, blev indført pr. 1. januar 1992. En
tilsvarende bestemmelse fandtes i forretningsordenen for de tidligere
amtsankenævn.
Erfaringerne viser, at bestemmelsen har givet anledning til misforståelser
og tvivl om rækkevidden både hos klageinstanserne, kommunerne og borgerne.
I det følgende beskrives, hvad en skønsmæssig afgørelse er, hvordan
domstolene og Ombudsmanden under alle omstændigheder efterprøver skønsmæssige
afgørelser, og Ankestyrelsens efterprøvelse af kommunale, skønsmæssige
afgørelser.
Skønsmæssige afgørelser
Begrebet skøn stilles i forhold til retsanvendelse.
Retsanvendelse bruges, når det f.eks. følger af loven, at en fast ydelse
skal gives til en person, der har opnået en bestemt alder. Som eksempel kan
nævnes folkepension til en person, der fylder 67 år. Der er i dette tilfælde
ikke tvivl om retsfaktum og retsfølge.
Skøn anvendes, når bestemmelsen ikke angiver en bestemt retsfølge af
retsfaktum, dvs. at der overlades forvaltningen et vist spillerum, inden for
hvilket der kan vælges en løsning eller træffes en afgørelse.
En skønsmæssig bestemmelse er nødvendig, hvis man gerne vil have en
bestemmelse, der samler op på de situationer, som man på forhånd ikke kan
forestille sig vil opstå, men hvor man, når man så står i den, gerne vil
hjælpe den enkelte og familien. En lov kan meget vanskeligt rumme samtlige
personkredse og samtlige sociale situationer, en person eller en familie kan
komme i.
Domstolenes og Ombudsmandens efterprøvelse
At en afgørelse er skønsmæssig, eller at en afgørelse træffes efter et
frit skøn, betyder ikke, at afgørelsen er undtaget fra en efterprøvelse.
Såvel domstolene som Ombudsmanden efterprøver skønsmæssige afgørelser.
Efter grundlovens § 63 kan domstolene påkende ethvert spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser, dvs. at der er domstolskontrol med
forvaltningen, også når forvaltningen udøver et skøn.
Domstolene og Ombudsmanden har i deres praksis fastlagt, hvad der indgår i
prøvelsen, når der foreligger et skøn. Udgangspunktet for efterprøvelsen er,
om skønnet er lovligt.
Heri indgår navnlig, om sagens faktiske omstændigheder er rigtige, om der
er inddraget ulovlige kriterier, om myndigheden har foretaget en konkret
individuel afvejning af sagens omstændigheder, og om lighedsgrundsætningen er
fulgt.
I praksis er der dog forskel på domstolenes og Ombudsmandens
efterprøvelse, idet Ombudsmanden typisk ikke efterprøver den del af en
afgørelse, der hviler på en fagkyndig vurdering, f.eks. en lægelig vurdering.
Ankestyrelsen
Bestemmelsen i § 69 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område går ud på at beskrive den efterprøvelse, som altid kan
finde sted ved domstolene og hos Ombudsmanden, og som også har givet sig
udslag i Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen og dermed ankeinstanserne kan således ikke afstå fra at
efterprøve, om rammerne for skønnet opfylder lovgivningens krav til
sagsbehandlingen, uanset bestemmelsen i § 69.
Ankeinstansens efterprøvelse består for det første i at konstatere, om
myndigheden overhovedet har foretaget et skøn og ikke bare anvendt interne
retningslinjer uden at vurdere sagen konkret. I efterprøvelsen indgår
endvidere, om sagens faktiske omstændigheder er korrekt beskrevet, om
sagsbehandlingsreglerne (forvaltningsloven m.m.) er fulgt, om ensartede
tilfælde er behandlet ens (lighedsgrundsætningen), om der eventuelt er taget
hensyn til ulovlige kriterier, og om hensynene er vægtet og prioriteret
korrekt.
Efterprøvelsen drejer sig således om at efterprøve, om reglerne om
sagsbehandlingen er fulgt, for sagsbehandlingsreglernes formål er, at
myndigheden kan nå frem til den rigtige afgørelse.
De sociale ankeinstanser vil (ligesom Ombudsmanden og domstolene) under
alle omstændigheder, og uanset bestemmelsen i § 69, efterprøve afgørelsen som
beskrevet ovenfor.
De sociale ankeinstanser kan derudover ligesom domstolene gå et skridt
videre, idet de også vurderer sagkyndige udtalelser som f.eks.
lægeerklæringer, i modsætning til Ombudsmanden.
