Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE (AFGIFTSFORHØJELSER OG AFGIFT AF VARME PRODUCERET VED AFFALDSFORBRÆNDING M.V.) NR L 107 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 107Betænkning over lovforslagFolketinget6. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Affaldsteknisk Samarbejde,

Arthur Andersen Statsautoriserede Revisorer,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Danske Kraftvarmeværker,

Danske Sælgere,

FDM,

Finansrådet,

Kommunernes Landsforening,

Reno-Sam,

Rockwool A/S,

Turismens Fællesråd og

Ældre Sagen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til

forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende

indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og

virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest

Læs alt

mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget

og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for

et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således

ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre

meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske

gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk

erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske

nøgletal.

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i

Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det

offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er

vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er

derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter

i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft

fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med

hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at

uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens

højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i

arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse

til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer

pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et

arbejde frem for at være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig

den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt

efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske

importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er

holdt ude af regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken

lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det

svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,

og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af

forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens

forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af

selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan

forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men

regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet

nye byrder og omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.

Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen

af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på

pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op

- tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken

tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af

benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye

ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er

med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må

forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere

insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil

reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter

og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af

boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om

de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne

er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det

skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der

tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er

boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig

stigning i boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter

regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig

venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det

brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis

betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med

Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det

økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå

overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af

økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i

anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som

Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens

omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt

andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt

erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.

Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller

lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige

udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil

forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for

boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som

boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for

sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere

for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde

og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer

persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin

og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,

der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i

landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende

faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den

straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er

mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der

er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for

belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner

incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke

længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne

er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)

og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for

skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at

gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.

Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver

skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,

at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det

bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv

på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og

ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de

laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes

skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene

blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at

det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere

marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til

følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af

arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på

arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser

lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen

ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle

medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige

pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan

heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset

hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige

pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og

misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at

gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte

selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det

danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,

der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En

forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af

betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige

forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes

opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for

regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.

Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk

politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for

tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag af rent tekniske

grunde.

Fremskridtspartiet mener, at varme, lys og vand er blandt fundamentale

menneskerettigheder, som ikke skal overbeskattes. Regeringen vælger igen,

igen, igen at forhøje afgifterne på de ting, hvor vi mennesker ikke bare kan

afholde os fra forbrug. Vi er nødt til at bruge strøm og varme, hvorfor

statskassen kan hente nye milliarder ind fra befolkningen. Hvis man vil opnå

et miljøsigte, så skal der være afgift på overforbrug og ikke på

normalforbrug. Men regeringen sigter ikke på at gavne miljøet, men blot på at

lægge afgifter på et område, hvor vi ikke kan handle »sort« eller

lave grænsehandel for at værne os mod skatteskruen.

Lovforslaget er derudover urimeligt, eftersom det er dokumenteret, at der

er op til faktor fem i forskel på den fjernvarmeudgift, folk oplever med få

kilometers afstand. Den urimelighed forstærkes, når afgifternes åg bliver

endnu tungere. Dertil kommer, at afgiften på affald vil udløse endnu flere

problemer med at finde deponeringsplads f.eks. på Sjælland, og mængden af

»sort deponering« bag hyldebærtræer og på markveje vil stige. Da

det er et samfundsgode at omgøre affald til strøm og varme, samtidig med at

det er et miljøgode at afbrænde affaldet frem for at deponere det, så skal

der ikke lægges afgift på affaldet, men derimod ske en tilskyndelse til at

bruge endnu mere affald til fremstilling af strøm og varme.

Pensionister vil lide store tab, som dokumenteret i en henvendelse til

udvalget fra Ældre Sagen, jf. L 107 - bilag 16. Der vil komme endnu flere

eksempler på ældre borgere, der ikke kan få penge til at opvarme deres hjem.

Fremskridtspartiet tager dyb afstand fra det menneskesyn, der ligger bag

Socialdemokratiets og de andre socialisters beskatning af livsnødvendigheder

og økonomisk helt urimelige belastning af de borgere, der i forvejen har en

spinkel økonomi. Det er jo ikke ministeren eller EU-embedsmanden med

millionlønninger, som vil lide under dette lovforslag; de forhøjer bare deres

egen løn. Nej, det bliver pensionisten, den studerende, den enlige i de små,

utætte lejligheder og andre udsatte grupper, som vil lide under dette

urimelige lovforslag.

Ændringsforslagene er ikke noget at råbe højt om, men Fremskridtspartiet

hjælper selvfølgelig til at rette de tekniske fejl.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti er enig i intentionerne med lovforslaget om at

reducere skatten på arbejde og forøge skatten på miljøbelastning til gavn for

miljøet og beskæftigelsen. Kristeligt Folkeparti vil dog stemme imod

lovforslaget, eftersom den er en del af regeringens pinsepakke, som

Kristeligt Folkeparti er imod.

Kristeligt Folkeparti kan ikke tilslutte sig, at personer, som bor i

landdistrikter og kun har ringe mulighed for at anvende kollektive

transportmidler, rammes så uforholdsmæssigt hårdt af lovforslaget. Kristeligt

Folkeparti havde gerne set, at der blev gennemført en kompensationsordning

for denne gruppe.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,

idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

Til § 2

1) I nr. 5 udgår », og »164 øre« ændres til:

»202 øre«.'

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 10, stk. 10, ændres »164 øre« til:

»202 øre«.'

Til § 8

3) I stk. 1 ændres »18« til: »20«.

4) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Lovens § 2, nr. 5, har virkning fra den 12. juni

1997.«

Stk. 5-18 bliver herefter stk. 6-19.

5) Stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Afgiften efter § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift

af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6, svares i perioden

den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:

46 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

46,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

48,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

49,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

51,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001«.

6) Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 17. Lovens § 6, nr. 1, har virkning fra den 1. maj

1997.«

Stk. 16-18 bliver herefter stk. 18-20.

7) I stk. 16, der bliver stk. 18, ændres

»Afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1999 for elektricitet, jf. denne lovs

§ 4, nr. 5,» til: »Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for

elektricitet«.

8) I stk. 18, der bliver stk. 20, ændres »stk. 7, 16

og 17« til: »stk. 8, 18 og 19«, og »stk. 3-5 og

9-15« ændres til: »stk. 3-6 og 10-16«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1, 2 og 4

Det foreslås, at rettelsen af henvisningen i naturgasafgiftslovens § 10,

stk. 10, således at der henvises til såvel bestemmelsen om rum over 100 m2

som bestemmelsen om rum under 100 m2, får virkning fra den 12. juni 1997, det

vil sige det tidspunkt, hvor bestemmelsen om rum over 100 m2 trådte i kraft.

Af lovtekniske grunde foreslås der en opdeling af den bestemmelse i det

oprindelige lovforslag, som indeholder den nævnte ændring, eftersom resten af

bestemmelsen skal have virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Til nr. 3 og 8

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.

Til nr. 5 og 7

Efter det oprindelige lovforslag skulle forhøjelsen fra 46 øre pr. kWh til

52 øre pr. kWh (ekskl. elsparebidrag) på afgiften af anden el end el til

opvarmning ske på een gang pr. 1. januar 1999. Det foreslås, at forhøjelsen

sker over 4 år på samme måde som for afgiften af el til opvarmning, dvs. med

1,5 øre pr. kWh pr. 1. januar i hvert af årene 1999, 2000, 2001 og 2002.

Ændringsforslagene medfører i forhold til de oprindelige

provenubemærkninger et tab på 730 mio. kr. i 1999, 490 mio. kr. i år 2000 og

245 mio. kr. i år 2001 opgjort på helår og med moms. Uden moms er

provenutabet på henholdsvis 585 mio. kr., 390 mio. kr. og 195 mio. kr.

opgjort på helår og opgjort på finansår henholdsvis 535 mio. kr., 405 mio.

kr., 210 mio. kr. og 20 mio. kr. i 1999, år 2000, år 2001 og år 2002.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelsen om, at der ikke skal ske nedsættelse af

tilbagebetalingen af CO2-afgift i sommerhalvåret for en virksomheds eget

forbrug af nyttiggjort varme til rumopvarmning eller fremstilling af varmt

vand, skal have virkning fra 1. maj 1997. Bestemmelsen får herved virkning

fra det samme tidspunkt som de tilsvarende bestemmelser i

energiafgiftslovene.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen

(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink

(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd

. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen

(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kim Behnke (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter