Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. (ENLIGES OG LESBISKES ADGANG TIL INSEMINATION SAMT LÆGELIG BEHANDLING) NR L 53 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 53Betænkning over lovforslagFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Fertilitetsklinikken IVF,

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,

Lidegaard, Kresten, Århus, og

Nielsen, Bente Holm, Vanløse.

Herefter indstiller et mindretal (Socialistisk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af

udvalget samt Dorte Bennedsen (S) og Lone Møller (S)) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Mindretallet bemærker, at ifølge sygehusloven er der fri og lige adgang

til behandling. Dette grundlæggende princip er brudt med § 3 i loven om

kunstig befrugtning. Denne bestemmelse forbyder læger at inseminere enlige og

lesbiske kvinder eller tilbyde dem egentlig behandling med henblik på

reagensglasbehandling.

Siden lovens vedtagelse har debatten raset i medierne, og det er herunder

kommet frem, at der intet lovgivningsmæssigt er til hinder for at f.eks.

sædbanken Cryos kan sælge til private.

Det vil derfor ikke være forkert at konkludere, at enlige og lesbiske

kvinder, som kan blive gravide blot via insemination, fremover lovligt vil

kunne få børn på trods af, at de ikke lever op til lovens § 3 om, at man

enten skal være gift eller leve sammen med en mand i et ægteskabslignende

forhold.

Tilbage bliver den mindre gruppe, som af den ene eller anden årsag har

vanskeligt ved at blive gravide på grund af f.eks. lukkede æggeledere. Disse

kvinder afskæres fra at kunne betale sig fra at modtage lægelig behandling -

da lægelig behandling er en forudsætning for, at de kan blive gravide.

Lukkede æggeledere eller andre problemer med underlivet, som gør det

Læs alt

vanskeligt at blive gravid, skyldes ofte sygdom. Herved udelukker lovens § 3

reelt syge mennesker fra behandling. Det finder forslagsstillerne urimeligt.

Samtidig er det blevet klart tilkendegivet under 1. behandling af

lovforslaget, bl.a. af sundhedsministeren, at kravet i amterne er, at man

skal være gift eller samlevende som forudsætning for at blive optaget på

venteliste til behandling. De enlige eller lesbiske kvinder, der har modtaget

behandling før lovens ikrafttrædelse, har med andre ord selv betalt for

behandling på private fertilitetsklinikker.

Set i lyset af, at ventelisterne til behandlingen for barnløshed er

voksende, forventer mindretallet ikke, at denne praksis ændres. En afgørelse

om at ændre denne praksis er dog helt det enkelte amtsråds kompetence. En

vedtagelse af lovforslaget vil derfor ikke indebære merudgifter, endsige

pålæg til amtsråd.

Forslaget vil kun betyde, at læger fremover ikke forbydes at foretage

lægelig behandling af enlige og lesbiske på egen klinik. Men den enkelte læge

kan helt selv bestemme, om han vil give dette tilbud.

Endelig er det kommet frem, at der er en lang række muligheder for at omgå

bestemmelsen afhængig af, hvor tæt lægen spørger til ens parforhold, og i

hvilket omfang man selv ønsker at holde sig til sandheden. Forbudet mod, at

læger foretager insemination og kunstig befrugtning, rammer således kun de

kvinder, der af den ene eller anden grund har problemer med at blive gravide

via insemination, og som ikke vil være bekendt at omgå sandheden. Denne

konsekvens af lovens forbud finder mindretallet at det er vigtigt at

fremhæve.

Det bemærkes, at nogle medlemmer af Socialistisk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres folketingsgruppe vil stemme

imod lovforslaget.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

I Venstres folketingsgruppe er der forskellige meninger om lovforslaget.

Det kan derfor forventes, at et flertal af gruppen vil stemme imod

lovforslaget, medens et mindretal vil stemme for.

Et flertal i Venstres folketingsgruppe vil ikke kunne stemme for

lovforslaget, idet dette flertal mener, at et barn har krav på to forældre -

en far og en mor, som det skal have ret til at kende og blive passet af eller

have kontakt med, jf. FN's børnekonvention 1989.

Det er opfattelsen blandt et flertal i Venstres folketingsgruppe, at den

»forskning«, som foreligger på området, og som beskriver det

uproblematiske ved en opvækst uden at have relation til en erkendt

faderskikkelse, er udokumenteret og tendentiøs. Det blev nærmere beskrevet

under 1. behandling af L 53 den 24. april 1998.