Da Ankestyrelsens praksis vedrørende efterprøvelse af skønsmæssige
afgørelser følger domstolenes og Ombudsmandens praksis samt de almindelige
forvaltningsretlige regler - uanset bestemmelsen i § 69 - foreslås det, at
bestemmelsen gælder for hele den sociale lovgivning. Der er således ikke
herved tilsigtet en ændring af hidtidig praksis.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg agter at anmode Ankestyrelsen om
at foretage en opfølgning på ankeinstansernes anvendelse af bestemmelsen og
efter en 2-årig periode at komme med en redegørelse.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren oplyse, hvilke områder i den sociale forvaltning der typisk
vil være genstand for koordinering af praksis, jf. kapitel 11 i lovforslaget,
og hvilke områder der ikke vil være omfattet.
Svar:
Efter kapitel 11 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område videreføres reglerne om Ankestyrelsens praksiskoordinering
fra ankestyrelsesloven, idet de sociale nævn også får en praksiskoordinerende
opgave i samarbejde med Ankestyrelsen.
Praksiskoordinering betyder, at Ankestyrelsen og nævnene gennemgår en
række ensartede typer af afgørelser. Sagerne gennemgås i forhold til gældende
ret, som er fastlagt ved lov, bekendtgørelser og praksis.
Der er således tale om en retlig vurdering i forhold til den enkelte sag.
Der er imidlertid ikke tale om ændring af den enkelte afgørelse, og der er
heller ikke mulighed for, at de praksiskoordinerende instanser kan tage
sagerne op af egen drift. Afgørelserne skal vurderes ud fra de lokale forhold
(erhvervsmæssige, geografiske, aldersmæssige osv.) og ikke ud fra en generel
målestok.
Formålet er at følge afgørelsernes overensstemmelse med gældende ret med
henblik på den fremadrettede indsats med henblik på at sikre ensartethed ud
fra de lokale forhold.
Formålet er at bedømme, om der lokalt eller regionalt opstår uacceptable
forskelle i den måde, som myndighederne anvender reglerne på. Retssikkerheden
i praksiskoordineringen ligger i, at den enkelte borger i et område som følge
af praksiskoordineringen ikke får mindre end andre borgere, men også at
borgeren ikke får mere end andre.
En hjemmel til at indhente akter fra kommuner, sociale ankenævn og
revaliderings- og pensionsnævn også i sager, som ikke var påklaget til
Ankestyrelsen, blev indføjet i lov om Den Sociale Ankestyrelse ved lov nr.
448 af 1. juni 1994, der trådte i kraft den 1. juli 1994.
Ankestyrelsen har siden gennemført praksisundersøgelser inden for
førtidspensions- og bistandslovsområdet. På førtidspensionsområdet
gennemførtes således undersøgeler i 2 statsamter i 1995 og i 2 statsamter med
tilhørende kommuner i 1996. I 1997 gennemførtes ligeledes en undersøgelse af
2 statsamter med tilhørende kommuner.
To praksisundersøgelser vedrørende sager om etablering af selvstændig
virksomhed efter bistandslovens § 43 og invalidebil efter bistandslovens § 58
er gennemført i 1996.
Disse undersøgelser bestod i en vurdering af, om indholdet i afgørelsen
var i overensstemmelse med regler og praksis.
Opfølgningen af praksiskoordineringen sker ved, at Ankestyrelsen - inden
udsendelsen af rapporter m.v. om undersøgelserne - går i dialog med eller
afholder opfølgningsmøder med de involverede nævn og kommuner, således som
det er sket ved praksisundersøgelsen i 1996 inden for førtidspensionsområdet.
Der indgik heri afgørelser fra to nævn og kommunerne i de pågældende amter.
Møderne foregik som en positiv dialog om de generelle tendenser i
undersøgelsen med fremadrettet sigte.
Både fra nævnenes, kommunernes og Ankestyrelsens side har der været
tilfredshed med disse møder, der har givet mulighed for en frugtbar
udveksling af erfaringer og for en nuancering af de forhold, som indgår i
afgørelserne af konkrete førtidspensionssager.
Revisionens opgave er derimod en bagudrettet funktion. Det er revisionens
opgave at efterprøve, om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love,
andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Praksiskoordineringen går heller ikke ind i en bedømmelse af
hensigtsmæssigheden af kommunernes forretningsgange eller det lokale
serviceniveau.
Praksiskoordinering adskiller sig endvidere fra Indenrigsministeriets
forvaltningsrevision, som giver en sagkyndig økonomisk vurdering af de
opnåede mål set i forhold til de mål, som kommunen har sat for de enkelte
områder.
Spørgsmål 19:
Selvejende daginstitutioner er i dag omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven, med den konsekvens at både borgere og de ansatte har de
rettigheder, der fremgår af de to love.
Er selvejende daginstitutioner efter lovforslaget at opfatte som
»offentlige myndigheder«?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til § 43, stk. 2, at private eller
selvejende institutioner med overenskomst med en kommune eller amtskommune er
omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Spørgsmål 21:
Vil man med lovforslagets § 43, stk. 2, frarøve personalet den
beskyttelse, der følger af forvaltningsloven, f.eks. partshøring forinden
afskedigelse?
Svar:
For at sikre borgeren samme retsstilling, uanset hvilken type ogaveløsning
borgeren ønsker, foreslås det i § 43, stk. 2, at andre private, der udfører
opgaver for det offentlige, omfattes af de 2 love i forhold til den opgave,
der udføres. Dette indebærer, at f.eks. en puljeordning ikke generelt vil
være omfattet af forvaltningslovene, men alene i forhold til den aftalte
virksomhed over for borgerne.
Der sker herved ingen ændringer i retstilstanden for de ansatte.
Spørgsmål 22:
I § 43, stk. 2, foreslås det, at private, som en kommune eller amtskommune
har indgået aftale med, omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven i
forhold til den opgave, som de udfører for det offentlige på det sociale
område, jf. bemærkningerne til bestemmelsen.
Hvad forstås i denne sammenhæng nærmere ved begrebet »aftale«?
Vil en frivillig organisation f.eks. være omfattet af bestemmelsen, hvis
der eksisterer en aftale med kommunen om, at den henviser borgere til et
tilbud, som den pågældende organisation driver - f.eks. en social cafe, en
åben rådgivning eller noget tredje?
Svar:
Begrebet aftale er dansk rets almindelige aftalebegreb, dvs. at to eller
flere parter forpligter hinanden til at levere en ydelse og en modydelse,
således som det også er beskrevet i bemærkningerne til § 43, stk. 1. En
aftale vil endvidere medføre, at kommunen eller amtskommunen fortsat har
forpligtelsen til at føre tilsyn med opgavens udførelse, jf. herved afsnit 7
i de almindelige bemærkninger.
En aftale om, at en kommune kan henvise borgere til tilbud, som en
frivillig organisation driver, uden at der er tale om en egentlig visitation,
medfører ikke, at organisationen bliver omfattet af bestemmelsen.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har
herunder stillet et spørgsmål til socialministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Der er af socialministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af
socialministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod det af
mindretallet stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Ved 2. behandling af lovforslaget var der stillet ændringsforslag om at
styrke ældrerådenes rolle og gøre klagerådene reelle i deres virke.
Ændringsforslagene blev ikke vedtaget, hvorved en væsentlig forbedring af
lovforslaget forsvandt. Det virker heller ikke rimeligt eller logisk, at
kommunerne har pligt til at give hjemmehjælp til dem, som har et behov, men
at modtageren af hjemmehjælpen ikke har en ret til at anke kommunens
afgørelse. Når pligter ikke modsvares af rettigheder, bliver området med det
samme flydende.
Fremskridtspartiet havde ligeledes gerne set, at ændringsforslaget om
korte sagsbehandlingstider var blevet vedtaget.
Det er desuden problematisk, at der i en social lov pålægges amterne at
nedsætte koordinationsudvalg til en forebyggende arbejdsmarkedsindsats,
ligesom det er helt overflødigt at oprette amtskommunale brugerråd, når
brugerrådene alligevel ikke får den nødvendige kompetence. Herudover finder
Fremskridtspartiet børnerådet ganske overflødigt. Fremskridtspartiet har
derfor stillet ændringsforslag om, at børnerådet nedlægges.
En række ting trænger fortsat til forbedring og opstramning. Disse ting
vil Fremskridtspartiet tage op i de kommende folketingsår, efterhånden som
det viser sig, at der er mangler og huller i loven.
Samlet set kan Fremskridtspartiet ikke støtte lovforslaget i den
foreliggende form.
ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 9 1) I stk. 6 ændres »§ 105, stk. 1« til:
»§ 107, stk. 1«.
Af et mindretal (FP):
Til § 88 2) Paragraffen udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er redaktionelt.
Til nr. 2 Fremskridtspartiet finder det fuldstændig overflødigt med et
børneråd og understreger, at forældrene er de eneste, der kender børnenes
behov.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)
Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup
(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming
Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen
(KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Afslag på anmodning om repræsentation i Offshoresikkerhedsrådet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. marts 2008
- 1995 BTL 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) NR L 37 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996
- 1996 BTL 229 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SOCIAL SERVICE NR L 229 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997
- 1995 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE I § 58 OM STØTTE TIL SÆRLIGT PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER) NR L 271 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1996
- Sager om, hvorvidt to afgørelser truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager, hhv. ophæves og hjemvises af højesteret til behandling i landsretten Domsdatabasen · 9. maj 2008
- 1996 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM DELPENSION (TILKENDELSESKOMPETENCE, ADMINISTRATION M.V.) NR L 231 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 24. juni 1997