1997 BTL 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE (AFGIFTSFORHØJELSER OG AFGIFT AF VARME PRODUCERET VED AFFALDSFORBRÆNDING M.V.) NR L 107 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Affaldsteknisk Samarbejde,
Arthur Andersen Statsautoriserede Revisorer,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Danske Kraftvarmeværker,
Danske Sælgere,
FDM,
Finansrådet,
Kommunernes Landsforening,
Reno-Sam,
Rockwool A/S,
Turismens Fællesråd og
Ældre Sagen.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til
forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende
indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og
virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest
Læs alt
mulige flertal.
Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget
og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for
et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således
ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre
meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.
Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske
gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk
erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske
nøgletal.
Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i
Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det
offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er
vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er
derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.
Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter
i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft
fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med
hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at
uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens
højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i
arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse
til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer
pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et
arbejde frem for at være på dagpenge.
Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig
den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt
efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske
importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er
holdt ude af regeringens indgreb.
Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken
lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det
svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,
og eksporten svækkes.
Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af
forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens
forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af
selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan
forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men
regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet
nye byrder og omkostninger.
Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.
Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen
af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på
pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op
- tværtimod.
Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken
tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af
benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye
ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er
med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må
forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere
insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil
reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter
og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af
boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om
de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne
er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det
skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der
tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er
boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig
stigning i boligpriserne er derfor forkert.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter
regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig
venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det
brede samarbejde i de kommende år.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis
betænkningsbidrag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med
Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det
økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå
overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af
økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i
anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som
Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.
For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens
omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt
andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt
erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.
Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller
lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige
udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil
forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for
boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som
boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for
sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere
for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde
og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.
For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer
persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin
og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,
der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i
landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende
faktor i dagligdagen.
For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den
straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er
mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der
er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for
belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner
incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke
længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne
er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)
og en stigning i realrenteafgiften.
For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for
skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at
gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.
Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver
skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,
at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det
bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv
på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og
ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de
laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes
skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene
blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at
det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere
marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til
følge.
For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af
arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på
arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser
lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen
ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle
medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.
For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige
pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan
heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset
hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige
pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og
misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.
For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at
gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte
selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det
danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,
der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En
forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af
betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige
forværringer for bolig- og bilejerne.
Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes
opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for
regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.
Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.
Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk
politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for
tryghed og stabilitet i det danske samfund.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag af rent tekniske
grunde.
Fremskridtspartiet mener, at varme, lys og vand er blandt fundamentale
menneskerettigheder, som ikke skal overbeskattes. Regeringen vælger igen,
igen, igen at forhøje afgifterne på de ting, hvor vi mennesker ikke bare kan
afholde os fra forbrug. Vi er nødt til at bruge strøm og varme, hvorfor
statskassen kan hente nye milliarder ind fra befolkningen. Hvis man vil opnå
et miljøsigte, så skal der være afgift på overforbrug og ikke på
normalforbrug. Men regeringen sigter ikke på at gavne miljøet, men blot på at
lægge afgifter på et område, hvor vi ikke kan handle »sort« eller
lave grænsehandel for at værne os mod skatteskruen.
Lovforslaget er derudover urimeligt, eftersom det er dokumenteret, at der
er op til faktor fem i forskel på den fjernvarmeudgift, folk oplever med få
kilometers afstand. Den urimelighed forstærkes, når afgifternes åg bliver
endnu tungere. Dertil kommer, at afgiften på affald vil udløse endnu flere
problemer med at finde deponeringsplads f.eks. på Sjælland, og mængden af
»sort deponering« bag hyldebærtræer og på markveje vil stige. Da
det er et samfundsgode at omgøre affald til strøm og varme, samtidig med at
det er et miljøgode at afbrænde affaldet frem for at deponere det, så skal
der ikke lægges afgift på affaldet, men derimod ske en tilskyndelse til at
bruge endnu mere affald til fremstilling af strøm og varme.
Pensionister vil lide store tab, som dokumenteret i en henvendelse til
udvalget fra Ældre Sagen, jf. L 107 - bilag 16. Der vil komme endnu flere
eksempler på ældre borgere, der ikke kan få penge til at opvarme deres hjem.
Fremskridtspartiet tager dyb afstand fra det menneskesyn, der ligger bag
Socialdemokratiets og de andre socialisters beskatning af livsnødvendigheder
og økonomisk helt urimelige belastning af de borgere, der i forvejen har en
spinkel økonomi. Det er jo ikke ministeren eller EU-embedsmanden med
millionlønninger, som vil lide under dette lovforslag; de forhøjer bare deres
egen løn. Nej, det bliver pensionisten, den studerende, den enlige i de små,
utætte lejligheder og andre udsatte grupper, som vil lide under dette
urimelige lovforslag.