På denne baggrund finder dette flertal, at lesbiske (både raske og

»syge« (sterile)) samt enlige ikke bør have adgang til insemination

som led i lægelig behandling.

Det er anført, at dette vil tvinge raske lesbiske kvinder til anskaffelse

af sæd under ubetryggende forhold. Det er flertallets opfattelse, at der i

livets mange forhold er en række risikofaktorer, som man ikke kan lovgive om.

Lesbiske og enlige vil være bevidste om eventuelle risici, og det er vort

håb, at informationen vil være på et så højt niveau, at man vil vurdere

fordele og ulemper.

Flertallet i Venstres folketingsgruppe kan ej heller tiltræde

ændringsforslag nr. 1, stillet af Margrete Auken (SF) uden for betænkningen,

som indebærer muligheder for, at der kan tilbydes kunstig befrugtning,

såfremt donor er kendt og barnet senere kan få oplyst donors identitet. Dette

strider efter vor opfattelse også imod, at barnet under sin opvækst kender og

har ret til at blive passet af eller have kontakt med en fader.

Et tredje mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget med

undtagelse af Dorte Bennedsen og Lone Møller) vil redegøre for sin stilling

til lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

I Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe er der forskellige

meninger om lovforslaget. Et stort flertal vil stemme imod lovforslaget,

medens et mindretal vil stemme for. For alle medlemmer gælder, at de vil

stemme imod ændringsforslag nr. 1 stillet af Margrete Auken (SF) uden for

betænkningen.

Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at den gældende lovgivning om, at kunstig befrugtning

kun må tilbydes kvinder, som er gift eller lever sammen med en mand i et

ægteskabslignende forhold, er i orden.

Dansk Folkepartis medlemmer af folketingsgruppen har stået frit i denne

etiske sag, men en samlet folketingsgruppe har valgt at afvise lovændringen

om, at enlige kvinder skal have adgang til kunstig befrugtning. Det nuværende

forbud er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke diskriminerende over for en

bestemt gruppe personer, da denne gruppe personer frivilligt har valgt at

leve i et forhold, som ikke naturligt kan frembringe børn. Der er ikke tale

om ufrivillig barnløshed.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone

Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv

Andersen (CD) fmd . Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen

Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V)

Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk

(KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af Margrete Auken (SF):

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 3 affattes således:

»§ 3. Kvinder, som ikke er gift, eller som ikke lever i et

ægteskabslignende forhold med en mand, må kun tilbydes kunstig befrugtning,

såfremt donor er kendt og oplysninger, som kan identificere vedkommende, er

registreret.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal opbevares i 70 år.

Stk. 3. Børn født af kvinder som nævnt i stk. 1 har ret til at få

donors identitet oplyst, når barnet har nået myndighedsalderen.

Stk. 4. Donor skal informeres om, at donor ikke er anonym for

barnet, og om registrering og opbevaring efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de

forhold, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4.«»

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten har en kendt

social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således ønskes

anvendt kunstig befrugtning i forbindelse med enlige kvinder, er

forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der

skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat

om L 200, folketingsåret 1995-96, jf. L 200 - bilag 48, og Centrets notat af

31. marts 1998, jf. L 53 - bilag 9, hvoraf det bl.a. fremgår, at det må

antages at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at

staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv,

når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.

Det foreslås, at oplysninger, som kan identificere donor, registreres og

opbevares i 70 år, og at donor skal informeres herom.

Hensigten med at fastsætte opbevaringsperioden til 70 år er at sikre, at

barnet på ethvert tidspunkt i sit liv skal kunne indhente oplysninger om sin

genetiske far.

Endvidere gives der barnet ret til at få donors identitet oplyst, når

barnet har nået myndighedsalderen. Hvorledes barnet vil anvende disse

oplysninger, herunder om barnet vælger at kontakte donor, er op til barnet

selv at afgøre.

Forslaget om at ophæve donoranonymiteten medfører ingen ændringer i de

civilretlige følger af at være donor, f.eks. ændringer i reglerne om

faderskab, bidragspligt, arveret m.v.

Det forslås videre, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres, hvordan og af

hvem de skal indberettes, hvorledes de skal opbevares, og om, hvem der skal

drive registret. Det er afgørende vigtigt, at registrering og opbevaring

foregår på betryggende måde, dvs. således at alene barnet har mulighed for at

få udleveret de registrerede oplysninger.

Endelig bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om de

oplysninger, donor skal modtage.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter