1988 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN) NR L 174 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Som bilag til denne betænkning er optrykt skatteministerens besvarelse af
udvalgets spørgsmål nr. 1 og Rådets direktiv (87/167) om støtte til
skibsbygningsindustrien samt industriministerens besvarelse af et spørgsmål
fra Folketingets Finansudvalg.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Selv om værfternes ordrebeholdning for tiden tegner godt, finder
Socialdemokratiet det forkert at nedtrappe støtten til værfterne over en
treårig periode, således at støtten bortfalder helt.
EF tillader en værftsstøtte på op til 26 pct. af skibets pris, og de
øvrige EF-lande med skibsværfter vil sikkert udnytte denne støttemulighed
fuldt ud.
Regeringens beslutning om at nedtrappe støtten til de danske skibsværfter
stiller derfor skibsværfterne i en håbløs konkurrencesituation og forringer
deres ellers gunstige konkurrenceevne til stor skade for erhvervet og dermed
beskæftigelsen.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2. behandling.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren, dennes besvarelse heraf og
Læs alt
Rådets direktiv 87/167
Skatteministeriet
26. januar 1989
Spørgsmål 1:
Hvordan er de gældende og de foreslåede, kommende EF-regler for
værftsstøtte?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Industriministeriet, der oplyser følgende:
»I henhold til EF's 6. direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien
fastsættes maksimumsgrænsen for støtte til skibsbygning een gang årligt af
Kommissionen. Forud for gennemgangen af den endelige fastsættelse har
EF-Kommissionen ved en særlig erklæring forpligtet sig til at afholde
multilaterale konsultationer med medlemsstaterne. Denne drøftelse af de
nugældende støttelofter fandt sted den 29. november 1988. Til mødet forelå
oplysninger til belysning af forskellen mellem skibsbygningsomkostninger
inden for De Europæiske Fællesskaber og skibspriser hos Fællesskabets
vigtigste internationale konkurrenter. Kommissionen (Generaldirektoratet for
Konkurrence) havde på denne baggrund og under hensyn til blandt andet
direktivets krav om degressivitet foreslået et støtteniveau på 23 pct. for
skibe, der koster mere end 6 mio. ECU, ca. 48 mio. DKK, og 16 pct. for skibe,
der koster mindre end 6 mio. ECU, fra henholdsvis 28 pct. og 20 pct. af
kontraktsprisen før støtte. Efter det multilaterale møde blev
generaldirektoratets indstilling til nye maksimumsgrænser tillige med
medlemslandenes reaktioner forelagt for den samlede Kommission.
Ved Udenrigsministeriets skrivelse af 9. januar 1989 er
Industriministeriet blevet underrettet om Kommissionens endelige beslutning.
Det fremgår heraf, at Kommissionen har besluttet at fastsætte
maksimumsgrænsen til 26 pct. for 1989, og at grænsen for små, specialiserede
skibe, som koster mindre end 6 mio. ECU, er fastsat til 16 pct. for 1989.
Til udvalgets orientering vedlægges det 6. direktiv.«
Anders Fogh Rasmussen
/ Peter Bak
Rådets direktiv af 26. januar 1987 om støtte til skibsbygningsindustrien
(87/167/EØF)
Rådet for De Europæiske Fællesskaber har -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 92, stk. 3, litra d), og artikel 113,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 2)
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (* 3)
og
ud fra følgende betragtninger:
Rådets direktiv 81/363/EØF af 28. april 1981 om støtte til
skibsbygningsindustrien (* 4), senest ændret ved direktiv 85/2/EØF (* 5),
udløber den 31. december 1986;
siden vedtagelsen af direktiv 81/363/EØF er der ganske vist sket
fremskridt med hensyn til strukturtilpasningen inden for Fællesskabets
skibsbygningsindustri, men krisen inden for skibsbygningsindustrien i verden
som helhed forværres fortsat, samtidig med at misforholdet mellem
skibsbygningskapaciteten og efterspørgslen får priserne til at falde til et
niveau, der ofte ligger under de europæiske værfters faste omkostninger;
problemet vedrørende priserne er blevet forværret ved, at der i tredjelande
er udviklet en kapacitet, som er særdeles konkurrencedygtig, hvad
omkostningerne angår, navnlig inden for seriefremstilling af standardiserede
skibe;
den forbedring af efterspørgslen, der blev forudset i nævnte direktiv, har
ikke fundet sted, efterspørgselsudsigterne for skibsbygningsindustrien er
ikke opmuntrende, og en eventuel stigning i efterspørgslen vil sandsynligvis
omgående føre til en forøgelse af produktionskapaciteten i en række
tredjelande;
en konkurrencedygtig skibsbygningsindustri er af vital interesse for
Fællesskabet og bidrager til dets økonomiske og sociale udvikling, idet den
udgør et væsentligt marked for en række industrier, herunder de teknologisk
avancerede; den bidrager desuden til at opretholde beskæftigelsen på en række
områder, hvoraf nogle allerede har en stor arbejdsløshed; dette gælder også
ombygnings- og reparationsindustrien;
det er nu indlysende, at skibsbygningsindustrien snarere er præget af en
fundamental strukturbestemt krise end af konjunkturmæssige
efterspørgselsproblemer, og at det i denne situation vil være kortsigtet
fortsat at afbøde forværringen af krisen ved at forøge driftsstøtten, der har
tendens til at forstærke opdelingen af det interne marked og betyder et
konstant dræn i medlemsstaternes knappe budgetmidler, uden at den medfører
nogen varig forbedring af skibsbygningsindustriens konkurrenceevne;
på baggrund af de bestående forskelle i produktionsomkostningerne for de
fleste skibstyper mellem EF-værfterne og skibsværfterne i visse tredjelande
forekommer det ikke muligt at afskaffe støtten til denne industri omgående,
da det er nødvendigt at anspore til strukturomlægning på mange værfter; det
er dog nødvendigt at føre en strammere og mere selektiv støttepolitik for at
støtte den nuværende tendens hen imod produktion af teknologisk avancerede
skibe og for at sikre rimelige og ensartede konkurrencevilkår inden for
Fællesskabet; en sådan politik er den bedst egnede til at sikre, at der
opretholdes et tilstrækkeligt aktivitetsniveau på de europæiske værfter, og
dermed, at en effektiv og konkurrencedygtig skibsbygningsindustri kan
overleve;
på denne baggrund må de forskellige former for støtte, der for øjeblikket
ydes af medlemsstaterne, behandles forskelligt; en produktionsstøtte på de
områder, hvor omkostningsfordelene i højere grad er på Fællesskabets side, og
hvor der er en reel mulighed for, at genskabe konkurrenceevnen på lang sigt,
er tilsyneladende det bedste middel til at nå ovennævnte mål, en forbedring
af konkurrenceevnen og en formindskelse af konkurrencefordrejningerne i
samhandelen inden for Fællesskabet; dette støtteniveau bør fastlægges ved
hjælp af en fælles maksimumsgrænse, der revideres med mellemrum efter høring
af medlemsstaterne på grundlag af en uafhængig undersøgelse, og som tager
hensyn til den forventede langfristede udvikling inden for
skibsbygningsindustrien, således at der sikres det bedst mulige
aktivitetsniveau i forhold til den økonomiske situation samt en fortsat
strukturtilpasning; for at undgå forskelsbehandling er det nødvendigt at lade
denne fælles maksimumsgrænse gælde for alle former for produktionsstøtte,
herunder støtte til dækning af tab samt støtte, der ydes indirekte gennem
tredjemand; da større effektivitet er en af direktivets hovedmålsætninger,
bør den årlige gennemgang af maksimumsgrænsen for produktionsstøtte altid
sigte mod gradvis at sænke denne grænse; for at sætte medlemsstaterne i stand
til at konkurrere på lige fod og i betragtning af de vedvarende
strukturforskelle mellem værfterne i de forskellige medlemsstater kan det
være nødvendigt at tillade støtte til strukturomlægning for at muliggøre
gennemførelsen af de ønskede strukturændringer, såfremt de ikke medfører
kapacitetsforøgelse; selv om det foreslås, at ombygning af skibe behandles på
samme måde som skibsbygning, er det ikke hensigtsmæssigt i betragtning af den
konstante overskudskapacitet inden for denne industri at tillade støtte til
skibsreparationsindustrien ud over investerings- og lukningsstøtte samt
støtte til forskning og udvikling;
da strukturomlægningen i Spanien og Portugal er mindre fremskreden end i
de andre medlemsstater og den umiddelbare anvendelse af det fælles
produktionsstøtteloft derfor kan volde vanskeligheder i disse to
medlemsstater, bør en vis overgangsperiode indrømmes for gradvis at sætte dem
i stand til efter en yderligere strukturomlægningsperiode at tilpasse sig
ordningen i hele Fællesskabet;
for at sikre fuld gennemsigtighed, hvilket er af afgørende betydning for,
at en fællesskabsstøtteordning kan fungere tilfredsstillende, både hvad angår
driftsstøtte og fordelingen af byrderne med hensyn til strukturomlægning, vil
det være nødvendigt at skærpe reglerne for anmeldelse, herunder anmeldelse af
støtte til redere til nybygning eller ombygning af skibe, samt
medlemsstaternes forpligtelser til at aflægge rapport om den faktisk
udbetalte støtte og om, i hvilket omfang målsætningerne for
strukturomlægningen er opfyldt;
nedskæringen af søfartskapaciteten på verdensplan bør ske på den mindst
skadelige og mest ligelige måde;
der bør træffes yderligere foranstaltninger med henblik på at råde bod på
de sociale og regionale konsekvenser af omstruktureringen af
skibsbygningsindustrien;
der bør ligeledes træffes fællesskabsforanstaltninger med henblik på at
øge efterspørgslen efter nye skibe hos EF-skibsværfterne -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
a) »skibsbygning«:
bygning i Fællesskabet af følgende søgående skibe med metalskrog:
- handelsskibe på mindst 100 BT til befordring af personer og/eller gods,
-fiskerfartøjer på mindst 100 BT,
-muddermaskiner eller fartøjer til andet arbejde på havet på mindst 100
BT, bortset fra boreplatforme,
-bugserbåde med en maskineffekt på mindst 365 kW;
b) »ombygning af skibe«:
ombygning i Fællesskabet af søgående skib med metalskrog, jf. litra a), på
mindst 1.000 BT, såfremt det udførte arbejde medfører en gennemgribende
ændring af lasteevnen, skroget, fremdriftssystemet eller passagerforholdene;
c) »reparation af skibe«:
reparation af de i litra a) nævnte skibe;
d) »støtte«:
statsstøtte i henhold til traktatens artikel 92 og 93; dette begreb dækker
ikke kun støtte, som ydes af staten selv, men også støtte ydet af regionale
eller lokale organer samt den støtte, der eventuelt indgår i medlemsstaternes
finansieringsforanstaltninger til fordel for skibsbygnings- eller
skibsreparationsværfter, som de kontrollerer direkte eller indirekte, når
disse foranstaltninger ikke henhører under tilvejebringelse af risikovillig
kapital efter almindelig selskabspraksis i et samfund med markedsøkonomi.
Disse former for støtte kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet,
såfremt de opfylder undtagelseskriterierne i dette direktiv;
e) »kontraktbeløbet eksklusive støtte«:
den i kontrakten fastsatte pris plus hele den støtte, der ydes direkte til
skibsværftet.
Artikel 2
Den støtte, der ydes i henhold til dette direktiv, må ikke indebære
betingelser, der medfører forskelsbehandling af varer med oprindelse i andre
medlemsstater.
Artikel 3
Støtte til rederier
1. Alle former for støtte til rederier eller tredjemænd, der foreligger
som støtte til bygning eller ombygning af skibe, er omfattet af de i artikel
10 omhandlede regler for anmeldelse.
Denne støtte omfatter kreditter, garantier og særlige skattelettelser, der
ydes rederier eller tredjemænd med de i første afsnit nævnte formål.
2. Subventionsækvivalenten af denne støtte er helt undergivet
bestemmelserne i artikel 4 samt den kontrolprocedure, der er fastlagt i
artikel 11, når denne støtte faktisk anvendes til bygning eller ombygning af
skibe på værfter i Fællesskabet.
3. Støtte, som en medlemsstat yder til rederier eller tredjemænd i den
pågældende medlemsstat til bygning eller ombygning af skibe, må ikke føre til
fordrejninger af konkurrenceforholdene mellem de nationale værfter og
værfterne i andre medlemsstater i forbindelse med tildelingen af ordrer.
4. Disse bestemmelser foregriber på ingen måde eventuelle fremtidige
EF-regler for rederstøtte.
Kapitel II
Driftsstøtte
Artikel 4
Kontraktbetinget produktionsstøtte
1. Produktionsstøtte til bygning og ombygning af skibe kan betragtes som
forenelig med fællesmarkedet, såfremt den samlede støtte, udtrykt i
nettosubventionsækvivalent, der ydes til hver enkelt kontrakt, ikke
overstiger en fælles maksimumsgrænse angivet i procent af kontraktbeløbet
eksklusive støtten, i det følgende benævnt maksimumsgrænsen.
2. Maksimumsgrænsen fastsættes af Kommissionen på grundlag af den
bestående forskel mellem de mest konkurrencedygtige EF-værfters omkostninger
og de priser, der anvendes af deres vigtigste internationale konkurrenter med
særligt henblik på de markedssegmenter, hvor EF-værfterne er forholdsvis mest
konkurrencedygtige.
Kommissionen skal dog i særlig grad bestræbe sig for at sikre, at støtten
til bygning af små, specialiserede skibe, herunder små skibe, som koster
mindre end 6 mio. ECU, der udgør et markedssegment, som normalt udfyldes af
de små værfter, og hvor konkurrencen hovedsagelig gør sig gældende inden for
Europa, holdes på det lavest mulige niveau, idet der dog herved tages hensyn
til den særlige situation i Grækenland.
3. Maksimumsgrænsen tages op til gennemgang hver tolvte måned eller med
kortere mellemrum, når ekstraordinære omstændigheder kræver det, med henblik
på en gradvis nedsættelse af maksimumsgrænsen. Når Kommissionen tager den
fælles maksimumsgrænse for støtte op til revision, påser den, at der ikke
sker koncentration af skibsbygningsvirksomhed på specifikke markedssegmenter
af et sådant omfang, at det måtte stride mod Fællesskabets interesser.
4. Maksimumsgrænsen gælder ikke blot for alle former for
produktionsstøtte, der ydes direkte til værfterne - hvad enten der er tale om
sektorstøtte, generel støtte eller regionalstøtte - men også for den i
artikel 3, stk. 2, omhandlede støtte.
5. Den samlede støtte, der ydes i henhold til de forskellige
støtteordninger, må under ingen omstændigheder overstige den maksimumsgrænse,
der er fastsat i henhold til stk. 2. Individuelle støtteprojekter behøver
ikke forudgående at anmeldes til og godkendes af Kommissionen.
Foreligger der imidlertid konkurrence mellem værfter i forskellige
medlemsstater om een bestemt kontrakt, kræver Kommissionen på anmodning af en
medlemsstat, at de pågældende støtteprojekter anmeldes på forhånd. I så fald
træffer Kommissionen afgørelse inden 30 dage fra anmeldelsen. Disse
støtteprojekter må ikke gennemføres, før den har godkendt dem. Kommissionen
skal da ved sin beslutning sikre, at den planlagte støtte ikke påvirker
samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.
6. Maksimumsgrænsen gælder ikke for støtte i form af kreditfaciliteter til
bygning eller ombygning af skibe, såfremt støtten er i overensstemmelse med
OECD-Rådets resolution af 3. august 1981 (Arrangement vedrørende
eksportkreditter til skibe) eller med eventuelle aftaler, der måtte erstatte
resolutionen. En sådan støtte kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet
på betingelse af, at den er i overensstemmelse med ovennævnte resolution
eller eventuelle aftaler, der måtte erstatte resolutionen.
7. Maksimumsgrænsen gælder ikke for støtte til bygning og ombygning af
skibe, når denne støtte ydes som bistand til et udviklingsland. Støtten kan
betragtes som forenelig med fællesmarkedet, såfremt den opfylder de
betingelser, som OECD's arbejdsgruppe nr. 6 har fastlagt på dette område i
sin udtalelse om fortolkningen af artikel 6, 7 og 8 i det OECD-arrangement,
der er nævnt i stk. 6 i nærværende artikel, eller såfremt den er i
overensstemmelse med senere tilføjelser til eller ændringer i den nævnte
udtalelse.
Alle sådanne individuelle støtteprojekter skal anmeldes til Kommissionen,
før de iværksættes. Kommissionen kontrollerer det særlige udviklingsaspekt i
forbindelse med den planlagte støtte, og at støtten falder ind under de
områder, den i første afsnit nævnte udtalelse gælder.
Artikel 5
Andre former for driftsstøtte
1. Støtte til bygnings- og ombygningsværfters fortsatte drift, herunder
støtte til dækning af tab, støtte til redning af virksomheder og alle andre
former for driftsstøtte, der ikke er direkte knyttet til særlige
strukturomlægningsforanstaltninger som omhandlet i kapitel III, kan betragtes
som forenelig med fællesmarkedet, såfremt den ikke, sammenlagt med
produktionsstøtte, der ydes direkte til individuelle kontrakter om
skibsbygning og -ombygning i henhold til artikel 4, stk. 4, overstiger
maksimumsgrænsen, angivet i procent af støttemodtagerens årsomsætning inden
for skibsbygning og -ombygning.
2. Det påhviler medlemsstaterne at dokumentere, i hvilket omfang den
nationale støttemodtagers omsætning og tab vedrører skibsbygning og
-ombygning, og i hvilket omfang omsætningen og tabet vedrører virksomhedens
eventuelle øvrige aktiviteter, samt at oplyse om, hvorvidt støtten tager
sigte på delvis at dække tab eller udgifter i forbindelse med de i kapitel
III omhandlede strukturomlægningsforanstaltninger med en nøje specificering
af disse foranstaltninger.
Kapitel III
Støtte til strukturomlægning
Artikel 6
Investeringsstøtte
1. Der må ikke ydes investeringsstøtte, uanset om den er sektorbestemt
eller ej, til oprettelse af nye skibsværfter eller til investeringer i
bestående skibsværfter, hvis en sådan støtte vil kunne øge medlemsstaternes
skibsbygningskapacitet.
En sådan støtte kan kun ydes til skibsreparationsværfter, såfremt den er
kædet sammen med en strukturomlægningsplan, der indebærer en nedskæring af
den samlede skibsreparationskapacitet i den pågældende medlemsstat. I denne
sammenhæng kan Kommissionen tage hensyn til kapacitetsnedskæringer foretaget
i de umiddelbart foregående år.
2. Stk. 1 gælder hverken for åbning af et nyt skibsværft i en medlemsstat,
som i øvrigt ikke har skibsbygningsanlæg, eller for investeringer i det
eneste bestående skibsværft i en medlemsstat - på betingelse af, at det
pågældende skibsværfts indvirkning på fællesmarkedet er minimal.
3. I overensstemmelse med stk. 1 kan investeringsstøtte betragtes som
forenelig med fællesmarkedet, såfremt
- støttens størrelse og intensitet er berettiget ud fra den pågældende
strukturomlægnings omfang;
- støtten kun omfatter støtte til de udgifter, der er direkte forbundet
med investeringen.
4. Når Kommissionen undersøger de i stk. 1 og 3 omhandlede former for
støtte, skal den tage hensyn til, i hvilket omfang det pågældende
investeringsprogram bidrager til at opfylde Fællesskabets mål for denne
sektor for så vidt angår innovation, specialisering, arbejdsforhold, sundhed,
sikkerhed og miljø.
Artikel 7
Støtte til lukning
1. Støtte til dækning af de normale omkostninger som følge af hel eller
delvis lukning af skibsbygnings- eller skibsreparationsvæfter kan betragtes
som forenelig med fællesmarkedet, såfremt den medfører en reel og definitiv
kapacitetsnedskæring.
Der kan navnlig ydes støtte til dækning af følgende omkostninger:
- godtgørelser til arbejdstagere, der afskediges eller førtidspensioneres;
- omkostninger i forbindelse med rådgivning af arbejdstagere, som
afskediges eller førtidspensioneres, herunder skibsværfters betalinger for at
lette oprettelse af små virksomheder;
- ydelse til arbejdstagere med henblik på omskoling;
- udgifter i forbindelse med omlægning af værftet, dets bygninger, anlæg
og infrastruktur til anden anvendelse end den i artikel 1, litra a), b) og
c), omhandlede;
- i tilfælde af fuldstændig lukning af et værft den bogførte restværdi af
dets anlæg (heri ikke medregnet den andel af enhver nyvurdering, der har
fundet sted siden 1. januar 1982, og som måtte overstige den nationale
inflationssats).
3. Støttens størrelse og intensitet skal være berettiget ud fra den
pågældende strukturomlægnings omfang, idet der tages hensyn til de
strukturbestemte problemer i den pågældende region og, i tilfælde af
omstilling til andre erhvervsformål, til de EF-bestemmelser, der finder
anvendelse på den pågældende nye sektor.
Artikel 8
Støtte til forskning og udvikling
1. Støtte til dækning af skibsbygnings- og skibsreparationsværfters
udgifter til forsknings- og udviklingsprojekter kan betragtes som forenelig
med fællesmarkedet.
2. I forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv er alene udgifter,
der er knyttet til grundforskning, industriel basisforskning, anvendt
forskning og udvikling, jf. Kommissionens definitioner heraf i bilag I til
EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (* 6),
støtteberettigede, idet der ses bort fra udgifter til industriel anvendelse
og erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne.
Kapitel IV
Spanien og Portugal
Artikel 9
1. Kapitel II finder hverken anvendelse i Spanien eller, med forbehold af
stk. 3, i Portugal.
2. Driftsstøtte til bygning og ombygning af skibe i Spanien kan betragtes
som forenelig med fællesmarkedet, såfremt:
- Skibsbygningsindustrien i denne medlemsstat gennemfører et systematisk
og specifikt strukturomlægningsprogram, herunder kapacitetsnedskæringer, der
anses at sætte den i stand til at drive konkurrencedygtig virksomhed inden
udløbet af en periode på fire år;
- støtten nedskæres gradvis.
3. Republikken Portugal anvender alle bestemmelserne i dette direktiv.
Portugal kan imidlertid på ethvert tidspunkt indtil den 31. december 1987,
med omgående virkning, eller inden den 29. februar 1988, med virkning fra 1.
januar 1988, vælge at undlade at anvende bestemmelserne i kapitel II enten
generelt eller for så vidt angår visse skibsværfter. Hvis Portugal vælger
denne mulighed, kan driftsstøtte til bygning og ombygning af skibe betragtes
som forenelig med fællesmarkedet, såfremt
- skibsbygningsindustrien - eller såfremt kun visse skibsværfter berøres,
disse skibsværfter - med henblik på en kapacitetsnedskæring gennemfører et
systematisk og specifikt strukturomlægningsprogram, som anses at sætte den i
stand til at drive konkurrencedygtig virksomhed inden udløbet af en periode
på fire år;
- støtten nedskæres gradvis.
Kapitel V
Overvågningsprocedure
Artikel 10
1. Ud over traktatens artikel 92 og 93 er støtte til de af dette direktiv
omfattede skibsbygnings-, ombygnings- og reparationsværfter underlagt de i
stk. 2 nævnte særlige regler om anmeldelse.
2. Medlemsstaterne anmelder på forhånd til Kommissionen følgende
foranstaltninger, som de ikke iværksætter uden dennes tilladelse:
a) nye såvel som bestående støtteordninger eller ændringer af bestående
støtteordninger som omhandlet i dette direktiv;
b) beslutninger om at anvende en støtteordning, hvad enten den er generel
eller regional, på de i dette direktiv omhandlede virksomheder;
c) individuel anvendelse af støtteordninger i de i artikel 4, stk. 5,
andet afsnit, ogstk. 7, omhandlede tilfælde, og såfremt Kommissionen
udtrykkeligt har fastsat det ved godkendelsen af den pågældende
støtteordning.
Artikel 11
1. For at Kommissionen kan overvåge gennemførelsen af de i kapitel II og
III fastsatte støtteregler, meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende
oplysninger til internt brug:
- rapporter - på grundlag af skema 1 i bilaget - om hver skibsbygnings- og
ombygningskontrakt på tidspunktet for ordreafgivelsen og færdiggørelsen, med
detaljerede oplysninger om finansieringen af kontrakten;
- halvårlige rapporter om støtte, der er ydet til rederier - på grundlag
af skema 2 i bilaget - som aflægges den 1. oktober og den 1. april for de
foregående seks måneder;
- årlige rapporter - på grundlag af skema 3 i bilaget - med oplysninger om
den samlede finansielle støtte, der er ydet til hvert af de støttemodtagende
nationale skibsværfter, samt om deres årsregnskaber;
- årlige rapporter - på grundlag af skema 4 i bilaget - om, i hvilken grad
målsætningerne for strukturomlægning af de virksomheder, der har modtaget
støtte i henhold til artikel 6, 7 og 9, er opfyldt.
2. På grundlag af de oplysninger, der meddeles Kommissionen i medfør af
artikel 10 og stk. 1 i nærværende artikel, udarbejder denne årligt en samlet
rapport, som skal danne grundlag for drøftelser med de nationale sagkyndige.
Denne rapport indeholder bl.a. oplysninger om størrelsen af den
kontraktbetingede støtte og andre former for driftsstøtte, der er ydet i hver
enkelt medlemsstat i den pågældende periode, samt om den samlede støtte, der
er ydet til strukturomlægning, og om, i hvilken grad målsætningerne for
strukturomlægning er opfyldt i hver enkelt medlemsstat i samme periode.
Kapitel VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 12
1. Dette direktiv træder i stedet for direktiv 81/363/EØF.
Bestemmelserne i nævnte direktiv finder dog fortsat anvendelse på
støtteprojekter, hvorom der er givet meddelelse inden den 1. januar 1987, og
som vedrører aktiviteter, der er begyndt inden denne dato, og som ikke er
omfattet af en kommissionsbeslutning på nærværende direktivs
ikrafttrædelsesdato.
2. To år efter meddelelsen af dette direktiv (* 7) aflægger Kommissionen
beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet og
foreslår eventuelle nødvendige ændringer deraf.
Artikel 13
Dette direktiv gælder fra den 1. januar 1987 til den 31. december 1990.
Artikel 14
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 1987.
På Rådets vegne
L. Tindemans
Formand
(* 1) EFT nr. C 281 af 7.11.1986, s. 4.
(* 2) EFT nr. C 7 af 12.1.1987.
(* 3) Udtalelse afgivet den 16. december 1986 (endnu ikke offentliggjort i
EFT).
(* 4) EFT nr. L 137 af 23.5. 1981, s. 39.
(* 5) EFT nr. L 2 af 3.1.1985, s. 13.
(* 6) EFT nr. L 83 af 11.4.1986, s.2.
(* 7) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 5. februar 1987.
Bilag 2
Et spørgsmål fra Finansudvalget og industriministerens svar herpå
Spørgsmål:
»Vil danske skibsværfter være helt frigjort af offentlige tilskud,
når den 3-års-afviklingsordning, som aktstykke 55 lægger op til,
udløber?»
Svar:
Ved udløbet af den i aktstykke 55 foreslåede aftrapningsordning vil de
danske værfter alene kunne tilbyde deres kunder kredit på de i OECD-aftalen
(»Understanding on Export Credits for Ships«-C (81) 103(final))
fastsatte vilkår, hvilket aktuelt indebærer, at 80 pct. af kontraktprisen vil
kunne finansieres med et 81/2-årigt serielån til en rente på 8 pct. p.a.
Under antagelse af en referencerente på 10 pct. p.a. vil en sådan kredit
indeholde et mindre subsidium, svarende til ca. 5 pct. af kontraktprisen.
Eventuelle statslige omkostninger vil ved denne ordning blive båret af
Danmarks Nationalbank, som overtager de af Danmarks Skibskreditfond udstedte
obligationer til parikurs. Nationalbankens omkostninger herved reduceres af
en af Skibskreditfonden betalt overtagelsesprovision på 5 pct. af
obligationernes pålydende værdi.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 24. marts 1992
- 1990 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 4. marts 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper (Forlængelse af loven) Retsinformation · 14. april 2005
- 1985 BTL 32 BETÆNKNINGOVER FORSLAG TIL LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL SKIBSFINANSIERING NR L 32 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 176 Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven (Justering af tonnageskatteordningen) Retsinformation · 25. maj 2007
- 1986 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) NR L 16 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 161 Retsinformation · 21. maj 1988