Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV (UDDANNELSES-, SABBAT- OG BØRNEPASNINGSORLOV) NR L 79 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 79Betænkning over lovforslagFolketinget29. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af

udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen. Herudover er optrykt relevante uddrag fra aftalen om

finansloven for 1995 indgået mellem regeringspartierne og Venstre og Det

Konservative Folkeparti.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger,

Nøhr, Henrik, København,

Persson, Pia, Søborg og

Wessel, Vibeke, Søborg.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

konstaterer, at regeringens orlovseksperiment har sejret sig selv ihjel. Nu,

hvor regningen skal til at betales og det skønnede antal personer på

orlovsydelse er oppe på 67.000 personer i 1995, er det på høje tid, at

regeringen får strammet lidt op, men det er alt for lidt.

Lidt er bedre end ingenting, hvorfor Fremskridtspartiet også stemmer for,

men hele øvelsen er stadig en håbløs affære set i finanslovsøjemed. Der

skabes ikke flere arbejdspladser. Beviset for, at der ikke kommer flere i

reelt ustøttet arbejde, fremgår af det optrykte bilag som svar på spørgsmål

nr. 32 og 55. En stigning på 3.000 fuldtidsbeskæftigede samtidig med

stigningen af arbejdspladser med løntilskud for samme tidsrum ikke betyder et

reelt fald i antallet af arbejdspladser, hvilket igen betyder, at al den snak

om, at arbejdsløshedskurven er knækket, er noget sludder.

Læs alt

Den eneste måde, hvorpå man kan få gang i dansk erhvervsliv og dermed

egentligt beskæftigelsesboom, er ved at få sat skatterne ned, hvorved

lønstigninger kan forhindres, hvilket giver øget eksport, som igen giver øget

beskæftigelse. Det er så enkelt, at selv den sidste kommissionsrapport fra EU

beskriver det som den eneste farbare vej. Tilskuds- og reguleringssamfundet

er et fortidslevn, som Danmark burde ryste af sig.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Det er efter mindretallets opfattelse ud fra mange betragtninger forkert

at foretage de forringelser i orlovsordningerne, som ligger i dette

lovforslag.

Efter Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse er der i stedet

for forringelser i orlovsordningerne snarere behov for forbedringer. I den

forbindelse skal mindretallet blandt andet pege på, at satserne også for

børnepasningsorlov og sabbatorlov burde være 100 pct., og at uddannelsesorlov

burde have en sats på over 100 pct. af dagpengesatsen, f.eks. 125 pct.

Mindretallet finder det positivt, at uddannelsesorlovssatsen trods alt

bevares på 100 pct. Men derudover er der udelukkende tale om forringelser i

de hidtidige orlovsordninger.

Det store antal mennesker, som har benyttet sig af de tre orlovsordninger,

er udtryk for, at der er et klart behov for disse ordninger.

Forringelserne i satsen under børnepasningsorloven vil efter mindretallets

opfattelse betyde, at færre forældre vil benytte sig af muligheden. Dertil

kommer, at der givetvis vil være endnu færre fædre, der vil benytte sig af

orlovsordningerne.

Mindretallet afviser også forslaget om, at orlovsretten skal begrænses til

3 måneder, når man ser bort fra de helt små børn. Mindretallet finder

tværtimod, at både orlov til børnepasning og de øvrige orlovsordninger burde

være en ret i et helt år.

Mindretallet betragter forringelsen af sabbatorloven som særlig asocial og

tåbelig. Det gælder både nedsættelse af satserne og især afskaffelse af

muligheden for at anvende den såkaldte skraldemandsmodel i forbindelse med

arbejdsfordelingsordninger. Det er asocialt, fordi det netop er blevet brugt

af bestemte grupper på arbejdsmarkedet, som har et behov for at få en pause i

deres arbejde. Det er tåbeligt, fordi der er forholdsvis få, der har benyttet

sig af ordningen, og sabbatorloven medfører i særlig grad en nedgang i

arbejdsløsheden, fordi sabbatorlov kræver genbesættelse.

Endelig finder mindretallet, at der i forbindelse med forringelserne i

satserne er tale om tillidsbrud over for de mange mennesker, der i længere

tid har planlagt ud fra, at ordningerne indebar bestemte satser. Det er helt

åbenbart, at ganske mange mennesker i den forbindelse er kommet endda ganske

meget i klemme. Mange vil derfor også ganske givet være nødt til at afholde

sig fra at søge orlov.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1 1) Det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 2,

udgår.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 10

udgår stk. 3.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Bestemmelserne om, at der skal ansættes en afløser, hvis en

selvstændig erhvervsdrivende søger orlov fra virksomhed, der videreføres af

ægtefællen, udgår. I stedet opretholdes den gældende retstilstand, hvorefter

det er tilstrækkeligt, at den selvstændige erhvervsdrivende over for

arbejdsløshedskassen skriftligt erklærer at ville ophøre med sit arbejde i

virksomheden i hele orlovsperioden og samtidig enten sandsynliggør, at det er

muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden, eller

dokumenterer, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Pia

Christmas-Møller (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just

(FP)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå.

Herudover er optrykt relevante uddrag fra aftalen om finansloven for 1995

indgået mellem regeringspartierne og Venstre og Det Konservative Folkeparti

ARBEJDSMINISTERIET

December 1994

Sag nr. 94-1150-126

Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 af 5. december 1994

fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 79 - bilag 9)

Spørgsmål nr. 32:

»Hvad skønner ministeren, at sabbatorlovsordningen vil koste i 1995?

Ministeren bedes oplyse, hvor mange flere rene job - uden løntilskud - der

er blevet i den private sektor fra oktober 1993 til oktober 1994, og hvor

mange tilsvarende job der er blevet i den offentlige sektor i samme

tidsrum.«

Svar:

Med de foreslåede lovændringer indregnet kan udgifterne til

sabbatorlovsydelsen i 1995 skønnes til ca. 356 mio. kr., hvoraf ca. 273 mio.

kr. vedrører personer, der påbegyndte sabbatorlov i 1994 og afslutter orloven

i 1995.

Der produceres ikke månedsstatistik over beskæftigelsen i Danmark, men den

kvartalsvise beskæftigelsesstatistik baseret på ATP-indbetalingerne kan

belyse det stillede spørgsmål om beskæftigelsesudviklingen fra oktober 1993

til oktober 1994.

Ifølge denne statistik er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

steget fra 1.978.700 i 3. kvartal 1993 til 1.981.700 i 3. kvartal 1994, altså

en samlet stigning på 3.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Denne stigning

i beskæftigelsen dækker blandt andet over et fald på ca. 15.000 inden

for den offentlige sektor og en stigning på ca. 19.700 i den private

sektor.

Der er i ATP-beskæftigelsesstatistikken ikke mulighed for at udskille

beskæftigede i job uden løntilskud.

ARBEJDSMINISTERIET

December 1994

Sag nr. 94-1150-126

Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 55 af 9. december 1994

fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 79 - bilag 23)

Spørgsmål nr. 55:

»Ad svaret på spørgsmål 45 (bilag 18)

Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer der er i job med løntilskud

(såvel offentlig som privat beskæftigelse).«

Svar:

Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens statistik var der i oktober måned i alt

25.300 arbejdsløshedsforsikrede personer i et job med løntilskud. Af disse

var 5.700 i private virksomheder og 19.600 i det offentlige.

Uddrag fra aftalen om finansloven for 1995

I. Arbejdsmarked og uddannelse

Der gennemføres en række strukturforbedrende initiativer, der skønnes på

helårsbasis at give en budgetforbedring på i alt ca. 600 mio. kr. Heri er

indregnet skøn for, hvordan den mere effektive og målrettede

arbejdsmarkedspolitik reducerer strukturledigheden ved bl.a. at sikre de mest

langvarigt ledige fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

1. Aktiv arbejdsmarkedspolitik og rådighed

Indsatsen over for de langtvarigt ledige styrkes ved, at der indføres ret

og pligt til aktivering på op mod 37 timer i delperiode 2. Afslag på tilbud

om individuel jobtræning medfører tab af retten til dagpengene.

Indkomstgarantien ved ledighed ændres til individuel dagpengesats.

Der gennemføres derudover forskellige justeringer af

aktiveringsinstrumenterne m.v. i delperiode 1, herunder at aftaleprincippet

ved handlingsplaner justeres, så AF bemyndiges til at kræve den lediges

deltagelse i aktiviteter, der hurtigt kan lede til ordinær beskæftigelse.

Initiativerne, der er nærmere beskrevet i bilag 1, gennemføres med

virkning fra 1. april 1995.

For at øge langtidslediges muligheder for ordinær beskæftigelse og

imødekomme uopfyldte servicebehov afsættes i 1995 og 1996 150 mio. kr. til en

forsøgsordning, som giver AF mulighed for at yde tilskud svarende til 50 pct.

af de kommunale lønudgifter til nye faste ansættelser af ledige i ordinære

stillinger inden for ældreomsorg. Udgifterne finansieres af

aktiveringsrammen.

Ledige anvender i stor udstrækning uddannelsesorlov i stedet for

uddannelsesgodtgørelse - også i forbindelse med handlingsplanaftaler.

Besparelsen på uddannelsesgodtgørelsen modsvares af en reduktion af rammen

for den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1995 med 1 mia. kr. i forhold til FFL

1995.

Der gennemføres med virkning fra 1. april 1995 en justering af gældende

praksis på rådighedsområdet. Justeringen indebærer et intensiveret tilsyn med

a-kasserne, en administrativ opstramning samt en øget opfølgning på AF's

formidling. Desuden udvides den faglige rådighedsforpligtelse efter 12

måneders ledighed, og sanktionerne ved manglende overholdelse af

rådighedsforpligtelsen skærpes.

Initiativerne er nærmere omtalt i bilag 1.

Aftalepartierne vurderer senest i september 1995, om erfaringerne med de

gennemførte stramninger af arbejdsmarkedspolitikken har virket efter

hensigten.

2. Arbejdsgiverbetalte ledighedsdage m.v.

De arbejdsgiverbetalte ledighedsdage - G-dagene - begrænser

hjemsendelsesledighed. Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte arbejdsgiver

i særligt udsatte brancher ikke belastes unødigt hårdt til skade for

indtjening og beskæftigelse. De nuværende 2 G-dage bibeholdes, og der gælder

fortsat et loft på 16 G-dage pr. ansat.

Retten til dagpenge og efterløn for selvstændige ved bortforpagtning

videreføres uændret.

3. Forhøjet befordringsfradrag

Satsen for befordringsfradrag for befordring ud over 100 km hæves fra 25

pct. til 50 pct. af normalsats med virkning fra 1995.

4. Orlovsordningerne

Orlovsordningerne til uddannelse og til børnepasning fortsættes ud over

1996. Der gennemføres i sammenhæng hermed visse justeringer. Forsøget med

sabbatorlov videreføres, men i en justeret udgave.

Regeringen vil fremsætte lovforslag om en opsparingsordning til supplement

af ydelsen ved orlov.

4.1. Børnepasningsorlov

Den samlede mulighed for børnepasningsorlov udgør som hidtil 52 uger. Hvis

orloven påbegyndes, inden barnet er fyldt 1 år, gives der fortsat ret til 26

ugers orlov. Hvis orloven tages på et senere tidspunkt, reduceres retten til

orlov til 13 uger med fortsat mulighed for aftale op til 52 uger. Medregnes

barselorlov, vil det således være muligt for familien at sammensætte et

sammenhængende orlovsforløb på op til 11/2 år pr. barn.

Orlovsydelsen nedsættes med virkning fra lovforslagets fremsættelse fra 80

til 70 pct. af dagpengemaksimum. Nedsættelsen gælder for orlovsforløb, hvor

ansøgningen ikke inden fremsættelsesdagen er indgivet til AF, a-kassen eller

kommunen.

Orlovsydelsen nedsættes pr. 1. april 1997 til 60 pct. af dagpengemaksimum.

Justeringer af ordningen for 1997 kan dog aftales i lyset af udviklingen på

arbejdsmarkedet op til overenskomst 1997.

Orlovsydelsen vil som hidtil kunne suppleres med kommunalt tilskud.

4.2. Uddannelsesorlov

Orlovsydelsen opretholdes på 100 pct. af dagpengemaksimum.

Regeringen agter pr. 1. januar 1996 at indpasse uddannelsesorloven i den

nye samlede voksen- og efteruddannelsesreform.

4.3. Sabbatorlov

Forsøget med sabbatorlov videreføres. Ordningen justeres, således at

godtgørelsen aftrappes i takt med godtgørelsen for børnepasningsorlov.

Sabbatorlovsforløb skal mindst være på 13 uger og højst 1 år.

Orlovsydelsen reduceres fra 80 til 70 pct. af dagpengemaksimum for

orlovsforløb, hvor ansøgningen ikke inden fremsættelsesdagen er indgivet til

AF, a-kassen eller kommunen, og til 60 pct. pr. 1. april 1997.

Genbesættelseskravet opretholdes for at fremme rotationsordninger.

Erstatningspersonen skal være en ledig med mindst et års ledighed bag sig.

Forsøgsordningen gælder indtil 31. marts 1999.

5. Voksen- og efteruddannelsesreformen

Regeringen vil i 1995 søge gennemført en voksen- og efteruddannelsesreform

baseret på hovedprincipperne i rapporten fra 4-parts-udvalget.

Sigtet er at skabe et enklere system omfattende både de beskæftigede og

ledige, der giver gode rammer for udbygning af indsatsen frem mod år 2000.

Der skal skabes mere efterspørgselsorienterede styringsprincipper baseret på

frit optag samt taxametertilskud og kursusafgifter, der differentieres efter

uddannelsernes målgruppe og indhold.

Den nærmere udmøntning af reformen vil blive drøftet med arbejdsmarkedets

parter og partierne bag denne aftale, således at der i foråret kan vedtages

den fornødne lovgivning med henblik på ikrafttræden af reformen den 1. januar

1996.

ARBEJDSMINISTERIET

Bilag 1

Aftale om arbejdsmarkedet mellem regeringen, Venstre og Det Konservative

Folkeparti

Aftalen omfatter

- Arbejdsmarkedsreformen

- Rådighedsreglerne

- Lediges adgang til orlov til børnepasning og uddannelse

- G-dage

- Retten til dagpenge og efterløn ved bortforpagtning

Arbejdsmarkedsreformen

Forligspartierne er enige om at gennemføre en række justeringer, som skal

sikre en effektivisering og smidiggørelse af arbejdsmarkedsreformen.

Handlingsplaner

Retten til en handlingsplan udskydes til efter 6 måneders ledighed.

Aftaleprincippet ved indgåelse af en handlingsplan fastholdes, men det

skal præciseres, at arbejdsmarkedsmyndighederne endeligt bestemmer afgivelsen

af et konkret tilbud.

4-ugers-fristerne forud for og efter udarbejdelsen af en handlingsplan

ophæves. I stedet indføres mulighed for, at der regionalt kan aftales kortere

generelle frister for, at den ledige kan rådføre sig med a-kassen i

forbindelse med handlingsplansarbejdet.

Der skal sikres en effektivisering af procedurerne for indberetning af

ledige, der ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelsen af en handlingsplan.

Delperiode 1

Retten til selvfunden jobtræning (offentlig og privat) efter 1 års

ledighed ophæves.

Retten til at gå ned på 80 procents sats i 12 måneder med mulighed for at

tjene 27.500 kr. uden fradrag (Mimiordningen) ændres (i delperiode 1)

således, at den nedsatte dagpengesats bliver på 70 pct. af dagpengenes

størrelse og det fradragsfri beløb bliver på 40.000 kr.

Delperiode 2

Der indføres ret og pligt til tilbud i hele perioden. Ordningen indfases

gradvis startende med dem, som har været længst ledige. Det vil sige, at

ledige med mere end 1 års ledighed i delperiode 2 er omfattet af

aktivitetsforpligtelsen i 1995. I 1996 er alle ledige i delperiode 2 omfattet

af aktivitetsforpligtelsen.

Indkomstgarantien uden for tilbud er individuelle dagpenge.

I tilbud er indkomstgarantien maksimale dagpenge, som også er

indkomstloft. Der gives dog mulighed for højere indkomst ved selvfunden

privat jobtræning.

Der gives mulighed for befordringsgodtgørelse ved individuel jobtræning.

Befordringsgodtgørelsen er ud over indkomstloftet i tilbud.

Udgangspunktet er, at den ledige skal være i aktivitet på fuld tid. For at

sikre en fleksibel og smidig tilpasning til de offentlige arbejdspladser er

der mulighed for, at den ledige kan ansættes til overenskomstmæssig løn (jf.

dog maksimal timelønssats ved ansættelse i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere), men med et lavere timetal. Den reducerede arbejdstid kan

suppleres med uddannelse, således at aktiviteten samlet set er på fuld tid.

Derudover kan de ledige aflønnes efter den aftalte projektydelse.

Afslag på tilbud om individuel jobtræning medfører tab af dagpengeret med

øjeblikkelig virkning. Den ledige kan indanke spørgsmålet om tilbudets

rimelighed for det regionale arbejdsmarkedsråd. Anken har opsættende

virkning. Det skal sikres, at ankesager behandles inden for højst 1 måned.

Dagpengeretten generhverves ved 26 ugers arbejde inden for 3 år.

Retten til at gå ned på 80 procents sats i 12 måneder med mulighed for at

tjene 27.500 kr. uden fradrag (Mimiordningen) ophæves (i delperiode 2).

Privat jobtræning

Informationen til private virksomheder om jobtræning og målrettet

uddannelse i forbindelse med jobtræning intensiveres.

Rådighedsreglerne

Forligspartierne er enige om at gennemføre en række justeringer, som

sikrer, at rådighedsreglerne medvirker til et effektivt og smidigt

arbejdsmarked, og der rettes op på administrative brister m.v.

Administration

Der sikres en øget opfølgning på arbejdsformidlingens formidling.

Endvidere sker der en intensivering af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens tilsyn med arbejdsløshedskasserne.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskasserne om alle negative

formidlinger m.v. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen modtager kopi

af disse underretninger. Arbejdsløshedskasserne orienterer Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen om resultatet af hver undersøgelse med angivelse

af hjemmel i rådighedsbekendtgørelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsens kvartalsrapport om arbejdsmarkedsindsatsen, der

bl.a. er baseret på arbejdsmarkedsrådenes og regionchefernes bemærkninger,

udbygges med en særlig status for omfanget af negative formidlinger.

Arbejdsgivernes tilbagemeldinger til arbejdsformidlingen lettes og

forenkles, bl.a. ved anvendelse af blanket med mulighed for afkrydsning.

Arbejdsformidlingen skal systematisk følge op over for arbejdsgivere, der

ikke melder tilbage i forbindelse med en formidling. Dette skal ses i tæt

sammenhæng med en øget informationsindsats (en informationskampagne) over for

arbejdsgiverne, arbejdsløshedskasserne og lønmodtagerne.

Rådighedsstatistik

Der etableres med virkning fra 1. januar 1995 en løbende statistik over

dagpengemodtageres afslag på formidlet arbejde og på tilbud i henhold til lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshedskassernes afgørelser i

disse sager.

Pligten til at overtage formidlet arbejde

Ved en ændring af rådighedsbekendtgørelsen præciseres det, at pligten til

at overtage formidlet rimeligt arbejde efter 12 måneders ledighed omfatter

arbejde, som den ledige kan varetage, eller som den ledige hurtigt kan

opkvalificeres til at varetage.

Pligten vil således ikke - når bortses fra de hensyn, som AF skal tage i

forbindelse med en formidling, nemlig at formidle den, der er bedst egnet -

være begrænset af hidtidigt fagområde, arbejdsmæssige erfaringer, uddannelse

og lignende. Der skal dog i videst muligt omfang tages hensyn til den lediges

alder, uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer samt

ledighedens længde og arbejdsmarkedssituationen i den lediges geografiske

område.

Sanktionsreglerne

Karantæneperioderne i rådighedsbekendtgørelsen gøres effektive.

Sanktionsreglerne udformes således, at den økonomiske virkning af

sanktionerne ikke kan undgås, bl.a. ved at den ledige holder ferie, er på

kurser eller modtager sygedagpenge.

Endvidere udvides referencerammen for gentagelsesvirkningen fra 6 til 12

måneder. Dette medfører, at 2 afslag inden for 12 måneder betyder, at man

mister retten til dagpenge.

I reglerne om gyldige grunde til afslag/ophør sker der en opstramning,

således at bestemmelsen om de gyldige grunde gøres udtømmende (idet

»bl.a.« udgår).

Herudover er der enighed om, at i listen over gyldige grunde til afslag på

formidlet arbejde/arbejdsophør udgår punkterne om

- andet varigt arbejde eller uddannelse og

- perioder med fradragsfri indtægter.

Der er enighed om, at arbejdsophør, der er begrundet med

- overtagelse af nyt arbejde,

- påbegyndelse af en uddannelse og

- overgang til efterløn/delefterløn

ikke indebærer, at der kan modtages dagpenge i en eventuel mellemliggende

periode.

Lediges adgang til orlov til børnepasning og uddannelse

Adgangen til orlov som ledig kan gøres betinget af, at den ledige forinden

har været tilmeldt arbejdsformidlingen i en vis periode og har modtaget

dagpenge.

G-dage

De nuværende 2 G-dage (arbejdsgiverbetalte første ledighedsdage)

bibeholdes, således at der fortsat gælder et loft på 16 G-dage pr. ansat.

Retten til dagpenge og efterløn ved bortforpagtning

Retten til dagpenge og efterløn ved bortforpagtning opretholdes.

Aftalepartierne vurderer den 1. september 1995, om erfaringerne med de

gennemførte stramninger af arbejdsmarkedspolitikken har virket efter

hensigten, idet det sikres, at der foreligger det nødvendige grundlag for

evalueringen.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget

har stillet et spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret mundtligt. To af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren

stillet den 9. december 1994 og ministerens svar herpå er tillige

med Socialministeriets brev af 9. december 1994 til Kommunernes

Landsforening og landsforeningens besvarelse heraf optrykt som bilag

til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

For så vidt angår spørgsmålet om den administrative udmøntning af

overgangsreglerne, henvises til arbejdsministerens indlæg herom under

lovforslagets 2. behandling. Arbejdsministeren udtalte:

»Der har været nogen tvivl om, på hvilken måde overgangsreglerne

ville blive udmøntet i administrativ procedure, og derfor synes jeg, at jeg

her fra talerstolen skal sige . . . ., at vi har jo lagt vægt på i

udmøntningen af den finanslovsaftale, at ændringerne ikke på nogen måde kunne

opfattes som indgreb med tilbagevirkende kraft.

Og derfor vil reglerne blive udformet, procedurerne blive udformet på den

måde, at når det drejer sig om aftaler, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne

har indgået og har fået godkendt inden den 23. november, så kører det efter

de gamle regler.

Hvis det drejer sig om aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som

de mundtligt har indgået med hinanden inden den 23. november og ikke fået

godkendt i arbejdsformidlingen, så skal de, når de skal have godkendt deres

aftale, som bygger på en aftale inden den 23. november, så skal parterne ved

skriftligt på en tro og love-erklæring over for arbejdsformidlingen at

bekræfte, at aftalen er indgået inden den 23. november 1994. På en sådan måde

har vi sikret, at ingen vil opleve det som indgreb med tilbagevirkende kraft,

og vi anerkender, at folk ikke har nået at få deres aftaler godkendt

skriftligt, men de skal selvsagt, hvis de kommer med en mundtlig aftale,

efterfølgende godkende den og også over for myndighederne erklære på tro og

love, at de har indgået aftalen inden den 23. november, og så vil de få deres

orlovsaftale godkendt efter de gamle regler.«

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Pia

Christmas-Møller (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just

(FP) Bilag

To af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå og

Socialministeriets brev til Kommunernes Landsforening og landsforeningens

besvarelse heraf Spørgsmål nr. 53:

»I forlængelse af svar på spørgsmål 46, jf. bilag 18, ønskes

Kommunernes Landsforenings kommentar til, at Folketinget træffer beslutning,

der fastholder de nuværende kommunale vedtagelser om tilskud til

børnepasning.«

Svar:

Socialministeriet har indhentet en udtalelse fra Kommunernes Landsforening

i anledning af det stillede spørgsmål.

Kommunernes Landsforening har følgende kommentar:

»I dag er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal

yde supplerende tilskud til forældreorlov. Kommunalbestyrelsen træffer

desuden beslutning om målgruppen for det supplerende tilskud samt om

tilskuddets størrelse.

Med den skitserede folketingsbeslutning fratages kommunerne retten til at

træffe beslutning om at ændre det supplerende tilskud.

Landsforeningen kan ikke tilslutte sig en sådan folketingsvedtagelse. Det

er landsforeningens holdning, at kommunernes fulde beslutningskompetence bør

fastholdes.

Træffes der beslutning om, at de nuværende kommunale vedtagelser om

tilskud til børnepasning skal fastholdes, vil det betyde merudgifter for

kommunerne. Denne merudgift skal i givet fald kompenseres over

bloktilskuddene.«

Spørgsmål nr. 54:

»Hvordan ville en formulering kunne dække hensigten i det foregående

spørgsmål?»

Svar:

Fra Socialministeriet har jeg modtaget følgende:

»En formulering, hvorefter kommunerne ikke kunne ændre på deres

beslutning om tilskud for 1995, ville - alt efter hvilket formål man vil opnå

med en sådan formulering - f.eks. kunne udformes således:

»For hele 1995 skal kommunerne yde det supplerende tilskud, der er

vedtaget af kommunalbestyrelsen inden udgangen af november 1994.«

Socialministeriet må tage forbehold over for formuleringen, idet det ikke

har været muligt at nå at indhente lovtekniske kommentarer til en sådan

bestemmelse.

Socialministeriet må på det foreliggende grundlag endvidere tage afstand

fra, at en sådan bestemmelse indsættes i lovgivningen, idet det klart bryder

med grundtanken og systematikken i bistandsloven, ligesom det vil betyde

økonomisk kompensation til kommunerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 53.'

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

SocialministerietDen 9. december 1994

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

1600 København V

Vedr. supplerende tilskud til forældre på orlov

Vi er fra Arbejdsministeriet blevet bedt om bidrag til svar på spørgsmål

53 og 54 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med behandlingen

af ændringerne til orlovsloven (nedsættelse af satsen).

Vi skal i den anledning bede om landsforeningens kommentarer til spørgsmål

53.

Vi vedlægger kopier af spørgsmålene samt de tidligere spørgsmål og svar,

der henvises til.

Da svarene skal afgives til Folketinget snarest under hensyn til den

videre behandling af lovforslaget, skal vi anmode om bidrag hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Kirsten a Rogvi

Kommunernes LandsforeningDen 12. december 1994

Socialministeriet

Slotsholmsgade 6

1216 København K.

Forældreorlov

Socialministeriet har den 9. december d.å. anmodet om landsforeningens

kommentarer til: ». . ., at Folketinget træffer en beslutning, der

fastholder de nuværende kommunale vedtagelser om tilskud til

børnepasning«.

I dag er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal yde

supplerende tilskud til forældreorlov. Kommunalbestyrelsen træffer desuden

beslutning om målgruppen for det supplerende tilskud samt om tilskuddets

størrelse.

Med den skitserede folketingsbeslutning fratages kommunerne retten til at

træffe beslutning om at ændre det supplerende tilskud.

Landsforeningen kan ikke tilslutte sig en sådan folketingsvedtagelse. Det

er landsforeningens holdning, at kommunernes fulde beslutningskompetence bør

fastholdes.

Træffes der beslutning om, at de nuværende kommunale vedtagelser om

tilskud til børnepasning skal fastholdes, vil det betyde merudgifter for

kommunerne. Denne merudgift skal i givet fald kompenseres over

bloktilskuddene.

Med venlig hilsen

Eske Groes

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter