1996 BTL 172 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURRENCELOV NR L 172 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret
skriftligt og mundtligt. Nogle af udvalgets spørgsmål samt
erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af erhvervsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Akademikernes Centralorganisation,
Assurandør-Societetet,
Dansk Handel & Service,
Dansk Magasinpresses Udgiverforening,
Dansk Skovforening,
Danske Dagblades Forening,
Danske Elværkers Forening,
Danske Vognmænd,
De Danske Skovdyrkerforeninger,
Den danske Forlæggerforening,
Foreningen af Registrerede Revisorer og
Topdanmark A/S.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
erhvervsministeren og det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet stiller sig uforstående over for, at regeringen ikke foreslår en
fusionskontrol, og at den danske konkurrencelovgivning derfor fortsat vil
adskille sig fra de fleste af vore nabolande og fra EU's konkurrenceregler.
Læs alt
Holland og Finland er ved at indføre fusionskontrol, efterladende Danmark i
selskab med Luxemburg. Forundringen er så meget desto større, som det er
fremgået, at regeringspartierne også er tilhænger af fusionskontrol, og at
der således kunne skabes flertal for alle de af regeringen stillede
ændringsforslag og for en bestemmelse om fusionskontrol.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren
under nr. 12, 13, 15, 16, 17 og 18 og de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, vil
mindretallet tillige stemme for de øvrige af erhvervsministeren stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 2Af et mindretal (FP):
1) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 og 3 gælder ikke, hvis en
konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig
regulering. En konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en
kommunalbestyrelse, er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig
regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at
kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til
lovgivning.«
3) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Beslutninger truffet af bestyrelsen i et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, sidestilles med
beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. Afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er
omfattet af stk. 2, træffes af den myndighed m.v., der har fastsat
reguleringen eller truffet beslutningen, eller, såfremt reguleringen er
fastsat ved lov eller EF-forordning, af vedkommende minister.
Stk. 5. Hvis en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, kan
Konkurrencerådet rette henvendelse til pågældende myndighed, påpege mulige
skadelige virkninger for konkurrencen samt fremkomme med forslag til fremme
af konkurrencen på det pågældende område. Myndigheden skal svare på
henvendelsen inden 3 måneder fra modtagelsen heraf.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
Af et mindretal (SF og EL):
Til kapitel 4 4) I kapiteloverskriften indsættes efter
»fusioner«: »og fusionskontrol«.
Nye paragraffer 5) Efter § 12 indsættes i kapitel 4 som nye
paragraffer:
»§ 01. En fusion opstår efter denne lov:
1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til en
virksomhed, eller
2) når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst en
virksomhed, eller en eller flere virksomheder ved køb af andele eller aktiver
gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte
kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virksomheder.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af fusionsbegrebet, herunder regler om, hvorledes selvstændigt
fungerende joint ventures omfattes af fusionsbegrebet.
§ 02. En fusion forbydes, hvis
1) den skaber eller styrker en dominerende stilling, som hæmmer eller er
egnet til at hæmme den effektive konkurrence betydeligt på det danske marked
eller en væsentlig del heraf, og dette sker på en måde, som er skadelig ud
fra almene hensyn, eller
2) den i øvrigt bevirker, at almene hensyn væsentligt tilsidesættes.
Stk. 2. Fusioner, som efter stk. 1 er forbudt, er ugyldige.
Stk. 3. Såfremt det er tilstrækkeligt for at fjerne de skadelige
virkninger af en fusion, kan der i stedet for, at fusionen forbydes, knyttes
betingelser til godkendelsen. Betingelserne kan bestå i,
1) at de fusionerede virksomheder skal afhænde en del af den samlede
virksomhed, eller
2) krav om gennemførelse af andre konkurrecefremmende foranstaltninger.
§ 03. En fusion skal anmeldes til Konkurrencestyrelsen, når
1) de involverede virksomheder har en samlet årlig omsætning på mindst 2
mia. kr. eller 20 pct. af markedet eller
2) den overtagne virksomhed har en årlig omsætning på mindst 100 mio. kr.
Hvis en virksomhed er en del af en koncern, beregnes den samlede omsætning
ud fra koncernomsætningen.
Stk. 2. Fusioner omfattet af stk. 1 skal anmeldes til
Konkurrencestyrelsen senest en uge efter aftalens indgåelse,
offentliggørelsen af overtagelses- eller ombytningstilbudet eller
erhvervelsen af en kontrollerende andel.
Stk. 3. Konkurrencestyrelsen skal inden 30 dage fra anmeldelsen
beslutte, om en fusion skal godkendes, eller om der skal iværksættes en
uddybende undersøgelse (fase 1). I denne periode må ingen af parterne tage
skridt til at fuldføre fusionen. Konkurrencestyrelsen kan under særlige
omstændigheder udsætte fusionens fuldførelse indtil endelig godkendelse.
Såfremt Konkurrencestyrelsen beslutter at indlede en uddybende undersøgelse,
har styrelsen yderligere 3 måneder til enten at godkende fusionen eller
indbringe sagen for Københavns Byret (fase 2).
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
gennemførsel af fusionskontrollen, herunder proceduren i forbindelse hermed,
samt for beregning af de i stk. 1 fastsatte omsætningstærskler.
§ 04. Københavns Byret skal inden 6 måneder fra tidspunktet for
Konkurrencestyrelsens indbringelse af sagen træffe afgørelse i sagen (fase
3). Denne frist kan forlænges, men forbud eller betingede godkendelser kan
kun udstedes indtil 2 år efter aftalens indgåelse.
§ 05. Byrettens afgørelser truffet efter § 02, stk. 1 og 3, kan
indbringes for landsretten. Landsretten skal træffe afgørelse inden 3 måneder
fra tidspunktet for indbringelsen.
§ 06. Afgørelser truffet efter § 02, stk. 1 og 3, kan genoptages
ved landsretten, såfremt der foreligger væsentligt nyt i sagen, der taler for
at ophæve eller lempe forbudet eller betingelserne.
Stk. 2. Genoptagelse kan begæres af Konkurrencestyrelsen, af den,
afgørelsen retter sig til, eller af den, som i øvrigt har individuel,
væsentlig interesse i sagen.«
Til § 13Af et mindretal (FP):
6) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til:
»§ 2, stk. 2, 2. pkt.«
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
7) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til:
»§ 2, stk. 6, 2. pkt.«
Af et mindretal (FP):
8) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Anmeldelser efter § 2, stk. 2, 1. pkt., samt
afgørelser truffet i medfør af loven kan offentliggøres.«
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
9) I stk. 2 ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2,
stk. 5«, og »§ 2, stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »§ 2, stk.
6, 1. pkt.«
Til § 14Af et mindretal (FP):
10) I stk. 1 udgår ordene », jf. dog § 2, stk. 2, 2.
pkt.«
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
11) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 2, 2. pkt.« til:
»§ 2, stk. 4.«
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
12) I stk. 3 indsættes efter »virksomhed«:
», herunder regler om afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses
suppleanter efter indstilling fra Konkurrencerådets formand før en periodes
ophør«.
Til § 15 13) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»kongen«: »for en periode på op til 4 år«.
Til § 19Af et mindretal (FP):
14) I stk. 1 ændres »§ 2, stk. 1 og 3, 1. pkt.,»
til: »§ 2, stk. 1 og 2, 1. pkt.,».
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
15) Stk. 1 affattes således:
»Konkurrencerådets afgørelser truffet efter § 2, stk. 1 og stk. 6, 1.
pkt., § 5, stk. 1, § 6, § 7, § 8, stk. 1 og 3-5, § 9, § 11, § 12, stk. 1, §
13, stk. 4, § 16 og § 27, stk. 4, 2. pkt., kan påklages til
Konkurrenceankenævnet.«
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 23 16) Stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) overtræder § 11, stk. 1, hvis den pågældende virksomhed inden for
de seneste 5 år har fået et påbud vedrørende et tilsvarende misbrug af
dominerende stilling, jf. § 11, stk. 3,».
Til § 27 17) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Dog træder bestemmelserne i § 14, stk. 3, og § 15 i kraft den 1.
juli 1997.«
18) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»En godkendelse, som er meddelt efter konkurrencelovens § 14, stk. 1,
jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, bevarer sin gyldighed,
indtil Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde
godkendelsen. Afgørelsen træffes efter de hidtil gældende regler.«
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
19) I stk. 5 ændres »§ 2, stk. 3« til: »§ 2,
stk. 6«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Det foreslås, at undtagelsesbestemmelsen for
konkurrencebegrænsninger, som er en direkte eller nødvendig følge af
offentlig regulering eller en beslutning truffet af en kommunalbestyrelse
eller bestyrelsen i et kommunalt fællesskab, udgår.
Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at der vil være et ikke nærmere
defineret område for undtagelse af konkurrencebegrænsende adfærd foretaget af
offentlige eller halvoffentlige virksomheder eller myndigheder.
Undtagelsesbestemmelsen indebærer tillige, at reaktionen over for offentlige
eller halvoffentlige virksomheder eller myndigheder højst kan være en
henvendelse til den ansvarlige myndighed med forslag til, hvordan man kan
afhjælpe virkningerne af den konkurrencebegrænsende adfærd. Myndigheden har
således ikke pligt til at foretage sig noget. Da der ikke findes at være reel
forskel mellem den offentlige og den privat erhvervsudøvelse, og da der er
behov for et effektivt Konkurrenceråd såvel over for private som over for
offentlige virksomheder, findes det logisk at fjerne enhver
undtagelsesmulighed for offentlige virksomheder. Dette sikres ved
ændringsforslaget.
Til nr. 2 Efter lovforslagets § 2, stk. 2, er en erhvervsvirksomheds
konkurrencebegrænsninger, som er en direkte eller nødvendig følge af
offentlig regulering, undtaget fra reglerne i kapitel 2 og 3. I sådanne
tilfælde kan konkurrencemyndigheden rette en offentliggjort henvendelse til
vedkommende myndighed og gøre opmærksom på eventuelle konkurrenceskadelige
virkninger, jf. stk. 5.
Formålet med § 2, stk. 2, er at sikre, at politisk bestemte reguleringer
ikke kan underkendes af konkurrencemyndigheden, idet disse reguleringer kan
være betinget af andre samfundshensyn end hensynet til konkurrencen. Det
følger af § 2, stk. 1, at lovforslaget ikke skelner mellem
konkurrencebegrænsninger, der optræder i forbindelse med privat
erhvervsvirksomhed, og konkurrencebegrænsninger, der optræder i forbindelse
med offentlig erhvervsvirksomhed. Følger en konkurrencebegrænsning af
offentlig regulering m.v., vil den være undtaget fra forbudsbestemmelserne i
kapitel 2 og 3, uanset i hvilket regi - offentligt eller privat -
erhvervsvirksomheden udføres.
For at sikre en effektiv anvendelse af konkurrencereglerne er det
præciseret, at konkurrencebegrænsningen skal være en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering.
Ved offentlig regulering forstås bl.a. lovgivning og bekendtgørelser,
generelle budgetregler, aktstykker samt reglerne om kommunernes ulovbestemte
opgaver (kommunalfuldmagten). Endvidere vil forpligtelser efter f.eks.
ratificerede konventioner og EF-forordninger også falde ind under begrebet
offentlig regulering.
Forslaget til stk. 2, 1. pkt., indebærer ikke særlige indholdsmæssige krav
til reguleringens ordlyd, men det er myndigheden - og ikke virksomhederne
selv - der skal udmønte hensigten bag lovgivningen. Virksomhederne vil derfor
ikke kunne påberåbe sig en bemyndigelsesbestemmelse som grundlag for en
konkurrencebegrænsning. Det er således en forudsætning, at hjemmelen til at
gennemføre en offentlig regulering er udnyttet, svarende til hidtidig praksis
efter den gældende konkurrencelov.
I stk. 2, 2. pkt., præciseres det, at en konkurrencebegrænsning, som er
fastsat af kommunalbestyrelsen, betragtes som en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig for,
at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til
lovgivning. Præciseringen gælder alle former for kommunale
konkurrencebegrænsninger. Dette gælder således f.eks. også
konkurrencebegrænsninger fastsat i et kommunalt regulativ.
Begrundelsen for at undtage sådanne konkurrencebegrænsninger er, at
kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at tilrettelægge de opgaver, den
er pålagt efter lovgivningen. Imidlertid indebærer formuleringen også, at
konkurrencebegrænsningen skal være nødvendig for kommunens opfyldelse af sine
opgaver. Dette indebærer, at kommunen skal vælge den mindst
konkurrenceforvridende løsning ved udførelsen af en given erhvervsvirksomhed,
hvor lovgivningen åbner mulighed for, at virksomheden kan udføres på flere
forskellige måder.
Ved at anvende formuleringen »fastsat« i stk. 2, 2. pkt., er det
præciseret, at for at en konkurrencebegrænsning kan være en direkte eller
nødvendig følge af offentlig regulering, skal konkurrencebegrænsningens
konkrete indhold fremgå direkte af kommunalbestyrelsens beslutning, regulativ
m.v. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en konkurrencebegrænsning f.eks.
følger af en mere generel beslutning truffet af en kommunalbestyrelse.
Dernæst skal en konkurrencebegrænsning være nødvendig for, at
kommunalbestyrelsen kan varetage de opgaver, den er pålagt. Hvorvidt en
konkurrencebegrænsning er nødvendig, afhænger af de hensyn eller mål, der
ligger bag ved den pågældende lovgivning. Det er derfor fundet naturligt, at
det er den myndighed, der fastsætter reguleringen eller træffer beslutningen,
der afgør, hvorvidt en konkurrencebegrænsning må anses for nødvendig, jf.
stk. 4. At kommunalbestyrelsen skal være pålagt en opgave, indebærer, at det
skal følge af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for eller
skal varetage en bestemt opgave.
Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse fastsætter en
konkurrencebegrænsning, der er unødvendig for at opfylde de opgaver, som den
er pålagt i henhold til lovgivning, så finder undtagelsen ikke anvendelse.
Til nr. 3 Af stk. 3 fremgår det, at beslutninger truffet af bestyrelsen i
et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, sidestilles
med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen.
Begrundelsen for at sidestille beslutninger truffet af bestyrelsen i
kommunale fællesskaber med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen er, at
kommunale fællesskaber er karakteriseret ved, at der sker en
kompetenceoverførsel fra de deltagende kommuner til fællesskabet. Et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, er således
udtryk for, at den i lovgivningen fastsatte kompetence- og opgavefordeling er
fraveget. Det kommunale fællesskab udøver ikke funktioner på kommunernes
vegne i henhold til delegation, men har en selvstændig kompetence.
Det fremgår af stk. 4, at afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning
er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering m.v., træffes af
den myndighed, der har fastsat reguleringen eller truffet beslutningen. Hvis
reguleringen er fastsat ved lov eller EU-forordning, træffes afgørelsen af
vedkommende minister. Det følger dog af dansk rets almindelige regler, at den
endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en erhvervsvirksomheds
konkurrencebegrænsning er omfattet af § 2, stk. 2, henhører under domstolene.
Det er en given forudsætning ved administrationen af konkurrenceloven, at
konkurrencemyndigheden ikke kan gå ind i en legalitetsprøvelse af offentlig
regulering og beslutninger.
Stk. 5 giver konkurrencemyndigheden mulighed for at rette henvendelse til
den pågældende myndighed m.v. og påpege mulige skadelige virkninger for
konkurrencen. Bestemmelsen følger hidtidig praksis, men er gjort mere
effektiv ved at indføje en pligt for den pågældende myndighed til at svare på
henvendelsen inden for 3 måneder fra modtagelsestidspunktet. Den foreslåede
bestemmelse præciserer endvidere Konkurrencerådets adgang til i en sådan
henvendelse at fremkomme med forslag til fremme af konkurrencen på det
pågældende område.
Forud for en sådan henvendelse forudsættes Konkurrencerådet at drøfte
sagen med den pågældende myndighed.
En § 2, stk. 5-henvendelse kan offentliggøres, ligesom den offentlige
myndigheds svar på Konkurrencerådets henvendelse kan offentliggøres, jf. §
13, stk. 2. Offentliggørelsen vil ske ved Konkurrencerådets foranstaltning.
Heri ligger en forudsætning om, at en offentlig myndighed i forbindelse med
besvarelsen kommer med en begrundet stillingtagen til Konkurrencerådets
anbefaling.
Under den gældende konkurrencelov er det altid Konkurrencerådet og ikke
rådets sekretariat, der retter en offentliggjort § 15-henvendelse til andre
offentlige myndigheder. Ud fra hensynet til at give henvendelser efter
lovforslagets § 2, stk. 5, mest mulig vægt både over for den pågældende
myndighed og i den offentlige debat er det fundet hensigtsmæssigt fortsat at
lade denne del af konkurrencelovens anvendelsesområder varetage af
Konkurrencerådet.
Til nr. 4 og 5 Med ændringsforslagene indføres kontrol med fusioner, så
den danske konkurrencelovgivning får en bestemmelse herom, ligesom der i EU
og i vore nabolande er fusionskontrol.
Med forslagene kan fusioner forbydes, hvis de begrænser konkurrencen, dog
således, at sådanne fusioner kan godkendes, hvis det er til fordel for almene
interesser. Fusioner kan også forbydes, hvis de er i modstrid med almene
interesser.
Med en fusionskontrol bliver det således muligt for samfundet at gribe
ind, dels for at sikre konkurrencen på markedet, dels for at varetage vigtige
almene interesser. Køb og salg af virksomheder sker i stigende omfang, og i
mange tilfælde er der store samfundsmæssige interesser på spil. Derfor er der
brug for i bestemte situationer at kunne gribe ind.
Til nr. 6, 8, 10 og 14 Ændringsforslagene er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 7, 9, 11 og 19 Ændringsforslagene er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 2 og 3.
Til nr. 12 Ved den foreslåede tilføjelse til § 14, stk. 3, tillægges
erhverministeren en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om
afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses suppleanter før en periodes ophør.
Af hensyn til retssikkerheden for Konkurrencerådets medlemmer og af hensyn
til Konkurrencerådets uafhængighed forudsætter forslaget, at
erhvervsministeren skal fastsætte klare regler for, hvornår afskedigelse kan
finde sted.
Afskedigelse kan kun finde sted i tilfælde af overtrædelse af
tavshedspligten eller ved grov tilsidesættelse af medlemmernes øvrige pligter
efter Konkurrencerådets forretningsorden.
Afskedigelse for overtrædelse af tavshedspligten omfatter tilfælde, hvor
rådsmedlemmer enten har udtalt sig om fortrolige sager eller har udleveret
fortrolige dokumenter. Det er fundet nødvendigt at præcisere rådsmedlemmernes
tavshedspligt, idet det blandt andet må forventes, at rådsmedlemmerne i øget
omfang vil få adgang til fortrolige EU-dokumenter. Det forudsættes, at der
ikke sker en ændring af hidtidig praksis, hvorefter et
organisationsindstillet medlem af Konkurrencerådet kan drøfte
problemstillinger i sager, der er til behandling i rådet, med personer i de
indstillende organisationer, under den pågældendes eget ansvar for at
fortrolige oplysninger ikke prisgives.
Erhvervsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om afskedigelse af
rådsmedlemmer i tilfælde, hvor rådsmedlemmer i øvrigt groft tilsidesætter
deres pligter i henhold til Konkurrencerådets forretningsorden. Afskedigelse
i denne forbindelse kan kun ske i særligt grove tilfælde, og der vil således
normalt kun være adgang til afskedigelse, hvor der er tale om gentagen
tilsidesættelse af de pligter, der påhviler et rådsmedlem.
Forslaget berører ikke Konkurrencerådets status, og rådet er således
stadig væk uafhængigt af erhvervsministeren. Til sikring af Konkurrencerådets
uafhængighed skal reglerne om afskedigelse indeholde en procedure, hvorefter
afskedigelse kun kan finde sted efter indstilling fra Konkurrencerådets
formand.
Erhvervsministeren kan således ikke på eget initiativ foranledige en
afskedigelse af et rådsmedlem. Adgangen til afskedigelse omfatter ikke
Konkurrencerådets formand, idet formanden udnævnes af kongen.
Til nr. 13 Ændringsforslaget har til formål at begrænse den periode, som
formanden udnævnes for, til 4 år. Herefter er der mulighed for genudnævnelse
eller udnævnelse af en ny formand.
Efter lovforslaget vil udnævnelsen være tidsubegrænset, således at
formanden bevarer sin udnævnelse indtil pensioneringen. Henset til, at
udnævnelsen til formand for en række andre råd som f.eks. Fondsrådet og
Forsikringsrådet i dag er tidsbegrænset, er det fundet hensigtsmæssigt også
for Konkurrencerådets vedkommende at indføre en ordning med tidsbegrænset
udnævnelse.
Forslaget berører ikke Konkurrencerådets status, og rådet er således
stadig væk uafhængigt af erhvervsministeren. Ligeledes er det stadig væk
kongen, der udnævner formanden for Konkurrencerådet.
Til nr. 15 Der tilsigtes med lovforslagets § 19 ingen ændringer i forhold
til den gældende konkurrencelovs § 18.
Udgangspunktet vil som hidtil være, at stort set alle Konkurrencerådets
afgørelser kan ankes.
Afgørelser om, hvorvidt der er tale om erhvervsvirksomhed, jf. § 2, stk.
1, hvorvidt der er anmeldelsespligt for offentlig regulering, jf. § 2, stk.
6, 1. pkt., samt hvorvidt der er tale om løn- og arbejdsforhold, jf. § 3, 1.
pkt., kan indbringes for ankenævnet.
Konkurrenceankenævnet kan endvidere tage stilling til, hvorvidt en aftale,
vedtagelse eller en samordnet praksis er indgået inden for samme virksomhed
eller koncern, jf. § 5.
Afgørelser efter §§ 6 og 7 samt afgørelser efter § 8 om afslag på
ansøgning om individuel fritagelse fra forbudet i § 6 samt indholdet,
varigheden, forlængelsen eller tilbagekaldelsen af fritagelsen kan ligeledes
indbringes for ankenævnet.
Erklæringer efter § 9, hvor Konkurrencerådet afgiver erklæring om, at
anmeldte forhold falder uden for forbudet i § 6, stk. 1, og at der ikke vil
blive grebet ind i medfør af § 6, stk. 4, kan indbringes for ankenævnet.
Ligeledes kan afgørelser truffet i medfør af § 11 indbringes for ankenævnet.
Konkurrencerådets afgørelse om meddelelsespligt for fusioner m.v., jf. §
12, stk. 1, kan indbringes for ankenævnet.
Det er endvidere muligt at anke afgørelser om, hvilke oplysninger der skal
undtages fra offentliggørelse, jf. § 13, stk. 4. Tilsvarende kan afgørelser
efter § 16 om indholdet og varigheden af de påbud, der kan anvendes i
forbindelse med § 6, stk. 4, og § 11, stk. 3, ankes til ankenævnet.
Endelig kan afgørelser efter § 27, stk. 4, 2. pkt., om fristforlængelse
ankes til ankenævnet.
Til nr. 16 Med den ændrede formulering af § 23, stk. 1, nr. 2, er det
tilsigtet at præcisere, at straf for overtrædelse af forbudet mod misbrug af
en dominerende stilling i § 11, stk. 1, kun kan komme på tale, såfremt
Konkurrencerådet påviser, at den pågældende virksomhed inden for de seneste 5
år har modtaget et påbud efter § 11, stk. 3, for et tilsvarende misbrug.
Til nr. 17 Det foreslås, at bestemmelserne i § 14, stk. 3, og § 15 træder
i kraft den 1. juli 1997. Med det fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt for §
14, stk. 3, sikres det, at erhvervsministerens fastsættelse af
Konkurrencerådets forretningsorden samt af nærmere regler for rådets og
Konkurrencestyrelsens virksomhed træder i kraft samtidig med bestemmelsen om
udnævnelse af det nye Konkurrenceråd. Med det fremrykkede
ikrafttrædelsestidspunkt for § 15 sikres det, at der oprettes et nyt
Konkurrenceråd, der kan deltage i udstedelsen af de supplerende
administrative forskrifter inden lovens ikrafttrædelse. I perioden fra den 1.
juli 1997 til 1. januar 1998 vil det nuværende og det nye Konkurrenceråd
fungere samtidig.
Til nr. 18 Ændringsforslaget indebærer, at en godkendelse af bindende
videresalgspriser, som er meddelt efter den gældende konkurrencelovs § 14,
stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, forbliver i kraft,
indtil Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde
godkendelsen. Såfremt Konkurrencerådet træffer afgørelse om at tilbagekalde
godkendelsen, skal denne afgørelse træffes efter de hidtil gældende regler i
lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993.
Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy
Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang
(RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)
Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille
Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Dansk Folkeparti havde
ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, om de frivillige indkøbskæder kan fortsætte på
uændrede vilkår, specielt hvad angår markedsføring og prisfastsættelse.
Spørgsmål 58:
Ministeren bedes redegøre nærmere for den fritagelse fra forbudet i § 6,
som påtænkes udstedt for detailhandelen.
Svar:
De frivillige kæders aftaler vil umiddelbart være omfattet af forbudet i
lovens § 6, hvis de indeholder bestemmelser, der direkte eller indirekte har
til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.
Bestemmelser i indkøbsforeningers aftaler om faste udsalgspriser for
medlemmer vil - ligesom nu - være forbudt.
Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 10 anført, at det er tanken at
udstede en gruppefritagelse med henblik på de særlige danske forhold inden
for detailhandelen. Jeg kan bekræfte, at jeg har til hensigt at udstede en
gruppefritagelse for kædesamarbejde i detailhandelen.
Generelt kan det om gruppefritagelserne siges, at fritagelserne er
begrundet i, at visse typer af konkurrencebegrænsende aftaler antages at
indebære samfundsøkonomiske fordele, som overstiger de ulemper, som
konkurrencebegrænsningen medfører.
Konkurrenceforholdene i den danske detailhandel varierer betydeligt.
Detailhandelen er således karakteriseret ved kapitalkæder, frivillige kæder
og kædesamarbejde inden for brugsforeningsbevægelsen. Kædernes
konkurrenceforhold vil indgå ved udformningen af gruppefritagelsen, idet
gruppefritagelsen netop skal afspejle forholdene på det danske marked.
Som følge heraf kan jeg derfor ikke give en konkret redegørelse for
indholdet i gruppefritagelsen for kædesamarbejde i detailhandelen.
Udformningen af gruppefritagelsen vil ske efter nærmere forhandlinger med
detailhandelens organisationer og ud fra undersøgelser af
konkurrenceforholdene. Endelig skal det nye Konkurrenceråd høres.
Frivillige kædeaftaler, der måtte falde uden for gruppefritagelsen, vil
efter anmeldelse til konkurrencemyndigheden kunne opnå individuel fritagelse,
hvis det findes godtgjort, at de opfylder kravene til fritagelse i lovens §
8.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes redegøre for, om den eksisterende ordning med faste
priser på aviser og bøger kan fortsætte og på hvilken måde.
Svar:
Jeg henviser til mit ændringsforslag til § 27 i L 172 (konkurrenceloven).
Ændringsforslaget indebærer, at en godkendelse af bindende videresalgspriser,
som er meddelt efter den gældende konkurrencelovs § 14, stk. 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, forbliver i kraft, indtil
Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen.
Ændringsforslaget svarer til det forslag, der blev fremlagt af
Konkurrenceudvalget. Eksisterende fastprisordninger for aviser, bøger og
magasiner kan herefter videreføres, og tilbagekaldelse af godkendelserne skal
ske efter den gældende konkurrencelov, jf. ovennævnte lovbekendtgørelse.
Spørgsmål 52:
Ministeren bedes uddybe begrundelsen for, hvorfor joint ventures falder
ind under forbudet i § 6 set i lyset af, at lovforslaget ikke lægger op til
bestemmelser om fusionskontrol.
Svar:
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget betragtes visse joint
ventures efter EU-konkurrencereglerne som fusioner, der behandles efter
forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.
Da lovforslaget imidlertid ikke indeholder bestemmelser om fusionskontrol,
er det fundet hensigtsmæssigt at fastslå, at alle former for aftaler om joint
ventures behandles under forbudsbestemmelsen i § 6.
En situation, hvor visse aftaler om joint ventures helt lades ureguleret,
netop fordi man ikke har fusionskontrol i Danmark, hænger ikke sammen med
ønsket om en effektiv konkurrencelov.
