Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 172 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURRENCELOV NR L 172 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 172Betænkning over lovforslagFolketinget20. august 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og mundtligt. Nogle af udvalgets spørgsmål samt

erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af erhvervsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Akademikernes Centralorganisation,

Assurandør-Societetet,

Dansk Handel & Service,

Dansk Magasinpresses Udgiverforening,

Dansk Skovforening,

Danske Dagblades Forening,

Danske Elværkers Forening,

Danske Vognmænd,

De Danske Skovdyrkerforeninger,

Den danske Forlæggerforening,

Foreningen af Registrerede Revisorer og

Topdanmark A/S.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

erhvervsministeren og det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet stiller sig uforstående over for, at regeringen ikke foreslår en

fusionskontrol, og at den danske konkurrencelovgivning derfor fortsat vil

adskille sig fra de fleste af vore nabolande og fra EU's konkurrenceregler.

Læs alt

Holland og Finland er ved at indføre fusionskontrol, efterladende Danmark i

selskab med Luxemburg. Forundringen er så meget desto større, som det er

fremgået, at regeringspartierne også er tilhænger af fusionskontrol, og at

der således kunne skabes flertal for alle de af regeringen stillede

ændringsforslag og for en bestemmelse om fusionskontrol.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren

under nr. 12, 13, 15, 16, 17 og 18 og de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, vil

mindretallet tillige stemme for de øvrige af erhvervsministeren stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2Af et mindretal (FP):

1) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 og 3 gælder ikke, hvis en

konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig

regulering. En konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en

kommunalbestyrelse, er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig

regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at

kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til

lovgivning.«

3) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Beslutninger truffet af bestyrelsen i et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, sidestilles med

beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 4. Afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er

omfattet af stk. 2, træffes af den myndighed m.v., der har fastsat

reguleringen eller truffet beslutningen, eller, såfremt reguleringen er

fastsat ved lov eller EF-forordning, af vedkommende minister.

Stk. 5. Hvis en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, kan

Konkurrencerådet rette henvendelse til pågældende myndighed, påpege mulige

skadelige virkninger for konkurrencen samt fremkomme med forslag til fremme

af konkurrencen på det pågældende område. Myndigheden skal svare på

henvendelsen inden 3 måneder fra modtagelsen heraf.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

Af et mindretal (SF og EL):

Til kapitel 4 4) I kapiteloverskriften indsættes efter

»fusioner«: »og fusionskontrol«.

Nye paragraffer 5) Efter § 12 indsættes i kapitel 4 som nye

paragraffer:

»§ 01. En fusion opstår efter denne lov:

1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til en

virksomhed, eller

2) når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst en

virksomhed, eller en eller flere virksomheder ved køb af andele eller aktiver

gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte

kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virksomheder.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af fusionsbegrebet, herunder regler om, hvorledes selvstændigt

fungerende joint ventures omfattes af fusionsbegrebet.

§ 02. En fusion forbydes, hvis

1) den skaber eller styrker en dominerende stilling, som hæmmer eller er

egnet til at hæmme den effektive konkurrence betydeligt på det danske marked

eller en væsentlig del heraf, og dette sker på en måde, som er skadelig ud

fra almene hensyn, eller

2) den i øvrigt bevirker, at almene hensyn væsentligt tilsidesættes.

Stk. 2. Fusioner, som efter stk. 1 er forbudt, er ugyldige.

Stk. 3. Såfremt det er tilstrækkeligt for at fjerne de skadelige

virkninger af en fusion, kan der i stedet for, at fusionen forbydes, knyttes

betingelser til godkendelsen. Betingelserne kan bestå i,

1) at de fusionerede virksomheder skal afhænde en del af den samlede

virksomhed, eller

2) krav om gennemførelse af andre konkurrecefremmende foranstaltninger.

§ 03. En fusion skal anmeldes til Konkurrencestyrelsen, når

1) de involverede virksomheder har en samlet årlig omsætning på mindst 2

mia. kr. eller 20 pct. af markedet eller

2) den overtagne virksomhed har en årlig omsætning på mindst 100 mio. kr.

Hvis en virksomhed er en del af en koncern, beregnes den samlede omsætning

ud fra koncernomsætningen.

Stk. 2. Fusioner omfattet af stk. 1 skal anmeldes til

Konkurrencestyrelsen senest en uge efter aftalens indgåelse,

offentliggørelsen af overtagelses- eller ombytningstilbudet eller

erhvervelsen af en kontrollerende andel.

Stk. 3. Konkurrencestyrelsen skal inden 30 dage fra anmeldelsen

beslutte, om en fusion skal godkendes, eller om der skal iværksættes en

uddybende undersøgelse (fase 1). I denne periode må ingen af parterne tage

skridt til at fuldføre fusionen. Konkurrencestyrelsen kan under særlige

omstændigheder udsætte fusionens fuldførelse indtil endelig godkendelse.

Såfremt Konkurrencestyrelsen beslutter at indlede en uddybende undersøgelse,

har styrelsen yderligere 3 måneder til enten at godkende fusionen eller

indbringe sagen for Københavns Byret (fase 2).

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

gennemførsel af fusionskontrollen, herunder proceduren i forbindelse hermed,

samt for beregning af de i stk. 1 fastsatte omsætningstærskler.

§ 04. Københavns Byret skal inden 6 måneder fra tidspunktet for

Konkurrencestyrelsens indbringelse af sagen træffe afgørelse i sagen (fase

3). Denne frist kan forlænges, men forbud eller betingede godkendelser kan

kun udstedes indtil 2 år efter aftalens indgåelse.

§ 05. Byrettens afgørelser truffet efter § 02, stk. 1 og 3, kan

indbringes for landsretten. Landsretten skal træffe afgørelse inden 3 måneder

fra tidspunktet for indbringelsen.

§ 06. Afgørelser truffet efter § 02, stk. 1 og 3, kan genoptages

ved landsretten, såfremt der foreligger væsentligt nyt i sagen, der taler for

at ophæve eller lempe forbudet eller betingelserne.

Stk. 2. Genoptagelse kan begæres af Konkurrencestyrelsen, af den,

afgørelsen retter sig til, eller af den, som i øvrigt har individuel,

væsentlig interesse i sagen.«

Til § 13Af et mindretal (FP):

6) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til:

»§ 2, stk. 2, 2. pkt.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

7) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til:

»§ 2, stk. 6, 2. pkt.«

Af et mindretal (FP):

8) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Anmeldelser efter § 2, stk. 2, 1. pkt., samt

afgørelser truffet i medfør af loven kan offentliggøres.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

9) I stk. 2 ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2,

stk. 5«, og »§ 2, stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »§ 2, stk.

6, 1. pkt.«

Til § 14Af et mindretal (FP):

10) I stk. 1 udgår ordene », jf. dog § 2, stk. 2, 2.

pkt.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

11) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 2, 2. pkt.« til:

»§ 2, stk. 4.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

12) I stk. 3 indsættes efter »virksomhed«:

», herunder regler om afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses

suppleanter efter indstilling fra Konkurrencerådets formand før en periodes

ophør«.

Til § 15 13) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»kongen«: »for en periode på op til 4 år«.

Til § 19Af et mindretal (FP):

14) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 1 og 3, 1. pkt.,»

til: »§ 2, stk. 1 og 2, 1. pkt.,».

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

15) Stk. 1 affattes således:

»Konkurrencerådets afgørelser truffet efter § 2, stk. 1 og stk. 6, 1.

pkt., § 5, stk. 1, § 6, § 7, § 8, stk. 1 og 3-5, § 9, § 11, § 12, stk. 1, §

13, stk. 4, § 16 og § 27, stk. 4, 2. pkt., kan påklages til

Konkurrenceankenævnet.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 23 16) Stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) overtræder § 11, stk. 1, hvis den pågældende virksomhed inden for

de seneste 5 år har fået et påbud vedrørende et tilsvarende misbrug af

dominerende stilling, jf. § 11, stk. 3,».

Til § 27 17) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dog træder bestemmelserne i § 14, stk. 3, og § 15 i kraft den 1.

juli 1997.«

18) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»En godkendelse, som er meddelt efter konkurrencelovens § 14, stk. 1,

jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, bevarer sin gyldighed,

indtil Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde

godkendelsen. Afgørelsen træffes efter de hidtil gældende regler.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

19) I stk. 5 ændres »§ 2, stk. 3« til: »§ 2,

stk. 6«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at undtagelsesbestemmelsen for

konkurrencebegrænsninger, som er en direkte eller nødvendig følge af

offentlig regulering eller en beslutning truffet af en kommunalbestyrelse

eller bestyrelsen i et kommunalt fællesskab, udgår.

Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at der vil være et ikke nærmere

defineret område for undtagelse af konkurrencebegrænsende adfærd foretaget af

offentlige eller halvoffentlige virksomheder eller myndigheder.

Undtagelsesbestemmelsen indebærer tillige, at reaktionen over for offentlige

eller halvoffentlige virksomheder eller myndigheder højst kan være en

henvendelse til den ansvarlige myndighed med forslag til, hvordan man kan

afhjælpe virkningerne af den konkurrencebegrænsende adfærd. Myndigheden har

således ikke pligt til at foretage sig noget. Da der ikke findes at være reel

forskel mellem den offentlige og den privat erhvervsudøvelse, og da der er

behov for et effektivt Konkurrenceråd såvel over for private som over for

offentlige virksomheder, findes det logisk at fjerne enhver

undtagelsesmulighed for offentlige virksomheder. Dette sikres ved

ændringsforslaget.

Til nr. 2 Efter lovforslagets § 2, stk. 2, er en erhvervsvirksomheds

konkurrencebegrænsninger, som er en direkte eller nødvendig følge af

offentlig regulering, undtaget fra reglerne i kapitel 2 og 3. I sådanne

tilfælde kan konkurrencemyndigheden rette en offentliggjort henvendelse til

vedkommende myndighed og gøre opmærksom på eventuelle konkurrenceskadelige

virkninger, jf. stk. 5.

Formålet med § 2, stk. 2, er at sikre, at politisk bestemte reguleringer

ikke kan underkendes af konkurrencemyndigheden, idet disse reguleringer kan

være betinget af andre samfundshensyn end hensynet til konkurrencen. Det

følger af § 2, stk. 1, at lovforslaget ikke skelner mellem

konkurrencebegrænsninger, der optræder i forbindelse med privat

erhvervsvirksomhed, og konkurrencebegrænsninger, der optræder i forbindelse

med offentlig erhvervsvirksomhed. Følger en konkurrencebegrænsning af

offentlig regulering m.v., vil den være undtaget fra forbudsbestemmelserne i

kapitel 2 og 3, uanset i hvilket regi - offentligt eller privat -

erhvervsvirksomheden udføres.

For at sikre en effektiv anvendelse af konkurrencereglerne er det

præciseret, at konkurrencebegrænsningen skal være en direkte eller nødvendig

følge af offentlig regulering.

Ved offentlig regulering forstås bl.a. lovgivning og bekendtgørelser,

generelle budgetregler, aktstykker samt reglerne om kommunernes ulovbestemte

opgaver (kommunalfuldmagten). Endvidere vil forpligtelser efter f.eks.

ratificerede konventioner og EF-forordninger også falde ind under begrebet

offentlig regulering.

Forslaget til stk. 2, 1. pkt., indebærer ikke særlige indholdsmæssige krav

til reguleringens ordlyd, men det er myndigheden - og ikke virksomhederne

selv - der skal udmønte hensigten bag lovgivningen. Virksomhederne vil derfor

ikke kunne påberåbe sig en bemyndigelsesbestemmelse som grundlag for en

konkurrencebegrænsning. Det er således en forudsætning, at hjemmelen til at

gennemføre en offentlig regulering er udnyttet, svarende til hidtidig praksis

efter den gældende konkurrencelov.

I stk. 2, 2. pkt., præciseres det, at en konkurrencebegrænsning, som er

fastsat af kommunalbestyrelsen, betragtes som en direkte eller nødvendig

følge af offentlig regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig for,

at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til

lovgivning. Præciseringen gælder alle former for kommunale

konkurrencebegrænsninger. Dette gælder således f.eks. også

konkurrencebegrænsninger fastsat i et kommunalt regulativ.

Begrundelsen for at undtage sådanne konkurrencebegrænsninger er, at

kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at tilrettelægge de opgaver, den

er pålagt efter lovgivningen. Imidlertid indebærer formuleringen også, at

konkurrencebegrænsningen skal være nødvendig for kommunens opfyldelse af sine

opgaver. Dette indebærer, at kommunen skal vælge den mindst

konkurrenceforvridende løsning ved udførelsen af en given erhvervsvirksomhed,

hvor lovgivningen åbner mulighed for, at virksomheden kan udføres på flere

forskellige måder.

Ved at anvende formuleringen »fastsat« i stk. 2, 2. pkt., er det

præciseret, at for at en konkurrencebegrænsning kan være en direkte eller

nødvendig følge af offentlig regulering, skal konkurrencebegrænsningens

konkrete indhold fremgå direkte af kommunalbestyrelsens beslutning, regulativ

m.v. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en konkurrencebegrænsning f.eks.

følger af en mere generel beslutning truffet af en kommunalbestyrelse.

Dernæst skal en konkurrencebegrænsning være nødvendig for, at

kommunalbestyrelsen kan varetage de opgaver, den er pålagt. Hvorvidt en

konkurrencebegrænsning er nødvendig, afhænger af de hensyn eller mål, der

ligger bag ved den pågældende lovgivning. Det er derfor fundet naturligt, at

det er den myndighed, der fastsætter reguleringen eller træffer beslutningen,

der afgør, hvorvidt en konkurrencebegrænsning må anses for nødvendig, jf.

stk. 4. At kommunalbestyrelsen skal være pålagt en opgave, indebærer, at det

skal følge af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for eller

skal varetage en bestemt opgave.

Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse fastsætter en

konkurrencebegrænsning, der er unødvendig for at opfylde de opgaver, som den

er pålagt i henhold til lovgivning, så finder undtagelsen ikke anvendelse.

Til nr. 3 Af stk. 3 fremgår det, at beslutninger truffet af bestyrelsen i

et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, sidestilles

med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen.

Begrundelsen for at sidestille beslutninger truffet af bestyrelsen i

kommunale fællesskaber med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen er, at

kommunale fællesskaber er karakteriseret ved, at der sker en

kompetenceoverførsel fra de deltagende kommuner til fællesskabet. Et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, er således

udtryk for, at den i lovgivningen fastsatte kompetence- og opgavefordeling er

fraveget. Det kommunale fællesskab udøver ikke funktioner på kommunernes

vegne i henhold til delegation, men har en selvstændig kompetence.

Det fremgår af stk. 4, at afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning

er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering m.v., træffes af

den myndighed, der har fastsat reguleringen eller truffet beslutningen. Hvis

reguleringen er fastsat ved lov eller EU-forordning, træffes afgørelsen af

vedkommende minister. Det følger dog af dansk rets almindelige regler, at den

endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en erhvervsvirksomheds

konkurrencebegrænsning er omfattet af § 2, stk. 2, henhører under domstolene.

Det er en given forudsætning ved administrationen af konkurrenceloven, at

konkurrencemyndigheden ikke kan gå ind i en legalitetsprøvelse af offentlig

regulering og beslutninger.

Stk. 5 giver konkurrencemyndigheden mulighed for at rette henvendelse til

den pågældende myndighed m.v. og påpege mulige skadelige virkninger for

konkurrencen. Bestemmelsen følger hidtidig praksis, men er gjort mere

effektiv ved at indføje en pligt for den pågældende myndighed til at svare på

henvendelsen inden for 3 måneder fra modtagelsestidspunktet. Den foreslåede

bestemmelse præciserer endvidere Konkurrencerådets adgang til i en sådan

henvendelse at fremkomme med forslag til fremme af konkurrencen på det

pågældende område.

Forud for en sådan henvendelse forudsættes Konkurrencerådet at drøfte

sagen med den pågældende myndighed.

En § 2, stk. 5-henvendelse kan offentliggøres, ligesom den offentlige

myndigheds svar på Konkurrencerådets henvendelse kan offentliggøres, jf. §

13, stk. 2. Offentliggørelsen vil ske ved Konkurrencerådets foranstaltning.

Heri ligger en forudsætning om, at en offentlig myndighed i forbindelse med

besvarelsen kommer med en begrundet stillingtagen til Konkurrencerådets

anbefaling.

Under den gældende konkurrencelov er det altid Konkurrencerådet og ikke

rådets sekretariat, der retter en offentliggjort § 15-henvendelse til andre

offentlige myndigheder. Ud fra hensynet til at give henvendelser efter

lovforslagets § 2, stk. 5, mest mulig vægt både over for den pågældende

myndighed og i den offentlige debat er det fundet hensigtsmæssigt fortsat at

lade denne del af konkurrencelovens anvendelsesområder varetage af

Konkurrencerådet.

Til nr. 4 og 5 Med ændringsforslagene indføres kontrol med fusioner, så

den danske konkurrencelovgivning får en bestemmelse herom, ligesom der i EU

og i vore nabolande er fusionskontrol.

Med forslagene kan fusioner forbydes, hvis de begrænser konkurrencen, dog

således, at sådanne fusioner kan godkendes, hvis det er til fordel for almene

interesser. Fusioner kan også forbydes, hvis de er i modstrid med almene

interesser.

Med en fusionskontrol bliver det således muligt for samfundet at gribe

ind, dels for at sikre konkurrencen på markedet, dels for at varetage vigtige

almene interesser. Køb og salg af virksomheder sker i stigende omfang, og i

mange tilfælde er der store samfundsmæssige interesser på spil. Derfor er der

brug for i bestemte situationer at kunne gribe ind.

Til nr. 6, 8, 10 og 14 Ændringsforslagene er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 7, 9, 11 og 19 Ændringsforslagene er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 2 og 3.

Til nr. 12 Ved den foreslåede tilføjelse til § 14, stk. 3, tillægges

erhverministeren en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om

afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses suppleanter før en periodes ophør.

Af hensyn til retssikkerheden for Konkurrencerådets medlemmer og af hensyn

til Konkurrencerådets uafhængighed forudsætter forslaget, at

erhvervsministeren skal fastsætte klare regler for, hvornår afskedigelse kan

finde sted.

Afskedigelse kan kun finde sted i tilfælde af overtrædelse af

tavshedspligten eller ved grov tilsidesættelse af medlemmernes øvrige pligter

efter Konkurrencerådets forretningsorden.

Afskedigelse for overtrædelse af tavshedspligten omfatter tilfælde, hvor

rådsmedlemmer enten har udtalt sig om fortrolige sager eller har udleveret

fortrolige dokumenter. Det er fundet nødvendigt at præcisere rådsmedlemmernes

tavshedspligt, idet det blandt andet må forventes, at rådsmedlemmerne i øget

omfang vil få adgang til fortrolige EU-dokumenter. Det forudsættes, at der

ikke sker en ændring af hidtidig praksis, hvorefter et

organisationsindstillet medlem af Konkurrencerådet kan drøfte

problemstillinger i sager, der er til behandling i rådet, med personer i de

indstillende organisationer, under den pågældendes eget ansvar for at

fortrolige oplysninger ikke prisgives.

Erhvervsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om afskedigelse af

rådsmedlemmer i tilfælde, hvor rådsmedlemmer i øvrigt groft tilsidesætter

deres pligter i henhold til Konkurrencerådets forretningsorden. Afskedigelse

i denne forbindelse kan kun ske i særligt grove tilfælde, og der vil således

normalt kun være adgang til afskedigelse, hvor der er tale om gentagen

tilsidesættelse af de pligter, der påhviler et rådsmedlem.

Forslaget berører ikke Konkurrencerådets status, og rådet er således

stadig væk uafhængigt af erhvervsministeren. Til sikring af Konkurrencerådets

uafhængighed skal reglerne om afskedigelse indeholde en procedure, hvorefter

afskedigelse kun kan finde sted efter indstilling fra Konkurrencerådets

formand.

Erhvervsministeren kan således ikke på eget initiativ foranledige en

afskedigelse af et rådsmedlem. Adgangen til afskedigelse omfatter ikke

Konkurrencerådets formand, idet formanden udnævnes af kongen.

Til nr. 13 Ændringsforslaget har til formål at begrænse den periode, som

formanden udnævnes for, til 4 år. Herefter er der mulighed for genudnævnelse

eller udnævnelse af en ny formand.

Efter lovforslaget vil udnævnelsen være tidsubegrænset, således at

formanden bevarer sin udnævnelse indtil pensioneringen. Henset til, at

udnævnelsen til formand for en række andre råd som f.eks. Fondsrådet og

Forsikringsrådet i dag er tidsbegrænset, er det fundet hensigtsmæssigt også

for Konkurrencerådets vedkommende at indføre en ordning med tidsbegrænset

udnævnelse.

Forslaget berører ikke Konkurrencerådets status, og rådet er således

stadig væk uafhængigt af erhvervsministeren. Ligeledes er det stadig væk

kongen, der udnævner formanden for Konkurrencerådet.

Til nr. 15 Der tilsigtes med lovforslagets § 19 ingen ændringer i forhold

til den gældende konkurrencelovs § 18.

Udgangspunktet vil som hidtil være, at stort set alle Konkurrencerådets

afgørelser kan ankes.

Afgørelser om, hvorvidt der er tale om erhvervsvirksomhed, jf. § 2, stk.

1, hvorvidt der er anmeldelsespligt for offentlig regulering, jf. § 2, stk.

6, 1. pkt., samt hvorvidt der er tale om løn- og arbejdsforhold, jf. § 3, 1.

pkt., kan indbringes for ankenævnet.

Konkurrenceankenævnet kan endvidere tage stilling til, hvorvidt en aftale,

vedtagelse eller en samordnet praksis er indgået inden for samme virksomhed

eller koncern, jf. § 5.

Afgørelser efter §§ 6 og 7 samt afgørelser efter § 8 om afslag på

ansøgning om individuel fritagelse fra forbudet i § 6 samt indholdet,

varigheden, forlængelsen eller tilbagekaldelsen af fritagelsen kan ligeledes

indbringes for ankenævnet.

Erklæringer efter § 9, hvor Konkurrencerådet afgiver erklæring om, at

anmeldte forhold falder uden for forbudet i § 6, stk. 1, og at der ikke vil

blive grebet ind i medfør af § 6, stk. 4, kan indbringes for ankenævnet.

Ligeledes kan afgørelser truffet i medfør af § 11 indbringes for ankenævnet.

Konkurrencerådets afgørelse om meddelelsespligt for fusioner m.v., jf. §

12, stk. 1, kan indbringes for ankenævnet.

Det er endvidere muligt at anke afgørelser om, hvilke oplysninger der skal

undtages fra offentliggørelse, jf. § 13, stk. 4. Tilsvarende kan afgørelser

efter § 16 om indholdet og varigheden af de påbud, der kan anvendes i

forbindelse med § 6, stk. 4, og § 11, stk. 3, ankes til ankenævnet.

Endelig kan afgørelser efter § 27, stk. 4, 2. pkt., om fristforlængelse

ankes til ankenævnet.

Til nr. 16 Med den ændrede formulering af § 23, stk. 1, nr. 2, er det

tilsigtet at præcisere, at straf for overtrædelse af forbudet mod misbrug af

en dominerende stilling i § 11, stk. 1, kun kan komme på tale, såfremt

Konkurrencerådet påviser, at den pågældende virksomhed inden for de seneste 5

år har modtaget et påbud efter § 11, stk. 3, for et tilsvarende misbrug.

Til nr. 17 Det foreslås, at bestemmelserne i § 14, stk. 3, og § 15 træder

i kraft den 1. juli 1997. Med det fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt for §

14, stk. 3, sikres det, at erhvervsministerens fastsættelse af

Konkurrencerådets forretningsorden samt af nærmere regler for rådets og

Konkurrencestyrelsens virksomhed træder i kraft samtidig med bestemmelsen om

udnævnelse af det nye Konkurrenceråd. Med det fremrykkede

ikrafttrædelsestidspunkt for § 15 sikres det, at der oprettes et nyt

Konkurrenceråd, der kan deltage i udstedelsen af de supplerende

administrative forskrifter inden lovens ikrafttrædelse. I perioden fra den 1.

juli 1997 til 1. januar 1998 vil det nuværende og det nye Konkurrenceråd

fungere samtidig.

Til nr. 18 Ændringsforslaget indebærer, at en godkendelse af bindende

videresalgspriser, som er meddelt efter den gældende konkurrencelovs § 14,

stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, forbliver i kraft,

indtil Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde

godkendelsen. Såfremt Konkurrencerådet træffer afgørelse om at tilbagekalde

godkendelsen, skal denne afgørelse træffes efter de hidtil gældende regler i

lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993.

Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy

Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang

(RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)

Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille

Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Dansk Folkeparti havde

ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes oplyse, om de frivillige indkøbskæder kan fortsætte på

uændrede vilkår, specielt hvad angår markedsføring og prisfastsættelse.

Spørgsmål 58:

Ministeren bedes redegøre nærmere for den fritagelse fra forbudet i § 6,

som påtænkes udstedt for detailhandelen.

Svar:

De frivillige kæders aftaler vil umiddelbart være omfattet af forbudet i

lovens § 6, hvis de indeholder bestemmelser, der direkte eller indirekte har

til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

Bestemmelser i indkøbsforeningers aftaler om faste udsalgspriser for

medlemmer vil - ligesom nu - være forbudt.

Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 10 anført, at det er tanken at

udstede en gruppefritagelse med henblik på de særlige danske forhold inden

for detailhandelen. Jeg kan bekræfte, at jeg har til hensigt at udstede en

gruppefritagelse for kædesamarbejde i detailhandelen.

Generelt kan det om gruppefritagelserne siges, at fritagelserne er

begrundet i, at visse typer af konkurrencebegrænsende aftaler antages at

indebære samfundsøkonomiske fordele, som overstiger de ulemper, som

konkurrencebegrænsningen medfører.

Konkurrenceforholdene i den danske detailhandel varierer betydeligt.

Detailhandelen er således karakteriseret ved kapitalkæder, frivillige kæder

og kædesamarbejde inden for brugsforeningsbevægelsen. Kædernes

konkurrenceforhold vil indgå ved udformningen af gruppefritagelsen, idet

gruppefritagelsen netop skal afspejle forholdene på det danske marked.

Som følge heraf kan jeg derfor ikke give en konkret redegørelse for

indholdet i gruppefritagelsen for kædesamarbejde i detailhandelen.

Udformningen af gruppefritagelsen vil ske efter nærmere forhandlinger med

detailhandelens organisationer og ud fra undersøgelser af

konkurrenceforholdene. Endelig skal det nye Konkurrenceråd høres.

Frivillige kædeaftaler, der måtte falde uden for gruppefritagelsen, vil

efter anmeldelse til konkurrencemyndigheden kunne opnå individuel fritagelse,

hvis det findes godtgjort, at de opfylder kravene til fritagelse i lovens §

8.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes redegøre for, om den eksisterende ordning med faste

priser på aviser og bøger kan fortsætte og på hvilken måde.

Svar:

Jeg henviser til mit ændringsforslag til § 27 i L 172 (konkurrenceloven).

Ændringsforslaget indebærer, at en godkendelse af bindende videresalgspriser,

som er meddelt efter den gældende konkurrencelovs § 14, stk. 3, jf.

lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, forbliver i kraft, indtil

Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen.

Ændringsforslaget svarer til det forslag, der blev fremlagt af

Konkurrenceudvalget. Eksisterende fastprisordninger for aviser, bøger og

magasiner kan herefter videreføres, og tilbagekaldelse af godkendelserne skal

ske efter den gældende konkurrencelov, jf. ovennævnte lovbekendtgørelse.

Spørgsmål 52:

Ministeren bedes uddybe begrundelsen for, hvorfor joint ventures falder

ind under forbudet i § 6 set i lyset af, at lovforslaget ikke lægger op til

bestemmelser om fusionskontrol.

Svar:

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget betragtes visse joint

ventures efter EU-konkurrencereglerne som fusioner, der behandles efter

forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.

Da lovforslaget imidlertid ikke indeholder bestemmelser om fusionskontrol,

er det fundet hensigtsmæssigt at fastslå, at alle former for aftaler om joint

ventures behandles under forbudsbestemmelsen i § 6.

En situation, hvor visse aftaler om joint ventures helt lades ureguleret,

netop fordi man ikke har fusionskontrol i Danmark, hænger ikke sammen med

ønsket om en effektiv konkurrencelov.

At lade alle aftaler om joint ventures behandle under et regelsæt -

forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler - svarer i øvrigt til den

retstilstand, som herskede i EU, inden fusionsforordning nr. 4064/89 trådte i

kraft den 21. september 1990.

Efter de nuværende EU-konkurrenceregler behandles visse aftaler om joint

ventures som nævnt under forordningen om fusionskontrol, mens andre aftaler

om joint ventures behandles efter Traktatens artikel 85 om forbud mod

konkurrencebegrænsende aftaler. Det vil altså sige, at der ikke er nogen

former for aftaler om joint ventures, der efter EU-konkurrencereglerne lades

helt ureguleret.

Spørgsmål 77:

Ministeren bedes redegøre nærmere for sammenhængen mellem bemærkningerne

om, at alle former for joint ventures falder ind under forbudet i § 6, og at

der ifølge lovforslaget ikke skal være fusionskontrol i Danmark.

Ministeren bedes endvidere belyse, om bemærkningerne om joint ventures er

overflødige, når der samtidig gennemføres et forbudsprincip vedrørende visse

dominerende virksomheder.

Svar:

For så vidt angår første del af spørgsmålet, henviser jeg til mit svar på

spørgsmål 52, som jeg kan uddybe på følgende måde:

I aftaler om joint ventures, der ikke omfattes af bagatelgrænserne,

indebærer lovforslaget, at der skal foretages en vurdering af, om der er

konkurrencebegrænsende elementer i den bagvedliggende joint venture-aftale.

Det er således ikke selve joint venture-selskabets etablering, der skal

vurderes, men alene den bagvedliggende joint venture-aftale. Kun, hvor denne

indeholder konkurrencebegrænsende elementer, vil disse elementer være

omfattet af forbudet, således at der må ansøges om fritagelse.

Såfremt joint ventures skulle vurderes efter bestemmelser i stil med EU's

fusionskontrolregler, ville også selve aftalen om etablering af joint

venture-selskabet skulle vurderes. Vurderingen skulle tage udgangspunkt i en

dominanstest. Det vil sige, at der skulle foretages en vurdering af den

stilling på markedet, som joint venture-selskabet måtte forventes at få.

Der er således en væsentlig forskel på den vurdering, et joint venture

underlægges efter lovforslagets aftaleforbud, og efter fusionskontrolregler i

stil med EU's.

Denne retstilstand er i øvrigt i overensstemmelse med praksis efter den

gældende konkurrencelov. Den gældende konkurrencelov giver mulighed for at

gribe ind over for konkurrencebegrænsende elementer i en joint

venture-aftale. Lovforslaget indebærer således ikke udvidede beføjelser over

for joint ventures.

Til det andet spørgsmål bemærkes, at forbudet mod misbrug af dominerende

stilling ikke overflødiggør, at konkurrencebegrænsende aftaler, der knytter

sig til etablering af et joint venture, er omfattet af forbudet i § 6.

Spørgsmål 86:

Ministeren bedes uddybe bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 1,

vedrørende det relevante marked og herunder give passende eksempler på

henholdsvis produktmarked og gsografisk marked samt endvidere oplyse, hvordan

et delmarked, jf. § 11, stk. 1, nærmere skal afgrænses sammenlignet med de

hidtil gældende regler.

Spørgsmål 97:

Ministeren bedes bekræfte, at der i lovforslaget lægges op til en

modernisering af dominansbegrebet, og at der lægges op til en bredere

afgrænsning af det relevante marked, end det er tilfældet i dag.

Svar:

Definitionen af det relevante marked er væsentlig i al

konkurrenceregulering. Det er blandt andet ud fra denne definition, at man

fastlægger, om en virksomhed har en dominerende stilling på det relevante

marked.

Afgrænsningen er en nødvendig forudsætning for vurderingen af

konkurrenceforholdene på det pågældende marked, herunder de enkelte

virksomheders indflydelse på markedet. For både virksomheder og

konkurrencemyndigheder ville det derfor være ønskeligt, om der kunne gives en

kort og klar definition af det relevante marked.

Det er imidlertid en dynamisk verden, vi lever i i dag. Markedsforholdene

ændrer sig hurtigt. Det samme gør vareudbudet og -efterspørgslen.

Dette afspejles ved afgrænsningen af det relevante marked. Det er således

ikke muligt at give en helt firkantet definition af det relevante marked og

som følge heraf heller ikke på, hvornår der foreligger en dominerende

stilling. Det skyldes, at konkurrenceretlige vurderinger altid må foretages

på grundlag af relevante, konkrete bedømmelser af markedsforholdene.

Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed er overtrædelser af

lovforslagets forbud mod misbrug af dominerende stilling derfor ikke i første

omgang bødesanktioneret.

Med lovforslaget er der lagt op til en mere dynamisk afgrænsning af det

relevante marked end hidtil. Dette afspejles bl.a. i bemærkningerne til § 11.

Markedsafgrænsning

Nedbrydningen af handelsgrænserne inden for EU vil betyde, at det

relevante geografiske marked oftere end hidtil må afgrænses bredere end det

danske terrirorium. Lovforslaget lægger således op til en bredere afgrænsning

af det geografiske marked, end tilfældet er efter den gældende lov.

Ved fastlæggelsen af det relevante produktmarked vil der efter

lovforslaget ikke blot skulle tages hensyn til den aktuelle konkurrence, men

i øget omfang også skulle tages hensyn til den potentielle konkurrence og den

forventede udvikling i substituerbarheden.

Et marked afgrænset til høje, justerbare barnestole er ligeledes et

eksempel på en meget snæver markedsafgrænsning. Hensynet til den potentielle

konkurrence og den forventede udvikling i substituerbarheden vil her kunne

føre til en bredere afgrænsning.

Tilsvarende vil markeder, der tidligere er blevet afgrænset meget snævert

som følge af modeluner og lignende, efter lovforslaget skulle afgrænses til

et bredere marked.

Ændringerne indebærer, at markedsafgrænsningen bringes på linje med

markedsafgrænsningen i EU. For at lette virksomhedernes anvendelse af

reglerne har det netop været et hovedmål bag lovforslaget, at fortolkningen

af reglerne lægger sig så tæt op ad EU-praksis som mulig.

Dominansbegrebet

Den ændrede tilgang til afgrænsningen af det relevante marked har en

afledt virkning ved vurderingen af, om der foreligger en dominerende

stilling.

Efter lovforslaget vil der ved vurderingen af, om der foreligger en

dominerende stilling, skulle lægges betydelig vægt på virksomhedernes

markedsandel. Endvidere vil der ved vurderingen af, om en virksomhed indtager

en dominerende stilling, skulle lægges vægt på, at denne stilling kan

opretholdes over en vis periode. En større markedsandel, som kun er af

midlertidig karakter, er således ikke i sig selv nok til at statuere, at der

foreligger en dominerende stilling.

Med denne ændring bringes også fortolkningen af dominansbegrebet i

overensstemmelse med den metode, som anvendes inden for EU-konkurrenceretten.

Endvidere vil der ved afgrænsningen af produktmarkedet i højere grad end

hidtil skulle tages hensyn til såkaldt udbudssubstitution. Hermed menes

spørgsmålet om, hvorvidt andre udbydere af lignende varer vil være i stand

til uden større omkostninger og på kort sigt at omlægge deres produktion til

de pågældende varer.

Disse momenter indebærer en ændring i forhold til praksis efter den

gældende lov.

Dette betyder bl.a., at hvor man for nogle år tilbage afgrænsede et marked

til f.eks. fodformede sko, vil de dynamiske tendenser og hensynet til den

potentielle konkurrence formentlig bevirke, at et sådant marked ikke vil

kunne forekomme i dag. Efter lovforslaget vil markedet skulle afgrænses

bredere.

Spørgsmål 105:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Danske Elværkers Forening,

jf. bilag 76.

Svar:

Foreningen påpeger i sin henvendelse, at der er påbegyndt et reformarbejde

af el- og varmeforsyningslovene, og at der først er grundlag for at tage

stilling til, i hvilket omfang elsektoren skal være omfattet af

konkurrencelovens bestemmelser, når de nye lovgivningsmæssige rammer er på

plads. Foreningen anmoder om, at der sker den nødvendige koordination i

lovgivningsprocessen.

Udgangspunktet for anvendelse af lovforslaget på elsektoren er, at i det

omfang sektorens konkurrencebegrænsninger er reguleret i speciallovgivning,

herunder i bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri, gælder

forbudsbestemmelserne i lovforslaget ikke, jf. forslagets § 2, stk. 2. Dette

svarer til forholdene under den gældende konkurrencelov.

For konkurrencebegrænsninger, der ikke følger af offentlig regulering, jf.

lovforslagets § 2, stk. 2, gælder den generelle regel i lovforslagets § 6,

hvorefter alle konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samordnet

praksis er forbudt, medmindre de er undtaget efter kriterierne i

lovforslagets § 7.

Efter lovforslagets § 8 kan der gives fritagelse fra forbudet mod

konkurrencebegrænsende aftaler ud fra nærmere definerede kriterier, såfremt

konkurrencemyndigheden finder, at dette er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,

f.eks. på grund af energi- og ressourcebesparelser. Det bemærkes endvidere,

at aftaler, der ønskes fritaget, og som anmeldes inden 1. juli 1998, vil

kunne opretholdes indtil 3 måneder efter, at konkurrencemyndigheden har

truffet afgørelse i sagen, uanset om der måtte blive tale om et afslag. Rådet

vil kunne forlænge denne frist.

På denne baggrund finder jeg ikke, at der er behov for egentlige særregler

for elsektoren i den generelt gældende konkurrencelov. Imidlertid er jeg

opmærksom på, at der kan være særlige problemer for elsektoren forbundet med

overgangen til en forbudsbaseret konkurrencelov. Konkurrencemyndigheden må

ved sin administraion af den kommende konkurrencelov være opmærksom på og

tage hensyn til disse problemer i overgangsperioden.

Spørgsmål 107:

Ministeren bedes oplyse, om bemærkningerne til lovforslagets § 6 (s. 18)

om joint ventures betyder, at fusioner/virksomhedskoncentrationer i form af

joint ventures bliver omfattet af forbudet i § 6.

Svar:

Bemærkningerne til lovforslagets side 18 indebærer ikke, at aftalen om et

joint venture's etablering omfattes af forbudet mod konkurrencebegrænsende

aftaler. Det vil alene være eventuelle konkurrencebegrænsende elementer, der

er knyttet til en joint venture-aftale, der vil være omfattet af forbudet.

Denne retstilstand er i øvrigt i overensstemmelse med praksis efter den

gældende konkurrencelov. Den gældende konkurrencelov giver mulighed for at

gribe ind over for konkurrencebegrænsende elementer i en joint

venture-aftale. Lovforslaget indebærer således ikke udvidede beføjelser over

for joint ventures.

Spørgsmål 108:

Ministeren bedes oplyse, om konsekvenserne af lovforslaget vil være

national dansk fusionskontrol omfattende fusioner, der sker i form af joint

ventures.

Svar:

Lovforslaget indebærer ikke, at joint ventures underlægges en national

kontrol svarende til fusionskontrol. Konkurrencemyndigheden vil således ikke

kunne forbyde etableringen af et joint venture-selskab, men vil alene kunne

forbyde eventuelle konkurrencebegrænsende elementer, der er knyttet til en

aftale om etablering af et joint venture.

Denne retstilstand er i øvrigt i overensstemmelse med praksis efter den

gældende konkurrencelov, jf. svaret på spørgsmål 107.

Spørgsmål 109:

Ministeren bedes redegøre for, om det ikke bør have afgørende betydning

for fortolkningen af afgrænsningen af det relevante geografiske marked i § 7,

at Danmark er medlem af EU's indre marked.

Svar:

Definitionen af det relevante marked er væsentlig i al

konkurrenceregulering. Det er blandt andet ud fra denne definition, at man

fastlægger, om en virksomhed har en dominerende stilling på det relevante

marked.

Afgrænsningen er en nødvendig forudsætning for vurderingen af

konkurrenceforholdene på det pågældende marked. For både virksomheder og

konkurrencemyndigheder ville det derfor være ønskeligt, om der kunne gives en

kort og klar definition af det relevante marked.

Det er imidlertid en dynamisk verden, vi lever i i dag. Markedsforholdene

ændrer sig hurtigt. Det samme gør vareudbudet og -efterspørgslen.

Dette afspejles ved afgrænsningen af det relevante marked. Det er således

ikke muligt at give en helt firkantet definition af det relevante marked. Det

skyldes, at konkurrenceretlige vurderinger altid må foretages på grundlag af

relevante konkrete bedømmelser af markedsforholdene.

Med lovforslaget er der lagt op til en mere dynamisk afgrænsning af det

relevante marked end hidtil. Dette afspejles bl.a. i bemærkningerne til § 11.

Det relevante marked består af to dele: Det relevante produktmarked og det

relevante geografiske marked.

Ved det relevante produktmarked forstås markedet for de produkter,

som forbrugerne betragter som substituerbare. Lovforslaget lægger op til en

vis modernisering ved afgrænsningen af det relevante produktmarked. Herved

bringes markedsafgrænsningen på linje med markedsafgrænsningen i EU.

Det relevante geografiske marked består af de områder, hvor den

pågældende virksomhed afsætter sine produkter, og som har tilstrækkelige

homogene konkurrencevilkår.

En fuld tilpasning til EU-konkurrenceretten indebærer, at det relevante

geografiske marked ikke blot kan omfatte hele Danmark eller en del heraf. Men

at det relevante grografiske marked også kan omfatte markedsområder, der

rækker ud over landets grænser.

Nedbrydningen af handelsgrænserne inden for EU må forventes at betyde, at

det relevante geografiske marked oftere end hidtil vil afgrænses bredere end

det danske territorium.

Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor det relevante geografiske

marked vil være bredere end det danske territorium, hvilket er en udvidelse i

forhold til bemærkningerne til lovforslagets § 7.

Spørgsmål 110:

Vil regeringen sørge for, at de kalkulationsregler m.v., der gælder for

offentlige myndigheder - herunder amter og kommuner - sikrer, at

tilbudsgivning sker på et sammenligneligt grundlag?

Svar:

Ved offentlige licitationer i relation til serviceydelser skal

udgangspunktet for køberen og den private henholdsvis den offentlige

serviceleverandør være ens, således at grundlaget for en egentlig

sammenligning er til stede.

Erhvervsministeren vil undersøge mulighederne for at udarbejde et ensartet

grundlag for udbud og tilbud på serviceområdet, som det f.eks. kendes på

bygge- og anlægsområdet.

Endvidere vil erhvervsministeren undersøge mulighederne for en forbedret

klageadgang i forbindelse med offentlige tilbud af serviceydelser.

Herudover vil erhvervsministeren tage skridt til at få udarbejdet og

udsendt en ny vejledning om konkurrencelovens anvendelse på offentlige

myndigheder og offentlige virksomheder.

Spørgsmål 111:

Kan ministeren bekræfte, at beslutninger truffet på baggrund af de

ulovbestemte regler i kommunalfuldmagten ikke er omfattet af betingelsen

»pålagt i henhold til lovgivning«?

Svar:

Beslutninger truffet på baggrund af de ulovbestemte regler i

kommunalfuldmagten er ikke omfattet af betingelsen »pålagt i henhold til

lovgivning«. Dette følger af det forhold, at kommunalfuldmagtens regler

ikke direkte pålægger kommunalbestyrelsen at udføre bestemte opgaver, men

alene åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udføre opgaver af

forskelligt indhold.

Spørgsmål 112:

Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål 107 og 108, jf. bilag 109,

bekræfte, at såkaldte koncentrative joint ventures ikke kan falde ind under

forbudet i § 6, medmindre disse indgår konkurrencebegrænsende aftaler?

Svar:

Jeg kan bekræfte dette.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har

besvaret skriftligt og mundtligt. Udvalget har tillige stillet

spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og

miljø- og energiministeren og disses svar herpå er optrykt som bilag

til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Kommunernes

Landsforening og Dansk Skovforening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

finder, at den fri konkurrence ikke fuldt ud er sikret ved det foreliggende

lovforslag, når offentlige virksomheder fortsat har en lovhjemlet ret til

særbehandling. Dette spørgsmål vil Fremskridtspartiet komme tilbage til i det

kommende folketingsår. Når Fremskridtspartiet alligevel stemmer for en ny

konkurrencelov, er det, fordi der trods alt er sket forbedringer i forhold

til den eksisterende lov.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget, efter at disse partiers ændringsforslag om fusionskontrol blev

nedstemt ved 2. behandling af lovforslaget. Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole

Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S)

Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD)

Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V)

Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF)

Kirsten Jacobsen (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

ERHVERVSMINISTEREN

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og miljø- og

energiministeren og disses svar herpå

Spørgsmål 114:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af

26. maj 1997, jf. bilag 170.

Svar:

§ 2, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved mit ændringsforslag, er udformet

således: »Reglerne i kapitel 2 og 3 gælder ikke, hvis en

konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig

regulering«.

Undtagelsen er begrundet i, at politisk bestemte reguleringer ikke skal

kunne underkendes af konkurrencemyndigheden, »idet disse reguleringer

kan være betinget af andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til

konkurrencen«.

Heri ligger, at der kan være andre samfundsmæssige hensyn som f.eks.

økonomi, sociale forhold, miljø, forsyningssikkerhed m.v., som - set fra en

overordnet betragtning - er vigtigere end hensynet til konkurrencen.

Ved offentlig regulering forstås efter ændringsforslaget bl.a. lovgivning

og bekendtgørelser, generelle budgetregler, aktstykker samt reglerne om

kommunernes ulovbestemte opgaver (kommunalfuldmagten).

Offentlig regulering omfatter herefter ikke kommunale beslutninger eller

kommunale regulativer. Derfor har det været nødvendigt at indføje et nyt 2.

pkt. for at sikre, at andre hensyn end hensynet til konkurrencen ligeledes

kan gøre sig gældende på det kommunale niveau. Men muligheden for

konkurrencebegrænsninger på det kommunale niveau omfatter alene de områder,

hvor kommunalbestyrelsen ved lov er pålagt en opgave. Det betyder, at

kommunalbestyrelsen har mulighed for at tilrettelægge de opgaver, den er

pålagt efter lovgivningen, og kommunalbestyrelsen kan i denne

tilrettelæggelse tage andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til

konkurrencen.

§ 2, stk. 2, har herefter fået følgende ordlyd:

»En konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en kommunalbestyrelse,

er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, når

konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde

de opgaver, den er pålagt i henhold til lovgivning«.

Heri ligger, at ændringsforslaget kun undtager konkurrencebegrænsninger,

som er fastsat af en kommunalbestyrelse inden for den del af

kommunalbestyrelsens opgaver, som er pålagt i henhold til lovgivning. Dvs.

»at det skal følge af lovgivning, at en kommunalbestyrelse har ansvaret

for eller skal varetage en bestemt opgave«. Der stilles, jf.

bemærkningerne til 1. pkt., ingen særlige indholdsmæssige krav til

reguleringens ordlyd.

De hensyn, som kommunalbestyrelsen kan inddrage, hvis den fastsætter en

konkurrencebegrænsning, vil afhænge af hensynene bag den konkrete lov, der

pålægger kommunerne opgaven. Der er således ikke tale om, at konkurrenceloven

begrænser de hensyn, der måtte ligge bag den pågældende lovgivning, og som

dermed ligger bag en kommunalbestyrelses beslutning.

Det følger desuden af § 2, stk. 2, 2. pkt., at konkurrencebegrænsningen

skal være nødvendig for at opfylde de opgaver, der er pålagt kommunen i

henhold til lovgivning. Dette nødvendighedskriterium indebærer ikke, at alle

andre samfundsmæssige hensyn f.eks. miljøhensyn skal tilsidesættes ved

kommunale beslutninger. Det følger af bemærkningerne, at spørgsmålet om,

»hvorvidt en konkurrencebegrænsning er nødvendig afhænger af de hensyn

eller mål, der ligger bagved den pågældende lovgivning«.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der i

nødvendighedsbetragtningen ligger et krav om, at en kommunalbestyrelse skal

vælge den mindst konkurrencebegrænsende løsning. Dette betyder, at

kommunalbestyrelsen, når den har truffet en beslutning, der i øvrigt

tilgodeser andre hensyn end hensynet til konkurrencen, skal vælge den mindst

konkurrencebegrænsende løsning ved udførelsen af en given opgave.

Kommunernes Landsforening påpeger i deres brev af 26. maj 1997, at § 2,

stk. 2, som affattet ved mit ændringsforslag, skaber usikkerhed om løsningen

af et betydeligt antal kommunale opgaver.

Således anfører Kommunernes Landsforening, at: »For alle disse

opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere forskellige måder,

hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende fratages

mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori andre

væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå

konkurrencebegrænsninger kan indgå«.

Denne fortolkning er ikke korrekt.

Som det fremgår af ovennævnte gennemgang af § 2, stk. 2, samt

bemærkningerne til ændringsforslaget, er det netop muligt for en

kommunalbestyrelse at anlægge en mere helhedsorienteret løsning for at

varetage de hensyn eller mål, der ligger bagved den pågældende lovgivning.

Samfundsmæssige hensyn til økonomien, sociale forhold, miljø,

forsyningssikkerhed m.v. kan således indgå i en helhedsorienteret kommunal

beslutning.

Men når kommunerne har tilgodeset de andre samfundsmæssige hensyn som

f.eks. miljøhensyn m.v., og hvis kommunalbestyrelsen har flere

løsningsmuligheder for at varetage opgaven, så skal kommunalbestyrelsen vælge

den mindst konkurrencebegrænsende løsning. Det vil derfor ikke være muligt at

erstatte ordet »nødvendig« med f.eks. »hensigtsmæssig«.

Ordet »nødvendig« i § 2, stk. 2, er imidlertid ikke til hinder

for, at en kommunalbestyrelse ved opfyldelsen af sine lovbestemte opgaver kan

varetage andre hensyn end hensynet til konkurrencen, ligesom det ikke er til

hinder for, at kommunerne kan vælge selv at varetage en opgave. Det følger

bl.a. af min besvarelse af spørgsmål 24 og 96, hvoraf det fremgår, at

konkurrencelovens regler ikke er bestemmende for, hvornår staten eller

kommunen skal udlicitere en opgave eller selv forestå varetagelsen. Med ordet

»nødvendig« ligger der ikke nogen begrænsninger i den hidtidige

frihed for en kommune eller et kommunalt fællesskab til at bestemme, om en

opgave pålagt efter lovgivningen skal varetages/udføres af kommunen selv

eller en tredjemand. Det gælder lige så lidt, som konkurrencelovens regler er

bestemmende for, om en privat virksomhed kan varetage en opgave selv, eller

om virksomheden ønsker at varetage en opgave gennem underleverandører m.v.

KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedr. forslag til konkurrencelov

Landsforeningen er blevet bekendt med, at der er udarbejdet et udkast til

ændringsforslag til konkurrencelovens § 2, som skal indgå i Erhvervsudvalgets

betænkning om konkurrenceloven. Ændringen fremgår af Erhvervsudvalgets

betænkning af 22. maj 1997, som blev offentliggjort i dag.

Efter landsforeningens opfattelse synes konsekvenserne af

ændringsforslaget at være yderst vidtrækkende i forhold til den oprindelige

formulering af lovteksten.

Ændringsforslaget kan således i den nuværende udformning skabe usikkerhed

om løsningen af et betydeligt antal kommunale opgaver, herunder børnepasning,

ældrepleje, biblioteksvirksomhed, vandforsyning, affaldshåndtering,

spildevand og energiforsyning.

For alle disse opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere

forskellige måder, hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende

fratages mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori

andre væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå

konkurrencebegrænsninger kan indgå.

Samfundsmæssige hensyn til økonomi, sociale forhold, miljø,

forsyningssikkerhed m.v. kan således med ændringsforslaget kun indgå, hvis de

fremgår direkte af lovgivningen.

Det ændrede lovforslag omfatter tilsyneladende både de situationer, hvor

kommunen handler inden for kommunalfuldmagten, og situationer, hvor der er

tale om lovbundne opgaver, som varetages decentralt, og hvor der hidtil har

været hel eller delvis metodefrihed for kommunernes løsning af den konkrete

opgave.

Kun en detaljeret statslig regulering, der helt vil bryde med principperne

bag decentraliseringen af disse opgaver, kan herefter sikre et bredere

helhedssyn i opgaveløsningen.

Det er landsforeningens klare opfattelse, at disse meget omfattende mulige

konsekvenser af ændringsforslaget må have været helt utilsigtede.

En indarbejdelse af hele det offentlige område i konkurrenceloven bør ske

på et klart og gennemarbejdet grundlag. Denne klarhed eksisterer ikke i det

nuværende forslag. På denne baggrund henstiller landsforeningen indtrængende,

at lovforslaget ikke bliver vedtaget i den nuværende udformning.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

Peter Gorm Hansen

Kopi af denne skrivelse er sendt til:

Statsministeren, Justitsministeren,

Indenrigsministeren,

Erhvervsministeren,

Miljø- og Energiministeren,

Miljø- og Planlægningsudvalget og

Social- og Sundhedsudvalget.

Spørgsmål 115:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af

26. maj 1997, jf. bilag 174.

Svar:

Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgmål 114, for så vidt angår den

generelle del af henvendelsen fra Kommunernes Landsforening.

Derudover har Kommunernes Landsforening fremsendt en række konkrete

spørgsmål.

Spørgsmål 1.1:

Griber den nye konkurrencelov ind i kommunalbestyrelsernes nuværende

kompetence til frit at vælge at producere sådanne serviceydelser inhouse?

Svar:

De omtalte serviceydelser (børnepasning, ældrepleje og miljøbeskyttelse,

herunder bl.a. opgaver inden for affaldshåndtering, spildevand og

vandforsyning) er ikke in house efter konkurrenceloven, idet

konkurrencelovens inhouse-begreb omfatter fremstilling af varer eller

tjenesteydelser ved egne ansatte til eget brug.

De omtalte serviceydelser er i udgangspunktet omfattet af

konkurrencelovens erhvervsbegreb, idet de består i at udbyde tjenesteydelser

på et marked. Dermed har aktiviteten en betydning for konkurrencen. Det

betyder imidlertid ikke, at kommunalbestyrelsen ikke - som i dag - kan vælge

at producere sådanne serviceydelser. Konkurrencelovens bestemmelser griber

ikke ind i kommunalbestyrelsernes nuværende kompetence til frit at vælge at

producere sådanne serviceydelser.

Spørgsmål 1.2:

Hvad gælder i den situation, at private virksomheder ønsker at udbyde

serviceydelser inden for det pågældende område?

Svar:

Medmindre der er en regulering, der direkte hindrer det, er der intet, der

hindrer private virksomheder i at udbyde de omtalte serviceydelser. Hvorvidt

en serviceydelse udbydes af det offentlige eller private, er ikke reguleret

af konkurrenceloven.

Spørgsmål 2.1:

Skal kravet om, at en konkurrencebegrænsning er »nødvendig«,

alene forstås som et krav om, at en kommunes beslutning af en

konkurrencebegrænsning skal kunne begrundes som hensigtsmæssig ud fra en

helhedsvurdering?

- En fortolkning af »nødvendig« i retning af »strengt

nødvendig« vil medføre, at hensyn til konkurrenceforhold vil kunne

medføre ringere løsninger for kommunerne og borgerne.

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 114, kan kommunerne efter

mit ændringsforslag anlægge en helhedsorienteret løsning. Løsningen kan

således tage højde for de hensyn eller mål, der ligger bag ved den

lovgivning, som pålægger kommunerne at udføre en opgave.

Samfundsmæssige hensyn som f.eks. hensyn til økonomien, miljø,

forsyningssikkerhed m.v. kan indgå i en kommunal beslutning. Men når

kommunerne har tilgodeset disse samfundsmæssige hensyn, f.eks. hensynet til

miljøet, og hvis kommunen så stadig har flere løsningsmuligheder for at

varetage opgaven, så skal kommunalbestyrelsen vælge den mindst

konkurrencebegrænsende løsning.

Det er derfor ikke muligt at erstatte »nødvendig« med f.eks.

»hensigtsmæssig«, ligesom en konkurrencebegrænsning ikke kan

begrundes som hensigtsmæssig ud fra en helhedsbetragtning, netop fordi en

kommunalbestyrelse skal vælge den mindst konkurrencebegrænsende løsning, når

de øvrige hensyn bag lovgivningen i øvrigt er varetaget.

Ved at sikre, at kommunalbestyrelserne kan varetage de andre hensyn og

mål, der ligger bag den lovgivning, som pålægger kommunen en opgave, vil

kommunerne fortsat kunne levere løsninger af høj kvalitet for kommunen og

dens borgere.

Spørgsmål 2.2:

Hvornår er en konkurrencebegrænsning unødvendig?

Svar:

En konkurrencebegrænsning er unødvendig, når den er overflødig for at

udføre den opgave, kommunerne er pålagt ved lovgivning på forsvarlig vis, og

ud fra de hensyn, som ligger bag den pågældende lovgivning.

Spørgsmål 2.3:

Sikrer lovændringen, at andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til

konkurrencen kan inddrages i vurderingen af, om en konkurrencebegrænsning er

nødvendig, eller skal kommunalbestyrelsens afgørelse alene træffes ud fra

henynet til konkurrencen?

Svar:

Lovændringen sikrer, at andre hensyn end hensynet til konkurrencen kan

inddrages. Jeg skal henvise til bemærkningerne til ændringsforslaget. Det

fremgår heraf, at undtagelsesbestemmelsen er begrundet i, at politisk

bestemte reguleringer ikke skal kunne underkendes af konkurrencemyndigheden,

idet »disse reguleringer kan være betinget af andre samfundsmæssige

hensyn end hensynet til konkurrencen«. Jeg skal i øvrigt henvise til min

besvarelse af spørgsmål 114.

Case vedr. forbrændingsegnet affald - helhedshensyn contra

konkurrencehensyn

Hvis den nødvendige forbrændingskapacitet kun kan sikres gennem den

konkurrencebegrænsning, der ligger i at anvise alt affald til et enkelt

forbrændingsanlæg, er konkurrencebegrænsningen nødvendig for at opfylde

formålet om at »begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse«. Derfor vil konkurrencebegrænsningen være undtaget

fra konkurrencelovens indgrebsbestemmelser, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.

Spørgsmål 3.1 fra Kommunernes Landsforening:

Hvis en kommunalbestyrelse har besluttet en konkurrencebegrænsning, er det

da kommunalbestyrelsen, der har kompetencen efter § 2, stk. 4, til at afgøre,

om konkurrencebegrænsningen har været nødvendig?

Svar:

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen efter § 2, stk. 4, til at

afgøre, om konkurrencebegrænsningen har været nødvendig. Det fremgår direkte

af lovteksten samt bemærkningerne.

KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedr. forslag til konkurrencelov

Landsforeningen er blevet bekendt med, at der er udarbejdet et udkast til

ændringsforslag til konkurrencelovens § 2, som skal indgå i Erhvervsudvalgets

betænkning om konkurrenceloven. Ændringen fremgår af Erhvervsudvalgets

betænkning af 22. maj 1997, som blev offentliggjort i dag.

Efter landsforeningens opfattelse synes konsekvenserne af

ændringsforslaget at være yderst vidtrækkende i forhold til den oprindelige

formulering af lovteksten.

Ændringsforslaget kan således i den nuværende udformning skabe usikkerhed

om løsningen af et betydeligt antal kommunale opgaver, herunder børnepasning,

ældrepleje, biblioteksvirksomhed, vandforsyning, affaldshåndtering,

spildevand og energiforsyning.

For alle disse opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere

forskellige måder, hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende

fratages mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori

andre væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå

konkurrencebegrænsninger kan indgå.

Samfundsmæssige hensyn til økonomi, sociale forhold, miljø,

forsyningssikkerhed m.v. kan således med ændringsforslaget kun indgå, hvis de

fremgår direkte af lovgivningen.

Det ændrede lovforslag omfatter tilsyneladende både de situationer, hvor

kommunen handler inden for kommunalfuldmagten, og situationer, hvor der er

tale om lovbundne opgaver, som varetages decentralt, og hvor der hidtil har

været hel eller delvis metodefrihed for kommunernes løsning af den konkrete

opgave.

Kun en detaljeret statslig regulering, der helt vil bryde med principperne

bag decentraliseringen af disse opgaver, kan herefter sikre et bredere

helhedssyn i opgaveløsningen.

Det er landsforeningens klare opfattelse, at disse meget omfattende mulige

konsekvenser af ændringsforslaget må have været helt utilsigtede.

En indarbejdelse af hele det offentlige område i konkurrenceloven bør ske

på et klart og gennemarbejdet grundlag. Denne klarhed eksisterer ikke i det

nuværende forslag. På denne baggrund henstiller landsforeningen indtrængende,

at lovforslaget ikke bliver vedtaget i den nuværende udformning.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

Peter Gorm Hansen

Kopi af denne skrivelse er sendt til:

Statsministeren, Justitsministeren,

Indenrigsministeren,

Erhvervsministeren,

Miljø- og Energiministeren,

Miljø- og Planlægningsudvalget og

Social- og Sundhedsudvalget.

Uklarheder vedrørende ændringsforslag til konkurrenceloven (L 172)

stillet i Erhvervsudvalgets betænkning

Landsforeningen har forgæves søgt at få belyst en række uklarheder

vedrørende det ændringsforslag til konkurrenceloven, som er fremsat i

Erhvervsudvalgets betænkning. Nogle af uklarhederne kan have vidtrækkende

konsekvenser for den kommunale opgavevaretagelse.

1. Kommunale virksomhed, der ikke er omfattet af konkurrenceloven.

(Udbudspligt for børnepasning og affaldsforbrænding?)

Kommunale in-house opgaver er ikke omfattet af konkurrenceloven. Det

gælder både den gamle og nye konkurrencelov. Det fremgår imidlertid ikke

klart af lovens tekst og bemærkningerne til § 2, om definitionen på in-house

opgaver (selvudførte opgaver) også omfatter kommunale løsninger inden for

områder som børnepasning, ældrepleje og miljøbeskyttelse, herunder bl.a.

opgaver inden for affaldshåndtering, spildevand og vandforsyning.

Spørgsmål:

1.1. Griber den nye konkurrencelov ind i kommunalbestyrelsernes nuværende

kompetence til frit at vælge at producere sådanne serviceydelser in-house?

1.2. Hvad gælder i den situation, at private virksomheder ønsker at udbyde

serviceydelser inden for det pågældende område?

2. Det fremgår ikke klart hvad der menes med nødvendige

konkurrencebegrænsninger. (Kommunale beslutninger ud fra helhedssyn eller kun

ud fra konkurrencebetragtninger?)

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, at kommunalbestyrelsen alene kan

træffe beslutninger om konkurrencebegrænsninger, såfremt

konkurrencebegrænsningen er nødvendig, for at kommunen kan opfylde de

opgaver, den er pålagt.

Det er meget uklart, hvorledes dette skal forstås. I bemærkningerne til

bestemmelsen står der på den ene side, at kommunen skal vælge den mindst

konkurrenceforvridende løsning ved udførelsen af en given erhvervsvirksomhed.

På den anden side står der også, at nødvendigheden af en

konkurrencebegrænsning afhænger af de hensyn eller mål, der ligger bagved den

pågældende lovgivning.

Spørgsmål:

2.1. Skal kravet om, at en konkurrencebegrænsning er

»nødvendig«, alene forstås som et krav om, at en kommunes

beslutning af en konkurrencebegrænsning skal kunne begrundes som

hensigtsmæssigt ud fra en helhedsvurdering?

- En fortolkning af »nødvendig« i retning af »strengt

nødvendig« vil medføre, at hensyn til konkurrenceforhold vil kunne

medføre ringere løsninger for kommunerne og borgerne.

2.2. Hvornår er konkurrencebegrænsning unødvendig?

2.3. Sikrer lovændringen, at andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til

konkurrencen kan inddrages i vurderingen af, om en konkurrencebegrænsning er

nødvendig, eller skal kommunalbestyrelsens afgørelse alene træffes ud fra

hensynet til konkurrencen?

CASE vedr. forbrændingsegnet affald helhedssyn contra

konkurrencehensyn -

Kommunerne er pålagt at forbrænde alt forbrændingsegnet affald. Kommunerne

sikrer gennem affaldsplanlægning, at der etableres tilstrækkelig

forbrændingskapacitet. Når kommunerne gennem planlægningen har sikret sig

adgang til den nødvendige kapacitet på et givet anlæg, anvises affaldet til

dette anlæg. Anvisningen begrænser naturligvis konkurrencen.

Bekendtgørelsen foreskriver ikke kommunerne at anvise kun til et anlæg.

Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne at »forestå«

affaldsbortskaffelsen, og lovens formål er bl.a. »at fremme

genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse«. På den anden side er muligheden for at anvise til

kun et anlæg en forudsætning for at kommunerne kan tage ansvar for, at der er

den nødvendige kapacitet til rådighed i Danmark.

Der er således gode grunde til, at den kommunale regulering er

hensigtsmæssig. Men det er uklart, om man kan sige, at kommunernes regulering

er en »nødvendig følge« af miljøbeskyttelsesloven, eller

»nødvendig for at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver den er

pålagt«.

3) Det fremgår ikke klart, hvilken myndighed der har kompetencen til

at afgøre om en konkurrencebegrænsning er nødvendig

Det fremgår af ændringsforslagets § 2, stk. 4, at afgørelsen af om en

konkurrencebegrænsning er omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 2, træffes af

den myndighed, der har fastsat reguleringen eller truffet beslutningen.

Spørgsmål:

3.1. Hvis en kommunalbestyrelse har besluttet en konkurrencebegrænsning,

er det da kommunalbestyrelsen, der har kompetencen efter § 2, stk. 4 til at

afgøre om konkurrencebegrænsningen har været nødvendig?

Spørgsmål 117:

Kan regeringen bekræfte, at der med ændringsforslaget til § 2, stk. 2,

ikke er tale om en ændring af sigtet med bestemmelsen f.eks. med relation til

affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet?

Svar:

I forlængelse af mine tilkendegivelser i forbindelse med 2. behandlingen

kan regeringen bekræfte, at sigtet med § 2, stk. 2, fortsat er at sikre, at

politisk bestemte reguleringer ikke skal kunne underkendes af

konkurrencemyndigheden, da disse kan være betinget af andre samfundsmæssige

hensyn end hensynet til konkurrencen.

Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål 117

Kan regeringen bekræfte, at der med ændringsforslaget til § 2, stk. 2,

ikke er tale om en ændring af sigtet med bestemmelsen f.eks. med relation til

affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet?

Svar:

Erhvervsministeren har i sin besvarelse af samme spørgsmål bekræftet, at

sigtet med § 2, stk. 2 fortsat er at sikre, at politisk bestemte reguleringer

ikke skal kunne underkendes af konkurrencemyndigheden, da disse kan være

betinget af andre hensyn end hensynet til konkurrencen.

Denne besvarelse kan jeg tilslutte mig.

Spørgsmål 118:

Kan ministeren bekræfte, at konkurrenceloven ikke medfører en pligt for

kommuner til at udlicitere affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet?

Svar:

Konkurrencelovens regler er ikke bestemmende for, hvornår staten eller

kommunen skal udlicitere en opgave eller selv forestå varetagelsen. Det

fremgår blandt andet af min besvarelse af spørgsmål 24 og 96.

Jeg kan derfor bekræfte, at konkurrenceloven ikke medfører en pligt for

kommunerne til at udlicitere affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet.

Spørgsmål 119:

Ministeren bedes uddybe sætningen i bemærkningerne til ændringsforslaget

til § 2 om, »at en kommunalbestyrelse skal vælge den mindst

konkurrencebegrænsende løsning« i relation til affaldsbehandlingen,

vandforsyningsområdet og spildevandsbehandlingen.

Svar:

Som det er anført i bemærkningerne til mit ændringsforslag, kan

kommunalbestyrelsen i sin tilrettelæggelse af de opgaver, den er pålagt efter

lovgivningen, inddrage de hensyn, der ligger bag den konkrete lovgivning.

De hensyn, som kommunalbestyrelsen kan inddrage, hvis den fastsætter en

konkurrencebegrænsning, vil afhænge af hensynene bag den konkrete lov. Der er

således ikke tale om, at konkurrenceloven begrænser de henyn, der måtte ligge

bag den pågældende lovgivning, og som dermed ligger bag en

kommunalbestyrelses beslutning.

Det er muligt for en kommunalbestyrelse at anlægge en mere

helhedsorienteret løsning for at varetage de hensyn eller mål, der ligger

bagved den pågældende lovgivning. Samfundsmæssige hensyn til økonomien,

sociale forhold, miljø. forsyningssikkerhed m.v., kan således indgå i en

helhedsorienteret kommunal beslutning.

Men når en kommune har tilgodeset de andre samfundsmæssige hensyn, og hvis

kommunalbestyrelsen så stadig har flere løsningsmuligheder ved fastlæggelsen

af rammerne for opgaven, så skal kommunalbestyrelsen vælge den mindst

konkurrencebegrænsende løsning.

I relation til affaldsbehandling, vandforsyning og spildevandsområdet kan

bemærkningerne derfor uddybes på følgende måde: Konkurrenceloven regulerer

ikke, om udførelsen af en opgave sker ved kommunens egen foranstaltning eller

af tredjemand. Kommunen skal varetage de hensyn eller mål, der ligger bag den

respektive lovgivning på afffaldsbehandlingsområdet, vandforsyningsområdet og

spildevandsbehandlingsområdet. Men når de hensyn er varetaget, bestemmer

konkurrenceloven, at kommunen ved fastlæggelsen af rammerne for den eller

dem, der udfører opgaven, skal vælge den mindst konkurrencebegrænsende

løsning.

Spørgsmål 120:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af

28. maj 1997, jf. bilag 181.

Svar:

Henvendelsen fra Kommunernes Landsforening giver mig anledning til

følgende bemærkninger:

Landsforeningen giver i sin henvendelse udtryk for, at det er foreningens

opfattelse, at spørgsmålet om en opgave overhovedet kan varetages af en

kommune, som hidtil henhører under de almindelige kommunale

tilsynsmyndigheders kompetence.

Konkurrencelovens bestemmelser berører ikke spørgsmålet om, hvilke opgaver

kommunerne kan varetage. Afgørelse af dette spørgsmål vil derfor, i samme

omfang som hidtil, henhøre under de kommunale tilsynsmyndigheders kompetence.

For så vidt angår spørgsmålet om at vurdere, om en kommunalt etableret

konkurrencebegrænsning er i overensstemmelse med loven (konkurrenceloven), så

træffes denne afgørelse efter lovforslagets § 2, stk. 4, af den myndighed

m.v., der har truffet beslutningen. Det følger dog af dansk rets almindelige

regler, at den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene,

jf. grundlovens § 63. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedr. forslag til konkurrencelov

Landsforeningen er blevet bekendt med, at der er udarbejdet et udkast til

ændringsforslag til konkurrencelovens § 2, som skal indgå i Erhvervsudvalgets

betænkning om konkurrenceloven. Ændringen fremgår af Erhvervsudvalgets

betænkning af 22. maj 1997, som blev offentliggjort i dag.

Efter landsforeningens opfattelse synes konsekvenserne af

ændringsforslaget at være yderst vidtrækkende i forhold til den oprindelige

formulering af lovteksten.

Ændringsforslaget kan således i den nuværende udformning skabe usikkerhed

om løsningen af et betydeligt antal kommunale opgaver, herunder børnepasning,

ældrepleje, biblioteksvirksomhed, vandforsyning, affaldshåndtering,

spildevand og energiforsyning.

For alle disse opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere

forskellige måder, hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende

fratages mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori

andre væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå

konkurrencebegrænsninger kan indgå.

Samfundsmæssige hensyn til økonomi, sociale forhold, miljø,

forsyningssikkerhed m.v. kan således med ændringsforslaget kun indgå, hvis de

fremgår direkte af lovgivningen.

Det ændrede lovforslag omfatter tilsyneladende både de situationer, hvor

kommunen handler inden for kommunalfuldmagten, og situationer, hvor der er

tale om lovbundne opgaver, som varetages decentralt, og hvor der hidtil har

været hel eller delvis metodefrihed for kommunernes løsning af den konkrete

opgave.

Kun en detaljeret statslig regulering, der helt vil bryde med principperne

bag decentraliseringen af disse opgaver, kan herefter sikre et bredere

helhedssyn i opgaveløsningen.

Det er landsforeningens klare opfattelse, at disse meget omfattende mulige

konsekvenser af ændringsforslaget må have været helt utilsigtede.

En indarbejdelse af hele det offentlige område i konkurrenceloven bør ske

på et klart og gennemarbejdet grundlag. Denne klarhed eksisterer ikke i det

nuværende forslag. På denne baggrund henstiller landsforeningen indtrængende,

at lovforslaget ikke bliver vedtaget i den nuværende udformning.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

Peter Gorm Hansen

Kopi af denne skrivelse er sendt til:

Statsministeren, Justitsministeren,

Indenrigsministeren,

Erhvervsministeren,

Miljø- og Energiministeren,

Miljø- og Planlægningsudvalget og

Social- og Sundhedsudvalget.

KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedr. forslag til konkurrencelov

Som nævnt i brev af d.d., finder landsforeningen at det på en lang række

punkter er uklart hvilke konsekvenser lovforslaget vil få i relation til

kommunerne.

Landsforeningen har haft en række spørgsmål i forbindelse med

Erhvervsudvalgets betænkning, som har dannet grundlag for den tidligere

fremsendte skrivelse. Landsforeningen finder som tidligere nævnt ikke, at

disse spørgsmål er blevet tilstrækkelig afklaret.

Spørgsmålet fremsendes hermed.

Med venlig hilsen

Hans Bertelsen

Kopi af denne skrivelse afsendt til ordførerne for partierne.

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

DK 1600, København V

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter