1997 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. (ENLIGES OG LESBISKES ADGANG TIL INSEMINATION SAMT LÆGELIG BEHANDLING) NR L 53 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Fertilitetsklinikken IVF,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Lidegaard, Kresten, Århus, og
Nielsen, Bente Holm, Vanløse.
Herefter indstiller et mindretal (Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af
udvalget samt Dorte Bennedsen (S) og Lone Møller (S)) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Mindretallet bemærker, at ifølge sygehusloven er der fri og lige adgang
til behandling. Dette grundlæggende princip er brudt med § 3 i loven om
kunstig befrugtning. Denne bestemmelse forbyder læger at inseminere enlige og
lesbiske kvinder eller tilbyde dem egentlig behandling med henblik på
reagensglasbehandling.
Siden lovens vedtagelse har debatten raset i medierne, og det er herunder
kommet frem, at der intet lovgivningsmæssigt er til hinder for at f.eks.
sædbanken Cryos kan sælge til private.
Det vil derfor ikke være forkert at konkludere, at enlige og lesbiske
kvinder, som kan blive gravide blot via insemination, fremover lovligt vil
kunne få børn på trods af, at de ikke lever op til lovens § 3 om, at man
enten skal være gift eller leve sammen med en mand i et ægteskabslignende
forhold.
Tilbage bliver den mindre gruppe, som af den ene eller anden årsag har
vanskeligt ved at blive gravide på grund af f.eks. lukkede æggeledere. Disse
kvinder afskæres fra at kunne betale sig fra at modtage lægelig behandling -
da lægelig behandling er en forudsætning for, at de kan blive gravide.
Lukkede æggeledere eller andre problemer med underlivet, som gør det
Læs alt
vanskeligt at blive gravid, skyldes ofte sygdom. Herved udelukker lovens § 3
reelt syge mennesker fra behandling. Det finder forslagsstillerne urimeligt.
Samtidig er det blevet klart tilkendegivet under 1. behandling af
lovforslaget, bl.a. af sundhedsministeren, at kravet i amterne er, at man
skal være gift eller samlevende som forudsætning for at blive optaget på
venteliste til behandling. De enlige eller lesbiske kvinder, der har modtaget
behandling før lovens ikrafttrædelse, har med andre ord selv betalt for
behandling på private fertilitetsklinikker.
Set i lyset af, at ventelisterne til behandlingen for barnløshed er
voksende, forventer mindretallet ikke, at denne praksis ændres. En afgørelse
om at ændre denne praksis er dog helt det enkelte amtsråds kompetence. En
vedtagelse af lovforslaget vil derfor ikke indebære merudgifter, endsige
pålæg til amtsråd.
Forslaget vil kun betyde, at læger fremover ikke forbydes at foretage
lægelig behandling af enlige og lesbiske på egen klinik. Men den enkelte læge
kan helt selv bestemme, om han vil give dette tilbud.
Endelig er det kommet frem, at der er en lang række muligheder for at omgå
bestemmelsen afhængig af, hvor tæt lægen spørger til ens parforhold, og i
hvilket omfang man selv ønsker at holde sig til sandheden. Forbudet mod, at
læger foretager insemination og kunstig befrugtning, rammer således kun de
kvinder, der af den ene eller anden grund har problemer med at blive gravide
via insemination, og som ikke vil være bekendt at omgå sandheden. Denne
konsekvens af lovens forbud finder mindretallet at det er vigtigt at
fremhæve.
Det bemærkes, at nogle medlemmer af Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres folketingsgruppe vil stemme
imod lovforslaget.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
I Venstres folketingsgruppe er der forskellige meninger om lovforslaget.
Det kan derfor forventes, at et flertal af gruppen vil stemme imod
lovforslaget, medens et mindretal vil stemme for.
Et flertal i Venstres folketingsgruppe vil ikke kunne stemme for
lovforslaget, idet dette flertal mener, at et barn har krav på to forældre -
en far og en mor, som det skal have ret til at kende og blive passet af eller
have kontakt med, jf. FN's børnekonvention 1989.
Det er opfattelsen blandt et flertal i Venstres folketingsgruppe, at den
»forskning«, som foreligger på området, og som beskriver det
uproblematiske ved en opvækst uden at have relation til en erkendt
faderskikkelse, er udokumenteret og tendentiøs. Det blev nærmere beskrevet
under 1. behandling af L 53 den 24. april 1998.
På denne baggrund finder dette flertal, at lesbiske (både raske og
»syge« (sterile)) samt enlige ikke bør have adgang til insemination
som led i lægelig behandling.
Det er anført, at dette vil tvinge raske lesbiske kvinder til anskaffelse
af sæd under ubetryggende forhold. Det er flertallets opfattelse, at der i
livets mange forhold er en række risikofaktorer, som man ikke kan lovgive om.
Lesbiske og enlige vil være bevidste om eventuelle risici, og det er vort
håb, at informationen vil være på et så højt niveau, at man vil vurdere
fordele og ulemper.
Flertallet i Venstres folketingsgruppe kan ej heller tiltræde
ændringsforslag nr. 1, stillet af Margrete Auken (SF) uden for betænkningen,
som indebærer muligheder for, at der kan tilbydes kunstig befrugtning,
såfremt donor er kendt og barnet senere kan få oplyst donors identitet. Dette
strider efter vor opfattelse også imod, at barnet under sin opvækst kender og
har ret til at blive passet af eller have kontakt med en fader.
Et tredje mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget med
undtagelse af Dorte Bennedsen og Lone Møller) vil redegøre for sin stilling
til lovforslaget ved 2. behandling.
Et fjerde mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
I Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe er der forskellige
meninger om lovforslaget. Et stort flertal vil stemme imod lovforslaget,
medens et mindretal vil stemme for. For alle medlemmer gælder, at de vil
stemme imod ændringsforslag nr. 1 stillet af Margrete Auken (SF) uden for
betænkningen.
Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet finder, at den gældende lovgivning om, at kunstig befrugtning
kun må tilbydes kvinder, som er gift eller lever sammen med en mand i et
ægteskabslignende forhold, er i orden.
Dansk Folkepartis medlemmer af folketingsgruppen har stået frit i denne
etiske sag, men en samlet folketingsgruppe har valgt at afvise lovændringen
om, at enlige kvinder skal have adgang til kunstig befrugtning. Det nuværende
forbud er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke diskriminerende over for en
bestemt gruppe personer, da denne gruppe personer frivilligt har valgt at
leve i et forhold, som ikke naturligt kan frembringe børn. Der er ikke tale
om ufrivillig barnløshed.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone
Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv
Andersen (CD) fmd . Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen
Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V)
Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk
(KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsforslag
Af Margrete Auken (SF):
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»1. § 3 affattes således:
»§ 3. Kvinder, som ikke er gift, eller som ikke lever i et
ægteskabslignende forhold med en mand, må kun tilbydes kunstig befrugtning,
såfremt donor er kendt og oplysninger, som kan identificere vedkommende, er
registreret.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal opbevares i 70 år.
Stk. 3. Børn født af kvinder som nævnt i stk. 1 har ret til at få
donors identitet oplyst, når barnet har nået myndighedsalderen.
Stk. 4. Donor skal informeres om, at donor ikke er anonym for
barnet, og om registrering og opbevaring efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de
forhold, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4.«»
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten har en kendt
social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således ønskes
anvendt kunstig befrugtning i forbindelse med enlige kvinder, er
forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der
skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat
om L 200, folketingsåret 1995-96, jf. L 200 - bilag 48, og Centrets notat af
31. marts 1998, jf. L 53 - bilag 9, hvoraf det bl.a. fremgår, at det må
antages at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at
staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv,
når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.
Det foreslås, at oplysninger, som kan identificere donor, registreres og
opbevares i 70 år, og at donor skal informeres herom.
Hensigten med at fastsætte opbevaringsperioden til 70 år er at sikre, at
barnet på ethvert tidspunkt i sit liv skal kunne indhente oplysninger om sin
genetiske far.
Endvidere gives der barnet ret til at få donors identitet oplyst, når
barnet har nået myndighedsalderen. Hvorledes barnet vil anvende disse
oplysninger, herunder om barnet vælger at kontakte donor, er op til barnet
selv at afgøre.
Forslaget om at ophæve donoranonymiteten medfører ingen ændringer i de
civilretlige følger af at være donor, f.eks. ændringer i reglerne om
faderskab, bidragspligt, arveret m.v.
Det forslås videre, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres, hvordan og af
hvem de skal indberettes, hvorledes de skal opbevares, og om, hvem der skal
drive registret. Det er afgørende vigtigt, at registrering og opbevaring
foregår på betryggende måde, dvs. således at alene barnet har mulighed for at
få udleveret de registrerede oplysninger.
Endelig bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, donor skal modtage.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bindende svar – ”1. Kan SKAT bekræfte, at de ydelser Spørger leverer, er fritaget for moms — idet der er tale om behandling af uønsket barnløshed, hvor der før… Landsskatteretten · 16. maj 2016
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod tilbud om insemination, hvis behandlingen ikke foretages af personer, der er læger eller under en læges ansvar Retsinformation · 14. maj 2002
- 1996 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. NR L 5 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 13. august 1997
- Bindende svar – 1. Er spørger fritaget for moms vedrørende behandlinger, som består i, at der sker kunstig befrugtning af æg, der udtages fra kvindens… Landsskatteretten · 7. januar 2014
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold) Retsinformation · 8. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Retsinformation · 16. maj 2000