At lade alle aftaler om joint ventures behandle under et regelsæt -
forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler - svarer i øvrigt til den
retstilstand, som herskede i EU, inden fusionsforordning nr. 4064/89 trådte i
kraft den 21. september 1990.
Efter de nuværende EU-konkurrenceregler behandles visse aftaler om joint
ventures som nævnt under forordningen om fusionskontrol, mens andre aftaler
om joint ventures behandles efter Traktatens artikel 85 om forbud mod
konkurrencebegrænsende aftaler. Det vil altså sige, at der ikke er nogen
former for aftaler om joint ventures, der efter EU-konkurrencereglerne lades
helt ureguleret.
Spørgsmål 77:
Ministeren bedes redegøre nærmere for sammenhængen mellem bemærkningerne
om, at alle former for joint ventures falder ind under forbudet i § 6, og at
der ifølge lovforslaget ikke skal være fusionskontrol i Danmark.
Ministeren bedes endvidere belyse, om bemærkningerne om joint ventures er
overflødige, når der samtidig gennemføres et forbudsprincip vedrørende visse
dominerende virksomheder.
Svar:
For så vidt angår første del af spørgsmålet, henviser jeg til mit svar på
spørgsmål 52, som jeg kan uddybe på følgende måde:
I aftaler om joint ventures, der ikke omfattes af bagatelgrænserne,
indebærer lovforslaget, at der skal foretages en vurdering af, om der er
konkurrencebegrænsende elementer i den bagvedliggende joint venture-aftale.
Det er således ikke selve joint venture-selskabets etablering, der skal
vurderes, men alene den bagvedliggende joint venture-aftale. Kun, hvor denne
indeholder konkurrencebegrænsende elementer, vil disse elementer være
omfattet af forbudet, således at der må ansøges om fritagelse.
Såfremt joint ventures skulle vurderes efter bestemmelser i stil med EU's
fusionskontrolregler, ville også selve aftalen om etablering af joint
venture-selskabet skulle vurderes. Vurderingen skulle tage udgangspunkt i en
dominanstest. Det vil sige, at der skulle foretages en vurdering af den
stilling på markedet, som joint venture-selskabet måtte forventes at få.
Der er således en væsentlig forskel på den vurdering, et joint venture
underlægges efter lovforslagets aftaleforbud, og efter fusionskontrolregler i
stil med EU's.
Denne retstilstand er i øvrigt i overensstemmelse med praksis efter den
gældende konkurrencelov. Den gældende konkurrencelov giver mulighed for at
gribe ind over for konkurrencebegrænsende elementer i en joint
venture-aftale. Lovforslaget indebærer således ikke udvidede beføjelser over
for joint ventures.
Til det andet spørgsmål bemærkes, at forbudet mod misbrug af dominerende
stilling ikke overflødiggør, at konkurrencebegrænsende aftaler, der knytter
sig til etablering af et joint venture, er omfattet af forbudet i § 6.
Spørgsmål 86:
Ministeren bedes uddybe bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 1,
vedrørende det relevante marked og herunder give passende eksempler på
henholdsvis produktmarked og gsografisk marked samt endvidere oplyse, hvordan
et delmarked, jf. § 11, stk. 1, nærmere skal afgrænses sammenlignet med de
hidtil gældende regler.
Spørgsmål 97:
Ministeren bedes bekræfte, at der i lovforslaget lægges op til en
modernisering af dominansbegrebet, og at der lægges op til en bredere
afgrænsning af det relevante marked, end det er tilfældet i dag.
Svar:
Definitionen af det relevante marked er væsentlig i al
konkurrenceregulering. Det er blandt andet ud fra denne definition, at man
fastlægger, om en virksomhed har en dominerende stilling på det relevante
marked.
Afgrænsningen er en nødvendig forudsætning for vurderingen af
konkurrenceforholdene på det pågældende marked, herunder de enkelte
virksomheders indflydelse på markedet. For både virksomheder og
konkurrencemyndigheder ville det derfor være ønskeligt, om der kunne gives en
kort og klar definition af det relevante marked.
Det er imidlertid en dynamisk verden, vi lever i i dag. Markedsforholdene
ændrer sig hurtigt. Det samme gør vareudbudet og -efterspørgslen.
Dette afspejles ved afgrænsningen af det relevante marked. Det er således
ikke muligt at give en helt firkantet definition af det relevante marked og
som følge heraf heller ikke på, hvornår der foreligger en dominerende
stilling. Det skyldes, at konkurrenceretlige vurderinger altid må foretages
på grundlag af relevante, konkrete bedømmelser af markedsforholdene.
Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed er overtrædelser af
lovforslagets forbud mod misbrug af dominerende stilling derfor ikke i første
omgang bødesanktioneret.
Med lovforslaget er der lagt op til en mere dynamisk afgrænsning af det
relevante marked end hidtil. Dette afspejles bl.a. i bemærkningerne til § 11.
Markedsafgrænsning
Nedbrydningen af handelsgrænserne inden for EU vil betyde, at det
relevante geografiske marked oftere end hidtil må afgrænses bredere end det
danske terrirorium. Lovforslaget lægger således op til en bredere afgrænsning
af det geografiske marked, end tilfældet er efter den gældende lov.
Ved fastlæggelsen af det relevante produktmarked vil der efter
lovforslaget ikke blot skulle tages hensyn til den aktuelle konkurrence, men
i øget omfang også skulle tages hensyn til den potentielle konkurrence og den
forventede udvikling i substituerbarheden.
Et marked afgrænset til høje, justerbare barnestole er ligeledes et
eksempel på en meget snæver markedsafgrænsning. Hensynet til den potentielle
konkurrence og den forventede udvikling i substituerbarheden vil her kunne
føre til en bredere afgrænsning.
Tilsvarende vil markeder, der tidligere er blevet afgrænset meget snævert
som følge af modeluner og lignende, efter lovforslaget skulle afgrænses til
et bredere marked.
Ændringerne indebærer, at markedsafgrænsningen bringes på linje med
markedsafgrænsningen i EU. For at lette virksomhedernes anvendelse af
reglerne har det netop været et hovedmål bag lovforslaget, at fortolkningen
af reglerne lægger sig så tæt op ad EU-praksis som mulig.
Dominansbegrebet
Den ændrede tilgang til afgrænsningen af det relevante marked har en
afledt virkning ved vurderingen af, om der foreligger en dominerende
stilling.
Efter lovforslaget vil der ved vurderingen af, om der foreligger en
dominerende stilling, skulle lægges betydelig vægt på virksomhedernes
markedsandel. Endvidere vil der ved vurderingen af, om en virksomhed indtager
en dominerende stilling, skulle lægges vægt på, at denne stilling kan
opretholdes over en vis periode. En større markedsandel, som kun er af
midlertidig karakter, er således ikke i sig selv nok til at statuere, at der
foreligger en dominerende stilling.
Med denne ændring bringes også fortolkningen af dominansbegrebet i
overensstemmelse med den metode, som anvendes inden for EU-konkurrenceretten.
Endvidere vil der ved afgrænsningen af produktmarkedet i højere grad end
hidtil skulle tages hensyn til såkaldt udbudssubstitution. Hermed menes
spørgsmålet om, hvorvidt andre udbydere af lignende varer vil være i stand
til uden større omkostninger og på kort sigt at omlægge deres produktion til
de pågældende varer.
Disse momenter indebærer en ændring i forhold til praksis efter den
gældende lov.
Dette betyder bl.a., at hvor man for nogle år tilbage afgrænsede et marked
til f.eks. fodformede sko, vil de dynamiske tendenser og hensynet til den
potentielle konkurrence formentlig bevirke, at et sådant marked ikke vil
kunne forekomme i dag. Efter lovforslaget vil markedet skulle afgrænses
bredere.
Spørgsmål 105:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Danske Elværkers Forening,
jf. bilag 76.
Svar:
Foreningen påpeger i sin henvendelse, at der er påbegyndt et reformarbejde
af el- og varmeforsyningslovene, og at der først er grundlag for at tage
stilling til, i hvilket omfang elsektoren skal være omfattet af
konkurrencelovens bestemmelser, når de nye lovgivningsmæssige rammer er på
plads. Foreningen anmoder om, at der sker den nødvendige koordination i
lovgivningsprocessen.
Udgangspunktet for anvendelse af lovforslaget på elsektoren er, at i det
omfang sektorens konkurrencebegrænsninger er reguleret i speciallovgivning,
herunder i bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri, gælder
forbudsbestemmelserne i lovforslaget ikke, jf. forslagets § 2, stk. 2. Dette
svarer til forholdene under den gældende konkurrencelov.
For konkurrencebegrænsninger, der ikke følger af offentlig regulering, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, gælder den generelle regel i lovforslagets § 6,
hvorefter alle konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samordnet
praksis er forbudt, medmindre de er undtaget efter kriterierne i
lovforslagets § 7.
Efter lovforslagets § 8 kan der gives fritagelse fra forbudet mod
konkurrencebegrænsende aftaler ud fra nærmere definerede kriterier, såfremt
konkurrencemyndigheden finder, at dette er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,
f.eks. på grund af energi- og ressourcebesparelser. Det bemærkes endvidere,
at aftaler, der ønskes fritaget, og som anmeldes inden 1. juli 1998, vil
kunne opretholdes indtil 3 måneder efter, at konkurrencemyndigheden har
truffet afgørelse i sagen, uanset om der måtte blive tale om et afslag. Rådet
vil kunne forlænge denne frist.
På denne baggrund finder jeg ikke, at der er behov for egentlige særregler
for elsektoren i den generelt gældende konkurrencelov. Imidlertid er jeg
opmærksom på, at der kan være særlige problemer for elsektoren forbundet med
overgangen til en forbudsbaseret konkurrencelov. Konkurrencemyndigheden må
ved sin administraion af den kommende konkurrencelov være opmærksom på og
tage hensyn til disse problemer i overgangsperioden.
Spørgsmål 107:
Ministeren bedes oplyse, om bemærkningerne til lovforslagets § 6 (s. 18)
om joint ventures betyder, at fusioner/virksomhedskoncentrationer i form af
joint ventures bliver omfattet af forbudet i § 6.
Svar:
Bemærkningerne til lovforslagets side 18 indebærer ikke, at aftalen om et
joint venture's etablering omfattes af forbudet mod konkurrencebegrænsende
aftaler. Det vil alene være eventuelle konkurrencebegrænsende elementer, der
er knyttet til en joint venture-aftale, der vil være omfattet af forbudet.
Denne retstilstand er i øvrigt i overensstemmelse med praksis efter den
gældende konkurrencelov. Den gældende konkurrencelov giver mulighed for at
gribe ind over for konkurrencebegrænsende elementer i en joint
venture-aftale. Lovforslaget indebærer således ikke udvidede beføjelser over
for joint ventures.
Spørgsmål 108:
Ministeren bedes oplyse, om konsekvenserne af lovforslaget vil være
national dansk fusionskontrol omfattende fusioner, der sker i form af joint
ventures.
Svar:
Lovforslaget indebærer ikke, at joint ventures underlægges en national
kontrol svarende til fusionskontrol. Konkurrencemyndigheden vil således ikke
kunne forbyde etableringen af et joint venture-selskab, men vil alene kunne
forbyde eventuelle konkurrencebegrænsende elementer, der er knyttet til en
aftale om etablering af et joint venture.
Denne retstilstand er i øvrigt i overensstemmelse med praksis efter den
gældende konkurrencelov, jf. svaret på spørgsmål 107.
Spørgsmål 109:
Ministeren bedes redegøre for, om det ikke bør have afgørende betydning
for fortolkningen af afgrænsningen af det relevante geografiske marked i § 7,
at Danmark er medlem af EU's indre marked.
Svar:
Definitionen af det relevante marked er væsentlig i al
konkurrenceregulering. Det er blandt andet ud fra denne definition, at man
fastlægger, om en virksomhed har en dominerende stilling på det relevante
marked.
Afgrænsningen er en nødvendig forudsætning for vurderingen af
konkurrenceforholdene på det pågældende marked. For både virksomheder og
konkurrencemyndigheder ville det derfor være ønskeligt, om der kunne gives en
kort og klar definition af det relevante marked.
Det er imidlertid en dynamisk verden, vi lever i i dag. Markedsforholdene
ændrer sig hurtigt. Det samme gør vareudbudet og -efterspørgslen.
Dette afspejles ved afgrænsningen af det relevante marked. Det er således
ikke muligt at give en helt firkantet definition af det relevante marked. Det
skyldes, at konkurrenceretlige vurderinger altid må foretages på grundlag af
relevante konkrete bedømmelser af markedsforholdene.
Med lovforslaget er der lagt op til en mere dynamisk afgrænsning af det
relevante marked end hidtil. Dette afspejles bl.a. i bemærkningerne til § 11.
Det relevante marked består af to dele: Det relevante produktmarked og det
relevante geografiske marked.
Ved det relevante produktmarked forstås markedet for de produkter,
som forbrugerne betragter som substituerbare. Lovforslaget lægger op til en
vis modernisering ved afgrænsningen af det relevante produktmarked. Herved
bringes markedsafgrænsningen på linje med markedsafgrænsningen i EU.
Det relevante geografiske marked består af de områder, hvor den
pågældende virksomhed afsætter sine produkter, og som har tilstrækkelige
homogene konkurrencevilkår.
En fuld tilpasning til EU-konkurrenceretten indebærer, at det relevante
geografiske marked ikke blot kan omfatte hele Danmark eller en del heraf. Men
at det relevante grografiske marked også kan omfatte markedsområder, der
rækker ud over landets grænser.
Nedbrydningen af handelsgrænserne inden for EU må forventes at betyde, at
det relevante geografiske marked oftere end hidtil vil afgrænses bredere end
det danske territorium.
Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor det relevante geografiske
marked vil være bredere end det danske territorium, hvilket er en udvidelse i
forhold til bemærkningerne til lovforslagets § 7.
Spørgsmål 110:
Vil regeringen sørge for, at de kalkulationsregler m.v., der gælder for
offentlige myndigheder - herunder amter og kommuner - sikrer, at
tilbudsgivning sker på et sammenligneligt grundlag?
Svar:
Ved offentlige licitationer i relation til serviceydelser skal
udgangspunktet for køberen og den private henholdsvis den offentlige
serviceleverandør være ens, således at grundlaget for en egentlig
sammenligning er til stede.
Erhvervsministeren vil undersøge mulighederne for at udarbejde et ensartet
grundlag for udbud og tilbud på serviceområdet, som det f.eks. kendes på
bygge- og anlægsområdet.
Endvidere vil erhvervsministeren undersøge mulighederne for en forbedret
klageadgang i forbindelse med offentlige tilbud af serviceydelser.
Herudover vil erhvervsministeren tage skridt til at få udarbejdet og
udsendt en ny vejledning om konkurrencelovens anvendelse på offentlige
myndigheder og offentlige virksomheder.
Spørgsmål 111:
Kan ministeren bekræfte, at beslutninger truffet på baggrund af de
ulovbestemte regler i kommunalfuldmagten ikke er omfattet af betingelsen
»pålagt i henhold til lovgivning«?
Svar:
Beslutninger truffet på baggrund af de ulovbestemte regler i
kommunalfuldmagten er ikke omfattet af betingelsen »pålagt i henhold til
lovgivning«. Dette følger af det forhold, at kommunalfuldmagtens regler
ikke direkte pålægger kommunalbestyrelsen at udføre bestemte opgaver, men
alene åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udføre opgaver af
forskelligt indhold.
Spørgsmål 112:
Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål 107 og 108, jf. bilag 109,
bekræfte, at såkaldte koncentrative joint ventures ikke kan falde ind under
forbudet i § 6, medmindre disse indgår konkurrencebegrænsende aftaler?
Svar:
Jeg kan bekræfte dette.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har
besvaret skriftligt og mundtligt. Udvalget har tillige stillet
spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og
miljø- og energiministeren og disses svar herpå er optrykt som bilag
til tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Kommunernes
Landsforening og Dansk Skovforening.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
finder, at den fri konkurrence ikke fuldt ud er sikret ved det foreliggende
lovforslag, når offentlige virksomheder fortsat har en lovhjemlet ret til
særbehandling. Dette spørgsmål vil Fremskridtspartiet komme tilbage til i det
kommende folketingsår. Når Fremskridtspartiet alligevel stemmer for en ny
konkurrencelov, er det, fordi der trods alt er sket forbedringer i forhold
til den eksisterende lov.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget, efter at disse partiers ændringsforslag om fusionskontrol blev
nedstemt ved 2. behandling af lovforslaget. Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole
Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD)
Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V)
Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF)
Kirsten Jacobsen (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
ERHVERVSMINISTEREN
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og miljø- og
energiministeren og disses svar herpå
Spørgsmål 114:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af
26. maj 1997, jf. bilag 170.
Svar:
§ 2, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved mit ændringsforslag, er udformet
således: »Reglerne i kapitel 2 og 3 gælder ikke, hvis en
konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig
regulering«.
Undtagelsen er begrundet i, at politisk bestemte reguleringer ikke skal
kunne underkendes af konkurrencemyndigheden, »idet disse reguleringer
kan være betinget af andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til
konkurrencen«.
Heri ligger, at der kan være andre samfundsmæssige hensyn som f.eks.
økonomi, sociale forhold, miljø, forsyningssikkerhed m.v., som - set fra en
overordnet betragtning - er vigtigere end hensynet til konkurrencen.
Ved offentlig regulering forstås efter ændringsforslaget bl.a. lovgivning
og bekendtgørelser, generelle budgetregler, aktstykker samt reglerne om
kommunernes ulovbestemte opgaver (kommunalfuldmagten).
Offentlig regulering omfatter herefter ikke kommunale beslutninger eller
kommunale regulativer. Derfor har det været nødvendigt at indføje et nyt 2.
pkt. for at sikre, at andre hensyn end hensynet til konkurrencen ligeledes
kan gøre sig gældende på det kommunale niveau. Men muligheden for
konkurrencebegrænsninger på det kommunale niveau omfatter alene de områder,
hvor kommunalbestyrelsen ved lov er pålagt en opgave. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen har mulighed for at tilrettelægge de opgaver, den er
pålagt efter lovgivningen, og kommunalbestyrelsen kan i denne
tilrettelæggelse tage andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til
konkurrencen.
§ 2, stk. 2, har herefter fået følgende ordlyd:
»En konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en kommunalbestyrelse,
er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, når
konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde
de opgaver, den er pålagt i henhold til lovgivning«.
Heri ligger, at ændringsforslaget kun undtager konkurrencebegrænsninger,
som er fastsat af en kommunalbestyrelse inden for den del af
kommunalbestyrelsens opgaver, som er pålagt i henhold til lovgivning. Dvs.
»at det skal følge af lovgivning, at en kommunalbestyrelse har ansvaret
for eller skal varetage en bestemt opgave«. Der stilles, jf.
bemærkningerne til 1. pkt., ingen særlige indholdsmæssige krav til
reguleringens ordlyd.
De hensyn, som kommunalbestyrelsen kan inddrage, hvis den fastsætter en
konkurrencebegrænsning, vil afhænge af hensynene bag den konkrete lov, der
pålægger kommunerne opgaven. Der er således ikke tale om, at konkurrenceloven
begrænser de hensyn, der måtte ligge bag den pågældende lovgivning, og som
dermed ligger bag en kommunalbestyrelses beslutning.
Det følger desuden af § 2, stk. 2, 2. pkt., at konkurrencebegrænsningen
skal være nødvendig for at opfylde de opgaver, der er pålagt kommunen i
henhold til lovgivning. Dette nødvendighedskriterium indebærer ikke, at alle
andre samfundsmæssige hensyn f.eks. miljøhensyn skal tilsidesættes ved
kommunale beslutninger. Det følger af bemærkningerne, at spørgsmålet om,
»hvorvidt en konkurrencebegrænsning er nødvendig afhænger af de hensyn
eller mål, der ligger bagved den pågældende lovgivning«.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der i
nødvendighedsbetragtningen ligger et krav om, at en kommunalbestyrelse skal
vælge den mindst konkurrencebegrænsende løsning. Dette betyder, at
kommunalbestyrelsen, når den har truffet en beslutning, der i øvrigt
tilgodeser andre hensyn end hensynet til konkurrencen, skal vælge den mindst
konkurrencebegrænsende løsning ved udførelsen af en given opgave.
Kommunernes Landsforening påpeger i deres brev af 26. maj 1997, at § 2,
stk. 2, som affattet ved mit ændringsforslag, skaber usikkerhed om løsningen
af et betydeligt antal kommunale opgaver.
Således anfører Kommunernes Landsforening, at: »For alle disse
opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere forskellige måder,
hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende fratages
mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori andre
væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå
konkurrencebegrænsninger kan indgå«.
Denne fortolkning er ikke korrekt.
Som det fremgår af ovennævnte gennemgang af § 2, stk. 2, samt
bemærkningerne til ændringsforslaget, er det netop muligt for en
kommunalbestyrelse at anlægge en mere helhedsorienteret løsning for at
varetage de hensyn eller mål, der ligger bagved den pågældende lovgivning.
Samfundsmæssige hensyn til økonomien, sociale forhold, miljø,
forsyningssikkerhed m.v. kan således indgå i en helhedsorienteret kommunal
beslutning.
Men når kommunerne har tilgodeset de andre samfundsmæssige hensyn som
f.eks. miljøhensyn m.v., og hvis kommunalbestyrelsen har flere
løsningsmuligheder for at varetage opgaven, så skal kommunalbestyrelsen vælge
den mindst konkurrencebegrænsende løsning. Det vil derfor ikke være muligt at
erstatte ordet »nødvendig« med f.eks. »hensigtsmæssig«.
Ordet »nødvendig« i § 2, stk. 2, er imidlertid ikke til hinder
for, at en kommunalbestyrelse ved opfyldelsen af sine lovbestemte opgaver kan
varetage andre hensyn end hensynet til konkurrencen, ligesom det ikke er til
hinder for, at kommunerne kan vælge selv at varetage en opgave. Det følger
bl.a. af min besvarelse af spørgsmål 24 og 96, hvoraf det fremgår, at
konkurrencelovens regler ikke er bestemmende for, hvornår staten eller
kommunen skal udlicitere en opgave eller selv forestå varetagelsen. Med ordet
»nødvendig« ligger der ikke nogen begrænsninger i den hidtidige
frihed for en kommune eller et kommunalt fællesskab til at bestemme, om en
opgave pålagt efter lovgivningen skal varetages/udføres af kommunen selv
eller en tredjemand. Det gælder lige så lidt, som konkurrencelovens regler er
bestemmende for, om en privat virksomhed kan varetage en opgave selv, eller
om virksomheden ønsker at varetage en opgave gennem underleverandører m.v.
KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr. forslag til konkurrencelov
Landsforeningen er blevet bekendt med, at der er udarbejdet et udkast til
ændringsforslag til konkurrencelovens § 2, som skal indgå i Erhvervsudvalgets
betænkning om konkurrenceloven. Ændringen fremgår af Erhvervsudvalgets
betænkning af 22. maj 1997, som blev offentliggjort i dag.
Efter landsforeningens opfattelse synes konsekvenserne af
ændringsforslaget at være yderst vidtrækkende i forhold til den oprindelige
formulering af lovteksten.
Ændringsforslaget kan således i den nuværende udformning skabe usikkerhed
om løsningen af et betydeligt antal kommunale opgaver, herunder børnepasning,
ældrepleje, biblioteksvirksomhed, vandforsyning, affaldshåndtering,
spildevand og energiforsyning.
For alle disse opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere
forskellige måder, hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende
fratages mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori
andre væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå
konkurrencebegrænsninger kan indgå.
Samfundsmæssige hensyn til økonomi, sociale forhold, miljø,
forsyningssikkerhed m.v. kan således med ændringsforslaget kun indgå, hvis de
fremgår direkte af lovgivningen.
Det ændrede lovforslag omfatter tilsyneladende både de situationer, hvor
kommunen handler inden for kommunalfuldmagten, og situationer, hvor der er
tale om lovbundne opgaver, som varetages decentralt, og hvor der hidtil har
været hel eller delvis metodefrihed for kommunernes løsning af den konkrete
opgave.
Kun en detaljeret statslig regulering, der helt vil bryde med principperne
bag decentraliseringen af disse opgaver, kan herefter sikre et bredere
helhedssyn i opgaveløsningen.
Det er landsforeningens klare opfattelse, at disse meget omfattende mulige
konsekvenser af ændringsforslaget må have været helt utilsigtede.
En indarbejdelse af hele det offentlige område i konkurrenceloven bør ske
på et klart og gennemarbejdet grundlag. Denne klarhed eksisterer ikke i det
nuværende forslag. På denne baggrund henstiller landsforeningen indtrængende,
at lovforslaget ikke bliver vedtaget i den nuværende udformning.
Med venlig hilsen
Evan Jensen
Peter Gorm Hansen
Kopi af denne skrivelse er sendt til:
Statsministeren, Justitsministeren,
Indenrigsministeren,
Erhvervsministeren,
Miljø- og Energiministeren,
Miljø- og Planlægningsudvalget og
Social- og Sundhedsudvalget.
Spørgsmål 115:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af
26. maj 1997, jf. bilag 174.
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgmål 114, for så vidt angår den
generelle del af henvendelsen fra Kommunernes Landsforening.
Derudover har Kommunernes Landsforening fremsendt en række konkrete
spørgsmål.
Spørgsmål 1.1:
Griber den nye konkurrencelov ind i kommunalbestyrelsernes nuværende
kompetence til frit at vælge at producere sådanne serviceydelser inhouse?
Svar:
De omtalte serviceydelser (børnepasning, ældrepleje og miljøbeskyttelse,
herunder bl.a. opgaver inden for affaldshåndtering, spildevand og
vandforsyning) er ikke in house efter konkurrenceloven, idet
konkurrencelovens inhouse-begreb omfatter fremstilling af varer eller
tjenesteydelser ved egne ansatte til eget brug.
De omtalte serviceydelser er i udgangspunktet omfattet af
konkurrencelovens erhvervsbegreb, idet de består i at udbyde tjenesteydelser
på et marked. Dermed har aktiviteten en betydning for konkurrencen. Det
betyder imidlertid ikke, at kommunalbestyrelsen ikke - som i dag - kan vælge
at producere sådanne serviceydelser. Konkurrencelovens bestemmelser griber
ikke ind i kommunalbestyrelsernes nuværende kompetence til frit at vælge at
producere sådanne serviceydelser.
Spørgsmål 1.2:
Hvad gælder i den situation, at private virksomheder ønsker at udbyde
serviceydelser inden for det pågældende område?
Svar:
Medmindre der er en regulering, der direkte hindrer det, er der intet, der
hindrer private virksomheder i at udbyde de omtalte serviceydelser. Hvorvidt
en serviceydelse udbydes af det offentlige eller private, er ikke reguleret
af konkurrenceloven.
Spørgsmål 2.1:
Skal kravet om, at en konkurrencebegrænsning er »nødvendig«,
alene forstås som et krav om, at en kommunes beslutning af en
konkurrencebegrænsning skal kunne begrundes som hensigtsmæssig ud fra en
helhedsvurdering?
- En fortolkning af »nødvendig« i retning af »strengt
nødvendig« vil medføre, at hensyn til konkurrenceforhold vil kunne
medføre ringere løsninger for kommunerne og borgerne.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 114, kan kommunerne efter
mit ændringsforslag anlægge en helhedsorienteret løsning. Løsningen kan
således tage højde for de hensyn eller mål, der ligger bag ved den
lovgivning, som pålægger kommunerne at udføre en opgave.
Samfundsmæssige hensyn som f.eks. hensyn til økonomien, miljø,
forsyningssikkerhed m.v. kan indgå i en kommunal beslutning. Men når
kommunerne har tilgodeset disse samfundsmæssige hensyn, f.eks. hensynet til
miljøet, og hvis kommunen så stadig har flere løsningsmuligheder for at
varetage opgaven, så skal kommunalbestyrelsen vælge den mindst
konkurrencebegrænsende løsning.
Det er derfor ikke muligt at erstatte »nødvendig« med f.eks.
»hensigtsmæssig«, ligesom en konkurrencebegrænsning ikke kan
begrundes som hensigtsmæssig ud fra en helhedsbetragtning, netop fordi en
kommunalbestyrelse skal vælge den mindst konkurrencebegrænsende løsning, når
de øvrige hensyn bag lovgivningen i øvrigt er varetaget.
Ved at sikre, at kommunalbestyrelserne kan varetage de andre hensyn og
mål, der ligger bag den lovgivning, som pålægger kommunen en opgave, vil
kommunerne fortsat kunne levere løsninger af høj kvalitet for kommunen og
dens borgere.
Spørgsmål 2.2:
Hvornår er en konkurrencebegrænsning unødvendig?
Svar:
En konkurrencebegrænsning er unødvendig, når den er overflødig for at
udføre den opgave, kommunerne er pålagt ved lovgivning på forsvarlig vis, og
ud fra de hensyn, som ligger bag den pågældende lovgivning.
Spørgsmål 2.3:
Sikrer lovændringen, at andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til
konkurrencen kan inddrages i vurderingen af, om en konkurrencebegrænsning er
nødvendig, eller skal kommunalbestyrelsens afgørelse alene træffes ud fra
henynet til konkurrencen?
Svar:
Lovændringen sikrer, at andre hensyn end hensynet til konkurrencen kan
inddrages. Jeg skal henvise til bemærkningerne til ændringsforslaget. Det
fremgår heraf, at undtagelsesbestemmelsen er begrundet i, at politisk
bestemte reguleringer ikke skal kunne underkendes af konkurrencemyndigheden,
idet »disse reguleringer kan være betinget af andre samfundsmæssige
hensyn end hensynet til konkurrencen«. Jeg skal i øvrigt henvise til min
besvarelse af spørgsmål 114.
Case vedr. forbrændingsegnet affald - helhedshensyn contra
konkurrencehensyn
Hvis den nødvendige forbrændingskapacitet kun kan sikres gennem den
konkurrencebegrænsning, der ligger i at anvise alt affald til et enkelt
forbrændingsanlæg, er konkurrencebegrænsningen nødvendig for at opfylde
formålet om at »begrænse problemer i forbindelse med
affaldsbortskaffelse«. Derfor vil konkurrencebegrænsningen være undtaget
fra konkurrencelovens indgrebsbestemmelser, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.
Spørgsmål 3.1 fra Kommunernes Landsforening:
Hvis en kommunalbestyrelse har besluttet en konkurrencebegrænsning, er det
da kommunalbestyrelsen, der har kompetencen efter § 2, stk. 4, til at afgøre,
om konkurrencebegrænsningen har været nødvendig?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen efter § 2, stk. 4, til at
afgøre, om konkurrencebegrænsningen har været nødvendig. Det fremgår direkte
af lovteksten samt bemærkningerne.
KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr. forslag til konkurrencelov
Landsforeningen er blevet bekendt med, at der er udarbejdet et udkast til
ændringsforslag til konkurrencelovens § 2, som skal indgå i Erhvervsudvalgets
betænkning om konkurrenceloven. Ændringen fremgår af Erhvervsudvalgets
betænkning af 22. maj 1997, som blev offentliggjort i dag.
Efter landsforeningens opfattelse synes konsekvenserne af
ændringsforslaget at være yderst vidtrækkende i forhold til den oprindelige
formulering af lovteksten.
Ændringsforslaget kan således i den nuværende udformning skabe usikkerhed
om løsningen af et betydeligt antal kommunale opgaver, herunder børnepasning,
ældrepleje, biblioteksvirksomhed, vandforsyning, affaldshåndtering,
spildevand og energiforsyning.
For alle disse opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere
forskellige måder, hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende
fratages mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori
andre væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå
konkurrencebegrænsninger kan indgå.
Samfundsmæssige hensyn til økonomi, sociale forhold, miljø,
forsyningssikkerhed m.v. kan således med ændringsforslaget kun indgå, hvis de
fremgår direkte af lovgivningen.
Det ændrede lovforslag omfatter tilsyneladende både de situationer, hvor
kommunen handler inden for kommunalfuldmagten, og situationer, hvor der er
tale om lovbundne opgaver, som varetages decentralt, og hvor der hidtil har
været hel eller delvis metodefrihed for kommunernes løsning af den konkrete
opgave.
Kun en detaljeret statslig regulering, der helt vil bryde med principperne
bag decentraliseringen af disse opgaver, kan herefter sikre et bredere
helhedssyn i opgaveløsningen.
Det er landsforeningens klare opfattelse, at disse meget omfattende mulige
konsekvenser af ændringsforslaget må have været helt utilsigtede.
En indarbejdelse af hele det offentlige område i konkurrenceloven bør ske
på et klart og gennemarbejdet grundlag. Denne klarhed eksisterer ikke i det
nuværende forslag. På denne baggrund henstiller landsforeningen indtrængende,
at lovforslaget ikke bliver vedtaget i den nuværende udformning.
Med venlig hilsen
Evan Jensen
Peter Gorm Hansen
Kopi af denne skrivelse er sendt til:
Statsministeren, Justitsministeren,
Indenrigsministeren,
Erhvervsministeren,
Miljø- og Energiministeren,
Miljø- og Planlægningsudvalget og
Social- og Sundhedsudvalget.
Uklarheder vedrørende ændringsforslag til konkurrenceloven (L 172)
stillet i Erhvervsudvalgets betænkning
Landsforeningen har forgæves søgt at få belyst en række uklarheder
vedrørende det ændringsforslag til konkurrenceloven, som er fremsat i
Erhvervsudvalgets betænkning. Nogle af uklarhederne kan have vidtrækkende
konsekvenser for den kommunale opgavevaretagelse.
1. Kommunale virksomhed, der ikke er omfattet af konkurrenceloven.
(Udbudspligt for børnepasning og affaldsforbrænding?)
Kommunale in-house opgaver er ikke omfattet af konkurrenceloven. Det
gælder både den gamle og nye konkurrencelov. Det fremgår imidlertid ikke
klart af lovens tekst og bemærkningerne til § 2, om definitionen på in-house
opgaver (selvudførte opgaver) også omfatter kommunale løsninger inden for
områder som børnepasning, ældrepleje og miljøbeskyttelse, herunder bl.a.
opgaver inden for affaldshåndtering, spildevand og vandforsyning.
Spørgsmål:
1.1. Griber den nye konkurrencelov ind i kommunalbestyrelsernes nuværende
kompetence til frit at vælge at producere sådanne serviceydelser in-house?
1.2. Hvad gælder i den situation, at private virksomheder ønsker at udbyde
serviceydelser inden for det pågældende område?
2. Det fremgår ikke klart hvad der menes med nødvendige
konkurrencebegrænsninger. (Kommunale beslutninger ud fra helhedssyn eller kun
ud fra konkurrencebetragtninger?)
Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, at kommunalbestyrelsen alene kan
træffe beslutninger om konkurrencebegrænsninger, såfremt
konkurrencebegrænsningen er nødvendig, for at kommunen kan opfylde de
opgaver, den er pålagt.
Det er meget uklart, hvorledes dette skal forstås. I bemærkningerne til
bestemmelsen står der på den ene side, at kommunen skal vælge den mindst
konkurrenceforvridende løsning ved udførelsen af en given erhvervsvirksomhed.
På den anden side står der også, at nødvendigheden af en
konkurrencebegrænsning afhænger af de hensyn eller mål, der ligger bagved den
pågældende lovgivning.
Spørgsmål:
2.1. Skal kravet om, at en konkurrencebegrænsning er
»nødvendig«, alene forstås som et krav om, at en kommunes
beslutning af en konkurrencebegrænsning skal kunne begrundes som
hensigtsmæssigt ud fra en helhedsvurdering?
- En fortolkning af »nødvendig« i retning af »strengt
nødvendig« vil medføre, at hensyn til konkurrenceforhold vil kunne
medføre ringere løsninger for kommunerne og borgerne.
2.2. Hvornår er konkurrencebegrænsning unødvendig?
2.3. Sikrer lovændringen, at andre samfundsmæssige hensyn end hensynet til
konkurrencen kan inddrages i vurderingen af, om en konkurrencebegrænsning er
nødvendig, eller skal kommunalbestyrelsens afgørelse alene træffes ud fra
hensynet til konkurrencen?
CASE vedr. forbrændingsegnet affald helhedssyn contra
konkurrencehensyn -
Kommunerne er pålagt at forbrænde alt forbrændingsegnet affald. Kommunerne
sikrer gennem affaldsplanlægning, at der etableres tilstrækkelig
forbrændingskapacitet. Når kommunerne gennem planlægningen har sikret sig
adgang til den nødvendige kapacitet på et givet anlæg, anvises affaldet til
dette anlæg. Anvisningen begrænser naturligvis konkurrencen.
Bekendtgørelsen foreskriver ikke kommunerne at anvise kun til et anlæg.
Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne at »forestå«
affaldsbortskaffelsen, og lovens formål er bl.a. »at fremme
genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med
affaldsbortskaffelse«. På den anden side er muligheden for at anvise til
kun et anlæg en forudsætning for at kommunerne kan tage ansvar for, at der er
den nødvendige kapacitet til rådighed i Danmark.
Der er således gode grunde til, at den kommunale regulering er
hensigtsmæssig. Men det er uklart, om man kan sige, at kommunernes regulering
er en »nødvendig følge« af miljøbeskyttelsesloven, eller
»nødvendig for at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver den er
pålagt«.
3) Det fremgår ikke klart, hvilken myndighed der har kompetencen til
at afgøre om en konkurrencebegrænsning er nødvendig
Det fremgår af ændringsforslagets § 2, stk. 4, at afgørelsen af om en
konkurrencebegrænsning er omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 2, træffes af
den myndighed, der har fastsat reguleringen eller truffet beslutningen.
Spørgsmål:
3.1. Hvis en kommunalbestyrelse har besluttet en konkurrencebegrænsning,
er det da kommunalbestyrelsen, der har kompetencen efter § 2, stk. 4 til at
afgøre om konkurrencebegrænsningen har været nødvendig?
Spørgsmål 117:
Kan regeringen bekræfte, at der med ændringsforslaget til § 2, stk. 2,
ikke er tale om en ændring af sigtet med bestemmelsen f.eks. med relation til
affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet?
Svar:
I forlængelse af mine tilkendegivelser i forbindelse med 2. behandlingen
kan regeringen bekræfte, at sigtet med § 2, stk. 2, fortsat er at sikre, at
politisk bestemte reguleringer ikke skal kunne underkendes af
konkurrencemyndigheden, da disse kan være betinget af andre samfundsmæssige
hensyn end hensynet til konkurrencen.
Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål 117
Kan regeringen bekræfte, at der med ændringsforslaget til § 2, stk. 2,
ikke er tale om en ændring af sigtet med bestemmelsen f.eks. med relation til
affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet?
Svar:
Erhvervsministeren har i sin besvarelse af samme spørgsmål bekræftet, at
sigtet med § 2, stk. 2 fortsat er at sikre, at politisk bestemte reguleringer
ikke skal kunne underkendes af konkurrencemyndigheden, da disse kan være
betinget af andre hensyn end hensynet til konkurrencen.
Denne besvarelse kan jeg tilslutte mig.
Spørgsmål 118:
Kan ministeren bekræfte, at konkurrenceloven ikke medfører en pligt for
kommuner til at udlicitere affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet?
Svar:
Konkurrencelovens regler er ikke bestemmende for, hvornår staten eller
kommunen skal udlicitere en opgave eller selv forestå varetagelsen. Det
fremgår blandt andet af min besvarelse af spørgsmål 24 og 96.
Jeg kan derfor bekræfte, at konkurrenceloven ikke medfører en pligt for
kommunerne til at udlicitere affalds-, spildevands- og vandforsyningsområdet.
Spørgsmål 119:
Ministeren bedes uddybe sætningen i bemærkningerne til ændringsforslaget
til § 2 om, »at en kommunalbestyrelse skal vælge den mindst
konkurrencebegrænsende løsning« i relation til affaldsbehandlingen,
vandforsyningsområdet og spildevandsbehandlingen.
Svar:
Som det er anført i bemærkningerne til mit ændringsforslag, kan
kommunalbestyrelsen i sin tilrettelæggelse af de opgaver, den er pålagt efter
lovgivningen, inddrage de hensyn, der ligger bag den konkrete lovgivning.
De hensyn, som kommunalbestyrelsen kan inddrage, hvis den fastsætter en
konkurrencebegrænsning, vil afhænge af hensynene bag den konkrete lov. Der er
således ikke tale om, at konkurrenceloven begrænser de henyn, der måtte ligge
bag den pågældende lovgivning, og som dermed ligger bag en
kommunalbestyrelses beslutning.
Det er muligt for en kommunalbestyrelse at anlægge en mere
helhedsorienteret løsning for at varetage de hensyn eller mål, der ligger
bagved den pågældende lovgivning. Samfundsmæssige hensyn til økonomien,
sociale forhold, miljø. forsyningssikkerhed m.v., kan således indgå i en
helhedsorienteret kommunal beslutning.
Men når en kommune har tilgodeset de andre samfundsmæssige hensyn, og hvis
kommunalbestyrelsen så stadig har flere løsningsmuligheder ved fastlæggelsen
af rammerne for opgaven, så skal kommunalbestyrelsen vælge den mindst
konkurrencebegrænsende løsning.
I relation til affaldsbehandling, vandforsyning og spildevandsområdet kan
bemærkningerne derfor uddybes på følgende måde: Konkurrenceloven regulerer
ikke, om udførelsen af en opgave sker ved kommunens egen foranstaltning eller
af tredjemand. Kommunen skal varetage de hensyn eller mål, der ligger bag den
respektive lovgivning på afffaldsbehandlingsområdet, vandforsyningsområdet og
spildevandsbehandlingsområdet. Men når de hensyn er varetaget, bestemmer
konkurrenceloven, at kommunen ved fastlæggelsen af rammerne for den eller
dem, der udfører opgaven, skal vælge den mindst konkurrencebegrænsende
løsning.
Spørgsmål 120:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kommunernes Landsforening af
28. maj 1997, jf. bilag 181.
Svar:
Henvendelsen fra Kommunernes Landsforening giver mig anledning til
følgende bemærkninger:
Landsforeningen giver i sin henvendelse udtryk for, at det er foreningens
opfattelse, at spørgsmålet om en opgave overhovedet kan varetages af en
kommune, som hidtil henhører under de almindelige kommunale
tilsynsmyndigheders kompetence.
Konkurrencelovens bestemmelser berører ikke spørgsmålet om, hvilke opgaver
kommunerne kan varetage. Afgørelse af dette spørgsmål vil derfor, i samme
omfang som hidtil, henhøre under de kommunale tilsynsmyndigheders kompetence.
For så vidt angår spørgsmålet om at vurdere, om en kommunalt etableret
konkurrencebegrænsning er i overensstemmelse med loven (konkurrenceloven), så
træffes denne afgørelse efter lovforslagets § 2, stk. 4, af den myndighed
m.v., der har truffet beslutningen. Det følger dog af dansk rets almindelige
regler, at den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene,
jf. grundlovens § 63. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr. forslag til konkurrencelov
Landsforeningen er blevet bekendt med, at der er udarbejdet et udkast til
ændringsforslag til konkurrencelovens § 2, som skal indgå i Erhvervsudvalgets
betænkning om konkurrenceloven. Ændringen fremgår af Erhvervsudvalgets
betænkning af 22. maj 1997, som blev offentliggjort i dag.
Efter landsforeningens opfattelse synes konsekvenserne af
ændringsforslaget at være yderst vidtrækkende i forhold til den oprindelige
formulering af lovteksten.
Ændringsforslaget kan således i den nuværende udformning skabe usikkerhed
om løsningen af et betydeligt antal kommunale opgaver, herunder børnepasning,
ældrepleje, biblioteksvirksomhed, vandforsyning, affaldshåndtering,
spildevand og energiforsyning.
For alle disse opgaver gælder det, at de i dag kan udføres på flere
forskellige måder, hvorimod kommunerne med ændringsforslaget tilsyneladende
fratages mulighederne for at træffe helhedsorienterede beslutninger, hvori
andre væsentlige samfundsmæssige hensyn end hensynet til at undgå
konkurrencebegrænsninger kan indgå.
Samfundsmæssige hensyn til økonomi, sociale forhold, miljø,
forsyningssikkerhed m.v. kan således med ændringsforslaget kun indgå, hvis de
fremgår direkte af lovgivningen.
Det ændrede lovforslag omfatter tilsyneladende både de situationer, hvor
kommunen handler inden for kommunalfuldmagten, og situationer, hvor der er
tale om lovbundne opgaver, som varetages decentralt, og hvor der hidtil har
været hel eller delvis metodefrihed for kommunernes løsning af den konkrete
opgave.
Kun en detaljeret statslig regulering, der helt vil bryde med principperne
bag decentraliseringen af disse opgaver, kan herefter sikre et bredere
helhedssyn i opgaveløsningen.
Det er landsforeningens klare opfattelse, at disse meget omfattende mulige
konsekvenser af ændringsforslaget må have været helt utilsigtede.
En indarbejdelse af hele det offentlige område i konkurrenceloven bør ske
på et klart og gennemarbejdet grundlag. Denne klarhed eksisterer ikke i det
nuværende forslag. På denne baggrund henstiller landsforeningen indtrængende,
at lovforslaget ikke bliver vedtaget i den nuværende udformning.
Med venlig hilsen
Evan Jensen
Peter Gorm Hansen
Kopi af denne skrivelse er sendt til:
Statsministeren, Justitsministeren,
Indenrigsministeren,
Erhvervsministeren,
Miljø- og Energiministeren,
Miljø- og Planlægningsudvalget og
Social- og Sundhedsudvalget.
KOMMUNERNES LANDSFORENING Den 26. maj 1997
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr. forslag til konkurrencelov
Som nævnt i brev af d.d., finder landsforeningen at det på en lang række
punkter er uklart hvilke konsekvenser lovforslaget vil få i relation til
kommunerne.
Landsforeningen har haft en række spørgsmål i forbindelse med
Erhvervsudvalgets betænkning, som har dannet grundlag for den tidligere
fremsendte skrivelse. Landsforeningen finder som tidligere nævnt ikke, at
disse spørgsmål er blevet tilstrækkelig afklaret.
Spørgsmålet fremsendes hermed.
Med venlig hilsen
Hans Bertelsen
Kopi af denne skrivelse afsendt til ordførerne for partierne.
Kommunernes Landsforening
Gyldenløvesgade 11
DK 1600, København V
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om Dagbladsnævnet Retsinformation · 28. juni 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mischo fremsat den 3. oktober 2002 EU-domme · 3. oktober 2002
- 1987 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORBRUGERAFTALER (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIV OM FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED AFTALER INDGÅET UDEN FOR FAST FORRETNINGSSTED) NR L 20 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 BTL 222 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING) NR L 222 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. maj 1995
- 1989 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL SKOVBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED Retsinformation · 3. maj 1990
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993