Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE NR L 228 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 228Betænkning over lovforslagFolketinget6. august 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Socialrådgiverforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Jensen, Palle Melchior, advokat, Lyngby,

Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Livslinien,

Omsorgsorganisationernes Samråd og

Socialt Forbrugerråd i Birkerød.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling efter 2.

behandling.

Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling.

Læs alt

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet hilser det velkomment, at der kommer en administrationslov på

hele det sociale område. Det er et klart fremskridt, at ankesystemet bliver

enstrenget, at kravene til sagsbehandlingen skærpes, at helhedssynet bliver

lovfæstet, og at borgernes medinddragen nævnes.

Mindretallet ønsker, at borgerne får den størst mulige retssikkerhed på

alle områder og ikke mindst i forhold til den sociale lovgivning.

Sagsbehandlingen og beslutningsprocesserne skal foregå åbent i forhold til

borgeren, og borgeren skal have mulighed for selv at være aktiv medspiller.

Alle afgørelser bør kunne prøves i klagesystemet. Der er ingen fornuftig

grund til at undtage skønsmæssige afgørelser herfra. Ankeafgørelser har altid

haft praksisdannende virkning. De er bl.a. med til at sikre, at det

socialpolitiske landkort ikke bliver alt for ujævnt. Klagesystemet bør også

lave egentlig socialfaglig revision. Det har stor betydning for borgeren og

for administrationen af sociallovgivningen, hvordan den sagsbehandling, der

ligger forud for en afgørelse, har været.

Sagsbehandleren er en nøgleperson i behandlingen af borgerens sag. Derfor

bør borgeren have mulighed for at skifte sagsbehandler. På de fleste andre

områder i livet er det accepteret, at »kemi, der svinger sammen« er

en vigtig forudsætning for et konstruktivt samarbejde.

ÆndringsforslagAf et mindretal (EL):

Til § 3 1) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Sagsbehandlingstiden må aldrig være mere end to måneder.«

Til § 4 2) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Borgeren skal behandles hensynsfuldt og med respekt

som alle andre borgere.

Stk. 3. Sagen skal afgøres så smidigt som muligt, og kun de

oplysninger, der er nødvendige for sagens afgørelse, skal indhentes.

Stk. 4. Der arbejdes som udgangspunkt med åbne journaler. Hvis

kommunen efter en konkret vurdering finder dette uhensigtsmæssigt, skal dette

begrundes over for borgeren. Kommunens afgørelse herom skal kunne påklages

efter de almindelige regler.

Stk. 5. Borgeren har ret til at skifte sagsbehandler.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 9 3) I stk. 6 ændres »§ 112, stk. 1« til:

»§ 105, stk. 1«.

Til § 18 4) I paragraffen ændres »§ 60« til: »§

62«.

Til § 19 5) I stk. 3 ændres »personssagsudvalget«

til: »udvalget«.

Til § 24 6) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

7) I stk. 2 ændres »nr. 1-5« til: »nr.

1-6«.

Af et mindretal (EL):

8) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis der lokalt findes andre brugerorganisationer end De Samvirkende

Invalideorganisationer, f.eks. en lokalafdeling af Landsorganisationen af

Bistandsklienter, skal disse indgå i koordinationsudvalget.«

Til § 30 9) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Ældrerådet kan fremsætte forslag, der vedrører

ældre, til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om

alle forslag, der vedrører de ældre.«

Til § 34 10) I stk. 1, nr. 1, ændres »videreformidler

klager« til: »træffer afgørelser i klager«.

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

11) Stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) drøfter, vurderer og videreformidler klager over afgørelser om

tilbud efter §§ 71 og 72 i lov om social service til personer, som er fyldt

67 år, og«.

Af et mindretal (EL):

12) I stk. 2 udgår »klager og mere«.

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 35 13) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Klagerådet består af

1) 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd blandt dets medlemmer, og

2) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer.«

14) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

Til § 41 15) I stk. 3 ændres »§§ 69 og 70, jf. §

79« til: »§§ 71 og 72, jf. § 81«.

Af et mindretal (EL):

Til § 43 16) I stk. 1 indsættes efter »forholdes

med« ordene: »overskud og«.

17) I stk. 2 ændres »er disse omfattet af reglerne i

forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der

udføres.« til: »er denne virksomhed omfattet af forvaltningsloven

og offentlighedsloven.«

18) Stk. 3 udgår.

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 55 19) I stk. 2, nr. 2, ændres »§ 60« til:

»§ 62«.

Af et mindretal (EL):

Til § 60 20) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Det sociale nævn kan også behandle klager over den måde, en sag er

behandlet på.«

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 64 21) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over

afgørelserne efter stk. 1. Kommunen kan klage over en afgørelse efter stk. 1,

nr. 1.«

Af et mindretal (EL):

Til § 67 22) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Det sociale nævns eller Ankestyrelsens afgørelse

vedrørende en konkret klage skal foreligge senest 3 måneder efter, at klagen

er modtaget.«

Til § 72 23) Stk. 1 affattes således:

»Klage over en afgørelse, bortset fra klage over aktiveringstilbud,

jf. lov om aktiv social politik, har ikke opsættende virkning.«

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

24) I stk. 3 ændres »§ 97, stk. 1 og 2« til:

»§ 99, stk. 1 og 2«.

Til § 73 25) I stk. 1 ændres »§ 121« til: »§

124«.

Til § 75 26) I paragraffen ændres »§ 80« til: »§

82«.

Af et mindretal (EL):

Til § 76 27) I stk. 2 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) følger Ankestyrelsen kommunernes, amtskommunernes og de sociale

nævns praksis i sagsbehandlingen, det vil sige den måde, sagerne behandles

på.«

Ny paragraf 28) Efter § 86 indsættes i kapitel 14 som ny

paragraf:

»§ 01. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd.

Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og

formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om

lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de handicappede.

Stk. 2. Handicaprådet kan fremsætte forslag, der vedrører

handicappede, til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre

handicaprådet om alle forslag, der vedrører handicappede.

Stk. 3. Handicaprådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne

udpeges af de lokale handicaporganisationer.«

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 89 29) I stk. 1 ændres »1. januar 1999« til:

»1. juli 1998«.

30) I stk. 2 ændres to steder »31. december 1998«

til: »30. juni 1998«, og »1. januar 1999« ændres til:

»1. juli 1998«.

31) I stk. 3 ændres »31. december 1998« to steder

til: »30. juni 1998«.

32) I stk. 4 ændres »1. januar 1999« til:

»1. juli 1998«.

33) I stk. 5 ændres »31. august 1999« til:

»28. februar 1999«.

34) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 7. Koordinationsudvalget, jf. § 24, skal være nedsat

senest den 31. december 1998.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Forslagsstilleren er tilfreds med, at kommunen eller

amtskommunen skal oplyse ansøgeren om, hvornår afgørelse kan forventes.

Formålet med ændringsforslaget er at præcisere en grænse, inden for hvilken

der under alle omstændigheder skal foreligge en afgørelse.

Til nr. 2 Forslagsstilleren er tilfreds med, at det i lovforslaget

præciseres, at borgeren skal medinddrages i behandlingen af sin egen sag.

Formålet med ændringsforslaget er at fastslå nogle mindsterammer for den

generelle brugerindflydelse.

Til nr. 3-7, 11, 13-15, 19, 21, 24-26 og 29-34 Almindelige

bemærkninger

Det kan oplyses, at der som led i udlægningen af tilkendelseskompetencen

til kommunerne på pensionsområdet bl.a. afsættes ressourcer til den udvidede

vejlednings- og rådgivningsforpligtelse i statsamterne for at sikre, at den

erfaring og viden, der er opbygget i revaliderings- og pensionsnævnene, og

som vil blive opbygget i de sociale nævn, videreføres. Vejlednings- og

rådgivningsforpligtelsen er et tilbud til kommunerne.

Socialministeren agter i øvrigt at henstille til kommunerne, at der

udpeges frivillige bisiddere, som bistår ansøgeren i forbindelse med

ansøgning om personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og støtte og hjælp til

at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder, jf. § 69, stk. 1, der bliver

§ 71, stk. 1, i forslag til lov om social service. Personer, der ikke har

mulighed for at anmode pårørende m.fl. om at deltage i samtaler m.v. med

kommunen, skal have mulighed for at få tilbud om, at en anden person kan

deltage i samtalen. Etablering af en sådan ordning bør ske i samarbejde med

ældrerådet.

Administrative konsekvenser

For det statslige område er der opgjort følgende personalemæssige

konsekvenser under forudsætning af ikrafttrædelse pr. 1. juli 1998:

---------------------------------------------------------------------

Årsværk 1998 1999 2000 2001 2002

---------------------------------------------------------------------

Statsamterne ................. 6,8 13,6 13,6 9,9 6,1

Den Sociale Sikringsstyrelse . 3,7 7,4 7,4 6,9 6,4

Den Sociale Ankestyrelse ..... -1,3 -3,6 -5,6 -6,6 -6,6

Socialministeriets departement -0,4 -0,8 -0,8 -0,8 -0,8

---------------------------------------------------------------------

I alt ........................ 8,8 16,6 14,6 9,4 5,1

---------------------------------------------------------------------

Konsekvenserne af at indføre adgang til at anke afgørelser om hjemmehjælp

m.v. i lov om social service indgår i tallene.

Helårsvirkningerne af de samlede ændringer fremgår af tallene for år 2002.

Herudover får statsamterne, der skal virke som sekretariater for de nye

sociale nævn, og Den Sociale Sikringsstyrelse, der bliver sekretariat for

nævnet for København og Frederiksberg, i de første 3 år, dvs. til 1. juli

2001, tilført henholdsvis 7,5 og 1 årsværk til indkøring af vejlednings- og

koordineringsopgaver på førtidspensionsområdet. Tilsvarende får Den Sociale

Ankestyrelse i det første og andet år tilført henholdsvis 4 og 2 årsværk til

at løse overgangsopgaver.

Til disse personalemæssige konsekvenser svarer i 1998, henholdsvis 1999,

merudgifter i statsamterne på 2,5 og 5,0 mio. kr. (heraf løn 2,2 og 4,4 mio.

kr.) og i Den Sociale Sikringsstyrelse på 1,5 og 3,1 mio. kr. (heraf løn 1,1

og 2,2 mio. kr.) og lønbesparelser i Den Sociale Ankestyrelse på 0,4 og 1,1

mio. kr. og i Socialministeriets departement på 0,1 og 0,3 mio. kr. Beløbene

er anført i PL 1997.

Økonomiske konsekvenser

Ændringsforslagene skønnes ikke - ud over hvad der er nævnt ovenfor - at

have økonomiske konsekvenser. Ændringsforslagene, herunder det ændrede

ikrafttrædelsestidspunkt, skal forhandles med de berørte kommunale parter i

sammenhæng med forhandlingerne om selve lovforslaget.

Ad nr. 3-5

Ændringerne er redaktionelle, bl.a. som følge af ændringsforslagene til

forslaget til lov om social service.

Ad nr. 6 og 7

Det foreslås, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd udpeger 1

medlem til Det Kommunale Koordinationsudvalg. Der vil hermed være skabt

overensstemmelse med sammensætningen af Det Centrale Koordinationsudvalg,

hvori Fællesrådet også har 1 medlem. Kommunens muligheder for at pege på

andre organisationer som medlemmer - f.eks. SALA - opretholdes.

Ad nr. 11, 13 og 14

Det foreslås, at klagerådets kompetence ændres, således at den omfatter

afgørelser om tilbud efter §§ 69 og 70, der bliver §§ 71 og 72, i lov om

social service til personer, som er fyldt 67 år; mens afgørelser om tilbud

efter §§ 69 og 70, der bliver §§ 71 og 72, i lov om social service til

personer under 67 år kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i

kapitel 10, jf. § 118, i lov om social service og dermed ikke er omfattet af

klagerådets kompetence.

Som en konsekvens heraf foreslås klagerådets sammensætning ændret, således

at klagerådet består af 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd blandt

dets medlemmer, og 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer.

Ad nr. 15 og 19

Ændringerne er redaktionelle.

Ad nr. 21

Som følge af overførslen af kompetencen i sager om vedvarende hjælp til

forsørgelse til udlændinge med ophold i Danmark fra Socialministeriet til Den

Sociale Sikringsstyrelse foreslås det - i lighed med gældende regler om

kommunernes klageadgang - at såvel den person, som afgørelsen vedrører, som

kommunen får klageadgang. Kommunen har en retlig interesse i at kunne

indbringe Sikringsstyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen dels af hensyn til

fastlæggelse af praksis, dels af hensyn til den økonomiske interesse.

En afgørelse efter § 6 om forsørgelse af danskere i udlandet i lov om

aktiv socialpolitik er derimod en afgørelse, der træffes af en statslig

myndighed, og udgifterne afholdes tilsvarende af staten. Det foreslås derfor,

at alene borgeren kan indbringe Sikringsstyrelsens afgørelse for

Ankestyrelsen.

Det samme gør sig gældende for afgørelser om ret til pension i udlandet

efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, jf. § 52, stk. 3, som

affattet i § 1, nr. 23, i forslaget til lov om ændring af lov om social

pension og lov om delpension. I afgørelser efter lovforslagets § 64, nr. 4,

om, hvilket lands lov der skal anvendes, er det alene borgeren, der har en

retlig interesse i afgørelsen.

Ad nr. 24-26

Ændringerne er redaktionelle.

Ad nr. 29-33

Der foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. Som følge heraf

sker der konsekvensændringer i ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Ad nr. 34

Som følge af det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt foreslås det, at

kommunerne får en længere periode til nedsættelse af koordinationsudvalget

efter § 24.

Til nr. 8 Ændringsforslaget præciserer, at brugerindflydelsen også skal

gælde ved udpegning af medlemmer til de lokale koordinationsudvalg.

Til nr. 9 Ændringsforslaget har til hensigt at sikre to-vejskommunikation

mellem ældreråd og kommunalbestyrelse også i idefasen.

Til nr. 10 og 12 Forslagsstilleren er glad for, at under 67-årige med lov

om social service får reel ankeadgang vedrørende hjælp til personlig hjælp og

pleje m.v. Ændringsforslagets formål er at sikre også over 67-årige reel

klageadgang på området. Ændringsforslagene er en viderebearbejdning af de

gældende bestemmelser.

Til nr. 16-18 Ændringsforslagenes formål er at præcisere, at ydelser efter

sociallovgivningen aldrig må blive genstand for private virksomheders

profitinteresser. Det offentlige får indsigt i den virksomhed, private

udfører for det offentlige efter sociallovgivningen. Endvidere vil reglerne

for udveksling af oplysninger mellem f.eks. en folkeskole og en kommunal

daginstitution og mellem f.eks. en folkeskole og en puljeordning være ens.

Til nr. 20 Ændringsforslagets formål er at sikre, at det sociale nævn kan

behandle klage over både en konkret afgørelse og selve sagsbehandlingen.

Til nr. 22 Ændringsforslaget fastsætter en sagsbehandlingsfrist for

klageorganerne.

Til nr. 23 Forslagsstilleren er tilfreds med, at det fremover bliver

muligt at klage over aktiveringstilbud, men ønsker, at klagen skal have

opsættende virkning, for at give klageadgangen reel mening.

Til nr. 27 Forslagsstilleren er tilfreds med, at det i lovforslaget

præciseres, at Ankestyrelsen af egen drift skal kigge på kommunernes og

amtskommunernes praksis. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at både

sagsbehandling og konkrete afgørelser vurderes.

Til nr. 28 Handicappede er en minoritetsgruppe med en række særlige behov.

Ændringsforslaget har til formål at sikre denne gruppe aktiv

brugerinddragelse.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)

Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup

(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming

Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen

(KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 6:

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er tale om en stramning i

bestemmelsen om Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser i forhold til

efterprøvning af skøn i forhold til nugældende regler, jf. § 69, og om

årsagerne til ændringen?

Svar:

Efter § 69 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område kan de sociale nævn og Ankestyrelsen kun, når der foreligger

særlige omstændigheder, tilsidesætte det skøn, der indgår i en kommunal eller

amtskommunal afgørelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i

bistandslovens § 15, stk. 5. Den ændrede formulering er alene en sproglig

modernisering.

Med placeringen i forslaget bliver bestemmelsen imidlertid generel for den

sociale lovgivning.

Bistandslovens § 15, stk. 5, blev indført pr. 1. januar 1992. En

tilsvarende bestemmelse fandtes i forretningsordenen for de tidligere

amtsankenævn.

Erfaringerne viser, at bestemmelsen har givet anledning til misforståelser

og tvivl om rækkevidden både hos klageinstanserne, kommunerne og borgerne.

I det følgende beskrives, hvad en skønsmæssig afgørelse er, hvordan

domstolene og Ombudsmanden under alle omstændigheder efterprøver skønsmæssige

afgørelser, og Ankestyrelsens efterprøvelse af kommunale, skønsmæssige

afgørelser.

Skønsmæssige afgørelser

Begrebet skøn stilles i forhold til retsanvendelse.

Retsanvendelse bruges, når det f.eks. følger af loven, at en fast ydelse

skal gives til en person, der har opnået en bestemt alder. Som eksempel kan

nævnes folkepension til en person, der fylder 67 år. Der er i dette tilfælde

ikke tvivl om retsfaktum og retsfølge.

Skøn anvendes, når bestemmelsen ikke angiver en bestemt retsfølge af

retsfaktum, dvs. at der overlades forvaltningen et vist spillerum, inden for

hvilket der kan vælges en løsning eller træffes en afgørelse.

En skønsmæssig bestemmelse er nødvendig, hvis man gerne vil have en

bestemmelse, der samler op på de situationer, som man på forhånd ikke kan

forestille sig vil opstå, men hvor man, når man så står i den, gerne vil

hjælpe den enkelte og familien. En lov kan meget vanskeligt rumme samtlige

personkredse og samtlige sociale situationer, en person eller en familie kan

komme i.

Domstolenes og Ombudsmandens efterprøvelse

At en afgørelse er skønsmæssig, eller at en afgørelse træffes efter et

frit skøn, betyder ikke, at afgørelsen er undtaget fra en efterprøvelse.

Såvel domstolene som Ombudsmanden efterprøver skønsmæssige afgørelser.

Efter grundlovens § 63 kan domstolene påkende ethvert spørgsmål om

øvrighedsmyndighedens grænser, dvs. at der er domstolskontrol med

forvaltningen, også når forvaltningen udøver et skøn.

Domstolene og Ombudsmanden har i deres praksis fastlagt, hvad der indgår i

prøvelsen, når der foreligger et skøn. Udgangspunktet for efterprøvelsen er,

om skønnet er lovligt.

Heri indgår navnlig, om sagens faktiske omstændigheder er rigtige, om der

er inddraget ulovlige kriterier, om myndigheden har foretaget en konkret

individuel afvejning af sagens omstændigheder, og om lighedsgrundsætningen er

fulgt.

I praksis er der dog forskel på domstolenes og Ombudsmandens

efterprøvelse, idet Ombudsmanden typisk ikke efterprøver den del af en

afgørelse, der hviler på en fagkyndig vurdering, f.eks. en lægelig vurdering.

Ankestyrelsen

Bestemmelsen i § 69 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område går ud på at beskrive den efterprøvelse, som altid kan

finde sted ved domstolene og hos Ombudsmanden, og som også har givet sig

udslag i Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen og dermed ankeinstanserne kan således ikke afstå fra at

efterprøve, om rammerne for skønnet opfylder lovgivningens krav til

sagsbehandlingen, uanset bestemmelsen i § 69.

Ankeinstansens efterprøvelse består for det første i at konstatere, om

myndigheden overhovedet har foretaget et skøn og ikke bare anvendt interne

retningslinjer uden at vurdere sagen konkret. I efterprøvelsen indgår

endvidere, om sagens faktiske omstændigheder er korrekt beskrevet, om

sagsbehandlingsreglerne (forvaltningsloven m.m.) er fulgt, om ensartede

tilfælde er behandlet ens (lighedsgrundsætningen), om der eventuelt er taget

hensyn til ulovlige kriterier, og om hensynene er vægtet og prioriteret

korrekt.

Efterprøvelsen drejer sig således om at efterprøve, om reglerne om

sagsbehandlingen er fulgt, for sagsbehandlingsreglernes formål er, at

myndigheden kan nå frem til den rigtige afgørelse.

De sociale ankeinstanser vil (ligesom Ombudsmanden og domstolene) under

alle omstændigheder, og uanset bestemmelsen i § 69, efterprøve afgørelsen som

beskrevet ovenfor.

De sociale ankeinstanser kan derudover ligesom domstolene gå et skridt

videre, idet de også vurderer sagkyndige udtalelser som f.eks.

lægeerklæringer, i modsætning til Ombudsmanden.

Da Ankestyrelsens praksis vedrørende efterprøvelse af skønsmæssige

afgørelser følger domstolenes og Ombudsmandens praksis samt de almindelige

forvaltningsretlige regler - uanset bestemmelsen i § 69 - foreslås det, at

bestemmelsen gælder for hele den sociale lovgivning. Der er således ikke

herved tilsigtet en ændring af hidtidig praksis.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg agter at anmode Ankestyrelsen om

at foretage en opfølgning på ankeinstansernes anvendelse af bestemmelsen og

efter en 2-årig periode at komme med en redegørelse.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren oplyse, hvilke områder i den sociale forvaltning der typisk

vil være genstand for koordinering af praksis, jf. kapitel 11 i lovforslaget,

og hvilke områder der ikke vil være omfattet.

Svar:

Efter kapitel 11 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område videreføres reglerne om Ankestyrelsens praksiskoordinering

fra ankestyrelsesloven, idet de sociale nævn også får en praksiskoordinerende

opgave i samarbejde med Ankestyrelsen.

Praksiskoordinering betyder, at Ankestyrelsen og nævnene gennemgår en

række ensartede typer af afgørelser. Sagerne gennemgås i forhold til gældende

ret, som er fastlagt ved lov, bekendtgørelser og praksis.

Der er således tale om en retlig vurdering i forhold til den enkelte sag.

Der er imidlertid ikke tale om ændring af den enkelte afgørelse, og der er

heller ikke mulighed for, at de praksiskoordinerende instanser kan tage

sagerne op af egen drift. Afgørelserne skal vurderes ud fra de lokale forhold

(erhvervsmæssige, geografiske, aldersmæssige osv.) og ikke ud fra en generel

målestok.

Formålet er at følge afgørelsernes overensstemmelse med gældende ret med

henblik på den fremadrettede indsats med henblik på at sikre ensartethed ud

fra de lokale forhold.

Formålet er at bedømme, om der lokalt eller regionalt opstår uacceptable

forskelle i den måde, som myndighederne anvender reglerne på. Retssikkerheden

i praksiskoordineringen ligger i, at den enkelte borger i et område som følge

af praksiskoordineringen ikke får mindre end andre borgere, men også at

borgeren ikke får mere end andre.

En hjemmel til at indhente akter fra kommuner, sociale ankenævn og

revaliderings- og pensionsnævn også i sager, som ikke var påklaget til

Ankestyrelsen, blev indføjet i lov om Den Sociale Ankestyrelse ved lov nr.

448 af 1. juni 1994, der trådte i kraft den 1. juli 1994.

Ankestyrelsen har siden gennemført praksisundersøgelser inden for

førtidspensions- og bistandslovsområdet. På førtidspensionsområdet

gennemførtes således undersøgeler i 2 statsamter i 1995 og i 2 statsamter med

tilhørende kommuner i 1996. I 1997 gennemførtes ligeledes en undersøgelse af

2 statsamter med tilhørende kommuner.

To praksisundersøgelser vedrørende sager om etablering af selvstændig

virksomhed efter bistandslovens § 43 og invalidebil efter bistandslovens § 58

er gennemført i 1996.

Disse undersøgelser bestod i en vurdering af, om indholdet i afgørelsen

var i overensstemmelse med regler og praksis.

Opfølgningen af praksiskoordineringen sker ved, at Ankestyrelsen - inden

udsendelsen af rapporter m.v. om undersøgelserne - går i dialog med eller

afholder opfølgningsmøder med de involverede nævn og kommuner, således som

det er sket ved praksisundersøgelsen i 1996 inden for førtidspensionsområdet.

Der indgik heri afgørelser fra to nævn og kommunerne i de pågældende amter.

Møderne foregik som en positiv dialog om de generelle tendenser i

undersøgelsen med fremadrettet sigte.

Både fra nævnenes, kommunernes og Ankestyrelsens side har der været

tilfredshed med disse møder, der har givet mulighed for en frugtbar

udveksling af erfaringer og for en nuancering af de forhold, som indgår i

afgørelserne af konkrete førtidspensionssager.

Revisionens opgave er derimod en bagudrettet funktion. Det er revisionens

opgave at efterprøve, om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love,

andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Praksiskoordineringen går heller ikke ind i en bedømmelse af

hensigtsmæssigheden af kommunernes forretningsgange eller det lokale

serviceniveau.

Praksiskoordinering adskiller sig endvidere fra Indenrigsministeriets

forvaltningsrevision, som giver en sagkyndig økonomisk vurdering af de

opnåede mål set i forhold til de mål, som kommunen har sat for de enkelte

områder.

Spørgsmål 19:

Selvejende daginstitutioner er i dag omfattet af forvaltningsloven og

offentlighedsloven, med den konsekvens at både borgere og de ansatte har de

rettigheder, der fremgår af de to love.

Er selvejende daginstitutioner efter lovforslaget at opfatte som

»offentlige myndigheder«?

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til § 43, stk. 2, at private eller

selvejende institutioner med overenskomst med en kommune eller amtskommune er

omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.

Spørgsmål 21:

Vil man med lovforslagets § 43, stk. 2, frarøve personalet den

beskyttelse, der følger af forvaltningsloven, f.eks. partshøring forinden

afskedigelse?

Svar:

For at sikre borgeren samme retsstilling, uanset hvilken type ogaveløsning

borgeren ønsker, foreslås det i § 43, stk. 2, at andre private, der udfører

opgaver for det offentlige, omfattes af de 2 love i forhold til den opgave,

der udføres. Dette indebærer, at f.eks. en puljeordning ikke generelt vil

være omfattet af forvaltningslovene, men alene i forhold til den aftalte

virksomhed over for borgerne.

Der sker herved ingen ændringer i retstilstanden for de ansatte.

Spørgsmål 22:

I § 43, stk. 2, foreslås det, at private, som en kommune eller amtskommune

har indgået aftale med, omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven i

forhold til den opgave, som de udfører for det offentlige på det sociale

område, jf. bemærkningerne til bestemmelsen.

Hvad forstås i denne sammenhæng nærmere ved begrebet »aftale«?

Vil en frivillig organisation f.eks. være omfattet af bestemmelsen, hvis

der eksisterer en aftale med kommunen om, at den henviser borgere til et

tilbud, som den pågældende organisation driver - f.eks. en social cafe, en

åben rådgivning eller noget tredje?

Svar:

Begrebet aftale er dansk rets almindelige aftalebegreb, dvs. at to eller

flere parter forpligter hinanden til at levere en ydelse og en modydelse,

således som det også er beskrevet i bemærkningerne til § 43, stk. 1. En

aftale vil endvidere medføre, at kommunen eller amtskommunen fortsat har

forpligtelsen til at føre tilsyn med opgavens udførelse, jf. herved afsnit 7

i de almindelige bemærkninger.

En aftale om, at en kommune kan henvise borgere til tilbud, som en

frivillig organisation driver, uden at der er tale om en egentlig visitation,

medfører ikke, at organisationen bliver omfattet af bestemmelsen.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har

herunder stillet et spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af socialministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af

socialministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede

ændringsforslag.

Ved 2. behandling af lovforslaget var der stillet ændringsforslag om at

styrke ældrerådenes rolle og gøre klagerådene reelle i deres virke.

Ændringsforslagene blev ikke vedtaget, hvorved en væsentlig forbedring af

lovforslaget forsvandt. Det virker heller ikke rimeligt eller logisk, at

kommunerne har pligt til at give hjemmehjælp til dem, som har et behov, men

at modtageren af hjemmehjælpen ikke har en ret til at anke kommunens

afgørelse. Når pligter ikke modsvares af rettigheder, bliver området med det

samme flydende.

Fremskridtspartiet havde ligeledes gerne set, at ændringsforslaget om

korte sagsbehandlingstider var blevet vedtaget.

Det er desuden problematisk, at der i en social lov pålægges amterne at

nedsætte koordinationsudvalg til en forebyggende arbejdsmarkedsindsats,

ligesom det er helt overflødigt at oprette amtskommunale brugerråd, når

brugerrådene alligevel ikke får den nødvendige kompetence. Herudover finder

Fremskridtspartiet børnerådet ganske overflødigt. Fremskridtspartiet har

derfor stillet ændringsforslag om, at børnerådet nedlægges.

En række ting trænger fortsat til forbedring og opstramning. Disse ting

vil Fremskridtspartiet tage op i de kommende folketingsår, efterhånden som

det viser sig, at der er mangler og huller i loven.

Samlet set kan Fremskridtspartiet ikke støtte lovforslaget i den

foreliggende form.

ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af udvalget:

Til § 9 1) I stk. 6 ændres »§ 105, stk. 1« til:

»§ 107, stk. 1«.

Af et mindretal (FP):

Til § 88 2) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til nr. 2 Fremskridtspartiet finder det fuldstændig overflødigt med et

børneråd og understreger, at forældrene er de eneste, der kender børnenes

behov.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)

Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup

(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming

Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen

(KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter