1994 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV (UDDANNELSES-, SABBAT- OG BØRNEPASNINGSORLOV) NR L 79 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af
udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen. Herudover er optrykt relevante uddrag fra aftalen om
finansloven for 1995 indgået mellem regeringspartierne og Venstre og Det
Konservative Folkeparti.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Dansk Familielandbrug,
De danske Landboforeninger,
Nøhr, Henrik, København,
Persson, Pia, Søborg og
Wessel, Vibeke, Søborg.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
konstaterer, at regeringens orlovseksperiment har sejret sig selv ihjel. Nu,
hvor regningen skal til at betales og det skønnede antal personer på
orlovsydelse er oppe på 67.000 personer i 1995, er det på høje tid, at
regeringen får strammet lidt op, men det er alt for lidt.
Lidt er bedre end ingenting, hvorfor Fremskridtspartiet også stemmer for,
men hele øvelsen er stadig en håbløs affære set i finanslovsøjemed. Der
skabes ikke flere arbejdspladser. Beviset for, at der ikke kommer flere i
reelt ustøttet arbejde, fremgår af det optrykte bilag som svar på spørgsmål
nr. 32 og 55. En stigning på 3.000 fuldtidsbeskæftigede samtidig med
stigningen af arbejdspladser med løntilskud for samme tidsrum ikke betyder et
reelt fald i antallet af arbejdspladser, hvilket igen betyder, at al den snak
om, at arbejdsløshedskurven er knækket, er noget sludder.
Læs alt
Den eneste måde, hvorpå man kan få gang i dansk erhvervsliv og dermed
egentligt beskæftigelsesboom, er ved at få sat skatterne ned, hvorved
lønstigninger kan forhindres, hvilket giver øget eksport, som igen giver øget
beskæftigelse. Det er så enkelt, at selv den sidste kommissionsrapport fra EU
beskriver det som den eneste farbare vej. Tilskuds- og reguleringssamfundet
er et fortidslevn, som Danmark burde ryste af sig.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Det er efter mindretallets opfattelse ud fra mange betragtninger forkert
at foretage de forringelser i orlovsordningerne, som ligger i dette
lovforslag.
Efter Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse er der i stedet
for forringelser i orlovsordningerne snarere behov for forbedringer. I den
forbindelse skal mindretallet blandt andet pege på, at satserne også for
børnepasningsorlov og sabbatorlov burde være 100 pct., og at uddannelsesorlov
burde have en sats på over 100 pct. af dagpengesatsen, f.eks. 125 pct.
Mindretallet finder det positivt, at uddannelsesorlovssatsen trods alt
bevares på 100 pct. Men derudover er der udelukkende tale om forringelser i
de hidtidige orlovsordninger.
Det store antal mennesker, som har benyttet sig af de tre orlovsordninger,
er udtryk for, at der er et klart behov for disse ordninger.
Forringelserne i satsen under børnepasningsorloven vil efter mindretallets
opfattelse betyde, at færre forældre vil benytte sig af muligheden. Dertil
kommer, at der givetvis vil være endnu færre fædre, der vil benytte sig af
orlovsordningerne.
Mindretallet afviser også forslaget om, at orlovsretten skal begrænses til
3 måneder, når man ser bort fra de helt små børn. Mindretallet finder
tværtimod, at både orlov til børnepasning og de øvrige orlovsordninger burde
være en ret i et helt år.
Mindretallet betragter forringelsen af sabbatorloven som særlig asocial og
tåbelig. Det gælder både nedsættelse af satserne og især afskaffelse af
muligheden for at anvende den såkaldte skraldemandsmodel i forbindelse med
arbejdsfordelingsordninger. Det er asocialt, fordi det netop er blevet brugt
af bestemte grupper på arbejdsmarkedet, som har et behov for at få en pause i
deres arbejde. Det er tåbeligt, fordi der er forholdsvis få, der har benyttet
sig af ordningen, og sabbatorloven medfører i særlig grad en nedgang i
arbejdsløsheden, fordi sabbatorlov kræver genbesættelse.
Endelig finder mindretallet, at der i forbindelse med forringelserne i
satserne er tale om tillidsbrud over for de mange mennesker, der i længere
tid har planlagt ud fra, at ordningerne indebar bestemte satser. Det er helt
åbenbart, at ganske mange mennesker i den forbindelse er kommet endda ganske
meget i klemme. Mange vil derfor også ganske givet være nødt til at afholde
sig fra at søge orlov.
ÆndringsforslagAf arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 1 1) Det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 2,
udgår.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 10
udgår stk. 3.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Bestemmelserne om, at der skal ansættes en afløser, hvis en
selvstændig erhvervsdrivende søger orlov fra virksomhed, der videreføres af
ægtefællen, udgår. I stedet opretholdes den gældende retstilstand, hvorefter
det er tilstrækkeligt, at den selvstændige erhvervsdrivende over for
arbejdsløshedskassen skriftligt erklærer at ville ophøre med sit arbejde i
virksomheden i hele orlovsperioden og samtidig enten sandsynliggør, at det er
muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden, eller
dokumenterer, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.
Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Pia
Christmas-Møller (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just
(FP)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå.
Herudover er optrykt relevante uddrag fra aftalen om finansloven for 1995
indgået mellem regeringspartierne og Venstre og Det Konservative Folkeparti
ARBEJDSMINISTERIET
December 1994
Sag nr. 94-1150-126
Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 af 5. december 1994
fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 79 - bilag 9)
Spørgsmål nr. 32:
»Hvad skønner ministeren, at sabbatorlovsordningen vil koste i 1995?
Ministeren bedes oplyse, hvor mange flere rene job - uden løntilskud - der
er blevet i den private sektor fra oktober 1993 til oktober 1994, og hvor
mange tilsvarende job der er blevet i den offentlige sektor i samme
tidsrum.«
Svar:
Med de foreslåede lovændringer indregnet kan udgifterne til
sabbatorlovsydelsen i 1995 skønnes til ca. 356 mio. kr., hvoraf ca. 273 mio.
kr. vedrører personer, der påbegyndte sabbatorlov i 1994 og afslutter orloven
i 1995.
Der produceres ikke månedsstatistik over beskæftigelsen i Danmark, men den
kvartalsvise beskæftigelsesstatistik baseret på ATP-indbetalingerne kan
belyse det stillede spørgsmål om beskæftigelsesudviklingen fra oktober 1993
til oktober 1994.
Ifølge denne statistik er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
steget fra 1.978.700 i 3. kvartal 1993 til 1.981.700 i 3. kvartal 1994, altså
en samlet stigning på 3.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Denne stigning
i beskæftigelsen dækker blandt andet over et fald på ca. 15.000 inden
for den offentlige sektor og en stigning på ca. 19.700 i den private
sektor.
Der er i ATP-beskæftigelsesstatistikken ikke mulighed for at udskille
beskæftigede i job uden løntilskud.
ARBEJDSMINISTERIET
December 1994
Sag nr. 94-1150-126
Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 55 af 9. december 1994
fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 79 - bilag 23)
Spørgsmål nr. 55:
»Ad svaret på spørgsmål 45 (bilag 18)
Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer der er i job med løntilskud
(såvel offentlig som privat beskæftigelse).«
Svar:
Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens statistik var der i oktober måned i alt
25.300 arbejdsløshedsforsikrede personer i et job med løntilskud. Af disse
var 5.700 i private virksomheder og 19.600 i det offentlige.
Uddrag fra aftalen om finansloven for 1995
I. Arbejdsmarked og uddannelse
Der gennemføres en række strukturforbedrende initiativer, der skønnes på
helårsbasis at give en budgetforbedring på i alt ca. 600 mio. kr. Heri er
indregnet skøn for, hvordan den mere effektive og målrettede
arbejdsmarkedspolitik reducerer strukturledigheden ved bl.a. at sikre de mest
langvarigt ledige fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
1. Aktiv arbejdsmarkedspolitik og rådighed
Indsatsen over for de langtvarigt ledige styrkes ved, at der indføres ret
og pligt til aktivering på op mod 37 timer i delperiode 2. Afslag på tilbud
om individuel jobtræning medfører tab af retten til dagpengene.
Indkomstgarantien ved ledighed ændres til individuel dagpengesats.
Der gennemføres derudover forskellige justeringer af
aktiveringsinstrumenterne m.v. i delperiode 1, herunder at aftaleprincippet
ved handlingsplaner justeres, så AF bemyndiges til at kræve den lediges
deltagelse i aktiviteter, der hurtigt kan lede til ordinær beskæftigelse.
Initiativerne, der er nærmere beskrevet i bilag 1, gennemføres med
virkning fra 1. april 1995.
For at øge langtidslediges muligheder for ordinær beskæftigelse og
imødekomme uopfyldte servicebehov afsættes i 1995 og 1996 150 mio. kr. til en
forsøgsordning, som giver AF mulighed for at yde tilskud svarende til 50 pct.
af de kommunale lønudgifter til nye faste ansættelser af ledige i ordinære
stillinger inden for ældreomsorg. Udgifterne finansieres af
aktiveringsrammen.
Ledige anvender i stor udstrækning uddannelsesorlov i stedet for
uddannelsesgodtgørelse - også i forbindelse med handlingsplanaftaler.
Besparelsen på uddannelsesgodtgørelsen modsvares af en reduktion af rammen
for den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1995 med 1 mia. kr. i forhold til FFL
1995.
Der gennemføres med virkning fra 1. april 1995 en justering af gældende
praksis på rådighedsområdet. Justeringen indebærer et intensiveret tilsyn med
a-kasserne, en administrativ opstramning samt en øget opfølgning på AF's
formidling. Desuden udvides den faglige rådighedsforpligtelse efter 12
måneders ledighed, og sanktionerne ved manglende overholdelse af
rådighedsforpligtelsen skærpes.
Initiativerne er nærmere omtalt i bilag 1.
Aftalepartierne vurderer senest i september 1995, om erfaringerne med de
gennemførte stramninger af arbejdsmarkedspolitikken har virket efter
hensigten.
2. Arbejdsgiverbetalte ledighedsdage m.v.
De arbejdsgiverbetalte ledighedsdage - G-dagene - begrænser
hjemsendelsesledighed. Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte arbejdsgiver
i særligt udsatte brancher ikke belastes unødigt hårdt til skade for
indtjening og beskæftigelse. De nuværende 2 G-dage bibeholdes, og der gælder
fortsat et loft på 16 G-dage pr. ansat.
Retten til dagpenge og efterløn for selvstændige ved bortforpagtning
videreføres uændret.
3. Forhøjet befordringsfradrag
Satsen for befordringsfradrag for befordring ud over 100 km hæves fra 25
pct. til 50 pct. af normalsats med virkning fra 1995.
4. Orlovsordningerne
Orlovsordningerne til uddannelse og til børnepasning fortsættes ud over
1996. Der gennemføres i sammenhæng hermed visse justeringer. Forsøget med
sabbatorlov videreføres, men i en justeret udgave.
Regeringen vil fremsætte lovforslag om en opsparingsordning til supplement
af ydelsen ved orlov.
4.1. Børnepasningsorlov
Den samlede mulighed for børnepasningsorlov udgør som hidtil 52 uger. Hvis
orloven påbegyndes, inden barnet er fyldt 1 år, gives der fortsat ret til 26
ugers orlov. Hvis orloven tages på et senere tidspunkt, reduceres retten til
orlov til 13 uger med fortsat mulighed for aftale op til 52 uger. Medregnes
barselorlov, vil det således være muligt for familien at sammensætte et
sammenhængende orlovsforløb på op til 11/2 år pr. barn.
Orlovsydelsen nedsættes med virkning fra lovforslagets fremsættelse fra 80
til 70 pct. af dagpengemaksimum. Nedsættelsen gælder for orlovsforløb, hvor
ansøgningen ikke inden fremsættelsesdagen er indgivet til AF, a-kassen eller
kommunen.
Orlovsydelsen nedsættes pr. 1. april 1997 til 60 pct. af dagpengemaksimum.
Justeringer af ordningen for 1997 kan dog aftales i lyset af udviklingen på
arbejdsmarkedet op til overenskomst 1997.
Orlovsydelsen vil som hidtil kunne suppleres med kommunalt tilskud.
4.2. Uddannelsesorlov
Orlovsydelsen opretholdes på 100 pct. af dagpengemaksimum.
Regeringen agter pr. 1. januar 1996 at indpasse uddannelsesorloven i den
nye samlede voksen- og efteruddannelsesreform.
4.3. Sabbatorlov
Forsøget med sabbatorlov videreføres. Ordningen justeres, således at
godtgørelsen aftrappes i takt med godtgørelsen for børnepasningsorlov.
Sabbatorlovsforløb skal mindst være på 13 uger og højst 1 år.
Orlovsydelsen reduceres fra 80 til 70 pct. af dagpengemaksimum for
orlovsforløb, hvor ansøgningen ikke inden fremsættelsesdagen er indgivet til
AF, a-kassen eller kommunen, og til 60 pct. pr. 1. april 1997.
Genbesættelseskravet opretholdes for at fremme rotationsordninger.
Erstatningspersonen skal være en ledig med mindst et års ledighed bag sig.
Forsøgsordningen gælder indtil 31. marts 1999.
5. Voksen- og efteruddannelsesreformen
Regeringen vil i 1995 søge gennemført en voksen- og efteruddannelsesreform
baseret på hovedprincipperne i rapporten fra 4-parts-udvalget.
Sigtet er at skabe et enklere system omfattende både de beskæftigede og
ledige, der giver gode rammer for udbygning af indsatsen frem mod år 2000.
Der skal skabes mere efterspørgselsorienterede styringsprincipper baseret på
frit optag samt taxametertilskud og kursusafgifter, der differentieres efter
uddannelsernes målgruppe og indhold.
Den nærmere udmøntning af reformen vil blive drøftet med arbejdsmarkedets
parter og partierne bag denne aftale, således at der i foråret kan vedtages
den fornødne lovgivning med henblik på ikrafttræden af reformen den 1. januar
1996.
ARBEJDSMINISTERIET
Bilag 1
Aftale om arbejdsmarkedet mellem regeringen, Venstre og Det Konservative
Folkeparti
Aftalen omfatter
- Arbejdsmarkedsreformen
- Rådighedsreglerne
- Lediges adgang til orlov til børnepasning og uddannelse
- G-dage
- Retten til dagpenge og efterløn ved bortforpagtning
Arbejdsmarkedsreformen
Forligspartierne er enige om at gennemføre en række justeringer, som skal
sikre en effektivisering og smidiggørelse af arbejdsmarkedsreformen.
Handlingsplaner
Retten til en handlingsplan udskydes til efter 6 måneders ledighed.
Aftaleprincippet ved indgåelse af en handlingsplan fastholdes, men det
skal præciseres, at arbejdsmarkedsmyndighederne endeligt bestemmer afgivelsen
af et konkret tilbud.
4-ugers-fristerne forud for og efter udarbejdelsen af en handlingsplan
ophæves. I stedet indføres mulighed for, at der regionalt kan aftales kortere
generelle frister for, at den ledige kan rådføre sig med a-kassen i
forbindelse med handlingsplansarbejdet.
Der skal sikres en effektivisering af procedurerne for indberetning af
ledige, der ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelsen af en handlingsplan.
Delperiode 1
Retten til selvfunden jobtræning (offentlig og privat) efter 1 års
ledighed ophæves.
Retten til at gå ned på 80 procents sats i 12 måneder med mulighed for at
tjene 27.500 kr. uden fradrag (Mimiordningen) ændres (i delperiode 1)
således, at den nedsatte dagpengesats bliver på 70 pct. af dagpengenes
størrelse og det fradragsfri beløb bliver på 40.000 kr.
Delperiode 2
Der indføres ret og pligt til tilbud i hele perioden. Ordningen indfases
gradvis startende med dem, som har været længst ledige. Det vil sige, at
ledige med mere end 1 års ledighed i delperiode 2 er omfattet af
aktivitetsforpligtelsen i 1995. I 1996 er alle ledige i delperiode 2 omfattet
af aktivitetsforpligtelsen.
Indkomstgarantien uden for tilbud er individuelle dagpenge.
I tilbud er indkomstgarantien maksimale dagpenge, som også er
indkomstloft. Der gives dog mulighed for højere indkomst ved selvfunden
privat jobtræning.
Der gives mulighed for befordringsgodtgørelse ved individuel jobtræning.
Befordringsgodtgørelsen er ud over indkomstloftet i tilbud.
Udgangspunktet er, at den ledige skal være i aktivitet på fuld tid. For at
sikre en fleksibel og smidig tilpasning til de offentlige arbejdspladser er
der mulighed for, at den ledige kan ansættes til overenskomstmæssig løn (jf.
dog maksimal timelønssats ved ansættelse i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere), men med et lavere timetal. Den reducerede arbejdstid kan
suppleres med uddannelse, således at aktiviteten samlet set er på fuld tid.
Derudover kan de ledige aflønnes efter den aftalte projektydelse.
Afslag på tilbud om individuel jobtræning medfører tab af dagpengeret med
øjeblikkelig virkning. Den ledige kan indanke spørgsmålet om tilbudets
rimelighed for det regionale arbejdsmarkedsråd. Anken har opsættende
virkning. Det skal sikres, at ankesager behandles inden for højst 1 måned.
Dagpengeretten generhverves ved 26 ugers arbejde inden for 3 år.
Retten til at gå ned på 80 procents sats i 12 måneder med mulighed for at
tjene 27.500 kr. uden fradrag (Mimiordningen) ophæves (i delperiode 2).
Privat jobtræning
Informationen til private virksomheder om jobtræning og målrettet
uddannelse i forbindelse med jobtræning intensiveres.
Rådighedsreglerne
Forligspartierne er enige om at gennemføre en række justeringer, som
sikrer, at rådighedsreglerne medvirker til et effektivt og smidigt
arbejdsmarked, og der rettes op på administrative brister m.v.
Administration
Der sikres en øget opfølgning på arbejdsformidlingens formidling.
Endvidere sker der en intensivering af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens tilsyn med arbejdsløshedskasserne.
Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskasserne om alle negative
formidlinger m.v. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen modtager kopi
af disse underretninger. Arbejdsløshedskasserne orienterer Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen om resultatet af hver undersøgelse med angivelse
af hjemmel i rådighedsbekendtgørelsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsens kvartalsrapport om arbejdsmarkedsindsatsen, der
bl.a. er baseret på arbejdsmarkedsrådenes og regionchefernes bemærkninger,
udbygges med en særlig status for omfanget af negative formidlinger.
Arbejdsgivernes tilbagemeldinger til arbejdsformidlingen lettes og
forenkles, bl.a. ved anvendelse af blanket med mulighed for afkrydsning.
Arbejdsformidlingen skal systematisk følge op over for arbejdsgivere, der
ikke melder tilbage i forbindelse med en formidling. Dette skal ses i tæt
sammenhæng med en øget informationsindsats (en informationskampagne) over for
arbejdsgiverne, arbejdsløshedskasserne og lønmodtagerne.
Rådighedsstatistik
Der etableres med virkning fra 1. januar 1995 en løbende statistik over
dagpengemodtageres afslag på formidlet arbejde og på tilbud i henhold til lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshedskassernes afgørelser i
disse sager.
Pligten til at overtage formidlet arbejde
Ved en ændring af rådighedsbekendtgørelsen præciseres det, at pligten til
at overtage formidlet rimeligt arbejde efter 12 måneders ledighed omfatter
arbejde, som den ledige kan varetage, eller som den ledige hurtigt kan
opkvalificeres til at varetage.
Pligten vil således ikke - når bortses fra de hensyn, som AF skal tage i
forbindelse med en formidling, nemlig at formidle den, der er bedst egnet -
være begrænset af hidtidigt fagområde, arbejdsmæssige erfaringer, uddannelse
og lignende. Der skal dog i videst muligt omfang tages hensyn til den lediges
alder, uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer samt
ledighedens længde og arbejdsmarkedssituationen i den lediges geografiske
område.
Sanktionsreglerne
Karantæneperioderne i rådighedsbekendtgørelsen gøres effektive.
Sanktionsreglerne udformes således, at den økonomiske virkning af
sanktionerne ikke kan undgås, bl.a. ved at den ledige holder ferie, er på
kurser eller modtager sygedagpenge.
Endvidere udvides referencerammen for gentagelsesvirkningen fra 6 til 12
måneder. Dette medfører, at 2 afslag inden for 12 måneder betyder, at man
mister retten til dagpenge.
I reglerne om gyldige grunde til afslag/ophør sker der en opstramning,
således at bestemmelsen om de gyldige grunde gøres udtømmende (idet
»bl.a.« udgår).
Herudover er der enighed om, at i listen over gyldige grunde til afslag på
formidlet arbejde/arbejdsophør udgår punkterne om
- andet varigt arbejde eller uddannelse og
- perioder med fradragsfri indtægter.
Der er enighed om, at arbejdsophør, der er begrundet med
- overtagelse af nyt arbejde,
- påbegyndelse af en uddannelse og
- overgang til efterløn/delefterløn
ikke indebærer, at der kan modtages dagpenge i en eventuel mellemliggende
periode.
Lediges adgang til orlov til børnepasning og uddannelse
Adgangen til orlov som ledig kan gøres betinget af, at den ledige forinden
har været tilmeldt arbejdsformidlingen i en vis periode og har modtaget
dagpenge.
G-dage
De nuværende 2 G-dage (arbejdsgiverbetalte første ledighedsdage)
bibeholdes, således at der fortsat gælder et loft på 16 G-dage pr. ansat.
Retten til dagpenge og efterløn ved bortforpagtning
Retten til dagpenge og efterløn ved bortforpagtning opretholdes.
Aftalepartierne vurderer den 1. september 1995, om erfaringerne med de
gennemførte stramninger af arbejdsmarkedspolitikken har virket efter
hensigten, idet det sikres, at der foreligger det nødvendige grundlag for
evalueringen.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget
har stillet et spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har
besvaret mundtligt. To af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren
stillet den 9. december 1994 og ministerens svar herpå er tillige
med Socialministeriets brev af 9. december 1994 til Kommunernes
Landsforening og landsforeningens besvarelse heraf optrykt som bilag
til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
For så vidt angår spørgsmålet om den administrative udmøntning af
overgangsreglerne, henvises til arbejdsministerens indlæg herom under
lovforslagets 2. behandling. Arbejdsministeren udtalte:
»Der har været nogen tvivl om, på hvilken måde overgangsreglerne
ville blive udmøntet i administrativ procedure, og derfor synes jeg, at jeg
her fra talerstolen skal sige . . . ., at vi har jo lagt vægt på i
udmøntningen af den finanslovsaftale, at ændringerne ikke på nogen måde kunne
opfattes som indgreb med tilbagevirkende kraft.
Og derfor vil reglerne blive udformet, procedurerne blive udformet på den
måde, at når det drejer sig om aftaler, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne
har indgået og har fået godkendt inden den 23. november, så kører det efter
de gamle regler.
Hvis det drejer sig om aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som
de mundtligt har indgået med hinanden inden den 23. november og ikke fået
godkendt i arbejdsformidlingen, så skal de, når de skal have godkendt deres
aftale, som bygger på en aftale inden den 23. november, så skal parterne ved
skriftligt på en tro og love-erklæring over for arbejdsformidlingen at
bekræfte, at aftalen er indgået inden den 23. november 1994. På en sådan måde
har vi sikret, at ingen vil opleve det som indgreb med tilbagevirkende kraft,
og vi anerkender, at folk ikke har nået at få deres aftaler godkendt
skriftligt, men de skal selvsagt, hvis de kommer med en mundtlig aftale,
efterfølgende godkende den og også over for myndighederne erklære på tro og
love, at de har indgået aftalen inden den 23. november, og så vil de få deres
orlovsaftale godkendt efter de gamle regler.«
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Pia
Christmas-Møller (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just
(FP) Bilag
To af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå og
Socialministeriets brev til Kommunernes Landsforening og landsforeningens
besvarelse heraf Spørgsmål nr. 53:
»I forlængelse af svar på spørgsmål 46, jf. bilag 18, ønskes
Kommunernes Landsforenings kommentar til, at Folketinget træffer beslutning,
der fastholder de nuværende kommunale vedtagelser om tilskud til
børnepasning.«
Svar:
Socialministeriet har indhentet en udtalelse fra Kommunernes Landsforening
i anledning af det stillede spørgsmål.
Kommunernes Landsforening har følgende kommentar:
»I dag er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal
yde supplerende tilskud til forældreorlov. Kommunalbestyrelsen træffer
desuden beslutning om målgruppen for det supplerende tilskud samt om
tilskuddets størrelse.
Med den skitserede folketingsbeslutning fratages kommunerne retten til at
træffe beslutning om at ændre det supplerende tilskud.
Landsforeningen kan ikke tilslutte sig en sådan folketingsvedtagelse. Det
er landsforeningens holdning, at kommunernes fulde beslutningskompetence bør
fastholdes.
Træffes der beslutning om, at de nuværende kommunale vedtagelser om
tilskud til børnepasning skal fastholdes, vil det betyde merudgifter for
kommunerne. Denne merudgift skal i givet fald kompenseres over
bloktilskuddene.«
Spørgsmål nr. 54:
»Hvordan ville en formulering kunne dække hensigten i det foregående
spørgsmål?»
Svar:
Fra Socialministeriet har jeg modtaget følgende:
»En formulering, hvorefter kommunerne ikke kunne ændre på deres
beslutning om tilskud for 1995, ville - alt efter hvilket formål man vil opnå
med en sådan formulering - f.eks. kunne udformes således:
»For hele 1995 skal kommunerne yde det supplerende tilskud, der er
vedtaget af kommunalbestyrelsen inden udgangen af november 1994.«
Socialministeriet må tage forbehold over for formuleringen, idet det ikke
har været muligt at nå at indhente lovtekniske kommentarer til en sådan
bestemmelse.
Socialministeriet må på det foreliggende grundlag endvidere tage afstand
fra, at en sådan bestemmelse indsættes i lovgivningen, idet det klart bryder
med grundtanken og systematikken i bistandsloven, ligesom det vil betyde
økonomisk kompensation til kommunerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 53.'
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
SocialministerietDen 9. december 1994
Kommunernes Landsforening
Gyldenløvesgade 11
1600 København V
Vedr. supplerende tilskud til forældre på orlov
Vi er fra Arbejdsministeriet blevet bedt om bidrag til svar på spørgsmål
53 og 54 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med behandlingen
af ændringerne til orlovsloven (nedsættelse af satsen).
Vi skal i den anledning bede om landsforeningens kommentarer til spørgsmål
53.
Vi vedlægger kopier af spørgsmålene samt de tidligere spørgsmål og svar,
der henvises til.
Da svarene skal afgives til Folketinget snarest under hensyn til den
videre behandling af lovforslaget, skal vi anmode om bidrag hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Kirsten a Rogvi
Kommunernes LandsforeningDen 12. december 1994
Socialministeriet
Slotsholmsgade 6
1216 København K.
Forældreorlov
Socialministeriet har den 9. december d.å. anmodet om landsforeningens
kommentarer til: ». . ., at Folketinget træffer en beslutning, der
fastholder de nuværende kommunale vedtagelser om tilskud til
børnepasning«.
I dag er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal yde
supplerende tilskud til forældreorlov. Kommunalbestyrelsen træffer desuden
beslutning om målgruppen for det supplerende tilskud samt om tilskuddets
størrelse.
Med den skitserede folketingsbeslutning fratages kommunerne retten til at
træffe beslutning om at ændre det supplerende tilskud.
Landsforeningen kan ikke tilslutte sig en sådan folketingsvedtagelse. Det
er landsforeningens holdning, at kommunernes fulde beslutningskompetence bør
fastholdes.
Træffes der beslutning om, at de nuværende kommunale vedtagelser om
tilskud til børnepasning skal fastholdes, vil det betyde merudgifter for
kommunerne. Denne merudgift skal i givet fald kompenseres over
bloktilskuddene.
Med venlig hilsen
Eske Groes
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV (UDDANNELSES-, SABBAT- OG BØRNEPASNINGSORLOV) Retsinformation · 23. december 1994
- bendt.dk (sag 1705) Klagenævnet for Domænenavne · 31. marts 2009
- 1995 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (SAMORDNING AF GODTGØRELSER I FORBINDELSE MED VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE M.V.) Retsinformation · 20. december 1995
- 1994 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HANDLINGSPLANER, DELPERIODE 2, AFSLAG PÅ TILBUD, DAGPENGEGODTGØRELSE M.V.) NR L 80 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1994
- 1992 BTL 273 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ORLOV NR L 273 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Retsinformation · 13. december 2000