1996 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT NR L 97 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse
fra Turistvognmændenes Landsforening.
Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Trafikministeren har tilkendegivet over for udvalget, at der på baggrund
af de synspunkter, der er fremkommet fra forskellig side om takstsystemet for
busser vil blive nedsat et hurtigtarbejdende udvalg under ledelse af
Trafikministeriet og med deltagelse af Turistvognmændenes Landsforening,
Landsforeningen Danmarks Bilruter og A/S Storebæltsforbindelsen. Udvalget vil
få til opgave at udarbejde forslag til eventuel justering af takstsystemet
for busser, således at det sikres, at bustransporten opnår samme (20 pct.)
takstnedsættelse som personbiler og lastbiler. Resultatet af udvalgets
arbejde drøftes med forligspartierne, hvorefter der vil blive taget stilling
til, om der skal foretages ændringer i takstniveauet for busser.
Der vil på et senere tidspunkt fra A/S Storebæltsforbindelsen fremkomme et
oplæg til en samlet takst- og rabatstruktur, jf. bemærkningerne til
lovforslaget. I dette oplæg vil også indgå forslag til pendlerrabatter for
buspassagerer for at sikre, at der skabes mulighed for bedre integration af
befolkningerne omkring Storebælt. Også dette oplæg vil blive drøftet mellem
forligspartierne.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med det af trafikministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil ikke
stemme for det af trafikministeren stillede ændringsforslag.
Takstnedsættelsen på 20 pct. for brugen af Storebæltsbroen får
Læs alt
færgerederierne til at køre skytset frem og til at tale om politisk løftebrud
fra regeringens, Venstres og Det Konservative Folkepartis side. Den
nedsættelse vil givet få flere færgerederier til at dreje nøglen om og stoppe
sejladsen.
Det ser lige så slemt ud for DSB Gods. Med takstnedsættelsen for lastbiler
på broen bliver det en næsten umulig opgave at få overskud på DSB Gods'
planer om den såkaldte »rullende landevej«.
I dag transporteres der godsmængder på jernbane over Storebælt svarende
til 1.200 ekstra lastbiler på de danske landeveje i døgnet, såfremt disse
alle lastes med maksimumvægt. Det svarer i praksis til minimum 3.000
lastbiler.
Ideen var, at der skulle være flere daglige afgange fra henholdsvis Taulov
og Høje Tåstrup med containere og veksellad på togskinner for at leve op til
politikernes krav i trafikplan 2005 om at få mere gods over på skinnerne og
dermed væk fra landevejene.
Debatten i Folketinget under 1. behandling af lovforslaget viste klart, at
især de borgerlige partier, der står bag forliget om takstnedsættelserne på
Storebæltsforbindelsen, er komplet ligeglade med, om DSB Gods overlever
overhovedet, og partiernes ordførere vil givet blive gjort til æresmedlemmer
inden for vognmandsforeningen på dennes næste generalforsamling.
Det samme kan siges om de borgerliges holdning til færgeoverfarternes
overlevelsesmuligheder.
Molslinien f.eks. har bestilt helt nye færger for 1,2 mia. kr., færger,
der er bygget på danske værfter. Molsliniens katamaranfærger er blevet
videreudviklet med henblik på en kraftig reduktion af støj og hækbølger,
ligesom udledningen fra maskinerne er reduceret, fordi der er tale om
gasturbiner. Udviklingen af disse katamaraner kan komme til at betyde
overlevelse for Danyard Værft.
Takstreduktionen på Storebæltsbroen har allerede resulteret i det første
stop for færgeruter, nemlig ruten mellem Kalundborg og Juelsminde. Endvidere
har DSB meddelt, at Asks og Urds dage som godsfærger på
Kalundborg-Århus-ruten er talte. Det er endnu uvist, om Cat-Link kan
overleve.
Det politiske løftebrud ligger i, at det blev lovet som en del af
broforliget for 10 år siden, at broen skulle være brugerfinansieret, og at
brotaksten skulle være lig med taksten for en færgebillet, og det troede
rederierne naturligvis på.
Samtidig står der i loven, at A/S Storebæltsforbindelsen skal støtte
økonomisk, hvis Spodsbjerg-Tårs-ruten og mindst en af Kattegatruterne ikke
kan klare sig i konkurrencen.
Det vil sige, at en 20 pct. reduktion i prisen over Storebæltsbroen vil
medføre en tilsvarende reduktion hos Molslinien, og hvis Molslinien så
alligevel ikke kan klare sig økonomisk, skal Molslinien altså støttes af A/S
Storebæltsforbindelsen. Det kan man da kalde Ebberød Bank.
Ganske vist har man nu skrevet i loven, at hvis klausulen om
underskudsdækningen skal i brug, skal sejladsen i licitation, men man har
tilsyneladende helt overset, at eksempelvis Molslinien selv ejer sit
havneanlæg på Sjællands Odde, og man vil vel ikke gå så langt, at man vil
fratage rederiet dets ejendom.
Dette ville være en tilsidesættelse af ejendomsretten, hvilket nogle
partier, herunder Fremskridtspartiet, fra Folketingets talerstol har erklæret
for i orden. Det vil sige, at alle havne, også de private, skulle åbnes, og
alle skal kunne sejle ud og ind ad færgelejerne, uanset hvem der ejer dem.
Det totale kaos venter tilsyneladende forude, hvis der nogen sinde bliver et
borgerligt flertal.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for det
af trafikministeren stillede ændringsforslag.
Storebæltsloven er et skoleeksempel på, hvorledes man kan manipulere en
bilist- og erhvervsvenlig lov på plads på bekostning af den kollektive
trafik.
Regeringen og de borgerlige har skruet en model sammen, som bygger på, at
med flere biler og færre togpassagerer kan hele anlægget ejes af A/S
Storebæltsforbindelsen, og jernbanen skal så leje sig ind. Det giver en
mindre årlig udgift for jernbanen og hermed bedre mulighed for at konkurrere
med bilerne. Omvendt er logikken imidlertid sådan, at jernbanen under ingen
omstændigheder skal stilles bedre end bilerne, og derfor skal taksterne på
bilerne sættes ned med det erklærede formål, at balancen mellem individuel og
kollektiv trafik skal fastholdes. Og så er vi jo lige vidt. Jernbanen er dømt
taber, uanset hvordan udviklingen rent faktisk forløber.
En sådan misrøgt af det kollektive trafiksystem kan mindretallet under
ingen omstændigheder støtte.
Lovændringen med takstnedsættelsen for biler og lastbiler er en klar
forringelse for såvel miljøet som for den kollektive trafik i Danmark og er
med til at forringe de fordele, den kollektive trafik kunne have fået med
jernbaneforbindelsen over Storebælt.
Desuden forekommer det uforsvarligt, at der ikke gennemføres en uvildig
afklaring af det nuværende faktiske takstniveau for busser og lastbiler, da
der ellers kan forudses en takstreduktion, som bliver på mere end 20 pct.
Lovforslaget kommer ikke bag på mindretallet. Det er helt efter bogen, og
mindretallet er da sikker på, at der vil komme flere lovforslag, som er
rettet imod den kollektive trafik, så længe forligene herom indgås med de
borgerlige partier.
ÆndringsforslagAf trafikministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
Til § 1 1) Den under nr. 4 foreslåede § 10 affattes
således:
»§ 10. Trafikministeren bemyndiges til at træffe afgørelse
om, at selskabet vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til
lyslederkablet på jernbaneforbindelsen til Banestyrelsen, idet selskabet dog
har en vederlagsfri brugsret til dette kabel til formål, der har tilknytning
til forbindelsen og til dennes benyttelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ifølge forslag til lov om Banestyrelsen m.v. (L 94) opretter
trafikministeren med virkning fra 1. januar 1997 en Banestyrelse under
Trafikministeriet med det formål at varetage statens jernbaneinfrastruktur.
Når Banestyrelsen er oprettet, vil der skulle ske en fordeling af bl.a.
jernbanetekniske anlæg, bygninger og arealer mellem Banestyrelsen og DSB. De
lyslederkabler, der er knyttet til den almindelige jernbaneinfrastruktur,
forventes i den forbindelse overdraget til Banestyrelsen, idet DSB dog vil
kunne råde over den overskydende kapacitet til bl.a. forretningsformål. Det
findes derfor hensigtsmæssigt, at lyslederkablet på jernbaneforbindelsen over
Storebælt i lighed med de øvrige jernbanerelaterede lyslederkabler ejes af
Banestyrelsen.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian
Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Egil Møller (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsforslag
Af Tommy Dinesen (SF):
Til § 1 3) Den under nr. 4 foreslåede affattelse af §
11 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 3 Det er SF's opfattelse, at taksterne for last- og personbilers
brug af Storebæltsbroen skal fastholdes på det niveau, som er fastlagt i
loven om en fast forbindelse over Storebælt, jf. lov nr. 380 af 10. juni 1987
om anlæg af fast forbindelse over Storebælt. Taksterne for DSB's og
eventuelle andre togoperatørers brug af tunnelen kan derimod godt nedsættes
til den takst, der er foreslået i lovforslaget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har
besvaret mundtligt.
Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig henvendelse fra Bilfærgernes
Rederiforening.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i
den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) har som bekendt været imod den faste forbindelse over Storebælt,
når den skulle finansieres af det offentlige. Derimod ville
Fremskridtspartiet ikke have haft noget imod, hvis forbindelsen havde været
finansieret privat. Dette er som bekendt ikke sket.
Fremskridtspartiet opfatter dette lovforslag som et udtryk for frygt for,
at bilisterne ikke vil bruge den faste forbindelse med de hidtil fastsatte
takster for passage af broen.
Taksterne, der nu skal nedsættes efter det foreliggende lovforslag, vil
medvirke til, at flere færgerederier risikerer at måtte lukke, hvilket vil
føre til, at mange mister deres arbejde.
Bilfærgernes Rederiforening har som bekendt været tilhænger af den faste
forbindelse, men har samtidig understreget, hvor vigtigt det var, at man
kunne regne med de takster, der nu engang var fastsat. Dette er
Fremskridtspartiet enig i.
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det er konkurrenceforvridning
i forhold til bilfærgerederierne, når man nedsætter taksterne yderligere på
den faste forbindelse over Storebælt. Efter Fremskridtspartiets opfattelse
udnytter man den monopolagtige stilling, A/S Storebæltsforbindelsen reelt
har. Denne monopolagtige stilling vil udkonkurrere de nuværende sejlruter.
Det, der vil ske fremover, er, at man bare kan sætte taksterne efter
forgodtbefindende, når man først har udkonkurreret færgerne.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Jan Køpke Christensen (FP) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast
(KF) Brian Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Egil Møller (DF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet samt om ophævelse af lov om international buskørsel Retsinformation · 7. juli 1999
- 1989 BTL 120 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL NR L 120 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1990
- 1995 BTL 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL NR L 136 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 18. juni 1996
- Forretningsorden for Persontrafikrådet Nr 17901 af 07/07/1995 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 12. juni 1998
- 1996 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT Retsinformation · 27. december 1996
- 1994 BTL 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 13 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. december 1994