Ændringsforslagene er ikke noget at råbe højt om, men Fremskridtspartiet
hjælper selvfølgelig til at rette de tekniske fejl.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti er enig i intentionerne med lovforslaget om at
reducere skatten på arbejde og forøge skatten på miljøbelastning til gavn for
miljøet og beskæftigelsen. Kristeligt Folkeparti vil dog stemme imod
lovforslaget, eftersom den er en del af regeringens pinsepakke, som
Kristeligt Folkeparti er imod.
Kristeligt Folkeparti kan ikke tilslutte sig, at personer, som bor i
landdistrikter og kun har ringe mulighed for at anvende kollektive
transportmidler, rammes så uforholdsmæssigt hårdt af lovforslaget. Kristeligt
Folkeparti havde gerne set, at der blev gennemført en kompensationsordning
for denne gruppe.
Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,
idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
Til § 2
1) I nr. 5 udgår », og »164 øre« ændres til:
»202 øre«.'
2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 10, stk. 10, ændres »164 øre« til:
»202 øre«.'
Til § 8
3) I stk. 1 ændres »18« til: »20«.
4) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Lovens § 2, nr. 5, har virkning fra den 12. juni
1997.«
Stk. 5-18 bliver herefter stk. 6-19.
5) Stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Afgiften efter § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift
af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6, svares i perioden
den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:
46 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt
46,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt
48,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999-31. december 1999
49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt
49,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000
50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt
51,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001«.
6) Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 17. Lovens § 6, nr. 1, har virkning fra den 1. maj
1997.«
Stk. 16-18 bliver herefter stk. 18-20.
7) I stk. 16, der bliver stk. 18, ændres
»Afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1999 for elektricitet, jf. denne lovs
§ 4, nr. 5,» til: »Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for
elektricitet«.
8) I stk. 18, der bliver stk. 20, ændres »stk. 7, 16
og 17« til: »stk. 8, 18 og 19«, og »stk. 3-5 og
9-15« ændres til: »stk. 3-6 og 10-16«.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1, 2 og 4
Det foreslås, at rettelsen af henvisningen i naturgasafgiftslovens § 10,
stk. 10, således at der henvises til såvel bestemmelsen om rum over 100 m2
som bestemmelsen om rum under 100 m2, får virkning fra den 12. juni 1997, det
vil sige det tidspunkt, hvor bestemmelsen om rum over 100 m2 trådte i kraft.
Af lovtekniske grunde foreslås der en opdeling af den bestemmelse i det
oprindelige lovforslag, som indeholder den nævnte ændring, eftersom resten af
bestemmelsen skal have virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Til nr. 3 og 8
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.
Til nr. 5 og 7
Efter det oprindelige lovforslag skulle forhøjelsen fra 46 øre pr. kWh til
52 øre pr. kWh (ekskl. elsparebidrag) på afgiften af anden el end el til
opvarmning ske på een gang pr. 1. januar 1999. Det foreslås, at forhøjelsen
sker over 4 år på samme måde som for afgiften af el til opvarmning, dvs. med
1,5 øre pr. kWh pr. 1. januar i hvert af årene 1999, 2000, 2001 og 2002.
Ændringsforslagene medfører i forhold til de oprindelige
provenubemærkninger et tab på 730 mio. kr. i 1999, 490 mio. kr. i år 2000 og
245 mio. kr. i år 2001 opgjort på helår og med moms. Uden moms er
provenutabet på henholdsvis 585 mio. kr., 390 mio. kr. og 195 mio. kr.
opgjort på helår og opgjort på finansår henholdsvis 535 mio. kr., 405 mio.
kr., 210 mio. kr. og 20 mio. kr. i 1999, år 2000, år 2001 og år 2002.
Til nr. 6
Det foreslås, at bestemmelsen om, at der ikke skal ske nedsættelse af
tilbagebetalingen af CO2-afgift i sommerhalvåret for en virksomheds eget
forbrug af nyttiggjort varme til rumopvarmning eller fremstilling af varmt
vand, skal have virkning fra 1. maj 1997. Bestemmelsen får herved virkning
fra det samme tidspunkt som de tilsvarende bestemmelser i
energiafgiftslovene.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 217 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 217 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 30. maj 2000
- 1988 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE FORBRUGSAFGIFTSLOVE (AFGIFTSNEDSÆTTELSE FOR BENZIN OG LAVENERGIPÆRER M.V. SAMT AFGIFTSFORHØJELSE FOR ELEKTRICITET OG STENKUL M.V.) NR L 235 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1989
- 1992 LSF 301 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. OG LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) Retsinformation · 6. juli 1993
- 1997 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE (AFGIFTSFORHØJELSER OG AFGIFT AF VARME PRODUCERET VED AFFALDSFORBRÆNDING M.V.) Retsinformation · 1. juli 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov nr. 443 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas Retsinformation · 3. december 1999